5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller"

Transkript

1 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4 Brug af forebyggende ordninger Anne Illemann Christensen 5.5 Genoptræning Anne Illemann Christensen

2 Kapitel 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Viden om befolkningens brug af praktiserende læger og andre behandlere kan dels fås fra Sygesikringsregisteret, dels fra befolkningsundersøgelser i form af selvrapporterede data. Sygesikringsregisteret I Sygesikringsregisteret registreres befolkningens kontakter til en række behandlergrupper i den primære sundhedstjeneste (fx praktiserende læger, praktiserende speciallæger, tandlæger, kiropraktorer, fysioterapeuter og psykologer). Registeret rummer alene oplysninger om antallet af kontakter og kontaktform (konsultation, telefon mv.). I 25 havde 86 af befolkningen kontakt med en alment praktiserende læge. I alt var der ca. 36 mio. patientkontakter til praktiserende læger, svarende til gennemsnitligt 6,7 kontakter pr. indbygger. Kvinder har flere kontakter end mænd. I perioden 1999 til 25 steg det gennemsnitlige antal kontakter for kvinder fra 7,2 til 8, og for mænd fra 4,5 til 5,3 (figur 5.1.1). Praktiserende speciallæger havde i 25 ca. 5 mio. kontakter. Det gennemsnitlige antal speciallægekontakter pr. indbygger har været konstant i perioden 1999 til 25 (1). I 25 havde tandlæger ca. 4,5 mio. patientkontakter til 5 af befolkningen. Det svarer til gennemsnitligt en kontakt pr. indbygger, og dette tal har været konstant i perioden 1999 til 25. Det skal dog Figur Gennemsnitligt antal årlige kontakter til almen praksis og til praktiserende tandlæger i perioden 1999 til 25. Gns. antal kontakter Praktiserende læge: mænd Praktiserende læge: kvinder Tandlæge: mænd Tandlæge: kvinder tages i betragtning, at antal kontakter skal forstås som antal indledende undersøgelser - og ikke det samlede antal besøg. Kontakt til lægelige behandlere Udviklingen i befolkningens kontakt med forskellige lægelige behandlere inden for en 3-måneders periode fremgår af tabel I 25 havde 4,9 af voksne danskere haft kontakt med praktiserende læge, 7,6 havde haft kontakt med praktiserende speciallæge, og 7,4 havde været på hospitalsambulatorium. Fra 1987 til 25 er der sket en stigning i andelen med kontakt til praktiserende læge, praktiserende speciallæge og i andelen med kontakt til hospitalsambulatorium. Desuden er der sket et mindre fald i andelen, der har været indlagt på hospital. SUSY-undersøgelsernes resultater vedr. udviklingen i brug af praktiserende læge svarer således til udviklingen beskrevet på basis af Sygesikringsregisteret. Det samme gælder brugen af praktiserende speciallæge. Her viser SUSY-undersøgelserne - ligesom Sygesikringsregisteret - stagnation i andelen med kontakt fra 2 til 25. Befolkningens kontakt til praktiserende læge, praktiserende speciallæge og hospitalsambulatorium beskrives nøjere i de efterfølgende opslagstabeller. For de øvrige lægelige behandlergrupper gælder, at andelen med kontakt til hospitalsambulatorium og andelen, der har været indlagt på hospital, stiger med stigende alder, mens andelen med kontakt til skadestue og vagtlæge falder med stigende alder. Undtaget er dog kvinder i den ældste aldersgruppe, hvor andelen med kontakt til hospitalsambulatorium og andelen med hospitalsindlæggelse falder, mens brugen af skadestue stiger. SUSY-2 undersøgelsen viste en klar sammenhæng mellem brug af praktiserende læge og sygelighed (2). Andelen med kontakt til praktiserende læge var større blandt personer med langvarig sygdom end personer uden - også når der var taget højde for køns-, alders- og uddannelsesmæssige forskelle i sygeligheden. Tilsvarende fandtes større brugerandel blandt personer med selvvurderet dårligt helbred sammenholdt med godt helbred - også efter kontrol for køns-, alders- og uddannelsesmæssige forskelle. Meget tyder således på, at befolkningens brug af praktiserende læge først og fremmest er bestemt af behovet (sygeligheden). Kilde: Danmarks Statistik 26

3 Kontakt til læger og andre behandlere Kapitel 5.1 Antal i befolkningen i 25 (i 1.) Tabel Andel med kontakt til læger pga. gener, Praktiserende læge 35,1 37,3 39,6 4, sygdom eller skader Praktiserende speciallæge 6,1 7,2 7,8 7,6 33 inden for en 3- måneders periode i Hospitalsambulatorium 4,4 5,5 6,6 7, , 1994, 2 og Hospitalsindlæggelse 3,1 3, 3,4 2, Procent og Vagtlæge 1,7 2,1 2,5 2,1 89 antal i befolkningen. Skadestue 1,6 2,1 2,4 2, 86 Bedriftslæge,1,2,2,1 6 Anden læge,5 1,2 1,4 1,7 74 I alt andel med kontakt 41,5 43,6 46,3 48, Tilfredshed med praktiserende læge I alt 73, af dem, der har brugt praktiserende læge inden for de seneste tre måneder angiver at være meget tilfreds med deres praktiserende læge, 16,7 angiver nogen tilfredshed, mens 1,3 er indifferente eller utilfredse med deres praktiserende læge. Størst andel i den helt unge aldersgruppe tilkendegiver utilfredshed med den praktiserende læge. Generelt aftager utilfredsheden med stigende alder. Kontakt til andre behandlere Udviklingen i brugen af tandlæge og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste fremgår af tabel I alt 34,4 har haft kontakt med tandlæge inden for en 3-måneders periode, 6,9 har været hos fysioterapeut og 4,3 har været hos kiropraktor. Fra 1987 til 25 steg brugen af fysioterapeuter, kiropraktorer og psykologer. Andelen med kontakt til tandlæge inden for en 3-måneders periode steg frem til 2 men faldt i 25. Det er kun til dels i tråd med Sygesikringsregisterets opgørelse, der viser et uændret gennemsnitligt antal kontakter pr. indbygger i perioden 1999 til 25. Brug af tandlæge, fysioterapeut og kiropraktor beskrives yderligere i de efterfølgende opslagstabeller. Antal i befolkningen i 25 (i 1.) Tandlæge 33,1 37,4 38,7 34, Fysioterapeut 3,3 4,2 5,3 6,9 31 Kiropraktor 3,5 3,2 3,5 4,3 184 Psykolog,6,9 1,5 1,8 78 Hjemmesygeplejerske 1,3 1,4 1,9 1,5 64 I alt andel med kontakt 4,1 44,1 47,4 44, Tabel Andel med kontakt til andre behandlere pga. gener, sygdom eller skader inden for en 3- måneders periode i 1987, 1994, 2 og 25. Procent og antal i befolkningen. 1. Danmarks Statistik. Statistiske Efterretninger. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen. Danmarks Statistik. 26: Kjøller M. Sygelighed. I: Kjøller M, Rasmussen NK, red: Sundhed & sygelighed i Danmark 2 & udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, 22: 5, 88-9.

4 Kapitel 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere Andel der har haft kontakt til praktiserende læge inden for en 3-måneders periode Procent Justeret OR 95 sikkerhedsgrænser Antal procent År ,1 36, ,3 37, ,6 4, ,9 4, Mænd år 27,,48 - (,4 -,58 ) år 29,1,53 - (,48 -,6 ) år 37,4,78 - (,69 -,87 ) år 51,4 1,38 + ( 1,2-1,58 ) år 58,8 1,85 + ( 1,41-2,43 ) 245 Alle mænd 36, Kvinder år 42,1,95 (,8-1,12 ) år 4,9,9 (,81-1, ) år 43,5 1, år 53, 1,46 + ( 1,28-1,68 ) år 61,1 2,4 + ( 1,66-2,52 ) 419 Alle kvinder 45, 7.49 Kombineret <1 år 49,8 43,8 1,19 + ( 1,7-1,34 ) skole- og 1 år 39,9 41,1 1,9 (,93-1,28 ) 82 erhvervs år 41,6 4,4 1,3 (,94-1,14 ) 3.39 uddannelse år 38,3 39,5 1, år 38,3 38,7,95 (,87-1,5 ) Skoleelev 34,9 256 Anden skoleuddannelse 43,2 9 Socioøkonomisk Selvstændig med ansatte 31,7 3,8,85 (,68-1,5 ) 493 gruppe Selvstændig uden ansatte 35,7 34,1,96 (,77-1,2 ) 426 Topleder 31,1 31,2,84 (,68-1,3 ) 467 Lønmodtager højeste niveau 34,2 34,2,92 (,8-1,5 ) Lønmodtager mellemniveau 35,5 32,8,94 (,83-1,6 ) Lønmodtager grundniveau 36,2 36,4 1, Anden lønmodtager 34,8 36,2,96 (,8-1,16 ) 643 Arbejdsløs 43,9 41, 1,3 + ( 1,7-1,59 ) 59 Uddannelsessøgende 34, Førtidspensionist 55,2 589 Efterlønsmodtager 45,9 521 Alderspensionist 55, Andre 52,7 36 Samlivsstatus Gift 4,5 41,4 1, 8.26 Samlevende 38, 41, 1,7 (,97-1,19 ) 2.26 Enlig (separeret, skilt) 46,4 45,8 1,22 + ( 1,7-1,41 ) 93 Enlig (enkestand) 56,5 47, 1,22 + ( 1,4-1,42 ) 1.11 Enlig (ugift) 36,1 41,1 1,5 (,94-1,18 ) Region Region Hovedstaden 4,5 4,1,99 (,93-1,6 ) Region Sjælland 39,7 38,8,93 - (,87-1, ) Region Syddanmark 41,5 4,9 1,3 (,96-1,1 ) 3.89 Region Midtjylland 41, 4,8 1,3 (,96-1,1 ) Region Nordjylland 41,6 4,9 1,3 (,96-1,1 ) Andel der har haft kontakt til praktiserende læge inden for en 3-måneders periode i forskellige regioner Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Danmark

5 Kontakt til læger og andre behandlere Kapitel 5.1 Kontakt til praktiserende læge Køn og alder: I alt har 4,9 af befolkningen haft kontakt til praktiserende læge inden for den seneste 3-måneders periode. I alle aldersgrupper gælder, at en større andel blandt kvinder end blandt mænd har haft kontakt til praktiserende læge inden for en 3-måneders periode. Den største andel med kontakt til praktiserende læge ses i de to ældste aldersgrupper. Udvikling: Andelen, der har haft kontakt med praktiserende læge inden for de seneste tre måneder, er steget fra 36, i 1987 til 4,3 i 25 (justeret procent). Uddannelse: Andelen, der i løbet af en 3-måneders periode har haft kontakt til praktiserende læge, er størst i gruppen med mindre end 1 års kombineret skole- og erhvervsuddannelse (49,8 ). Socioøkonomisk gruppe: De erhvervsaktive grupper bruger i lige stort omfang praktiserende læge. En relativ stor andel blandt arbejdsløse (43,9 ) har haft kontakt til praktiserende læge inden for en 3-måneders periode. Endvidere ses, at en stor andel blandt førtidspensionister har haft kontakt til praktiserende læge. Samlivsstatus: Brugerandelen er størst i gruppen af enlige (separerede, skilte, enker og enkemænd). SUSY-25 Regioner: I Region Sjælland ses den mindste andel med kontakt til praktiserende læge inden for en 3-måneders periode (39,7 ). Fra 1987 til 25 er andelen, der har haft kontakt til praktiserende læge inden for de seneste tre måneder, steget i alle regioner. Stigningen er størst i Region Hovedstaden og mindst i Region Nordjylland. Andel der har haft kontakt til praktiserende læge inden for en 3-måneders periode Procent Mænd Kvinder

6 Kapitel 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere Andel der har haft kontakt til praktiserende speciallæge inden for en 3-måneders periode Procent Justeret OR 95 sikkerhedsgrænser Antal procent År ,1 6, ,2 7, ,8 7, ,6 7, Mænd år 3,8,35 - (,23 -,52 ) år 5,3,49 - (,39 -,61 ) år 6,8,64 - (,52 -,78 ) år 8,1,76 - (,6 -,98 ) år 7,5,71 (,43-1,17 ) 245 Alle mænd 6, Kvinder år 7,8,74 - (,55 -,99 ) år 8,6,82 - (,68 -,98 ) år 1,3 1, år 8,5,81 (,64-1,3 ) år 5,8,54 - (,35 -,82 ) 419 Alle kvinder 8, Kombineret <1 år 6,8 7,4,88 (,71-1,9 ) skole- og 1 år 7,1 9, 1,3 (,77-1,39 ) 82 erhvervs år 7,5 7,6 1,5 (,88-1,25 ) 3.39 uddannelse år 7,2 7,1 1, år 9,2 8,7 1,28 + ( 1,9-1,51 ) Skoleelev 4,4 256 Anden skoleuddannelse 5,2 9 Socioøkonomisk Selvstændig med ansatte 6,9 6,5 1,26 (,84-1,88 ) 493 gruppe Selvstændig uden ansatte 7,3 7,2 1,36 (,9-2,4 ) 426 Topleder 7,2 7,8 1,38 (,94-2,1 ) 467 Lønmodtager højeste niveau 9,7 9,7 1,7 + ( 1,33-2,17 ) Lønmodtager mellemniveau 7,5 6,8 1,26 + ( 1, - 1,59 ) Lønmodtager grundniveau 5,8 5,8 1, Anden lønmodtager 4,9 5,2,87 (,59-1,3 ) 643 Arbejdsløs 8,8 8,7 1,48 + ( 1,4-2,1 ) 59 Uddannelsessøgende 6, Førtidspensionist 14, 589 Efterlønsmodtager 7,4 521 Alderspensionist 7, Andre 12,8 36 Samlivsstatus Gift 7,9 8,1 1, 8.26 Samlevende 7,2 6,8 1, (,83-1,21 ) 2.26 Enlig (separeret, skilt) 9,5 8,4 1,19 (,94-1,5 ) 93 Enlig (enkestand) 8,1 6,7 1,9 (,82-1,44 ) 1.11 Enlig (ugift) 6,4 6,8,97 (,78-1,21 ) Region Region Hovedstaden 11,2 11, 1,71 + ( 1,53-1,91 ) Region Sjælland 7,3 7,1 1,4 (,92-1,18 ) Region Syddanmark 6,1 6,,88 (,77-1, ) 3.89 Region Midtjylland 5,9 5,8,85 - (,74 -,97 ) Region Nordjylland 5,3 5,3,76 - (,66 -,87 ) Andel der har haft kontakt til praktiserende speciallæge inden for en 3-måneders periode i forskellige regioner Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Danmark

7 Kontakt til læger og andre behandlere Kapitel 5.1 Kontakt til praktiserende speciallæge Køn og alder: I alt har 7,6 af voksne danskere haft kontakt til praktiserende speciallæge inden for en 3-måneders periode. En større andel blandt kvinder (8,9 ) end blandt mænd (6,2 ) har haft kontakt til praktiserende speciallæge inden for de seneste tre måneder. Andelen er størst blandt de årige kvinder (1,3 ). Udvikling: Der er sket en mindre stigning i andelen, der har haft kontakt med praktiserende speciallæge inden for de seneste tre måneder fra 1987 til 25. Således var forekomsten 6,3 i 1987 mod 7,5 i 25 (justeret procent). Uddannelse: Andelen, der i løbet af de seneste tre måneder har haft kontakt til praktiserende speciallæge, er størst i gruppen med mindst 15 års uddannelse (9,2 ). Socioøkonomisk gruppe: I de erhvervsaktive grupper ses de største andele, der har været hos speciallæge, blandt lønmodtagere på højeste og mellemste niveau. Ligeledes har en relativ stor andel blandt arbejdsløse været hos speciallæge (8,8 ). Herudover er der en stor andel blandt førtidspensionister, der har haft kontakt til praktiserende speciallæge inden for de seneste tre måneder (14, ). Samlivsstatus: Andelen, der har brugt speciallæge, varierer ikke mellem de forskellige samlivsstatusgrupper. SUSY-25 Regioner: Andelen, der har haft kontakt til praktiserende speciallæge inden for de seneste tre måneder, er markant større i Region Hovedstaden end i landet som helhed. I Region Midtjylland og i Region Nordjylland er andelene mindre. I Region Hovedstaden steg andelen med kontakt til speciallæge fra 1987 til 1994 og har siden været stabil. I de øvrige regioner har brugerandelen været nogenlunde stabil gennem hele perioden. Andel der har haft kontakt til praktiserende speciallæge inden for en 3-måneders periode Procent Mænd Sundheds- g sygelighedsundersøgelsen Kvinder

8 Kapitel 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere Andel der har haft kontakt til hospitalsambulatorium inden for en 3-måneders periode Procent Justeret OR 95 sikkerhedsgrænser Antal procent År ,4 4, ,5 5, ,6 6, ,4 7, Mænd år 3,7,39 - (,26 -,59 ) år 4,,43 - (,34 -,55 ) år 7,6,84 (,69-1,2 ) år 11,2 1,29 + ( 1,3-1,62 ) år 15,8 1,91 + ( 1,31-2,77 ) 245 Alle mænd 6, Kvinder år 3,6,38 - (,26 -,58 ) år 6,4,7 - (,57 -,86 ) år 9, 1, år 11,4 1,3 + ( 1,4-1,63 ) år 7,6,83 (,57-1,22 ) 419 Alle kvinder 7, Kombineret <1 år 8,9 7,8,95 (,78-1,17 ) skole- og 1 år 6,9 6,7 1,9 (,8-1,47 ) 82 erhvervs år 8, 7,6,99 (,83-1,18 ) 3.39 uddannelse år 7, 7,4 1, år 6,6 6,9,9 (,75-1,7 ) Skoleelev 5,6 256 Anden skoleuddannelse 11, 9 Socioøkonomisk Selvstændig med ansatte 4,4 3,7,74 (,47-1,18 ) 493 gruppe Selvstændig uden ansatte 4,5 4,8,7 (,43-1,16 ) 426 Topleder 5,2 5,,85 (,56-1,31 ) 467 Lønmodtager højeste niveau 5,1 5,2,81 (,6-1,8 ) Lønmodtager mellemniveau 5,8 6,,92 (,72-1,17 ) Lønmodtager grundniveau 5,9 5,7 1, Anden lønmodtager 6,8 6,9 1,21 (,85-1,71 ) 643 Arbejdsløs 8,5 8,5 1,46 + ( 1,2-2,9 ) 59 Uddannelsessøgende 4, Førtidspensionist 13,8 589 Efterlønsmodtager 8,4 521 Alderspensionist 11, Andre 14,5 36 Samlivsstatus Gift 7,9 6,9 1, 8.26 Samlevende 6,1 7,1 1,2 (,84-1,25 ) 2.26 Enlig (separeret, skilt) 1,1 9,9 1,26 + ( 1, - 1,59 ) 93 Enlig (enkestand) 9,8 8,6,99 (,76-1,28 ) 1.11 Enlig (ugift) 5,1 6,6 1, (,8-1,26 ) Region Region Hovedstaden 7,2 7, 1, (,88-1,13 ) Region Sjælland 7,6 7,2,99 (,87-1,12 ) Region Syddanmark 7,8 7,5 1,5 (,94-1,19 ) 3.89 Region Midtjylland 7,2 7, 1, (,88-1,13 ) Region Nordjylland 7,2 7,,97 (,86-1,1 ) Andel der har haft kontakt til hospitalsambulatorium inden for en 3-måneders periode i forskellige regioner Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Danmark

9 Kontakt til læger og andre behandlere Kapitel 5.1 Kontakt til hospitalsambulatorium Køn og alder: I alt oplyser 7,4 af den voksne befolkning, at de har haft kontakt til hospitalsambulatorium inden for en 3-måneders periode - 6,8 blandt mænd og 7,9 blandt kvinder. De højeste forekomster ses blandt mænd og kvinder i aldersgruppen år og blandt mænd i aldersgruppen 8 år eller derover. Udvikling: Andelen, der har haft kontakt til hospitalsambulatorium inden for en 3-måneders periode, er steget fra 4,6 i 1987 til 7,2 i 25 (justeret procent). Der er sket en stigning i alle køns- og aldersgrupper, men på en lidt forskellig måde. Uddannelse: Der ses ingen sammenhæng mellem uddannelseslængde og andelen, der i løbet af en 3-måneders periode har haft kontakt til hospitalsambulatorium. Socioøkonomisk gruppe: Der er ikke forskel i andelen, der har haft kontakt til hospitalsambulatorium inden for de seneste tre måneder mellem de forskellige erhvervsaktive grupper. En stor andel blandt arbejdsløse har haft kontakt til hospitalsambulatorium inden for en 3-måneders periode. Endvidere ses, at en stor andel blandt førtidspensionister har haft kontakt til hospitalsambulatorium. Samlivsstatus: Forekomsten af personer, der inden for en 3-måneders periode har haft kontakt til hospitalsambulatorium, er højest blandt enlige (separerede, skilte). SUSY-25 Regioner: Der er ikke forskel i andelen, der har haft kontakt til hospitalsambulatorium inden for en 3-måneders periode, mellem de fem regioner. Fra 1987 til 25 er andelen, der har haft kontakt til hospitalsambulatorium inden for en 3-måneders periode, steget i alle regioner men på en lidt forskellig måde. Andel der har haft kontakt til hospitalsambulatorium inden for en 3-måneders periode Procent Mænd Kvinder

10 Kapitel 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere Andel der har haft kontakt til tandlæge inden for en 3-måneders periode Procent Justeret OR 95 sikkerhedsgrænser Antal procent År ,1 32, ,4 37, ,6 38, ,4 33, Mænd år 23,9,44 - (,36 -,53 ) år 26,6,5 - (,45 -,57 ) år 39,5,9 (,81-1,1 ) år 38,,85 - (,74 -,98 ) år 23,,42 - (,3 -,57 ) 245 Alle mænd 32, Kvinder år 27,7,53 - (,44 -,64 ) år 32,7,67 - (,6 -,75 ) år 41,9 1, år 38,8,88 (,76-1,1 ) år 25,7,48 - (,38 -,6 ) 419 Alle kvinder 36, 7.49 Kombineret <1 år 27,5 28,,57 - (,5 -,64 ) skole- og 1 år 31,1 33,1,85 (,72-1, ) 82 erhvervs år 34,9 33,9,88 - (,79 -,97 ) 3.39 uddannelse år 36,3 37,5 1, år 36,7 36,5 1, (,91-1,9 ) Skoleelev 32,6 256 Anden skoleuddannelse 36, 9 Socioøkonomisk Selvstændig med ansatte 37,9 35,3 1,14 (,92-1,4 ) 493 gruppe Selvstændig uden ansatte 38, 36,5 1,1 (,88-1,37 ) 426 Topleder 38,7 38, 1,18 (,97-1,44 ) 467 Lønmodtager højeste niveau 36, 36, 1,4 (,9-1,19 ) Lønmodtager mellemniveau 34,8 32,5,99 (,88-1,12 ) Lønmodtager grundniveau 34,4 34,1 1, Anden lønmodtager 32,5 31,9,92 (,76-1,1 ) 643 Arbejdsløs 28,1 27,1,74 - (,6 -,92 ) 59 Uddannelsessøgende 26, Førtidspensionist 36,4 589 Efterlønsmodtager 44, 521 Alderspensionist 34, Andre 35, 36 Samlivsstatus Gift 38,1 35,4 1, 8.26 Samlevende 29,2 3,6,8 - (,72 -,89 ) 2.26 Enlig (separeret, skilt) 33,5 31,8,77 - (,67 -,9 ) 93 Enlig (enkestand) 3,7 32,7,75 - (,64 -,89 ) 1.11 Enlig (ugift) 29,2 32,3,88 - (,78 -,99 ) Region Region Hovedstaden 35, 34,5 1,5 (,98-1,13 ) Region Sjælland 35,3 34,2 1,2 (,95-1,9 ) Region Syddanmark 36,4 35,8 1,1 + ( 1,3-1,18 ) 3.89 Region Midtjylland 31,9 31,7,9 - (,84 -,97 ) Region Nordjylland 32,8 32,4,94 (,88-1,1 ) Andel der har haft kontakt til tandlæge inden for en 3-måneders periode i forskellige regioner Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Danmark

11 Kontakt til læger og andre behandlere Kapitel 5.1 Kontakt til tandlæge Køn og alder: I alt har 34,4 af befolkningen haft kontakt til tandlæge inden for en 3-måneders periode. Andelen er lidt større blandt kvinder (36, ) end blandt mænd (32,7 ). Størst andel blandt de årige mænd og kvinder samt blandt de årige kvinder har haft kontakt med en tandlæge inden for de seneste tre måneder. Uddannelse: De største andele, der har været hos tandlæge inden for en 3-måneders periode, ses i grupperne med års uddannelse og 15 eller flere års uddannelse. Udvikling: I perioden 1987 til 2 steg andelen med kontakt til tandlæge inden for en 3-måneders periode. I 25 er der imidlertid sket et fald fra 38,2 i 2 til 33,9 i 25 (justeret procent). Udviklingen er meget forskellig i aldersgrupperne. Således er der blandt både mænd og kvinder sket et fald i de to yngste aldersgrupper og en stigning i de to ældste. Socioøkonomisk gruppe: Andelen med kontakt til tandlæge varierer ikke mellem de erhvervsaktive grupper. Kun en lille andel blandt arbejdsløse (28,1 ) har været hos tandlæge inden for en 3-måneders periode. Samlivsstatus: Størst andel blandt de gifte (38,1 ) har været i kontakt med tandlæge inden for en 3-måneders periode. SUSY-25 Regioner: I forhold til landsgennemsnittet er andelen med tandlægekontakt inden for en 3-måneders periode større i Region Syddanmark (36,4 ) og mindre i Region Midtjylland (31,9 ). Stigningen i andelen fra 1987 og frem til 2 og faldet i 25 genfindes i alle regioner. Andel der har haft kontakt til tandlæge inden for en 3-måneders periode Procent Mænd Kvinder

12 Kapitel 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere Andel der har haft kontakt til kiropraktor inden for en 3-måneders periode Procent Justeret OR 95 sikkerhedsgrænser Antal procent År ,5 3, ,2 3, ,4 3, ,3 4, Mænd år 1,8,3 - (,17 -,53 ) år 4,9,83 (,65-1,6 ) år 4,2,71 - (,55 -,91 ) år 3,3,54 - (,38 -,79 ) år 1,6,26 - (,9 -,74 ) 245 Alle mænd 4, 7.76 Kvinder år 2,8,46 - (,29 -,74 ) år 4,9,83 (,65-1,6 ) år 5,8 1, år 3,,49 - (,34 -,72 ) år 1,8,3 - (,15 -,63 ) 419 Alle kvinder 4, Kombineret <1 år 2,9 3,3,63 - (,47 -,85 ) skole- og 1 år 4,2 4,1,88 (,6-1,27 ) 82 erhvervs år 3,6 3,5,73 - (,58 -,92 ) 3.39 uddannelse år 5,4 5, 1, år 4,4 4,,81 - (,66-1, ) Skoleelev 1,6 256 Anden skoleuddannelse 5,8 9 Socioøkonomisk Selvstændig med ansatte 5,4 5,6 1,3 (,67-1,59 ) 493 gruppe Selvstændig uden ansatte 4,9 5,2,87 (,53-1,42 ) 426 Topleder 4,6 4,1,84 (,54-1,33 ) 467 Lønmodtager højeste niveau 5,2 5,3,94 (,7-1,26 ) Lønmodtager mellemniveau 5,5 4,7,98 (,76-1,26 ) Lønmodtager grundniveau 5,4 5,2 1, Anden lønmodtager 2,8 2,7,52 - (,32 -,87 ) 643 Arbejdsløs 2,8 3,,51 - (,29 -,9 ) 59 Uddannelsessøgende 2, Førtidspensionist 2,7 589 Efterlønsmodtager 5,9 521 Alderspensionist 2, Andre 3,5 36 Samlivsstatus Gift 4,8 4,5 1, 8.26 Samlevende 4, 4,4,81 (,63-1,4 ) 2.26 Enlig (separeret, skilt) 4,2 4,,87 (,62-1,22 ) 93 Enlig (enkestand) 2,8 5,6,91 (,58-1,41 ) 1.11 Enlig (ugift) 3,2 4,1,79 (,6-1,5 ) Region Region Hovedstaden 4,5 4,4 1,6 (,91-1,24 ) Region Sjælland 4,6 4,5 1,9 (,93-1,28 ) Region Syddanmark 4,4 4,4 1,5 (,9-1,23 ) 3.89 Region Midtjylland 3,8 3,7,9 (,76-1,6 ) Region Nordjylland 3,8 3,8,91 (,77-1,8 ) Andel der har haft kontakt til kiropraktor inden for en 3-måneders periode i forskellige regioner Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Danmark

13 Kontakt til læger og andre behandlere Kapitel 5.1 Kontakt til kiropraktor Køn og alder: I alt har 4,3 af voksne danskere haft kontakt med en kiropraktor inden for en 3-måneders periode - 4, blandt mænd og 4,5 blandt kvinder. De største andele ses blandt mænd og kvinder i aldersgruppen år, og blandt kvinder i aldersgruppen år. Udvikling: Andelen, der har haft kontakt med en kiropraktor i løbet af en 3-måneders periode, er stort set uændret i perioden 1987 til 25. Uddannelse: De højeste forekomster, der i løbet af en 3-måneders periode har haft kontakt med en kiropraktor, ses blandt personer med 1 års uddannelse og år uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Blandt erhvervsaktive ses den mindste andel, der har været til kiropraktor inden for en 3-måneders periode, i gruppen af andre lønmodtagere. Andelen blandt arbejdsløse er lille. Samlivsstatus: Der er ikke forskel på andelen, der har gjort brug af en kiropraktor, mellem de forskellige samlivsgrupper. SUSY-25 Regioner: Der er ikke forskel på andelen, der har haft kontakt med en kiropraktor i en 3-måneders periode, mellem de fem regioner. I perioden 1987 til 25 er andelen, der har været til kiropraktor inden for en 3-måneders periode, stort set uændret i alle regioner. Andel der har haft kontakt til kiropraktor inden for en 3-måneders periode Procent Mænd Kvinder

14 Kapitel 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere Andel der har haft kontakt til fysioterapeut inden for en 3-måneders periode Procent Justeret OR 95 sikkerhedsgrænser Antal procent År ,3 3, ,2 4, ,3 5, ,9 6, Mænd år 3,6,35 - (,23 -,53 ) år 5,2,51 - (,41 -,64 ) år 6,1,61 - (,49 -,75 ) år 6,6,67 - (,51 -,87 ) år 3,5,34 - (,17 -,69 ) 245 Alle mænd 5, Kvinder år 4,7,47 - (,32 -,68 ) år 7,7,78 - (,65 -,95 ) år 9,6 1, år 9,3,96 (,76-1,22 ) år 6,6,67 (,45-1, ) 419 Alle kvinder 8, Kombineret <1 år 6,2 5,7,73 - (,59 -,92 ) skole- og 1 år 6,5 6,7,92 (,68-1,25 ) 82 erhvervs år 7,3 7,8 1,2 (,85-1,22 ) 3.39 uddannelse år 7,5 7,4 1, år 6,6 6,4,86 (,72-1,3 ) Skoleelev 4,4 256 Anden skoleuddannelse 8,8 9 Socioøkonomisk Selvstændig med ansatte 6,1 6,8 1,6 (,7-1,6 ) 493 gruppe Selvstændig uden ansatte 4,4 4,9,74 (,45-1,21 ) 426 Topleder 5,8 6,2,99 (,66-1,5 ) 467 Lønmodtager højeste niveau 6,9 7, 1,11 (,85-1,45 ) Lønmodtager mellemniveau 7,4 6,8 1,14 (,91-1,44 ) Lønmodtager grundniveau 6,2 6,2 1, Anden lønmodtager 5,4 5,6,88 (,6-1,29 ) 643 Arbejdsløs 5,3 5,2,8 (,53-1,23 ) 59 Uddannelsessøgende 4, Førtidspensionist 17,6 589 Efterlønsmodtager 5,5 521 Alderspensionist 7, Andre 11,4 36 Samlivsstatus Gift 7,4 7,2 1, 8.26 Samlevende 5,7 6,2,83 (,68-1,3 ) 2.26 Enlig (separeret, skilt) 8,4 7,6 1,1 (,86-1,41 ) 93 Enlig (enkestand) 8,6 6,3 1,2 (,9-1,58 ) 1.11 Enlig (ugift) 5,3 6,4,91 (,72-1,14 ) Region Region Hovedstaden 7,1 7, 1,3 (,91-1,17 ) Region Sjælland 7,6 7,5 1,8 (,95-1,23 ) Region Syddanmark 6,9 6,7 1, (,89-1,14 ) 3.89 Region Midtjylland 6,5 6,4,94 (,83-1,8 ) Region Nordjylland 6,5 6,4,94 (,83-1,8 ) Andel der har haft kontakt til fysioterapeut inden for en 3-måneders periode i forskellige regioner Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Danmark

15 Kontakt til læger og andre behandlere Kapitel 5.1 Kontakt til fysioterapeut Køn og alder: I alt har 6,9 af voksne danskere haft kontakt med en fysioterapeut inden for en 3-måneders periode. En større andel blandt kvinder (8,3 ) end blandt mænd (5,5 ) har haft kontakt med en fysioterapeut inden for en 3-måneders periode. Andelene er størst blandt kvinder i aldersgrupperne år og år. Udvikling: I perioden 1987 til 25 er der sket en stigning på 3,4 (justeret procent) i andelen, der har haft kontakt med en fysioterapeut inden for en 3-måneders periode. Uddannelse: Andelen, der inden for en 3-måneders periode, har gjort brug af en fysioterapeut, er mindst i gruppen med mindre end 1 års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Der ses ingen forskel i andelen, der har været til fysioterapeut inden for en 3-måneders periode, mellem de forskellige erhvervsaktive grupper. En stor andel blandt førtidspensionister, har haft kontakt med en fysioterapeut inden for en 3-måneders periode (17,6 ). Samlivsstatus: Der er ikke forskel i andelen, der har gjort brug af en fysioterapeut, mellem de forskellige samlivsgrupper. SUSY-25 Regioner: Der er ikke forskel på andelen, der har gjort brug af en fysioterapeut inden for en 3-måneders periode, mellem de fem regioner. I perioden 1987 til 25 er der sket en stigning i andelen, der har haft kontakt med en fysioterapeut inden for en 3-måneders periode, i alle regioner. Andel der har haft kontakt til fysioterapeut inden for en 3-måneders periode Procent Mænd Kvinder

16 Kapitel 5.2 Alternativ behandling 5.2 Alternativ behandling I nærværende undersøgelse defineres alternativ behandling som brug af behandlere uden for det almindelige sundhedsvæsen og uden offentligt tilskud. Ud fra et lovgivningsmæssigt synspunkt defineres alternativ behandling som de terapier, der rækker ud over de behandlingstilbud, der tilbydes i det statsligt finansierede sundhedssystem og som sådan ikke er omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsynskontrol (1). Dog er sundhedsprofessionelle, der anvender alternative metoder i deres behandling, underlagt de regler, der er beskrevet i lægeloven eller i autorisationslovene. Brug af alternativ behandling er blevet belyst ved at præsentere svarpersonerne for et kort, hvor en række forskellige alternative behandlingsformer var angivet. Svarpersonerne er dernæst blevet bedt om at angive om og i givet fald hvilke behandlingsformer, de nogensinde havde benyttet (jf. tabel 5.2.1). Alle der oplyste, at de nogensinde havde benyttet en behandlingsform, blev desuden spurgt om, de havde brugt den inden for det seneste år. Det fremgår af tabel 5.2.1, at 45,2 af voksne danskere har brugt alternativ behandling på et eller andet tidspunkt, og 22,5 har gjort det inden for det seneste år. Det svarer til, at ca voksne danskere har brugt en eller flere former for alternativ behandling inden for det seneste år. De hyppigst anvendte alternative behandlingsformer er massage, osteopati eller andre manipulative terapier, zoneterapi og akupunktur, hvilket er i overensstemmelse med en nylig dansk undersøgelse (2). Kvinder har gennemgående prøvet flere forskellige former for alternative behandlingstilbud end mænd. Blandt dem, der nogensinde har brugt alternativ behandling har således 5,5 af kvinder og 34, af mænd brugt to eller flere forskellige alternative behandlingsformer. Brug nogensinde Brug seneste år Antal i befolkningen der har brugt alternativ behandlng inden for det seneste år (i 1.) Massage, osteopati eller andre manipulative terapier 21,7 13,2 572 Zoneterapi 21,4 6,1 265 Akupunktur 16,6 5,4 234 Healing og/eller clair voyance 6, 2,4 14 Kraniosakral terapi 3,2 1,5 66 Homøopati 3,6 1,1 48 Ernæringsterapi 2,5 1, 43 Kinesiologi 3,5,7 3 Biopati 1,,2 9 Andet 2,2,9 39 Har brugt en eller flere former for alternativ behandling 45,2 22,5 976 Tabel Brug af alternativ behandling nogensinde og inden for det seneste år. Procent og antal i befolkningen.

17 Alternativ behandling Kapitel 5.2 Andelen, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, er steget fra 1, i 1987 til 22,5 i 25. Det fremgår af figur 5.2.1, at stigningen både ses blandt mænd og kvinder og i alle uddannelsesgrupper, dog er stigningen størst blandt dem med længst uddannelse. Det skal bemærkes, at de alternative behandlingsformer, der blev præsenteret for svarpersonerne, ikke er identiske i de fire gennemførte SUSYundersøgelser. Dette hænger sammen med, at gruppen af alternative behandlingsformer er meget omskiftelig - forstået således at nye behandlingsformer kommer til, mens andre stort set forsvinder. At andelen, der har brugt alternativ behandling, er stor blandt kvinder, midaldrende og blandt personer med en mellemlang eller lang, videregående uddannelse er også fundet i både svenske og norske undersøgelser (3). Der henvises endvidere til de efterfølgende opslagstabeller vedrørende brug af alternativ behandling, brug af zoneterapi, brug af akupunktur og brug af massage, osteopati eller andre manipulative terapier. Figur Andel der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper i 1987, 1994, 2 og 25. Justeret procent Kort Mellem Lang Mænd Kort Mellem Lang Kvinder 1. Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (VIFAB). Alternativ behandling Lønroth HL, Ekholm O. Alternativ behandling i Danmark brug, brugere og årsager til brug. Ugeskrift for Læger. 26; 168: Hanssen B, Grimsgaard S, Launsø L, Fønnebo V, Falkenberg T, Rasmussen NK. Use of complementary and alternative medicine in the Scandinavian countries. Scandinavian Journal of Primary Health Care. 25; 23:

18 Kapitel 5.2 Alternativ behandling Andel der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år Procent Justeret OR 95 sikkerhedsgrænser Antal procent År , 9, ,5 13, ,6 2, ,5 22, Mænd år 13,1,35 - (,27 -,44 ) år 2,9,61 - (,54 -,69 ) år 16,,44 - (,39 -,5 ) år 9,6,25 - (,2 -,31 ) år 6,8,17 - (,1 -,28 ) 245 Alle mænd 16, Kvinder år 22,6,67 - (,56 -,82 ) år 37,3 1,37 + ( 1,22-1,54 ) år 3,2 1, år 16,9,47 - (,39 -,56 ) år 8,3,21 - (,15 -,3 ) 419 Alle kvinder 28, Kombineret <1 år 12,8 15,,51 - (,44 -,6 ) skole- og 1 år 19,8 18,9,69 - (,57 -,83 ) 82 erhvervs år 19,6 22,7,82 - (,74 -,92 ) 3.39 uddannelse år 28,2 26, 1, år 24,9 22,8,85 - (,76 -,94 ) Skoleelev 15,2 256 Anden skoleuddannelse 29,1 9 Socioøkonomisk Selvstændig med ansatte 26,8 31,7 1,36 + ( 1,8-1,7 ) 493 gruppe Selvstændig uden ansatte 31,7 38,8 1,69 + ( 1,34-2,12 ) 426 Topleder 25,7 3,4 1,2 (,96-1,5 ) 467 Lønmodtager højeste niveau 25,4 25,3,96 (,83-1,12 ) Lønmodtager mellemniveau 3,2 3, 1,17 + ( 1,2-1,33 ) Lønmodtager grundniveau 25,5 25,5 1, Anden lønmodtager 17,3 18,,66 - (,53 -,83 ) 643 Arbejdsløs 24,8 22,,85 (,68-1,6 ) 59 Uddannelsessøgende 19, Førtidspensionist 23,1 589 Efterlønsmodtager 18,7 521 Alderspensionist 11, Andre 27,8 36 Samlivsstatus Gift 22,9 22,1 1, 8.26 Samlevende 26,6 24,5 1,9 (,97-1,22 ) 2.26 Enlig (separeret, skilt) 24,3 23,7 1,6 (,9-1,24 ) 93 Enlig (enkestand) 12,4 14,2,77 - (,62 -,97 ) 1.11 Enlig (ugift) 2,9 2,6,96 (,84-1,1 ) Region Region Hovedstaden 25, 24,4 1,18 + ( 1,9-1,28 ) Region Sjælland 23,4 23,8 1,13 + ( 1,5-1,23 ) Region Syddanmark 23,7 23,8 1,14 + ( 1,5-1,23 ) 3.89 Region Midtjylland 2, 2,1,9 - (,82 -,97 ) Region Nordjylland 16,9 17,2,74 - (,67 -,8 ) Andel der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år i forskellige regioner Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Danmark

19 Alternativ behandling Kapitel 5.2 Alternativ behandling Køn og alder: I alt har 22,5 af befolkningen brugt alternativ behandling i løbet af det seneste år. Der er en markant større andel blandt kvinder end blandt mænd i alle aldersgrupper, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år. De største andele findes blandt de og årige kvinder, hvor det gælder henholdsvis 37,3 og 3,2. De mindste andele ses blandt mænd i de to ældste aldersgrupper og blandt kvinder på 8 år eller derover. Udvikling: Fra 1987 til 25 er der sket en stigning på 12,6 procentpoint (justeret procent) i andelen, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år. Stigningen ses for begge køn og alle aldersgrupper, men fra 2 til 25 kan der ses et lille fald i den yngste og i den ældste aldersgruppe. Uddannelse: Andelen, der har brugt alternativ behandling inden for det sidste år, er størst blandt personer med års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Alternativ behandling bruges i størst omfang af selvstændige både med og uden ansatte samt af lønmodtagere på mellemste niveau og i mindst omfang af andre lønmodtagere. Samlivsstatus: Andelen, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, er mindst blandt enlige (enker og enkemænd). SUSY-25 Regioner: I Region Hovedstaden, i Region Sjælland og i Region Syddanmark er andelen, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år større end landsgennemsnittet og mindre i Region Midtjylland og i Region Nordjylland. Der er i perioden 1987 til 25 sket en stigning i alle regioner i andelen af personer, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år. Dog kan man fra 2 til 25 se et lille fald i andelen af brugere af alternativ behandling i Region Nordjylland. Andel der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år Procent Mænd Kvinder

20 Kapitel 5.2 Alternativ behandling Andel der har brugt zoneterapi inden for det seneste år Procent Justeret OR 95 sikkerhedsgrænser Antal procent År ,1 6, Mænd år 1,8,16 - (,9 -,29 ) år 4,1,39 - (,31 -,49 ) år 3,7,35 - (,27 -,44 ) år 3,,28 - (,19 -,4 ) år 2,4,22 - (,9 -,51 ) 245 Alle mænd 3, Kvinder år 4,6,43 - (,3 -,62 ) år 1,5 1,5 (,88-1,26 ) år 1,1 1, år 5,6,53 - (,4 -,69 ) år 2,4,22 - (,12 -,42 ) 419 Alle kvinder 8, Kombineret <1 år 3,7 3,9,51 - (,39 -,67 ) skole- og 1 år 4,9 5,,65 - (,46 -,92 ) 82 erhvervs år 5,4 5,9,8 - (,66 -,97 ) 3.39 uddannelse år 8,3 7,5 1, år 6,1 5,6,72 - (,6 -,86 ) Skoleelev 1,5 256 Anden skoleuddannelse 5,4 9 Socioøkonomisk Selvstændig med ansatte 8, 8,8 1,64 + ( 1,13-2,38 ) 493 gruppe Selvstændig uden ansatte 1,5 13,7 2,7 + ( 1,46-2,96 ) 426 Topleder 6, 6,7 1,17 (,78-1,75 ) 467 Lønmodtager højeste niveau 6,6 6,6,98 (,75-1,29 ) Lønmodtager mellemniveau 8,6 7,9 1,25 + ( 1,1-1,56 ) Lønmodtager grundniveau 6,4 6,3 1, Anden lønmodtager 3,8 3,9,63 - (,4 -,98 ) 643 Arbejdsløs 8,2 7,2 1,15 (,8-1,65 ) 59 Uddannelsessøgende 3, Førtidspensionist 7,5 589 Efterlønsmodtager 7,8 521 Alderspensionist 3, Andre 7,6 36 Samlivsstatus Gift 6,9 6,2 1, 8.26 Samlevende 6,1 5,8,86 (,7-1,5 ) 2.26 Enlig (separeret, skilt) 6,8 6,5,93 (,71-1,22 ) 93 Enlig (enkestand) 3,8 3,8,71 (,49-1,4 ) 1.11 Enlig (ugift) 4,3 5,,76 - (,6 -,98 ) Region Region Hovedstaden 6, 5,8,98 (,85-1,12 ) Region Sjælland 6,4 6,4 1,7 (,93-1,23 ) Region Syddanmark 7,3 7,3 1,26 + ( 1,11-1,43 ) 3.89 Region Midtjylland 5,1 5,1,85 - (,74 -,99 ) Region Nordjylland 5,3 5,3,9 (,77-1,4 ) 2.862

21 Alternativ behandling Kapitel 5.2 Zoneterapi Køn og alder: Der er 6,1 af voksenbefolkningen, der oplyser, at de har brugt zoneterapi inden for det seneste år. En større andel blandt kvinder (8,5 ) end blandt mænd (3,5 ) har brugt zoneterapeutisk behandling inden for det seneste år. De største andele ses blandt kvinder i alderen år (1,5 ) og år (1,1 ). Udvikling: Spørgsmålet om zoneterapi inden for det seneste år er ikke belyst i de tidligere SUSYundersøgelser. Uddannelse: Andelen, der har brugt zoneterapi inden for det seneste år, er størst blandt personer med års kombineret skole- og erhvervsuddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Blandt erhvervsaktive bruges zoneterapi i størst omfang af selvstændige både med og uden ansatte samt blandt lønmodtagere på mellemste niveau og i mindst omfang af andre lønmodtagere. Samlivsstatus: Forekomsten af personer, der har brugt zoneterapi inden for det seneste år, er lavest blandt enlige (ugifte). SUSY-25 Regioner: Andelen, der har brugt zoneterapi inden for det seneste år, er størst i Region Syddanmark (7,3 ) og mindst i Region Midtjylland (5,1 ).

22 Kapitel 5.2 Alternativ behandling Andel der har brugt akupunktur inden for det seneste år Procent Justeret OR 95 sikkerhedsgrænser Antal procent År ,4 5, Mænd år 2,1,23 - (,13 -,39 ) år 4,,44 - (,35 -,56 ) år 4,,45 - (,35 -,57 ) år 2,7,3 - (,2 -,44 ) år 2,3,26 - (,11 -,6 ) 245 Alle mænd 3, Kvinder år 3,5,39 - (,26 -,59 ) år 8,3,96 (,79-1,17 ) år 8,6 1, år 5,6,63 - (,48 -,84 ) år 3,1,34 - (,19 -,59 ) 419 Alle kvinder 7, Kombineret <1 år 3,6 4,1,56 - (,43 -,73 ) skole- og 1 år 4,9 4,8,79 (,56-1,12 ) 82 erhvervs år 4,4 4,8,76 - (,62 -,94 ) 3.39 uddannelse år 6,8 6,4 1, år 5,8 5,4,85 (,7-1,2 ) Skoleelev 3,3 256 Anden skoleuddannelse 8,2 9 Socioøkonomisk Selvstændig med ansatte 6,2 7,4 1,33 (,88-2,1 ) 493 gruppe Selvstændig uden ansatte 8, 9,8 1,6 + ( 1,7-2,39 ) 426 Topleder 4,8 5,8,9 (,57-1,44 ) 467 Lønmodtager højeste niveau 7, 6,9 1,24 (,95-1,63 ) Lønmodtager mellemniveau 7, 6,4 1,17 (,93-1,49 ) Lønmodtager grundniveau 5,5 5,5 1, Anden lønmodtager 3,7 3,8,69 (,44-1,9 ) 643 Arbejdsløs 4,9 3,9,8 (,52-1,25 ) 59 Uddannelsessøgende 3, Førtidspensionist 7,6 589 Efterlønsmodtager 5,8 521 Alderspensionist 3, Andre 9,1 36 Samlivsstatus Gift 6, 5,5 1, 8.26 Samlevende 5,3 5,4,89 (,72-1,11 ) 2.26 Enlig (separeret, skilt) 6,2 5,5,98 (,74-1,3 ) 93 Enlig (enkestand) 4,3 5,5,86 (,6-1,25 ) 1.11 Enlig (ugift) 3,9 4,,8 (,61-1,3 ) Region Region Hovedstaden 6, 5,8 1,15 + ( 1, - 1,33 ) Region Sjælland 5, 5,1,96 (,83-1,12 ) Region Syddanmark 6,2 6,1 1,21 + ( 1,5-1,38 ) 3.89 Region Midtjylland 4,9 4,9,95 (,82-1,1 ) Region Nordjylland 4,1 4,1,79 - (,67 -,93 ) 2.862

23 Alternativ behandling Kapitel 5.2 Akupunktur Køn og alder: I alt har 5,4 af befolkningen brugt akupunktur i løbet af det seneste år. I alle aldersgrupper er andelen blandt kvinder lidt større end blandt mænd. Kvinder i aldersgrupperne år og år er de største brugergrupper. Udvikling: Spørgsmålet om brug af alternativ behandling inden for det seneste år er ikke belyst i de tidligere SUSY-undersøgelser. Uddannelse: Der ses en forholdsvis lille andel, der har brugt akupunktur, blandt personer med mindre end 1 års uddannelse og blandt personer med års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Forekomsten af personer, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, er større blandt selvstændige uden ansatte end blandt lønmodtagere på grundniveau. Samlivsstatus: Der er ikke forskel i andelen, der har brugt akupunktur mellem de forskellige samlivsgrupper. SUSY-25 Regioner: I forhold til landsgennemsnittet er andelen, der har brugt akupunktur inden for det seneste år, større i Region Hovedstaden og i Region Syddanmark. Andelen er mindre i Region Nordjylland.

24 Kapitel 5.2 Alternativ behandling Andel der har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år Procent Justeret OR 95 sikkerhedsgrænser Antal procent År ,2 13, Mænd år 9,3,54 - (,41 -,72 ) år 14,6,91 (,78-1,6 ) år 9,3,54 - (,46 -,64 ) år 4,2,23 - (,17 -,32 ) år 2,6,14 - (,6 -,32 ) 245 Alle mænd 1, Kvinder år 15,9 1,1 (,8-1,26 ) år 23,1 1,59 + ( 1,38-1,83 ) år 15,9 1, år 7,1,41 - (,32 -,52 ) år 2,5,14 - (,8 -,26 ) 419 Alle kvinder 16, Kombineret <1 år 6,2 8,1,46 - (,38 -,57 ) skole- og 1 år 12,3 11,5,67 - (,53 -,85 ) 82 erhvervs år 1,7 12,9,73 - (,64 -,84 ) 3.39 uddannelse år 18, 16,4 1, år 14,4 13,2,77 - (,68 -,88 ) Skoleelev 8,2 256 Anden skoleuddannelse 13,2 9 Socioøkonomisk Selvstændig med ansatte 16,1 19,8 1,21 (,93-1,59 ) 493 gruppe Selvstændig uden ansatte 2,5 26,1 1,67 + ( 1,29-2,17 ) 426 Topleder 17,9 21,8 1,32 + ( 1,2-1,7 ) 467 Lønmodtager højeste niveau 14,6 14,6,85 (,71-1,2 ) Lønmodtager mellemniveau 18,4 19,6 1,9 (,93-1,27 ) Lønmodtager grundniveau 16,4 16,4 1, Anden lønmodtager 1,4 1,5,64 - (,48 -,84 ) 643 Arbejdsløs 14,1 13,2,75 - (,57 -,99 ) 59 Uddannelsessøgende 12, Førtidspensionist 1,8 589 Efterlønsmodtager 1,5 521 Alderspensionist 4, Andre 12,7 36 Samlivsstatus Gift 13, 12,8 1, 8.26 Samlevende 16,7 14,5 1,1 (,96-1,26 ) 2.26 Enlig (separeret, skilt) 11,8 11,3,91 (,73-1,12 ) 93 Enlig (enkestand) 5,9 8,6,89 (,66-1,22 ) 1.11 Enlig (ugift) 14,2 13,3 1,6 (,91-1,24 ) Region Region Hovedstaden 16,2 15,9 1,33 + ( 1,22-1,46 ) Region Sjælland 13,7 14,1 1,18 + ( 1,7-1,3 ) Region Syddanmark 13,2 13,4 1,8 (,98-1,19 ) 3.89 Region Midtjylland 11,3 11,5,89 - (,81 -,99 ) Region Nordjylland 8,5 8,8,66 - (,59 -,74 ) 2.862

25 Alternativ behandling Kapitel 5.2 Massage, osteopati eller andre manipulative terapier Køn og alder: I alt har 13,2 af befolkningen brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier i løbet af det seneste år. En større andel blandt kvinder (16,2 ) end blandt mænd (1,1 ) har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år. For både mænd og kvinder ses den største andel i alderen år. Udvikling: Spørgsmålet om massage, osteopati eller andre manipulative terapier er ikke belyst i de tidligere SUSY-undersøgelser. Uddannelse: Andelen, der har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år, er størst blandt personer med års kombineret skole- og erhvervsuddannelse. Socioøkonomisk gruppe: I gruppen af erhvervsaktive er andelen, der har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år, stor blandt selvstændige uden ansatte og topledere og lille blandt andre lønmodtagere. Samlivsstatus: Der er ikke forskel i forekomsten af personer, der har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier mellem de forskellige samlivsgrupper. SUSY-25 Regioner: Andelen, der har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år, er størst i Region Hovedstaden og i Region Sjælland og mindst i Region Midtjylland og i Region Nordjylland.

26 Kapitel 5.3 Brug af medicin 5.3 Brug af medicin Befolkningens brug af medicin kan opgøres på forskellige måder. I Lægemiddelstyrelsens statistikker opgøres salget af de forskellige former for receptpligtig medicin både i døgndoser og i omsætning. De mest solgte former for medicin - både målt i omsætning og i døgndoser - var i 25 psykoregulerende lægemidler, astmamidler, mavesårsmedicin, smertedæmpende midler og hjerte- og kredsløbsmedicin (1). Omsætningen af medicin er steget i Danmark igennem de seneste år. Som det fremgår af figur er der fra 21 til 25 sket en stigning fra kr.1, mia. til kr. 11,9 mia.(1). Det er en stigning på næsten 2. Tilsvarende er der sket en stigning i mængden af medicin fra 1,9 mia. definerede døgndoser (DDD) i 21 til 2,4 mia. DDD i 25, hvilket svarer til en stigning på 24 Lægemiddelstyrelsens registre giver mulighed for en total mængdemæssig såvel som værdimæssig statistik om de receptpligtige lægemidler. Men registerdata indeholder ikke oplysninger om, hvorvidt medicinen reelt bliver brugt. En undersøgelse har vist, at 1 af den indkøbte medicin ikke bruges (2). Endvidere kan medicinen bruges af andre personer end den, der køber den. Selvrapporteret medicinbrug kan måske komme tættere på det reelle individuelle brug men har den svaghed, at nogle personer ikke er i stand til at give en præcis beskrivelse af hvilken type medicin, de anvender eller hvilken dosis, de indtager. I SUSY-undersøgelserne indgår flere forskellige mål for medicinbrug. Regelmæssigt eller stadigt brug af medicin (uanset om det er receptpligtig medicin eller håndkøbsmedicin) kan dreje sig både om et dagligt brug af medicin og om brug i relation til ofte tilbagevendende sygdomsepisoder. Der er også spurgt til brug af forskellige former for receptpligtig medicin og/eller håndkøbsmedicin inden for en 14-dages periode. Endvidere er der spurgt til brugen af naturlægemidler og naturmedicin. Af tabel fremgår det, at 61,3 af den voksne befolkning angiver at have brugt en eller flere former for receptmedicin og/eller håndkøbsmedicin inden for en 14-dages periode, hvilket er en markant stigning i forhold til 2. Af tabellen ses, at den mest rapporterede form for medicin er smertestillende medicin. Dernæst følger blodtrykssænkende medicin og hjertemedicin. Det ses endvidere, at der er sket en stigning i brugen af nogle former for medicin. Andelen, der angiver, at de har brugt smertestillende medicin, blodtrykssænkende medicin, hjertemedicin og anden medicin, er steget i perioden 1994 til 25. Andelen, der angiver at have brugt sovemedicin og hostemedicin, er faldet i denne periode. For de andre medicingrupper ses ikke større ændringer. Der ses ligeledes ingen ændring i brugen af naturlægemidler i perioden 2 til 25. Mia. kr , 1,9 11,3 11,6 11,9 Figur Omsætningen af receptpligtig medicin i perioden 21 til 25. Mia. kr

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Kapitel 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet

Kapitel 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Kapitel 7 Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Kapitel 7. 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Personer reagerer forskelligt på gener, symptomer og sygdomme. I denne sammenhæng er ikke at gøre

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Brug af medicin. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Brug af medicin. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Brug af medicin Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013

Læs mere

8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen. 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen

8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen. 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen 8. Arbejds- og boligmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen Kapitel 8.1 Arbejdsmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Der er i de senere år kommet større fokus på arbejdsmiljøets

Læs mere

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4. Sygelighed 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4.3 Gener og symptomer inden for en 14-dages periode Mette

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Brugen af alternativ behandling

Brugen af alternativ behandling Brugen af alternativ behandling i Danmark Resultater fra den nationalt repræsentative Sundheds og sygelighedsundersøgelse 2005 Ola Ekholm & Me

Læs mere

Brugen af alternativ behandling i Danmark

Brugen af alternativ behandling i Danmark 74 SYGDOMSMØNSTER Brugen af alternativ behandling i Danmark Ola Ekholm & Mette Kjøller Resultater fra den nationalt repræsentative Sundheds- og sygelighedsundersøgelse 2005 Denne artikel, som tidligere

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

Sundhed og sygelighed. i Danmark

Sundhed og sygelighed. i Danmark Sundhed og sygelighed 2010 i Danmark & udviklingen siden 1987 Anne Illemann Christensen, Ola Ekholm, Michael Davidsen, Knud Juel 1 Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen siden 1987 Anne Illemann

Læs mere

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis Camilla Gejl Pedersen Michael Davidsen Nanna Borup Johansen Anne Illemann Christensen Janne S. Tolstrup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Bruk af helsetjenester i Danmark

Bruk af helsetjenester i Danmark Kjeld Møller Pedersen Bruk af helsetjenester i Danmark Michael 2006; 3:Suppl 3: 81 9. Forbruget af sundhedsydelser kan studeres ved at se på rater, fx. antal sygehusudskrivninger per 1000 indbyggere, eller

Læs mere

Sundhed i Odsherred 2006

Sundhed i Odsherred 2006 Odsherred Kommune Sundhed i Odsherred 2006 Ulrik Hesse Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Sundhed i Odsherred 2006 Ulrik Hesse, Jacob Hornnes, Sofie Biering-Sørensen, Anne Illemann

Læs mere

Sundhed i Slagelse 2006. Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse

Sundhed i Slagelse 2006. Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse Sundhed i Slagelse 2006 Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen, Christina Bjørk, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende

Læs mere

Sundhed i Helsingør. Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse

Sundhed i Helsingør. Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse Sundhed i Helsingør 2006 Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse Sundhed i Helsingør 2006 Sofie Biering-Sørensen, Anne Illemann Christensen, Jacob Hornnes, Ulrik Hesse.

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987

Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987 Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987 25 Ola Ekholm, Mette Kjøller, Michael Davidsen, Ulrik Hesse, Louise Eriksen, Anne Illemann Christensen, Morten Grønbæk 26 Sundhed og sygelighed

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2.

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2. Sundhedsprofil for Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 4 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5 2. Social kapital 21 3. Alkohol 37 4. Rygning

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

3.4 Planlægningsområde Midt

3.4 Planlægningsområde Midt 3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Kapitel 8. Konsekvenser af sygdom

Kapitel 8. Konsekvenser af sygdom Kapitel 8 Konsekvenser af sygdom Kapitel 8. 8. Konsekvenser af sygdom I indledningskapitlet blev det påpeget, at sundhed og dårligt helbred kan belyses fra flere perspektiver, dels et professionelt medicinsk

Læs mere

Kapitel 5. Sygelighed

Kapitel 5. Sygelighed Kapitel 5 Sygelighed Kapitel 5. 5. Sygelighed Som omtalt i kapitel 1 kan der anlægges flere forskellige perspektiver på sundheds- og sygelighedstilstanden i en befolkning. Mens det forrige kapitel handlede

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR ROSKILDE

SUNDHEDSPROFIL FOR ROSKILDE Roskilde Kommune SUNDHEDSPROFIL FOR ROSKILDE 2007 Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Christian Hollemann Pedersen Ulrik Hesse Sundhedsprofilen for Roskilde 2007 Anne Illemann Christensen, Christina

Læs mere

Sundhed i Ballerup. Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse

Sundhed i Ballerup. Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse Sundhed i Ballerup Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse Forord Hermed foreligger resultaterne fra Ballerup Kommunes sundhedsprofil, Sundhed i Ballerup 2006. I sundhedsprofilen

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

Kapitel 3. Materiale og metode

Kapitel 3. Materiale og metode Kapitel 3 Materiale og metode Kapitel 3. 3. Materiale og metode Som beskrevet i afsnit 1.1 er der fem overordnede formål med SUSY-2000: - at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

for den østlige bydel af Esbjerg 2009

for den østlige bydel af Esbjerg 2009 for den østlige bydel af Esbjerg 2009 et Ungdomsbo og B 32 - bydelsprojekt i samarbejde med Esbjerg Kommune og Landsbyggefonden Sundhedsprofil for den østlige bydel af Esbjerg 2009 Rikke Skipper Hansen

Læs mere

Mental Sundhed i Danmark

Mental Sundhed i Danmark Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,

Læs mere

Den nationale sundhedsprofil 2010

Den nationale sundhedsprofil 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation

Læs mere

Almen praksis analyser - kort fortalt

Almen praksis analyser - kort fortalt Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Genindlæggelser Tabel 1-4 er opgørelser over genindlæggelser

Læs mere

Projekt Nordisk Kortlægning

Projekt Nordisk Kortlægning Projekt Nordisk Kortlægning Patienterfarede virkninger. Tabel med udgangspunkt i symptomer. Baseret på besvarelser fra 3795 mennesker med MS fra de nordiske lande. Gennemsnit af skalaværdier (-3 til +3).

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

PLO faktaark 2017 Region Midtjylland

PLO faktaark 2017 Region Midtjylland PLO faktaark 2017 Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte

Læs mere

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Dette afsnit omfatter tre forskellige mål for, hvorledes en person oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet,

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre A NALYSE Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af sygebesøg i borgernes hjem blandt

Læs mere

Tekst 1. De næste spørgsmål drejer sig om dit helbred. 1. Føler du dig frisk nok til at gennemføre det, som du har lyst til at gøre?

Tekst 1. De næste spørgsmål drejer sig om dit helbred. 1. Føler du dig frisk nok til at gennemføre det, som du har lyst til at gøre? Tekst 1. De næste spørgsmål drejer sig om dit helbred. 1. Føler du dig frisk nok til at gennemføre det, som du har lyst til at gøre? Ja, for det meste 1 Ja, af og til 2 Nej (næsten aldrig) 3 Ved ikke 8

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere