riluftsliv i silkeborg kommune

Transkript

1 riluftsliv i silkeborg kommune

2

3 Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Søhøjlandet...3 Visioner for friluftsliv i Silkeborg Kommune...4 Forslag til fremme af friluftslivet i Silkeborg Kommune...6 Friluftsliv i Region Midtjylland...16 Friluftsrådets generelle politik...17 Med dette oplæg, Friluftsliv i Silkeborg Kommune, håber kredsbestyrelsen at kunne give politikere og borgere endnu mere inspiration til at indarbejde friluftsliv i den fysiske planlægning i kommunen.

4 Indledning Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet varetager som paraplyorganisation mere end 90 tilsluttede organisationers og den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Alle kan have glæde af et aktivt friluftsliv. En af Friluftsrådets vigtigste opgaver er at samle og forene de mange forskellige interesser for rekreativ benyttelse af landskabet at finde den største fællesnævner og medvirke til, at forvaltningen af friluftslivets rammer sker på bedst mulig måde. Dels skal befolkningens behov for at dyrke friluftsliv imødekommes, dels skal der tages det nødvendige hensyn til naturen. Styrken ligger i Friluftsrådets brede perspektiv, der rækker ud over særinteresser hos den enkelte. Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse bestående af mellem 1 og 8 kommuner. Medlemsorganisationerne udpeger repræsentanter i hver kreds, og denne kredsrepræsentation vælger en kredsbestyrelse. Den lokale kredsbestyrelse vil med dette friluftsoplæg gerne opfordre kommunen til at sætte fokus på friluftsliv i kommuneplanen. Oplægget kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen. I oplægget redegøres for de lokale ønsker til og behov for fremtidens friluftsliv i kommunen. Kommuneplanen skal ifølge planlovens 11 a varetage mulighederne for friluftsliv. Den skal indeholde helhedsorienterede planer for både byen og det åbne land, hvilket giver rig mulighed for at planlægge for det bynære landskab. Hvis politikerne har formuleret en samlet friluftspolitik og -strategi, kan denne inddrages i udarbejdelsen af den samlede kommuneplan. Kommuneplanens rammedel og redegørelse kan bruges til at beskrive kommunens intentioner for friluftsliv. Friluftsoplæg for Silkeborg Kommune 2

5 Friluftsrådets Kreds Søhøjlandet HVEM ER KREDS SØHØJLANDET? Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse. En af disse kredse er Kreds Søhøjlandet, som dækker kommunerne Hedensted, Horsens, Silkeborg og Skanderborg. Kredsens bestyrelse er udpeget af kredsrepræsentanter fra Friluftsrådets medlemsorganisationer i de 4 kommuner. Bestyrelsen består af Formand: Willi Dupont Kristiansbakken Skanderborg Bent Brogaard Provstevænget Galten Peder Poulsen Rønnebærvænget Skanderborg Tommy Pedersen Saxofonvej Horsens Knud Vogelius Stidalsvej 34 A 8600 Silkeborg Uffe Kirkegaard Søvangen Galten Jørgen Krog Østergade Gjern s kan sendes til: soehoejlandet@friluftsraadet.dk. 3 Friluftsoplæg for Silkeborg Kommune

6 Visioner for friluftsliv i Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune er særdeles rig på skov og rummer en stor variation af skovtyper. Søer og vandløb er ligeledes karakteristiske for Silkeborg Kommune og giver et særdeles varieret landskab med mange forskellige naturtyper. Skovene er sammen med søerne kommunens kendetegn og et stort aktiv både naturmæssigt, landskabeligt og rekreativt. Dette er udgangspunktet for Friluftsrådets visioner for friluftslivet i Silkeborg Kommune. Friluftsrådet ønsker blandt andet, at naturen beskyttes og forbedres gennem naturpleje og naturgenopretning, og det er Friluftsrådets håb, at kommunen i særlig grad tager vare på søer, vandløb, skove og landskaber. Gode muligheder for et bredt spekter af friluftsaktiviteter er afgørende for borgernes sundhed og velvære. Derfor må der, samtidig med at naturen beskyttes, sikres gode adgangsbetingelser til naturen, gode friluftsfaciliteter, god formidling og god naturvejledning. Friluftsrådet ønsker, at vores børn skal lære at holde af naturen, respektere den og færdes hensynsfuldt i den. Derfor har vi i Friluftsrådet en vision om, at alle skoleklasser skal have mulighed for hvert år at besøge en naturskole. Samtidig ønsker vi, at skoler og børneinstitutioner opmuntres og inspireres til at arbejde med miljøundervisning og bæredygtighed. Silkeborg tiltrækker mange nye borgere netop på grund af vores varierede natur og gode friluftsmuligheder, ligesom turisterne i høj grad vælger Søhøjlandet på grund af vores smukke og tilgængelige natur. Friluftsrådet ønsker, at indsatsen for at sikre friluftsmuligheder skal rettes både mod det organiserede friluftsliv og mod alle grupper i kommunen, så friluftsfaciliteterne Friluftsoplæg for Silkeborg Kommune 4

7 kommer alle til gode, fra småbørn til ældre og fra personer med fysiske begrænsninger til eliteidrætsudøvere. Forslag For at kunne leve op til de nævnte visioner for friluftslivet i Silkeborg Kommune har vi opstillet nogle forslag til at fremme friluftslivet i kommunen. Forslagene har vi beskrevet i de følgende afsnit. Det første afsnit rummer generelle forslag til fremme af friluftslivet, det andet afsnit rummer konkrete forslag. Nogle forslag vil man også kunne finde beskrevet i Søhøjlandsprojektets afrapportering fra Men fælles for alle forslagene er, at de, ligesom i Søhøjlandsprojektet, bør indtænkes i en sammenkædning af natur, kulturhistorie, formidling og tilgængelighed. Herved opnås der mest synergi i indsatserne. 5 Friluftsoplæg for Silkeborg Kommune

8 Forslag til fremme af friluftslivet i Silkeborg Kommune I forlængelse af vores visioner for friluftslivet i Silkeborg Kommune har vi udarbejdet en række forslag til fremme af friluftslivet i kommunen. På de følgende sider beskriver vi disse forslag. Der er ikke tale om en komplet samling af forslag, men snarere en række eksempler på projekter, som vi finder realiserbare på kort og mellemlangt sigt. Nogle af forslagene er generelle, mens andre er mere konkrete. Forslagene kan finansieres på mange måder primært med kommunen som partner. Skov- og Naturstyrelsen er ligeledes en relevant mulighed. Desuden kan finansieringen ske via en række fonde, Lokale Aktionsgrupper (LAG), lokale grønne partnerskaber eller Tips- og lottomidler til friluftsliv. Lokale grønne partnerskaber er en aftale, der er indgået mellem Kommunernes Landsforening, Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Hensigten med aftalen er, at de 4 aftaleparter lokalt koordinerer og understøtter konkrete natur- og friluftsprojekter. Med kommunens nye nøgleposition på naturområdet vil det være oplagt, at kommunen spiller en central rolle. Læs mere om lokale grønne partnerskaber på Desuden kan en del af forslagene med stor sandsynlighed opnå støtte via puljen Tips- og lottomidler til friluftsliv. Midlerne administreres af Friluftsrådet, og hvert år uddeles der cirka 50 millioner kroner til en lang række forskellige projekter. Læs mere om Tips- og lottomidler til friluftsliv på Friluftsoplæg for Silkeborg Kommune 6

9 FRILUFTSRÅDETS GENERELLE FORSLAG TIL FREMME AF FRILUFTSLIVET I SILKEBORG KOMMUNE Forslag 1: Opfølgning på Søhøjlandsprojektet I 2005 blev der udgivet en rapport, Søhøjlandsprojektet en strategiplan mod videre udvikling af Søhøjlandets natur- og kulturhistoriske kvaliteter. Rapporten blev udarbejdet på baggrund af en bredt sammensat arbejdsgruppe med statsskovrider Niels Juhl Bundgaard Jensen som formand. Arbejdsgruppen havde til formål at skabe et overblik over den eksisterende struktur inden for emnerne natur- og kulturmiljøer, oplevelser, tilgængelighed og formidling. Arbejdsgruppen skulle afdække styrker og svagheder og fremlægge et forslag til en fremtidig struktur ved udpegning af indsatsområder og projekter. Helt generelt er der udført et meget stort afdækningsarbejde i dette forprojekt. Der er blandt andet samlet omkring 200 forslag til indsatsområder. Friluftsrådet har stillet projektmidler til rådighed og anbefaler, at man i den fremtidige indsats med fremme af friluftslivet benytter den viden, der blev tilvejebragt i dette forprojekt. Søhøjlandsprojektet viser, at det er muligt at skabe sammenhængende oplevelsestilbud, som dækker indsatsområder inden for både friluftsliv, natur og kulturhistorie. Forslag 2: Arealer til friluftsliv i nye boligområder Silkeborg Kommune er en udviklingskommune med planer for nye boligområder samt udbygning af eksisterende. Vi anbefaler at tænke friluftsliv og sundhed ind i denne udbygnings- og ændringsfase, hvilket kan gøres ved at sørge for let adgang til naturen og udtænke, hvor der kan anlægges stille steder, og hvor man kan løbe, cykle med mere. Vi vil foreslå kommunen at finde inspiration til byplanlægningen i Friluftsrådets 3 idékataloger til byens friluftsliv. Idékatalogerne kan downloades via Friluftsrådets hjemmeside eller direkte på følgende link: Forslag 3: Friluftskort Friluftsrådet anbefaler, at kommunen eller en anden koordinerende instans udarbejder et friluftskort, der viser friluftsfaciliteterne i kommunen. Et sådant kort vil dels give en oversigt over friluftsmulighederne, dels vise, hvor der er huller i stianlæg med videre. Et friluftskort på kommunens hjemmeside vil være til stor hjælp for borgere og turister. Arbejdet kræver inddragelse af både private og offentlige foreninger, lodsejere og virksomheder, hvis det hele skal med. 7 Friluftsoplæg for Silkeborg Kommune

10 Forslag 4: Stisystemer Kommunen skal gøre en indsats for at forbinde de allerede eksisterende vandrestier i de tidligere kommuner, så der fremkommer et sammenhængende stisystem på tværs af de tidligere kommunegrænser. Der bør også etableres forbindelse til stier i nabokommunerne og til områdets fjernvandreruter som for eksempel Hærvejsruten. Silkeborg Kommune har etableret stier på nogle af de gamle banelinjer, hvilket har givet gode muligheder for at færdes til fods, på cykel og til hest. Vi anbefaler, at disse linjer udbygges og forbindes med hinanden og med eksisterende naturstier, så de danner et sammenhængende stinet. I denne fase har skiltning med vejledning og information en afgørende betydning for borgernes benyttelse af stinettet. Silkeborg Kommune har et net af cykelstier, hvilket gør det attraktivt at være cyklist i kommunen. Vi er bekendt med, at det er Silkeborg Kommunes strategi at udbygge, vedligeholde og afmærke de nuværende stiforbindelser, således at borgerne/ turisterne får bedre muligheder for at komme hurtigt og sikkert rundt. Friluftsrådet vil i denne sammenhæng gerne være behjælpelig med observationer på forbindelseslinjerne og komme med konkrete råd til synliggørelse af det sammenhængende net af cykelstier i kommunen. Skiltning af områdets stisystemer fremmer lysten til at bruge naturen. Forslag 5: Blå Flag Blå Flag er et internationalt miljøprogram, der både i Danmark og udlandet koordineres af Friluftsrådet. Målet er blandt andet et renere vandmiljø og at højne strande, søer og havnes generelle sikkerhed, service og kvalitet til gavn for de besøgende. Dertil kommer miljøundervisning og formidling, som er et vigtigt aspekt over for borgere og turister. Silkeborg Kommune har ingen Blå Flag. Kommunen bør arbejde for, at egnede strande og badesteder i kommunen får tildelt det Blå Flag, for eksempel badestederne ved søerne omkring Silkeborg, Bryrup Langsø, Hundsø, Hinge Sø og Tange Sø. Friluftsoplæg for Silkeborg Kommune 8

11 Forslag 6: Grønt Flag Grøn Skole og Grønne Spirer Grønt Flag Grøn Skole og Grønne Spirer er henholdsvis et undervisningsprogram for bæredygtig udvikling og et aktivitetsprogram for børneinstitutioner. Programmerne er rettet mod grundskoler og børneinstitutioner i Danmark. Det Grønne Flag symboliserer, at skolen har gennemført et undervisningsforløb og opprioriteret miljøspørgsmål i skolens daglige drift. Silkeborg Kommune bør arbejde for, at alle skoler får et Grønt Flag. Ligeledes bør kommunen arbejde for og inspirere til, at børneinstitutionerne sætter natur og udeliv på dagsordenen ved at tilmelde sig ordningen Grønne Spirer. Læs mere på Forslag 7: Adgangsforhold Det er vigtigt, at der er let adgang til naturområderne. I den forbindelse bør der arbejdes med at mindske barrierevirkningen fra jernbanen og stærkt trafikerede veje herunder også den kommende motorvej. For at dyrke friluftsliv er det ikke nok, at der er adgang til et naturområde. Der skal også være mulighed for at færdes i området. I den forbindelse kan retablering af gamle stier samt etablering og udbygning af spor, trampestier og befæstede stier og veje være med til at forbedre mulighederne. Det skal være muligt at benytte en del af stierne, hvad enten man er almindeligt gående, gangbesværet eller kørestolsbruger. Desuden skal ryttere til hest og cyklister på mountainbike have mulighed for at færdes i landskabet. Derfor bør kommunen satse på flersidig benyttelse af nogle stiforløb herunder forskellige belægningsformer til de forskellige typer færdsel. Kommunen bør sikre, at kommunens stinet er egnet til flersidig benyttelse, for eksempel ved at bruge forskellige belægningstyper. Forslag 8: Naturvejledning og naturformidling Kommunen har nu overtaget amtets nøgleposition på naturområdet og skal fortsætte arbejdet med at genoprette og genskabe natur. Ved naturgenopretningsprojekter bør det sikres, at der skabes nye muligheder for, at borgerne kan opleve naturen. Det er oplagt, at kommunen skal videreføre det arbejde, som amtet havde med naturvejledning og guidede ture. 9 Friluftsoplæg for Silkeborg Kommune

12 Forslag 9: Kommunal handicappolitik Friluftsrådet anbefaler, at udmøntningen af Silkeborg Kommunes handicappolitik lever op til FN s handlingsplan om lige adgang for alle. Friluftsfaciliteter som toiletter, trapper, grillpladser, shelters og så videre bør udformes, så handicappede også har adgang. Der bør udarbejdes en oversigt over, hvilke stier og faciliteter der er tilgængelige for personer med fysiske handicap. For yderligere inspiration til faciliteter for handicappede se eksempelsamlingen Rekreative arealer for alle, DS-Håndbog 105.2, udgivet af Dansk Standard. Forslag 10: Støjende friluftsaktiviteter Kommunen bør i planlægningen sikre plads til støjende friluftsaktiviteter som for eksempel skydebaner, motocross og modelfly på en måde, så de kan fungere i harmoni med omgivelserne. Det kan for eksempel foregå i tidligere råstofgrave. Forslag 11: Rastepladser og primitive lejrpladser Silkeborg Kommune er centrum for en stor del af turismen i Søhøjlandet og på Gudenåen samt for vandrere og cyklister på langs og tværs af Jylland. Friluftsrådet anbefaler, at der er opmærksomhed på, om antallet af rastepladser og primitive lejrpladser til disse aktiviteter følger udviklingen, og om faciliteterne på pladserne, som for eksempel toiletkapaciteten, står i rimeligt forhold til antallet af brugere. Friluftsrådet anbefaler, at der etableres flere rastepladser og primitive lejrpladser for vandrere og cyklister i Søhøjlandet. Forslag 12: Badestrande og dagcamping Silkeborg Kommune har mange etablerede badesteder ved søerne. Friluftsrådet ønsker, at bademulighederne vedligeholdes og udbygges, så der fortsat er attraktive strande og godt badevand (Læs også om Blå Flag). Nogle steder er der problemer med affaldshåndteringen i højsæsonen. Et af problemerne med affald er brugen af engangsgrill. De er svære at bortskaffe lige efter brug, de udgør en brandri- Friluftsoplæg for Silkeborg Kommune 10

13 siko, og de kan let lave skader på græs og borde/bænke. En løsning på dette kunne være at etablere faste grillpladser til kul. For at undgå forurening er det også vigtigt at have toiletfaciliteter samt mulighed for tømning af wc er fra lystbåde. Friluftsrådet anbefaler, at Silkeborg Kommune har ekstra fokus på, hvordan man kan forbedre affaldshåndteringen, og vi er klar til at være en aktiv sparringspartner i forhold hertil. Forslag 13: Lystfiskeri Silkeborg Kommune har også mange gode fiskemuligheder. Friluftsrådet ønsker, at lystfiskernes mulighed for at dyrke deres interesse bevares, herunder at der opretholdes en sund fiskebestand i søer og vandløb. Forslag 14: Sejlads på åer og søer Borgerne har i dag adgang til at sejle med deres egne både mange steder i kommunen. Denne unikke mulighed for sejlads giver livsglæde. Friluftsrådet ønsker, at denne rettighed bevares. De unikke muligheder for sejlads på søer og åer i Søhøjlandet bør sikres. Her ses Gudenåen med Silkeborg i baggrunden. Foto: Casper Lindemann Forslag 15: Håndtering af interessemodsætninger Det kan på flere områder være svært at kombinere forskellige brugergruppers interesser. Det er for eksempel ikke alle steder, at gående, kørestolsbrugere, ryttere og mountainbikeryttere færdes med gensidig respekt og hensyntagen. Det betyder, at man skal tænke i stiforløb og belægninger samt opdelte stier, hvor der for eksempel er fællesstræk for gående, cyklister og ryttere. Dette kan fremmes ved tydelig afmærkning af, hvilke spor de forskellige brugergrupper skal bruge. Friluftsrådet anser det for vigtigt, at alle har mulighed for at dyrke deres interesse i naturen, uden at det giver væsentlige gener for andre brugere. 11 Friluftsoplæg for Silkeborg Kommune

14 FRILUFTSRÅDETS KONKRETE FORSLAG TIL FREMME AF FRILUFTSLIVET I SILKEBORG KOMMUNE Forslag 16: Odden som grønt bynært område Odden er et oplagt sted at have fokus på, når vi ønsker grønne områder med mulighed for aktivt friluftsliv og samtidig et stille sted, hvor naturen kan nydes. Området bliver i dag udnyttet på en god måde og bruges af et stort publikum, der kan iagttage naturen og det nære dyreliv. Odden er ejet dels af Skov- og Naturstyrelsen dels af Silkeborg Kommune. Et samarbejde om udnyttelsen af området er derfor nærliggende. I 2008 udlagde Silkeborg Orienteringsklub faste poster, så både turister og lokale kan tage på orienteringsløb i området eller på skattejagt med børnene. Orienteringskortet kan i dag fås hos Silkeborg Turistbureau, men vi mener, at det også bør være tilgængeligt via internettet, for eksempel på kommunens eller orienteringsklubbens hjemmeside. Ved at have opmærksomhed på den opsatte infotavle og andet infomateriale kan de faste poster tilpasses alle målgrupper. Odden kan udnyttes endnu mere til en mangfoldighed af aktiviteter. Derfor bør man være opmærksom på nye muligheder og forbindelseslinjer til de bynære grønne områder. Forslag 17: Muligheder for flere bynære vandreruter/gåture Silkeborg by er omgivet af skov og søer. Disse områder er delvis flettet ind i de beboelsesområder, der er beliggende tæt på centrum. Dette giver gode muligheder for at skabe grønne åndehuller og forbinde disse. Vi har følgende forslag: En vandre-/cykelrute rundt om Ørnsø kan give gode naturoplevelser og udgøre en alternativ cykelrute til sydbyen I Voel arbejdes der med etablering af et stiforløb rundt om landsbyen med det formål at give borgerne mulighed for at komme ud i naturen på en sti, hvor der kun færdes bløde trafikanter. Stiforløbet kan også være med til at åbne det naturskønne område langs Voel Bæk I Sejs er der ønske om mulighed for at passere jernbanen, så der bliver genetableret forbindelse til Sejs Hede Friluftsrådet vil gerne medvirke til en nærmere undersøgelse og synliggørelse af mulighederne. Friluftsoplæg for Silkeborg Kommune 12

15 Forslag 18: Små grønne åndehuller Silkeborg centrum har plads til de små grønne åndehuller arealmæssigt stilles der ikke de store krav. Der ønskes steder med et par solide borde, en petanque-bane og en enkelt gynge. Det kan skabe st sted, hvor far, mor og børnene kan sidde og nyde det nære og tale med andre, før den videre færd. Beplantningen kan være enkeltstående buske/træer. Der kan med fordel opsættes en byinformationstavle, der på en enkel måde informerer de lokale borgere og de turister, der færdes i byen. Når der i forbindelse med byudviklingen blandt andet planlægges underjordiske parkeringsarealer, vil det være oplagt at medtage tanken om de små grønne åndehuller. Behovet for disse åndehuller gælder også kommunens øvrige bysamfund, hvor man på samme måde bør tænke dem ind ved planlægning af nye udstykninger og byfornyelse. Find mere inspiration til byplanlægningen i Friluftsrådets 3 nye idékataloger om byens friluftsliv. Idékatalogerne kan downloades på dette link: Grønne områder i byen kan både være områder, der indbyder til ro og fordybelse, og områder, der indbyder til aktiviteter. Forslag 19: Informationsbod ved havnen Et af byens knudepunkter er havnen, hvor Hjejlen og andre turistbåde lægger til og fra kaj for at sejle turister og lokale borgere op ad Remstrup Å. Havnen er i dag et samlingssted både for turister og for byens borgere. Friluftsrådet foreslår, at byen opretter en informationsbod/interaktiv informationstavle, hvor turister og lokale kan hente information om mulighederne for natur- og friluftsoplevelser i Silkeborg Kommune. Muligheder som at leje en cykel, en mountainbike eller som det sidste nye en gps til cykelturen eller løbe-/vandreturen kunne være med i en plan for fremtiden. 13 Friluftsoplæg for Silkeborg Kommune

16 Forslag 20: Naturen i undervisningen Vi ser en stigende interesse for viden om den nære natur. Børn fra børnehaver og folkeskolens elever samles i fælles interesse og med koncentration, når naturen er sparringspartner. På ovenstående baggrund anbefaler vi, at Silkeborg Kommune fortsat har fokus på undervisningsfaciliteter i naturen til disse institutioner. Det er vigtigt, at børn får gode oplevelser i naturen. Frisk luft og fysiske aktiviteter skaber trivsel og giver børnene en vigtig forståelse af naturen. Forslag 21: Langsøstien Friluftsrådet støtter op om de gode stiforbindelser, der er etableret rundt om den østlige del af Silkeborg Langsø. Man kan fra havnen gå eller løbe forbi Slotsholmen og videre ud langs og rundt om den østlige del af Silkeborg Langsø. Netop Langsøstien er bynær og har en god, fast belægning, hvilket gør den farbar for alle, der vil have en bynær naturoplevelse. Forslag 22: Forbindelsesbro mellem Vejlsø og Nordskoven Fra arboretet til området ved Nåege vil en bro over Gudenåen, opsat som hængebro eller naturlig træbro, give god sammenhæng mellem byens rekreative områder ved Vejlbo Mose og Silkeborg Nordskov. Vi anbefaler, at Silkeborg Kommune ser på mulighederne. Friluftsrådet er parat til at indgå i nærmere undersøgelser for at afklare stærke og svage sider heri. Forslag 23: Stiforbindelse på nordsiden af Julsø I Skanderborg Kommune arbejdes der med planer for etablering af en stiforbindelse fra Ry til Laven. Friluftsrådet ser gerne, at denne stiforbindelse videreføres fra Laven, gennem Linå Vesterskov til Sejs og Nordskoven. En sådan vandrerute vil give en helt enestående mulighed for at vandre rundt om Julsø, samtidig med at det vil aflaste trafikken på stierne i Sønderskoven. Friluftsoplæg for Silkeborg Kommune 14

17 Forslag 24: Cykelforbindelser mellem kommunens byer et sammenhængende stisystem Vi oplever, at fokus på at lade bilen stå og tage cyklen på arbejde er stigende; vi ser det inden for overkommelige afstande, der naturligt er forskellige fra person til person. De helt oplagte cykelafstande er op til 15 kilometer mellem hjem og arbejde, skole eller anden aktivitet. Der kan blandt andet peges på følgende strækninger med en afstand på op til 15 kilometer: Voel-Sorring, Gødvad-Resenbro-Linå, Resenbro-Voel, Kragelund-Øster Bording-Balle, Funder-Kragelund-Frederiksdal og Gjessø-Them/Virklund. Vi ser en tiltagende biltrafik på de nævnte strækninger og en yderst farlig situation for selv den mest opmærksomme cyklist med refleksjakke og cykelhjelm. Vi er sikre på, at flere vil tage cyklen, når cykelstierne bliver etableret hensigtsmæssigt, og afstanden ikke bliver væsentlig længere, end hvis man tog landevejen. Vi opfordrer derfor Silkeborg Kommune til at se nærmere på mulighederne for på kort sigt og på længere sigt at udbygge stinettet. Så tror vi, at børn og voksne vil tage cyklen, når vejr og vind er til det, hvilket også vil medføre, at færre biler kører de små ture. Fra Fårvang er der i dag cykelsti til Skorup. Videreførelse til Grølsted en kort strækning vil give en sikrere skolevej for børnene i den nordlige del af Fårvang Skoles distrikt. Friluftsrådet er bekendt med, at lokalrådene i den vestlige del af Silkeborg Kommune arbejder på forslag til sammenhæng mellem eksisterende stisystemer og konkrete forslag til nye stisystemer, herunder forbindelse til cykelstien på den gamle jernbane mellem Silkeborg og Bryrup via Virklund og Them. Forslagene imødekommer Friluftsrådets ønsker om udbygning af kommunens nuværende stisystem. Udbygningen af stiforbindelser er efter vores opfattelse af stor værdi for at fremme friluftslivet, samtidig med at man sikrer cykelvejene for flere af kommunens skoler. Silkeborg Kommune er et eftertragtet naturområde for kommunens borgere og turister, der gerne vil opleve den smukke natur. Med et veludbygget stinet vil man give mulighed for nye oplevelser. 15 Friluftsoplæg for Silkeborg Kommune

18 Friluftsliv i Region Midtjylland Region Midtjylland består for Friluftsrådets vedkommende af kredsene Århus Bugt, Østjylland, Søhøjlandet, Midtvestjylland og Limfjord Syd. Regionen er kendetegnet ved en storslået natur, der giver mange muligheder for oplevelser med nydelse og stort nærvær uanset om man søger stilhed eller aktiviteter. Vi har lange attraktive kyststrækninger i øst og vest, langs Kattegat og Vesterhavet. Kysterne er et meget stort aktiv, idet alle slags kyster er repræsenteret, lige fra klinter og strandenge til nogle af de bedste badestrande i Danmark. Midt i regionen har vi det enestående Søhøjland med de store og utallige søer. Af større søer tænkes på Stilling Sø, Skanderborg Sø og de mange Silkeborgsøer. Langt hovedparten af landets hedearealer findes også i regionen med Kongenshus Hede og Vind Hede som de mest kendte og mest besøgte. Mod vest ligger de åbne vestjyske fjordlandskaber med Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord som de største. Fra øst mod vest strækker sig også istidslandskabet med de geologisk og historisk interessante moræner: Mols Bjerge på Dyrenes Land, Djursland, videre over randlandskabet Den Jyske Højderyg og de store stenblokke, Hærvejen og Kongenshus Mindepark til aflejringernes flade sandjorder med Enrico Dalgas mange levende hegn på heden. Igennem regionen løber også Gudenåen Danmarks længste å og Skjern Å Danmarks vandrigeste å. Søhøjlandet er med sine fantastiske udsigtspunkter, stejle skrænter og utrolige variation en naturperle, som giver alle muligheder for et aktivt og spændende friluftsliv. Friluftsrådet i Region Midtjylland vil understøtte de enkelte kredsbestyrelser i, at der bliver en sammenhæng og en helhed i regionen. Her tænkes blandt andet på sammenhængende stisystemer, friluftskort og grønne partnerskaber. Vi opfordrer derfor de kommunerne til ikke kun at tænke kommunalt, men også regionalt, så der i regionen kan findes plads til befolkningens voksende interesser for ophold og aktiviteter i naturen. Samtidig vil vi opfordre regionen til at være opmærksom på de kommunale friluftsoplæg, der i disse måneder finder vej fra Friluftsrådets kredse ud til kommunerne og for større projekters vedkommende op igennem det politiske system. Friluftsoplæg for Silkeborg Kommune 16

19 Friluftsrådets generelle politik FRILUFTSLIV GIVER LIVSKVALITET Når friluftsliv integreres i de relevante kommunale forvaltningsområder, som sundhed, børn og unge, skole, ældre, kultur og fritid samt natur og miljø, opnås en lang række synergieffekter. Bedre muligheder for friluftsliv i en oplevelsesrig og tilgængelig natur skaber større naturforståelse, øger sundheden, forebygger livsstilsrelaterede sygdomme blandt borgerne og gør samtidig kommunen attraktiv. Friluftsrådet opfordrer kommunerne til at inddrage organisationerne og borgerne i den kommunale opgaveløsning. Alle kommuner skal lave en strategi, hvor der tages aktiv stilling til rammerne for det lokale demokrati og formuleres visioner og spilleregler. Friluftsrådets lokale kredsbestyrelser er klar til at deltage aktivt i kommunernes fremtidige arbejde med de områder, der vedrører friluftsliv og natur. Det kan foregå gennem de grønne råd og grønne partnerskabsprojekter eller andre fora. >> friluftsraadet.dk/354 (Det Friluftspolitiske Handlingsprogram) >> friluftsraadet.dk/553 (friluftsliv i kommunerne) >> groennepartnerskaber.dk Formidlingen af kommunens natur, kultur og friluftsliv er vigtig. Den gør borgere og turister opmærksomme på kommunens tilbud, få flere mennesker ud at dyrke friluftsliv og skabe større naturforståelse. Formidlingen kan eksempelvis foregå gennem naturvejledning, naturskoler, udeundervisning, friluftsfaciliteter eller friluftskort. >> friluftskortet.dk >> friluftsraadet.dk/493 (formidling) >> groentflag.dk >> groennespirer.dk >> natur-vejleder.dk >> skoveniskolen.dk 17 Friluftsoplæg for Silkeborg Kommune

20 Turismen er vigtig for mange danske kommuner. Det er den også for Friluftsrådet, som ikke mindst arbejder for at fremme bæredygtig turisme. Friluftsrådet ser en betydelig synergi imellem friluftslivets tilbud til kommunens borgere og turister. Tiltag, der kommer såvel borgere som turister til gode, kan for eksempel være nationalparker, cykel- og vandreruter, lejrpladser, udlejning af kanoer og kajakker eller formidlingen af natur- og friluftstilbud. >> friluftsraadet.dk/471 (Friluftsrådet og turisme) >> friluftsraadet.dk/1361 (download Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! ) FRILUFTSLIV I BYEN Mere og bedre friluftsliv i byens grønne og blå områder er afgørende for borgernes livskvalitet og sundhed, og byernes indretning har stor betydning for friluftslivets muligheder. Mulighederne kan forbedres gennem etablering af nye grønne områder, forbedring af natur og oplevelser samt etablering af flere friluftsfaciliteter. 85 procent af befolkningen bor i byerne, og derfor har det stor betydning, at der er attraktive opholdssteder og arealer, som er tilgængelige, og som giver gode muligheder for varierede oplevelser. Det samme gælder kommunens infrastruktur af stier, som giver borgerne mulighed for at færdes via sammenhængende stisystemer mellem hjem, arbejde, institutioner og indkøb. Attraktive grønne og blå områder er nødvendige for god udøvelse af friluftsliv. På landsplan har vi fået flere grønne områder i byernes randzoner, men alt for mange grønne områder inde i byen forsvinder eller bliver mindre, og mange har stadig et naturindhold, som kan forbedres. Ofte er adgangen til byens blå områder det vil sige søer, åer, kyststrækninger, havneområder og kanaler for ringe, og faciliteterne kan forbedres. >> byensfriluftsliv.dk >> friluftsraadet.dk/671 (grønne byrum) >> friluftsraadet.dk/1375 (Odense Deklarationen) FRILUFTSLIV I DET ÅBNE LAND Kyster Danmarks cirka km kyststrækning er et vigtigt grundlag for friluftsliv med et stort udviklingspotentiale, og kystfriluftsliv står højt på Friluftsrådets dagsorden. Det er fortsat vigtigt at fastholde og arbejde for god adgang til og langs kysten blandt andet ad markveje, stier og fællesveje samt at fjerne ulovlig skiltning. >> friluftsraadet.dk/1106/7234 (kystfriluftsliv) Friluftsoplæg for Silkeborg Kommune 18

21 Landbrugsområder Landbrugslandet er en del af danskernes landskabsopfattelse, og det er afgørende, at befolkningen kan færdes i produktionslandskabet. Friluftsrådet mener, at der uden skade for naturen, miljøet og produktionen kan åbnes for yderligere færdsel i det åbne land, for eksempel langs visse hegn og markskel, i randen af de dyrkede jorder, på braklagte jorder og på de dyrkningsfrie bræmmer. >> spor.dk >> dn.dk (Danmarks Naturfredningsforening) >> dansklandbrug.dk >> landdistriktsprogrammet.dk Skove Skovene er af største betydning for friluftslivet. Det anslås, at hver dansker i gennemsnit besøger skovene 11 gange årligt. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde for bedre faciliteter i skovene samt bedre muligheder for at færdes og opholde sig i de private skove. Cirka en ottendedel af Danmark er dækket af skov, hvoraf cirka 25 procent er offentligt ejet. Der er behov for yderligere skovrejsning, som kan skabe bedre vilkår for friluftslivet og bidrage til opfyldelsen af den af Folketinget vedtagne politiske målsætning om at øge det danske skovareal. Kommunal skovrejsning kan benyttes til at give borgerne bedre friluftsmuligheder og gavne naturen. Bynær skov kan tilmed gøre kommunen attraktiv for tilflyttende borgere og virksomheder og kan medvirke til at beskytte grundvandet. Bynær skovrejsning er et oplagt element i det lokale arbejde med fastlæggelse af en kommunal friluftspolitik, og skovrejsningen kan udgøre en markant del af kommuneplanerne. Ved planlægningen af al ny skov er det en god idé at overveje, hvilke oplevelser den nye skov skal indeholde. Friluftsrådet opfordrer til at inddrage de lokale brugere allerede tidligt i planlægningsfasen. >> friluftsraadet.dk/499 (skovrejsning) Råstofgrave Tidligere graveområder byder på spændende muligheder for naturoplevelser og naturformidling. I mange tilfælde vil tidligere råstofgrave også kunne rumme ekspressive aktiviteter som motocross, skydebaner eller terrænkørsel, da forholdene ofte giver en god støjafskærmning. >> friluftsraadet.dk/1826 (friluftsliv i råstofgrave) 19 Friluftsoplæg for Silkeborg Kommune

22 Søer og vandløb Friluftsrådet opfordrer til at forbedre mulighederne for sejlads på søer og vandløb. Roere, lystfiskere, surfere, fuglekiggere og mange andre har glæde af de danske søer og vandløb, og naturoplevelsen er fællesnævner for aktiviteterne. En fornuftig kommunal planlægning af den rekreative anvendelse af vandløb og søer kan medvirke til at mindske eller forhindre konflikter mellem de forskellige friluftsaktiviteter, lodsejerinteresser og naturbeskyttelsesinteresser. Oprettelse af brugerråd for vandløb og søer kan bidrage til at forebygge eventuelle konflikter. >> skovognatur.dk >> friluftsraadet.dk/495 (adgangs- og færdselsforhold) FRILUFTSLIV I DE BYNÆRE LANDSKABER Overgangen mellem land og by, de bynære landskaber, udgør en vigtig ramme for friluftsliv. Derfor er adgangen til de bynære landbrugsområder, skove og natur- og kulturmiljøområder vigtig at forbedre. Adgangen mellem by og land forhindres eller besværliggøres ofte af store veje, jernbaner, boligområder eller andre barrierer. Friluftsrådet anbefaler, at der tages højde herfor allerede ved planlægningen af nye byområder og infrastrukturanlæg, og at der arbejdes for at forbedre adgangen på tværs af eksisterende barrierer. Muligheden for at færdes mellem byen, boligen og arbejdspladsen og det åbne land kan optimeres eller forbedres ved anlæggelse af flere gang- og cykelstier mellem by og land. Ved en fremtidig byudvikling bør infrastruktur og grønne kiler fra de bynære naturområder ind i byen inddrages. Tekst: Friluftsrådet samt kredsbestyrelsen for Friluftsrådet Søhøjlandet. Støttet af Tips- og lottomidler til friluftslivet. Trykt: 100 eks. januar 2009 Findes i elektronisk form på Friluftsoplæg for Silkeborg Kommune 20

23

24 Friluftsrådets sekretariat Scandiagade København SV Tlf Friluftsrådets kreds Søhøjlandet Kredsformand Willi Dupont Kristiansbakken Skanderborg Tlf