Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2015

Transkript

1 Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2015 Få de nyeste opdateringer reglerne for personalegoder 2015

2 Udgiver: PwC Ekspedition: Strandvejen 44, 2900 Hellerup Produktion: Antistandard, M&C Tryk: Cool Gray A/S Oplag: ISBN: Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab tager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser base - ret publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab ikke tager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I dette dokument refererer PwC til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed.

3 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Arbejdsgiverens indberetningsog indeholdelsespligter 6 Hovedaktionærers frie goder 8 Omvendt betalingspligt mobiltelefoner mv. 10 Regler for personalegoder A-Z Arbejdsgiverbetalt transport 13 Avis 14 Bagatelgrænserne 16 Beklædning 18 Bonuspoint/Rejser med flyselskaber 19 Computere 20 Firmabil 22 Firmasport og motionsfaciliteter 30 Flytteudgifter 31 Fortæring ved overarbejde 32 Fratrædelsesgodtgørelse 32 Gaver 33 Helårsbolig 35 Internet-/Bredbåndsforbindelse 37 Jagt 39 Jubilæumsgratiale 39 Kaffe-, te- og frugtordninger 40 Kantineordninger 41 Kontingenter 43 Kreditkort til medarbejdere 44 Kunstforening 44 Lystbåd 45 Massage, zoneterapi, akupunktur mv. 47 Parkeringsbøder og færdselsbøder 47 Parkeringsplads 48 Personaleforeninger 48 Personalelån 49 Personalesammenkomster 50 Rabatter og indkøbsordninger 51 Rejser 53 Skærmbriller 54 Sommerbolig 55 Sponsorbilletter 57 Sundhedsforsikringer og -ordninger 58 Sundhedstjek 60 Syge- og ulykkesforsikringer 61 Telefon 62 Tyverialarm 64 Uddannelses- og kursusudgifter 65 Vaccination 67 Skema over personalegoder A-Z 68

4 Indledning 4 Personalegoder 2015

5 Velkommen til Personalegoder 2015 Personalegoder er PwC s årlige publikation, der giver dig overblik, inspiration og viden om de gældende regler for beskatning af personalegoder. Foruden en generel gennemgang af personalegoderne har vi i år valgt igen at sætte særligt fokus arbejdsgivers indberetningspligt, da reglerne for indberetning af fx personalegoder kan synes vanskelige, ligesom manglende eller ukorrekt indberetning kan straffes med bøde. Ydermere ser vi, at der stilles skærpede og dermed større krav til hovedaktionærers dokumentation for at undgå beskatning, når et gode som fx en fri bil stilles til rådighed, set i forhold til andre ansatte. Sidst, men ikke mindst, ser vi de særlige momsregler ved omvendt betalingsforpligtelse mobiltelefoner mv. Indberetningspligten SKAT har fortsat fokus arbejdsgivers indberetning af oplysninger om personalegoder og løn, og indberetningspligten indgår således som et led i SKATs indsatsplan for de kommende år. I den forbindelse varsler SKAT flere arbejdsgiverkontroller, så alt i alt vil 2015 være et godt tidspunkt til at gennemgå de personalegoder, som tilbydes i virksomheden, og samtidig få sikret, at indberetningen sker korrekt. Indberetning og den skattemæssige behandling af visse persona legoder er dog stadig behæftet med nogen tvivl hvordan skal fx belønningsgaver behandles og hvad med de mere periodiske gaver? Hertil kommer, at arbejdsgiver kan blive lagt bøder, hvis der er tale om mangelfuld indberetning af fx lønoplysninger og oplysning om tildelte goder, hvis forseelsen af SKAT takseres som værende forsætligt eller af groft uagtsom karakter. Bøden fastsættes ud fra antal ansatte i virksomheden. Der er således mange årsager til at holde sig opdateret, hvilke regler der gælder. Bagerst i denne publikation finder du et skema, som giver dig overblik over indberetnings reglerne mv. Vær opmærksom, at der kan være undtagelser til hovedreglerne. Hovedaktionærers frie goder For hovedaktionærer gælder der særlige og ofte strengere regler om værdiansættelse og beskatning af personalegoder end for øvrige medarbejdere. Der er desuden tale om en rådighedsbeskatning, hvilket vil sige, at der skal ske beskatning, uanset om godet faktisk benyttes af hovedaktionæren eller ej. Ønsker hovedaktionæren at undgå beskatning, skal han/hun derfor være meget opmærksom, hvilke krav SKAT og domstolene stiller til dokumentation, hvis hovedaktionæren skal kunne afkræfte formodningen for, at godet står til privat rådighed. I praksis har det nemlig vist sig endog ganske vanskeligt at rette op fodfejl i disse sager. Omvendt betalingspligt mobiltelefoner mv. De nye momsregler om national omvendt betalingspligt mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc er, bærbare computere mv. medfører, at det for disse produkter i en række situationer nu er køberen fremfor sælgeren, der er ansvarlig for at indberette og indbetale salgsmomsen til SKAT. Vi har i en særskilt artikel set de udfordringer, de nye regler giver for køber og sælger. Firmabiler I Personalegoder 2015 beskriver vi helt generelt reglerne for beskatning af fri bil. Men for netop firmabiler gælder en række særregler og undtagelser fra beskatningen, særlige leasingformer mv. og derfor foreligger der primo 2015 en ny udgave af Firmabiler. Her er skatte-, moms- og afgiftsregler for firmabiler mere detaljeret beskrevet. Vi håber, at Personalegoder 2015 skaber værdi for dig, og vi vil altid gerne høre fra dig, hvis du har ideer til, hvordan vi kan gøre den endnu mere relevant og anvendelig. Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse med publikationen. Lone Bak T: E: lnb@pwc.dk Skat Søren Bech T: E: sbc@pwc.dk Skat Søren Erenbjerg T: E: ser@pwc.dk Skat Tinna Bohn Voigt T: E: tla@pwc.dk Moms Tanya Honoré Schultz T: E: tyh@pwc.dk Skat Rasmus Lindhardt T: E: rli@pwc.dk Skat Personalegoder

6 Arbejdsgiverens indberetnings- og indeholdelsespligter 6 Personalegoder 2015

7 Det kan være vanskeligt for arbejdsgivere at administrere den skattemæssige behandling af personalegoder. Afhængig af godets karakter og værdi skal man som arbejdsgiver vurdere følgende: Er godet skattepligtigt? Skal der ske indberetning? Skal der ske indeholdelse af A-skat og AM-bidrag? Hvorledes skal godet værdiansættes? Udgangspunktet er, at alle personalegoder er skattepligtige. Der er dog en række undtagelser til denne hovedregel. Der er således forskellige bagatelgrænser, der gør, at visse goder ikke er skattepligtige. Ligeledes er visse goder, der ydes som led i den almindelige personalepleje, skattefri for medarbejderne. På samme måde er udgangspunktet, at skattepligtige personalegoder skal indberettes til SKAT. Der er dog væsentlige undtagelser til denne regel, idet arbejdsrelaterede goder samt mindre private goder er undtaget fra indberetningspligten. Derudover er visse andre personalegoder specifikt undtaget fra indberetningspligten. Ved sondringen af om et gode er A- eller B-indkomst, er hovedreglen, at personalegoder er B-indkomst, medmindre de specifikt er gjort til A-indkomst, som eksempelvis fri bil og fri telefon. Desuden kan der ske en ændring af et personalegodes status fra B-indkomst til A-indkomst, hvis der reelt er tale om, at arbejdsgiver betaler en privat udgift for medarbejderen. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis medarbejderen selv bestiller et gode hos en tredjemand, og arbejdsgiveren derefter betaler regningen eller refunderer medarbejderens udgift. Risiko for bøder, hvis indberetningsog indeholdelsespligten ikke bliver overholdt Vores erfaring viser, at det langt fra er alle virksomheder, der kender til og dermed heller ikke kan leve op til de indberetningsog indeholdelsesforpligtelser, som arbejdsgiver har i forhold til personalegoder, ydet til deres medarbejdere. I stort omfang skyldes det kompleksiteten af reglerne dette område. Manglende kendskab til reglerne fritager dog ikke fra arbejdsgivers forpligtelser, og manglende efterlevelse af reglerne kan således få alvorlige konsekvenser for såvel medarbejderen som arbejdsgiveren. En følgevirkning af manglende overholdelse af reglerne vil først og fremmest være, at medarbejderne får ekstraregninger fra SKAT, fordi det gældende gode i første omgang ikke var oplyst til SKAT, eller fordi der ikke var indeholdt korrekt A-skat. For arbejdsgiver er der indført regler, der betyder, at der ved manglende indberetning til SKAT kan lægges store bøder. Bøder for manglende indberetning udgør således kr. for virksomheder med ganske få medarbejdere, mens bøder til virksomheder med hundrede medarbejdere som udgangspunkt kan beløbe sig til kr. pr. fejl. Bødestørrelsen afhænger således ikke kun af undladelsens alvorlighed, men også af virksomhedens størrelse. For virksomheder med mange ansatte, der laver flere indberetningsfejl, kan der således blive tale om et væsentligt bødebeløb. Hvis man som arbejdsgiver ikke indeholder A-skat af A-skattepligtige personalegoder, vil arbejdsgiver hæfte for den manglende skattebetaling. Det betyder, at SKAT kan henvende sig direkte til arbejdsgiveren med krav om betaling af den for lidt indeholdte SKAT. Manglende indeholdelse af A-skat for personalegoder, der er gjort til A-indkomst, kan ligeledes medføre, at der lægges bøder til arbejdsgiveren. Afhængig af om der er tale om uagtsomme eller forsætlige forhold, kan bødestørrelsen udgøre op til det dobbelte af den manglende indeholdte A-skat. Der kan således alt i alt blive tale om endog ganske væsentlige bøder, især hvis der er tale om eksempelvis fri bil eller helårsbolig og sommerbolig til hovedaktionærer. For at gøre ondt værre skal det afslutningsvist nævnes, at man som arbejdsgiver ikke har mulighed for at få fradrag for udgifter til bøder for manglende indeholdelse eller indberetning. Som udgangspunkt skal der ikke betales AM-bidrag af personalegoder. Også dette område er der imidlertid undtagelser. Således skal der betales AM-bidrag af goder, der er gjort til A-indkomst. Endvidere er visse goder til hovedaktionærer og personer med væsentlig indflydelse egen aflønning AM-bidragspligtige. Vores erfaring viser, at det langt fra er alle virksomheder, der kender til og dermed heller ikke kan leve op til de indberetnings- og indeholdelses forpligtelser, som arbejdsgiver har i forhold til personalegoder, ydet til deres medarbejdere. I stort omfang skyldes det kompleksiteten af reglerne dette område. Personalegoder

8 Hovedaktionærers frie goder 8 Personalegoder 2015

9 For hovedaktionærer gælder der særlige beskatningsregler. Således er der en skærpet beskatning, hvis hovedaktionæren eller hovedanpartshaveren bor i selskabets helårshus eller har fået stillet selskabets sommerhus til rådighed. Den skærpede beskatning blev indført i 2000 efter tvudsendelsen De riges paradis, som rullede over skærmen i 1999 Danmarks Radio. I udsendelsen blev der sat fokus hovedaktionærers beskatning af fri bolig, sommerbolig samt fri båd. Ydermere er det en rådighedsbeskatning og ikke beskatning ud fra den faktiske benyttelse. Beskatningen af fri bolig og sommerbolig sker ikke som for andre medarbejdere ud fra en markedsleje, altså hvad man alternativt skulle have betalt i leje, hvis man lejede det af en uafhængig person men ud fra en fastsat skematisk leje enten afhængig af, hvad boligen koster, eller hvad ejendomsværdien udgør. På lystbåde sættes beskatningsgrundlaget hvert år umiddelbart som 104 % af bådens anskaffelsessum. Det vil sige, at en lystbåd til 1 mio. kr. skal man årligt beskattes af kr. Værdien beskattes som personlig indkomst. En hovedaktionær kan også blive beskattet, selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt, men tilfalder en person, med tilknytning til hovedaktionæren. Det er således ikke et krav for beskatning, at det er hovedaktionæren selv, der bebor eller bruger det gode, selskabet stiller til rådighed. Hvis fx en lejlighed lejes ud til hovedaktionærens børn, er det hovedaktionæren, der beskattes, hvis der ikke betales en tilstrækkelig leje. I dette afsnit beskriver vi ikke, hvorledes beskatningsgrundlagene nærmere opgøres de er omtalt under de forskellige goder i denne udgave af Personalegoder vi sætter i stedet fokus de skærpede krav, der stilles til hovedaktionærers dokumentation, når der ikke ønskes en beskatning af godet, fordi det ikke bruges privat. Dette gør sig særligt gældende for biler og kommer til udtryk i flere afgørelser fra SKAT og domstolene. En hovedaktionær kan også blive beskattet, selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt, men tilfalder en person med tilknytning til hovedaktionæren. Det er således ikke et krav for beskatning, at det er hovedaktionæren selv, der bebor eller bruger det gode, selskabet stiller til rådighed. I en dom fra 2012 fandt Østre Landsret, at selvom der forelå en erklæring om indskrænkning af brugsret for en firmabil, og hovedaktionæren samtidig havde rådighed over en privat bil herudover, kunne dette ikke i sig selv afkræfte formodningen for en privat rådighed over firmabilen. Som følge heraf, og fordi der ikke var ført kørselsregnskab for bilen, fandt Østre Landsret det korrekt, at hovedaktionæren blev anset for skattepligtig af værdien af fri bil. Bilen var parkeret selskabets og hovedaktionærens fælles adresse, hvilket i sig selv giver en skærpet bevisførelse. Afgørelsen viser med tydelighed, at der skal føres en fyldestgørende kørebog, for at man kan slippe for beskatning af fri bil, når der ikke køres privat i bilen. I en anden sag fra 2009 blev Skatterådet spurgt, om der kunne ske fritagelse for beskatning af en firmabil, som blev opbevaret i en låst garage i vinterhalvåret og i samme periode blev afmeldt fra den lovpligtige ansvarsforsikring og kaskoforsikring altså en stilstandsforsikring. Skatterådet svarede nej til trods for, at importøren af bilen gerne ville bevidne antal kørte kilometer ved indgangen og udgangen af den kørselsfrie periode. Skatterådet anførte videre, at kun hvis nummerpladerne blev afleveret til SKATs motorkontor, og der skete en decideret afregistrering, afskærer det den gældende fra at kunne benytte bilen. I den konkrete sag var afregistrering af bilen bekostelig, da der var tale om ønskeplader. Til slut skal nævnes, at beskatningen af hovedaktionærers frie goder er omfattet af den udvidede ligningsfrist, hvilket betyder, at SKAT i op til seks år efter det gældende indkomstårs udløb kan sende en varsel om ændring af skatteansættelsen. Personalegoder

10 Omvendt betalingspligt mobiltelefoner mv. 10 Personalegoder 2015

11 De nye momsregler om national omvendt betalingspligt mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc er, bærbare computere mv. medfører, at det for disse produkter i en række situationer nu er køberen frem for sælgeren, som er ansvarlig for at indberette og indbetale salgsmomsen til SKAT. Ligeledes finder reglerne også anvendelse tilbehør, som sælges sammen med de anførte varer. Det betyder, at salg af tastatur og mus ligeledes vil være underlagt de nye regler om national omvendt betalingspligt, hvis de sælges sammen med en bærbar computer. Reglerne finder imidlertid kun anvendelse, hvis den sælgende virksomhed overvejende eller udelukkende sælger de nævnte varer til andre afgiftspligtige personer - det vil sige til andre virksomheder/institutioner, som har aktiviteter omfattet af momsloven. Ved sætningen overvejende eller udelukkende forstås over 50 % af den samlede afsætning af disse varer. Det betyder, at salg af ovennævnte produkter i en almindelig detailvirksomhed, som overvejende sælger til private, fortsat bliver lagt moms som hidtil. Det er vigtigt at være opmærksom, at hvis den købende virksomhed skal anvende varerne til aktiviteter, som er uden for momslovens anvendelsesområde (ofte aktiviteter, som udelukkende er finansieret af offentlige tilskud), så anses køber ikke for at handle i egenskab af afgiftspligtig person, og dermed skal der lægges moms salget af varerne. Udfordringer Lovændringen vil uden tvivl medføre en række udfordringer for de berørte virksomheder. På købersiden vil ændringen indebære, at den enkelte køber skal vurdere, om sælger behandler salget korrekt. Hvis sælger fakturerer med moms, og køber ikke reagerer dette (fordi køber går ud fra, at mere end 50 % af sælgers omsætning ved salg af de nævnte varer sker til private forbrugere), og det efterfølgende viser sig, at sælger er omfattet af reglerne, er det køber, der hænger momsen (da køber ikke kan fradrage forkert opkrævet moms). Foruden ovenstående kan lovændringen give problemer for virksomheder, der ikke er momsregistrerede eksempelvis tandlæger samt visse fonde og foreninger. Sådanne købere vil blive registreringspligtige ved køb af en mobiltelefon, såfremt sælger er omfattet af de nye regler. For at undgå denne administrative byrde, bør ikke-registrerede virksomheder fremover overveje at indkøbe mobiltelefoner mv. i detailhandlen. Som sælger skal man grundigt vurdere, om de varer, man sælger, er omfattede af de nye regler eller ej. Hvis man ved en fejl har opkrævet moms (men varen faktisk er omfattet af de nye regler), skal denne moms fortsat indbetales til SKAT trods af, at køber også skal beregne og indbetale denne moms. Køber vil således blive belastet dobbelt. I og med at der ikke findes en udtømmende liste over omfattede produkter, og der ofte kommer nye produkter inden for elektronikbranchen, kan dette blive en udfordrende vurdering at skulle foretage. Indberetning af momsen De nationale regler for omvendt betalingspligt fungerer teknisk samme måde som EU-erhvervelsesmoms ved grænseoverskridende handler, men skal indberettes en smule anderledes. Salget skal angives i rubrik C, mens køber skal angive momsbeløbet under salgsmoms og købsmoms i det omfang, købet er fradragsberettiget. Indkøb af mobiltelefoner og computere Den købende virksomheds momsfradragsret afhænger af, hvad mobiltelefonen og computeren anvendes til. Hvis de anvendes fuldt ud til virksomhedens momspligtige aktiviteter, vil der være ret til fuldt momsfradrag. Hvis de derimod anvendes både erhvervsmæssigt og privat/til momsfritagne aktiviteter, fastsættes momsfradraget skønsmæssigt i forhold til den momspligtige anvendelse. Lovændringen vil uden tvivl medføre en række udfordringer for de berørte virksomheder. Personalegoder

12 Regler for personalegoder A-Z 12 Personalegoder 2015

13 Arbejdsgiverbetalt transport Arbejdsgiverbetalt transport til offentlige transportmidler, fx HT-kort og togkort (de såkaldte pendlerkort ) mellem hjem og arbejde beskattes ikke, hvis medarbejderen undlader at tage det almindelige befordringsfradrag. Bliver et pendlerkort i væsentligt omfang brugt til anden befordring end til transport mellem hjem og arbejde, er der tale om et skattepligtigt gode. Denne regel omfatter også anden arbejdsgiverbetalt transport, fx firmabus, flyrejser og fællesbefordring i privat bil. Skatterådet har i en konkret sag vurderet, at arbejdsgiverbetalt transport også kan foregå i en helikopter under forudsætning af, at helikopteren var anskaffet af erhvervsmæssige grunde. Stiller arbejdsgiver en BroBizz til rådighed for medarbejderen, er godet skattefrit, hvis medarbejderen undlader at tage fradrag for bropassagen som er 50 kr. for Øresundsbroen og 90 kr. for Storebæltsbroen pr. passage. Ved kørsel i egen bil kan medarbejderen i modsætning til pendlerkort godt tage det almindelige befordringsfradrag for hele strækningen, dvs. også for de kørte kilometer broen. Et arbejdsgiverbetalt færgeabonnement er ligeledes skattefrit for medarbejderen. Skattefriheden for BroBizz og færgeabonnement er betinget af, at medarbejderen kun bruger BroBizzen eller færgeabonnementet til kørsel mellem hjem og arbejde eller til erhvervsmæssig kørsel. Enhver anden privat anvendelse udløser skattepligt. Her adskiller BroBizzen sig fra fx togkort, hvor privat brug i begrænset omfang ikke udløser beskatning. Hvis arbejdsgiveren stiller en cykel (eller en elcykel) til rådighed for medarbejderens kørsel mellem hjem og arbejde, er der også tale om arbejdsgiverbetalt transport. Det indebærer dog samtidig en formodning om, at cyklen står til den ansattes private rådighed. Denne formodning har den ansatte næppe mulighed for at afkræfte og medarbejderen vil derfor blive beskattet af værdien af fri cykel. Værdien af fri cykel (eller elcykel) ansættes til markedslejen for den periode, hvor cyklen stilles til rådighed. Moms transport Der er ikke moms persontransport, såsom taxakørsel, tog- eller bustransport (rutekørsel). Der er efter vores vurdering momsfradrag for indkøb og drift af firmabus (turistkørsel) til brug for arbejdsgiverbetalt transport. Fradragsretten forudsætter, at bussen er indrettet til befor dring af mere end ni personer. Se mere om BroBizz i afsnittet om firmabil. Personalegoder

14 Avis Arbejdsgivers betaling af avis, der erstatter almindeligt avishold i husstanden, er som udgangspunkt et skattepligtigt personalegode, da abonnementet anses for en privat udgift. I visse situationer kan fri avis dog omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder eller værdiansættes til 0 kr., hvis avisen efter en konkret vurdering kan siges i overvejende grad at være ydet af hensyn til arbejdet, eller hvis medarbejderens husstand i forvejen selv holder en avis. Hvornår er fri avis et skattefrit personalegode? Avis, der leveres arbejdspladsen Avis, der i overvejende grad ydes af hensyn til arbejdet. Husstanden holder ikke selv en daglig avis Avis, der i overvejende grad ydes af hensyn til arbejdet. Husstanden holder selv en daglig avis Medarbejderen beskattes ikke af aviser, der leveres og er til rådighed arbejdspladsen. Avisen er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder kr. (2015) og er dermed skattefri, hvis bagatelgrænsen ikke overskrides. Modtages flere arbejdsgiverbetalte aviser bopælen, skal der under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder kun medregnes markedsværdien af den avis, der udgør det typiske daglige privatforbrug for medarbejderen. Avisen er modtaget i arbejdsgiverens interesse og kan værdiansættes til 0 kr. i forhold til bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Avis, der ikke i overvejende grad ydes af hensyn til arbejdet, men husstanden holder selv en daglig avis Avis, der ikke i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet. Husstanden holder ikke selv en daglig avis Husstandens privatforbrug er dækket via det private avishold. Ifølge SKATs praksis kan modtagelse af én arbejdsgiverbetalt avis som personalegode derfor værdiansættes til 0 kr., da der ikke er et sparet privatforbrug. Arbejds giveren har pligt til aktivt at kontrollere, at medarbejderen kan dokumentere løbende udgifter til privat avishold. Modtager medarbejderen flere arbejdsgiverbetalte aviser bopælen, beskattes medarbejderen af markedsværdien af de aviser, som arbejdsgiveren yder. Dog kan den ene avis værdiansættes til 0 kr. Medarbejderen er skattepligtig af den arbejdsgiverbetalte avis, da denne anses for at dække husstandens privatforbrug. Værdiansættelsen sker til markedspris. Tilbyder arbejdsgiver fri avis uden lønnedgang, er der i praksis en formodning for, at avisen/aviserne i overvejende grad er til brug for arbejdet. Fri avis som led i en bruttolønsordning Praksis viser, at skattemyndighederne generelt anser finansiering ved lønned gang for en klar indikation af, at avisen er begrundet i private interesser. Får medarbejderen fri avis mod en nedgang i bruttolønnen, udelukker det dog ikke i sig selv, at avisen er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, men arbejdsgiver skal konkret kunne begrunde, at avisen i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet. SKAT har anerkendt, at arbejdsgiver kan foretage en samlet konkret vurdering for hele persona legrupper, hvis personalegruppens arbejdsopgaver er ensartede. Der er dog stadig krav om, at arbejdsgiver foretager en konkret vurdering for den enkelte medarbejder, hvis medarbejderen ikke er en del af en gruppe, eller hvis gruppens opgaver ikke er ensartede. Blade og magasiner Skatterådet har i et bindende svar anført, at værdien af blade og magasiner, som arbejdsgiver havde stillet til rådighed af hensyn til arbejdets udførelse, i særlige tilfælde kan 14 Personalegoder 2015

15 være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. I den kon krete sag kunne bagatelgrænsen dog kun anvendes for medarbejdere, hvor det enkelte ugeblad og/eller magasin efter en konkret vurdering kunne anses for at være stillet til rådighed til brug for arbejdet. Skatterådet gjorde samtidig opmærksom, at formodningsreglen vedrørende fri avis (dvs. formodningen om, at én eller flere aviser i overvejende grad er til brug for arbejdet, hvis en arbejdsgiver tilbyder medarbejderne fri avis uden lønnedgang) ikke generelt kan anvendes for andre goder, som eventuelt kunne henføres under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Da ugeblade og magasiner ikke er identiske med aviser, gælder der således ikke en formodning om, at ugeblade og magasiner altid er til brug for arbejdet, selvom arbejdsgiver tilbyder frit ugeblad/magasin uden lønnedgang. E-abonnementer/Onlineabonnementer Arbejdsgiverens betaling af avis-/magasinabonnementer, som kun kan ses online ved brug af computer, ipad/tablet eller mobiltelefon, skal efter vores opfattelse skattemæssigt behandles samme måde som almindelige avis-/magasinabonnementer, jf. ovenfor. Stiller arbejdsgiveren en ipad eller anden tablet til rådighed for medarbejderen sammen med onlineabonnementet, skal der i sig selv være knyttet en konkret arbejdsmæssig begrundelse for at stille ipad/tablet til rådighed, for at medarbejderen kan undgå beskatning af denne. Det forhold, at ipad/tablet skal bruges til at læse avisen/ magasinet, kan ikke i sig selv anses som en arbejdsmæssig begrundelse. ipad/tablet skal værdiansættes til markedslejen, hvis den arbejdsmæssige begrundelse ikke er tilstede. Se i øvrigt afsnittet computere. Moms avis som personalegode Der er ikke moms aviser. Magasiner med fagligt indhold vil typisk være momspligtige, og hvis disse betales af og leveres til virksomheden, vil der i praksis være ret til momsfradrag. Dette gælder formentligt også, hvis magasinerne leveres direkte til medarbejderens bopæl, men må i øvrigt bero en konkret vurdering af magasinets relevans for den gældendes arbejde. Personalegoder

16 Bagatelgrænserne Personalegoder er som udgangspunkt skattepligtige. For en række personalegoder gælder dog, at disse reelt kun vil blive beskattet, hvis den samlede værdi af sådanne goder overstiger kr. pr. år (2015) eller kr. pr. år (2015). Det drejer sig om goder, der kan omfattes af: Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder (5.700 kr. pr. år) Den skattefri bagatelgrænse for private goder (1.100 kr. pr. år). For begge bagatelgrænser gælder, at det er medarbejderen selv, der skal medtage værdien af goderne selvangivelsen, hvis værdien af de samlede goder overstiger henholdsvis kr. og kr. pr. år. For begge bagatelgrænser gælder desuden, at såfremt den samlede værdi af goderne overstiger henholdsvis kr. og kr. pr. år, skal den fulde værdi beskattes, og altså ikke kun den del af værdien, der overstiger bagatelgrænserne. Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder (5.700 kr.) Enkelte goder, der er begrundet i arbejdsmæssige forhold, er omfattet af den særlige bagatelgrænse for arbejdsrelaterede goder og skal kun beskattes, hvis den samlede værdi pr. år overstiger kr. pr. medarbejder. De goder, som i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdets udførelse, skal værdiansættes til markedsværdien. Medarbejderens eventuelle egenbetaling skal fragå ved beregningen af, om beløbsgrænsen de kr. er overskredet. For at godet kan anses for i overvejende grad at være ydet af hensyn til den ansattes arbejde, skal der være en direkte sammenhæng mellem godet og udførelsen af arbejdet. Det er de konkrete omstændigheder omkring arbejdets udførelse, der er afgørende, og det er således ikke udelukkende arbejdsgivers vurdering, der lægges vægt ved vurdering af, om godet kan anses for ydet overvejende af hensyn til arbejdets udførelse. Hvilke goder omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder? Eksempler goder, som kan omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder: Vaccination af medarbejdere, der vanskeligt kan undværes under en kommende spidsbelastning Gratis mad og drikke i særlige tilfælde, fx i forbindelse med overarbejde Fri avis til brug for arbejdet Afholdelse af ferie under eller i forlængelse af en tjenesterejse, fx når dette medfører en besparelse for arbejdsgiver Ansattes kørsel i specialindrettede køretøjer (dvs. biler, der ikke omfattes af reglerne om beskatning af fri bil), der sker i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel Vareafprøvning af virksomhedens egne produkter Et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, der skal bruges som led i arbejdets udførelse Privat brug (ud over kørsel mellem hjem og arbejde) af et frikort til offentlig befordring, som arbejdsgiveren har ydet til erhvervsmæssig befordring, og hvor den ansatte ikke tager befordringsfradrag Kreditkortordninger Beklædning, som er ønsket og betalt af arbejdsgiver, med arbejdsgivers logo. 16 Personalegoder 2015

17 Eksempler goder, som ikke omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder Eksempler skattepligtige goder, som ikke kan omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder: Goder, der er omfattet af særlige værdiansættelsesregler (som fx fri telefon og internetforbindelse, fri bil, fri lystbåd, fri sommerbolig, personalelån og radio- og tv-licens) Den skattepligtige del af en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring og sundhedsbehandlinger, der er skattepligtige. Det betyder, at goderne er skattepligtige, selvom værdien ikke overstiger kr. pr. år. Endelig er skattefri goder (som fx arbejdsgiverbetalt uddannelse og parkering ved arbejdspladsen) og goder, som er omfattet af personaleplejefritagelsen (som fx kaffe-, teog frugtordninger, julefrokost og firmaudflugter), ikke omfattet, og værdien af sådanne goder skal således ikke indgå ved opgørelsen af, om bagatelgrænsen er overskredet. Den skattefri bagatelgrænse for private goder (1.100 kr.) Mindre personalegoder, belønninger og gaver, som en eller flere arbejdsgivere giver til medarbejderne, beskattes ikke, hvis den samlede værdi af goderne udgør maksimalt kr. pr. år pr. medarbejder. En medarbejder har kun én bagatelgrænse, også selvom medarbejderen har flere arbejdsgivere. De goder, der kan omfattes af den skattefri bagatelgrænse for private goder, skal værdiansættes til markedsværdien. Medarbejderens eventuelle egenbetaling skal fragå ved beregningen af, om beløbsgrænsen de kr. er overskredet. Hvilke goder omfattes af den skattefri bagatelgrænse for private goder? Som udgangspunkt omfattes alle goder med en værdi kr. eller derunder. Eksempler goder, som omfattes: Blomster, vin og chokolade Deltagergebyr til et motionsløb (kan dog være skattefrit, se side 30) Adgang til svømmehal Årskort til zoo og museer (hvis arbejdsgiver fx ikke er sponsor) Fribilletter til en sportsbegivenhed (hvis arbejdsgiver fx ikke er sponsor) En årlig jule- eller nytårsgave (tingsgave). Det særlige ved julegaven Værdien af en årlig jule- eller nytårsgave (tingsgave) omfattes af den skattefri bagatelgrænse for pri vate goder, dvs. at værdien af gaven skal medregnes ved opgørelsen af, om bagatelgræn sen er overskredet. Hovedparten af den skattefri bagatelgrænse opbruges derfor typisk jule- eller nytårsgaven. Jule- eller nytårsgaven beskattes dog ikke, såfremt værdien af tingsgaven udgør 800 kr. (2015) eller derunder også selvom den samlede værdi af goder inklusive julegaven måtte overstige kr. i løbet af året. En lang række goder omfattes ikke En lang række goder falder ikke ind under den skattefri bagatelgrænse for private goder, og værdien af disse goder medregnes derfor heller ikke ved beregningen af, om beløbsgrænsen er overskredet. Personalegoder

18 Eksempler goder, som ikke kan omfattes af den skattefri bagatelgrænse for private goder: Kontanter og gavekort, der sidestilles med kontanter Lejlighedsgaver (kan dog være skattefrit, se side 33) Goder, der er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, jf. ovenfor Goder, der er omfattet af særlige værdiansættelsesregler (som fx fri telefon og internetforbindelse, fri bil, fri lystbåd, fri sommerbolig, personalelån og radio- og tv-licens) Den skattepligtige del af en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring og sundhedsbehandlinger, der er skattepligtige Skattefri goder (som fx arbejdsgiverbetalt uddannelse og parkering ved arbejdspladsen, sponsorbilletter mv.) Goder, som er omfattet af personaleplejefritagelsen (som fx kaffe-, te- og frugtordninger, julefrokost og firmaudflugter). For de skattepligtige goder betyder det, at disse goder skal beskattes, også selvom værdien ikke overstiger kr. pr. år (2015). Beklædning Hvis medarbejdere får stillet fri uniform eller arbejdsdragt til rådighed, beskattes de ikke heraf. Det er dog en forudsætning, at der er tale om egentligt arbejdstøj, der er passende for det gældende arbejde, og som ikke er egnet til at erstatte almindeligt tøj til privat brug, fx kitler, sikkerhedstøj eller tøj til arbejde, som medfører ekstraordinært slid eller ødelæggelse af tøjet. Egentligt arbejdstøj er ikke et personalegode, men anses i stedet som et skattefrit arbejdsredskab. Arbejdsgiverbetalt tilbehør til en uniform, som fx en hvid skjorte, sorte bukser, sko eller strømper, er ligeledes skattefrit for medarbejderen, hvis tilbehøret er en nødvendig del af den samlede arbejdsdragt også selvom disse dele af uniformen kan bruges privat og ikke er trykt arbejdsgivers logo. Får en medarbejder stillet almindeligt tøj til rådighed, der er forsynet med arbejdsgiverens tydelige navn eller logo, og er dette tøj nødvendigt for medarbejderens arbejdsfunktion (fx receptionister), kan sådant profil-tøj efter en konkret vurdering falde ind under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Skatterådet har i et nyt bindende svar bekræftet, at egentligt arbejds- og profiltøj efter en konkret vurdering kunne anses for at være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, selvom medarbejderne finansierede arbejdstøjet via en nedgang i bruttolønnen. Da indgåelse af en bruttolønsaftale efter SKATs opfattelse sædvanligvis indikerer så stor en privat brug af godet, at godet ikke kan omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, var det afgørende, at arbejdstøjet ved fratrædelse skulle afleveres til arbejdsgiver, og at tøjet dermed forblev arbejdsgivers ejendom. Udbetaler arbejdsgiver en kontant tøjgodtgørelse, er beløbet skattepligtigt, også selvom godtgørelsen i sig selv og beløbets størrelse er fastsat via en overenskomst. Det samme gælder, hvis arbejdsgiver refunderer medarbejdernes udgift til tøj, også selvom refusionen sker mod originale bilag. Får medarbejderen udleveret tøj, der ikke er begrundet i arbejdsfunktionen, medfører dette beskatning, da beklædning grundlæggende anses for et privat anliggende. Tøjet kan (afhængig af værdien) være omfattet af den skattefri bagatelgrænse kr. for private goder. 18 Personalegoder 2015

19 Sportstøj og andet fritidstøj med og uden virksomhedens logo af en begrænset værdi, som fx en løbe-t-shirt kan også omfattes af den skattefri bagatelgrænse kr. for private goder. Der kan dog konkret være tale om en skattefri reklamegave, hvis der fx er tale om en t-shirt af mindre værdi. Moms Der er momsfradragsret for udgifter til arbejdstøj og uniformer, som anvendes af medarbejderne. Det samme gælder civilbeklædning såsom bukser, skjorter, slips og pullovere, som medarbejderne altid skal have, når de repræsenterer virksomheden. Momsfradraget er betinget af, at tøjet tilhører virksomheden, og at den del af tøjet, der er synlig, er forsynet med firmaets navn eller logo. Det er ikke tilladt at bruge tøjet uden for arbejdstiden. Derudover skal medarbejderen levere tøjet tilbage til virksomheden, når ansættelsen ophører. Tilsvarende regler er gældende for sportstøj, som virksomheden udleverer til medarbejderne. Bonuspoint/Rejser med flyselskaber Mange flyselskaber har et bonussystem, hvor den rejsende kan optjene point i forbindelse med flyrejser og hotelovernatninger. Medarbejdere er skattepligtige af værdien af frirejsen/overnatningen, som anvendes privat, hvis arbejdsgiver har betalt den eller de rejser/overnatninger, som har udløst point til en frirejse/overnatning. Den skattemæssige værdi fastsættes til markedsvædien, dvs. hvad rejsen/overnat ningen ville have kostet medarbejderen, hvis der ikke havde været anvendt bonuspoint. Værdien kan være omfattet af den skattefri bagatelgrænse for private goder. Ingen moms bonuspoint ved flyrejser Brug af bonuspoint har ingen momsmæssige konsekvenser for virksomheden, da der ikke er moms flybilletter. Personalegoder

20 Computere Arbejdsgiver kan skattefrit stille en computer inklusive sædvanligt tilbehør til rådighed til brug for arbejdet også selvom medarbejderen tager computeren med hjem. En computer omfatter både stationære og bærbare computere med sædvanligt tilbehør til arbejdsmæssigt brug. En ipad eller anden tablet sidestilles efter praksis med en computer. Ved sædvanligt tilbehør forstås almindeligt forekommende tilbehør, såsom en computerskærm af almindelig størrelse (p.t. op til 26 tommer), softwareprogrammer, printer mv. Afgrænsningen af om tilbehør til computeren er sædvanligt, skal fortsat følge den praksis, der var gældende for multimedieskatten. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og den generelle udvikling. Skatterådet har senest fastslået, at en netværksharddisk med indbygget Blu-ray-brænder og en avanceret fotoprinter ikke nuværende tidspunkt er sædvanligt tilbehør. I samme afgørelse fastslås det dog, at en netværksharddisk isoleret set er et sædvanligt tilbehør, og sondringen er således hårfin. Der gælder begrænsninger for, hvor mange computere en arbejdsgiver kan stille til rådighed skattefrit for den enkelte medarbejder. Det vil sige, at der kun skattefrit kan stilles computer(e) til rådighed, som den ansatte må forventes at have et arbejdsmæssigt behov for at anvende. Computere, der fortrinsvis stilles til rådighed af hensyn til ægtefælle, børn, anden familie eller venner, udløser således beskatning. Denne problemstilling er særdeles aktuel, da en ipad/tablet efter praksis sidestilles med en computer, og arbejdsgiver kan derfor ikke uden særskilt reel arbejdsmæssig begrundelse stille både en computer og en ipad/tablet til rådighed uden beskatning. Stiller arbejdsgiver en ipad/tablet til rådighed til brug for et e-avisabonnement, er dette i sig selv ikke et arbejdsmæssigt behov. Læs mere under afsnittet om avis. Er computeren stillet til rådighed udelukkende til privat brug, eller er der ikke en reel arbejdsmæssig begrundelse for at stille computeren til rådighed, skal medarbejderen beskattes af markedslejen af en tilsvarende computer i en tilsvarende periode. 20 Personalegoder 2015