Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni Kvalitetsstandard. Børn og unge med handicap 0 18 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012. Kvalitetsstandard. Børn og unge med handicap 0 18 år"

Transkript

1 Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard Børn og unge med handicap 0 18 år Merudgifter, SEL 41 Tabt arbejdsfortjeneste, SEL 42 Aflastning, SEL 84 Ledsagerordning, SEL 45 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.:

2 INDHOLD INDLEDNING 3 DÆKNING AF MERUDGIFTER 4 KOMPENSATION FOR TABT ARBEJDSFORTJENESTE 17 AFLASTNING LEDSAGERORDNING 24 2

3 Indledning Denne kvalitetsstandard omhandler de bestemmelser i serviceloven, der er direkte henvendt til børn og unge i alderen 0-18 år med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Formålet med serviceloven i forhold til denne målgruppe er at tilgodese de behov, der følger af en nedsat funktionsevne eller en indgribende lidelse. Formålet er endvidere at yde støtte til og sikre, at målgruppen kan opnå samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Retningsgivende for udarbejdelse af kvalitetsstandard for ovenstående er: serviceloven retssikkerhedsloven barnets reform. I 2009 blev der vedtaget en særlig familievejlederordning, jf. servicelovens 11 stk. 5, der er et tilbud til alle familier med børn og unge under 18 år med et nydiagnosticeret handicap. Tilbuddet skal sikre en introducerende og helhedsorienteret information og vejledning om disse familiers rettigheder og muligheder for hjælp i forbindelse med at have fået et handicappet barn. Tilbuddet skal gives indenfor tre måneder efter, at Handicapgruppen er blevet bekendt med, at et barn eller en ung har fået konstateret et handicap. Information om dette kan komme både fra familien selv og fra samarbejds partnere. Forvaltningen af ovenstående bestemmelser varetages af myndighedsafdelingens handicapgruppe, der tilbyder familievejledning til alle nye familier med børn eller unge, der tilhører målgruppen. Handicapgruppen varetager også opgaven med råd og vejledning til familier med børn og unge med en nedsat funktionsevne eller en indgribende lidelse, så det sikres, at disse får den rette hjælp og støtte efter servicelovens øvrige bestemmelser. 3

4 Dækning af merudgifter Forældre der forsørger et barn eller en ung under 18 år med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse, kan efter en konkret og individuel vurdering få dækket de nødvendige merudgifter, der er forbundet hermed. Ydelsen er betinget af, at den er nødvendig i forsørgelsen af barnet eller den unge i hjemmet, og at forældrene ikke ville have haft udgiften, såfremt barnet eller den unge havde været rask eller havde haft en normal funktionsevne. Den enkelte familie skal selv betale den del af udgifterne, som svarer til de udgifter, som familien normalt ville have betalt, hvis barnet eller den unge ikke havde haft et handicap. Standard for dækning af merudgifter Hvem udfører opgaven Sagsbehandlingen vedrørende dækning af merudgifter efter servicelovens 41 varetages af myndighedsafdelingens handicapgruppe. Formål Målgruppe Formålet med dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen er at mervirke til at: børn og unge med funktionsnedsættelse kan forblive i familien og dermed undgå anbringelse på institution eller lignende, såfremt hensynet til barnets tarv tilsiger det. familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller den kroniske/langvarige lidelse. hindre at barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger. Der kan bevilges dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af børn og unge under 18 år, når følgende kriterier er opfyldt: barnet eller den unge bliver forsørget i hjemmet barnet eller den unge har en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne barnet har en indgribende kronisk eller langvarig lidelse Forsørgelse i hjemmet betyder, at barnet eller den unge bor hos indehaveren af forældremyndigheden eller andre pårørende, at barnet er indlagt på hospital, er på kostskole eller efterskole (uden der er tale om anbringelse) eller er i aflastning efter servicelovens 52, stk Er barnet anbragt udenfor hjemmet og er omfattet af målgruppen for dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens 41, er det anbringelsesstedet, der afholder de nødvendige merudgifter over anbringelsesstedets drift. 4

5 Er barnet anbragt udenfor hjemmet i en plejefamilie og er omfattet af målgruppen for dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens 41, bevilges de nødvendige merudgifter efter servicelovens 52, stk. 3.7 som en del af anbringelsesudgiften. Betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan som eksempel være manglende eller nedsat hørelse, manglende eller svagt syn, manglende eller nedsat bevægelsesfunktion, sindslidelser, hjerneskade eller udviklingshæmning. Eksemplerne er ikke udtømmende. Betydelig funktionsnedsættelse betyder, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Her foretages en bred vurdering i forhold til den samlede livssituation, herunder funktionsnedsættelsens betydning i relation til den pågældendes aktivitetsniveau, skole- og uddannelses forhold, helbredsforhold, personlige forhold etc. Varig funktionsnedsættelse betyder, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid frem over vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Normalt vil funktions nedsættelsen være en belastning resten af livet. Indgribende kronisk eller langvarig lidelse kan som eksempel være epilepsi, diabetes, allergi, autisme og kræft. Eksemplerne er ikke udtømmende. Indgribende lidelse betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Kronisk lidelse omfatter sygdomstilstande og lignende, som fra det tidspunkt, hvor den opstår, normalt vil vare i flere år og som regel barnealderen ud. Langvarig lidelse betyder, at lidelsen vil vare ca. et år eller mere. Der kan dog også ydes hjælp i tilfælde, hvor lidelsen forventes at vare mindre end et år, men hvor lidelsen medfører en så betydelig nedsat funktionsevne, at forældrene er særligt tungt belastet, f.eks. ved for tidligt fødte børn med svære komplikationer. Udmåling af ydelsen Familiens nødvendige merudgifter grundet barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske eller langvarige lidelse udmåles efter en konkret vurdering af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte ydelsesmodtager. Sandsynliggjort betyder, at der ikke kan kræves dokumentation for afholdelsen af udgifterne. Der laves et overslag over omfanget af de nødvendige merudgifter barnet eller den unge efter al sandsynlighed vil få det kommende år. Det giver familien mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan behovet bedst kan 5

6 dækkes. De samlede nødvendige merudgifter udmåles som en eller flere gange en 1/8 af et fastsat standardbeløb, der reguleres hvert år af Socialministeriet. I 2012 er standardbeløbet kr. svarende til en 1/8 på 364 kr. De samlede nødvendige merudgifter skal mindst udgøre en 1/8 af standardbeløbet (364 kr. pr. måned i 2012), svarende til et minimumsbeløb på kr. (i 2012) inden for 12 på hinanden sammenhængende måneder, før familiens nødvendige merudgifter kan komme til udbetaling. Såfremt en familie har flere børn, der tilhører målgruppen efter servicelovens 41, er det de samlede merudgifter for disse børn, der lægges til grund for beregningen. Mindst en gang årligt sker der en opfølgning på, om de udmålte merudgifter dækker de konkrete behov, eller om der skal ske en regulering. Er det vanskeligt for en familie med f.eks et ny diagnosticeret barn at sandsynliggøre sine nødvendige merudgifter et år frem, vil der ske hyppigere opfølgning i starten. Familien bør ved opfølgning kunne sandsynliggøre eller dokumentere deres væsentligste merudgifter, da det vil gøre udmålingen af den næste periodes dækning af merudgifter nemmere. Merudgifter Der henvises til nærmere beskrivelse og uddybelse af nedenstående gennemgang af merudgifter i Norddjurs Kommunes vejledning til forældre med børn og unge med handicap. 1 Kost og diætpræparater Der kan ydes tilskud til merudgifter til diætkost under forudsætning af, at behovet er tilstrækkeligt dokumenteret, f.eks ved lægeerklæring. Ved dækning af merudgifter til kost og diætpræparater skal der ske modregning af normaludgift til kost. Normaludgiften beregnes med udgangspunkt i Astma- og Allergiforbundets vejledende takster, som Norddjurs kommune årligt korrigerer i forhold til løn- og prisudviklingen. Der kan f.eks være tale om: Modermælkserstatning Profylac Særligt fremstillede præparater Sondeernæring Cøliaki - merudgiften til diætkost ved cøliaki dækkes efter Dansk Cøliakiforenings vejledende takster. Diabetes Astma og allergi Allergi, astma og astmatisk bronkitis anses for at være en lidelse 1 Serviceniveauer for børn og unge med handicap, 41 og 42 i Lov om Social Service, Handicapteamet Norddjurs Kommune, marts Findes på kommunens hjemmeside. 6

7 der tilhører målgruppen efter 41, hvis den er af en sådan sværhedsgrad, at den er indgribende og har alvorlige følger i barnets hverdag, og kræver kontinuerlig forebyggende behandling med f.eks. inhalationssteroid. Der kan ikke bevilges merudgifter til rengøringshjælp og ekstra vask, da det ifølge Astma og Allergiforbundets anbefalinger er nok med en almindelig ugentlig rengøring og almindelig tøjvask. Vaskbare dyner og allergivenligt vaskepulver/sæbe kan heller ikke bevilges som nødvendige merudgifter, da dette må betragtes som almindeligt forbrug i de fleste familier. Hudlidelser Hudlidelser som svær eksem, atopisk dermatitis og psoriasis er lidelser, der lige som ved astma og allergi jvf. ovenfor, kan tilhøre målgruppen efter 41, såfremt lidelsen er af en sådan sværhedsgrad, at den er indgribende og har alvorlige følger i barnets hverdag. Medicin Der ydes dækning af merudgifter til medicin, der er nødvendig grundet barnets eller den unges funktionsnedsættelse eller lidelse, såfremt behovet for medicin er veldokumenteret. Ved bevilling af dækning af merudgiften til medicin udsteder Norddjurs Kommune en medicinbevilling til udlevering til apoteket. På medicinbevillingen står der anført præcist hvilke konkrete præparater, der må udleveres. Sygehusophold Hvis et barn eller en ung indlægges grundet den nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelse, kan der mod dokumentation ydes dækning af merudgiften til den ene eller begge forældres ophold, såfremt sygehuset ikke dækker dette. Ved ophold forstås patienthotel, kost, befordring og p-billet. Det er en forudsætning for dækning af merudgiften, at det er lægeligt påkrævet, at den ene eller begge forældre er til stede. Søges der dækning af merudgiften til besøg ved sygehusophold af den forældre, der ikke er indlagt sammen med barnet, vil hyppigheden og varigheden af besøget afhænge af, om barnet eller den unge er indlagt på et sygehus i eller uden for Jylland/ Fyn. Sygehusophold udenfor Jylland/Fyn: 1-2 uger = ingen besøg dækkes 3-4 uger = en weekend á to overnatninger dækkes 5-6 uger = to weekender á to overnatninger dækkes. Mere end 6 uger = besøg dækkes efter aftale med rådgiver. Ved hyppige kortvarige akutte eller planlagte indlæggelser uden for Jylland/Fyn dækkes der ikke besøg af den anden forældre med mindre, det er lægeligt påkrævet, at begge forældre skal være til stede under indlæggelsen. 7

8 Sygehusophold i Jylland og på Fyn: Under 2 uger = ingen besøg dækkes. Mere end 2 uger = dækkes to besøg om ugen. Ved hyppige kortvarige akutte eller planlagte indlæggelser i Jylland og på Fyn dækkes et besøg uden overnatning pr. indlæggelse. Er det lægeligt påkrævet, at begge forældre er til stede ved disse indlæggelser dækkes hele familiens merudgifter under indlæggelsen. Der vil dog altid blive foretaget et individuelt og konkret skøn i den enkelte sag i forhold til rimeligheden af hyppighed og omfang af besøg. Befordring Der vil kunne ydes tilskud til dækning af nødvendige merudgifter til befordring af barnet eller den unge til dagtilbud, uddannelse, behandling og fritid. Der skal altid foreligge skriftlig vurdering af, hvorfor befordringsudgiften betragtes som en nødvendig merudgift. Befordringsudgiften skal altid reduceres med eventuel normaludgift til befordring. Handicaprettede kurser Der kan ydes hjælp til forældre og søskende, samt nære pårørendes til merudgifter som følge af nødvendig deltagelse i handicaprettede kurser. Det er en forudsætning, at deltagelse i sådanne kurser er nødvendig for at sætte forældre/pårørende i stand til at have barnet eller den unge med væsentlig funktionsnedsættelse eller lidelse hjemme, herunder at passe og pleje, opdrage og kommunikere med barnet/den unge. I vurderingen af familiens ansøgning om kursus vil der udover ovenstående kriterier blive lagt stor vægt på, om den viden og information, der formidles på kurset, også kan opnås andre steder, f.eks. gennem de fagfolk der allerede er tilknyttet barnet, handicaporganisationer eller kommunens egne tilbud. Ved kurser med forplejning, fratrækkes et beløb pr. person pr. døgn svarende til den normale udgift, forældrene alligevel ville have haft til kost i hjemmet, således at det kun er merudgiften, der dækkes. Beløbet er beregnet til 40 kr. pr. dag pr. person. Konsulent bistand Der kan bevilges konsulentbistand som en merudgift, når ydelsen kan sammenlignes med kursus/information om det at have et handicappet barn eller en handicappet søskende. Konsulentbistand henvender sig kun til den nærmeste familie. Der henvises endvidere til afsnittet ovenfor om handicaprettede kurser. Briller Der kan som udgangspunkt ikke ydes hjælp til briller som en merudgift, da alle forældre til børn med behov for synskorrektion skal afholde denne udgift. Det er kun i de særlige tilfælde, hvor der som følge af barnets eller den unges 8

9 funktionsnedsættelse eller kroniske eller langvarige lidelse er særlige merudgifter til briller. Det er dog en forudsætning for at bevilge merudgiften til briller, at udgiften ikke kan ydes efter sundhedslovgivningen eller servicelovens 112 (hjælpemidler). Inkontinens og encoprese Der kan ydes dækning af merudgifter ved inkontinens, såfremt barnet er fyldt 6 år og det kan dokumenteres, at alle behandlingsmuligheder er udtømt og at inkontinensen er en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ved encoprese kan der dog ydes dækning af merudgifter, når barnet er fyldt 4 år, selv om alle behandlingsmuligheder ikke er udtømt endnu. Merudgiften til bleer skal søges dækket som et hjælpemiddel efter servicelovens 112. Forældre skal selv afholde udgiften til skift af madras, topmadras, dyner mv. i takt med at barnet vokser. Som udgangspunkt vil den rette ble forhindre, at der opstår ekstra behov for udskiftning af madras, topmadras, dyner mv. samt indkøb af vådliggerlagner. I de særlige tilfælde hvor det vurderes, at der grundet barnets lidelse alligevel er behov for ekstra udskiftning og indkøb, tages der udgangspunkt i nedenstående skema, der er beregnet efter priserne i Jysk. Der vil dog altid blive fortaget et individuelt skøn i den konkrete sag. Produkt Normalprisen pr. Bevillings sekvens stk. Vaskbar dyne 200 kr. 1 x årligt Topmadras 300 kr. 1 x årligt Madras 950 kr. 1 x i alderen 4-17 år Vådliggerlagen 150 kr. 2 x årligt Sengetøj + lagen 150 kr 1 x årligt Beklædning og fodtøj Der kan ydes hjælp til tøj, som skal udformes på en særlig måde, eller til ekstra beklædning/sko, som er nødvendig på grund af ekstraordinært slid. Særlige beklædningsgenstande og ortopædisk fodtøj skal søges dækket gennem kommunens hjælpemiddelafdeling efter servicelovens 112. Der tages udgangspunkt i, at et barns normale garderobe og pris ser ud som nedenstående. Priserne er taget ud fra et gennemsnit af priserne i Bilka og H&M, rundet op til hele kroner. 9

10 Normalgarderoben skal forældrene selv vedligeholde og forny. Emne Normalt antal Normal pris pr. stk. Tøj 10 par strømper 10 sæt undertøj 4 sæt nattøj 7 lange bukser 4 korte bukser 10 trøjer med lange ærmer 8 trøjer med korte ærmer 2 stk. cardigan/varm trøje/hættetrøjer etc. 2 sæt sportstøj 1 sæt fritidstøj 1 stk. badetøj 10,00 Kr. 50,00 Kr. 100,00 Kr. 130,00 Kr. 80,00 Kr. 70,00 Kr. 50,00 Kr. 120,00 Kr. 200,00 Kr. 130,00 Kr. 100,00 Kr. Overtøj 1 sæt regntøj 1 sommerjakke 1 vinterjakke 1 flyverdragt/skitøj 1 overgangsjakke/softshell 300,00 Kr. 200,00 Kr. 250,00 Kr. 300,00 Kr. 200,00 Kr. Fodtøj 1 par gummistøvler 1 par vinterstøvler 1 par hjemmesko 1 par sandaler 2 par kondisko 1 par indendørssko til gymnastik/idræt 2 par hverdagssko, f.eks træsko eller badesandaler 100,00 Kr. 200,00 Kr. 50,00 Kr. 100,00 Kr. 200,00 Kr. 200,00 Kr. 100,00 Kr. Andet Der er ikke medtaget tøj og sko til fritidsaktiviteter som f.eks fodboldtøj, ridetøj og lignende. Der er tale om et vejledende gennemsnitstal. Barnets alder må tages i betragtning, da det f.eks. er almindeligt, at børnehavebørn har ekstra tøj, overtøj og sko til brug i børnehaven. Der er taget udgangspunkt i, at der vaskes mindst hver anden dag i familien. 10

11 Vask og tørring Hvis barnets nedsatte funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse medfører merudgifter til vask, kan der ydes hjælp såvel til selve vaskeudgiften som til anskaffelse af vaskemaskine forudsat, at en sådan må anses for at være nødvendig for at imødekomme et ekstraordinært stort behov. Udgiften til vask og tørring sker efter en individuel konkret vurdering med udgangspunkt i nedenstående skema: Familiemedlemmer Antal vask (5 kg) pr. måned / pris pr. vask Antal tørring (5 kg) pr. måned / pris pr. tørring 2 personer 11 vask á 8 kr. 6 tørring á 8 kr. 4 personer 22 vask á 8 kr. 12 tørring á 8 kr. Drift af bil Ansøger skal som udgangspunkt selv afholde udgifter, der er forbundet med at have handicapbil, f.eks. forsikring, benzin, reparationer, vask m.v., idet handicappede generelt ikke kan siges at have merudgifter til drift af bil alene på grund af en nedsat funktionsevne i forhold til ikke-handicappede bilejere. Familierne kan have anskaffet hjælpemiddelbilen ud fra 4 forskellige situationer, og rådgiver skal informere forældrene om merudgifter afhængig af hvilken situation, familien befinder sig i. 1: Familien har en ekstra bil, udover handicapbilen, og ville under andre omstændigheder ikke have haft to biler Alle merudgifter dækkes 100 % 2: Familien ville ikke have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov i forhold til barnet Alle merudgifter dækkes 100 % 3: Familiens ekstra bil er en handicapbil og familien ville under alle omstændigheder have haft to biler Merudgiften ved drift og vedligeholdelse af handicapbilen i forhold til en alm. bil dækkes. Merudgift til befordring der alene skyldes barnets nedsatte funktionsnedsættelse eller lidelse dækkes. Reparationer er familiens ansvar. 4: Familien har en ekstraordinær stor og driftsmæssig kostbar handicapbil Ny bil: Gammel bil: Difference: Forsikring Forsikring Kr. Reparationer Reparationer (tilbud) Kr. Service eftersyn Service eftersyn Kr. Merudgift brændstof Merudgift brændstof Kr. 11

12 Merudgifter på brændstof udregnes pr. kørt km., ud fra kørselsforbrug fra kørebog. kan anvendes, hvis ikke det faktiske antal kørte km kan opgøres. Vedligeholde af for eksempel lift og andet ekstra handicaprelaterede udstyr til handicapbilen dækkes som en merudgift efter servicelovens 41. Falck-abonnement kan som udgangspunkt ikke dækkes. Der kan normalt ikke bevilges ekstraudstyr til bil efter servicelovens 41, da disse, hvis de findes nødvendige, bevilges sammen med bilen. Cykler Er det nødvendigt i forhold til barnets eller den unges handicap at få en specialcykel eller specialudstyr til en normal cykel, kan merudgiften dækkes. Det er en forudsætning, at specialcyklen eller specialudstyret sætter barnet eller den unge i stand til at deltage i leg og fritid på lige fod med resten af familien og sine jævnaldrende. Er cyklen til brug for almindelige nødvendige hverdagsaktiviteter, som f.eks. transportmiddel til og fra skole, indkøb mv. dækkes udgiften efter servicelovens 112 (hjælpemiddel). Er der tidligere bevilget en specialcykel eller specialudstyr, skal salgsprisen for dette sammen med normalprisen fratrækkes i bevillingen af en ny specialcykel eller nyt specialudstyr. Normalprisen for en cykel vurderes med udgangspunkt i prisen for en cykel i Bilka og Kvickly: Alder Pris 2-4 år 500 kr. 5-8 år 1000 kr år 1500 kr år 2000 kr. Som udgangspunkt forventes det, at en cykel til et barn under 8 år har en holdbarhed på 2 år, og at en cykel til et barn/en ung over 8 år har en holdbarhed på 3 år. Ferie Der kan ydes hjælp til merudgifter til ferier, som familier normalt holder i ind- og udland, såfremt merudgiften er forbundet med barnets handicap. De enkelte merudgifter ved barnets deltagelse i ferien skal sandsynliggøres ud fra en konkret vurdering. Der kan dækkes merudgifter til 14 dages ferie pr. år. Fordelingen af ferien afgøres af forældrene. Hvis der i forbindelse med ferie, sommerlejr eller lignende bevilges hjælper, skal der foretages en konkret individuel vurdering af behovet herfor. Bemærk at der ikke kan træffes afgørelse om, at der kun kan bevilges 7,4 timer pr. døgn, men den enkelte medarbejder kan kun være ansat 37 timer pr. uge. 12

13 Hvis familien i forvejen har hjælpere tilknyttet, er det differencen, der kan bevilges. Barnepige Under 12 år I familier med børn under 12 år betragtes det som normalt at påregne udgifter til en barnepige. Typisk vil der være tale om en ung barnepige med en gennemsnitlig løn på 60 kr. i timen. Har familier med børn under 12 år brug for en voksen barnepige begrundet i barnets nedsatte funktionsevne eller kroniske eller langvarige lidelse, kan merudgiften til en voksen barnepige dækkes. Over 12 år I familier med børn over 12 år, er der typisk ikke udgifter til en barnepige, da børn i den alder normalt kan være alene hjemme. Har barnet eller den unge over 12 år behov for en barnepige grundet den nedsatte funktionsevne eller kroniske eller langvarige lidelse, dækkes den fulde udgift uanset barnepigens alder. Der skal dog altid foretages individuel vurdering i den konkrete familie, f.eks i forhold til om der er søskende hjemme mv. Barnets alder Under 12 år Over 12 år Barnepigens alder og timeløn Under 18 år / 60 kr. i timen Over 18 år / 120 kr. i timen Under 18 år / 60 kr. i timen Over 18 år / 120 kr. i timen Merudgiften der dækkes Ingen merudgift 60 kr. i timen 60 kr. i timen 120 kr. i timen Anvendelsen af barnepigetimer vil typisk være situationer, hvor forældrene skal til normale hverdagsaktiviteter i eftermiddagsog aftenstimerne, hvor barnet ikke kan deltage, og ikke kan være alene hjemme. Anvendelsen af barnepige timer kan også bevilges som en aflastning af familien, som gør det muligt at foretage almindelige aktiviteter med eventuelle søskende, som kan være vanskelige eller umulige at foretage, hvis det handicappede barn skal med. Omfanget af bevilgede barnepigetimer vil bero på en konkret og individuel vurdering ud fra den enkelte families situation. Ofte bevilges der et bestemt antal timer om måneden, som familien selv kan råde over efter behov. Der kan dog som udgangspunkt max bevilges 5 timer om ugen. Familien skal selv finde en egnet barnepige til opgaven, og 13

14 udbetale lønnen. Barnepigen har selv ansvaret for at indberette sin løn til skat. For tidligt fødte børn Forældre der får et for tidligt født barn kan ikke alene på grund af den for tidlige fødsel og de eventuelle normale komplikationer, der kan være forbundet herved, få dækket deres merudgifter. Det for tidligt fødte barn tilhører kun målgruppen efter servicelovens 41, såfremt det kan dokumenteres, at barnet har en varig og nedsat funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Slidtage og ødelæggelse Der kan ikke medtages et anslået fast beløb til ødelæggelser og slidtage i de årlige merudgifter. Hvis der rent undtagelsesvist ydes hjælp til dette, skal det ske efter en individuel konkret vurdering. Rådgiveren er opmærksom på at rådgive forældrene til at tegne særskilt ansvarsforsikring på barnet. Forskellen mellem den almindelige og udvidede ansvarsforsikring kan medtages i en merudgiftsberegning. Computere og mobiltelefoner Computere og mobiltelefoner hører ind under almindeligt indbo, og kan dermed som hovedregel ikke betragtes som en merudgift. Hvis der i særlige tilfælde bevilges computer og mobiltelefoner, skal familien altid indhente 2 forskellige tilbud. Tilbuddene skal vurderes ud fra pris og behov. Det er en forudsætning, at behovet er begrundet i den nedsatte funktionsnedsættelse eller lidelse og at barnet eller den unge er i en alder, hvor udstyret ikke vurderes som normalt eje, jvf. skemaet nedenfor. Skemaet er lavet ud fra en forudsætning om, at langt de fleste børn har adgang til en computer og/eller en mobiltelefon i hjemmet, og at der udelukkende er tale om et behov for en personlig computer eller mobiltelefon. Alder Mobiltelefon Computer Børn til og med Ikke almindeligt eje Ikke almindeligt eje 1. kl. Børn/unge over 1. kl. Almindeligt eje Almindeligt eje En computer, computermus eller andet udstyr, der er relateret til uddannelse, skal skoleområdet bevilge og afholde udgiften til. Specielle programmer og ekstra store skærme kan tildeles som hjælpemiddel. Abonnement til Datateket er som udgangspunkt ikke en nødvendig merudgift. Familien kan låne computerspil og lignende på biblioteket eller købe spil på tilsvarende vis som familier med børn uden handicap. Kontingent Medlemskontingenter til handicaporganisationer og lignende 14

15 betragtes som udgangspunkt ikke som en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af barnet eller den unge i hjemmet. Forsikring Børneulykkesforsikring betragtes ikke som en merudgift, da der er gratis lægehjælp og sygehusbehandling i Danmark. Ansvars-/familieforsikringens årlige præmie kan blive hævet af forsikringsselskabet grundet barnets handicap, og denne forøgelse betragtes som en merudgift. Sygeforsikringen Danmark eller andre private sygeforsikringers tilskud skal ikke modregnes merudgiftsydelsen, da merudgiftsydelser er uafhængige af modtagerens økonomiske situation. Fritidsinteresser Der kan ydes dækning af nødvendige merudgifter til barnets eller den unges deltagelse i en fritidsinteresse såfremt merudgiften relaterer sig direkte til barnets eller den unges funktionsnedsættelse eller lidelse. Der tages udgangspunkt i, at børn normalt har 1-2 fritidsinteresser, og at forældre normalt kan have kørsel forbundet hermed. Derudover betragtes det også som normalt, at fritidsinteresser vælges ud fra, hvornår de passer ind i familiens dagligdag, og der kan derfor som udgangspunkt ikke bevilges bus eller taxakørsel til en handicaprelateret fritidsaktivitet, der ligger inden for forældrenes arbejdstid, således at forældrene ikke selv kan hente og bringe til fritidsaktiviteten. Merudgiften til en fritidsaktivitet beregnes ud fra forskellen mellem den normale fritidsaktivitet og den handicaprelaterede fritidsaktivitet, herunder pris, kørsel og udstyr. Er der ikke umiddelbart grundlag for en sammenligning i forhold til prisen, tages der udgangspunkt i, at en almindelig fritidsaktivitet gennemsnitligt koster 500 kr. pr. år + udstyr. Der skal altid vælges den fritidsaktivitet, der ligger tættest på familiens bopæl. SFO/klub Forældres egenbetaling til SFO/klub kan bevilges som en nødvendig merudgift, når barnet eller den unge er over den almindelige SFO/klub alder, jvf. nedenfor, men stadig har et pasningsbehov i dagtimerne grundet den nedsatte funktionsevne eller lidelse. Der er dermed tale om en udgift, som forældre normalt ikke vil have haft i forhold til barnets alder. Det er en forudsætning, at forældrene har søgt om økonomisk friplads ved kommunens pladsanvisning, inden der kan behandles ansøgning om dækning af egenbetalingen til SFO/klub. Alder SFO/klub under 4. klasse normal udgift fra og med 4. klasse 100 % merudgift 15

16 Rengøring Udgangspunktet er, at alle familier selv skal foretage den almindelige daglige oprydning og rengøring i deres eget hjem. Der kan dog i særlige situationer bevilges rengøringshjælp med op til 3 timer hver 14. dag til den ekstra rengøring, der er begrundet i barnets eller den unges handicap, og såfremt det skønnes nødvendigt i forhold til barnets forsørgelse i hjemmet. Der vil som hovedregel kunne ydes timebetaling svarende til taksten i et autoriseret rengøringsfirma. Bolig og boligskift Der kan ydes støtte til nødvendige merudgifter i forbindelse med boligændringer i form af til- og ombygning af familiens bolig eller ved flytning til en større bolig som følge af et barns handicap. Betingelsen for at få støtte til dækning af udgifter i forbindelse med flytning til en anden bolig er, at kommunen har vurderet, at den nuværende bolig ikke er egnet som opholdssted på grund af funktionsnedsættelsen, og at boligen ikke kan gøres egnet via ombygning eller særlige indretninger. Ved behov for boligændringer og boligskift skal der ske henvendelse til kommunens hjælpemiddelafdeling. Ansøgning og klage Bevilling af dækning af merudgifter sker på baggrund af en ansøgning og en vurdering af, om barnet/den unge tilhører målgruppen. Tilhører barnet eller den unge målgruppen, bliver det ansøgte behandlet efter en konkret og individuel vurdering ud fra barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske eller indgribende lidelse og i forhold til, hvor indgribende følgerne heraf er i hverdagen. En afgørelse efter servicelovens 41 indeholder altid en skriftlig begrundelse med retsgrundlag og klagevejledning. Der kan klages over en afgørelse inden 4 uger fra ansøgeren har modtaget afgørelsen. Klagen sendes til myndighedsafdelingen med henblik på genbehandling. Fastholdes afgørelsen, videresender myndighedsafdelingen klagen til Ankestyrelsen. Sagsbehandlingsfrist Sagsbehandling sker altid hurtigst muligt indenfor en tidsfrist på 6 uger, fra ansøgningen er modtaget i myndighedsafdlingen og til ansøgeren skal modtage en afgørelse på det ansøgte. Der kan dog være særlige situationer, hvor den angivne sagsbehandlingsfrist ikke kan overholdes. Hvis en sagsbehandlingsfrist ikke kan overholdes, vil ansøgeren få besked om, hvornår der kan forventes en afgørelse. 16

17 Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Forældre der i hjemmet forsøger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, kan efter en konkret og individuel vurdering ydes kompensation for den tabte arbejdsfortjeneste, der kan være forbundet hermed. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet eller den unge passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Standard for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Hvem udfører opgaven Sagsbehandlingen vedr. kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 varetages af myndighedsafdelingens handicapgruppe. Formål Formålet med kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er at mervirke til at: børn og unge med funktionsnedsættelse kan forblive i familien og dermed undgå anbringelse på institution eller lignende, såfremt hensynet til barnets tarv tilsiger det. familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller den kroniske/langvarige lidelse. hindre at barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger. Målgruppe Der kan bevilges kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelsen af børn og unge under 18 år, når følgende kriterier er opfyldt: barnet eller den unge bliver forsørget i hjemmet barnet eller den unge har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne barnet har en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Der henvises til nærmere uddybning af disse kriterier under afsnittet om dækning af merudgifter ovenfor. Målgruppen, der kan modtage ydelsen, er dog en mindre del af den målgruppe, der kan modtage dækning af merudgifter efter servicelovens 41, idet det også er en forudsætning at: det er en nødvendig konsekvens af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller lidelse, at det bliver passet i hjemmet. det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet eller den unge i hjemmet. moderen eller faderen helt eller delvist har måttet ophøre med sin beskæftigelse eller ikke kan påtage sig 17

18 beskæftigelse grundet barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller lidelse. Udmåling af ydelsen Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste beregnes og fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på ,00 kr. om måneden (fra ). Den beregnede timesats fastlåses og gør sig gældende ved al fremtidig udbetaling af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, uanset om man senere stiger eller falder i løn. Dog bliver den fastlåste timesats reguleret en gang årligt pr. 1. januar med en procentsats med baggrund i Socialministeriets satser. Timesatsen beregnes således: Ordinære lønmodtagere Beregningsgrundlag Gennemsnittet af ansøgers lønindkomst på ansøgningstidspunktet ud fra de seneste 3 måneders lønsedler. Evt. fast provision eller løntillæg medtages i beregningsgrundlaget, såfremt det er dokumenteret, at ansøgers løn består af både en fast løn og en fast provision eller tillæg. Dokumentation Seneste 3 måneders lønsedler. Offentlig forsørgelsesydelse Herunder arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, SU og revalideringsydelse. Beregningsgrundlag Offentlige forsørgelsesydelser kan ikke anvendes som beregningsgrundlag for en timesats. I stedet skal ansøgers sidste lønindkomst fra ordinær eller offentlig støttet beskæftigelse anvendes, og gennemsnittet af de seneste 3 måneders lønsedler herfra danner grundlag for beregning af timesatsen. Såfremt ansøgerens tidligere lønindkomst ikke umiddelbart kan fastsættes, kan beregningen tage udgangspunkt i en hjemmehjælperløn. I særlige tilfælde kan den lønindkomst, ansøgeren ville have haft, anvendes, såfremt vedkommende ikke skulle passe sit barn i hjemmet og dermed kunne påtage sig beskæftigelse. Dokumentation Seneste 3 måneders lønsedler fra ansøgerens sidste ordinære eller offentlig støttede beskæftigelse. Ved meget varierede lønindkomster indhentes der lønsedler for 6-12 måneder. 18

19 Selvstændig erhvervsdrivende Beregningsgrundlag Sandsynliggjort indtægtstab på baggrund af regnskab/skriftlig udtalelse fra ansøgerens revisor. Såfremt der ikke kan fremskaffes et realistisk beregningsgrundlag, tages der udgangspunkt i udgiften til en vikar eller i ansøgerens hidtidige årlige disponible indkomst. Dokumentation Regnskab eller skriftlig udtalelse fra ansøgerens revisor. Såfremt der tages udgangspunkt i udgiften til en vikar, skal grundlaget for fastlæggelse af udgiften fremgå i sagen. Sparede udgifter Når satsen for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste er beregnet, skal der fratrækkes de evt. besparelser, ansøgeren har ved ikke at gå på arbejde. Det kan f.eks være transportudgifter til og fra arbejde og dagtilbud samt udgifter til institutionsplads mv. Ferie, pension og ATP Ydelsesmodtageren til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, har ret til et særligt beløb til at holde ferie for. Tillægget minder om feriepenge, men er ikke omfattet af ferielovens regler. Ferietillægget udgør 12,5 % af det bruttobeløb, man har fået som dækning for tabt arbejdsfortjeneste. Herudover får man ved hvert årsskifte et ekstra tillæg på 1% af bruttoydelsen i det foregående kalenderår. Der kan ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til pensionsopsparing, når pensionsordningen er et led i det ansættelsesforhold, som kompensationen for den tabte arbejdsfortjeneste træder i stedet for og arbejdsgiveren har indbetalt egentlige arbejdsgiverbidrag til pensionsordningen. Når kommunen udbetaler kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af handicappet barn, er det obligatorisk, at der skal indbetales til ATP. Der henvises til nærmere beskrivelse af gældende regler for ferie, pension og ATP ved udbetaling af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i servicelovens 42, samt Norddjurs Kommunes vejledning til forældre med børn og unge med handicap, der kan findes på kommunens hjemmeside. Afgrænsning til anden lovgivning Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste grænser sig tæt op af anden lovning vedr. barsel, arbejdsløshed og modtagelsen af dagpenge, samt pasning af nærtstående. Der er her særlige betingelser og regler, ansøger skal være opmærksom på. Der henvises til disse regler i Norddjurs Kommunes vejledning til forældre med børn og unge med handicap, der kan findes på kommunens hjemmeside. 19

20 Ophør af ydelsen Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste udbetales i 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor betingelserne for at modtage ydelsen er bortfaldet. Det gælder dog ikke, hvis der på forhånd er lavet en klar aftale med ydelsesmodtageren om, at ydelsen kun skal gives for en bestemt afgrænset periode eller fordi ydelsesmodtageren ønsker, at afviklingsperioden skal være kortere. En lille gruppe af ydelsesmodtagere vil som en konsekvens af modtagelsen af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste have mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet og måske også deres kvalifikationer i forhold til deres uddannelse. Denne lille gruppe vil derfor ved ophør af ydelsen have svært ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og modtageren skal derfor tilbydes råd og vejledning i forhold til muligheden for revalidering eller anden hjælp i et samarbejde med jobcenteret. Omfang Det er muligt at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra nogle timer om ugen eller om måneden til dækning af fuld tid. Det afgørende er, hvor længe det er hensigtsmæssigt, at barnet eller den unge bliver passet i hjemmet. Der kan bevilges en løbende og en fast kompensation for tabt arbejdsfortjeneste: En løbende bevilling af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste gives i de tilfælde, hvor den ene eller begge forældre løbende skal ledsage barnet eller den unge til undersøgelse, indlæggelse, behandling og kontrol. Det er dog en forudsætning for en sådan bevilling, at bevillingsmodtageren har et betydeligt fravær fra sit arbejde inden for 12 sammenhængende måneder grundet barnets funktionsnedsættelse eller lidelse. Et betydeligt fravær skal være i et sådan omfang, at det ligger ud over, hvad man som forældre normalt må forvente at skulle have af fravær grundet sit barn. Typisk vil der være tale om et betydeligt fravær, når bevillingsmodtageren skal ledsage barnet eller den unge mere end 4 gange på 12 sammenhængende måneder. En fast bevilling på kompensation for tabt arbejdsfortjeneste gives i de tilfælde, hvor det er nødvendigt, at den ene eller begge forældre grundet barnets eller den unges funktionsnedsættelse eller lidelse, passer barnet eller den unge i hjemmet et fast antal timer om ugen eller måneden. Den ene eller begge forældre kan på samme tid have både en løbende og fast bevilling på kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Forældrene kan dog højst blive kompenseret for 37 timer om ugen til sammen. Der kan kun ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre på samme tidspunkt, såfremt det er lægeligt 20

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012. Kvalitetsstandard. Børn og unge med handicap 0 18 år

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012. Kvalitetsstandard. Børn og unge med handicap 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard Børn og unge med handicap 0 18 år Merudgifter, SEL 41 Tabt arbejdsfortjeneste, SEL 42 Aflastning, SEL 84 Ledsagerordning, SEL 45 Godkendt

Læs mere

"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Indgribende lidelse betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Kvalitetsstandard for Merudgifter i Lov om Social Service 41 Redigeret d. 250811 1. Lovgrundlag 41 i Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 6 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for

Læs mere

Kvalitetsstandard Merudgifter, Lov om Social Service 41

Kvalitetsstandard Merudgifter, Lov om Social Service 41 Kvalitetsstandard Merudgifter, Lov om Social Service 41 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes serviceniveau for merudgifter efter Servicelovens 41

Høje-Taastrup Kommunes serviceniveau for merudgifter efter Servicelovens 41 Høje-Taastrup Kommunes serviceniveau for merudgifter efter Servicelovens 41 Serviceniveau I hver enkelt sag vil blive foretaget en konkret og individuel vurdering af merudgiftens nødvendighed og eventuelle

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31. 7 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde.

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveau. Allerød kommune. Merudgifter generelt. Servicelovens 41. Lovgrundlag. Servicelovens 41. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Hvem har ansvaret forældre har ansvar for deres

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste Område Randers kommune skal yde dækning af hel eller delvis

Læs mere

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Oplæg for Hjerneskadeforeningen Lokalafdeling Aarhus/Østjylland d. 3. oktober 2015 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder

Læs mere

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariat Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100.

Kvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100. Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100. 1. udgave er: godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 09.12.2010 godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Dækning af merudgifter

Dækning af merudgifter Dækning af merudgifter Medlemmet Tanja Lambach Rasmussen er socialrådgiver og fortæller her om reglerne for dækning af merudgifter i forbindelse med vores hudlidelse. Mange oplever, at det er blevet vanskeligere

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Kvalitetsstandard merudgifter efter Servicelovens 100

Kvalitetsstandard merudgifter efter Servicelovens 100 Kvalitetsstandard merudgifter efter Servicelovens 100 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Ændret fra at punktet hed Service Kommunalbestyrelsen skal jf. Lov om Social Service 100 yde dækning af nødvendige

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

Forslag til serviceniveau Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 42

Forslag til serviceniveau Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 42 Forslag til serviceniveau Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 42 Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er dækning af indtægtstab for forældre, der ikke kan passe deres arbejde

Læs mere

100 merudgifter. Hvem kan få hjælp til merudgifter?

100 merudgifter. Hvem kan få hjælp til merudgifter? 100 merudgifter Hvem kan få hjælp til merudgifter? Der kan ydes hjælp til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen og til personer, der efter 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Side / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentar Forvaltningens indstilling

Side / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentar Forvaltningens indstilling Side / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentar Forvaltningens indstilling Side 7 afsnit under punktet Ophold i udlandet Bemærk, at der som udgangspunkt ikke kan ydes hjælp til rejse- og opholdsudgifter

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - enkeltstående - løbende udgifter

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom BEK nr 1548 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social-, Børne- og Integrationsmin., j.nr. 2013-6613 Senere ændringer til

Læs mere

Takster for merudgifter jf. Servicelovens. Rebild Kommune

Takster for merudgifter jf. Servicelovens. Rebild Kommune Takster for merudgifter jf. Servicelovens 41 Rebild Kommune 1 Målgruppe Efter Servicelovens 41 kan der bevilges økonomisk tilskud til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af børn

Læs mere

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100. Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter Lov om Social Service 100. Lovgrundlag 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom BEK nr 32 af 21/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 6. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j.nr. 2013-6613

Læs mere

Forslag til serviceniveau Merudgifter - Kørsel Lov om Social Service 41

Forslag til serviceniveau Merudgifter - Kørsel Lov om Social Service 41 Forslag til serviceniveau Merudgifter - Kørsel Lov om Social Service 41 I dette forslag fremgår ændringer i forhold til nuværende serviceniveau med rød skrifttype. Reglerne om dækning af merudgifter betyder,

Læs mere

Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2016 Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtte-foranstaltninger, der som oftest kommer

Læs mere

Faktaark: Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose

Faktaark: Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose Faktaark: Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtte-foranstaltninger, der som oftest kommer på tale

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud Behandlende CF-center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til

Læs mere

Merudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn

Merudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn Merudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene serviceydelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om plejefamilier

Bekendtgørelse om plejefamilier Bekendtgørelse om plejefamilier I medfør af 66 a, stk. 7, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 5. september 2013 som ændret ved lov nr. 651 af 12. juni 2013, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Ledsagelse

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Ledsagelse Allerød Kommune Kvalitetsstandard: Ledsagelse 2016 Brug for ledsagelse? Hvis du eller en pårørende har behov for ledsagelse, kan du kontakte koordinatorerne i Social Indsats: Tlf.: 48 100 100 E-mail: kommunen@alleroed.dk

Læs mere

Støtte muligheder til forældre

Støtte muligheder til forældre Støtte muligheder til forældre Kreds Østjylland 16. maj 2011 Kompensationsprincippet Borgeren skal så vidt muligt kompenseres for de vanskeligheder og merudgifter, der er en direkte følge af den nedsatte

Læs mere

Forældre til børn med diabetes

Forældre til børn med diabetes Forældre til børn med diabetes Samarbejdet med kommunen offentlige støttemuligheder - når barnet har diabetes d.6.februar 2012 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk Forventninger

Læs mere

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Forslag til serviceniveau Merudgifter - Privatansat hjælper Lov om Social Service 41 / 84

Forslag til serviceniveau Merudgifter - Privatansat hjælper Lov om Social Service 41 / 84 Forslag til serviceniveau Merudgifter - Privatansat hjælper Lov om Social Service 41 / 84 I dette forslag fremgår ændringer i forhold til nuværende serviceniveau med rød skrifttype. Reglerne om dækning

Læs mere

Støttemuligheder efter Lov om social service. Fensmarkskolen 28.10.2009

Støttemuligheder efter Lov om social service. Fensmarkskolen 28.10.2009 Støttemuligheder efter Lov om social service Fensmarkskolen 28.10.2009 Kommunens opdeling - Skoleforvaltning - PPR pædagogisk psykologisk rådgivning - Socialforvaltning - Handicaprådgivning Specialbistand

Læs mere

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk kompensation til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service

Læs mere

SSL 41. Emne Tekst Serviceniveau/beløb. Behovet vurderes sammen med familien. Der er forskellige former for aflastning Selvvalgt aflastning

SSL 41. Emne Tekst Serviceniveau/beløb. Behovet vurderes sammen med familien. Der er forskellige former for aflastning Selvvalgt aflastning SSL 41 Emne Tekst Serviceniveau/beløb Aflastning Behovet vurderes sammen med familien. Der er forskellige former for aflastning Selvvalgt aflastning aflønnes med 117,-kr pr. time (hjemmehjælpernes Selvvalgt

Læs mere

Kvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100.

Kvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100. Udkast Kvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100. Acadre dok. 173662-10 04.11.10 mtm 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovgivning og personkreds 3. Formålet med

Læs mere

Haderslev Kommune. Indhold. 1. Hvilke børn og unge kan få støtte efter de handicapkompenserende bestemmelser i serviceloven?... 1

Haderslev Kommune. Indhold. 1. Hvilke børn og unge kan få støtte efter de handicapkompenserende bestemmelser i serviceloven?... 1 Vejledende serviceniveauer børn og unge med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og børn unge med indgribende kroniske eller langvarige lidelser Haderslev Kommune Indhold 1. Hvilke børn og unge

Læs mere

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Udgifter, der er forbundet med at have handicapbil, f.eks. forsikring, benzin, reparation mv., skal du som udgangspunkt selv afholde, idet personer med nedsat

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning Hånd om paragrafferne / 1 Børn og unge med udviklingshæmning 2 Børn og unge med udviklingshæmning At være forældre til et barn eller en ung med udviklingshæmning er på mange måder en stor udfordring. Samfundet

Læs mere

Socialafdelingen. Kvalitetsstandard for Borgerstyret personlig assistance. Servicelovens 96

Socialafdelingen. Kvalitetsstandard for Borgerstyret personlig assistance. Servicelovens 96 Socialafdelingen Kvalitetsstandard for Borgerstyret personlig assistance Servicelovens 96 December 2016 Indholdsfortegnelse Lovgrundlag 3 Formål med borgerstyret personlig assistance (BPA) 3 Personkredsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service, 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen er at skabe grundlag for fleksible ordninger, som tager udgangspunkt i borgerens medbestemmelse.

Læs mere

Kvalitetsstandard for ledsagerordninger. Til Politisk behandling den 22. april 2015

Kvalitetsstandard for ledsagerordninger. Til Politisk behandling den 22. april 2015 17 Kvalitetsstandard for ledsagerordninger Til Politisk behandling den 22. april 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015 3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Børne- og Familieområdet. Handicapkompenserende ydelser til børn og unge

Børne- og Familieområdet. Handicapkompenserende ydelser til børn og unge Børne- og Familieområdet Handicapkompenserende ydelser til børn og unge Vejledende serviceniveau for Serviceloven vedr. Tabt arbejdsfortjeneste, jf. 42 Supplerende tabt arbejdsfortjeneste 43 2015 1 Indhold

Læs mere

Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem

Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem Serviceinformation Information til borgere og pårørende August 2016 Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem Serviceloven 119 122 Indhold Plejevederlag i tilknytning til pasning af

Læs mere

Kvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Kvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk kompensation til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service

Læs mere

Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet

Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet Handicapkonferencen 2011 Gitte Madsen www.gittemadsen.dk Selvstændig socialrådgiver og handicapkonsulent 1 Alle de mange regler Aflastning kan foregå i

Læs mere

NOTAT. Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale område med ændringsforslag. Sagsbehandlingsfrist. Ansvarligt center eller afdeling

NOTAT. Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale område med ændringsforslag. Sagsbehandlingsfrist. Ansvarligt center eller afdeling NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk D 4646 4725 Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale område med ændringsforslag Dato: April 2014 J.nr.:

Læs mere

Kvalitetsstandard - NY Pasning af døende, betingelser for at modtage plejevederlag Lov om social service 119, 120 og 121

Kvalitetsstandard - NY Pasning af døende, betingelser for at modtage plejevederlag Lov om social service 119, 120 og 121 Kvalitetsstandard - NY Pasning af døende, betingelser for at modtage plejevederlag Lov om social service 119, 120 og 121 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med ydelsen? Lov om Social

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014.

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

Lov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter

Lov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter Lov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter Serviceloven 100: Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte

Læs mere

Indholdsfortegnelse: - 2 -

Indholdsfortegnelse: - 2 - Kommunen informerer Serviceinformation om hjælp i tilknytning til pasning af døende i eget hjem Visitationsenheden November 2008 Tilrettet oktober 2012 Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Formål side 3

Læs mere

Center for Børn og Forebyggelse Handicapområdet

Center for Børn og Forebyggelse Handicapområdet Udfærdiget d. 18-06-2015, opdateret d. 23.05.16 Center for Børn og Forebyggelse Handicapområdet Rådgivning, vejledning og støtte til familier med børn, der har en funktionsnedsættelse. Kommunen informerer

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...

Læs mere

HBF Landskursus 29.09.2012. Om serviceloven

HBF Landskursus 29.09.2012. Om serviceloven HBF Landskursus 29.09.2012 Om serviceloven Lovgivningen: Retssikkerhedsloven Dagtilbudsloven Beskæftigelseslovgivningen Serviceloven Sundhedsloven Folkeskoleloven UU-loven Familien SPS-loven Voksen specialuv.

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 97 Ledsagerordning Vedtaget af Byrådet d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag... 3 1.2 Personkreds...

Læs mere

KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER

KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER INDHOLD KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER s. 3 AT BLIVE KOMMUNAL PLEJEFAMILIE s. 4 Vil I være kommunal plejefamilie? s. 4 Godkendelse s. 5 VILKÅR FOR KOMMUNALE

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside januar 2016

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside januar 2016 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2016. Udlagt på hjemmeside januar 2016 Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet. Rebild Kommune

Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet. Rebild Kommune Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet Rebild Kommune 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 DØGNOPHOLD ( 52 STK.3 NR. 4)...5 ANDEN HJÆLP ( 52 STK. 3 NR. 10)...7 KONTAKTPERSON

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside oktober 2016

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside oktober 2016 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2016. Udlagt på hjemmeside oktober 2016 Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder. Sagsnummer: 27.60.00-P00-1-14 Politisk behandlet: DATO Revideret: Juni 2014

Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder. Sagsnummer: 27.60.00-P00-1-14 Politisk behandlet: DATO Revideret: Juni 2014 Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder Hvad er et hjælpemiddel og et forbrugsgode? Hjælpemidler er produkter som er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Læs mere

Kvalitetsstandard: Afløsning og aflastning

Kvalitetsstandard: Afløsning og aflastning Kvalitetsstandard: Afløsning og aflastning Målgruppe Målgruppen for afløsning eller aflastning er forældre, ægtefælle eller andre nære pårørende, der passer børn eller voksne borgere i en af følgende målgrupper:

Læs mere

SERVICENIVEAU FOR CENTER FOR BØRN, UNGE

SERVICENIVEAU FOR CENTER FOR BØRN, UNGE 9-9-2014 SLAGELSE KOMMUNE SERVICENIVEAU FOR CENTER FOR BØRN, UNGE OG FAMILIE HANDICAPOMRÅDET SEPTEMBER 2014 Indhold Indledning... 3 Merudgifter 41... 3 Formålet (166)... 3 Målgruppe (168)... 3 Omfang og

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 18 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard ledsageordning Servicelovens 97

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard ledsageordning Servicelovens 97 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard ledsageordning Servicelovens 97 Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.01.2013 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på møde den 26.02.2013 Acadre dok. 152599-12

Læs mere

Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (merudgiftsydelse og øget fleksibilitet ved pasning af nærtstående

Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (merudgiftsydelse og øget fleksibilitet ved pasning af nærtstående Til samtlige kommunalbestyrelser Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk www.vfm.dk Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (merudgiftsydelse

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der

Læs mere

Vejledning om hjemmetræning i Frederikshavn Kommune gældende pr : Lovgivningsmæssige rammer Servicelovens 32 a

Vejledning om hjemmetræning i Frederikshavn Kommune gældende pr : Lovgivningsmæssige rammer Servicelovens 32 a Vejledning om hjemmetræning i Frederikshavn Kommune gældende pr. 01.07.16: Lovgivningsmæssige rammer Servicelovens 32 a Stk. 1 Kommunalbestyrelsen godkender efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden,

Læs mere

Titel. Formål. Grundlag Lov om social service 96.

Titel. Formål. Grundlag Lov om social service 96. Titel Formål Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance efter Lov om social service 96 At skabe en fleksibel og sammenhængende ordning, der sikrer borgerens muligheder for at leve et så selvstændigt

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 2015 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance Lovgrundlag Lov om social service 95. Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Forslag til serviceniveau Merudgifter Lov om Social Service 41

Forslag til serviceniveau Merudgifter Lov om Social Service 41 Forslag til serviceniveau Merudgifter Lov om Social Service 41 Reglerne om dækning af merudgifter betyder, at familier kan få dækket nødvendige merudgifter, der opstår som følge af barnets funktionsnedsættelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 5 Kvalitetsstandard for hjemmetræning Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og omfanget af

Læs mere

Roskilde Kommune har fastsat frister for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse og borgeren har modtaget et svar.

Roskilde Kommune har fastsat frister for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse og borgeren har modtaget et svar. Social- og Sundhedssekretariatet Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk Samlede dokument vedr. sagsbehandlingstidsfrister på det sociale område

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik 01-07-2015 Hvornår får jeg svar? Dette dokument informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang

Læs mere

Varde Kommune sætter mennesket før handicappet.

Varde Kommune sætter mennesket før handicappet. Kvalitetsstandard Nødvendige merudgifter Serviceloven 100 1. Rammer 2. Indhold 3. Visitation og tildeling 4. levering af ydelsen 1. Rammer 1.1 Formål Ydelsens formål er, at yde kompensation til borgere

Læs mere

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012 Kvalitetsstandard Handicapbiler Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 114. Økonomisk støtte og vejledning til køb af bil, afgiftsfritagelse, særlig Indretning og kørekort.

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 196 Offentligt. Fælles fynsk praksis. vedr. tillægsydelser til plejefamilier

Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 196 Offentligt. Fælles fynsk praksis. vedr. tillægsydelser til plejefamilier Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 196 Offentligt Fælles fynsk praksis vedr. tillægsydelser til plejefamilier Forord Foranlediget af initiativ fra Odense kommune har der i et samarbejde mellem de

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 157 Folketinget 2010-11 Fremsat den 24. februar 2011 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Tabt arbejdsfortjeneste og handicapbil til

Læs mere

Lov om social service (Serviceloven)

Lov om social service (Serviceloven) Relevante web-adresser Lov om social service: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=158071 Socialstyrelsen: http://www.socialstyrelsen.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Børne- og familierådgivningen Handicapteamet

Børne- og familierådgivningen Handicapteamet Udfærdiget d. 18-06-2015 Børne- og familierådgivningen Handicapteamet Rådgivning, vejledning og støtte til familier med handicappede børn Kommunen informerer om Servicelovens 41, 42, 45, 84 og 50 samt

Læs mere

Kvalitetsstandard for Sundhed og Omsorg i Guldborgsund Kommune Plejevederlag

Kvalitetsstandard for Sundhed og Omsorg i Guldborgsund Kommune Plejevederlag Kvalitetsstandard for Sundhed og Omsorg i Guldborgsund Kommune 2015 Plejevederlag Indsatsområde Udbetaling af plejevederlag til personer, der passer en nærtstående plejekrævende person med kort levetid.

Læs mere

Information om Ledsageordning

Information om Ledsageordning Information om Ledsageordning Indholdsfortegnelse Hvad er en ledsageordning... 3 Hvordan søges ledsageordning... 3 Hvem er omfattet af ledsageordningen... 3 Hvem er ikke omfattet af ledsageordningen...

Læs mere

Sagsbehandlingstider på det sociale område

Sagsbehandlingstider på det sociale område Sagsbehandlingstider på det sociale område Kerteminde Kommune behandler ansøgninger om hjælp så hurtigt som muligt. Ifølge retssikkerhedsloven skal kommunen på det sociale område fastsætte en frist for,

Læs mere

96 Lov om social service

96 Lov om social service Kvalitetsstandard 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag 2 Hvilket behov dækker 96 Lov om social service At borgere med et omfattende og ganske særligt behov for pleje, omsorg, overvågning og ledsagelse får

Læs mere

Støttemuligheder til børn.

Støttemuligheder til børn. Støttemuligheder til børn. Kreds Trekanten 26.9.2016 Landsforeningen Autisme Socialrådgiver Ulla Kjer Tuesday, 27 September 2016 1 Kommunens rådgivningsforpligtelse Retssikkerhedslovens 1 Forvaltningslovens

Læs mere

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION)

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om Social Service Borgere med betydelig og varig

Læs mere