Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund"

Transkript

1 Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse Baggrund I projekt Skolens fællesskaber er for alle inklusion i grundskolen er det ønsket at høre elevernes stemme i inklusionsdebatten. Det gælder såvel deres egne erfaringer som deres tanker og ideer til, hvordan inklusion på bedst mulig måde vil kunne fremmes. Mål med denne del af projektet Projektets fokus er primært elever i indskolingsalderen. Det er imidlertid vanskeligt for elever i den alder at forestille sig en skolegang, der er anderledes end den, de aktuelt er i. Det er derfor besluttet at opsøge input fra ældre elever såvel med som uden handicap og særlige behov. Målgruppe I den tidlige projektfase, blev det planlagt at afholde gruppeinterview med to-tre elever i et antal 9. klasser / afgangsklasser i såvel almindelige klasser som specialklasser. Dette blev iværksat, men på grund af den indtrufne lock-out af lærerne i april måned, blev det umuligt at gennemføre mere end et enkelt af disse interview. Da lockouten blev afsluttet, skulle eleverne i 9. klasse i gang med eksamen, og det derfor valgt at foretage interview med elever på lavere klassetrin (så vidt muligt 8. klasses niveau). Interview har fundet sted i 6 forskellige klasser. Der er i perioden april til juni 2013 foretaget interview med i alt 16 elever fra: 1 almindelig klasse på tvillingeskole (Grundskole, specialskole og centerafdeling) 1 specialklasse på tvillingeskole (Grundskole, specialskole og centerafdeling) 2 almindelige klasser på almene grundskoler (Grundskoler uden specialklasser) 1 specialklasse på almen grundskole (Grundskole med og uden specialklasser) A f r a p p o r t e r i n g i n t e r v i e w u n d e r s ø g e l s e Side 1

2 1 almindelig klasse på almen grundskole (Grundskole med og uden specialklasser) Metode Der benyttes semistruktureret interviewguide med 47 spørgsmål. Heraf er ca. 2/3 af spørgsmålene enslydende til alle elever, mens de resterende er målrettet elever i henholdsvis almindelig klasse og elever i specialklasse. Interviewguiden er afprøvet med henholdsvis en elev i en almindelig klasse og en elev i en specialklasse, som tidligere har gået i en almindelig klasse. Spørgsmålene i interviewguiden er inddelt i to hovedkategorier - Nuværende og Fremtid, og der er fire underkategorier - a) generelt, b) fagligt, c) socialt og d) omgivelser. Nuværende: a) Generelt: Hvordan er elevsammensætning, kendskab til andre elever med og uden handicap eller særlige behov og elevernes generelle indtryk af skolen? b) Fagligt: Hvilke erfaringer har eleverne, og hvordan agerer de i forhold til anderledeshed i faglige sammenhænge? c) Socialt: Hvilke erfaringer har eleverne, og hvordan agerer de i forhold til anderledeshed i sociale sammenhænge? d) Omgivelser: Hvilke indtryk har eleverne af skolens egnethed i forhold til elever med handicap eller særlige behov? Fremtid: a) Generelt: Hvordan er elevernes holdning til inklusion? b) Fagligt: Hvordan forestiller elever sig, at undervisningen kan tilrettelægges, så de oplever den inkluderende? c) Socialt: Hvordan forestiller eleverne sig, at der kan opnås en social kontekst, der opleves inkluderende af eleverne? d) Omgivelser: Hvilke omgivelsesmæssige forhold, mener eleverne, skal være til stede for at give mulighed for inkluderende skolegang for alle elever? Alle interview foretages i elevernes skoletid på deres respektive skoler. Der tages noter under interviewet og interviewet lyd-optages. Eleverne tilskyndes til at uddybe de stillede spørgsmål og til, at alle deltager i drøftelsen. Eleverne er gjort opmærksomme på, at deres svar vil blive behandlet anonymt, og de er såvel skriftligt som mundtligt orienteret om formålet med interviewene. De er bekendt med, at drøftelsen vil tage udgangspunkt i, at der frem over skal være flere elever med handicap og/eller særlige behov, der skal gå i de almindelige klasser, end det har hidtil været tilfældet. Efter hvert interviewet foretages en gennemlytning af lydmaterialet, og der foretages en kondensering. Meningsbærende tekst systematiseres ud fra overskrifterne i interviewguiden. Endvidere suppleres med eventuelle kategorier udsprunget ved analyse af samtalen. A f r a p p o r t e r i n g i n t e r v i e w u n d e r s ø g e l s e Side 2

3 Undervejs i gennemlytning af materialet er der søgt efter citater til brug i den afsluttende afrapportering. Resultater Resultaterne baserer sig på centrale temaer, som har vist sig gennem analyse af de udførte interviews. Der er på ingen måde tale om en beskrivelse af en sandhed om, hvordan elever med og uden handicap eller særlige behov ser på inklusion. Der er der imod tale om en beskrivelse af, hvordan de elever, der har deltaget i interviewene, beskriver deres dagligdag og deres overvejelser om inklusion. Venskaber og anderledeshed Elever, der skal beskrive, hvad der er godt ved at gå i deres klasse, nævner ofte venskaber og det sociale liv i klassen som det første. De oplever sammenhold og giver udtryk for, at alle har mindst én ven - muligvis ikke i klassen, men i hvert fald på skolen. Venskaber har derfor også stor betydning, når eleverne skal forestille sig en klasse, der inkluderer flere elever. Det betyder meget at have venner og at have nogen at føle sig på lige fod med. Hvis inklusion skal være vellykket, er det vigtigt at være opmærksom på, at: Man skal have noget at være fælles om fagligt eller socialt, og man skal..sørge for, at man hele tiden er sammen med nogen. At være sammen med elever, der er anderledes end én selv, er tilsyneladende ikke noget eleverne i de almindelige klasser forestiller sig vil give vanskeligheder så længe alle elever..kan opføre sig ordentligt. De giver dog udtryk for, at det kan være vanskeligt for elever med særlige behov at være i en almindelig klasse: Hvis man skal begynde i en almindelig klasse, skal man være meget social og have stor selvtillid. Det er vigtigt, at personen ikke har ondt af sig selv. Andre skal ikke føle, at det er synd for vedkommende. En elev i en almindelig klasse siger: Jeg kan egentlig ikke rigtigt se nogen fordele for dem. Jeg tror, de vil komme til at føle sig mere anderledes, når de går sammen med nogen, som der ikke har nogen sygdomme. Det ville blive svært for dem, tror jeg. En klassekammerat supplerer: Hvis man har vanskelige problemer, så tror jeg, det vil være svært. Elever fra specialklasserne er generelt mest skeptiske: Hvis jeg nu var et specialbarn og jeg så gik i en almindelig klasse så ville det ikke være særlig rart man føler sig jo ikke hjemme. En anden elev fra en specialklasse giver udtryk for bekymring for at blive mere ensom, hvis hun skulle være i en almindelig klasse: Jeg ville have det dårligt, jeg ville græde mere. En elev i en specialklasse giver udtryk for en bekymring i forhold til forståelse af anderledeshed på følgende måde: Hvis man har det dårligt psykisk, ville man have det dårligt i en almindelig klasse....det er meget dårligt, hvis de råber meget ikke fordi de vil råbe, det er bare fordi, der er noget, der er galt det er bare noget, de kommer til. En anden siger i forhold til personer, der er meget udadreagerende: Det kan godt virke sådan lidt voldsomt. Elever i specialklasserne er blevet spurgt om, hvad de tror, de andre elever kunne gøre, for at gøre det lettere at være i en almindelig klasse. En elev svarer: De skal være sammen med én og snakke med én og sørge for, at man er sammen med nogen og ikke holdes udenfor. De fleste elever beskriver, at det vil være lettest at etablere inkluderende undervisning ved skolestart. En elev siger: I de helt små klasser, der tror jeg ikke, de siger ikke noget til det. En anden elev fra en A f r a p p o r t e r i n g i n t e r v i e w u n d e r s ø g e l s e Side 3

4 specialklasse er lidt skeptisk i forhold til at starte i de helt små klasser: Jeg tror ikke, han er helt klar til det. Anderledes forholder det sig med forestillinger om inklusion i mellemskoleklasserne. Her er eleverne enige om, at der skal gøres noget særligt. En elev i en almindelig klasse omtaler inklusion i de mellemste skoleår således: Det ville være særlig svært i klasse. De ville være lette mobbeofre. En anden elev i en almindelig klasse siger om det, at være sammen med personer, der har et handicap eller særlige behov: Det kan være flovt i den alder, hvor man gerne skal være lidt sej og populær. En anden elev supplere med: De elever, der slet ikke er vandt til det når de kommer ind i en ny klasse. Hvis der pludselig er specialklasseelever, så er der nogen af dem, der skal spille smarte og være seje, som godt kunne finde på at gå efter de handicappede, fordi de er anderledes, og fordi de ikke er vandt til det. I den alder, skal man helst være som de andre. En elev beskriver klassens holdning på det tidspunkt således: En person, der klædte sig meget specielt og farvede sit hår og var lidt overvægtig og sad hele tiden og hørte musik Det blev sådan lidt: Hvorfor kan hun ikke bare være normal. Forestillingen om, hvordan det ville være at skifte fra en specialklasse til en almindelig klasse får en elev fra en specialklasse til at sige: Nogen gange så mister man sin ven altså hvis ens ven bliver i den anden klasse, man går fra. Flere elever giver udtryk for, at det er lettere nu, hvor de er blevet ældre. De er blevet mere modne og er ikke så fokuserede på, at alle skal være ens. Eleverne er meget delte i deres holdning til, hvorvidt der skal være flere elever med specielle behov i samme klasse. En elev i en specialklasse siger: Hvis der kun er én person, så er det jo, at den person er bare helt udenfor Hvis der kun er ét specialbarn, kan de bare mobbe den. En elev i en almindelig klasse er enig i dette: Hvis det var, at man skulle have en handicappet ud i en normal klasse, så skulle man have flere i samme klasse altså to for eksempel, så man har én, som sådan har oplevet det samme som én selv Ellers vil man føle sig anderledes og udenfor. En elev i en almindelig klasse har en anderledes holdning: Hvis der kom to ind fra en specialklasse, så ville folk nok bare tænke, at så kan de bare være sammen, så behøver vi ikke være sammen med dem. En anden elev er enig i dette synspunkt: Hvis der bare kommer to, vil de to jo være sammen. Én ville nemmere kunne optages i klassen. Lærerkapacitet Gode lærere bliver nævnt som en meget hyppig grund til, at det er godt at være i klassen. Elever i de almindelige klasser er imidlertid bekymrede for, om det går ud over deres undervisning, hvis der skal være flere elever med handicap eller særlige behov i klassen. Dette er også en overvejelse elever i specialklasserne har, da de er bevidste om, at de har behov for mere lærerstøtte end de elever, der normalt går i de almindelige klasser. I fire af de interviewede klasser er noget af det første, eleverne nævner, at inklusion medfører behov for mere end én lærer i klassen. En elev i en almindelig klasse siger: Jeg tror også, der skal være to lærere i klassen. Det er ikke fair for os, hvis lærerne skal til at bruge ekstra meget tid på de andre elever, så vi ikke får ordentlig undervisning. En anden elev supplerer med: I forvejen, synes jeg, så har man meget med at se på det midterste niveau og så glemme både dem, der er i den ene og den anden ende. Det fordrer altså en endnu større grad af undervisningsdifferentiering, end tilfældet er i dag. Også opmærksomheden på tiden til den enkelte elev får kommentarer med på vejen. En elev fra en almindelig klasse siger: Der er brug for meget omsorg, så der ikke er så meget for de andre elever. A f r a p p o r t e r i n g i n t e r v i e w u n d e r s ø g e l s e Side 4

5 De ekstra personer i en klasse kan imidlertid blive et problem. En elev i en almindelig klasse siger: Jeg tror også, det ville være lidt kaotisk måske, hvis der render to lærere rundt og der er én, der sidder i kørestol eller én, der hele tiden render rundt, og så sidder der tyve andre elever, som måske nogen af dem... måske nogen også ind i mellem har lidt svært ved tingene. Det bliver sådan lidt voldsomt, måske. Ikke kun antallet af lærere er vigtigt; eleverne giver også udtryk for, at det er..vigtigt med gode lærere og at:..lærerne skal være uddannet til det. og de skal have noget tålmodighed. En elev forklarer det således: Pædagogikken i at være lærer, den bruger man egentlig ikke så meget i at undervise, som man burde gøre Når man ikke har en sygdom, kan man godt bare koncentrere sig om det, læreren siger, uden det behøver at være særlig pædagogisk. Det skulle være mere pædagogisk den måde, lærerne siger tingene på. En elev i en specialklasse siger til, hvad lærerne skal være særligt opmærksomme på: De skal give dem ordentlige redskaber, som de kan bruge. De skal ikke give dem noget fra den klasse af, de går i. De skal give dem noget, som er lidt nemmere sådan det er, de kan lære noget. Og så skal de også være lidt mere for den person og så give dem lidt mere hjælp. En anden elev supplerer: Det kan de jo ikke, når de har tyve andre elever. Flere elever fremhæver, at det også er meget vigtigt, at lærerne føler ansvar for, at det sociale fællesskab fungerer godt i klassen, hvis inklusion skal være vellykket. Faglighed og læring Mange af eleverne går op i vigtigheden af at lære noget. En elev i en specialklasse, som tidligere har gået i en almindelig klasse, fremhæver om sin nuværende klasse, at: Der er dejligt, at lærerne kan hjælpe en hvis man er i en normal klasse, kan man ikke få så meget hjælp, for så skal de lige hjælpe alle de andre elever. Flere elever i såvel almindelige som specialklasser nævner, at elever med handicap eller specielle behov sandsynligvis vil lære mere, hvis de går i de almindelige klasser. En elev i en specialklasse siger: De får lov at have de timer, som almindelig elever får lov til..altså.. de lærer mere. Nogle elever i specialklasserne er imidlertid bekymrede for, om de har tilstrækkelig faglig viden til at kunne gå i en almindelig klasse. En bekymring kan være: At man ikke staver så godt... At man ikke er så god til at udtale ordene. En anden elev i en specialklasse siger: Det tror jeg ikke, jeg kunne klare. En elev i en almindelig klasse siger: De skal være kloge nok... altså sværhedsgraden Det skal ikke være alt for svært, men det modsatte det skal heller ikke være alt for let, så man ikke lærer noget. Nogle elever mener, at det vil være dårligt med højere grad af inklusion for såvel elever med som uden handicap eller særlige behov. Elever i de almindelige klasser er som tidligere nævnt bekymrede for, om eleverne med særlige behov kommer til at kræve for meget af lærernes opmærksomhed, og at der derfor bliver mindre tid til at undervise resten af klassens elever. En elev siger: Der skal også være plads til dem, der ikke har særlige behov. Uro i klassen er også et tema, der fylder for flere af eleverne. De giver udtryk for, at de ville blive irriterede og have svært ved at koncentrere sig, hvis der var elever i klassen, der larmede meget. En elev i en specialklasse fremhæver det som en fordel, at den nuværende klasse er lille og at der dermed er mindre larm i klassen. Flere elever påpeger, at det er væsentligt, at en elev med særlige behov er motiveret for at lære noget, ellers vil det ikke kunne fungere i en almindelig klasse. En elev i en almindelig klasse er ikke fortaler for mere inklusion, men fremhæver, at specialklasser på de almindelige skoler er..en super ide, så elever kan skifte mellem at være i en almindelig klasse og en specialklasse alt efter behov og faglig kunnen. A f r a p p o r t e r i n g i n t e r v i e w u n d e r s ø g e l s e Side 5

6 De fleste elever opfatter det som uproblematisk, hvis en elev i klassen har brug for at få hjælp til noget fagligt. Det er de vandt til, og der bliver ikke set skævt til de elever, der har behov for hjælp, så længe det ikke påvirker dem selv. Der er mest fokus på, hvad det betyder for eleven, der modtager ekstra støtte. En elev i en almindelig klasse fremhæver, at det kan føles ubehageligt at modtage ekstra hjælp: Man føler sig sådan lidt Helt ærligt, kan jeg ikke finde ud af noget, og en elev i en specialklasse siger: Det er træls. Man bliver selv sur. Der er forskel på, hvilke elever interviewpersonerne opfatter nemmest vil kunne fungere i en almindelig klasse. Flere nævner, at det vil være vanskeligt for en elev med autisme, fordi der foregår så mange spontane ting i en klasse. Nogle nævner at det vil være sværest, hvis man har et synligt handicap, mens andre mener, at det vil være sværest for personer med et mentalt handicap i klasseværelset og for personer med et fysisk handicap i frikvartererne. Viden og forventninger Inklusion kan give mere viden om forskellighed. Flere elever fremhæver, at det kan medvirke til at lære andre personers behov at kende, og at det kan være med til at modne såvel elever uden som med handicap eller særlige behov. En elev siger: Dem, der har et handicap, de udvikler sig mere socialt. En anden siger: Jeg tror, det kunne være sundt for børn at se, at der også er anderledes mennesker i denne her verden - at alle ikke bare gå rundt på to ben og kan tænke selv. En siger: Når man går i klasse med nogen, så vokser man ligesom op med dem i en tidlig alder. Og så lærer man dem også sådan på forhånd at kende. Det er ikke et tabu, for eksempel. For at sikre den bedst mulige inklusion fremhæver flere elever, at der er behov for viden. Det gælder for såvel lærere som elever. Lærerne skal sætte sig ind i, hvilke specielle behov eleverne har, og de skal give den viden videre til eleverne: De skal fortælle dem, der går der, at man skal være ordentlige overfor dem, der er anderledes. En elev siger om, hvad lærerne skal gøre: man skal behandle dem lige selvfølgelig hvis der er nogen, der har nogen særligt store behov sådan at der ikke er særbehandling, det er heller ikke i orden og videre: det vil være lidt pinligt måske, at de andre så, at jeg fik særbehandling. En elev i en almindelig klasse siger: Måske er der mange i vores alder, der ikke vil have forståelse for situationen, fordi man ikke ved så meget om handicappet eller det, der gjorde personen anderledes. Flere elever giver udtryk for, at det er vigtigt at have forståelse for, hvordan eleverne med særlige behov har det, så man forstår hvorfor de gør, som de gør. En elev siger: Jeg tror, det er rigtig vigtigt at vide, hvad de fejler, fordi, hvis det er autister, der kommer ind, så kan man ikke bare sige lige pludselig, at nu gør vi lige noget helt andet det ved jeg, det går ikke. Det kræver stor åbenhed fra de elever, der har et handicap eller særlige behov. En elev siger om elever med særlige behov: De kunne måske fortælle lidt om deres handicap, sådan at vi kunne forstå det. En klassekammerat supplerer med: måske ikke bare sige, Jeg var anderledes jeg kan ikke gøre noget for jer. Det er mig, der skal have hjælp her... måske også sige: Jeg kan sgu godt så man også kan give noget. Ved at få større viden, giver eleverne udtryk for, at de bedre vil kunne forstå, hvorfor nogle elever agerer anderledes end forventet, og at det vil give mulighed for at finde ud af, hvordan de selv skal håndtere anderledeshed. A f r a p p o r t e r i n g i n t e r v i e w u n d e r s ø g e l s e Side 6

7 Opsamling Inkluderende undervisning kan i de interviewede elevers optik både være positivt og negativt. De negative forestillinger fylder mest; til en vis grad hos eleverne i de almindelige klasser og i lidt højere grad hos eleverne i specialklasserne. Eleverne giver udtryk for, at der generelt kan blive en større forståelse i samfundet for anderledeshed, og elever med specielle behov kan få mulighed for bedre faglighed udvikling og en større social accept. Eleverne er imidlertid også skeptiske og påpeger, at der er stor risiko for, at elever med handicap eller særlige behov vil føle sig mere anderledes eller blive holdt udenfor fællesskabet. Der er endvidere stor bekymring for, at det vil være for vanskeligt fagligt for elever med handicap eller særlige behov at gå i en almindelig klasse. Der er en lang række udfordringer, hvis inklusion ifølge eleverne skal kunne fungere, hvilket kræver bedre samfundsmæssige muligheder og en aktiv indsats fra såvel lærere som elever. Der skal være mere end én lærer i klassen for at give mulighed for, at elever med særlige behov kan få den ekstra støtte, de har brug for uden at det betyder mindre undervisningstid eller undervisningskvalitet til de øvrige elever. Lærerne skal være bedre uddannet, da det kræver en anderledes indsigt og bevidsthed at undervise elever med så forskellige behov. De skal sikre relevant undervisning til alle elever, og behovet for yderligere undervisningsdifferentiering vil være til stede. Lærerne skal være meget bevidste om ikke at lave negativ forskelsbehandling. De skal have opmærksomhed på klassens sociale trivsel, så eksklusion eller mobning af elever, der har et handicap eller særlige behov undgås. Særligt i de mellemste skoleår, vil der være risiko for dette. Både elever med og uden handicap eller særlige behov skal være åbne overfor anderledeshed og nysgerrige på at lære hinanden at kende. De skal have meget opmærksomhed på fællesskaber og venskaber og på, at alle elever skal have nogen, at have fælles berøringsflader med. De fleste elever påpeger, at inkluderende undervisning bør begynde ved indskolingen, og at det vil være vanskeligst i de mellemste skoleår. For såvel lærere som elever kræver inklusion åbenhed og viden om særlige behov hos alle elever. Dette er nødvendigt for at give forståelse for anderledeshed og for at kunne agere i forhold til dette. Ann-Lisbeth Højberg Ergoterapeut / Master i Social Integration A f r a p p o r t e r i n g i n t e r v i e w u n d e r s ø g e l s e Side 7

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Velkommen til trivselsmøde i 0.B

Velkommen til trivselsmøde i 0.B Velkommen til trivselsmøde i 0.B Samarbejde fordi sammenhold omkring børn giver sammenhold mellem børn fordi jeres samarbejde kan forebygge ensomhed, isolation og mobning blandt børnene fordi det skaber

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

BILAGSRAPPORT. 10 Salling Efterskole Skive Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. 10 Salling Efterskole Skive Kommune. Termometeret BILAGSRAPPORT 1 Salling Efterskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige

Læs mere

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.) Resultater fra den nationale trivselsundersøgelse Spørgsmål til 0.-3. trin 10 9 8 7 6 1. Er du glad for din skole? 5 1 landet 0-3 0-3 3% 3% 2% 3% 2% 15% Ja, lidt 26% 32% 34% 36% 28% 38% Ja, meget 71% 65%

Læs mere

Inklusion i foreningslivet

Inklusion i foreningslivet Inklusion i foreningslivet Oplæggets struktur Hvorfor er der vigtigt Hvad er problemet? I hvor høj grad deltager mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Hvilke barrierer er der? Kan vi flytte

Læs mere

En stor del af eleverne svarer, at de er glade for at gå i skole og, at de er glade for deres klasse

En stor del af eleverne svarer, at de er glade for at gå i skole og, at de er glade for deres klasse Undervisningsmiljøundersøgelse Indskolingen 0.-3. årgang Positive Udsagn. En stor del af eleverne svarer, at de er glade for at gå i skole og, at de er glade for deres klasse En stor del af eleverne svarer,

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Folkeskoleelevernes trivselsmåling 2015

Folkeskoleelevernes trivselsmåling 2015 Folkeskoleelevernes trivselsmåling 2015 Den 28. april 2015 Med folkeskolereformen fulgte et nationalt mål om, at elevernes trivsel skal styrkes. Elevernes trivsel skal måles årligt på alle skoler ved trivselsmålingen,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Svarfordeling på trivselsspørgsmål, klassetrin, Aalborg, 2014/2015

Svarfordeling på trivselsspørgsmål, klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling på trivselsspørgsmål, 0.-3. klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn, 0.-3. klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling, Aalborg Kommune og hele

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

Afstemning #DCHår CH smød år e2015

Afstemning #DCHår CH smød år e2015 Afstemning Så længe afstemningen er åben, kan du skifte mening. blinker ved afstemning bruges ikke Hvem er vi? Vælg køn 58,4% 1) Mand 2) Kvinde 41,6% Mand 1 2 Kvinde Hvem er vi? Hvor kommer du fra i landet?

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Sædding Efterskole Ringkøbing-Skjern Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Sædding Efterskole Ringkøbing-Skjern Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Sædding Efterskole Ringkøbing-Skjern Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal

Læs mere

Et bedre tilbud om SFO til færre penge

Et bedre tilbud om SFO til færre penge Et bedre tilbud om SFO til færre penge Efter sommerferien falder prisen for en SFOplads med 390 kroner, og derved bliver det mærkbart billigere at have sit barn meldt ind i Vamdrup SFO. Det får ikke SFO

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Trivsel i folkeskolen, 2015

Trivsel i folkeskolen, 2015 Trivsel i folkeskolen, 2015 Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret BILAGSRAPPORT Vester Mariendal Skole og Undervisscenter Termometeret Læsevejled Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes

Læs mere

Afd. 3 uvm-undersøgelse

Afd. 3 uvm-undersøgelse Indhold Indhold... 1 Information... 3 Besvarelser medtaget i denne rapport... 3 Fysiske: Inventar... 4 Bordet du sidder ved i klassen, passer det godt til dig?... 4 Får du ondt i ryggen, når du sidder

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Er du glad for at gå i skole?

Er du glad for at gå i skole? 1 UNDERVISNINGSMILJØVURDERING April 2 Lyne Friskole har foretaget ny undervisningsmiljøvurdering og denne gang har vi valgt at foretage den blandt skolens yngste elever, fra Børnehaveklassen til og med

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Udarbejdet Juni 2013 og gyldig frem til juni 2016 Lundebakkeskolens UMV er udarbejdet ved hjælp af UMV-spørgeskema-skabelonen på klassetrivsel.dk Undersøgelsen

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

UVM Sparkær skole. Fysiske: Inventar. Side 1 af 19. Bordet du sidder ved i klassen, passer det godt til dig?

UVM Sparkær skole. Fysiske: Inventar. Side 1 af 19. Bordet du sidder ved i klassen, passer det godt til dig? UVM Sparkær skole Fysiske: Inventar Bordet du sidder ved i klassen, passer det godt til dig? Får du ondt i ryggen, når du sidder ned ved dit bord i timerne? Side 1 af 19 Sidder du godt på din stol i klasseværelset?

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Uddrag fra HE rapport

Uddrag fra HE rapport Uddrag fra HE rapport Tabel A viser elevernes vurdering af, om de føler de har oplevet et anderledes skoleår i forhold til deres tidligere skoleår i folkeskolen. Tabel A Føler du at du har oplevet et anderledes

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Center for Børn & Undervisning. Den nationale trivselsundersøgelse 2015. Bilag til Uddannelsesmødet den 24. juni 2015

Center for Børn & Undervisning. Den nationale trivselsundersøgelse 2015. Bilag til Uddannelsesmødet den 24. juni 2015 Center for Børn & Undervisning Bilag til Uddannelsesmødet den 24. juni 2015 Dato 17. juni 2015 Notat udarbejdet af: Finn Sonne Holm Den nationale trivselsundersøgelse 2015 Den samlede spørgerammer for

Læs mere

Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen

Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen I medfør af 56, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 [som ændret ved...], fastsættes: 1. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen

Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Data er sidst opdateret 03.02.2011 16:50:38 Antal besvarelser: 2433 af 2720 for udvalg: 2010 - T1 - Nationalt - 9.klassetrin Antal besvarelser: 71 af 71 for udvalg: 2010 - T1 - Hjemly Idrætsefterskole

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Nilen Privat Skole Aarhus Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Nilen Privat Skole Aarhus Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Nilen Privat Skole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Th. Langs Skole Silkeborg Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Th. Langs Skole Silkeborg Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Th. Langs Skole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige fordeling

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Undervisningsmiljøvurdering efterår 2013 c+d. Klostermarken Skole Slagelse Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Undervisningsmiljøvurdering efterår 2013 c+d. Klostermarken Skole Slagelse Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Undervisningsmiljøvurdering efterår 2 c+d Klostermarken Skole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Dragør Skole Dragør Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. Dragør Skole Dragør Kommune. Termometeret BILAGSRAPPORT Dragør Skole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige fordeling

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Børnemiljøvurdering SFO Sydskolen afdeling Asnæs.

Børnemiljøvurdering SFO Sydskolen afdeling Asnæs. Børnemiljøvurdering SFO Sydskolen afdeling Asnæs. En dårlig dag er når vi er uvenner (Citat barn) En god dag er når jeg leger med mine venner i sandkassen.. (Citat barn) 1 Beskrivelse af rammerne om børnemiljøvurdering.

Læs mere

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Randers 18/12/2014 Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Følgende udtalelse er lavet af personalet i skolens specialklasser og vedtaget i MED-udvalget på Tirsdalens

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde mellem lærer og pædagog

Tværprofessionelt samarbejde mellem lærer og pædagog Tværprofessionelt samarbejde mellem lærer og pædagog Indholdsfortegnelse Indhold... 1 Indledning... 2 Problemstilling... 2 Metode... 3 Bestemmelser omkring samarbejdet mellem lærer og pædagog... 3 Voldum

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Holdninger hvor står vi?

Holdninger hvor står vi? Holdninger hvor står vi? Sekretariatschef Andreas Jull Sørensen, Det Centrale Handicapråd BAGGRUND Enheden for Antidiskrimination og Det Centrale Handicapråd er gået sammen om en holdningsundersøgelse.

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljøvurdering Engelsborgskolen 2008 Hold: 6.c Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 8 Er du glad for din skole? 18 / 69.23% Ikke så tit, slet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer?

Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer? Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer? Temadag på Knudshoved Kursuscenter den 22. januar 2014 - Røgfrihed for alle Program Kl. 10.00-10.30: Velkomst, præsentation

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Test jeres klasse: Er du en god kammerat?

Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Inklusion og Eksklusion

Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13 Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13 Indhold Indhold... 1 Blandet... 4 er du tilfreds med at gå på Rathlouskolen?... 4 vil du anbefale en ven at gå på Rathlouskolen?... 5 Føler du, at skolen hjælper dig

Læs mere

Inklusionsundersøgelse. Allerød Hørsholm Lærerforening Kreds 29

Inklusionsundersøgelse. Allerød Hørsholm Lærerforening Kreds 29 Inklusionsundersøgelse Allerød Hørsholm Lærerforening Kreds 29 Elever med særlige behov Er der i dine klasser elever med faglige, sociale eller adfærdsmæssige problemer? Har du elever i dine klasser, som

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

2. Kom evt. med andre handlingsforslag som jeres diskussion har inspireret til.

2. Kom evt. med andre handlingsforslag som jeres diskussion har inspireret til. Sådan gik det til fælles forældremøde den 26. oktober! I alt ca. 100 forældre og medarbejdere mødte frem for at drøfte resultatet af den store forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemførtes i august

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Undersøgelsen har været delt op i to undersøgelser én for 4-9. klasse og én for 3. klasse.

Undersøgelsen har været delt op i to undersøgelser én for 4-9. klasse og én for 3. klasse. Resultatet af den første nationale trivselsundersøgelse for eleverne Undersøgelsen har været delt op i to undersøgelser én for 4-9. klasse og én for 3. klasse. Overordnet set går det rigtig godt på skolen.

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Tallerupskolen Assens Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. Tallerupskolen Assens Kommune. Termometeret BILAGSRAPPORT Tallerupskolen Termometeret Læsevejled Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige fordeling

Læs mere

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole.

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. 1. Del omhandler efterskoleopholdet generelt. 2. Del omhandler undervisningen på Hardsyssel efterskole. 3. Del omhandler skolens værdigrundlag. 1. del 1. Hvor

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008

Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008 Virtuel undervisning 1 Side 1 af 7 1v Helsingør Gymnasium Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008 Oversigt over spørgsmål 1. Var opgaven i engelsk af passende længde? 2. Var opgaven i engelsk

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere