Klimavenlig transportbeskatning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimavenlig transportbeskatning"

Transkript

1 24. februar 2014 RAPPORT Personbiler er blevet billigere og mere energiøkonomiske i Danmark i de seneste år. Den samlede CO2-udledning fra personbiltrafikken er imidlertid ikke faldet, da de billigere personbiler har ført til øget salg af biler og øget trafikarbejde. Hvis teknologiske forbedringer skal være en væsentlig del af omstillingen til en transportsektor med markant lavere CO2-udledninger, er det vigtigt, at afgiftssystemet sikrer, at de teknologiske forbedringer fører til CO2- reduktion og ikke blot større forbrug. Denne rapport viser, at den nuværende beskatning af transportsektoren ikke giver de rette incitamenter til at vælge klimavenlige løsninger i vejtransporten. Godstransporten bør dække en større del af sine eksterne omkostninger, og beskatningen af persontransporten bør flyttes fra køb af bilen til brug af bilen. En omstilling til nye teknologier kræver dog samtidig en købsafgift, der favoriserer de klimavenlige teknologier. Forfatter: Susanne Krawack Rapporten er støttet af: VILLUM FONDEN Fiolstræde 17B 1171 København K Tel:

2 Indhold 1. Indledning Sammenfatning Beskatningsprincipper Forskellige typer skatter og deres effekt Beskatningsformer Den aktuelle beskatning Registreringsafgift Vejbenyttelsesafgift Befordringsfradrag Udvikling i provenu over de seneste år Personbilers energieffektivitet Effekter af øget bilsalg og højere energieffektivitet for personbiler Modeller for ændret beskatning Princippet bag registreringsafgiften Princippet bag brændstofafgiften Princippet bag kilometerafgiften Modelberegning 1: CO2-pris på 130 kr./ton Resultat af konsekvensvurderingerne Modelberegning 2: En CO2-pris på 880 kr./ton Resultatet af konsekvensvurderingerne Skal også godstransporten dække de eksterne omkostninger? Beregning 3: Omstillingsafgift Sammenfatning af resultater Beskatningsforslag På kort sigt Kilder Bilag : DTU Transport notat om modelberegningerne

3 1. Indledning Denne rapport om beskatning af transportsektoren er en del af et større CON- CITO-projekt, som skal pege på principper for, hvordan det danske skattesystem kan bidrage til at omstille samfundet, så vi kan opfylde Danmarks klimamål på både kort og lang sigt. Privatbilismen har altid været hårdt beskattet i Danmark, og der er sket mange ændringer af skattesystemet over tid. Derfor beskriver vi først, hvordan skattesystemet ser ud i dag. Dernæst beskriver vi nogle mulige principper for den fremtidige beskatning af sektoren samt nogle grove konsekvensvurderinger af disse forslag med hensyn til CO2-udledning, provenu og transportomfang. Som en del af analyserne har vi også set på effekterne af de seneste ændringer af beskatningen af persontransporten, og på baggrund heraf kommer vi med anbefalinger til den planlagte omlægning af registreringsafgiften. Projektet er gennemført af CONCITOs sekretariat med støtte fra DTU transport i forbindelse med beregninger og vurderinger af konsekvenserne af forskellige afgiftsændringer. Stud. Polit. Fie Junkuhn har bidraget med væsentlige dele af analysearbejdet. Tak til medlemmerne af CONCITOs transportgruppe, som har givet værdifulde kommentarer og input til rapporten. Rapporten er udtryk for CONCITOsekretariatets faglige vurdering på grundlag af denne dialog, og da medlemmerne i en så bred organisation som CONCITO ikke altid vil være fagligt eller politisk enige, kan de ikke tages til indtægt for rapportens endelige konklusioner og anbefalinger. Projektet er finansieret af VILLUM FONDEN 3

4 2. Sammenfatning CONCITOS skatteprojekt har ambitionen om at reducere drivhusgasudledningen i Danmark så meget, at 2 graders-målet overholdes, under forudsætning af, at alle indbyggere i verden kan udlede den samme mængde drivhusgasser. Dette mål fører til at CO2-udledningen fra vejtransporten frem til 2050 skal reduceres fra dagens 9,2 mio. tons til ca. 1,5 mio. tons - altså en reduktion på %. Det er en voldsom udfordring set i lyset af, at en personbils gennemsnitlige levetid er 17 år, og der er 36 år til at gennemføre omstillingen. Samtidig skal man tage i betragtning, at transportsektorens CO2-udledning har været stigende, dog med undtagelse af de seneste år under krisen, hvor også små energiøkonomiske personbiler er kommet på markedet i stort tal. På baggrund af analyserne peger CONCITO på følgende forhold: Når transportsektorens CO2-udledning skal reduceres så kraftigt, som tilfældet er, kan det kun ske gennem ændring af de teknologier og brændstoffer, der anvendes. Der er givetvis også behov for en effektivisering af transporten ved, at vi transporterer mere gods og flere personer i hvert køretøj og vælger mindre klimabelastende transportformer, men uden teknologiske forbedringer vil CO2-udledningen ikke komme tilstrækkeligt langt ned. Vi fokuserer i analyserne på vejtransporten, da denne er helt afgørende for at imødegå den nationale udfordring. Det danske marked er meget lille set fra de store køretøjproducenters side. Derfor vil en regulering i Danmark alene ikke kunne bringe nye køretøjteknologier på markedet. Regulering af køretøjers luftforureningsemissioner og personbilers CO2-udledning på EU-niveau har imidlertid været yderst effektivt, og det er derfor vigtigt at udvide og yderligere stramme CO2-reguleringen. Danmark bør derfor i EU arbejde for, at nye teknologier og brændstoffer klassificeres korrekt efter deres drivhusgasudledning samt for, at der etableres en regulering, der løbende reducerer alle køretøjtypers drivhusgasudledning og som tager højde for nye teknologier, der måtte komme på markedet. Det danske skattesystem bør sikre, at de nye bilteknologier og mere energiøkonomiske køretøjer, der kommer på markedet, også bliver indfaset i den danske køretøjsflåde på en måde, så de teknologiske forbedringer slår fuldt igennem på reduktionen af drivhusgassergasser og ikke blot omsættes til mere trafik. Det danske skattesystem kan således alene regulere efterspørgslen efter køretøjer og transport, hvilket dog også er ganske afgørende for at reducere klimabelastningen fra transportsektoren. 4

