Rummelig ældrepleje - med fokus på elever og medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rummelig ældrepleje - med fokus på elever og medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk."

Transkript

1 Rummelig ældrepleje - med fokus på elever og medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Det kræver mod at træde ud af sin bekvemmelighedszone - Men belønningen kan være fantastisk Social & SundhedsSkolen, Herning Herning Kommune Videncenter for omsorg, liv og aldring (VIOLA) VIA UC December 2009

2 Rummelig ældrepleje - med fokus på elever og medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk December 2009 Udarbejdet af: Marianne Elbrønd, Thuy Dung Le og Hanne Thorvardarson Udgiver: Social & SundhedsSkolen, Herning Gullestrupvej Herning Støttet af: Indenrigs- og Socialministeriets pulje til styrket indsats over for ældre med anden etnisk baggrund end dansk Fotografi: Steen Wrem Forside og modeller: Marianne Elbrønd Trykt ISBN Elektronisk ISBN

3 FORORD Dette inspirationskatalog er et resultat af Projekt Rummelig ældrepleje som Herning Kommune, Videnscenter for omsorg, liv og aldring (VIOLA) VIA University College og Social & SundhedsSkolen, Herning har gennemført i perioden Arbejdet er finansieret af Indenrigs- og Socialministeriets pulje til styrket indsats over for ældre med anden etnisk baggrund end dansk. Kataloget bygger i stor udstrækning på interview med elever, medarbejdere, pårørende og ældre med anden etnisk baggrund end dansk samt undervisere, vejledere og andre, der arbejder med integration i det daglige. Tak til alle, der har bidraget med fortællinger og tanker Kataloget indskriver sig i en række aktiviteter, som er udsprunget af Projekt Rummelig ældrepleje: Der er etableret et netværk af relevante personer fra Herning Kommune og to uddannelsesinstitutioner samt skabt kontakt til personer, der arbejder med integration i det daglige Der er skabt samarbejdsalliancer til centrale aktører på sprogundervisningsområdet samt en række frivillige og private foreninger. Der er skabt overblik over den etniske population i Herning Kommune Studier af beslægtede undersøgelser er gennemført Interviews er gennemført med elever, medarbejdere, pårørende og ældre etniske borgere Temadage er afholdt for 80 praktikvejledere i Herning Kommune Projekterfaringer og konkrete måder at bruge inspirationskataloget formidles løbende til relevante målgrupper - både i uddannelses- og praksissammenhænge Netværksforbindelser holdes ved lige Erfaringer med brugen af inspirationskataloget fastholdes og indarbejdes i kursus- og efteruddannelsesaktiviteter bl.a. AMU aktiviteter Læs mere om aktiviteterne på Kataloget er udarbejdet af: Marianne Elbrønd, Uddannelseschef, Social & SundhedsSkolen, Herning, me@sosuherning.dk Thuy Dung Le, Udviklingskonsulent, Social & SundhedsSkolen, Herning, tdl@sosuherning.dk Hanne Thorvardarson, Lektor, VIA University College, hth@viauc.dk 3

4 RUMMELIG ÆLDREPLEJE... 1 FORORD... 3 INDLEDNING... 5 INDHOLD... 7 PRESSEBILLEDET... 9 DE TRE HISTORIER DE TRE HISTORIER - ØVELSE HVERDAGSVIFTEN HVERDAGENS STUNDER NÆRMERE UDFORSKNING ARBEJDSDAGENS STUNDER NÆRMERE UDFORSKNING ARBEJDSDAGENS STUNDER - SAMTALEVÆRKTØJ DET BLÅ HUS DET BLÅ HUS I BRUG UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: UTILPASHED I BRANCHEN UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: HANDLEMÆSSIGE RESTRIKTIONER UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: FAMILIEMÆSSIGE FORPLIGTELSER UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: GOD MODTAGELSE/INTRODUKTION UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: ÅBEN SNAK OM KULTURFORSKELLE UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: ÅBENHED I FORHOLD TIL NY INSPIRATION UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: GODT SOCIALT MILJØ UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: PLADS TIL OPLÆRING FAGLIGT/SOCIALT UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: PLADS TIL SPROGLIG OPLÆRING UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: PASSENDE UDFORDRINGER UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: EGET BIDRAG UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: SPROGPROBLEMER UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: FORDOMME UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: KULTURELLE MISFORSTÅELSER UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: RINGE OPBAKNING DE SMÅ SKRIDTS VEJ DE SMÅ SKRIDTS VEJ I BRUG DE SMÅ SKRIDTS VEJ I BRUG - MEDARBEJDERERFARINGER SLUTREPLIK NOTER

5 INDLEDNING Ældre der ikke er født og opvokset i Danmark vil i de kommende år udgøre en stigende andel af ældrebefolkningen og de vil også i stigende omfang komme i kontakt med hjemmeplejesystemet. Erfaringer viser imidlertid, at mødet mellem etniske ældre og det danske hjemmeplejesystem ikke altid forløber lige optimalt. På den ene side kan nogle etniske ældre være direkte tilbageholdne med at opsøge eller tage imod hjælp eller de kan have problemer med at finde sig tilpas med den form for hjælp, der ydes. På den anden side kan medarbejdere i hjemmeplejen være usikre på, hvordan de skal møde, forholde sig til og hjælpe mennesker, der har en anden kulturel baggrund end dem selv. Men der er inspiration at hente indenfor hjemmeplejens egne rækker for allerede i dag er mangfoldighed og mødet mellem kulturer en indbygget del af arbejdet i hjemmeplejen. Etniske medarbejdere og elever udgør mange steder en stor og meget vigtig del af den aktuelle og fremtidige arbejdsstyrke og hvis de føler sig vel mødt og tilpas i job og uddannelse så er vejen banet for at også etniske ældre vil føle sig vel mødt og tilpas med hjælpen. En rummelig, mangfoldig hjemmepleje er både en nødvendighed, idet der frem over vil være færre yngre til at tage sig af stadig flere ældre og en gevinst, idet det er berigende for arbejdspladser, når mennesker med forskellige kompetencer, køn og kulturer arbejder sammen i. Tanken med kataloget er at inspirere ledere og medarbejdere i den kommunale ældrepleje til at arbejde mere systematisk med skabelsen af en rummelig ældrepleje, hvor alle elever, medarbejdere og ældre også dem med en anden etnisk baggrund end dansk - kan opleve at bliver vel mødt og godt hjulpet. En af de forklaringer, der ofte er i spil, når personer med anden etnisk baggrund end dansk har problemer på arbejdspladsen eller på uddannelsen, handler om deres kulturelle baggrund. Det er rigtigt, at etniske elever eller medarbejdere har en anden baggrund end gennemsnitsdanskeren men en for ensidig henvisningen til kulturel baggrund er uhensigtsmæssig af flere grunde: 5

6 Før det første er mennesker aldrig typiske medlemmer af en kultur. Denne morale gentages igen og igen i den ene undersøgelse, rapport eller artikel efter den anden. For det andet siger kulturel baggrund ikke noget om, hvordan mennesker faktisk er eller lever deres liv. For det tredje risikerer en stærk fokusering på kulturel baggrund at svække opmærksomheden for samspillet mellem etniske elever/medarbejdere og forhold, der nærmere hører sig arbejdspladser eller uddannelsessammenhænge til. Kataloget rummer ingen svar eller kontante råd men præsenterer i stedet nogle optikker: PRESSEBIL- LEDET, DE TRE HISTORIER, HVERDAGSVIFTEN og DET BLÅ HUS, der kan skærpe blikket for detaljer og sammenhænge samt nogle opmærksomhedspunkter, der måske kalder på eller fortjener nærmere udforskning, når det konkrete møde og samarbejde mellem etniske elever/medarbejdere og hjemmeplejen skal udfolde sig i konkrete sammenhænge. Endelig præsenteres også en forandringsstrategi: DE SMÅ SKRIDTS VEJ, der kan være med til at understøtte en udvikling mod rummelig ældrepleje. Kataloget er udarbejdet med afsæt i den grundantagelse som er udtrykt i det kinesiske ordsprog herunder. I kataloget indgår nogle udsagn og fortællinger om liv, som nogle personer med anden etnisk baggrund end dansk lever. Disse personer taler kun for sig selv og optimalt er det derfor, hvis kataloget kan inspirere læseren til selv at se på det liv andre lever med en ny åbenhed, der opfanger såvel de små ting som de lidt større sammenhænge. I 6

7 INDHOLD 1) PRESSEBILLEDET, illustrerer hvor komplekse møder mellem mennesker er. Ansatte i hjemmeplejen eller på plejehjem tager del i sådanne møder flere gange om dagen. 2) DE TRE HISTORIER illustrerer, at vi som mennesker alle er børn, voksne eller ældre på forskellige tidspunkter i den store historie. Historiske forhold og begivenheder (f.eks. krige, kriser og opgangsperioder) og betingelser i øvrigt (almene levevilkår, miljøpåvirkninger, vejrforhold mv.) vil sætte sig spor i den enkeltes liv (den lille historie) og afspejler sig i alt, hvad mennesker foretager sig i det daglige (den upåagtede historie). Forståelse for menneskers forskellige historier kan være med til at fremme forståelse for, at det enkelte menneske er meget mere end en kulturrepræsentant. 3) HVERDAGSVIFTEN zoomer ind på den enkeltes liv i hverdagen og kan f.eks. være med til at synliggøre den perlerække af tidsrum og stunder der udgør en arbejdsdag. Stunderne kan med fordel sammenlignes med små isbjerge hvor kun en mindre del er synlig for det blotte øje. Over vandet ses det levede liv som består af synlige hændelser, aktiviteter, ting mv.: morgenmøde, transport, 1. hjemmebesøg, 2. hjemmebesøg, gruppemøde mv. Under vandet skjuler sig det det oplevede liv, hvor hændelser, aktiviteter, ting mv. fortolkes og tillægges betydning af den enkelte. Forståelsen for stundernes dobbelthed er vigtig når hjemmeplejens medarbejdere skal samarbejde med hinanden om løsningen af hverdagens opgaver og derudover også sammen skal skabe en arbejdspladskultur. Kolleger der f.eks. skal tage imod elever og nye kolleger kan med fordel spørge: Hvilke stunder bidrager til trivsel og arbejdsglæde? Hvilke stunder gør det modsatte? Viden om dette kan derefter give inspiration til konkret handling. En opmærksomhed mod arbejdsdage og hvorledes de fungerer for konkrete medarbejdere kan måske være et skridt på vejen mod en rummelig arbejdsplads, hvor alle uanset baggrund trives. 4) DET BLÅ HUS er en model, der illustrerer, at der er forskellige faktorer på spil, når det handler om elevers og medarbejderes fastholdelse i uddannelse og job. Der er faktorer, der holder elever og medarbejdere væk fra at søge job og uddannelse i bestemte brancher. Der er faktorer der hhv. skubber og trækker elever og medarbejdere ind i uddannelse og job. Forskellen på skubbe og trække faktorer bunder i om bevægelsen skyldes pres udefra eller tiltrækning indefra. På samme måde er der faktorer, der hhv. trækker eller skubber elever og medarbejdere ud. Endelig er der faktorer, der får elever og medarbejdere til at holde fast måske på trods af problemerne. I tilknytning til DET BLÅ HUS præsenteres en række opmærksomhedspunkter som det kan være relevant at have særlig blik for. 5) DE SMÅ SKRIDTS VEJ er en strategi til at understøtte forandring. Medarbejdere i hjemmeplejen ligger inde med en guldgrube af visdom, der handler om hvad der har betydning og gør en positiv forskel både i ældres hverdagsliv og i medarbejdernes arbejdsliv. De små skridts vej er en metode, der kan være med til at kvalificere begge dele. Metoden kan, hvis der arbejdes systematisk med den, understøtte, at gode ideer omsættes til praksis, at forandringstiltagene dokumenteres og udbredes til andre. Praksis udvikler selv under pres løsninger på hverdagens problemer og det er beklageligt hvis de mange gode praksis erfaringerne forsvinder som private løsninger på lokale problemer. 7

8 8

9 PRESSEBILLEDET Herover ses et billede, som i 2002 indbragte den danske pressefotograf Steen Wrem prisen for Årets pressefoto. Billedet, der viser en ældre kvinde i sit hjem, hvor hun har besøg af sin hjælper, illustrerer på smukkeste vis, hvor sammensat et møde mellem to mennesker er. Hvad mon de to personer på billedet særligt hæfter sig ved, når de står overfor hinanden? Hvad registrerer de og hvad ignorerer de ved hinanden? Os, der betragter billedet kan umiddelbart se, at der er tale om et møde mellem en ung og en gammel, et møde mellem en mand og en kvinde, et møde mellem et arbejdsliv og et dagligliv. Måske er der også tale om et møde mellem en dansker og en person, med anden etnisk baggrund end dansk. Måske er de i virkeligheden begge to anden generations indvandrere og helt sikkert er der også tale om et møde mellem to unikke personer, der har hver deres egen måde at være på og at leve på, hver deres historie, holdninger og værdier og hver deres helt særlige forhold til personer og steder. Hver gang mennesker mødes opstår et mulighedernes rum det kan gå godt og det kan gå skidt. Det er nemt at forfalde til at se andre som kategorier; ham den unge elev eller hende den gangbesværede i Østergade. Menneskers gentagne og unuancerede kategoriseringer af hinanden kan have uheldige konsekvenser. Vi låser hinanden fast og påvirker hinandens selvbilleder. Et positivt udfald af et møde afhænger ikke mindst af om parterne kan se nuanceret på hinanden og på det samspil, som de hele tiden er fælles om at skabe. Alle, der arbejder indenfor hjemmeplejen eller på plejehjem, tager flere gange om dagen del i sådanne sammensatte møder i forhold til borgere, pårørende, kolleger og elever. Arbejdet kræver, at man er åben for at forstå andre mennesker. Ikke kun dem, der minder om en selv, men også dem, der er anderledes, og som har deres helt specielle ønsker og forventninger til livet og dagligdagen 9

10 10

11 DE TRE HISTORIER De tre typer af historier, som er afbildet på tegningen herover, kan på forskellig vis skabe indsigt i og måske forståelse for menneskers forskellighed. De tre historier forholder sig til hinanden ligesom russiske babushka-dukker, hvor der inden i den store dukke ligger en mindre dukke, som igen indeholder en endnu mindre dukke På samme måde er det med det liv, mennesker lever her og nu. Alt, hvad mennesker foretager sig i det daglige (den upåagtede historie) er forankret i et livsforløb, der strækker sig fra fødsel til død (den lille historie). Livsforløbet er igen forankret i en kultur og en tidsepoke, som danner rammen om tilværelsen for en bestemt generation (Den store historie). Alle er vi børn, voksne eller pensionister på forskellige tidspunkter i den store historie. Historiske forhold og begivenheder (f.eks. krige, kriser og opgangsperioder) og betingelser i øvrigt (almene levevilkår, miljøpåvirkninger, vejrforhold m.v.) vil sætte sig spor i vores liv (den lille og den upåagtede historie) i form af levevaner, tilhørsforhold til steder, sygelighed og vil præge det syn, vi f.eks. har på æresbegreber, takt og tone, rettigheder, det offentlige og det at blive afhængig af hjælp eller at yde hjælp til andre. Det er ikke mindst den upåagtede historie, der handler om menneskers dagligliv, som medarbejdere i hjemmeplejen skal have en god fornemmelse af. Dels har de selv et hverdagsliv og dels spiller de ligesom den unge mand på pressebilledet en rolle i andres hverdagsliv, når de skal yde andre relevant hjælp og i øvrigt skal samarbejde med borgere om løsning af hverdagens opgaver. For ikke på forhånd at fortabe sig i en optagethed af andres kulturelle baggrund eller religiøse orientering kan opmærksomheden mod de tre historier med fordel foregår nedefra og op så fokus først og fremmest rettes mod den upåagtede historie og det levede liv hverdagen. Dernæst mod den helt unikke livshistorie og endelig til sidst mod den store mere generelle historie; f.eks. verdenshistorien, 11

12 hjemlandets historie, modtagelandets historie mv. der kan tjene som nyttig baggrundsinformation hverken mere eller mindre. Ved at kigge på de tre historier nedefra og op undgår man i bedste fald at opfatte mennesker som bærere af en kultur eller som del af en kultur som blot overtages fra tidligere generationer. En sådan opfattelse af kultur er meget statisk og afgrænset og lægger op til, at det kan lade sig gøre at beskrive en kultur og at man ud fra kulturindsigten også kan udlede noget om de mennesker, der er en del af kulturen. Tager man afsæt i det enkelte menneskes livshistorie og betragter man menneskers færden og daglige organisering af livet i hverdagen forsvinder kulturelle træk ikke. Det bliver imidlertid tydeligt at kultur skabes og udvikler sig i, når mennesker mødes og omgås hinanden i dagligdagen. Med dette afsæt forstås kultur ikke som noget man er men noget man gør. I andre sammenhænge skelnes mellem to forskellige kulturbegreber: Det homogene kulturbegreb og det heterogene kulturbegreb ii. Det, det er særlig vigtigt at hæfte sig ved er, at etniske minoriteter - med mindre de er anden generations indvandrere - på et tidspunkt i deres liv er migreret, dvs. flyttet fra én kulturel og samfundsmæssig sammenhæng til en anden. For de allerfleste vil et opbrud fra noget kendt og hjemligt til opbygning af og tilvænning til en ny tilværelse i nye omgivelser og sammenhænge være forbundet med en række tab og udfordringer. Tabene, der bl.a. er beskrevet i Sundhedsstyrelsens rapport om etniske minoriteters opfattelse af sygdomsrisici iii, kan handle om: tab af sproglige kompetencer, idet modersmålet ikke længere har nogen brugsværdi i danske sammenhænge. Et nyt sprog skal læres fra bunden tab af sociale relationer, idet der er sket en adskillelse fra familie og bekendte. Nære personer er måske døde eller forsvundet. Savnet skal bearbejdes. Gamle relationer skal vedligeholdes på tværs af afstande og nye skal skabes. tab af status, idet personer muligvis mister den sociale og familiære status de har haft i deres hjemland og i stedet udsættes for personlig og social marginalisering og eventuelt diskrimination. Nye positioner og roller skal erobres, udfyldes og anerkendes. tab af sociale kompetencer, idet omgangsformer og spilleregler med hensyn til at begå sig socialt i forskellige sammenhænge ikke længere sidder på rygraden men skal justeres eller erhverves på ny. tab af lokalkendskab, idet omgivelser ikke er udforsket og betrådt og historier ikke er kendt. Evnen til at finde rundt og orientere sig i nye geografiske, sociale og samfundsorganisatoriske sammenhænge skal udvikles fra bunden. Sådanne tab vil sætte sig spor i hverdagshistorien. Hverdagens trummerum vil ikke længere være præget af den samme lethed og forudsigelighed som gjorde sig gældende i hjemlandet og meget energi skal specielt i den første tid efter flytningen eller flugten, bruges på gøremål og begivenheder som personer med dansk baggrund finder banale og selvfølgelige. Tænk bare på hvor anstrengende det kan være at være turist i fremmede omgivelser og hvor det at finde vej, tage bussen, købe ind mv. er forbundet med vanskeligheder Migration er en proces og overvindelsen af tab og tacklingen af udfordringer vil for etniske minoriteters vedkommende afhænge af flere ting: Deres personlige historie og måde at gribe livet i hverdagen an på. Hvor lang tid de har været i landet. Hvilken imødekommenhed de har oplevet fra modta- 12

13 gelandets side. Asylpolitikken, offentlige myndigheder og hjælpesystemer, arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, naboer mv. kan gøre det mere eller mindre svært for tilflyttere at finde fodfæste i det danske samfund. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være stor forskel på de årsager og omstændigheder, der får personer til at flytte fra et land til et andet. Ofte deles årsager til migration op i de såkaldte push and pull-faktorer. Push-faktorer er faktorer, der driver personen ud af hjemlandet. Det kan f.eks. være krig, fattigdom og sult. Pull-faktorer, er faktorer, der trækker personen mod modtagerlandet i kraft af basal sikring af de daglige livsfornødenheder, bedre job- og uddannelsesmuligheder, politisk frihed mv. iv Immigranter er betegnelsen for personer, der af forskellige grunde flytter fra ét land til et andet. De hollandske bønder, de indiske læger og andre er nogle af nutidens immigranter. De søger hertil for at arbejde og bor her måske kun en en tid. Andre immigranter har en anden historie og andre grunde til at være her. Ikke sjældent omtales personer med anden etnisk baggrund end dansk under ét som flygtninge og indvandrere men reelt er deres betingelser for at være i Danmark afhængig af om de er hhv. indvandrere, flygtninge eller familiesammenførte v. Indvandrere er den almindelige betegnelse for alle dem, der kom til Danmark fra f.eks. Tyrkiet, jugoslavian og Pakistan i 60 erne eller 70 erne for at arbejde. Mange troede de blot skulle være her midlertidigt og har haft en intension om at vende tilbage med en opsparing. Mange har imidlertid måttet sande, at det er svært at flytte væk fra børn og samfundsmæssige goder og at meget også er forandret i hjemlandet i mellemtiden. Flygtninge er betegnelsen for alle dem, der er kommet til landet pga. krig eller politiske uroligheder. Antallet af flygtninge voksede stærkt i 80 erne da den danske asylpolitik var mindre restriktiv. Mange er traumatiserede også børnene, der ikke mindst påvirkes af forældrenes følelsesmæssige reaktioner. En lang række psykosomatiske symptomer såsom depression, aggression, nevøsitet og PTSD knytter sig til langvarig flugt, voldsoplevelser og tabsoplevelser vi. Mange har mistet nære familiemedlemmer eller er blevet skilt fra dem. Det er ikke usædvanligt at familiemedlemmer er spredt ud over hele verden. Uroen i hjemlandet og opsplitningen i familien afholder mange fra at ønske sig tilbage og flere er fra begyndelsen indstillet på, at det er her, de skal være. Familiesammenførte er betegnelsen for alle dem, der er kommet til landet fordi de har haft pårørende her. En del forældre bliver i en relativt sen alder familiesammenført med deres børn. De har derfor ikke levet et voksenliv i landet med hvad det indebærer af tilknytning til f.eks. arbejdsmarkedet og lokalmiljø. Mange er stærkt afhængige af deres børn og lever et meget afsondret liv. 13

14 DE TRE HISTORIER - ØVELSE Tænk på en person du kender. Hvilke spørgsmål i relation til de tre historier kunne være med til at skabe klarhed for dig i forhold til noget af det, du oplever i mødet med vedkommende i dagligdagen? Vær opmærksom på, at De tre historier ikke kun har en brugsværdi, når du står overfor en person, der har en anden etnisk baggrund end dig selv. I bedste fald kan de være med til at skærpe din generelle opmærksomhed mod menneskers forskellighed. På de næste sider omtales Amina. Hun 45 år og kommer fra Somalia. Hun flygtede alene til Danmark i 1998 og blev familiesammenført med sin mand og sine tre børn i Flugten til Danmark foregik gennem en menneskesmugler, som ordnede pas og arrangerede flyverejsen til Danmark, hvorefter hun blev overladt til sig selv. Hun endte i lufthavnen i Danmark og blev derefter ført til Sandholmlejren. Her var hun i to år, inden hun bosatte sig i Herning, hvor hun kendte nogen. Gik på sprogskole i 8 måneder men fik ikke aflagt prøve da hun var nød til at få arbejde og da der var mange opgaver at løse i forhold til hjem og børn. Flere af børnene har haft problemer af forskellig slags. Amina, der egentlig har et længerevarende skoleforløb bag sig fra Somalia arbejdede mange forskellige steder som ufaglært inden hun søgte ind på social- og sundhedsskolens grundforløb. Samtidig gik hun til dansk undervisning på aftenskole og uddannede sig efterfølgende til social- og sundhedshjælper. Amina bor i dag alene sammen med sine børn. Hendes mand bor et andet sted i byen. Børnene er henholdsvis 18, 16, 14, 7 og 4. De to sidste blev født i Danmark. Derudover har hun venner, som hun har lært at kende her i byen. Hun kommer bl.a. hver fredag i et lokalt beboerhus hvor hun sammen med andre somaliske kvinder danser eller spiller indendørs fodbold. 14

15 HVERDAGSVIFTEN Når hjemmeplejens medarbejdere, ligesom den unge mand på pressebilledet træder ind over dørtærsklen til et andet menneskes hjem, spiller de som nævnt en vigtig rolle i den upåagtede historie som udfolder sig i andre menneskers hverdagsliv. Samtidig har de også selv et hverdagsliv hvor tiden på arbejde sluger en del af døgnets timer. Hverdagen er det levede liv, som vi alle sammen lever dag efter dag efter dag efter dag. Dage består af stunder. Det ene øjeblik eller tidsrum efter det andet - fyldt med hændelser, gøremål, ting og mennesker. Mange af hverdagens stunder er imidlertid trivielle, banale og upåagtede og det kræver derfor noget særligt at få øje på dem. Den viftemodel, som vises herover kan være med til at synliggøre det helt almindelige liv som mennesker lever dag efter dag efter dag. Centrum i modellen er sengen, idet sengen er det sted, hvor de allerfleste mennesker begynder og slutter deres dag. De næste ringe uden om sengen symboliserer dels den private bolig og haven, terrassen eller fællesområder i nabolaget. Yderste ring symboliserer det offentlige rum. Den blå streg, der er tegnet ind i denne udgave af modellen, viser hvor Amina befinder sig en helt almindelig dag, hvor hun ikke er på arbejde. Det meste af tiden er hun hjemme, hvor hun laver forskellige ting i forskellige rum men et par gange i løbet af dagen bevæger hun sig af sted for hhv. at aflevere og hente børn i børnehave og skole. Aminas dag består af en perlerække af tidsrum og stunder, der kan sammenlignes med små isbjerge hvor kun en mindre del er synlig for det blotte øje. Over vandet ses det levede liv som består af synlige hændelser, aktiviteter, ting mv.: morgentoilette, bøn, madlavning, samvær med børn, gåtur til og fra børnehave, tøjvask, middagshvil, fjernsynskiggeri mv. Under vandet skjuler sig det det oplevede liv, hvor hændelser, aktiviteter, ting mv. fortolkes og tillægges betydning af den enkelte. 15

16 HVERDAGENS STUNDER NÆRMERE UDFORSKNING Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Amina står op for at bede. Hun har vænnet sig til det og vågner helt automatisk. Før hun begynder at bede, at der visse ritualer, der skal overholdes. Hun går på toilettet, vasker sine hænder, sit ansigt og derefter højre hånd og venstre hånd 3 gange hver. Stryger vand over hovedet 3 gange, vasker ører, højre fod og til sidst venstre fod. Først derefter er jeg parat til at bede, ellers må man ikke. Man skal være ren, når man beder. Amina er muslim og beder 5 gange om dagen à 5 minutters varighed. Tidspunkterne for hvornår hun skal bede skifter. Hun har en kalender som viser, hvornår hun skal bede. Hvis hun er hjemme, beder hun som regel fra sit soveværelse, men det kunne være hvor som helst. Bare der er ro. Hun vender sig mod mekka. Ifølge Amina er det at bede til Gud en pligt. Hun føler at hun har gjort en god ting og føler sig godt tilpas, når hun har bedt. Hun mærker en indre ro og lykke. Hun har vænnet sig til at bede hver dag og hun får dårlig samvittighed, når hun en enkelt gang ikke gør det. Amina vågner, fordi de små er tidlig oppe. Amina går i køkkenet og tilbereder morgenmad til børnene og laver madpakker. Amina følger de to mindste i skole og børnehave. De store passer sig selv. Amina går en tur. Det gør hun de morgener, hun ikke er på arbejde. Amina ved at det er godt for hende at gå. Hun har problemer med vægten og hvis hun sidder for meget, så får hun ondt i ryggen. Når hun går sin morgentur, tænker hun meget over sit liv: sin familie i Somalia, sine problemer med mand og børn og smerter. Hun ser på andre jævnaldrende danskere, der har et godt liv med familie omkring sig, fast arbejde, godt helbred osv. og ønsker at hun kan have et liv som dem. Ofte synes hun bare hun lever. Der er ikke noget, hun rigtig kan ændre på. Amina går hjem og rydder op og samler ting op efter børnene. Aminaer meget opmærksom på at gøre det langsomt for ellers gør det ondt i ryggen. Hun går til fysioterapeut en gang imelle. En gang imellem går hun til læge for at få smertestillende piller. Amina hviler sig på sofaen inde i stuen. Amina laver mad. De spiser somalisk mad, ris, spaghetti m. kød, salat etc. Hun laver ny mad hver dag. Børnene spiser ikke det samme dagen efter så rester havner som regel i skraldespanden. Amina beder. De store kommer hjem og passer sig selv. Amina sørger for at børnene laver lektier. Amina henter de små i børnehaven. Amina kommer hjem. De sidder i køkkenet og spiser sammen. De store rydder op. Amina går op ind stuen og slapper af i sofaen. 16

17 Hun er ikke helt væk men har et øje på, hvad børnene laver og siger at de store skal hjælpe de små, hvis der er noget. Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Amina går ind på sit soveværelse og beder. Amina rejser sig og sørger for at de små er parate til at blive puttet. De store får lov til at være lidt længere oppe. Amina ser lidt fjernsyn, særlig tv-avisen og somalisk tv. Hun følger med i krigen i Somalia. Hun bliver ulykkelig af at se det. Men det er mit land, siger hun. Amina sender penge hjem til sin familie. Hun vil gerne vende hjem en gang og regner med at familien vil hjælpe hende til den tid. Hvis jeg viste, hvordan det var nu, ville jeg måske ikke være stukket af. Tænkte ikke at det ville vare så lang tid. Når børnene siger, at de vil det ene eller det andet, når de bliver store, siger Amina til dem: at til den tid er vi måske ikke her. Samtidig ved hun at børnene nok ikke flyttes. Jeg har lært dem sproget. Det er vigtigt at de kan snakke somalisk med mig og at de kan tale i telefon med min mor Amina går i køkkenet og tager sine smertestillende piller (pillerne bevirker at hun bedre kan sove). Amina går i seng. Amina står op og beder. Amina står op og beder. 17

18 ARBEJDSDAGENS STUNDER NÆRMERE UDFORSKNING Amina er fast vikar i hjemmeplejen og når en af hendes helt almindelige arbejdsdage anskues igennem hverdagsviftens optik, fremkommer der igen en streg, som viser hvor Amina befinder sig i tid og rum mens hun er på arbejde. I denne illustration er det ikke sengen i det private hjem, der er omdrejningspunkt for viften. Det er derimod det sted, der kan betegnes som arbejdets hjemmebase. Det kunne være hjemmeplejegruppens lokale eller medarbejdernes møderum på plejecenteret. En typisk arbejdsdag består ligesom dage i øvrigt af en perlerække af stunder. Det meste af tiden går med hjemmebesøg. Mellem hjemmebesøgene transporterer Amina sig af sted på cykel og derudover tilbringer hun noget tid i løbet af dagen i gruppelokalet, som hjemmeplejegruppen holder til i. I dagens samfund er der kamp om kompetente medarbejdere også dem der har en anden etnisk baggrund end dansk og der skal gøres en særlig indsats for både at rekruttere og fastholde dem. Gode arbejdspladser og attraktive arbejdsdage er nøglen til medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde og det er derfor et vigtigt fælles anliggende for såvel ledere som medarbejdere at blive klogere på, tage stilling til og aktivt begynde at påvirke de faktorer, der er i spil, når det handler om trivsel på og glæde ved jobbet. En opmærksomhed mod arbejdsdage og hvorledes de fungerer for konkrete medarbejdere kan måske være et skridt på vejen mod en rummelig arbejdsplads, hvor alle uanset baggrund trives. Hvordan fungerer arbejdsdagens stunder for Amina? Hvilke stunder bidrager til trivsel og arbejdsglæde? Hvilke stunder gør det modsatte? Viden om dette kan derefter give inspiration til forbedringer og konkret handling. 18

19 ARBEJDSDAGENS STUNDER - SAMTALEVÆRKTØJ Prøv med udgangspunkt i den tomme vifte herunder at få øje på gode og mindre gode stunder i dit arbejdsliv.. Er det muligt at få øje på stunder som gør at du er særlig glad for og føler dig tilpas med dit arbejde? Er det muligt at få øje på stunder som du er utilpas med og som påvirker din arbejdsglæde? Hvilke forbedringer i løbet af en arbejdsdag kan du gå øje på som ville gøre en forskel for dig? Kan du få øje på nogen eller noget som kan bidrage til at flere af arbejdsdagens stunder bliver gode? Tegn eventuelt forløbet af en typisk dag ind i hverdagsviften 19

20 20

21 DET BLÅ HUS Herover er gengivet en model, der illustrerer, at der er forskellige faktorer på spil, når det handler om elevers og medarbejderes tiltrækning af og fastholdelse i uddannelse og job. Der er faktorer, der hhv. skubber trækker elever og medarbejdere ud af uddannelse og job. Forskellen på skubbe og trække faktorer bunder i om bevægelsen skyldes pres udefra eller tiltrækning indefra. Der er faktorer, der trækker elever og medarbejdere ind i uddannelse og job. Endelig er der faktorer, der får elever og medarbejdere til at blive i uddannelse og job måske på trods af problemerne. Modellen er inspireret af en kronik af Per Schultz Jørgensen som blev bragt Politikken den 23. August 2008, som handlede om unges frafald på ungdomsuddannelserne. Den store udfordring for hjemmeplejeområdet består i at styrke fastholdelsesfaktorerne som er på spil inde i DET BLÅ HUS, så elever og medarbejdere føler sig vel mødt og godt tilpas i uddannelse og job. På de næste sider udfyldes modellen men medarbejdere eller grupper af medarbejdere kan med afsæt i den tomme model selv systematisk samle op på og diskutere erfaringer fra det daglige arbejde Øvelse: Brug to minutter for dig selv til at kigge på modellen og spot om du har erfaringer og oplevelser og historier, der kan placeres rundt omkring i modellen? Vær specielt opmærksom på historier, der hører til inde i DET BLÅ HUS, hvor der foregår noget som bidrager til at personer bliver fastholdt i uddannelse og job. Del dine overvejelser og erfaringer med dine kolleger og overve,j hvilke forbedringer I sammen gerne vil opnå og hvilke forandringer, der skal til for at opnå forbedringer. 21

22 DET BLÅ HUS I BRUG Flere personer både etniske og danske elever og medarbejdere, undervisere fra social- og sundhedsskolen, praktikvejledere fra hjemmeplejeområdet samt personer, der arbejder med integration - har set og kommenteret modellen. På de næste sider præsenteres nogle af de indsamlede fortællinger, der knytter an til og illustrerer de forskellige faktorer. Endvidere er der indhentet inspiration fra andre undersøgelser. Der burde også være tomme sider så læseren kan tilføje egne fortællinger men de kan sendes til me@sosuherning.dk. De forskellige fortællinger, der er samlet under en række overskrifter, er på modellen herover placeret forskellige steder i DET BLÅ HUS. Den lille sol angiver hvor i modellens geografi fortællingen placerer sig. Som det vil fremgå, fylder omtalen af de forskellige opmærksomhedspunkter kun én enkelt side og der er derfor sket en skrap udvælgelse af de pointer, som synes at være mest gennemgående i de indsamlede fortællinger og i det øvrige materiale, der aktuelt er taget afsæt i. Andre fortællinger og andet materiale vil synliggøre andre pointer og derfor kan opmærksomhedspunkterne hele tiden forandres og nuanceres. I det omfang nye fortællinger modtages eller på anden måde indsamles vil opdaterede udgaver af DET BLÅ HUS kunne hentes på 22

23 UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: UTILPASHED I BRANCHEN En analysemodel med fokus på etniske elever/medarbejdere Trække-ud-faktorer Fastholdelses-faktorer Skubbe-ud-faktorer Utilpashed i branchen Får elever/medarbejdere til at forlade jobbet Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde Utilpashed i branchen f.eks. negative holdninger til dansk ældrepleje Handlemæssige restriktioner f.eks. pga. religiøs overbevisning, kønsrollemønstre Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning af børn og gamle Trække-ind-faktorer Trækker elever/medarbejdere ind i jobbet Udsigt til økonomisk uafhængighed. Mulighed for løn/su under uddannelse Præstige ved at arbejde Anerkendelse fra netværk. Stolthed over at kunne fungere som rollemodel for deres børn Holdningsændring til at være selvforsørgende Får elever/medarbejderen til at blive, måske på trods af problemer. Synlig imødekommenhed: God modtagelse/introduktion Fokus på det fælles Åben snak om kulturforskelle Åbenhed ift. ny inspiration Godt socialt miljø Tæt kontakt til kolleger Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk Godt forhold til borgere Plads til oplæring, vejledning og udvikling Klare rammer Passende udfordringer Mulighed for sprogtræning Løbende feedback og evaluering Eget bidrag Vilje til deltagelse tålmodighed situationsfornemmelse Selv opsøgende ift. vejledning Får elever/ medarbejdere til forlade jobbet Sprogproblemer Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige tilbud om sprogtræning Belastende reaktioner fra omgivelserne f.eks. stor irritation og misforstået hensyn Fordomme Negative holdninger fra borgerne. Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at forstå og respektere madvaner og ritualer, påklædning, religiøse traditioner mv. Kulturelle misforståelser Ukendskab til sociale spilleregler, kropssprog, vaner, ritualer mv. For små/store udfordringer For lave forventninger fra kolleger For store krav for hurtigt Faglig utilstrækkelighed Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår Ifølge dansk undersøgelse vii er der et utvetydigt ønske blandt etniske minoriteter om at opnå højere anseelse og respekt via arbejdet. Ønsket om social opstigning og højere prestige er forståeligt, når det medtænkes, at der ofte er tale om grupper, der kommer til landet uden mange ressourcer eller med en historie præget af tab. Et arbejde, der giver anseelse i samfundet, tryghed i ansættelsen samt høj løn rangerer ifølge undersøgelsen relativt højt for alle etniske grupper sammenlignet med danskere som snarere lægger vægt på muligheden for at realiserer sig selv gennem arbejdet. Uddannelse til og arbejde indenfor social- og sundhedsområdet rangerer ligesom andre former for faglært arbejde ikke så højt på de etniske minoriteters ønskeliste over prestigefyldt beskæftigelse. Derudover påvirkes gruppen ligesom alle andre af den megen negative omtale i medierne om lav løn, opslidende arbejde, weekendarbejde mv. Der er brug for at få oparbejde et andet image af plejesektoren så uddannelsen og jobområdet fremstår mere attraktivt og vinder større anerkendelse også i de etniske kredse. Vejle kommune er en af de kommuner, der gør en stor indsats for at rekruttere unge med anden etnisk baggrund end dansk til Social- og sundhedsuddannelserne. Erfaringerne fra Vejle er, at det er meget svært at motivere ledige og unge fra etniske minoritetsgrupper til at tage en Social- og sundhedsuddannelse. Mange er fremmede overfor ideen om, at ældre skal plejes af det offentlige og i det hele taget er kendskabet til ældrepleje og social- og sundhedsområdet begrænset. I Vejle kommunen forsøger man at rekruttere elever og medarbejdere til social- og sundhedsområdet via sprogskolerne, via foreningerne og via de ældre minoritetsgrupper, så de kan gøre deres indflydelse gældende i forhold til børnenes eller børnebørnenes valg af uddannelse og erhverv. De etniske ældre kan være med til at tydeliggøre overfor de yngre generationer, at der også er en mening i f.eks. at løse plejeopgaver, når nu far/mor bliver gamle og har brug for hjælp. For hvordan det vil være at bo på et plejehjem, hvor ingen taler de ældres eget sprog, kender til deres baggrund, osv. Rekruttering af arbejdskraft til den kommunale ældrepleje er en vigtig og præcerende opgave. Interessant er det derfor at kommunerne med en ny aftale kan oprette integrations- og oplæringsstillinger på de kommunale arbejdspladser. Aftalen om IO-stillinger er indgået mellem KL og KTO. Aftalen om integrations- og oplæringsstillinger åbner op for nye muligheder i forhold til rekrutteringen af arbejdskraft i kommunerne. Integrations- og oplæringsstilliner er også en mulighed for ledige som fx på grund af sprogvanskeligheder, har svært ved at finde et job. viii 23

24 UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: HANDLEMÆSSIGE RESTRIKTIONER En analysemodel med fokus på etniske elever/medarbejdere Trække-ud-faktorer Fastholdelses-faktorer Skubbe-ud-faktorer Handlemæssige restriktioner Får elever/medarbejdere til at forlade jobbet Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde Utilpashed i branchen f.eks. negative holdninger til dansk ældrepleje Handlemæssige restriktioner f.eks. pga. religiøs overbevisning, kønsrollemønstre Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning af børn og gamle Trække-ind-faktorer Trækker elever/medarbejdere ind i jobbet Udsigt til økonomisk uafhængighed. Mulighed for løn/su under uddannelse Præstige ved at arbejde Anerkendelse fra netværk. Stolthed over at kunne fungere som rollemodel for deres børn Holdningsændring til at være selvforsørgende Får elever/medarbejderen til at blive, måske på trods af problemer. Synlig imødekommenhed: God modtagelse/introduktion Fokus på det fælles Åben snak om kulturforskelle Åbenhed ift. ny inspiration Godt socialt miljø Tæt kontakt til kolleger Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk Godt forhold til borgere Plads til oplæring, vejledning og udvikling Klare rammer Passende udfordringer Mulighed for sprogtræning Løbende feedback og evaluering Eget bidrag Vilje til deltagelse tålmodighed situationsfornemmelse Selv opsøgende ift. vejledning Får elever/ medarbejdere til forlade jobbet Sprogproblemer Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige tilbud om sprogtræning Belastende reaktioner fra omgivelserne f.eks. stor irritation og misforstået hensyn Fordomme Negative holdninger fra borgerne. Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at forstå og respektere madvaner og ritualer, påklædning, religiøse traditioner mv. Kulturelle misforståelser Ukendskab til sociale spilleregler, kropssprog, vaner, ritualer mv. For små/store udfordringer For lave forventninger fra kolleger For store krav for hurtigt Faglig utilstrækkelighed Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår Handlemæssige restriktioner handler om, at der er nogle elever og medarbejdere, der i deres erhvervsudøvelse er begrænsede f.eks. af religiøst funderede regler og foreskrifter. Gruppen af praktikvejledere kan fortælle om elever, der hurtigt forlader såvel uddannelse som arbejdsområde: - Vi havde en somalisk elev, der kun ville passe kvinder. Det var et problem så hun sagde op. - Jeg har været vejleder for elev med muslimsk baggrund. Hun kom på et tidspunkt op til september og fortalte at hun havde problemer med at udføre nedre hygiejne under Ramadanen. Hun foreslog selv, at hun kunne tage aftenvagter og tilføjede at hun godt kunne arbejde om dagen når hun havde menstruation.. Det kunne vi ikke rigtig få til at hænge sammen. - Vi havde en elev der reagerede voldsomt fordi der stod øl i køleskabet. Det er et problem hvis hun ikke kan servere en øl og en leverpostejmad for en beboer eller skal have lov af manden... Andre går langt for at komme elever eller medarbejdere i møde. En ansvarshavende sygeplejerske fortæller: Jeg har haft en stor mand fra Iran. Han er ikke glad for at udføre plejeopgaver. Jeg spørger hvorfor? Han siger, han synes det er ydmygende og nedværdigende at vaske bagdel på en kvinde. Men de er tvunget til uddannelsen fordi de ikke har andet valg. Jeg forstår ham. Jeg giver ham andre opgaver, aktivering eller fysisk krævende arbejde, hvor han kan bruge sig selv og aflaste os andre i det mere fysisk krævende arbejde. Det går ikke ud over hans selvværdsfølelser og så er han glad. Nogle elever forvalter handlemæssige restriktioner på én måde: - Jeg er muslim og jeg holder Ramadan. Mange små ting er forbudt - Ramadan betyder at du skal være et pænt menneske, gøre hvad Gud har sagt. Du må ikke kigge på andres køn. Jeg tilbyder mig til rengøringsopgaver. Andre gør det på en anden måde: To veninder fra Somalia kommer med deres bud: - Min religion siger at du ikke må vaske mænd. Handicappede mennesker, der har brug for hjælp, giver jeg min selv lov til at hjælpe. - du skal hjælpe gamle, syge mennesker. Jeg har vasket mænd under Ramadanen. Vi må ikke vaske mænd der er helt raske... -.jeg er her og arbejder for at hjælpe dem, der har brug for det. Jeg tænker ikke på det som arbejde. Jeg har ingen problemer. Du tilpasser din tro til dit arbejde. Vedrørende alkohol så kan jeg ikke servere det. Beboerne kan godt undvære det Historierne illustrerer hvorledes ønsker og krav skal forhandles så acceptabel balance kan findes ix. 24

25 UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: FAMILIEMÆSSIGE FORPLIGTELSER En analysemodel med fokus på etniske elever/medarbejdere Trække-ud-faktorer Fastholdelses-faktorer Skubbe-ud-faktorer Familiemæssige forpligtigelser Får elever/medarbejdere til at forlade jobbet Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde Utilpashed i branchen f.eks. negative holdninger til dansk ældrepleje Handlemæssige restriktioner f.eks. pga. religiøs overbevisning, kønsrollemønstre Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning af børn og gamle Trække-ind-faktorer Trækker elever/medarbejdere ind i jobbet Udsigt til økonomisk uafhængighed. Mulighed for løn/su under uddannelse Præstige ved at arbejde Anerkendelse fra netværk. Stolthed over at kunne fungere som rollemodel for deres børn Holdningsændring til at være selvforsørgende Får elever/medarbejderen til at blive, måske på trods af problemer. Synlig imødekommenhed: God modtagelse/introduktion Fokus på det fælles Åben snak om kulturforskelle Åbenhed ift. ny inspiration Godt socialt miljø Tæt kontakt til kolleger Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk Godt forhold til borgere Plads til oplæring, vejledning og udvikling Klare rammer Passende udfordringer Mulighed for sprogtræning Løbende feedback og evaluering Eget bidrag Vilje til deltagelse tålmodighed situationsfornemmelse Selv opsøgende ift. vejledning Får elever/ medarbejdere til forlade jobbet Sprogproblemer Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige tilbud om sprogtræning Belastende reaktioner fra omgivelserne f.eks. stor irritation og misforstået hensyn Fordomme Negative holdninger fra borgerne. Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at forstå og respektere madvaner og ritualer, påklædning, religiøse traditioner mv. Kulturelle misforståelser Ukendskab til sociale spilleregler, kropssprog, vaner, ritualer mv. For små/store udfordringer For lave forventninger fra kolleger For store krav for hurtigt Faglig utilstrækkelighed Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår Social- og sundhedsområdet og de tilhørende sundhedsuddannelser tiltrækker først og fremmest kvinder. Mange, der søger ind i feltet er voksne mennesker som er vant til at tage sig af familie, børn, ældre etc. De er vigtigt at være opmærksom på, at etniske elevers og medarbejderes ansvarlighed i forhold til såvel den nære og den udvidede familie ofte er stor. En underviser på social- og sundhedsskolens særlige forløb for elever med anden etnisk baggrund end dansk fortæller om en tamilsk kvindelig elev, som både har børn og svigerforældre boende hjemme. Når de bliver syge, skal til læge eller lignende bliver hun hjemme og hjælper dem. De har første prioritet og uddannelse kommer i anden række. Som nævnt tidligere er det yderst problematisk at sige noget generelt om, hvad der kendetegner én gruppe mennesker fra en anden gruppe mennesker. Forskellige kulturstudier viser imidlertid, at der kan være markante forskelle på det syn, som forskellige grupper har på forholdet mellem den enkelte og gruppen. Hollænderen Geert Hofstede, der har lavet omfattende studier af nationale kulturforskelle, er ofte citeret for at skelne mellem hhv. et kollektivistisk og et individualistisk livssyn x. Det karakteristiske ved det individualistiske livssyn er, at det er det enkelte menneske, der er i centrum og at båndene mellem individer er forholdsvis løse. Det karakteristiske ved det kollektivistiske livssyn er, at det er den udvidede familie, der er den faste ramme om den enkeltes liv. Tætte bånd, gensidig forpligtelse og loyalitet kendetegner sammenholdet mellem individer. Det er vigtigt at være klar over at dualistiske modeller fokuserer på to ekstreme yderpunkter. I virkelighedens verden befinder de fleste situationer sig i hverdagen sig mellem disse yderpunkter men med dette forbehold in mente kan man være opmærksom på, at etniske minoriteter måske i visse sammenhænge toner frem som bærere af et mere kollektivistisk livssyn i modsætning til danskere, der ofte vil være bærere af et mere individualistisk livssyn xi. Personer der gennem deres opvækst er præget af et kollektivistisk livssyn står overfor en særlig udfordring, når de skal navigere i danske uddannelses- og arbejdssammenhænge, hvor der er andre mere individualistiske regler og normer, der gør sig gældende. For nogen er det utrolig svært at skulle pendle mellem meget forskellige verdener. Andre formår uden problemer, således som etnisk konsulent i København kommune Manu Sareen udtrykker det, at have en individuel tilgang til det danske samfund og en kollektivistisk tilgang til deres etniske herkomst. xii 25

26 UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: GOD MODTAGELSE/INTRODUKTION En analysemodel med fokus på etniske elever/medarbejdere Trække-ud-faktorer Fastholdelses-faktorer Skubbe-ud-faktorer God modtagelse/ introduktion Får elever/medarbejdere til at forlade jobbet Attraktive jobs/bedre arbejdsbetingelser i andre brancher, f.eks. bedre løn, weekend fri, fastansættelse, fuldtidsarbejde Utilpashed i branchen f.eks. negative holdninger til dansk ældrepleje Handlemæssige restriktioner f.eks. pga. religiøs overbevisning, kønsrollemønstre Familiemæssige forpligtelser f.eks. pasning af børn og gamle Trække-ind-faktorer Trækker elever/medarbejdere ind i jobbet Udsigt til økonomisk uafhængighed. Mulighed for løn/su under uddannelse Præstige ved at arbejde Anerkendelse fra netværk. Stolthed over at kunne fungere som rollemodel for deres børn Holdningsændring til at være selvforsørgende Får elever/medarbejderen til at blive, måske på trods af problemer. Synlig imødekommenhed: God modtagelse/introduktion Fokus på det fælles Åben snak om kulturforskelle Åbenhed ift. ny inspiration Godt socialt miljø Tæt kontakt til kolleger Tålmodige kolleger, der stiller sig til rådighed Særlig støtte - evt. adgang til mentor, tolk Godt forhold til borgere Plads til oplæring, vejledning og udvikling Klare rammer Passende udfordringer Mulighed for sprogtræning Løbende feedback og evaluering Eget bidrag Vilje til deltagelse tålmodighed situationsfornemmelse Selv opsøgende ift. vejledning Får elever/ medarbejdere til forlade jobbet Sprogproblemer Manglende støtte f.eks. utilstrækkelige tilbud om sprogtræning Belastende reaktioner fra omgivelserne f.eks. stor irritation og misforstået hensyn Fordomme Negative holdninger fra borgerne. Mobning fra kolleger f.eks. uvilje ift. at forstå og respektere madvaner og ritualer, påklædning, religiøse traditioner mv. Kulturelle misforståelser Ukendskab til sociale spilleregler, kropssprog, vaner, ritualer mv. For små/store udfordringer For lave forventninger fra kolleger For store krav for hurtigt Faglig utilstrækkelighed Hårdt arbejde/belastende arbejdsvilkår En god modtagelse og en god introduktion fremhæves af mange som en helt afgørende faktor, når det handler om fastholdelse i uddannelse og job. Dette er ikke noget, der gælder specielt for elever og medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. For alle er det en udfordring at skulle finde sig til rette på en arbejdsplads - i nye sammenhænge med særlige arbejdsopgaver, spilleregler og sociale omgangsformer. Men det er værd at være opmærksom på, at udfordringen kan være ekstra stor for personer, der ikke har dansk baggrund. En medarbejder med tamilsk baggrund udtrykker det således: Sprog var en ting. Viden om kultur var en anden ting. Det er helt anderledes her i Danmark. Selvom man er færdiguddannet, er man ikke på samme niveau som en dansk kollega Det handler bl.a. om at kende den kulturelle kode i forhold til at begå sig. Det gælder både i forhold til samfundet generelt og i forhold til konkrete arbejdspladser. Etniske elever og medarbejdere, der ikke er født og opvokset i Danmark, har ikke som en helt naturlig del af opvæksten fået opbygget et reservoir af selvfølgelig viden som de let og ubesværet kan trække på i forskellige sammenhænge. Derved mangler de i større eller mindre grad de briller som etniske danskere kigger igennem, når de forholder sig til verden. En medarbejder med tamilsk baggrund siger: Når man kommer til en arbejdsplads. Man prøver at forstå og fornemme men det er svært. i bogen: Uskrevne regler på det danske arbejdsmarked beskriver Mehmet Yuksekkaya etniske minoriteters særlige udfordring således: Når danskere støder ind i de uskrevne regler, sker det ofte at de snubler. Men når indvandrere støder ind i de uskrevne regler, sker det ofte at de falder, dvs. indvandrere kommer mere galt af sted end danskere, når de misforstår eller kommer i konflikt med de uskrevne regler. For enhver arbejdsplads består en vigtig opgave i at demonstrere synlig imødekommenhed overfor nytilkomne. Det kan handle om en synlig velkomst den første dag og om at der er planlagt et introduktionsprogram, der sikrer at nye får indblik i arbejdspladsens opbygning, arbejdsgange, rammebetingelser, kommandoveje mv. Mange arbejdspladser ansætter mentorer, der netop har til opgave at støtte op omkring etniske elever og medarbejdere. Integrationsloven rummer flere muligheder for at yde støtte til en mentorfunktion xiii. Erfaringerne med mentorordninger er ofte meget positive men gevinst er det måske at hente, hvis forpligtelsen for at tage imod nytilkomne, er en opgave som alle på skift kan tage sig af. Det kan være en lærerig opgave at skulle sætte ord på og begrunde alt det som man selv finder selvfølgeligt og selvindlysende i arbejdsmæssig sammenhæng. 26

Rummelig ældrepleje. - med fokus på elever og medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. December 2009

Rummelig ældrepleje. - med fokus på elever og medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. December 2009 Rummelig ældrepleje - med fokus på elever og medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Det kræver mod at træde ud af sin bekvemmelighedszone Men belønningen ønningen kan være fantastisk Social

Læs mere

Rummelig ældrepleje. Med fokus på ældre med anden etnisk baggrund end dansk. Thuy Dung Le. Social- og sundhedsskolen Herning

Rummelig ældrepleje. Med fokus på ældre med anden etnisk baggrund end dansk. Thuy Dung Le. Social- og sundhedsskolen Herning Rummelig ældrepleje Med fokus på ældre med anden etnisk baggrund end dansk Thuy Dung Le Social- og sundhedsskolen Herning Maj 2010 Projektet Rummelig ældrepleje Samarbejde mellem Herning kommune, Videnscenter

Læs mere

Rummelig ældrepleje - med fokus på ældre med anden etnisk baggrund end dansk

Rummelig ældrepleje - med fokus på ældre med anden etnisk baggrund end dansk Rummelig ældrepleje - med fokus på ældre med anden etnisk baggrund end dansk. Det kræver mod at træde ud af sin bekvemmelighedszone Men belønningen kan være fantastisk Social & SundhedsSkolen, Herning

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast) Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt

Læs mere

Integration i Gladsaxe Kommune

Integration i Gladsaxe Kommune Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Når socialt udsatte bliver gamle

Når socialt udsatte bliver gamle Kristeligt Dagblad 28. august 2017, kl. 20:55 Når socialt udsatte bliver gamle Christine E Swane Foto: Privatfoto Dorte S. Andersen Foto: Privatfoto Kronik af: Christine E. Swane og Dorte S. Andersen Socialt

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børn og unge er fundamentet for fremtiden! SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie?

Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie? Hvornår har du sidst ydet en særlig stor indsats og været meget tilfreds med det bagefter? Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie? Hvad er det vigtigste

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag Ekstra kapitel om Hverdagsliv Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen Gads Forlag Historie 1 Fru Petersen får hjælp fra hjemmeplejen hver dag, blandt andet til at komme op af sengen om morgenen. Hun har passet

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen - kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen - kort og godt Mangfoldighedsindsatsen - kort og godt Forord Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler mangfoldigheden i arbejdsstyrken. Mangfoldighedsindsatsen skal medvirke til at styrke Region

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK 2019-2022 Titel: Frederiksberg Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik 2019-2022 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg December 2018 Foto: Grafisk design:

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

GØR DET, DER ER VIGTIGT

GØR DET, DER ER VIGTIGT HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere Årsskrift Stafet For Livet sæson 2017 Sammen var vi stærkere Indhold Generelle fakta 3 Fightere 6 Lysceremoni 7 24 timer 8 Frivilliges trivsel 9 Håb 10 Sammen var vi stærkere! I år var overskriften for

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Værdighedspolitik Sammen om det gode liv

Værdighedspolitik Sammen om det gode liv Værdighedspolitik 2019-2022 Sammen om det gode liv Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse... 10 Kvalitet,

Læs mere

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Spørgeguide I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Forudsætninger Fortæl kort om, hvad du har lavet før du startede her - fritidsaktiviteter, job, højskoleophold - opgaver

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

gladsaxe.dk Integrationspolitik

gladsaxe.dk Integrationspolitik gladsaxe.dk Integrationspolitik 2017 1 retning Forord I 2006 besluttede det daværende byråd, at Gladsaxe Kommune for første gang skulle have en egentlig integrationspolitik. Resultatet blev en politik,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Forside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen

Forside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen Handicappolitik 2018 Forside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen INDHOLD Forord Formålet med handicappolitikken

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Min Livshistorie. Skriv eventuelt livshistorien sammen med dine pårørende, det giver ofte en god oplevelse. God fornøjelse. Navn:.

Min Livshistorie. Skriv eventuelt livshistorien sammen med dine pårørende, det giver ofte en god oplevelse. God fornøjelse. Navn:. Min Livshistorie En livshistorie er en fortælling om dit liv. Livshistorien omhandler alt det du har oplevet og alt det, der har betydning for dig. Din livshistorie hjælper således os på Tullebølle Plejecenter

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

INDHOLD. Nyttige links. Vedtaget i Horsens Byråd den. 23. april 2018

INDHOLD. Nyttige links. Vedtaget i Horsens Byråd den. 23. april 2018 Handicappolitik 2018 INDHOLD Forord Formålet med handicappolitikken i Horsens Kommune Målgrupper Handicapbegrebet Handicapkonventionen fra De Forenede Nationer Vision, værdier og menneskesyn Fokus o Børn,

Læs mere

f o k u s o r g a n i s e r i n g m e t o d e r - K o n k r e t e e r f a r i n g e r r e d e s i g n a f v e l f æ r d s y d e l s e r

f o k u s o r g a n i s e r i n g m e t o d e r - K o n k r e t e e r f a r i n g e r r e d e s i g n a f v e l f æ r d s y d e l s e r VEGA-ne D A N S K G E R O N T O L O G I S K S E L S K A B S Å R S M Ø D E L Ø R D A G D E N 9 A P R I L 2 0 1 1 I N G E R - L I S E D Y R H O L M B I R G I T T E H Ø J L U N D M A R I A N N E E L B R Ø

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Rapport fra. Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Sophienborg

Rapport fra. Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Sophienborg Job, Social og Sundhed Ældre og Sundhed Rapport fra Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Sophienborg 23. december 2016 Tilsynsførende: Afdelingschef Hella Obel Sektionsleder Christian Blaase Johansen Tidspunkt

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere