Vindmøller Nees Vest. Miljørapport VVM-redegørelse og miljøvurdering 2014

Transkript

1 Vindmøller Nees Vest Miljørapport VVM-redegørelse og miljøvurdering 2014

2 Forord Nærværende VVM-redegørelse og miljørapport har som formål at afdække og vurdere miljøkonsekvenserne ved opstilling af vindmøller i Nees Vest, som en udskiftning af det eksisterende vindmølleanlæg. Opstilling af tre ens vindmøller med en totalhøjde på op til 107 meter udgør projekt forslaget. Desuden vurderes konsekvenserne ved ikke at gennemføre projektet - det såkaldte 0-alternativ. Antallet af vindmøller og den ønskede totalhøjde betyder, at projektet er VVM-pligtigt. VVM er en forkortelse af Vurdering af Virkninger på Miljøet. Virkningerne på miljøet skal vurderes for vindmølleprojekter med møller, der har en totalhøjde på mere end 80 meter eller for vindmøllegrupper, hvor der opstilles mere end tre møller. Formålet med VVM-redegørelsen er at påvise, beskrive og vurdere og om muligt undgå, mindske eller kompensere for - miljømæssige konsekvenser ved projektet. Projektets miljøkonsekvenser kan være af landskabelig og visuel karakter, ligesom der kan være nabopåvirkninger samt påvirkninger af natur og miljø. Redegørelsen skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen. VVM-redegørelsen er udvidet, så den endvidere udgør en miljørapport (miljøvurdering af lokalplan 168 og kommuneplantillæg 9) og dermed samtidig opfylder lovgivningen om miljøvurdering af planer og programmer. Miljørapporten skal ud over de emner som behandles i VVM-redegørelsen gøre rede for påvirkningen af menneskers sundhed, de relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og den sandsynlige udvikling, hvis projektet ikke gennemføres. Endvidere skal miljørapporten gøre rede for, hvordan kommunen overvåger, at hensynet til miljøet bliver varetaget. Nærværende VVM-redegørelse og Miljørapport for vindmøller i Nees Vest indeholder miljørapportens ikke-tekniske resumé, hvori miljøvurderingens væsentligste pointer er gengivet. Forslag til kommuneplantillæg 9 for projektforslaget med retningslinjer for projektet ledsages af Vindmøller i Nees Vest. VVM-redegørelse og miljørapport. Samtidig er der udarbejdet forslag til lokalplan 168. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Omfatter påvisningen, beskrivelsen og vurderingen af et anlægs direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder, kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. Miljøvurdering (MV) Omfatter vurderingen af planers og programmers sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer.

3 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Ikke teknisk resume 6 1. Lovgivning og planlægning Lovgivning Planer, rammer og planprocedure Projektet og dens elproduktionen Vindmøllerne og deres produktion Serviceveje, pladser og fundamenter Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Retablering efter endt drift Miljøkonsekvenser hos naboer Afstand mellem vindmøller og boliger Visuel påvirkning af naboboliger Støjpåvirkning Skyggekast Sundhed Samlet konklusion på forhold ved naboboliger 4. Landskabelige forhold Indledning og metode Landskabets planforhold Landskabets terrænformer og bevoksning Opstillingsmønster og synlighed Påvirkning af kystnærhedzonen og bevaringsværdigt landskabsområde Samspil med andre vindmøller Veje og bebyggelse Kulturhistoriske elementer Friluftsliv og rekreative forhold Samlet konklusion af landskabelige forhold Natur, øvrige miljøhensyn og overvågning Internationale beskyttelsesinteresser Natura 2000-områder Bilag IV arter Beskyttede naturtyper ( 3-områder) Opstillingsområdets øvrige dyreliv Opstillingsområdets flora Reduceret luftforurening Jordbund og grundvand og jordbrug Ressourcer og affald Socioøkonomiske forhold Sikkerhed og hensyn til luftrummet Overvågning Fugle Fuglelivet ved Nees Rastende fugle Ynglende fugle Konsekvensvurdering Etableringsfasen Driftsfasen Afviklingsfasen Konklusion 82 Henvisninger 93 Appendix 97 VVM-redegørelse og miljørapport

4 Indledning Lemvig Kommune har modtaget en ansøgning om opstilling af 3 vindmøller med en totalhøjde på op til 107 meter vest for Nees. Opstillingsområdet er i Lemvig Kommunelan udlagt som rammeområde 5Å 0.1, Nees Vest [1.1], se kort 1.1. Der har i perioden 18. dec jan været udsendt et debatoplæg og foretaget en scoping for vindmølleprojektet. Lemvig Kommune har efterfølgende politisk besluttet at igangsætte og fortsætte planlægning for projektet, som forudsætter en ændring i retningslinierne for vindmølleområde 16 til at omfatte op til 107 meter høje møller. Kort 1.1 Rammeområde 5Å 0.1, Nees Vest (I den røde firkant) ligger mellem Nissum Fjord og Indfjorden syd for Bøvlingbjerg og vest for Bækmarksbro i den sydvestlige del af Lemvig Kommune. Rammelagte områder til vindmøller er markeret med lilla på kortet. Projektforslag I projektforslaget redegøres for møller med en totalhøjde på 107 meter, idet de anvendte vurderinger og beregninger derved baserer sig på konkret tilgængelige mølletyper, som er beskrevet i kapitel 2. Gennemførelsen af projektet indebærer, at boligen på Nøragervej 42 nedlægges som beboelse, og at de tre eksisterende vindmøller fjernes. Møllerne vil blive placeret på et fladt terræn i niveau med havets overflade (1-2 m.o.h.). Forslaget er valgt, fordi det udnytter områdets vindenergipotentiale optimalt. Der er i forslaget fokus på at opstillingsmønsteret tilgodeser det udlagte landskabområde, som skal sikre, at oplevelsen af det flade landskab med fjord bevares intakt. Ved 0-alternativet vil den ansøgte vindmøllegruppe ikke blive rejst, og de tre eksisterende vindmøller vest for Nees vil stå i området. Væsentlige problemstillinger De væsentligste problemstillinger i tilknytning til projektet udgøres af følgende: Påvirkning ved naboer Indenfor en afstand af ca. 1 km fra de nye vindmøller ligger der 22 beboelser, hvoraf en beboelse vil blive nedlagt ved gennemførelsen af projektet. I en afstand af 1,5 km ligger landsbyen Nees, der betragtes som et beboelsesområde med støjfølsom arealanvendelse. Rapporten skal vurdere, hvordan nabobeboelserne i det åbne land samt landsbyen Nees bliver påvirket visuelt samt af støj, herunder lavfrekvent støj, og skyggekast fra vindmøllerne. Påvirkning af landskabet Projektområdet ligger øst for Nissum Fjord i et fladt landbrugsområde. Projektet ligger indenfor et område, som i kommuneplanen er udlagt som et landskabsområde. Den visuelle effekt ved udskiftning af den eksisterende møllepark med de ansøgte møller skal vurderes i forhold til landskabstypen med det flade landskab med fjord og sø. Mølleområdet ligger også i kystnærhedszonen. Det skal vurderes, hvordan vindmøllerne påvirker oplevelsen af landskabet fra omgivende beboelsesområder og færdselsveje. Der er en del rekreative områder bl.a. i tilknytning til Nissum Fjord og Bøvling Indfjord, i form af shelterpladser, jollehavne, vandre/ cykelstier, fugletårn, fiskesøer m.m.. Det skal redegøres for, at disse ikke bliver væsentligt påvirket ved opstilling af de ansøgte vindmøller. Visuel påvirkning af kulturlandskabet Der er ikke mange synlige tegn på forhistorie eller anden kulturhistorie i nærheden af projektområdet. Dog ligger Nees Kirke, som den nærmeste kirke ca. 2 km fra projektområdet, og det skal undersøges, hvordan de ansøgte vindmøller vil opleves i samspil med Nees Kirke. Af øvrige kirker ligger der i mellemzonen Bøvling Kirke, Marie Kirken og Thorsminde Kirke. Visuelt samspil med andre møller Projektområdet er udlagt i Lemvig Kommuneplan , som rammeområde 5Å 0.1 (Nees Vest). Sydøst for projektområdet står 5 stk. 60 meter høje vindmøller i det udlagte rammeområde (5Å 0.3), som vil kunne udskiftes til ca. 2 stk. 100 meter høje møller indenfor den nuværende ramme. De fem møller ligger indenfor 3 km, som svarer til 28 gange de ansøgte vindmøllers højde. Det er påkrævet, at samspillet mellem de to vindmøllergrupper ikke opleves betænkeligt, at de opleves harmoniske og som adskilte anlæg. Andre vindmølleprojekter med større møller er nyligt opført eller planlagt, som for 4 Vindmøller Nees Vest- Indledning

5 eksempel vindmøller ved Kikkenborg og Volder Mark, men de ligger i en så stor afstand, at samspillet er begrænset. Konsekvenser for natur og miljø Rapporten skal vurdere, hvordan vindmølleprojektet vil påvirke dyre- og planteliv, herunder specielt i forhold til det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde, Natura 2000 område nr. 65 Nissum fjord, som ligger ca. 125 m nord for den nordligste mølle. Natura 2000 området ved Nissumfjord, omfatter både Habitatområde 58 og Fuglebeskyttelsesområde 38. Der er lavet en særskilt vurdering for fuglene på udpegningsgrundlaget og for de øvrige fugle i området. Der er også lavet en særskilt vurdering af arter i henhold til EU s Habitatdirektiv artikel 12, bilag IV. Det drejer sig om flagermus, birkemus, odder, markfirben m.fl. Ligeledes skal rapporten vurdere mølleprojektets betydning for drikkevandsinteresser, og rapporten vil berøre affaldsforhold ved energiproduktionen. Rapporten vil redegøre for vindmølleprojektets klimapåvirkning i form af sparet udledning af CO 2. Rapportens opbygning Miljørapporten indeholder syv kapitler samt et indledende ikke-teknisk resumé. Kildehenvisninger findes bagest i rapporten, og henvisninger i teksten findes som tal indsat i en kantet parentes, f.eks. [1.1]. Kapitel 1: Det første kapitel beskriver kort projektforslag, de væsentlige problemstillinger, rapportens opbygning samt lovgivning og planlægning på området. Kapitel 2: Det andet kapitel redegør nærmere for projektet og de aktiviteter, der er forbundet med anlægs- og driftsfasen og en senere nedtagning af møllerne. Kapitel 3: Det tredje kapitel analyserer konsekvenserne ved de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer i form af visuel påvirkning, støj, herunder lavfrekvent støj, og skyggekast. Kapitlet redegør også for, hvorledes projektet påvirker helbredet, og hvorledes det sikres, at miljøkrav til møllerne bliver opfyldt i anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen. Kapitel 4: Det fjerde kapitel beskriver, analyserer og vurderer landskabet udfra de eksisterende forhold. Vindmøllernes påvirkning af landskabet vurderes i forhold til enkelte fokus elementer. I analyserne anvendes en række visualiseringer af møllerne set fra strategiske fotostandpunkter jævnt fordelt i det omkringliggende landskab. Kapitel 5: Det femte kapitel beskriver mølleprojektets påvirkning af flora og fauna Kapitel 6: Det sjette kapitel beskriver undersøgelsen af fugle på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet 38 samt øvrige fugle i området. Kapitel 7: Det syvende kapitel beskriver de øvrige miljøpåvirkninger af det ansøgte projekt: reducerede luftforurening, grundvand og jordbrug, sikkerhed og hensyn til luftrummet, beskrivelse af de socioøkonomiske forhold samt den fremtidige overvågning. Kildehenvisning Appendix 1 med visualiseringer Manglende viden Der er ikke lavet boreprøver på de enkelte byggefelter, og derfor er der ikke konkret viden om behovet på grundvandssænkning. Der vil laves en konkret undersøgelse af lokaliteterne før der graves ud til fundamenter og evt. ansøges om tilladelse til grundvandsænkning. Vurderingen af områdets fugleliv er baseret på kendt viden til fuglene på udpegningsgrundlaget, samt øvrige fugle tilknyttet det åbne land og fjordlandskabet. Der er ikke lavet konkret fugletællinger i forbindelse med projektet, da det vurderes at være tilstrækkeligt at forholde til sig til eksisterende observationer og viden om fuglenes adfærd i forhold til vindmøller. Der er lavet en generel vurdering, men ikke nogen konkrete undersøgelser i projektområdet, for arter på habitatdirektivets bilag IV,. Vurderingen er lavet ud fra viden om arternes udbredelse og kendskab til typiske habitatvalg. Generelt mangler der viden om flagermus, deres udbredelse og specielt i forhold til vindmøllers indvirkning på flagermus. VVM-redegørelse og miljørapport

6 Ikke-teknisk resumé Det følgende kapitel indeholder et resumé af den samlede miljørapport. Tekniske beskrivelser er udeladt og udelukkende rapportens væsentligste fakta, vurderinger og konklusioner er medtaget. Indledning Lemvig Kommune har modtaget en ansøgning om opstilling af 3 vindmøller vest for Nees i den sydvestlige del af Lemvig kommune. Området er udlagt som Kort 0.1. Placering af ansøgte vindmøller i Nees Vest samt øvrige rammeområder for vindmøller (lilla) og eksisterende eller planlagte vindmøller (blå vindmøllesignatur). rammeområde 5Å 0.1 (Nees Vest) i Lemvig kommuneplan. Der har i perioden 18.december januar 2013 været udsendt et debatoplæg og foretaget en scoping for vindmølleprojektet. Gennemførelsen af projektet indebærer, at de tre eksisterende vindmøller fjernes, og at boligen på Nøragervej 42 nedlægges som beboelse. Projektforslag og alternativt forslag Projektforslaget består af tre ens vindmøller med en totalhøjde på op til 107 meter målt fra terræn til vingespids i øverste position. Vindmøllerne vil blive opstillet på en ret linje fra nord til syd. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger, en nacelle (møllehus) og et rørtårn. Farven på alle vindmøllernes dele er lys grå (RAL7035), og vingerne er overfladebehandlet så de fremstår med en mat overflade, der reducerer vingernes reflektion. Projektforslaget er valgt, fordi det udnytter områdets vindenergipotentiale optimalt, samtidig med at det overholde de gældende lovgivningsmæssige regler til naboboliger. Der er ikke udarbejdet et alternativt forslag. Det er indledningsvis undersøgt om møller på 125 meter var en mulighed, men det var ikke muligt at overholde kravene til naboboliger. Det er muligt at opsætte 100 meter høje møller, men det er vurderet at det ikke afviger væsentlig fra de ansøgte 107 meter møller. 0-alternativ Ved 0-alternativet vil den ansøgte vindmøllegruppe ikke blive rejst og de tre eksisterende vindmøller vil blive stående. Møllernes forventede produktion Beregningerne af den forventede produktion af de ansøgte møller er årligt på ca MWh, som er ca MWh større end produktionen fra de eksisterende vindmøller. Det er vurderet, at den øgede produktion svarer til det årlige elforbrug hos ca hustande. Beregningerne bygger på den konkrete mølletype V80 med tårnhøjde på 67 meter og vingelængde på 40 meter, men den endelige mølletype er ikke fastlagt endnu, da der kan komme andre relevante mølletyper på markedet. Anlægsfasen Hele anlægsfasen formodes at strække sig over 3-4 måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, dvs. til vindmøllerne er stillet op, tilsluttet elnettet og sat i drift. Serviceveje til de enkelte vindmøller bliver anlagt med adgang fra Neesvej og Nøragervej, se kort 0.2. I anlægsfasen bliver der ved hver mølleplads etableret et arbejdsareal til opstilling af vindmøllerne, som reduceres når selve opsætningen er færdig. Fundamenterne til de tre vindmøller bliver etableret cirka en måned før vindmøllerne stilles op. Opstilling af tre vindmøller i Nees Vest omfatter levering af vindmølledele transporteret på lastvogne eller specialtransporter. Opstilling af en enkelt vindmølle strækker sig normalt over 4-5 dage og indebærer anvendelse af to kraner. For at forbinde vindmøllerne med elnettet bliver der fra vindmøllerne fremført jordkabler til et af forsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet bliver præciseret, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. 6 Vindmøller Nees Vest - Ikke teknisk resumé

7 Der kan i tilknytning til vindmøllerne være behov for to teknikbygninger til koblingsstation og overvågning. Driftsfasen Aktiviteterne i driftsperioden omfatter normalt to serviceeftersyn om året ved hver vindmølle. Derudover kan det i ekstraordinære tilfælde være nødvendigt at foretage justeringer, målinger og/eller test på vindmøllerne. Det daglige tilsyn på vindmøllerne bliver udført via fjernovervågning, og det er vurderet, at ovenstående aktiviteter i driftsfasen er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet. Reetablering Ophører brugen af vindmøllerne skal vindmøllerne inklusiv fundamenterne og tekniske installationer fjernes ned til 1 meters dybde inden ét år efter, at driften er ophørt. Det er vurderet, at fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat, tårn, fundament og veje ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko eller væsentlig miljøbelastning. Naboforhold Afstande til naboer Inden for ca. en kilometers afstand fra vindmøllerne finder man 22 boliger i det åbne land, hvoraf én bolig forudsættes nedlagt, og i en afstand af 1,5 km ligger den nærmeste samlede bebyggelse, Nees. I vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabobolig skal være minimum fire gange vindmøllens totalhøjde. Det betyder, at afstanden til naboboliger for en mølle med en totalhøjde på 107 meter skal være 428 meter. Dette er opfyldt for alle naboboliger. eksisterende 60 m høje møller. Landskabet er fladt og åbent, og fra ca. halvdelen af boligerne indenfor 1 km vil udsigten i retning mod møllerne blive ændret markant. Boligerne er koncentreret syd for projektområdet, og det er ved disse boliger, at udsigten vil ændres mest. Fra alle retninger og veje vil vindmølleanlægget opleves større og mere dominerende end det eksisterende vindmølleanlæg. Den ansøgte vindmølleopstilling vil opleves enkel, på samme vis som det eksisterende vindmølleanlæg i det åbne landskab. Det er ud fra erfaring med eksisterende møller vurderet, at lyset på toppen af møllehatten ikke vil blive væsentligt generende. Støjpåvirkning Kravene i Vindmøllebekendtgørelsen er ifølge støjberegningerne overholdt for alle naboboliger til projektområdet. Visuel påvirkning De tre nye 107 m høje vindmøller i Nees Vest vil være væsentligt mere synlige og markante end de tre Kort 0.2. Placering af vindmøller, adgangsveje og arbejdsarealer i hovedforslaget. Desuden afgrænsning af eksisterende rammeområde 5Å 0.1, beskyttede natur og afgrænsning af Natura VVM-redegørelse og miljørapport

8 Støjudbredelsen fra de ansøgte møller i forhold til de eksisterende forhold vil ændres mest i området sydøst for vindmøllerækken, Naboer mod nord og vest vurderes ikke at opleve en hørbar forandring. Fire naboboliger vil få en støjpåvirkning, som ligger mindre end 2 db(a) under lovkravet, og Lemvig Kommune vil derfor i sin VVM-tilladelse kræve en støjmåling, når vindmøllerne er rejst. Hvis støjmålingen og efterfølgende beregning ved de enkelte naboer viser, at støjpåvirkningen ikke holder sig under 42 og 44 db(a) ved henholdsvis 6 og 8 m/s, skal møllerne støjdæmpes. Skyggekast Udendørs opholdsarealer ved fem naboboliger vil i et vejrmæssigt gennemsnitsår blive påvirket af mere end 10 timers årligt skyggekast. Det betyder, at Lemvig Kommune i sin VVM-tilladelse vil kræve stop af en eller flere møller i perioder med generende skyggekast, så påvirkningen ved naboer holdes under 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Den beregnede skyggepåvirkning forudsætter, at der er frit udsyn fra bolig til mølle. Reflekser Reflekser fra de nye møller forventes ikke at give væsentlige gener. Sundhed Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt andet ved reduktion af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirkning og ved skyggekast ved naboboliger. Støjniveauet på maksimalt 44 db(a) ved naboboliger betyder, at der kan være en støj, der svarer til lidt mindre end sagte tale udendørs. Støjen kan dog opleves som værende generende. Støjen vil komme som et sus, der for vindmøllerne i Nees Vest vil komme cirka hvert eller hvert andet sekund afhængig af vindhastigheden på det pågældende tidspunkt. Desuden kan der være støj fra vindmøllens maskineri. Monotonien vil være en del af problemet ved påvirkningen. Det er specielt ved vindhastighed under 8-12 m/s at man kan føle sig generet. Ved vindhastigheder over 8-12 m/s vil støjen næppe kunne skelnes fra baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse, der svarer til frisk til hård vind. Skyggekast opstår, når solens stråler passerer gennem vindmøllens rotorareal, og kan opleves som generende blink inde i boligen eller på udendørs opholdsaeraler. Der kan være en øget oplevelse af stress, hvis skyggekastet falder på tidspunkter, hvor man er hjemme i sin private bolig. Lemvig kommune kræver at der maksimalt må være 10 timers beregnet skyggekast om året. Grænsen vil nedsætte generne, men kan ikke bringe dem til ophør. Det kan ikke afvises, at enkeltpersoner kan føle sig generet ved naboskabet til vindmøller, blandt andet fordi støjgene, der opfattes som den mest betydningsfulde ulempe ved vindmøllerne, opleves meget individuelt. Men der er ikke belæg for at hævde at vindmøller, som overholder den danske lovgivnings krav og anbefalinger, har direkte helbredsmæssige følgevirkninger for hverken mennesker eller dyr. Landskabelige forhold Beskyttelsesinteresser Projektområdet ligger indenfor, særlig landskabområde og kystnærhedszone, men udenfor kirkebyggelinje, åbeskyttelses- strand-, søbeskyttelseslinje og fortidsmindebeskyttelseslinje. Nærmeste kirkebeskyttelselinje er ved Nees Kirke mod øst. Landskabets karakter Landskabets karakter og visuelle udtryk er et resultat af landskabselementerne. Terrænforhold og kulturgeografiske elementer indgår i en samlet oplevelse af landskabets karakter. Som det fremgår af kort 4.3 ligger projektområdet i slettelandskabet tæt ved Nissum fjord. Området ved Nees Vest kan deles op i to med hver sit særpræg. Vest og nord for projektområdet ligger fjord og sølandskab, der er præget af de store åbne vandflader og engområder. Her er der et uendeligt udsyn, som giver oplevelsen af et stort rum, hvor de eksisterende møller er en del af og kan ses fra. Længere mod øst og ind i landet er det flade slettelandskab præget af landbrugsarealer og plantager, hvor der opleves mindre lukkede rum eller større flader, som er begrænset i horisonten af bevoksning. Selve projektets møller står i det landbrugsprægede område, hvor fjorden og søen ikke opleves, men hvor der er åbent med vidt udsyn og området der er præget af store markflader, og læghen. På grund af tætheden til fjord og sø vil mølleanlægget opleves fra de fjord og kystnære områder og påvirke oplevelsen herfra, men fra syd og sydøst vil oplevelsen af vindmøllerne begrænses af bevoksningen og plantagen. Lokalt i dette område vil aktiviteter på landbrugene og i markerne give en oplevelse af aktivitet, på grund af at støjen fra disse aktiviteter forplanter sig på længere afstand. Derfor opleves landskabet her dynamisk og mere uroligt end de mere fjordnære områder. Tættere på kysten og langs fjordene dominerer naturområderne med store åbne vandflader mere, som er præget af flere vindmøllegrupper. I disse områder er der en større oplevelse af et stille åbent kystlandskab. 8 Vindmøller Nees Vest - Ikke teknisk resumé

9 Hovedforslag 8 m/s Almindelig støj Hovedforslag 8 m/s Lavfrekvent støj Kort 0.3. Støjpåvirkningskurver ved 8 m/s af almindelig støj og lavfrekvent støj for projektforslaget. De røde kurver viser støjkravet til naboboligers udendørs opholdsareal ved støj eller indendørs ved lavfrekvent støj. Det ses, at støjberegningerne overholder vindmøllestøjbekendtgørelsens krav for samtlige nabobeboelser. Den nærmeste by er den mindre landsby Nees, som ligger 1,5 km øst for projektområdet. Området er tyndt befolket, og flere ejendomme er fjernet. De eksisterende ejendomme ligger langs vejene eller lidt fra. De nærmeste øvrige landsbyer og byer ligger udenfor nærzonen. Landskabets skala Landskabets skala er en afgørende faktor for en harmonisk indpasning af de planlagte vindmøller. Udgangspunktet er at jo større skala, des bedre indpasning. Landskabet ved Nees er præget af store åbne flader lokalt adskilt af lige linjer af mindre læhegn og mindre afvandingskanaler samt lange og lige markveje, der giver en dominerende lineær struktur og derfor underbygger landskabets store skala. Landskabets sårbarhed Landskabets sårbarhed afhænger af landskabets skala og mængden af synlige historiske, geologiske og naturmæssigt værdifulde elementer samt af landskabets åbenhed. I nærområdet vurderes landskabet robust for den visuelle påvirkning fra et dominerende teknisk anlæg som vindmøller. Dette skyldes landskabets store skala og enkle lineære struktur samt et i forvejen dynamisk og uroligt område med eksisterende vindmøller og landbrugsmaskiner. I de områder, hvor fjorden eller kyststrækningen med store åbne vandflader og naturområder er dominerende i landskabet, er det sårbart overfor vindmøller. Det drejer sig især om områder ved Bøvling Indfjord, Nissum Fjord, og klitrækken i vest, som det ses på billederne 7, 8, 12, 14, og 15 i Appendix. Der hvor landskabet samtidig også er præget af vindmøller eller andre tekniske anlæg, som landbrugssiloer, vil landskabet være mere sårbart for yderligere påvirkning, som det ses på billede 1, 9 og i Appendix. De eksisterende vindmøller ved Nees Syd og Bøvling Syd udgør nærområdets øvrige markante tekniske anlæg, men idet afstanden mellem disse er forholdsvis stor, anlæggene er mindre og opstillingsmønsteret letopfatteligt, vurderes landskabet overordnet at være robust over for udskiftningen af de ansøget vindmøller. Den nærmeste kirke ligger i en afstand af ca. 2 km, og kan ses i samspil med de ansøgte vindmøller på billede 6 i appendix. Ellers er der ingen kirker nærmere end 4,5 km fra projektområdet VVM-redegørelse og miljørapport

10 Landskabsområde og Kystnærhedzonen Området ligger i kystnærhedszonen og i landskabsområde, hvilket betyder, at det skal sikres, at landskabskarakteren med det flade landskab med fjord og hav bevares. I forhold til kystnærhedzonen kræves en særlig planlægningmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Idet energiindholdet i vinden er væsentligt højere i de kystnære områder giver det en planlægningsmæssig begrundelse for placering af vindmøllerne, men det skal stadig godtgøres, at den visuelle indvirkning på kystlandskabet Nissum Fjord fortsat kan udgøre en landskablig helhed, hvor natur og landskab har høj prioritet. Det vurderes, at vindmølleprojektet visuelt ikke påvirker oplevelsen af kystlandskabet væsentlig mere, da opstillingsmønsteret er enkelt og letopfatteligt. Det påfører landskabet en større teknisk påvirkning, at mølleanlægget er højere end det eksisterende, men det vurderes, at landskabet kan bære denne øgede påvirkning, da det allerede er præget af mange vindmøller og på grund af landskabets store skala. Påvirkningen er størst i det robuste landbrugsprægede landskab især fra sydøst og sydvest i nærzonen og i mindre grad i de mere sårbare kystprægede områder, som har en større afstand til vindmølleanlægget. Det vurderes på den baggrund, at landskabet inden for kystnærhedszonen og det udpegede landskabesområde bliver påvirket, men at landskabet kan rumme udskiftningen af vindmølleanlægget. Sammenspil med øvrige vindmøller Ifølge vindmøllecirkulæret skal VVM-redegørelsen vurdere de ansøgte vindmøllers visuelle samspil med eksisterende og planlagte vindmøller, der står nærmere projektområdet end 28 gange vindmøllernes totalhøjde, som svarer til 3 km (projektets nærzone). Såfremt der findes eller planlægges vindmøller indenfor denne afstand, skal det samlede udtryk fra vindmøllerne være ubetænkeligt. Samlet vil udskiftningen til større vindmøller i Nees Vest ikke påvirke landskabet væsentlig mere i samspillet med øvrige vindmøllegrupper i området end den eksisterende vindmøllegruppe. De ansøgte møller vil fremstå mere markante og det tekniske præg i landskabet øges i nogle retninger i nær- og mellemzonen, men det let opfattelige opstillingsmønster er med til at møllerne opleves acceptable. På længere afstand i mellemzonen og fjernzonen vil det ansøgte vindmølleanlæg fremstå lidt mere markant i landskabet i forhold til det eksisterende vindmølleanlæg. Overordnet påvirker den ansøgte ændring ikke landskabet væsentligt mere end det eksisterende anlæg, da opstillingsmønstret og mølleanlægget som helhed ikke opleves ændret i forhold til de øvrige vindmølleanlæg. Ved færdsel i det åbne kystlandskab vil forskellige vindmøllegrupper påvirke oplevelsen, hvor de dominerer horisonten i kystlandskabet. Der vil være et skift mellem hvilke møller, der er nærmest og fanger fokus mest. I forhold til samspillet med øvrige vindmøllegrupper vurderes det, at de ansøgte vindmøller i Nees Vest ikke vil få øget fokus i forhold til de eksisterende vindmøller. Veje og bebyggelse Det er undersøgt, om infrastrukturelle anlæg og bebyggelse i landskabet præger landskabets karakter og for vejenes vedkommende, giver udsigt til vindmøllerne, hvor der er mange forbipasserende. Fra vejene vil det nye vindmølleanlæg opleves mere markant og det tekniske præg øges så det enkelte steder vil opleves forstyrrende. Fra de fleste vejstrækninger fremstår landskabet åbent, og trafiksikkerheden vurderes ikke at påvirkes af de ansøgte udvidelse af vindmølleanlæg. Samlet vurderes det, at de ansøgte vindmøller vil øge det tekniske præg i landskabet set fra de nærmeste samlede bebyggelser i området. Det vurderes dog, at udsigten ikke vil opleves væsentlig ændret i forhold til eksisterende forhold, og dermed vil være uproblematisk. Kulturhistoriske elementer Området ved Nees er i nyere tid kulturhistorisk præget af det lavtliggende terræn med mindre landbrugsejendomme, der dyrker jorden og afgræsser engene ved fjorden og søen. Der er generelt ikke mange kulturhistoriske elementer i området. Der er ingen gravhøje eller beskyttede diger i næromgivelserne til vindmøllerne. Fra det udpegede særligt værdifulde kulturmiljø, der ligger ved Bøvlingbjerg 3,5 km mod nord, vil de ansøgte vindmøller i Nees Vest kunne ses over trætoppene fra Bøvlingbjerg Bakkeø og fremstå lidt højere end de eksisterende. På grund af den forholdsvis store afstand og det enkle og letopfattelige opstillingsmønster, vurderes det, at det ansøgte mølleprojekt ikke vil forstyrre oplevelsen og tage fokus fra særkendet ved området. Det nærmeste kulturmiljø erjægerhytten, der ligger ca. 600 m sydvest for mølleområdet. Det vurderes at Jægerhytten blive påvirket af det ansøgte projekt, men at det stadig er en acceptabel påvirkning. Indenfor en afstand af 5 km er der 3 kirker: Nees Kirke, Marie Kirke i Bøvlingbjerg og Thorsminde Kirke. Det vurderes samlet, at de ansøgte vindmøller ikke væsentligt vil forstyrre udsigten fra kirkerne i det åbne fjordlandskab og flade slettelandskab og heller ikke 10 Vindmøller Nees Vest - Ikke teknisk resumé

11 væsentligt forstyrre udsynet fra kirkegårdene i sammenligning med de eksisterende forhold. Det vurderes, at Nees Kirke er den eneste kirke, der vil opleves sammenfaldende med de ansøgte vindmøller fra øst. Fra øst vil der være en strækning på ca. 0,5 km hvor møllerne opleves enten bagved Nees Kirke eller lige ved siden af. Det vurderes at strækningen har en begrænset færdsel og en begrænset længde. De ansøgte møller vil fra det kritiske område opleves på højde med kirketårnet, i et simpelt og enkelt opstillingsmønster. Kirken vurderes stadig at være den mest dominerende i landskabet. Det vurderes ikke muligt i nærheden af mølleområde at placerer møllerne, så sammenfaldet bliver væsentlig forbedret og samtidig at kunne overholde anden lovgivningskrav. Fra øvrige retninger vurderes der ikke Foto 4.2 Nees Kirke. at være nogen påvirkning af Nees Kirke eller næromgivelserne af kirken og fra kirkegården. Friluftsliv og rekreative forhold Friluftsliv i form af især sejlads, lystfiskeri og jagt på og ved Nissum Fjord og Bøvling Indfjord vil foregå tæt på projektområdet. Rundt langs Nissum Fjord findes flere havnepladser for lystfiskere, vandrestier og sheltere, hvor der er mulighed for overnatning. Ved Bøvling Indfjord findes en bådhavn kaldet Bøvling Havn. Der ligger et sommerhusområde ved Vesterhavet og Nissum Fjord. Der er mange besøgende især i sommerperioden. Der er flere aktivitets- og besøgssteder i området omkring Nees Vest. Her kan nævnes Put and take sø, Fodboldgolf og Poesigården på Sandbækvej syd for projektområdet og Japansk Have i Nees by øst for området. Det nye anlæg vil påvirke de rekreative områder ved Nissum Fjord, Bøvling Indfjord samt klitrækkerne mod vest, men vurderes ikke at være en væsentligt merpåvirkning i forhold til de eksisterende vindmøller i Nees Vest. Møllerne vil især i nærzonen fremstå mere markante, men p.g.a. det letopfattelige opstillingsmønster vurderes påvirkningen at være acceptabel. Naturbeskyttelse Internationale naturbeskyttelsesområder De ansøgte vindmøller i Nees Vest placeres ikke i et internationalt beskyttet naturområde, men ligger 125 meter fra grænsen af Natura 2000 område nr. 65, Nissum Fjord og omfatter både EF-fuglebeskyttelseområde F38 og EF-habitatområde H58. Pågrund af fugletætheden ved Nissum fjord og den korte afstand er der lavet en særskilt behandling af de ansøgte møllers påvirkning af fugle i området. Naturtyperne, som udgør udpegningsgrundlaget i habitatområderne, findes ikke i projektområdet, og naturtyperne indenfor habitatområdet vurderes ikke at blive påvirket af vindmøllerne. Dyrearter og planterarter på habitatområdernes udpegningsgrundlag er tilknyttet enge, strandeng, fjorde og vandløb, som laks, div. lampretter, odder og vandranke [5.2], [5.3]. Idet projektområdet både natur- og landskabsmæssigt adskiller sig markant fra de å-og fjordnære arealer vurderes det, at vindmølleprojektet ikke vil ændre på dyrenes levevilkår og dermed påvirke de udpegede arter. Bilag IV-arter Dyrearter beskyttet af habitatdirektivet indeholder arter af flagermus, padder, mus, odder, snæbel, malermusling og enkelte insekter tilknyttet vandige miljøer. Arter på EF-habitatdirektivets bilag IV er af stor forvaltningsmæssig interesse. De kendte udbredelser af alle danske arter på EF-habitatdirektivets bilag IV, er gennemgået med henblik på at identificere arter, der potentielt kan forekomme vest for Nees. Flere af bilag IV-arterne er udelukkende kendt fra dele af Danmark, der ligger på lang afstand til Nees. Det drejer sig blandt andet om flere flagermus, løg-, løv og klokkefrø, grønbroget- tudse og de fleste vandinsekter. Der er tale om arter, der har krav til deres levesteder, som ikke er opfyldt i det vestlige Jylland. I de tilfælde vurderes det for stærkt usandsynligt, at der kan være ukendte forekomster af disse arter ved Nees. Det vurderes samlet, at projektet vil være uden negative påvirkninger på bestandene af arter på EFhabitatdirektivets bilag IV. VVM-redegørelse og miljørapport

12 Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i forhold til arter på EF-habitatdirektivets bilag IV. Beskyttede naturområder Opstillingsområdet udgøres af et lavtliggende landbrugsområde med dyrkede marker. I nærheden er der smalle læhegn, grøfter og et enkelt mindre vandhul. Der er i nærheden af Nissum Fjord og Bøvling Indfjord en større tæthed af beskyttede naturområder, men det ligger i en afstand af minimum 600 meter. De planlagte møller vurderes ikke at få negativ effekt på den beskyttede natur, da de placeres udenfor arealerne, og der er en skarp fysisk adskillelse fra de dyrkede marker, hvor møllerne placeres og den beskyttede natur. Opstilling og servicering af møllerne vil finde sted på nuværende landbrugsarealer og derfor ikke ændre påvirkningen af den beskyttede natur. I forhold til de højere målsatte naturområder i tilknytning til Nissum Fjord og Bøvling Indfjord (Indenfor Natura-2000) er der en større afstand fra de ansøgte vindmøller, og derfor vurderes det ikke at få nogen direkte negativ påvirkning. Flora Vindmøllerne opstilles på agerjord i omdrift, hvor der aktuelt dyrkes etårige afgrøder og græs i omdrift. Der findes ingen fredede plantearter, som kræver særlig beskyttelse. Læhegn mellem markerne er uden væsentlig biologisk variation. Etablering af vindmøllerne vurderes ikke at påvirke plantelivet negativt hverken i anlægs- eller driftsfasen. Fugle Lokale fugle Udskiftningen til tre større møller vurderes ikke i væsentligt omfang at påvirke områdets værdi som rasteplads for vadefugle, gæs og svaner i forhold til de eksisterende forhold. I forhold til lokalt ynglende fuglearter, der formodes at udgøre helt almindelige arter af ager-landsfugle med tilknytning til dyrkningsflader, levende hegn, småbiotoper og vildtremiser, vil mølleudskiftningen ingen negativ påvirkning have. Eventuelle forstyrrelser i anlægs- og afviklingsfasen vil være midlertidig og uden negativ betydning for lokalt ynglende og rastende arter, og heller ikke en eventuel barriereeffekt vil være markant anerledes, end situationen med de eksisterende møller. Hverken kollisionsrisiko, barrieeffekt eller forstyrrelser i anlægs- og afviklingsfasen vil således medføre en væsentlig negativ påvirkning af lokalt ynglende og rastende arter. Fuglebeskyttelsesområdet Nissum Fjord Hverken øget kollisionsrisiko, større areal påvirkning eller forstyrrelser i anlægs- og afviklingsfaser vurderes at have et omfang, der kan påvirke disse arters bestande negativt eller kan være i strid med bevaringsmålsætningen for Natura 2000-området. Midlertidige forstyrrelser i forbindelse med anlæg og afvikling må forventes, men vil ingen varig betydning have for bestandene. En eventuel let forøget kollisionsrisiko vurderes ikke at have et omfang, der kan karakteriseres som en væsentlig negativ påvirkning, da risikoen for, at fugle på udpegningsgrundlaget kolliderer med de eksisterende møller, i forvejen er meget lille. Samlet set kan en væsentlig negativ påvirkning på Fuglebeskyttelsesområdet som følge af udskiftningen af de tre møller afvises. Opstillingsområdets dyreliv Arter, der fouragerer og raster på områdets marker Dyr i nærområdet vil fortrinsvis være at finde i og nær de nye møller eller passerer igennem dette, vil ved læhegn og i de beskyttede 3-områder, strandengene, skove og i rørskov ved Bøvling Indfjord Med de nye og større møller og det øgede rotorareal i potentielt være i risiko for at kollidere med møllerne. og Nissum Fjord. Rådyr, ræv, hare og smådyr som området, kunne man i teorien forvente en øget kollisionsrisiko i forhold til de eksisterende forhold, selvom færdes i projektområdet vil blive forstyrret i anlægsfasen, som dog kun vil strække sig over få måneder. en sådan sammenhæng ikke er vist i praksis. I anlægsfasen forventes dyrene at blive fortrængt til Baseret på erfaringer med fugles respons på vindmøller fra andre lokaliteter og de formodentligt tilstødende områder. Når anlægsfasen er overstået, vil niveauet af forstyrrelser på jordniveau ikke være begrænsede fugleinteresser i selve mølleområdet, højere end ved den nuværende drift. Dyrene forventes at returnere i fuldt omfang efter en kortere tilvæn- vurderes en øget stigning i højden, dog ikke at have betydning for de lokalt ynglende og rastende fugle. ningsperiode. Foto 0.2 Strandenge ved Nissum Fjord 12 Vindmøller Nees Vest - Ikke teknisk resumé

13 Øvrige miljøforhold Reducereret luftforurening Vind udgør en vedvarende energikilde, hvorfor udnyttelsen af vindenergi inkluderer miljømæssige gevinster i form af sparede fossile brændsler som kul, olie og naturgas, der bliver anvendt i konventionel produktion af elektricitet. Det er på denne baggrund beregnet at energiproduktion af projektforslaget vil spare omgivelserne for emission af kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofoxider (NO X. ), se tabel 0.1. Reduktion af de luftforurenden stoffer har en gavnlig effekt på både menneskers sundhed og forbedring af klimaforhold. Jordbund, grundvand og jordbrug Vindmøllerne opstilles udenfor drikkevandsinteresser. Opstillingen af vindmøller vil ikke påvirke eksisterende vandboringer, og det er vurderet, at risikoen for forurening af jord- eller grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts eller nedtagningsfasen vil være minimal. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes Foto 0.3 Udsigt fra Neesvej mod nord til projektområde, med de 3 eksisterende møller de fornødne foranstaltninger for at forhindre en forurening af jord og grundvand, idet der henvises til kommunesn beredskabsplan for akutte miljøuheld. Vandstandssænkning Det forventes, at der er behov for at pumpe vand op ved udgravning og støbning af fundamenterne. Ved pumpningen undgås det at pumpe fra de primære grundvandsspejle, men det kan ikke afvises at påvirke det sekundære grundvandspejl. Det vurderes at der ikke er nogen markvands- eller drikkevandsboringer og veje, der påvirkes af den midlertidige pumpning. Strandengene ved Nissum Fjord og de ferske enge ved Bøvling Indfjord vurderes ikke at påvirkes af grundvandsænkningen. Det nærliggende vandhul og vandløb/grøft vurderes lokalt at blive påvirket, men vandkvaliteten er mindre god, dog anbefales det at undgå paddernes yngletid i foråret. Udtaget areal af landbrugsdrift Vindmøllerne er planlagt opstillet på private matrikler med nuværende landbrugsjord i omdrift. Midlertidige vendepladser og transportveje som kun anvendes i anlægsperioden, bliver fjernet igen, når vindmøllerne er stillet op. I alt bliver der udtaget cirka m 2 (1,09 ha) jord af landbrugsdrift, mens vindmøllerne er opstillet i vindmølleområdet. Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle anlæg fjernes, og de udtagede arealer reetableres til landbrugsmæssig drift. Reccourcer og affald I løbet af ca. et halvt år har en moderne mølle produceret den energimængde, som der er brugt på at producere, opsætte og vedligeholde den. Derfor vil hovedparten af elproduktionen være en gevinst. Hovedparten af mølledelen kan genanvendes, dog er det kun en begrænset mængde af glasfiberne der genanvendes i dag, men der arbejdes videre mod en 100% genanvendelse af mølledelende. Hensyn til luftrummet og øvrige sikkerhedshensyn For at minimere mod havari af møllerne kræves det at de ansøgte vindmøller er typegodkendes, så kravene til sikkerssystemer fungere. For at øge sikkerhed for isnedslag fra vindmøllerne er der installeret sikkerhedsfunktion, der overvåger risikoen for is på vingerne og stopper møllerne i tilfælde af isede vinger. For at undgå lynnedslag har møllerne lynafleder på vingerne og lynsikringsanlæg. Skulle der mod forventning opstå brand, vurderes det at afstand til naboboliger er så stor at den ikke udgør nogen risiko. I forhold til højspændingsmaster og signaler fra radiokæder er der vurderet ikke at være nogen væsentlig påvirkning på grund af afstand. I forhold til luftfart er der krav om, at der skal installeres lysmarkering på nacellen, så piloter kan navigere udenom. Møllerne skal markedes med to lavnintensivt fast rødt lys, som svare til en 9-25 W glødepærer, og det er vurderet ikke at være forstyrrende. Socioøkonomiske forhold I VVM-redegørelsen er det vurderet, at vindmølleprojektet i Nees Vest ikke vil medføre nogen negative socioøkonomiske påvirkninger ved tab af indtægter i området på hverken turisme, råstofindvinding, landbrugsmæssige interesser eller jagt. Værditab på fast ejendom henhører under Lov om fremme af vedvarende energi, Lov nr af 27. december Mølleopstillerne vil informere om VVM-redegørelse og miljørapport

14 ordningen og anmeldelsesfristen på et offentligt møde. Der findes under Lov om fremme af vedvarende energi også en såkaldt grøn ordning, som kan yde tilskud til fremme af lokale aktiviteter og rekreative anlæg. Tilskud fra ordningen er baseret på de nye vindmøllers installerede effekt. Ved gennemførelse af det ansøgte projekt stilles et beløb til rådighed på kr igennem den grønne ordning. Overvågning Kommunens miljøtilsyn skal sikre, at kravene i VVMtilladelsen overholdes. Inden der udstedes ibrugtagningstilladelse, vil der normalt foregå en besigtigelse af forholdene. Vindmøllerne har indbygget et styreog overvågningsprogram, som registrerer alle fejl og om fornødent stopper vindmøllen. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren, der hurtigt kan gribe ind ved tekniske problemer. Forandringer i vindmøllers støjniveau, udseende eller andre miljøpåvirkninger vil stort set altid være en konsekvens af tekniske problemer i vindmøllen. Det fremgår af VVM-redegørelsen og Miljørapporten, at kravene er overholdt ved alle nabobeboelser. Kommunen vil forlange at ejeren gennemfører en støjmåling ved først givne lejlighed, hvor vindforholdene svarer til kravene i Bekendtgørelse 1284 af 15. december 2011 om støj fra vindmøller (vindmøllebekendtgørelsen). Støjmålingerne udføres som beskrevet i bekendtgørelsen. Resultaterne indsendes til Lemvig Kommune, så snart de foreligger. Støjmålingen skal så vidt muligt foretages senest 3 måneder efter idriftsættelse. Hvis støjmålingen viser, at støjbidraget ikke overholdes, skal vindmøllerne støjdæmpes. Støjen kan bl.a. dæmpes ved at nedsætte vingernes rotationshastighed ved de vindstyrker, hvor støjen er kritisk. Lemvig Kommune vil endvidere forlange dokumentation for, at skyggekast hos naboer ikke overstiger 10 timers reel beregnet skyggekast pr. år. Oliespild I tilfælde af uheld skal Lemvig Kommune orienteres efter, at man har rengjort møllerne og fjernet olien med videre. Eventuelt vaskevand fra møllerne vil desuden skulle opsamles og håndteres som spildevand. Ved akut forurening skal kommunen kontaktes straks Grundvandsænkning og 3 naturarealer Lemvig kommune skal før anlæggelsen have mulighed for at udtale sig om den planlagte håndtering af grundvandssænkningen i forbindelse med udgravning og støbning af fundamentet, for at sikre at der tages nok hensyn til det nærliggende vandhul samt grøfterne. Hvis mængden af oppumpet vand overstiger m 3 skal der søges om tilladelse ved Lemvig Kommune, hvor der sikres at der tages hensyn til vandmiljøet og nærliggende veje og huse. Samlet vurdering I tabel 0.1 er de faktuelle forhold ved hovedforslag og 0-alternativet opsummeret. Tabellen viser, de væsentlige ændringer i fysiske former og miljøpåvirkninger. Det vurderes samlet, at fem nye møller med en totalhøjde på op til 107 meter kan opstilles og være i drift samt nedtages og området retableres under hensyntagen til områdets landskab, mennesker, miljø og natur. Naboer til projektet vil i større eller mindre grad kunne se og/eller høre møllerne fra eller omkring deres private ejendom, men alle lovgivningsmæssige krav til projektet er overholdt. Det vurderes, at det hovedsagligt er beboelser øst og sydøst for projektet der vil Foto 0.2. Rastende sangsvaner og gæs øst for Nees Kirkeby, ca. 4 km øst for mølleområdet. opleve en ændring i støjpåvirkningen. Afstanden til naboboliger overholder vindmøllecirkulærets afstandskrav, og skyggekastpåvirkninger begrænses til maksimalt 10 timer beregnet årligt. Mølleopstillerne er pligtige til at erstatte eventuelle værditab på naboboliger, der kan sandsynliggøres som følge af projektet. Værditabsforhold håndteres efter VE-loven. Sammenfattende vurderes landskabsområdet ved Nees Vest at være af stor skala. Området er en del af en større hedeslette, og mod vest grænser området op mod det kystnære landskab ved Vesterhavet og Nissum Fjord. Det vurderes samlet efter analyse af de enkelte elementer, at det tekniske præg i landskabet øges ved de nye møller, men at landskabet kan rumme udskiftningen af vindmøller af den ansøgte størrelse, opstilling og antal. Det er kun fra enkelte punkter, at der er en forstyrrende effekt af at udskifte de eksisterende vindmøller i Nees Vest til større vindmøller. Det er i retningen fra øst omkring Nees 14 Vindmøller Nees Vest - Ikke teknisk resumé

15 Kirke, hvor roen i udsigten over naturlandskabet forstyrres, selvom kirkens betydning i landskabet ikke ændres markant. I udsigten fra vest over vandfladen i det åbne fjordlandskab præger og forstyrrer de mange vindmølleanlæg horisonten herunder også de eksisterende vindmøller i Nees Vest. Det vurderes, at de nye møller ikke vil forøge den forstyrrende effekt af vindmøller i horisonten, da landskabet i forvejen er præget af vindmøller og kan bære den øgede påvirkning. Samlet vurderes opstillingsmønsteret at være letopfatteligt fra nær, mellem- og fjernzonen, og vindmølleanlæggets udbredelse er begrænset set i forhold til landskabets skala. Projektet vurderes ikke at tilsidesætte de hensyn, der skal varetages i forhold til beskyttelsen af miljø og natur. Projektet vil bidrage positivt til klima og miljø i form af produceret vedvarende energi og sparede skadelige emissioner. Tabel 0.1 Oversigt over projektets væsentligste data med udskiftning af de 3 eksisterende møller i Nees Vest Projektforslag 3 stk. V80-2, alternativ Bemærkninger Antal møller 3 3 Samlet kapacitet (MW) 6 1,5 Kapaciteten bliver 4 gange så stor Rotordiameter (m) Navhøjde (m) 67 40,5 Totalhøjde, maksimum (m) Møller er næsten dobbelt så stor Rotoromdrejninger pr. minut, nominel 16,1 (10,8-19,1) 30- Rotationen vil næsten halveres Produktion pr. år, cirka (millioner kwh)* 19,6 3,5 Samlet produktion over 20 år**, cirka (millioner kwh) Støjpåvirkning ved naboboliger ved vindhastighed 6 og 8 m/s (db(a)) i det åbne land, maksimalt Støjpåvirkning ved nærmeste bolig i Nees ved vindhastighed 6 og 8 m/s (db(a)), maks. Påvirkning med lavfrekvent støj ved naboboliger ved vindhastighed 6 og 8 m/s (db(a)), maksimalt 41,8 og 43,8 31,1 og 33,1 14,5 og 17,3 Produktionen bliver godt fem gange så stor 39,9 og 42,5 De boliger der påvirkes mest af 27,5 og 29,9 12,7 og 14,4 støj ændres ikke ved udskiftning af møllerne, og det vurderes ikke at være hørbare ændringer. Skyggekast ved naboer, maks Sparet udledning til miljøet over 1 år* (tons) - Kuldioxid, CO 2 (744 g/kwh) Ændret udledning følger ændringen - Svovldioxid, SO 2 (0,14 g/kwh) 3 0,5 i produktionen og vil spare - Kvælstofoxider, NO x (0,68 g/kwh) 13 2 godt fem gange så meget ved det - Slagger og flyveaske (32,2 g/kwh) ansøgte projekt. * Produktionsestimater er baseret på beregnet produktion minus 10 procent. **20 år er defineret som vindmøllers tekniske levetid VVM-redegørelse og miljørapport