5 Skatter og afgifter i vejtransporten er genstand for megen politisk debat, og der findes i dag et sandt kludetæppe af regler og satser, der ikke i tilstrækkelig grad giver de rette klimamæssige incitamenter til bilisten. Det vil være ønskeligt, at der etableres et konsistent system af langsigtede reguleringer, der understøtter klimamålsætningerne. Det vil betyde at både person- og godstransporten har klare principper at indrette sig efter. Skattesystemet skal også indrettes, så omstillingen til nye klimavenlige teknologier gøres attraktive for forbrugeren. Det påpeges ofte, at personbiler i Danmark er beskattet for hårdt, og at beskatningen overstiger de eksterne omkostninger, som sektoren er årsag til. CONCI- TO ser også eksternaliteter som et godt grundlag for beskatningen og er enige i, at personbiler er beskattet over de eksterne omkostninger. Man skal dog være opmærksom på, at beskatning af personbiler er faldet i de seneste år. Til gengæld er resten af transportsektoren beskattet meget lidt, og samlet set dækker sektorens beskatning ikke de eksterne omkostninger. Hvis man nøgternt tilrettelægger afgifterne, så transportsektoren skal dække de eksterne omkostninger, skal der ske en markant stigning i afgifterne for erhvervstrafikken. En sådan beskatning vil give erhvervet de rette incitamenter til at reducere de gener, de påfører samfundet. Det er klart, at højere afgifter på godstransport skal pålægges alle, der transporterer gods i Danmark, således at man ikke favoriserer udenlandske aktører. Desuden vil en afgift på godstransport, der afspejler de eksterne omkostninger, føre til højere priser på transport, og det vil i princippet føre til, at varer, der transporteres langt, bliver dyrere end varer, der transporteres kort. I realiteten er dette et udmærket princip set fra et klimasynspunkt. Man skal også være opmærksom på, at transportomkostningen for de fleste varer udgør mindre end 5 % af varernes pris. Så selv en væsentlig stigning i transportomkostningerne vil have en yderst begrænset effekt på forbrugerprisen og -adfærden. Analyserne viser, at udfordringen med at opretholde et provenu på niveau med det nuværende, ikke er et problem. I alle de gennemførte konsekvensberegninger er der et stigende provenu til staten. Det større provenu stammer primært fra erhvervstrafikken. Beskatning af vejtransporten bør ideelt set følge nedenstående principper: En kilometerafgift i et road pricing-system skal dække og give det rette prissignal for de eksternaliteter, der knytter sig til tid og sted (trængsel, uheld, vejslid, luftforurening og støj). Satserne reguleres løbende efter den faktiske belastning, således at fx trængselsprisen reelt afspejler, hvor voldsom trængslen er på det aktuelle tidspunkt. Et sådant system vil bidrage til at effektivisere transporten 5

6 Brændstofafgiften skal dække klima- og miljøbelastningen ved brug af det pågældende brændstof (from well to wheel). Desuden skal afgiften på de fossile brændstoffer modvirke rebound-effekten, når de traditionelle køretøjer bliver mere energiøkonomiske, så man ikke blot øger trafikken, når det bliver billigere i brændstof per kørt kilometer. Registreringsafgiften skal sikre det rette prissignal til køberen, hvad enten det er en virksomhed eller en privatperson. Afgiften skal på en konsistent måde give et incitament til at købe de mest energiøkonomiske teknologier, fx gennem en differentiering efter CO2-udslip i stil med det, der fungerer i dag. Man skal dynamisk justere afgiften efter teknologiudviklingen, så det hele tiden kun er de mest energiøkonomiske køretøjer, der favoriseres. Ejerafgiften kan løbende justeres, så man får det provenu som politisk efterspørges fra transportsektoren. Hvis man imidlertid fra politisk hold ikke ønsker at indføre kilometerbaserede afgifter, der dækker de eksterne omkostninger, må man søge at inddrive afgifterne på en anden måde. Her vil brændstofafgifter og årlige afgifter være relevante virkemidler. Den afgiftsomlægning, der blev gennemført i 2007, indførte en CO2- differentieret registreringsafgift, der gjorde den lille energiøkonomiske bil væsentligt billigere. Denne skatteomlægning har betydet, at de biler, der er købt siden, er væsentligt mere energiøkonomiske, og at nye biler, der er købt i 2012, allerede overholder EU's krav i 2015 om 130 g CO2/km. Imidlertid har de billige biler også ført til, at der er blevet solgt flere biler. Bilparken er steget fra 1,9 mio. biler i 2007 til 2,2 mio. biler i Det samlede billede af disse to modsatrettede udviklingstendenser er, at den samlede CO2-udledning fra personbilparken ikke er reduceret i de sidste år. Ved den kommende omlægning af registreringsafgiften, som er annonceret i regeringsgrundlaget, vil det derfor være hensigtsmæssigt at sikre, at den energieffektivisering, der sker fremover, kommer klimaet til gode. Det gøres ved, at grænsen for, hvor der gives reduktion og straf i registreringsafgiften efter CO2-udledning, løbende skal justeres efter teknologiudviklingen, så man kun giver afgiftslettelser til de mest energiøkonomiske biler. Det bør desuden overvejes om afgiftslettelse og afgiftsforøgelse skal være af samme størrelse. Endeligt skal man justere brændstofafgifterne, så prisen per kørt kilometer fastholdes. Ved denne afgiftsomlægning bør klimahensyn gå over hensynet til provenuneutralitet. 6

7 3. Beskatningsprincipper Der er i Danmark en lang tradition for at beskatte transportsektoren. Meget tidligt blev personbiler betragtet som et luksusgode, der blev relativt hårdt beskattet. Erhvervstrafikken er derimod ikke blevet tilsvarende beskattet. Der er gennem tiden lavet mange justeringer af transportsektorens beskatning, således at der nu er et vidtforgrenet sæt af regler og takster, der ikke nødvendigvis giver en hensigtsmæssig incitamentsstruktur. I dette afsnit vil vi beskrive de forskellige former for beskatning, og hvordan de i princippet påvirker mobilitet samt klima- og miljøbelastning. Beskatning af biltrafik har oprindeligt alene haft det formål at beskytte valutareserverne og at skabe provenu til staten. Senere justeringer har tilføjet incitamenter til at begrænse trafikkens miljøbelastning og i diskussionen om bilbeskatning peges ofte på princippet om at lade bilisterne dække de eksterne omkostninger, de forårsager - altså de negative virkninger som ikke direkte betales af bilisten selv, men dækkes af samfundet. Det drejer sig om trængsel, støj, klimabelastning, luftforurening, ulykker, vejslid mv. Fra en teoretisk økonomisk synsvinkel bør både erhvervstrafikken og persontrafikken netop dække de marginale eksterne omkostninger gennem afgiftssystemet. Det har imidlertid været et politisk valg, at privatbilisme bidrager til at skabe provenu ud over de eksterne omkostninger med henblik på, at beskatningen skal skabe omfordeling. I den aktuelle miljø- og klimamæssige situation kan man sige, at vi, ud over at skabe incitamenter for miljø- og klimamæssigt hensigtsmæssige valg af transportløsninger, også står med en strukturel udfordring. Der skal ske en teknologisk omlægning af transportsektoren, så den er i stand til at opfylde krav om et markant reduceret drivhusgasudslip. Skattepolitiske tiltag kan være en del af løsningen på den strukturelle udfordring, som det bl.a. ses med den midlertidige fritagelse af el- og brintbiler for registreringsafgift Forskellige typer skatter og deres effekt Der er tre principielt forskellige former for bilbeskatning: 1. Beskatning ved køb (registreringsafgift) 2. Beskatning af ejerskab (grøn ejerafgift) 3. Beskatning af brug: Kørsel (benzin- og dieselafgift, kørselsafgifter (road pricing, infrastrukturafgift, trængselsafgift)) Plads (p-afgifter) Befordringsfradrag et incitament til brug. 7

8 Beskatning af køb: Registreringsafgiften er en afgift, der betales ved køb af bil. Registreringsafgiften påvirker bilparkens størrelse og sammensætning. En høj afgift betyder, at antallet af biler der købes bliver begrænset, og at andelen af små biler øges. Danmark har altid haft en bilpark bestående af mindre biltyper og et lavere bilejerskab end lande med tilsvarende økonomi. Registreringsafgiften er en beskatning, der fungerer som indtægt til staten og bliver omfordelt via statsbudgettet. Hvis man reducerer registreringsafgiften, vil der være befolkningsgrupper med en lavere disponibel indkomst, der vil anskaffe sig en bil. Det vil øge mobiliteten blandt disse grupper, men også betyde at trængslen på vejene og den samlede forurening og klimabelastning vil stige. Et højt bilejerskab vil også alt andet lige betyde et lavere kundegrundlag for kollektiv trafik og cykling. Forurening og klimabelastning kan mindskes, hvis registreringsafgiften differentieres, så der er et økonomisk incitament for forbrugerne til at vælge en miljøvenlig bil. Firmabilsbeskatning og leasede biler betyder, at forbrugeren betaler en lavere/udskudt registreringsafgift. I dette segment vil der derfor være et mindre incitament til at købe små biler. Da dette segment står for mere end 30 % af salget af nye biler, har det en væsentlig indflydelse på bilparkens sammensætning og trækker i retning af større og mindre energiøkonomiske biler, end hvad privatkunderne køber. Desuden betyder den løbende betaling af registreringsafgiften, at staten mister provenu for biler, der udgår af bilparken som følge af skader eller eksport. Beskatning af ejerskab af biler: En årlig afgift for at eje en bil findes i de fleste lande, og den har i Danmark været differentieret efter vægt indtil 1997 og herefter efter energieffektivitet. Energidifferentieringen vil påvirke købere til at vælge mere energiøkonomiske biler. En årlig afgift på at eje bilen vil imidlertid have en langt mindre effekt på valget af energieffektive biler end en tilsvarende differentieret registreringsafgift. Der er flere instrumenter til at beskatte brugen af biler. Det kan gøres gennem afgifter på brændstof, kørsel, vejnettet og parkering. En høj afgift på brændstof vil påvirke bilister til lavere kørselsomfang og til at køre mere økonomisk. En høj brændstofafgift vil også øge køb af energieffektive biler. Vejafgifter kan pålægges som en fast takst for at benytte vejnettet, som det er kendt fra vignetten. Denne type afgift har en meget begrænset effekt på trans- 8

9 portadfærd og på bilparkens sammensætning og har næsten alene en provenueffekt. Kørselsafgifter er en anden metode, der bl.a. kan udformes som en trængselsring, en vejtold eller et road pricing system. Målet er ofte forskelligt efter hvilken metode, der vælges. En trængselsring, som de ses i bl.a. Stockholm og Göteborg, lægger afgiften på at køre på de trængselsplagede tider og steder. Den vil primært reducere trængslen omkring større byer i myldretiden ved at føre en andel af bilisterne over i andre transportformer, øge kapacitetsudnyttelsen, eller få bilister fra myldretiden til at køre tidligere eller senere. En vejtold som den ses i en række norske byer har primært det formål at skabe provenu til at udbygge infrastrukturen som fx tunnelanlæg. Road pricing er en kilometerafgift, der differentieres efter tid og sted og kan kombinere flere formål i ét system. Kørselsafgifter kan i de fleste elektroniske systemer samtidigt differentiere efter, hvilken brændstof bilen bruger, således at energieffektive teknologier eller teknologier med lavt CO2-udslip kører billigere end biler med højere og fossilt brændstofforbrug. Endelig kan brugen af biler påvirkes gennem parkeringsafgifter. I områder hvor pladsen er begrænset vil parkeringsafgifter påvirke transportmiddelvalget både for beboere i området og for biler, der har ærinde i området. En høj parkeringsafgift vil betyde, at en større del af trafikanterne vælger at bruge cykel eller kollektiv trafik. Effekten er højest i forbindelse med pendling, da hyppig parkering i lang tid naturligvis er særlig følsom for parkeringsafgifter. Parkeringsafgifter skaber således en større cirkulation på parkeringspladserne. Incitamenter: For at styrke mobiliteten i arbejdsstyrken findes befordringsfradraget. Fradraget i skatten er et tilskud til de omkostninger, der er forbundet med transport mellem bopæl og arbejdspladsen. Fradraget kan differentieres efter hvilken transportform, der anvendes. I 80 erne favoriserede fradraget brugere af kollektiv trafik og biltrafik, hvor den kollektive trafik var utilstrækkelig. Det blev imidlertid ændret til at omfatte alle transportformer, da kontrollen var et ressourcekrævende og bureaukratisk arbejde. Med dagens ITsystemer er det imidlertid muligt at differentiere efter tilgængelighed til kollektiv trafik og dermed favorisere brugen af kollektive trafik. Effekten af befordringsfradraget er en øget villighed til at pendle længere efter et arbejde og leder til mere spredt bosætning omkring større arbejdspladskoncentrationer. 9

10 3.2 Beskatningsformer Det er som beskrevet ikke ligegyldigt, hvordan man opkræver afgifter, når man ønsker at påvirke trafikken i en miljø- og klimavenlig retning. Erfaringerne viser fx, at en 10 % forøgelse af benzinprisen på langt sigt vil føre til en reduktion af trafikken på 3 %, en reduktion af brændstofforbruget på 6 % og en reduktion i bilbestanden på 2,5 %. En forøgelse af bilpriserne med 10 % vil på langt sigt føre til en reduktion af trafikken på 4 %, en reduktion af brændstofforbruget på 5 % og en reduktion i bilbestanden på 5 %. Modsat virker stigninger i indkomsten: En 10 % indkomstforøgelse giver på langt sigt en forøgelse af trafikken på 7 %, en forøgelse af brændstofforbruget på 11 % og en forøgelse i bilbestanden på 8 %. Forbrugerne vælger ikke nødvendigvis økonomisk rationelt, når der træffes valg af transport og bil. Undersøgelser viser, at den kalkulationspris som bilkøbere typisk bruger, når de sammenligner biler, svarer til indkøbsprisen + de variable omkostninger i 2-2 ½ år. Det svarer til en kalkulationsrente i størrelsesordenen 40 %. Grønne ejerafgifter og brændstofafgifter har derfor en mindre indvirkning på bilkøb, end man umiddelbart skulle forvente. Man skal også være opmærksom på, at når forbrugeren køber en energiøkonomisk bil, bliver det billigere i benzinudgift at køre, og effekten kan være, at man kører længere. Det kaldes rebound -effekten. En måde at imødegå rebound-effekten er løbende at revidere afgifterne, således at de fx afhænger af performance i forhold til en gennemsnitsbil når gennemsnittet bliver bedre, vil en given bils afgift stige. Et yderligere aspekt der må tages i betragtning er provenubeskyttelsen, altså, at staten har en interesse i at sikre fremtidige skatteindtægter. Set i denne sammenhæng er en af ulemperne ved grønne afgifter, at jo bedre de virker på den miljømæssige adfærd, jo mere reduceres provenuet til staten. Det er dog sådan, at hvis man klart skelner mellem, hvad der er provenuskat, og hvad der er betaling for eksternaliteter, så undgår man i princippet dette problem de samfundsmæssige omkostninger vil ændres i takt med beskatningen af eksternaliteterne. 10

11 4. Den aktuelle beskatning 4.1. Registreringsafgift Personbiler Den private forbrugers købspris består af bilens pris og registreringsafgift samt moms af det samlede beløb. Registreringsafgiften består af 105 % af værdien op til kr. og 180 % af resten af bilens værdi. Registreringsafgiften er en værdiafgift. Der gives fradrag i registreringsafgiften efter sikkerhedsudstyr i bilen, fx selealarm, integrerede sæder, blokeringsfri bremser mv. Registreringsafgiften blev i 2007 ændret til at inkludere fradrag/tillæg alt efter bilens energieffektivitet. Der bliver givet et nedslag i registreringsafgiften for nye personbiler med lavt brændstofforbrug: Fradrag i registreringsafgiften Benzinbiler, der kører længere end 16 km per liter, får et nedslag på kr. per kilometer, som bilen kører længere end 16 km per liter. Dieselbiler, der kører længere end 16,5 km per liter, får et nedslag på kr. per kilometer, som bilen kører længere end 16,5 km per liter. Tillæg i registreringsafgiften Benzinbiler, der kører mindre end 16 km per liter, får et tillæg på kr. per kilometer, som bilen kører mindre end 16 km per liter. Dieselbiler, der kører mindre end 18 km per liter, får et tillæg på kr. per kilometer, som bilen kører mindre end 18 km per liter. Registreringsafgiften er en større indtægtskilde til statens provenu. Ca % af det samlede skatteprovenu kommer fra afgifter på motorkøretøjer 1, hvoraf registreringsafgiften udgør størstedelen. Der betales moms af den samlede pris bestående af bilens værdi og registreringsafgift. El- og brintbiler er fritaget for afgifter frem til Varebiler En varebil med totalvægt på under 2 tons kan enten betale 95 % af den del af bilens værdi der overstiger kr. eller betale 50 % af værdien over kr. kombineret med en løbende vægtafgift. For større varebiler med en totalvægt på 2-4 tons er registreringsafgiften 30 % af afgiftsværdien over kr. 1 Kilde: Skatteministeriet, skm.dk/tal_statistik/provenuoversigter 11

12 Der kan opnås fradrag og tillæg af registreringsafgiften for varebiler ligesom for personbiler baseret på køretøjets brændstofforbrug. Busser og taxier til privat anvendelse skal betale registreringsafgift, hvilket udgør: Busser: 60 % af værdien over kr. Taxi: 70 % af værdien over kr. Lastbiler Køretøjer til godstransport med tilladt totalvægt på over 4 tons samt påhængsog sættevogne er fritaget for registreringsafgift. Det er køretøjer, der kun må medtage personer, der er nødvendige for af- og pålæsning af det transporterede gods. Ved køb af køretøjer til erhvervsbrug skal der ikke betales moms af hverken køb eller salg. Bilen skal markeres med en gul nummerplade. Afgiftssatserne varierer efter, hvornår bilen første gang er blevet registreret og efter vægt. For varebiler med en tilladt totalvægt på max kg skal der betales privatbenyttelsesafgift for privat anvendelse og for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse. Firmabiler og leasingkøretøjer Det er muligt at betale registreringsafgift kvartalsvis for både firmabiler og leasingkøretøjer. Firmabiler behøver ikke at have danske nummerplader, mens leasingkøretøjer skal indregistreres på danske nummerplader og der betales vægtafgift eller grøn ejerafgift. Registreringsafgiften fastlægges som for andre personbiler og betales således: Køretøjer, der er mellem 0 og 3 måneder gamle, betaler 2 % af registreringsafgiften per måned. Køretøjer, der er ældre end 3 måneder, betaler 1 % af registreringsafgift per påbegyndt måned i de efterfølgende 33 måneder. Køretøjer, der er ældre end 36 måneder, betaler 0,5 % af registreringsafgift per påbegyndt måned. 4.2 Årlig afgift Den grønne ejerafgift er en årlig afgift differentieret efter bilens energiøkonomi. Den mest energieffektive benzinbil betaler 290 kr., mens den mindst ener- 12

13 gieffektive betaler kr. i halvårlig afgift. For dieselbiler svinger ejerafgiften fra 120 kr. til kr. Udover den grønne ejerafgift skal ejere af dieselbiler betale kr. per år, hvis ikke der er et partikelfilter på bilen. Vægtafgift betales for køretøjer til erhvervstransport. Varebiler betaler kr. per år, hvis de alene anvendes til erhvervsformål. Hvis de anvendes både privat og erhvervsmæssigt, udgør vægtafgiften kr. Lastbiler og busser betaler under kr. per år i vægtafgift. 4.3 Brændstofafgifter Benzin og diesel er pålagt energiafgift, CO2-afgift og NOx-afgift, og derudover skal den private forbruger også betale moms. Den samlede afgift på diesel er mindre end på benzin. EU har fastsat en minimumsbeskatning af brændstoffer på 2,67 kr. per liter for benzin og 2,45 kr. per liter for diesel. Tabel 1. Afgifter på brændstof. Kilde: Shell. Blyfri Benzin Kr. per liter Energiafgift 3,99 2,57 CO2-afgift 0,37 0,41 Diesel Kr. per liter NOx-afgift 0,042 0,046 Samlet afgift 4,33 2, Vejbenyttelsesafgift Lastbiler, lastvognstog mv. til vejgodstransport, med en tilladt totalvægt på 12 tons eller derover, skal betale vejbenyttelsesafgift. Afgiften betales for retten til benyttelse af vejnettet og gælder såvel danske som udenlandske lastbiler. Vejafgiften afhænger af lastbilens eller vogntogets samlede antal aksler og udstødningsnorm (EURO-normer, som regulerer emissioner af luftforurening, men ikke CO2-udslip). Ordningen gælder i Danmark, Sverige, Holland, Belgien og Luxemburg. 13

14 Tabel 2. Vejbenyttelsesafgifter. Kilde: SKAT Per år Med højst 3 aksler Udstødningsklasse Kr. Euro IKKE-EURO EURO I EURO II og renere Med mindst 4 aksler IKKE-EURO EURO I EURO II og renere Befordringsfradrag Fradraget i skatten er på 2,13 kr./km for transport mellem hjem og arbejde. Fradraget er baseret på normalafstanden og de faktiske antal arbejdsdage. Hvis man bor mindre end 12 km fra sin arbejdsplads, er der intet fradrag, og bor man i en afstand på over 120 km, er satsen 1,07 kr./km. Befordringsfradrag gælder for alle transportformer. Hvis man bor i en udkantskommune og kører over 120 km om dagen, er der et ekstra fradrag på 1,06 kr./km. Ekstra fradrag gælder også ved passage af Storebæltsbroen eller Øresundsbroen i bil (jf. tabel 3). Tabel 3. Befordringsfradrag Kilde: Skat. Brofradrag Transportmiddel Pr. passage 0-24 km Intet fradrag Storebæltsbroen Bil/Motorcykel 90 kr km 2,13 kr./km Tog/Offentlig transport 15 kr. Over 120 km 1,07 kr./km Øresundsbroen Bil/Motorcykel 50 kr. Over 120 km - for visse udkantskommuner 2,13 kr./km Tog/Offentlig transport 8 kr. Udkantskommuner fra Bornholm Brønderslev Faaborg-Midtfyn Frederikshavn Guldborgsund Hjørring Langeland Lolland Læsø Morsø Norddjurs Samsø Svendborg Tønder Vesthimmerland Ærø 14

15 4.6 Udvikling i provenu over de seneste år I Tabel 4 ses udviklingen i provenu fra transportsektoren. Det ses, at det samlede provenu er faldet med 12,6 mia. kr. mellem 2007 og Langt det største fald er sket i registreringsafgiften, og det er sket samtidigt med, at personbilsbestanden er vokset med ca personbiler. I Figur 1 ses den gennemsnitlige registreringsafgift per ny person eller varebil under 2 tons i de sidste 10 år. Tabel 4 Udvikling af provenuet fra skatter og afgifter fra 2005 til Kilde: Statistikbanken, Skat Mia. kr. Grøn ejer-/ 8,7 9,2 9,6 9,8 9,8 10,0 9,9 10,0 Vægtafgift Vejbenyttelses- 0,5 0,5 0,5 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 Afgift Miljøbidrag 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,1 0,2 0,1 Afgift benzin 9,4 9,3 9,2 8,9 8,7 8,0 7,7 7,4 Afgift diesel 8,1 8,2 8,5 8,9 9,0 8,6 9,5 9,2 Registrerings- 21,3 23,8 24,3 19,1 11,9 13,5 13,6 13,0 afgift Afgift af 2,0 2,1 2,1 2,0 1,9 1,9 1,7 1,6 ansvarsforsikringer I alt 50,1 53,1 54,3 49,2 41,9 42,5 42,9 41,7 Statens indtægt i kr. fra registeringsafgiften pr. nyregistret bil Registeringsafgift pr. bil Figur 1: Udviklingen i registreringsafgift per bil for person- og varebiler under 2 tons. 15

16 Særligt omlægningen af registreringsafgiften i 2007 har ført til, at provenuet fra bilbeskatningen er faldet med godt 10 mia. kr. per år. Der er fire primære årsager til dette fald i provenu: Registreringsafgiftens knækpunkt er sat ned, så selve afgiften er blevet reduceret for alle personbiler. CO2-differentieringen af afgiften sammen med mange energiøkonomiske biler på markedet har betydet, at registreringsafgiften er blevet mindre per bil. Leasing af biler blev hyppigere. Det betyder, at registreringsafgiften udskydes og ikke betales ved køb, men løbende over bilens levetid. De mere energiøkonomiske biler har et lavere brændstofforbrug og dermed et lavere afgiftsprovenu. 16

17 km pr. liter Klimavenlig transportbeskatning 5. Personbilers energieffektivitet Nye personbilers energieffektivitet er stadigt stigende. Danmark har allerede opfyldt EU's målsætning for 2015 om 130 g CO2/km i nye personbiler. Der er ikke en tilsvarende udvikling for de øvrige transportmidler, fordi der ikke er regulering eller oplysning om energieffektiviteten af lastbiler og varevogne. Udviklingen i energieffektivitet for nykøbte personbiler i Danmark ses i Figur 2. 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 Km pr. liter I alt Km pr. liter Diesel Km pr. liter Benzin 0,0 Figur 2. Udvikling i energieffektiviteten af solgte personbiler i perioden Kilde: Statistikbanken/EE1. I januar 2008 var den gennemsnitlige energieffektivitet for benzindrevne biler 16,1 km per liter. Fra april 2008 har den gennemsnitlige energieffektivitet for nye biler været over grænsen for fradrag i registreringsafgiften. I juni 2013 var den gennemsnitlige energieffektivitet for benzindrevne biler 21,3 km per liter. Til trods for udviklingen i energieffektiviteten for benzindrevne biler har der ikke været en regulering i fradragsgrænsen for registreringsafgiften. Energiklassificeringen på biler måtte i 2012 udvides, og i dag er den mest energieffektive benzinbil mærket A+++ og kører mindst 34,3 km per liter. Effekten af de energiøkonomiske personbiler i bilparken indfases naturligvis over en længere periode, men allerede i 2013 er næsten 50 % af bilparken købt efter Det kan derfor allerede ses på den gennemsnitlige energieffektivitet i bilparken, som er vist i Figur 3. 17

18 200 CO2 udledning i g/km i den danske personbilpark Figur 3: Den gennemsnitlige CO2-udledning fra den danske personbilpark, efter ECE kørecyklus Effekter af øget bilsalg og højere energieffektivitet for personbiler Kombinationen af omlægningen af registreringsafgiften i 2007 og tilgangen af mange energiøkonomiske personbiler på markedet har betydet en kraftig reduktion af prisen for energiøkonomiske små biler. Det har betydet, at bilsalget er steget, men også at den enkelte bil kører betydeligt længere på literen. Det er derfor interessant at se på, om denne udvikling samlet set har øget eller reduceret personbilernes samlede energiforbrug og CO2-udledning. Det helt præcise regnestykke kan vi ikke lave, da det kræver viden om, hvor meget den enkelte bil kører, og hvilken energiøkonomi den har, men vi prøver at tillempe et regnestykke for tegne de store linjer. Der blev som nævnt gennemført en større omlægning af registreringsafgiften i 2007, hvor afgiften, særligt for energiøkonomiske biler, blev reduceret, og der blev givet et tillæg registreringsafgiften for brændstoftunge biler. Da EUreguleringen af personbilers energiforbrug samtidig havde bragt en række energiøkonomiske modeller på markedet, fik denne regulering en stor effekt på personbilparkens energiforbrug i Danmark. I figuren nedenfor kan man se, hvordan køb og skrotning har udviklet sig over de seneste 10 år. 18

19 Der skete en kraftig stigning i salget af personbiler fra 2003 til 2005, hvilket sandsynligvis skyldes omlægning af registreringsafgiften, der gjorde det billigere at anskaffe sig en personbil. Det var særligt salget af personbiler til husholdningerne, der steg i denne periode. Antal Skrottede biler Personbiler i alt Personbiler i husholdningerne Personbiler i erhverv Figur 4: Udvikling i nyregistrerede og skrottede personbiler i perioden Kilde: Statistikbanken/BIL5 og miljøordning for biler. Udviklingen i det samlede antal af nyregistrerede personbiler dykkede i perioden , hvor Danmark var i økonomisk krise. Efter 2009 er der igen sket en stigning i salget af biler, og det samlede antal biler viser, at salget i 2011 var rekordhøjt, hvilket afspejler et boom i salget af små personbiler. Det er dog særligt salget af erhvervsbiler bl.a. biler til leasing - der har trukket det samlede bilsalg op indtil 2012, hvor faldet i erhvervsbiler og stigningen i private biler næsten udlignede hinanden. Den seneste udvikling skyldes formodentlig lukningen af det såkaldte leasinghul i begyndelsen af Fra 2000 startede skrotpræmieordningen, og siden er der blevet ført statistik over antallet af skrottede personbiler. Bestanden af personbiler i Danmark er vokset gennem de sidste 10 år. Fra 2005 til 2008 var der en stærk stigning i bestanden af biler, hvilket formentlig skyldes den generelle økonomiske situation. Der kan ses en lavere stigningstakt, men dog en stigning gennem hele kriseperioden. 19

20 Antal Figur 5. Udvikling i bestanden af personbiler. Kilde: Statistikbanken/BIL8. I Figur 2 sås det, at energieffektiviteten i nye biler steg fra 15 km/l i 2003 til 20 km/l i Bilparken voksede i samme periode fra knap 1,9 mio. personbiler til 2,2 mio. personbiler, som det ses af figuren ovenfor. For at belyse hvad denne udvikling har betydet for personbilparkens CO2- udledning, har vi med gennemsnitstal beregnet den samlede CO2-udledning år for år. Vi kender salget af nye biler for hvert år og CO2-udledningen fra de nye biler ifølge ECE-testen, der er den standard kørecyklus, som bilers brændstof forbrug måles efter. Vi kender desuden den samlede bestand af personbiler, gennemsnitsalder, fordelingen på diesel og benzin samt den gennemsnitlige årskørsel. Vi har forudsat, at det er de ældste personbiler, der skrottes samt, at biler, der er købt før 1998, har den samme gennemsnitlige energieffektivitet. Vi har derudover regnet med, at alle biler kører den gennemsnitlige årskørsel. Derudfra kan vi beregne CO2-udledningen fra personbilparken som et årligt gennemsnit. I nedenstående figur ses udviklingen: 20

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

Klimavenlig transport vejen derhen

Klimavenlig transport vejen derhen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Omlægning af registreringsafgiften

Omlægning af registreringsafgiften DI Omlægning af registreringsafgiften 1. Transporten er vital for den enkelte og samfundet Danmark hører til blandt de rigeste lande i verden. Den placering skal fastholdes. Derfor skal DI hele tiden arbejde

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt J.nr. 2012-518-0226 Dato:20. marts 2012 Til Folketinget - Transportudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 285 af

Læs mere

Analyse 8. januar 2015

Analyse 8. januar 2015 8. januar 2015 Lavere satser på Storebæltsbroen giver god mening Af Jens Hauch Aktuelt har Venstre foreslået, at der skal indføres en pendlerrabat på 40 pct. på Storebæltsbroen. Reaktionen fra regeringspartierne

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd , Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

en grøn bilbeskatning

en grøn bilbeskatning Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Vejen til en grøn bilbeskatning Dansk Elbil Alliances model til en grøn bilbeskatning Danmark har brug for en grøn bilbeskatningsmodel Transportsektoren

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

pr. liter for dieselbiler.

pr. liter for dieselbiler. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt 6. november 2014 J.nr. 14-4481639 Samrådsspørgsmål B - SAU alm. del Samrådsspørgsmål B Er ministeren enig i, at den måde, bilafgifterne

Læs mere

Afskaffelse af befordringsfradrag

Afskaffelse af befordringsfradrag Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

SØREN HAVE, 23 OKTOBER 2015

SØREN HAVE, 23 OKTOBER 2015 Billede fra www.skm.dk BÆREDYGTIG OMSTILLING AF BILBESKATNINGEN - HVORDAN KOMMER VI I GANG? SØREN HAVE, Kunne nogen ikke bare lave en el-cykelbil til 4 personer? Katrine, 8 år AGENDA 1 Hvorfor egentlig

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren.

Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren. Michael Soetmann Trafikministeriet Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren. (Indlæg ved trafikdage på Aalborg Universitet 19.-20. august 1996) 1. Den overordnede CO2-målsætning

Læs mere

Etablering af miljøzoner i Danmark

Etablering af miljøzoner i Danmark Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

CO₂emissioner fra personbiler og økonomiske styringsmidler en nordisk sammenligning

CO₂emissioner fra personbiler og økonomiske styringsmidler en nordisk sammenligning Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikafgifter og klimapåvirkning i de nordiske lande

Trafikafgifter og klimapåvirkning i de nordiske lande Trafikafgifter og klimapåvirkning i de nordiske lande Fremlæggelse for Embedsmandskomiteen 22. september 2008 Projektets formål At evaluere brug af afgifter som middel til at reducere bilers CO2-udslip

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI 04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. februar 2003 PE 319.416/11-18 ÆNDRINGSFORSLAG 11-18 Udkast til udtalelse (PE 319.416) Eija-Riitta Anneli Korhola

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Overordnede temaer DØRS er stærk og troværdig. Forpligter mht. dokumentation af anbefalinger

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24.

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24. NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.dk København 24. november 2011 Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg Analyse af udviklingen i beskatningen af

Læs mere

Bilsalget i december samt hele 2016

Bilsalget i december samt hele 2016 Bilsalget i december samt hele 2016 I 2016 blev der solgt det højeste antal af personbiler nogensinde. Der blev i alt solgt 222.924 nye personbiler i 2016, hvilket er det højeste antal i et kalenderår

Læs mere

Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk

Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk 1 Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk Opgave, formål I EU-kommissionens forslag af 23.1.8 til EU s energi- og klimapakke skal landenes CO 2 -udledning fra landbrug,

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten.

Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten. Kørselsafgifter for lastbiler bliver en dyr affære Resumé Regeringen vil indføre kørselsafgifter for lastbiler, så lastbiler fremover skal betale pr. km på det overordnede vejnet. Dansk Industri har gennemgået

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 København K Kerteminde d. 6. november 2015 Sendes på mail til juraogsamfundsoekonomi@skm.dk og nk@skm.dk

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 62 Offentligt J.nr. 2008-518-0023 Dato: 15. januar 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008

Læs mere

Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter

Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter v/ Adm. direktør Erik Østergaard, DTL TØF: Road Pricing og Kørselsafgifter 10. november 2011 Hvorfor kørselsafgifter? TØF: Road Pricing og Kørselsafgifter 2 10/11-2011

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

DANSK TRANSPORT UDEN KUL OG OLIE HVORDAN?

DANSK TRANSPORT UDEN KUL OG OLIE HVORDAN? DANSK TRANSPORT UDEN KUL OG OLIE HVORDAN? EN ANALYSE AF OG ET OPLÆG TIL DEBAT OM HVORDAN DANSK TRANSPORT BLIVER UAFHÆNGIG AF FOSSILE BRÆNDSLER INDEN 2050 Per Homann Jespersen ENSPAC, Roskilde Universitet

Læs mere

Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteministeriet, 2009-511-0035 den 21. april 2009 Høringssvar og kommentarer hertil Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentarer til bemærkninger Advokatsamfundet

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

Bilafgifter og energiforbrug

Bilafgifter og energiforbrug Bilafgifter og energiforbrug Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler Trafikdage Trafikdage 2008 2008 / 25. / 25. august august 2008 2008 / Side / Side 1 1 Rasmus Gravesen Tetraplan A/S

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift 2007/1 BSF 11 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Morten Homann (SF), Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF)

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler CVR-nr. DK 30 06 09 46 NOTAT 27. juni 2013 /TCJ Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler 1. Beskrivelse af virkemidlet Tiltaget omfatter

Læs mere

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 August 2007 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København K Udgivet august 2007 ISBN nr.: 87-90661-45-1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne er ikke nødvendigvis grønne Modelanalyse af en afgiftsomlægning bestående af Sænkning af registreringsafgiften Indførsel af en kørselsafgift Mogens Fosgerau Thomas C. Jensen Disposition Baggrund Model

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Martin Hellung-Larsen, Trafikstyrelsen, TØF konferencen om Kollektiv Trafik 6.-7. oktober

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 233 Offentligt J.nr. 2008-518-004040 Dato: 29. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april.

Læs mere

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000

Læs mere

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund

Læs mere

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Skatteudvalget L 217 - Bilag 4 Offentligt Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Kommentarer til forslag til omlægning af bilbeskatningen 1. Mangel på overgangsordninger Forslaget indeholder ikke

Læs mere

KAPITEL II BILBESKATNING, ULYKKER OG MILJØ

KAPITEL II BILBESKATNING, ULYKKER OG MILJØ KAPITEL II BILBESKATNING, ULYKKER OG MILJØ II.1 Indledning Et velfungerende transportsystem centralt for samfundet Gener ved bilkørsel Forskellige afgifter på biler og kørsel Et velfungerende transportsystem

Læs mere

Kommentarer til forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0)

Kommentarer til forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0) Internt DI-notat Til: Fra: Tine Roed/Skat MISV/DI Transport Kopi: Dato: 24. marts 2009 DI-Sagsnr.: Vedr.: Kommentarer til forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0)

Læs mere

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing transport (/transport) Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing DEBAT 19. august 2014 kl. 3:15 0 kommentarer TRANSPORTDEBATTEN: Det vil tage ca. seks år at etablere det juridiske og organisatoriske

Læs mere

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Beregninger af CO2-tiltag på transportområdet

Beregninger af CO2-tiltag på transportområdet Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr 8 2003 Beregninger af CO2-tiltag på transportområdet Arbejdsnotat Cowi A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings-

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere