Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni Kvalitetsstandard. Børn og unge med handicap 0 18 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012. Kvalitetsstandard. Børn og unge med handicap 0 18 år"

Transkript

1 Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard Børn og unge med handicap 0 18 år Merudgifter, SEL 41 Tabt arbejdsfortjeneste, SEL 42 Aflastning, SEL 84 Ledsagerordning, SEL 45 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.:

2 INDHOLD INDLEDNING 3 DÆKNING AF MERUDGIFTER 4 KOMPENSATION FOR TABT ARBEJDSFORTJENESTE 17 AFLASTNING LEDSAGERORDNING 24 2

3 Indledning Denne kvalitetsstandard omhandler de bestemmelser i serviceloven, der er direkte henvendt til børn og unge i alderen 0-18 år med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Formålet med serviceloven i forhold til denne målgruppe er at tilgodese de behov, der følger af en nedsat funktionsevne eller en indgribende lidelse. Formålet er endvidere at yde støtte til og sikre, at målgruppen kan opnå samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Retningsgivende for udarbejdelse af kvalitetsstandard for ovenstående er: serviceloven retssikkerhedsloven barnets reform. I 2009 blev der vedtaget en særlig familievejlederordning, jf. servicelovens 11 stk. 5, der er et tilbud til alle familier med børn og unge under 18 år med et nydiagnosticeret handicap. Tilbuddet skal sikre en introducerende og helhedsorienteret information og vejledning om disse familiers rettigheder og muligheder for hjælp i forbindelse med at have fået et handicappet barn. Tilbuddet skal gives indenfor tre måneder efter, at Handicapgruppen er blevet bekendt med, at et barn eller en ung har fået konstateret et handicap. Information om dette kan komme både fra familien selv og fra samarbejds partnere. Forvaltningen af ovenstående bestemmelser varetages af myndighedsafdelingens handicapgruppe, der tilbyder familievejledning til alle nye familier med børn eller unge, der tilhører målgruppen. Handicapgruppen varetager også opgaven med råd og vejledning til familier med børn og unge med en nedsat funktionsevne eller en indgribende lidelse, så det sikres, at disse får den rette hjælp og støtte efter servicelovens øvrige bestemmelser. 3

4 Dækning af merudgifter Forældre der forsørger et barn eller en ung under 18 år med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse, kan efter en konkret og individuel vurdering få dækket de nødvendige merudgifter, der er forbundet hermed. Ydelsen er betinget af, at den er nødvendig i forsørgelsen af barnet eller den unge i hjemmet, og at forældrene ikke ville have haft udgiften, såfremt barnet eller den unge havde været rask eller havde haft en normal funktionsevne. Den enkelte familie skal selv betale den del af udgifterne, som svarer til de udgifter, som familien normalt ville have betalt, hvis barnet eller den unge ikke havde haft et handicap. Standard for dækning af merudgifter Hvem udfører opgaven Sagsbehandlingen vedrørende dækning af merudgifter efter servicelovens 41 varetages af myndighedsafdelingens handicapgruppe. Formål Målgruppe Formålet med dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen er at mervirke til at: børn og unge med funktionsnedsættelse kan forblive i familien og dermed undgå anbringelse på institution eller lignende, såfremt hensynet til barnets tarv tilsiger det. familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller den kroniske/langvarige lidelse. hindre at barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger. Der kan bevilges dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af børn og unge under 18 år, når følgende kriterier er opfyldt: barnet eller den unge bliver forsørget i hjemmet barnet eller den unge har en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne barnet har en indgribende kronisk eller langvarig lidelse Forsørgelse i hjemmet betyder, at barnet eller den unge bor hos indehaveren af forældremyndigheden eller andre pårørende, at barnet er indlagt på hospital, er på kostskole eller efterskole (uden der er tale om anbringelse) eller er i aflastning efter servicelovens 52, stk Er barnet anbragt udenfor hjemmet og er omfattet af målgruppen for dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens 41, er det anbringelsesstedet, der afholder de nødvendige merudgifter over anbringelsesstedets drift. 4

5 Er barnet anbragt udenfor hjemmet i en plejefamilie og er omfattet af målgruppen for dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens 41, bevilges de nødvendige merudgifter efter servicelovens 52, stk. 3.7 som en del af anbringelsesudgiften. Betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan som eksempel være manglende eller nedsat hørelse, manglende eller svagt syn, manglende eller nedsat bevægelsesfunktion, sindslidelser, hjerneskade eller udviklingshæmning. Eksemplerne er ikke udtømmende. Betydelig funktionsnedsættelse betyder, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Her foretages en bred vurdering i forhold til den samlede livssituation, herunder funktionsnedsættelsens betydning i relation til den pågældendes aktivitetsniveau, skole- og uddannelses forhold, helbredsforhold, personlige forhold etc. Varig funktionsnedsættelse betyder, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid frem over vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Normalt vil funktions nedsættelsen være en belastning resten af livet. Indgribende kronisk eller langvarig lidelse kan som eksempel være epilepsi, diabetes, allergi, autisme og kræft. Eksemplerne er ikke udtømmende. Indgribende lidelse betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Kronisk lidelse omfatter sygdomstilstande og lignende, som fra det tidspunkt, hvor den opstår, normalt vil vare i flere år og som regel barnealderen ud. Langvarig lidelse betyder, at lidelsen vil vare ca. et år eller mere. Der kan dog også ydes hjælp i tilfælde, hvor lidelsen forventes at vare mindre end et år, men hvor lidelsen medfører en så betydelig nedsat funktionsevne, at forældrene er særligt tungt belastet, f.eks. ved for tidligt fødte børn med svære komplikationer. Udmåling af ydelsen Familiens nødvendige merudgifter grundet barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske eller langvarige lidelse udmåles efter en konkret vurdering af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte ydelsesmodtager. Sandsynliggjort betyder, at der ikke kan kræves dokumentation for afholdelsen af udgifterne. Der laves et overslag over omfanget af de nødvendige merudgifter barnet eller den unge efter al sandsynlighed vil få det kommende år. Det giver familien mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan behovet bedst kan 5

6 dækkes. De samlede nødvendige merudgifter udmåles som en eller flere gange en 1/8 af et fastsat standardbeløb, der reguleres hvert år af Socialministeriet. I 2012 er standardbeløbet kr. svarende til en 1/8 på 364 kr. De samlede nødvendige merudgifter skal mindst udgøre en 1/8 af standardbeløbet (364 kr. pr. måned i 2012), svarende til et minimumsbeløb på kr. (i 2012) inden for 12 på hinanden sammenhængende måneder, før familiens nødvendige merudgifter kan komme til udbetaling. Såfremt en familie har flere børn, der tilhører målgruppen efter servicelovens 41, er det de samlede merudgifter for disse børn, der lægges til grund for beregningen. Mindst en gang årligt sker der en opfølgning på, om de udmålte merudgifter dækker de konkrete behov, eller om der skal ske en regulering. Er det vanskeligt for en familie med f.eks et ny diagnosticeret barn at sandsynliggøre sine nødvendige merudgifter et år frem, vil der ske hyppigere opfølgning i starten. Familien bør ved opfølgning kunne sandsynliggøre eller dokumentere deres væsentligste merudgifter, da det vil gøre udmålingen af den næste periodes dækning af merudgifter nemmere. Merudgifter Der henvises til nærmere beskrivelse og uddybelse af nedenstående gennemgang af merudgifter i Norddjurs Kommunes vejledning til forældre med børn og unge med handicap. 1 Kost og diætpræparater Der kan ydes tilskud til merudgifter til diætkost under forudsætning af, at behovet er tilstrækkeligt dokumenteret, f.eks ved lægeerklæring. Ved dækning af merudgifter til kost og diætpræparater skal der ske modregning af normaludgift til kost. Normaludgiften beregnes med udgangspunkt i Astma- og Allergiforbundets vejledende takster, som Norddjurs kommune årligt korrigerer i forhold til løn- og prisudviklingen. Der kan f.eks være tale om: Modermælkserstatning Profylac Særligt fremstillede præparater Sondeernæring Cøliaki - merudgiften til diætkost ved cøliaki dækkes efter Dansk Cøliakiforenings vejledende takster. Diabetes Astma og allergi Allergi, astma og astmatisk bronkitis anses for at være en lidelse 1 Serviceniveauer for børn og unge med handicap, 41 og 42 i Lov om Social Service, Handicapteamet Norddjurs Kommune, marts Findes på kommunens hjemmeside. 6

7 der tilhører målgruppen efter 41, hvis den er af en sådan sværhedsgrad, at den er indgribende og har alvorlige følger i barnets hverdag, og kræver kontinuerlig forebyggende behandling med f.eks. inhalationssteroid. Der kan ikke bevilges merudgifter til rengøringshjælp og ekstra vask, da det ifølge Astma og Allergiforbundets anbefalinger er nok med en almindelig ugentlig rengøring og almindelig tøjvask. Vaskbare dyner og allergivenligt vaskepulver/sæbe kan heller ikke bevilges som nødvendige merudgifter, da dette må betragtes som almindeligt forbrug i de fleste familier. Hudlidelser Hudlidelser som svær eksem, atopisk dermatitis og psoriasis er lidelser, der lige som ved astma og allergi jvf. ovenfor, kan tilhøre målgruppen efter 41, såfremt lidelsen er af en sådan sværhedsgrad, at den er indgribende og har alvorlige følger i barnets hverdag. Medicin Der ydes dækning af merudgifter til medicin, der er nødvendig grundet barnets eller den unges funktionsnedsættelse eller lidelse, såfremt behovet for medicin er veldokumenteret. Ved bevilling af dækning af merudgiften til medicin udsteder Norddjurs Kommune en medicinbevilling til udlevering til apoteket. På medicinbevillingen står der anført præcist hvilke konkrete præparater, der må udleveres. Sygehusophold Hvis et barn eller en ung indlægges grundet den nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelse, kan der mod dokumentation ydes dækning af merudgiften til den ene eller begge forældres ophold, såfremt sygehuset ikke dækker dette. Ved ophold forstås patienthotel, kost, befordring og p-billet. Det er en forudsætning for dækning af merudgiften, at det er lægeligt påkrævet, at den ene eller begge forældre er til stede. Søges der dækning af merudgiften til besøg ved sygehusophold af den forældre, der ikke er indlagt sammen med barnet, vil hyppigheden og varigheden af besøget afhænge af, om barnet eller den unge er indlagt på et sygehus i eller uden for Jylland/ Fyn. Sygehusophold udenfor Jylland/Fyn: 1-2 uger = ingen besøg dækkes 3-4 uger = en weekend á to overnatninger dækkes 5-6 uger = to weekender á to overnatninger dækkes. Mere end 6 uger = besøg dækkes efter aftale med rådgiver. Ved hyppige kortvarige akutte eller planlagte indlæggelser uden for Jylland/Fyn dækkes der ikke besøg af den anden forældre med mindre, det er lægeligt påkrævet, at begge forældre skal være til stede under indlæggelsen. 7

8 Sygehusophold i Jylland og på Fyn: Under 2 uger = ingen besøg dækkes. Mere end 2 uger = dækkes to besøg om ugen. Ved hyppige kortvarige akutte eller planlagte indlæggelser i Jylland og på Fyn dækkes et besøg uden overnatning pr. indlæggelse. Er det lægeligt påkrævet, at begge forældre er til stede ved disse indlæggelser dækkes hele familiens merudgifter under indlæggelsen. Der vil dog altid blive foretaget et individuelt og konkret skøn i den enkelte sag i forhold til rimeligheden af hyppighed og omfang af besøg. Befordring Der vil kunne ydes tilskud til dækning af nødvendige merudgifter til befordring af barnet eller den unge til dagtilbud, uddannelse, behandling og fritid. Der skal altid foreligge skriftlig vurdering af, hvorfor befordringsudgiften betragtes som en nødvendig merudgift. Befordringsudgiften skal altid reduceres med eventuel normaludgift til befordring. Handicaprettede kurser Der kan ydes hjælp til forældre og søskende, samt nære pårørendes til merudgifter som følge af nødvendig deltagelse i handicaprettede kurser. Det er en forudsætning, at deltagelse i sådanne kurser er nødvendig for at sætte forældre/pårørende i stand til at have barnet eller den unge med væsentlig funktionsnedsættelse eller lidelse hjemme, herunder at passe og pleje, opdrage og kommunikere med barnet/den unge. I vurderingen af familiens ansøgning om kursus vil der udover ovenstående kriterier blive lagt stor vægt på, om den viden og information, der formidles på kurset, også kan opnås andre steder, f.eks. gennem de fagfolk der allerede er tilknyttet barnet, handicaporganisationer eller kommunens egne tilbud. Ved kurser med forplejning, fratrækkes et beløb pr. person pr. døgn svarende til den normale udgift, forældrene alligevel ville have haft til kost i hjemmet, således at det kun er merudgiften, der dækkes. Beløbet er beregnet til 40 kr. pr. dag pr. person. Konsulent bistand Der kan bevilges konsulentbistand som en merudgift, når ydelsen kan sammenlignes med kursus/information om det at have et handicappet barn eller en handicappet søskende. Konsulentbistand henvender sig kun til den nærmeste familie. Der henvises endvidere til afsnittet ovenfor om handicaprettede kurser. Briller Der kan som udgangspunkt ikke ydes hjælp til briller som en merudgift, da alle forældre til børn med behov for synskorrektion skal afholde denne udgift. Det er kun i de særlige tilfælde, hvor der som følge af barnets eller den unges 8

9 funktionsnedsættelse eller kroniske eller langvarige lidelse er særlige merudgifter til briller. Det er dog en forudsætning for at bevilge merudgiften til briller, at udgiften ikke kan ydes efter sundhedslovgivningen eller servicelovens 112 (hjælpemidler). Inkontinens og encoprese Der kan ydes dækning af merudgifter ved inkontinens, såfremt barnet er fyldt 6 år og det kan dokumenteres, at alle behandlingsmuligheder er udtømt og at inkontinensen er en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ved encoprese kan der dog ydes dækning af merudgifter, når barnet er fyldt 4 år, selv om alle behandlingsmuligheder ikke er udtømt endnu. Merudgiften til bleer skal søges dækket som et hjælpemiddel efter servicelovens 112. Forældre skal selv afholde udgiften til skift af madras, topmadras, dyner mv. i takt med at barnet vokser. Som udgangspunkt vil den rette ble forhindre, at der opstår ekstra behov for udskiftning af madras, topmadras, dyner mv. samt indkøb af vådliggerlagner. I de særlige tilfælde hvor det vurderes, at der grundet barnets lidelse alligevel er behov for ekstra udskiftning og indkøb, tages der udgangspunkt i nedenstående skema, der er beregnet efter priserne i Jysk. Der vil dog altid blive fortaget et individuelt skøn i den konkrete sag. Produkt Normalprisen pr. Bevillings sekvens stk. Vaskbar dyne 200 kr. 1 x årligt Topmadras 300 kr. 1 x årligt Madras 950 kr. 1 x i alderen 4-17 år Vådliggerlagen 150 kr. 2 x årligt Sengetøj + lagen 150 kr 1 x årligt Beklædning og fodtøj Der kan ydes hjælp til tøj, som skal udformes på en særlig måde, eller til ekstra beklædning/sko, som er nødvendig på grund af ekstraordinært slid. Særlige beklædningsgenstande og ortopædisk fodtøj skal søges dækket gennem kommunens hjælpemiddelafdeling efter servicelovens 112. Der tages udgangspunkt i, at et barns normale garderobe og pris ser ud som nedenstående. Priserne er taget ud fra et gennemsnit af priserne i Bilka og H&M, rundet op til hele kroner. 9

10 Normalgarderoben skal forældrene selv vedligeholde og forny. Emne Normalt antal Normal pris pr. stk. Tøj 10 par strømper 10 sæt undertøj 4 sæt nattøj 7 lange bukser 4 korte bukser 10 trøjer med lange ærmer 8 trøjer med korte ærmer 2 stk. cardigan/varm trøje/hættetrøjer etc. 2 sæt sportstøj 1 sæt fritidstøj 1 stk. badetøj 10,00 Kr. 50,00 Kr. 100,00 Kr. 130,00 Kr. 80,00 Kr. 70,00 Kr. 50,00 Kr. 120,00 Kr. 200,00 Kr. 130,00 Kr. 100,00 Kr. Overtøj 1 sæt regntøj 1 sommerjakke 1 vinterjakke 1 flyverdragt/skitøj 1 overgangsjakke/softshell 300,00 Kr. 200,00 Kr. 250,00 Kr. 300,00 Kr. 200,00 Kr. Fodtøj 1 par gummistøvler 1 par vinterstøvler 1 par hjemmesko 1 par sandaler 2 par kondisko 1 par indendørssko til gymnastik/idræt 2 par hverdagssko, f.eks træsko eller badesandaler 100,00 Kr. 200,00 Kr. 50,00 Kr. 100,00 Kr. 200,00 Kr. 200,00 Kr. 100,00 Kr. Andet Der er ikke medtaget tøj og sko til fritidsaktiviteter som f.eks fodboldtøj, ridetøj og lignende. Der er tale om et vejledende gennemsnitstal. Barnets alder må tages i betragtning, da det f.eks. er almindeligt, at børnehavebørn har ekstra tøj, overtøj og sko til brug i børnehaven. Der er taget udgangspunkt i, at der vaskes mindst hver anden dag i familien. 10

11 Vask og tørring Hvis barnets nedsatte funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse medfører merudgifter til vask, kan der ydes hjælp såvel til selve vaskeudgiften som til anskaffelse af vaskemaskine forudsat, at en sådan må anses for at være nødvendig for at imødekomme et ekstraordinært stort behov. Udgiften til vask og tørring sker efter en individuel konkret vurdering med udgangspunkt i nedenstående skema: Familiemedlemmer Antal vask (5 kg) pr. måned / pris pr. vask Antal tørring (5 kg) pr. måned / pris pr. tørring 2 personer 11 vask á 8 kr. 6 tørring á 8 kr. 4 personer 22 vask á 8 kr. 12 tørring á 8 kr. Drift af bil Ansøger skal som udgangspunkt selv afholde udgifter, der er forbundet med at have handicapbil, f.eks. forsikring, benzin, reparationer, vask m.v., idet handicappede generelt ikke kan siges at have merudgifter til drift af bil alene på grund af en nedsat funktionsevne i forhold til ikke-handicappede bilejere. Familierne kan have anskaffet hjælpemiddelbilen ud fra 4 forskellige situationer, og rådgiver skal informere forældrene om merudgifter afhængig af hvilken situation, familien befinder sig i. 1: Familien har en ekstra bil, udover handicapbilen, og ville under andre omstændigheder ikke have haft to biler Alle merudgifter dækkes 100 % 2: Familien ville ikke have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov i forhold til barnet Alle merudgifter dækkes 100 % 3: Familiens ekstra bil er en handicapbil og familien ville under alle omstændigheder have haft to biler Merudgiften ved drift og vedligeholdelse af handicapbilen i forhold til en alm. bil dækkes. Merudgift til befordring der alene skyldes barnets nedsatte funktionsnedsættelse eller lidelse dækkes. Reparationer er familiens ansvar. 4: Familien har en ekstraordinær stor og driftsmæssig kostbar handicapbil Ny bil: Gammel bil: Difference: Forsikring Forsikring Kr. Reparationer Reparationer (tilbud) Kr. Service eftersyn Service eftersyn Kr. Merudgift brændstof Merudgift brændstof Kr. 11

12 Merudgifter på brændstof udregnes pr. kørt km., ud fra kørselsforbrug fra kørebog. kan anvendes, hvis ikke det faktiske antal kørte km kan opgøres. Vedligeholde af for eksempel lift og andet ekstra handicaprelaterede udstyr til handicapbilen dækkes som en merudgift efter servicelovens 41. Falck-abonnement kan som udgangspunkt ikke dækkes. Der kan normalt ikke bevilges ekstraudstyr til bil efter servicelovens 41, da disse, hvis de findes nødvendige, bevilges sammen med bilen. Cykler Er det nødvendigt i forhold til barnets eller den unges handicap at få en specialcykel eller specialudstyr til en normal cykel, kan merudgiften dækkes. Det er en forudsætning, at specialcyklen eller specialudstyret sætter barnet eller den unge i stand til at deltage i leg og fritid på lige fod med resten af familien og sine jævnaldrende. Er cyklen til brug for almindelige nødvendige hverdagsaktiviteter, som f.eks. transportmiddel til og fra skole, indkøb mv. dækkes udgiften efter servicelovens 112 (hjælpemiddel). Er der tidligere bevilget en specialcykel eller specialudstyr, skal salgsprisen for dette sammen med normalprisen fratrækkes i bevillingen af en ny specialcykel eller nyt specialudstyr. Normalprisen for en cykel vurderes med udgangspunkt i prisen for en cykel i Bilka og Kvickly: Alder Pris 2-4 år 500 kr. 5-8 år 1000 kr år 1500 kr år 2000 kr. Som udgangspunkt forventes det, at en cykel til et barn under 8 år har en holdbarhed på 2 år, og at en cykel til et barn/en ung over 8 år har en holdbarhed på 3 år. Ferie Der kan ydes hjælp til merudgifter til ferier, som familier normalt holder i ind- og udland, såfremt merudgiften er forbundet med barnets handicap. De enkelte merudgifter ved barnets deltagelse i ferien skal sandsynliggøres ud fra en konkret vurdering. Der kan dækkes merudgifter til 14 dages ferie pr. år. Fordelingen af ferien afgøres af forældrene. Hvis der i forbindelse med ferie, sommerlejr eller lignende bevilges hjælper, skal der foretages en konkret individuel vurdering af behovet herfor. Bemærk at der ikke kan træffes afgørelse om, at der kun kan bevilges 7,4 timer pr. døgn, men den enkelte medarbejder kan kun være ansat 37 timer pr. uge. 12

13 Hvis familien i forvejen har hjælpere tilknyttet, er det differencen, der kan bevilges. Barnepige Under 12 år I familier med børn under 12 år betragtes det som normalt at påregne udgifter til en barnepige. Typisk vil der være tale om en ung barnepige med en gennemsnitlig løn på 60 kr. i timen. Har familier med børn under 12 år brug for en voksen barnepige begrundet i barnets nedsatte funktionsevne eller kroniske eller langvarige lidelse, kan merudgiften til en voksen barnepige dækkes. Over 12 år I familier med børn over 12 år, er der typisk ikke udgifter til en barnepige, da børn i den alder normalt kan være alene hjemme. Har barnet eller den unge over 12 år behov for en barnepige grundet den nedsatte funktionsevne eller kroniske eller langvarige lidelse, dækkes den fulde udgift uanset barnepigens alder. Der skal dog altid foretages individuel vurdering i den konkrete familie, f.eks i forhold til om der er søskende hjemme mv. Barnets alder Under 12 år Over 12 år Barnepigens alder og timeløn Under 18 år / 60 kr. i timen Over 18 år / 120 kr. i timen Under 18 år / 60 kr. i timen Over 18 år / 120 kr. i timen Merudgiften der dækkes Ingen merudgift 60 kr. i timen 60 kr. i timen 120 kr. i timen Anvendelsen af barnepigetimer vil typisk være situationer, hvor forældrene skal til normale hverdagsaktiviteter i eftermiddagsog aftenstimerne, hvor barnet ikke kan deltage, og ikke kan være alene hjemme. Anvendelsen af barnepige timer kan også bevilges som en aflastning af familien, som gør det muligt at foretage almindelige aktiviteter med eventuelle søskende, som kan være vanskelige eller umulige at foretage, hvis det handicappede barn skal med. Omfanget af bevilgede barnepigetimer vil bero på en konkret og individuel vurdering ud fra den enkelte families situation. Ofte bevilges der et bestemt antal timer om måneden, som familien selv kan råde over efter behov. Der kan dog som udgangspunkt max bevilges 5 timer om ugen. Familien skal selv finde en egnet barnepige til opgaven, og 13

14 udbetale lønnen. Barnepigen har selv ansvaret for at indberette sin løn til skat. For tidligt fødte børn Forældre der får et for tidligt født barn kan ikke alene på grund af den for tidlige fødsel og de eventuelle normale komplikationer, der kan være forbundet herved, få dækket deres merudgifter. Det for tidligt fødte barn tilhører kun målgruppen efter servicelovens 41, såfremt det kan dokumenteres, at barnet har en varig og nedsat funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Slidtage og ødelæggelse Der kan ikke medtages et anslået fast beløb til ødelæggelser og slidtage i de årlige merudgifter. Hvis der rent undtagelsesvist ydes hjælp til dette, skal det ske efter en individuel konkret vurdering. Rådgiveren er opmærksom på at rådgive forældrene til at tegne særskilt ansvarsforsikring på barnet. Forskellen mellem den almindelige og udvidede ansvarsforsikring kan medtages i en merudgiftsberegning. Computere og mobiltelefoner Computere og mobiltelefoner hører ind under almindeligt indbo, og kan dermed som hovedregel ikke betragtes som en merudgift. Hvis der i særlige tilfælde bevilges computer og mobiltelefoner, skal familien altid indhente 2 forskellige tilbud. Tilbuddene skal vurderes ud fra pris og behov. Det er en forudsætning, at behovet er begrundet i den nedsatte funktionsnedsættelse eller lidelse og at barnet eller den unge er i en alder, hvor udstyret ikke vurderes som normalt eje, jvf. skemaet nedenfor. Skemaet er lavet ud fra en forudsætning om, at langt de fleste børn har adgang til en computer og/eller en mobiltelefon i hjemmet, og at der udelukkende er tale om et behov for en personlig computer eller mobiltelefon. Alder Mobiltelefon Computer Børn til og med Ikke almindeligt eje Ikke almindeligt eje 1. kl. Børn/unge over 1. kl. Almindeligt eje Almindeligt eje En computer, computermus eller andet udstyr, der er relateret til uddannelse, skal skoleområdet bevilge og afholde udgiften til. Specielle programmer og ekstra store skærme kan tildeles som hjælpemiddel. Abonnement til Datateket er som udgangspunkt ikke en nødvendig merudgift. Familien kan låne computerspil og lignende på biblioteket eller købe spil på tilsvarende vis som familier med børn uden handicap. Kontingent Medlemskontingenter til handicaporganisationer og lignende 14

15 betragtes som udgangspunkt ikke som en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af barnet eller den unge i hjemmet. Forsikring Børneulykkesforsikring betragtes ikke som en merudgift, da der er gratis lægehjælp og sygehusbehandling i Danmark. Ansvars-/familieforsikringens årlige præmie kan blive hævet af forsikringsselskabet grundet barnets handicap, og denne forøgelse betragtes som en merudgift. Sygeforsikringen Danmark eller andre private sygeforsikringers tilskud skal ikke modregnes merudgiftsydelsen, da merudgiftsydelser er uafhængige af modtagerens økonomiske situation. Fritidsinteresser Der kan ydes dækning af nødvendige merudgifter til barnets eller den unges deltagelse i en fritidsinteresse såfremt merudgiften relaterer sig direkte til barnets eller den unges funktionsnedsættelse eller lidelse. Der tages udgangspunkt i, at børn normalt har 1-2 fritidsinteresser, og at forældre normalt kan have kørsel forbundet hermed. Derudover betragtes det også som normalt, at fritidsinteresser vælges ud fra, hvornår de passer ind i familiens dagligdag, og der kan derfor som udgangspunkt ikke bevilges bus eller taxakørsel til en handicaprelateret fritidsaktivitet, der ligger inden for forældrenes arbejdstid, således at forældrene ikke selv kan hente og bringe til fritidsaktiviteten. Merudgiften til en fritidsaktivitet beregnes ud fra forskellen mellem den normale fritidsaktivitet og den handicaprelaterede fritidsaktivitet, herunder pris, kørsel og udstyr. Er der ikke umiddelbart grundlag for en sammenligning i forhold til prisen, tages der udgangspunkt i, at en almindelig fritidsaktivitet gennemsnitligt koster 500 kr. pr. år + udstyr. Der skal altid vælges den fritidsaktivitet, der ligger tættest på familiens bopæl. SFO/klub Forældres egenbetaling til SFO/klub kan bevilges som en nødvendig merudgift, når barnet eller den unge er over den almindelige SFO/klub alder, jvf. nedenfor, men stadig har et pasningsbehov i dagtimerne grundet den nedsatte funktionsevne eller lidelse. Der er dermed tale om en udgift, som forældre normalt ikke vil have haft i forhold til barnets alder. Det er en forudsætning, at forældrene har søgt om økonomisk friplads ved kommunens pladsanvisning, inden der kan behandles ansøgning om dækning af egenbetalingen til SFO/klub. Alder SFO/klub under 4. klasse normal udgift fra og med 4. klasse 100 % merudgift 15

16 Rengøring Udgangspunktet er, at alle familier selv skal foretage den almindelige daglige oprydning og rengøring i deres eget hjem. Der kan dog i særlige situationer bevilges rengøringshjælp med op til 3 timer hver 14. dag til den ekstra rengøring, der er begrundet i barnets eller den unges handicap, og såfremt det skønnes nødvendigt i forhold til barnets forsørgelse i hjemmet. Der vil som hovedregel kunne ydes timebetaling svarende til taksten i et autoriseret rengøringsfirma. Bolig og boligskift Der kan ydes støtte til nødvendige merudgifter i forbindelse med boligændringer i form af til- og ombygning af familiens bolig eller ved flytning til en større bolig som følge af et barns handicap. Betingelsen for at få støtte til dækning af udgifter i forbindelse med flytning til en anden bolig er, at kommunen har vurderet, at den nuværende bolig ikke er egnet som opholdssted på grund af funktionsnedsættelsen, og at boligen ikke kan gøres egnet via ombygning eller særlige indretninger. Ved behov for boligændringer og boligskift skal der ske henvendelse til kommunens hjælpemiddelafdeling. Ansøgning og klage Bevilling af dækning af merudgifter sker på baggrund af en ansøgning og en vurdering af, om barnet/den unge tilhører målgruppen. Tilhører barnet eller den unge målgruppen, bliver det ansøgte behandlet efter en konkret og individuel vurdering ud fra barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske eller indgribende lidelse og i forhold til, hvor indgribende følgerne heraf er i hverdagen. En afgørelse efter servicelovens 41 indeholder altid en skriftlig begrundelse med retsgrundlag og klagevejledning. Der kan klages over en afgørelse inden 4 uger fra ansøgeren har modtaget afgørelsen. Klagen sendes til myndighedsafdelingen med henblik på genbehandling. Fastholdes afgørelsen, videresender myndighedsafdelingen klagen til Ankestyrelsen. Sagsbehandlingsfrist Sagsbehandling sker altid hurtigst muligt indenfor en tidsfrist på 6 uger, fra ansøgningen er modtaget i myndighedsafdlingen og til ansøgeren skal modtage en afgørelse på det ansøgte. Der kan dog være særlige situationer, hvor den angivne sagsbehandlingsfrist ikke kan overholdes. Hvis en sagsbehandlingsfrist ikke kan overholdes, vil ansøgeren få besked om, hvornår der kan forventes en afgørelse. 16

17 Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Forældre der i hjemmet forsøger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, kan efter en konkret og individuel vurdering ydes kompensation for den tabte arbejdsfortjeneste, der kan være forbundet hermed. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet eller den unge passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Standard for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Hvem udfører opgaven Sagsbehandlingen vedr. kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 varetages af myndighedsafdelingens handicapgruppe. Formål Formålet med kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er at mervirke til at: børn og unge med funktionsnedsættelse kan forblive i familien og dermed undgå anbringelse på institution eller lignende, såfremt hensynet til barnets tarv tilsiger det. familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller den kroniske/langvarige lidelse. hindre at barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger. Målgruppe Der kan bevilges kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelsen af børn og unge under 18 år, når følgende kriterier er opfyldt: barnet eller den unge bliver forsørget i hjemmet barnet eller den unge har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne barnet har en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Der henvises til nærmere uddybning af disse kriterier under afsnittet om dækning af merudgifter ovenfor. Målgruppen, der kan modtage ydelsen, er dog en mindre del af den målgruppe, der kan modtage dækning af merudgifter efter servicelovens 41, idet det også er en forudsætning at: det er en nødvendig konsekvens af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller lidelse, at det bliver passet i hjemmet. det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet eller den unge i hjemmet. moderen eller faderen helt eller delvist har måttet ophøre med sin beskæftigelse eller ikke kan påtage sig 17

18 beskæftigelse grundet barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller lidelse. Udmåling af ydelsen Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste beregnes og fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på ,00 kr. om måneden (fra ). Den beregnede timesats fastlåses og gør sig gældende ved al fremtidig udbetaling af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, uanset om man senere stiger eller falder i løn. Dog bliver den fastlåste timesats reguleret en gang årligt pr. 1. januar med en procentsats med baggrund i Socialministeriets satser. Timesatsen beregnes således: Ordinære lønmodtagere Beregningsgrundlag Gennemsnittet af ansøgers lønindkomst på ansøgningstidspunktet ud fra de seneste 3 måneders lønsedler. Evt. fast provision eller løntillæg medtages i beregningsgrundlaget, såfremt det er dokumenteret, at ansøgers løn består af både en fast løn og en fast provision eller tillæg. Dokumentation Seneste 3 måneders lønsedler. Offentlig forsørgelsesydelse Herunder arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, SU og revalideringsydelse. Beregningsgrundlag Offentlige forsørgelsesydelser kan ikke anvendes som beregningsgrundlag for en timesats. I stedet skal ansøgers sidste lønindkomst fra ordinær eller offentlig støttet beskæftigelse anvendes, og gennemsnittet af de seneste 3 måneders lønsedler herfra danner grundlag for beregning af timesatsen. Såfremt ansøgerens tidligere lønindkomst ikke umiddelbart kan fastsættes, kan beregningen tage udgangspunkt i en hjemmehjælperløn. I særlige tilfælde kan den lønindkomst, ansøgeren ville have haft, anvendes, såfremt vedkommende ikke skulle passe sit barn i hjemmet og dermed kunne påtage sig beskæftigelse. Dokumentation Seneste 3 måneders lønsedler fra ansøgerens sidste ordinære eller offentlig støttede beskæftigelse. Ved meget varierede lønindkomster indhentes der lønsedler for 6-12 måneder. 18

19 Selvstændig erhvervsdrivende Beregningsgrundlag Sandsynliggjort indtægtstab på baggrund af regnskab/skriftlig udtalelse fra ansøgerens revisor. Såfremt der ikke kan fremskaffes et realistisk beregningsgrundlag, tages der udgangspunkt i udgiften til en vikar eller i ansøgerens hidtidige årlige disponible indkomst. Dokumentation Regnskab eller skriftlig udtalelse fra ansøgerens revisor. Såfremt der tages udgangspunkt i udgiften til en vikar, skal grundlaget for fastlæggelse af udgiften fremgå i sagen. Sparede udgifter Når satsen for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste er beregnet, skal der fratrækkes de evt. besparelser, ansøgeren har ved ikke at gå på arbejde. Det kan f.eks være transportudgifter til og fra arbejde og dagtilbud samt udgifter til institutionsplads mv. Ferie, pension og ATP Ydelsesmodtageren til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, har ret til et særligt beløb til at holde ferie for. Tillægget minder om feriepenge, men er ikke omfattet af ferielovens regler. Ferietillægget udgør 12,5 % af det bruttobeløb, man har fået som dækning for tabt arbejdsfortjeneste. Herudover får man ved hvert årsskifte et ekstra tillæg på 1% af bruttoydelsen i det foregående kalenderår. Der kan ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til pensionsopsparing, når pensionsordningen er et led i det ansættelsesforhold, som kompensationen for den tabte arbejdsfortjeneste træder i stedet for og arbejdsgiveren har indbetalt egentlige arbejdsgiverbidrag til pensionsordningen. Når kommunen udbetaler kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af handicappet barn, er det obligatorisk, at der skal indbetales til ATP. Der henvises til nærmere beskrivelse af gældende regler for ferie, pension og ATP ved udbetaling af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i servicelovens 42, samt Norddjurs Kommunes vejledning til forældre med børn og unge med handicap, der kan findes på kommunens hjemmeside. Afgrænsning til anden lovgivning Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste grænser sig tæt op af anden lovning vedr. barsel, arbejdsløshed og modtagelsen af dagpenge, samt pasning af nærtstående. Der er her særlige betingelser og regler, ansøger skal være opmærksom på. Der henvises til disse regler i Norddjurs Kommunes vejledning til forældre med børn og unge med handicap, der kan findes på kommunens hjemmeside. 19

20 Ophør af ydelsen Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste udbetales i 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor betingelserne for at modtage ydelsen er bortfaldet. Det gælder dog ikke, hvis der på forhånd er lavet en klar aftale med ydelsesmodtageren om, at ydelsen kun skal gives for en bestemt afgrænset periode eller fordi ydelsesmodtageren ønsker, at afviklingsperioden skal være kortere. En lille gruppe af ydelsesmodtagere vil som en konsekvens af modtagelsen af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste have mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet og måske også deres kvalifikationer i forhold til deres uddannelse. Denne lille gruppe vil derfor ved ophør af ydelsen have svært ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og modtageren skal derfor tilbydes råd og vejledning i forhold til muligheden for revalidering eller anden hjælp i et samarbejde med jobcenteret. Omfang Det er muligt at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra nogle timer om ugen eller om måneden til dækning af fuld tid. Det afgørende er, hvor længe det er hensigtsmæssigt, at barnet eller den unge bliver passet i hjemmet. Der kan bevilges en løbende og en fast kompensation for tabt arbejdsfortjeneste: En løbende bevilling af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste gives i de tilfælde, hvor den ene eller begge forældre løbende skal ledsage barnet eller den unge til undersøgelse, indlæggelse, behandling og kontrol. Det er dog en forudsætning for en sådan bevilling, at bevillingsmodtageren har et betydeligt fravær fra sit arbejde inden for 12 sammenhængende måneder grundet barnets funktionsnedsættelse eller lidelse. Et betydeligt fravær skal være i et sådan omfang, at det ligger ud over, hvad man som forældre normalt må forvente at skulle have af fravær grundet sit barn. Typisk vil der være tale om et betydeligt fravær, når bevillingsmodtageren skal ledsage barnet eller den unge mere end 4 gange på 12 sammenhængende måneder. En fast bevilling på kompensation for tabt arbejdsfortjeneste gives i de tilfælde, hvor det er nødvendigt, at den ene eller begge forældre grundet barnets eller den unges funktionsnedsættelse eller lidelse, passer barnet eller den unge i hjemmet et fast antal timer om ugen eller måneden. Den ene eller begge forældre kan på samme tid have både en løbende og fast bevilling på kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Forældrene kan dog højst blive kompenseret for 37 timer om ugen til sammen. Der kan kun ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre på samme tidspunkt, såfremt det er lægeligt 20

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariat Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Hvem har ansvaret forældre har ansvar for deres

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Takster for merudgifter jf. Servicelovens. Rebild Kommune

Takster for merudgifter jf. Servicelovens. Rebild Kommune Takster for merudgifter jf. Servicelovens 41 Rebild Kommune 1 Målgruppe Efter Servicelovens 41 kan der bevilges økonomisk tilskud til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af børn

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud Behandlende CF-center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til

Læs mere

Faktaark: Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose

Faktaark: Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose Faktaark: Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtte-foranstaltninger, der som oftest kommer på tale

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Haderslev Kommune. Indhold. 1. Hvilke børn og unge kan få støtte efter de handicapkompenserende bestemmelser i serviceloven?... 1

Haderslev Kommune. Indhold. 1. Hvilke børn og unge kan få støtte efter de handicapkompenserende bestemmelser i serviceloven?... 1 Vejledende serviceniveauer børn og unge med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og børn unge med indgribende kroniske eller langvarige lidelser Haderslev Kommune Indhold 1. Hvilke børn og unge

Læs mere

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk kompensation til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service

Læs mere

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service, 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen er at skabe grundlag for fleksible ordninger, som tager udgangspunkt i borgerens medbestemmelse.

Læs mere

Støtte muligheder til forældre

Støtte muligheder til forældre Støtte muligheder til forældre Kreds Østjylland 16. maj 2011 Kompensationsprincippet Borgeren skal så vidt muligt kompenseres for de vanskeligheder og merudgifter, der er en direkte følge af den nedsatte

Læs mere

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Udgifter, der er forbundet med at have handicapbil, f.eks. forsikring, benzin, reparation mv., skal du som udgangspunkt selv afholde, idet personer med nedsat

Læs mere

Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet. Rebild Kommune

Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet. Rebild Kommune Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet Rebild Kommune 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 DØGNOPHOLD ( 52 STK.3 NR. 4)...5 ANDEN HJÆLP ( 52 STK. 3 NR. 10)...7 KONTAKTPERSON

Læs mere

Varde Kommune sætter mennesket før handicappet.

Varde Kommune sætter mennesket før handicappet. Kvalitetsstandard Nødvendige merudgifter Serviceloven 100 1. Rammer 2. Indhold 3. Visitation og tildeling 4. levering af ydelsen 1. Rammer 1.1 Formål Ydelsens formål er, at yde kompensation til borgere

Læs mere

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012 Kvalitetsstandard Handicapbiler Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 114. Økonomisk støtte og vejledning til køb af bil, afgiftsfritagelse, særlig Indretning og kørekort.

Læs mere

SERVICENIVEAU FOR CENTER FOR BØRN, UNGE

SERVICENIVEAU FOR CENTER FOR BØRN, UNGE 9-9-2014 SLAGELSE KOMMUNE SERVICENIVEAU FOR CENTER FOR BØRN, UNGE OG FAMILIE HANDICAPOMRÅDET SEPTEMBER 2014 Indhold Indledning... 3 Merudgifter 41... 3 Formålet (166)... 3 Målgruppe (168)... 3 Omfang og

Læs mere

Titel. Formål. Grundlag Lov om social service 96.

Titel. Formål. Grundlag Lov om social service 96. Titel Formål Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance efter Lov om social service 96 At skabe en fleksibel og sammenhængende ordning, der sikrer borgerens muligheder for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...

Læs mere

Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet

Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet Handicapkonferencen 2011 Gitte Madsen www.gittemadsen.dk Selvstændig socialrådgiver og handicapkonsulent 1 Alle de mange regler Aflastning kan foregå i

Læs mere

Serviceniveau på børnehandicapområdet

Serviceniveau på børnehandicapområdet Serviceniveau på børnehandicapområdet Hvidovre 2013 Børne - og Familieafdelingen Indholdsfortegnelse Overordnede rammer for 41 og 42. 3 Aflastning, selvvalgt. 6 Aflastning. 7 Allergi/astma. 8 Behandling,

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der

Læs mere

Kvalitetsstandard for servicelovens 96. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordningen)

Kvalitetsstandard for servicelovens 96. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordningen) 1 of 7 Kvalitetsstandard for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordningen) Vedtaget i byrådet: xx.xx.12 2 of 7 Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om Social Service

Læs mere

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION)

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om Social Service Borgere med betydelig og varig

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER

KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER INDHOLD KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER s. 3 AT BLIVE KOMMUNAL PLEJEFAMILIE s. 4 Vil I være kommunal plejefamilie? s. 4 Godkendelse s. 5 VILKÅR FOR KOMMUNALE

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2009-10 Fremsat den 6. oktober 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Justering af reglerne om hjælp til dækning af

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 2015 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance Lovgrundlag Lov om social service 95. Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Forslag til serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance

Forslag til serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance Forslag til serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance 1 Serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance Lovgrundlag for ydelsen Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om social service Borgere

Læs mere

Børne- og familierådgivningen Handicapteamet

Børne- og familierådgivningen Handicapteamet Udfærdiget d. 18-06-2015 Børne- og familierådgivningen Handicapteamet Rådgivning, vejledning og støtte til familier med handicappede børn Kommunen informerer om Servicelovens 41, 42, 45, 84 og 50 samt

Læs mere

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Område Lovgrundlag Formål med indsatsen Målgruppe Borgerstyret Personlig Assistance for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Administrationsgrundlag

Administrationsgrundlag Administrationsgrundlag for dækning af nødvendige merudgifter Godkendt i Udvalget for Voksne d. 2. april 2013 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver kriterierne

Læs mere

Antal af Afgørelse 30. Afgørelse Afvises Hjemsendes Stadfæstes Tillægges ikke opsættende virkning (Stadfæstes) Ændres. Total

Antal af Afgørelse 30. Afgørelse Afvises Hjemsendes Stadfæstes Tillægges ikke opsættende virkning (Stadfæstes) Ændres. Total Antal af Afgørelse 30 28 25 20 15 10 Afgørelse Afvises Hjemsendes Tillægges ikke opsættende virkning () Ændres 5 4 0 2 Total 1 2 Antal af Afgørelse Afgørelse Afvises Hjemsendes Tillægges ikke opsættende

Læs mere

Information om Ledsageordning

Information om Ledsageordning Information om Ledsageordning Indholdsfortegnelse Hvad er en ledsageordning... 3 Hvordan søges ledsageordning... 3 Hvem er omfattet af ledsageordningen... 3 Hvem er ikke omfattet af ledsageordningen...

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 2015 2 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance 96 Lovgrundlag Lov om social service 96. Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift

Kvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift Lovgrundlag/mål Lovgrundlag: Lov om social service, 116, stk. 1: Boligindretning og 116, stk. 4: Boligskift. Socialministeriets vejledning nr. 6, af 5.december 2006. Formålet med hjælp til boligindretning

Læs mere

Kvalitetsstandard. Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandard. Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandard Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100 Omsorg og Sundhed Introduktion Baggrunden for at indføre kvalitetsstandarder på merudgiftsområdet, er et ønske om at kunne tilbyde borgere i

Læs mere

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Greve Kommune bevilger ud fra en konkret, individuel vurdering i fornødent omfang støtte i form af en særlig kontaktperson

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede

Læs mere

Kvalitetsstandard. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Myndighedsafdelingen Psykiatri & Handicap Tønder Kommune

Kvalitetsstandard. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Myndighedsafdelingen Psykiatri & Handicap Tønder Kommune Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Myndighedsafdelingen Psykiatri & Handicap Tønder Kommune Forord Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) er et kommunalt tilskud til dækning af

Læs mere

Vejledende retningslinier for vilkår og fastsættelse af vederlag til plejefamilier kontraktansat af Vordingborg Kommune

Vejledende retningslinier for vilkår og fastsættelse af vederlag til plejefamilier kontraktansat af Vordingborg Kommune Vejledende retningslinier for vilkår og fastsættelse af til plejefamilier kontraktansat af Vordingborg Kommune En plejefamilie kan både være en fuldtids plejefamilie, en aflastningsfamilie eller en netværksfamilie.

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Børne- og familierådgivningen Handicapteamet

Børne- og familierådgivningen Handicapteamet Udfærdiget d. 18-06-2015 Børne- og familierådgivningen Handicapteamet Rådgivning, vejledning og støtte til familier med handicappede børn Kommunen informerer om Servicelovens 41, 42, 45, 84 og 50 samt

Læs mere

BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96

BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96 Myndighed - Sundhed Kvalitetsstandard for Udkast 1 af 19. okt. 2010 BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96 1. Lovgrundlag 96. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009 Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det

Læs mere

Bilag 3: Lovgivning om rehabilitering

Bilag 3: Lovgivning om rehabilitering Bilag 3: Lovgivning om rehabilitering 1. Sundhedsloven Behandling 5. Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108)

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 12. november 2013 Acadre doc. 150820-13 1. Indledning

Læs mere

Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune

Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 96 Behov der dækkes af ydelsen Særlige behov for en sammenhængende, fleksibel og rummelig

Læs mere

Borgerstyret Personlig Assistance

Borgerstyret Personlig Assistance Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance Lovgrundlag Lov om Social Service, 1, 96 Vejledning nr. 9 af 15-2-2011 Udmålingsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 647 af 26. juni 2012 Visitation Målgruppe

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Kvalitetsstandard. Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandard. Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandard Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100 Omsorg og Sundhed Godkendt af social- og forebyggelsesudvalget den 2. september 2014 Introduktion Baggrunden for at indføre kvalitetsstandarder

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Vejledende serviceniveau 100 Juni 2014

Vejledende serviceniveau 100 Juni 2014 Vejledende serviceniveau 100 Juni 2014 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag? Servicelovens 100 Dækning af nødvendige merudgifter til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 2. Hvilket

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Særlig støtte til børn og unge

Kvalitetsstandarder. Særlig støtte til børn og unge Kvalitetsstandarder Særlig støtte til børn og unge Udgivelsesdato: 01.01.2015 Kvalitetsstandarder på området børn og unge med et særligt behov for støtte Forord Kvalitetsstandarderne for Center for Børn

Læs mere

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne

Læs mere

Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014

Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014 Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014 Omhandler Gruppe Afgørelse Begrundelse Økonomisk hjælp til medicin Hjælp til voksne Det vurderes, at borger selv har mulighed for at afholde udgiften Afslag på dækning

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser i relation

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning

Læs mere

Niveauets størrelse vurderes i forbindelse med anbringelsen af et barn. I vurderingen indgår følgende elementer:

Niveauets størrelse vurderes i forbindelse med anbringelsen af et barn. I vurderingen indgår følgende elementer: Økonomi Gennemsnitsmodellen: Siden 2010 har Aarhus Kommune arbejdet med aflønningsformen ny honoreringsmodel. Familieplejecenteret vurderer honoreringen ud fra opgavens karakter og ud fra den gennemsnitlige

Læs mere

Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96.

Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96. Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96. Indledning: Socialudvalget er den 12. august 2014 orienteret om Benchmarking-analyse

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 5 Sociale Personsager. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 5 Sociale Personsager. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 5 Sociale Personsager Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i december 2004

Læs mere

Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune. 7. august 2013

Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune. 7. august 2013 Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune 7. august 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlaget... 3 2.1 Hvad siger servicelovens 96...

Læs mere

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau i.h.t. Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk bistand/støtte (version 2 af september 2010) 1. Lovgrundlag og målgruppe Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler

Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler 2011 Indhold Indhold... 2 Visitation & Rehabilitering... 3 1. Ansøgning om et genbrugshjælpemiddel... 3 1.1. Visitation & Rehabilitering... 3 1.2 Hvad står der

Læs mere

Viborg Kommunes serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter Lov om social service 96

Viborg Kommunes serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter Lov om social service 96 Viborg Kommunes serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter Lov om social service 96 Formålet med denne fastsættelse af serviceniveauet for Borgerstyret Personlig Assistance (herefter

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Borgerstyret personlig assistance. (BPA-ordning) Servicelovens 96.

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Borgerstyret personlig assistance. (BPA-ordning) Servicelovens 96. Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning) Servicelovens 96. Acadre dok.: 68673-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalgets møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Mie Birkebæk Socialrådgiver Studerer cand.jur v. Syddansk Universitet Rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen

Mie Birkebæk Socialrådgiver Studerer cand.jur v. Syddansk Universitet Rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen Mie Birkebæk Socialrådgiver Studerer cand.jur v. Syddansk Universitet Rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen Kontaktoplysninger: mbl@diabetes.dk, social@diabetes.dk Rådgivningens telefontider: Mandage

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist Sagsbehandler: DPLOMM Sagsnr. 710-2011-86176 Dokumentnr. 710-2014-207185 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Byrådet 24. marts 2015 Arbejdsmarkedsområdet Hjælp til personer med kortvarige

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

Økonomisk friplads til dagpleje/daginstitution/skolefritidsordning 2012

Økonomisk friplads til dagpleje/daginstitution/skolefritidsordning 2012 Økonomisk friplads til dagpleje/daginstitution/skolefritidsordning 2012 Husstandsindkomst: Der betales: Kr. 156.301 og derunder 0% Kr. 156.301 159.765 5% Kr. 159.766 485.499 Indenfor dette interval forhøjes

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

Velkommen i Turbinehallen

Velkommen i Turbinehallen BPA i Aarhus Velkommen i Turbinehallen Kl. 15.00 Velkomst ved rådmand Hans Halvorsen Kl. 15.15 Forslag til fremtidigt serviceniveau og administration ved Carsten Wulff Dialog med spørgsmål og svar ca.

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud: Behandlende Cystisk Fibrose Center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til alle cystisk

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale Kommunen skal behandle ansøgninger om hjælp på det sociale så hurtigt som muligt (lov

Læs mere

Handicappolitikken for Varde Kommune fra 2010 udtrykker følgende visioner: Varde Kommune sætter mennesket før handicappet.

Handicappolitikken for Varde Kommune fra 2010 udtrykker følgende visioner: Varde Kommune sætter mennesket før handicappet. Kvalitetsstandard Støtte til køb af bil efter Servicelovens 114 Indhold 1. Rammer 2. Indhold 3. Visitation og tildeling 4. levering af ydelsen 1. Rammer 1.1 Formål Formålet med at yde støtte til bil og/eller

Læs mere

Hvornår får du svar?

Hvornår får du svar? Hvornår får du svar? I denne pjece kan du læse mere om svarfrister og sagsbehandlingstider på social- og sundhedsområdet i ishøj Kommune Ishøj Kommune 1 Nyttige adresser Ishøj Rådhus Ishøj Store Torv 20

Læs mere

NOTAT. Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale område med ændringsforslag. Sagsbehandlingsfrist. Ansvarligt center eller afdeling

NOTAT. Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale område med ændringsforslag. Sagsbehandlingsfrist. Ansvarligt center eller afdeling NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk D 4646 4725 Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale område med ændringsforslag Dato: September 2012 J.nr.:

Læs mere

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler BØRNETEAMET Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler Denne pjece henvender sig til forældre til børn med handicap, som bor i Aarhus Kommune. Pjecen

Læs mere

UDKAST! Vejledende serviceniveau. Udsatte børn og unge Børn og unge med handicap

UDKAST! Vejledende serviceniveau. Udsatte børn og unge Børn og unge med handicap UDKAST! Vejledende serviceniveau Udsatte børn og unge Børn og unge med handicap Forord Serviceniveau på børne- og ungeområdet Vi er glade for at kunne præsentere Rudersdal Kommunes vejledende serviceniveau

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information Kvalitetsstandarder 2014 Generel information Indholdsfortegnelse Værdigrundlag og målsætning... 3 Sådan får du hjælp Hvis behovet opstår... 4 Vurdering af dine behov... 4 Sagsbehandlingen... 5 Midlertidig

Læs mere

Kvalitetsstandard for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Udkast til: Kvalitetsstandard for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere