Energiafgifter og -tilskud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiafgifter og -tilskud"

Transkript

1 Energiafgifter og -tilskud Overblik og analyse

2 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th København K T: F: Web: 2 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

3 Indhold 1 Sammenfatning og anbefaling Sammenfatning Anbefalinger Overblik over danske afgifter og tilskud Brændsler Emissioner Tariffer Varme- og kraftvarmeværker Tilskud til VE el-produktion Tilskud via Energiselskabernes spareforpligtigelse Varmepumper og elpatroner Overskudsvarme Transport Referencer Bilag A: Afgiftssatser Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

4 Årlige skatteindtægter (mia. kr.) 1 Sammenfatning og anbefaling Energiafgifter blev indført i Danmark i 1977, med elafgift og olieafgift. Afgifterne blev bl.a. begrundet med ønsket om provenu til staten, samt med ønsket om at stabilisere oliepriserne. 1.1 Sammenfatning Som figuren nedenfor viser, har energi- og miljøafgifterne i de seneste mange år leveret et årligt provenu på ca. 50 mia kr, altså en væsentlig del af statens indtægter. I figuren er statens salg af CO 2 kvoter samt Energinet.dk s indtægter ved opkrævning af PSO tariffen indregnet som afgifter Gas- og kulafgifter Diesel- og oileafgifter Afgift af benzin Elafgifter Afgift af affald Emissionsafgifter CO₂-kvoter PSO-tarif Figur 1: Skatteindtægter fra energi- og emissionsafgifter i faste 2014-priser. P Som hovedregel betales der afgifter ved slutbrugerens køb af brændsel, el eller varme. Ved køb af varme beregnes afgiften på grundlag af medgået afgiftspligtigt brændsel til varmeproduktion. Ved køb af el er afgiftsberegningen uafhængig af hvor og hvordan elektriciteten er produceret. Dog betaler elproducenten miljøafgifter (CO 2 kvoter, SO 2 afgift samt NO x afgift). En særlig udfordring ved nationale provenubegrundede afgifter, er at de kan virke konkurrenceforvridende i internationale markeder. F.eks giver det ikke mening at pålægge danske virksomheder provenubegrundede afgifter, så- 4 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

5 fremt de herved mister international konkurrencekraft. Af samme grund er procesvirksomheder som hovedregel fritaget for energiafgifter og i et vist omfang også for PSO-afgift. Også derfor kan der ikke pålægges energiafgifter på forbrug af brændsel til elproduktion, da elproduktion er i effektiv international konkurrence. Endelig er der også en udfordring omkring grænsehandel. Derfor tilstræbes det at have et afgiftsniveau på transportbrændsler der nogenlunde svarer til afgiftstrykket i Sverige og Tyskland. Danmark kan derfor kun vanskeligt ændre markant på transportbrændselsafgifter. Afgiftssystemet tjener to hovedformål: dels at sikre provenu til staten, og dels som adfærdsregulerende instrument i energi- og miljøpolitikken. Adfærdsregulerende grønne afgifter skal ideelt set have et niveau, som svarer til skadesomkostningen ved yderligere udledning. Afgifter kan også sammen med tilskud have en adfærdsregulerende funktion i bestræbelserne på at sikre den grønne omstilling så effektivt som muligt. Omvendt bør afgifter som udelukkende er provenu-begrundede så vidt muligt ikke føre til ændret adfærd, eftersom samfundsøkonomien herved kan forvrides ganske betragteligt. Provenubegrundede afgift kan f.eks pålægges den enkelte energiforbruger kr./gj) uden skelen til brændselsart. Figur 2 viser afgifts- og tarifbetaling for brændsler, el og overskudsvarme der anvendes af slutbruger til rumvarme. Det kan bemærkes at: Der er et meget markant afgifts og tarif tryk ved anvendelse af elektricitet til direkte varme. Biomasse (og anden VE) er helt fritaget for afgifter. De fossile brændsler og affald 1 har et nogenlunde lige afgiftstryk Varmepumpernes betaling har nogenlunde samme niveau som de fossile brændsler, når eltariffer indregnes. Afgiftssystemet vil derfor især fremme biomasse og anden VE, hindre anvendelse af direkte elvarme, og kun i mindre omfang fremme varmepumper som alternativ til fossile brændsler. Overskudsvarmeafgiften kan ikke udgøre mere end 33% af det samlede varmevederlag, og vil derfor oftest være væsentlig 1 For affald vises det samlede afgiftstryk. En del af disse afgifter (Tillægsafgiften) betales typisk af affaldsleverandøren og ikke af varmeforbrugeren. 5 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

6 lavere end det viste maksimumsbeløb på 50 kr/gj. Endelig skal det nævnes, at energiafgiften reduceres med ca. 17% såfremt varmen produceres som kraftvarme. Elvarme 174 Varmpumpe (COP=3) Kul Fuelolie Affald Naturgas Overskudsvarme anvendt i varmepumpe (COP=4) Varmepumpe (COP=4) Overskudsvarme 50 Energiafgift CO₂-afgift Biomasse Tariffer PSO Afgiftssats (kr./gj) Figur 2: Afgifter på diverse varmeproducerende teknologier. (Overskudsvarmeafgift udgør dog højest 33% af det samlede varmevederlag, ofte væsentlig mindre end 50 Kr/GJ)) Figur 3 viser beregnede varmeproduktionsomkostninger for forskellige fjernvarmeproduktionsanlæg. For den enkelte varmeproduktionsteknologi viser forskellen mellem den røde og den blå søjle effekten af afgifter- og tilskud. Forskellen mellem Figur 2 og Figur 3 er, at Figur 3 indeholder samtlige produktionsomkostninger og indtægter inklusiv kapitalomkostninger, driftsomkostninger, indtægter i elmarkedet samt brændselsomkostninger (eller brændselsindtægter for et affaldsanlæg). Solvarme uden lager er mest attraktiv ved en umiddelbar sammenligning. Der produceres dog kun varme herfra om sommeren hvor varmebehovet er lavest. 6 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

7 kr./gj 160 Selskabsøkonomi (inkl. afgifter og tilskud) 140 Samfundsøkonomi (ekskl. afgifter og tilskud) Figur 3: Samlede netto-omkostninger ved produktion af fjernvarme på forskellige teknologier til produktion af varmegrundlast. Blå søjler viser niveauet inklusiv tilskud og afgifter. Røde søjler viser niveauet eksklusiv tilskud og afgifter. Bemærk: I praksis vil solvarmeanlæg etableres med delvis lagerkapacitet.. Ud over solvarme favoriserer afgifts- og tilskudssystemet især biomasse. Store varmepumper har svært ved at konkurrere på grund af afgifter og tariffer. Endvidere ses, at affaldsfyret kraftvarme har forholdsvis høje varmeproduktionsomkostninger, på trods af at affaldsleverandøren ligefrem betaler for at komme af med affaldet (Der er indregnet 250 kr./ton i modtagegebyr). Det skyldes især de høje investeringsomkostninger. På transportområdet betales afgifter til staten i form af registreringsafgift, grøn ejerafgift og brændstofafgifter. Hertil kommer moms. Elbiler og brintbiler er fritaget for afgifter, sandsynligvis frem til udgangen af Øvrig incitamentsregulering findes i EU-kommissionens aftaler med bilindustrien, og i pålægget om iblanding af biobrændstoffer. I afgiftssystemet er der et meget betydeligt incitament til at købe små og billige biler der kører langt på literen. Når dette incitament omregnes til en CO 2- skyggepris, svarer det til en CO 2-pris på over 5000 kr./ton. Da registreringsafgiften udgør 180% af bilens importværdi for værdier over kr, favoriserer afgiftsfritagelsen især luksus elbiler (Tesla). 7 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

8 1.2 Anbefalinger Et overordnet formål med den grønne omstilling er at nedbringe udledningen af klimagasser. Stern rapporten fra 2006 pegede på, at skadesvirkningen ved udledning af klimagasser er mere end 500 kr/ton CO 2. Beregninger fra det internationale energiagentur (IEA) peger på, at såfremt en CO 2 afgift eller et CO 2- kvotesystem skal være den primære drivkraft for grøn omstilling, skal priserne op i et leje omkring 500 kr/ton CO 2. Prisen i det europæiske CO 2 kvotemarked i øjeblikket er ca. 55 kr/ton, altså ca. en faktor 10 lavere end svarende til de reelle eksternaliteter. Som tidligere nævnt, bør afgifter opdeles i adfærdsregulerende grønne afgifter og i provenu afgifter. Et idealiseret afgiftssystem bør derfor lægge hovedvægten på meget høje CO 2-afgifter, samt omkostningsægte SO 2 og NO x afgifter m.v. Eftersom elproducenter og andre virksomheder er i international konkurrence, kan Danmark ikke unilateralt indføre meget høje generelle CO 2- afgifter. Derimod kan Danmark fortsætte og forstærke arbejdet i EU for at nå høje priser i det europæiske CO 2 kvotemarked der afspejler de faktiske omkostninger ved den grønne omstilling. Når/hvis der opnås høje CO 2-kvotepriser, vil priserne i elmarkedet stige til et niveau der afspejler de faktiske miljø- og klimaomkostninger. I en sådan situation vil yderligere elforbrugsafgifter udelukkende have et provenuformål, der bør smøres jævnt ud over alle energiforbrugere der ikke er i international konkurrence. Med et effektivt CO 2 kvotemarked bør elforbrugsafgifter sænkes til et niveau der også gælder for alle andre typer af slutforbrug af energi, i princippet også VE 2. Ovenstående afgiftsændring vil fremme anvendelsen af varmepumper, og give det rigtige incitament til at varmepumperne er i drift når elproduktionen fra vind og sol er dominerende. I det omfang VE herved mister konkurrencekraft, kan dette sandsynligvis mest effektivt håndteres ved tilskudsordninger. 2 Indførelse af forsyningssikkerhedsafgift på biomasse var et skridt i denne retning. Dette vurderes dog ikke politisk realistisk at genoptage. 8 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

9 Dynamiske el-afgifter (afgifter der afhænger af elprisen) er et instrument der effektivt kan tages i anvendelse som en midlertidig ordning, indtil høje CO 2- kvotepriser sender det rigtige incitament. Der er dog en række vanskeligheder i designet af dynamiske afgifter, men dette arbejde bør fortsætte. Som et mindre præcist men mere håndterbart alternativ kan der derfor anbefales en generel sænkning af afgifter og tariffer på elektricitet der anvendes til varme, samtidig med at afgiftsniveauet på olie, naturgas og kul hæves. Overskudsvarmeafgiften er ofte under anklage for at være hindrende for udnyttelse af overskudsvarme. Såfremt overskudsvarmeafgiften afskaffes, kan der dog mangle incitament til at virksomheder der leverer overskudsvarme gennemfører spareaktiviteter eller overgår til VE. En løsning kunne ligge i, at skabe bedre vilkår for at fjernvarmeselskaber gennemfører de nødvendige investeringer hos leverandøren af overskudsvarme. På transportområdet er den nuværende afgiftsfritagelse af el- og brintbiler i uhensigtsmæssig, idet der favoriseres luksuselbiler, og idet plug-in hybridbiler ikke er omfattet. Der er i dette arbejde ikke en konkret anbefaling til afgiftsændring, ud over at Roadpricing synes at kunne blive et effektivt instrument i et fremtidigt transportafgiftssystem. 9 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

10 2 Overblik over danske afgifter og tilskud Dette kapitel giver et overblik over de nuværende danske energi- og emissionsafgifter, samt tariffer og tilskud. De første tre afsnit giver et overblik over satser på brændselsafgifter, emissionsafgifter og eltariffer. De efterfølgende afsnit i kapitlet omhandler afgiftsopgørelse og tilskud fra en el- og/eller varmeproducents synsvinkel. 2.1 Brændsler Der er en samlet energiafgifter på slutbrugers anvendelse af fossile brændsler. Derudover er der diverse emissionsafgifter, som bliver beskrevet i næste afsnit. I dette afsnit belyses kun energiafgiften. Afgiftssatserne gældende for 2015 kan findes i bilaget. Biomasse er på nuværende tidspunkt afgiftsfritaget. Energiafgifter på fossile brændsler er den samme pr. energienhed (GJ); 54,5 kr./gj i 2015 uafhængigt af CO 2 indhold. Hvis energiindholdet ikke er opgjort betaler man pr. mængdeenhed (fx ton, liter, m3) (SKAT, 2015a). Affald og el er de to energibærere som varierer fra reglen. Affaldsafgifter Affald betragtes som et brændsel, men har særskilte afgiftssatser, primært pga. varierende sammensætning af affald, som leder til varierende brændværdi og CO 2-udledning. Som en nyhed er VE-affald ikke afgiftsbelagt fra 1. januar 2015 (SKAT, 2015a). Overordnet opdeles afgifterne på affald i: Tillægsafgift Affaldsvarmeafgift Deponering CO 2-afgift Tillægsafgiften ligger på brændslet og den brændværdi affaldet indeholder, og virker derfor som en almindelig energiafgift. Der betales derfor tillægsafgift uanset om den fremstillede varme bliver anvendt eller bortkølet. Affaldsvarmeafgiften er pålagt den leverede og udnyttede varme fra afbrænding af affald. Derudover betales afgift ved deponering af affald (SKAT, 2015b). Deponeringsafgiften gælder også for affald, der deponeres med henblik på senere forbrænding (PwC, 2015). CO 2-afgiften er pålagt som en emissionsafgift på samme måde som for andre ikke-bionedbrydelige brændsler. Dette uddybes mere detaljeret i afsnittet om emissioner. 10 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

11 Afgiftssats 2015 (kr./gj) Tillægsafgift - 31,8 Affaldsvarmeafgift - 18,9 Deponering 475 kr./ton 45,4 CO2-afgift 170 kr./ton 6,3 Tabel 1: Afgifter på affald. (SKAT, 2015c). Bemærkning: Affaldsvarmeafgiften beregnes som 45,4-31,8/1,2=18,9 kr./gj. Lovsatsen er 45,4 kr./gj, men virksomhederne får et fradrag svarende til tillægsafgiften delt med 1,2. Elafgift El er en energibærer og kan i denne sammenhæng sammenlignes med et brændsel, ligesom biomasse eller kul. El pålægges en energiafgift som betales ved forbrug, men ingen CO2-afgift, da denne gennem CO 2-kvotesystemet opfattes som betalt ved selve elproduktionen. Elafgiftssatserne varierer, og afhænger af formålet med elanvendelsen. For el anvendt til opvarmning af helårsboliger er satsen 38,0 øre/kwh, for den del af forbruget der overstiger kwh årligt. Denne sats kaldes elvarmeafgiften. Af de første kwh anvendt i helårsboliger samt andet forbrug af el betales 87,8 øre/kwh. Denne sats kaldes satsen for andet forbrug af elektricitet. Fjernvarmeproducenter der anvender elektricitet i en elpatron eller varmepumpe betaler 38,0 øre/kwh. Afgiftssats 2015 (øre/kwh) 2015 (kr./gj) Elvarmeafgift 38,0 105,6 Andet forbrug af elektricitet 87,8 243,9 El anvendt til fjernvarmeproduktion 38,0 105,6 Tabel 2: Elafgiftssatser. Bemærkning: Fjernvarmeproducenter skal betale satsen for andet forbrug af elektricitet, men grundet godtgørelsesreglerne i energiafgiftslovene bliver den faktiske sats identisk med elvarmeafgiften på 38,0 øre/kwh. Elpatronloven Der er adskillige godtgørelsesmuligheder for elafgiftslovens satser. De vigtigste i denne sammenhæng findes i elpatronloven, der trådte i kraft 1. januar Loven indeholder afgiftslempelser for el, kul, olie og gas der anvendes til fjernvarmeproduktion for producenter der opfylder følgende to krav: Varmen må ikke produceres på anlæg der samtidig producerer elektricitet. Kulfyrede kraftvarmeværker får derfor ikke en lempelse, men bl.a. varmepumper og elpatroner gør. Producenten skal have kraftvarmekapacitet. 11 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

12 I 2015 er satserne til brug ved ren fjernvarmeproduktion efter elpatronloven 45,4 kr./gj for olie-, kul- og gasprodukter og 58,9 kr./gj for el. For varmepumper er afgiften pålagt efter et princip om, at output-varmen og inputelektriciteten begge er almindeligt afgiftspålagt, hvorefter den lave sats på 58,9 kr./gj fungerer som et afgiftsloft, der samlet nedsætter afgiften på den producerede varme. Om det kan betale sig at anvende muligheden for den reducerede sats for varmepumper afhænger af pumpens effektivitet, se afsnittet om varmepumper og elpatroner for en beregning. Varmeproducenten kan kun få afgiftslempelse efter elpatronloven, hvis muligheden for afgiftslempelse efter CO 2-afgiftsloven samtidig udnyttes. Dette krav gælder dog ikke for el til varmeproduktion, da der ikke betales CO2-afgift af el. Afgiftsloftet i CO 2-afgiftsloven er 13,50 kr./gj, men loftet er reelt kun bindende for et brændsel, kul, da standardsatsen i loven her er højere. For gas-, olie- og affaldsprodukter binder afgiftsloftet for CO 2 efter elpatronloven ikke, da standardsatserne er mindre. Afgiftssatserne med og uden afgiftslempelsen i elpatronloven er opsummeret i Tabel Standardsatser Enhed Sats efter elpatronloven CO2-sats Enhed Kul 54,5 kr./gj 45,4 13,5 kr./gj Naturgas 54,5 kr./gj 45,4 9,7 kr./gj Gasolie 54,5 kr./gj 45,4 12,6 kr./gj Fuelolie 54,5 kr./gj 45,4 13,3 kr./gj Affald 18,9 kr./gj - - kr./gj Elektricitet 105,6 kr./gj 58,9 - kr./gj Tabel 3: 2015 satser efter elpatronloven. Bemærkning: Standardsatsen refererer til den gældende sats uden elpatronloven for opgjort energiforbrug. Se tabel 1 for uddybelse af afgiften på affald. Da fjernvarmeproducenterne reelt selv kan vælge mellem standardsatsen for C0 2 og CO 2- afgiftsloftet på 13,5 kr./gj efter elpatronloven viser tabellen ovenfor den mindste af de to for hvert brændsel. Satserne for CO 2 er konverteret til samme enhed, kr./gj for sammenlignelighedens skyld. 2.2 Emissioner Ud over energiafgifter er brændsler afgiftspålagt med CO 2-afgift, NO X-afgift, svovlafgift og i nogle tilfælde metanafgift (fx naturgas og biogas der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg som industrielle anlæg til at køre en maskine eller producere el). Hertil kommer virkningerne af EU s kvotehandelssystem for CO 2. Afgiftssatser gældende for 2015 kan findes i bilaget. 12 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

13 CO2-kvotepris (kr./tco2) CO 2-kvotesystemet Som et element i de internationale klimaforhandlinger indførte EU-landene i 2005 et fælles CO2 kvotesystem. Alle virksomheder omfattet af kvotesystemet skal have en udledningstilladelse, og hvert år returnere CO 2-kvoter svarende til den totale udledte mængde CO 2. Ca. 45% af EU-landenes samlede udledning af klimagasser foregår på virksomheder omfattet af kvotesystemet, heraf er knap 400 danske (Europa-Kommissionen, 2015; Energistyrelsen, 2015a). I energisektoren er alle virksomheder med en indfyret effekt over 20 MW kvoteomfattede. Tilladelser (kvoter) kan erhverves på to måder; de modtages af staten efter gældende allokeringsplan (gratiskvoter eller auktionering) eller handles på markedet. Virksomheder skal i Danmark ansøge om tildeling af gratis-kvoter. For perioden er andelen af kvoter der auktioneres underlagt harmoniserede regler i EU. Eksempelvis tildeles der ikke længere gratiskvoter til elproduktion, og andelen af gratis-kvoter til varmeproduktion fra kraftvarme- og fjernvarmeværker reduceres fra 80 % til 30 % i perioden Dette medfører at en væsentligt større andel af kvoterne i Danmark auktioneres end tidligere (KEBMIN, 2014; Energistyrelsen, 2015b). Prisen på CO 2-kvoter er i dag er ca. 57 kr./ton (7,60 Euro/ton) (Quandl, 2015). Figuren nedenfor viser den historiske prisudvikling for CO 2-kvoter i det europæiske kvotesystem Figur 4: Prisudvikling i CO2 kvotemarkedet. Euro/ton (Quandl, 2015) Det Europæiske Råd og EU-Parlamentet har besluttet at kvotesystemet skal forlænges til mindst 2030, og at systemet skal reformeres med henblik på at 13 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

14 afvikle det store kvoteoverskud på ca. 2 mia. tons. Herved forventes priserne i kvotemarkedet at stige. Tidligere beregninger foretaget af IEA viser, at kvotepriserne skal op i nærheden a Euro/ton for at kvotemarkedet får den tiltænkte rolle som primær drivkraft for en ambitiøs grønne omstilling. CO 2-afgift CO 2-afgift er som udgangspunkt pålagt energiprodukter (gas, kul og olie), der også er pålagt energiafgift. Afgiften er rettet mod energiforbruget i husholdninger og erhverv, men indeholder vidtgående hensyn til erhvervslivet. Som udgangspunkt ydes der ikke godtgørelse af CO 2-afgiften. Der er dog en række undtagelser (SKAT, 2015d): Kvoteomfattede virksomheder kan opnå fuld godtgørelse af CO 2-afgift af brændselsforbrug herunder varme til procesformål. Virksomheder kan få tilbagebetalt den fulde CO 2-afgift af CO 2- kvoteomfattet fjernvarme, der anvendes til procesformål. Ikke-kvoteomfattede virksomheder med tung proces (omfattet af proceslisten) har mulighed for at få et bundfradrag i betalingen af CO 2- afgift på brændsler. De ikke-kvoteomfattede virksomheder, der har processer omfattet af proceslisten, er typisk mindre og mellemstore energiintensive virksomheder inden for gartnerierhvervet og fremstillingsindustrien. Formålet med bundfradraget er, at virksomheder med tung proces uden for kvotesystemet får vilkår som svarer til de kvoteomfattede virksomheders vilkår (hvor der uddeles gratis kvoter) (SKAT, 2015e). Svovlafgift Afgiften på svovl har til formål at begrænse udledningen af svovldioxid (SO 2) til luften og dermed reducere forureningen i form af forsuring. Forsuring er medvirkende til skovdød, helbredsgener og skader på bygninger mv. Der skal betales svovlafgift af brændsler, hvor der ved forbrænding sker udledning af svovl til luften. Omfattet af afgiftspligten er bl.a. kul- og mineralolieprodukter, affald, halm og træpiller med et svovlholdigt bindemiddel. Der skal alene betales afgift af brændsler med et svovlindhold på over 0,05 %. Dette medfører at fx benzin, let dieselolie, svovlfattig- og svovlfri dieselolie i praksis er fritaget for svovlafgift (SKAT, 2015f). 14 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

15 Afgiftssatsen afhænger af produktet og kan beregnes efter produktets vægt, indholdet af svovl i brændslet, eller af den mængde svovl der rent faktisk udledes ved forbrænding af produktet (PwC, 2015). Virksomheder, som begrænser udledningen af svovl ved at rense røgen, eller som binder svovl i andre materialer, kan dog få godtgjort afgiften på mængden af svovl der renses bort eller bindes i andre materialer, fx i aske. Virksomheder med energitunge processer, der anvender kul m.m. som brændsel, kan dog blive registreret og opnå et særligt bundfradrag ved beregningen a f svovlafgiften (SKAT, 2015g). NOx-afgift Der skal betales afgift af brændsler, som udleder kvælstofoxider (NOx eller NO 2-ækvivalenter) til luften ved forbrænding. Størstedelen af udledningerne af NOx kommer fra forbrænding af fossile brændstoffer som fx naturgas, afbrænding af biomasse og fra en række forskellige produktionsprocesser. En række forbrændingsanlæg skal måle udledningen af kvælstofoxider i forbindelse med forbrænding, herunder: Energianlæg med en samlet indfyret nominel termisk indfyret effekt på 100 MW eller derover Energianlæg med en nominel termisk indfyret effekt større end 30 MW regnet for hvert anlæg, for stempelmotorer eller turbiner dog anlæg større end 10 MW Affaldsforbrændingsanlæg Industrianlæg med en årlig udledning af NO 2-ækvivalenter større end 200 tnox. NOx-afgiften er i ,40 kr. pr. kg NOx udledt i luften. Virksomheder, som ikke måler udledningen, skal betale afgift efter en standardsats for brændselstypen, se bilaget (Skatteministeriet, 2015a). Virksomheder, der igennem røgrensning eller ved andre tekniske tiltag foretager en reduktion af deres udledning af NOX, kan dog anmode om at få godtgjort en del af NOx-afgiften (SKAT, 2015h). 2.3 Tariffer Alle elforbrugere betaler PSO-tarif og nettariffer (nettarif og systemtarif) via elregningen. PSO-tarif, distributionstarif, nettarif, systemtarif og elafgift er alle relateret til elforbruget og virker derved principielt set på samme måde. 15 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

16 Nettariffer Nettariffen dækker investering i net, nettab, elselskabernes energispareforpligtelse mv. mens systemtariffen dækker omkostningerne ved reservekapacitet, systemdrift m.v. I 2015 er nettariffen 4,2 øre/kwh, mens systemtariffen er 2,9 øre/kwh. Afregningsgrundlaget for net- og systemtariffen er som udgangspunkt bruttoforbruget. Nettoafregnede forbrugere (elforbrugere der producerer energi til eget forbrug) er dog fritaget for at betale net- og systemtarif af den del af deres forbrug, som de dækker ved egen produktion. Dertil kommer distributionstariffer. Oplysninger om distributionstariffer kan indhentes ved det enkelte selskab. Der er stor variation i distributionstarifferne, men gennemsnitligt ligger den på ca. 13 øre/kwh i starten af 2015 (Energistyrelsen, 2014a). PSO-tarif PSO står for Public Service Obligation (dvs. offentlige forpligtelser) og opkræves af Energinet.dk. PSO-tariffen dækker bl.a. Energinet.dk s udgifter til støtte til vindmøller og decentral kraftvarme samt forskning og udvikling inden for el-området. PSO-tariffen opkræves som en fast tarif, der justeres hvert kvartal. Ændringen i tariffen sker ud fra en række forudsætninger for det kommende kvartal, hvoraf forventningerne til markedsprisen på el har størst indflydelse. Tariffen fastsættes med udgangspunkt i NASDAQ OMX Commodoties forward-pris for hhv. Øst- og Vestdanmark for kvartalet fratrukket 10% (for at tage højde for at forwardprisen er et finansielt produkt med en indbygget risikopræmie). Eventuel over/underdækning af de foregående kvartaler indregnes så indtægterne fra PSO-tariffen hele tiden nærmer sig en balance med de faktiske PSO udgifter. Aktuelt er PSO-tariffen 21,4 øre/kwh i både Øst- og Vestdanmark (2. kvartal 2015) (Energinet.dk, 2015a). Den kvartalsfastsatte PSO-tarifs størrelse afhænger af to faktorer; spotpriserne i det foregående kvartal samt Energinet.dk s forventninger om disse før kvartalet begyndte. PSO-tariffen stiger derfor når spotpriserne i det foregående kvartal var lavere end Energinet.dk s forventninger et kvartal tidligere, og/eller hvis forward-priserne for det kommende kvartal er lavere end sidste kvartals spotpriser. Et fald i PSO-tariffen sker ved den omvendte udvikling. Dette skyldes den måde tilskud til vedvarende energiproduktion er fastsat på, jf. afsnittet om VE-tilskud. 16 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

17 El-intensive virksomheder betaler under visse betingelser en reduceret PSOtarif. Til og med 2. kvartal 2015 har virksomheder med et elforbrug der overstiger 100 GWh/år pr. forbrugssted betalt en reduceret afgift, for den del af deres elforbrug der overstiger de 100 GWh/år. I 2. kvartal 2015 er tariffen for dette forbrug fastsat til 7,4 øre/kwh. Folketinget har imidlertid vedtaget en ny lov 3 om statstilskud til el-intensive virksomheder 28. april 2015, som, afhængig af om EU Kommissionen statsstøttegodkender loven, fjerner den reducerede tarif for forbrug over 100 GWh/år. Den nye lov introducerer i stedet en støtteordning til el-intensive virksomheder på 185 mio. kr. årligt, der skal bruges til reduktion af virksomhedernes PSO-betaling. For at være berettiget til den reducerede PSO-tarif skal to krav opfyldes: Virksomheden skal være omfattet af EU Kommissionens liste over brancher med el-intensive aktiviteter. Virksomheden skal gennem aftale med Energistyrelsen forpligte sig til at gennemføre energibesparelser. På trods af, at loven endnu ikke er statsstøttegodkendt af EU Kommissionen, kan virksomheder allerede i dag indsende en hensigtserklæring til Energistyrelsen om en aftaleordning om energibesparelser, og modtage et tilsagn om stilskud. Den nye ordning forventes at give en reduktion i PSO-tariffen på ca. 7 øre/kwh for el-intensive virksomheder (Energistyrelsen, 2015). Nettoafregnede forbrugere (elforbrugere der producerer energi til eget forbrug) er fritaget for at betale den del af PSO-tariffen, der vedrører systemansvarets tilskud til miljøvenlig el. De nettoafregnede forbrugeres PSO-tarif for 2. kvartal 2015 er fastsat til 1,3 øre/ kwh. 2.4 Varme- og kraftvarmeværker Brændsler til elproduktion er generelt fritaget for afgifter. Dette er for ikke at forvride konkurrenceforholdene for elproducenter i Danmark i forhold til udlandet. Afgiften er i stedet lagt på elforbruget, som nævnt under afsnittet om brændsler. Der skal til gengæld betales afgifter på de brændsler som anvendes til varmeproduktion. Ved samproduktion af el og varme i et kraftvarmeværk skal der derfor skelnes mellem mængden af brændsel anvendt hhv. til varme- og el- 3 Lov nr. 574 af Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

18 produktion. Til dette kan kraftvarmeværkerne anvende to metoder til at beregne hvor meget brændsel der er anvendt til varmeproduktion, V- og E- metoden. Kraftvarmeværkerne skal hvert kalenderår bestemme om de vil bruge den ene eller anden metode for det kommende år (SKAT, 2015i). V-metoden Metoden er meget simpel, og estimerer mængden af brændsel anvendt til varmeproduktion. Dette gøres ved at tage varmen (V) leveret til fjernvarmenettet og dividere det med 1,2. Brændsel anvendt til varme (GJ) = Varme leveret (GJ) 1,20 Dog kan der højest opnås afgiftsfritagelse på en brændselsmængde svarende til elproduktionen/0,35. Alternativt kan E-metoden anvendes. E-metoden Metoden estimerer mængden af brændsel til elproduktion (E) som bruges som et fradrag af den totale mængde brændsel anvendt på værket. Elproduktion (GJ) Brændsel anvendt til varme (GJ) = Anvendt brændsel (GJ) 0,67 Hvis et kraftvarmeværk har været ude af drift i en hel kalendermåned, eller værket i en hel kalendermåned kun har produceret elektricitet, er der i afgiftsmæssig forstand tale om et rent kraftværk. Hvis et kraftvarmeværk i en kalendermåned udelukkende producerer varme, er der i afgiftsmæssig forstand tale om et rent varmeproduktionsanlæg (SKAT, 2015i). Valget om at bruge V- eller E-metoden afhænger primært af kraftvarmeværkets totalvirkningsgrad og forholdet mellem el- og varmeproduktion (Cm værdi). 18 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

19 Eksempel på anvendelse af V- og E-metoden En producent ejer to blokke, som har samme el- og varmekapacitet, men pga. aldersforskel har de forskellige virkningsgrader på hhv. 80% og 90%. De naturgasfyrede blokke regner med nedenstående årlige produktion for det kommende år, og skal vælge metode. Blok 1: V-metode: E-metode: Elproduktion: Varmeproduktion: Total virkningsgrad: 80% Naturgasforbrug: GJ GJ GJ Naturgasforbrug til varme= =9.375 GJ 1,20 Naturgasforbrug til varme = = GJ 0,67 Blok 1 vælger V-metoden, da denne skal betale afgift af en mindre brændselsmængde. Blok 2: V-metode: E-metode: Total virkningsgrad: 90% Naturgasforbrug: GJ Naturgasforbrug til varme = ,20 = GJ Naturgasforbrug til varme = = GJ 0,67 Blok 2 vælger E-metoden, da denne skal betale afgift af en mindre brændselsmængde. 2.5 Tilskud til VE el-produktion Der gives tilskud til miljøvenlig elproduktion baseret på biogas, biobrændsler, vind og sol. Tilskuddet bliver givet enten i form af en fast afregningspris eller som et fast tillæg. Fast afregningspris betyder, at producenten er sikret en fast indtægt på fx 60 øre for hver kwh, der bliver leveret til det kollektive net. Det pristillæg, som producenten vil modtage fra Energinet.dk, udgør forskellen mellem de garanterede 60 øre og markedsprisen på elektricitet. Størrelsen på pristillæget er med andre ord variabelt og 19 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

20 afhænger af markedsprisen. Støtten kan alternativt gives som et fast tillæg. Det kan fx være på 25 øre pr. kwh leveret til det kollektive net. Dette pristillæg er uafhængigt af markedsprisen på el. Ved markedsprisen forstås spotmarkedsprisen på Nord Pool i det område, hvor produktionsanlægget er tilsluttet. (Energistyrelsen, 2015c) Der er mange særregler for tilskud. I dette notat vises kun de væsentligste. Landvind Pristillæg til vindmøller afhænger af, hvornår møllen er nettilsluttet. For møller tilsluttet efter 1. januar 2014 gives et pristillæg på 25 øre/kwh, med et prisloft lig markedsprisen plus pristillæg på 58 øre/kwh. Antallet af fuldlasttimer, hvor pristillægget gives, beregnes på baggrund af rotorareal (vægtet med 70 %) og effekt (vægtet med 30 %). Pristillægget beskæres, så markedspris plus pristillæg ikke overstiger 58 øre/kwh (månedsgennemsnit). Alle vindmøller af samme størrelse får det samme samlede tilskud uanset placering. I områder med gode vindforhold vil der således være tilskud til vindmøllen i 9-10 år, mens vindmøller inde i landet får tilskud i omkring år. Vindmølleproducenter får desuden et tilskud på 2,3 øre/kwh til at dække balanceomkostninger, og kan søge om yderligere tilskud gennem den grønne ordning og køberetsordningen (såfremt projektet på tidspunktet for nettilslutning kan dokumentere minimum 30 % lokal finansiering) (Energinet.dk, 2015b; Danmarks Vindmølleforening, 2014; Energinet.dk, 2015c) Havvind Nye havmølleprojekter (inkl. kystnær vind) etableres efter to forskellige procedurer; statslige udbud og åben dør-procedure. For statsligt udbudte havvindmølleparker gives der en fast afregningspris, som bestemmes i forbindelse med udbuddet. I praksis er der tale om et tilskud som udligner forskellen mellem markedspris og afregningspris. Tilskuddet gives som et fast tilskud i et bestemt antal fuldlasttimer (typisk ), herefter afregnes elproduktionen til markedspris. Derudover kan der opnås tilskud til ilandføring af kabler og netforstærkninger. Afregningsprisen inflationsindekseres ikke, hvilket i praksis betyder at afregningsprisen bliver lavere med årene. 20 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8. Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, -registreringsafgiftsloven, momsloven og forskellige

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Titel indsættes ved at vælge SKAT menuen. Præsentation og forventninger

Titel indsættes ved at vælge SKAT menuen. Præsentation og forventninger Ajour 2014 Afgifter på energi og køling Odense 27. November 2014 Kenneth Hestehauge Præsentation og forventninger Hvem er jeg? Kenneth Hestehauge Punktafgifter i Køge Har været beskæftiget med punktafgifter

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love O:\Skatteministeriet\Lovforslag\568096\Dokumenter\568096.fm 27-03-08 17:25 k03 KFR Lovforslag nr. L 168 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE 30 min. om: Status: Hvad er der sket på området de seneste år? Før nu Overskudsvarmeafgift PSO-afgiften: Hvad er

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen?

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Afgifter på varmepumper til fjernvarme

Afgifter på varmepumper til fjernvarme Ea Energianalyse Afgifter på varmepumper til fjernvarme Indhold 1 Indledning og formål... 2 2 Det nuværende afgifts- og tilskudssystem... 3 2.1 Generelt om afgifter... 3 2.2 Afgifter og kraftvarme... 6

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion NOTAT 17. september 2014 Forsyning og ressourcer Ref: rzs, slp, lin, pcj, tth, mni Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B9: Afgifter og CO2-kvoter December 2008 Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse,

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 13-0083613 Udkast (8. maj 2013)

Skatteministeriet J. nr. 13-0083613 Udkast (8. maj 2013) Skatteministeriet J. nr. 13-0083613 Udkast (8. maj 2013) Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af elektricitet, momsloven

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Afgiftsvejledning 2015. Samlet overblik over

Afgiftsvejledning 2015. Samlet overblik over Afgiftsvejledning 2015 Samlet overblik over afregning og godtgørelse af afgifter Redaktionen er afsluttet december 2014. Afgiftsvejledning 2015 omhandler konkrete emner og forhold, som vi har udvalgt.

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

- med fokus på fjernvarme

- med fokus på fjernvarme Forslag til ny struktur for CO2- og energiafgifter i Danmark Forslag til ny struktur for CO 2 - og energiafgifter i Danmark - med fokus på fjernvarme Udarbejdet af Ea Energianalyse for Fjernvarme Fyn,

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

KAPITEL III AFGIFTSSTRUKTUR OG KLIMAMÅL

KAPITEL III AFGIFTSSTRUKTUR OG KLIMAMÅL KAPITEL III AFGIFTSSTRUKTUR OG KLIMAMÅL III.1 Indledning Nogle energiafgifter virker ikke velbegrundede CO 2 -mål Fokus på det nationale ansvar Dansk energi- og klimapolitik indeholder nogle vigtige målsætninger,

Læs mere

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser N O T AT 29. februar 2012 J.nr. 3401/1001-4027 Ref. Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser Der er fremlagt en række billiggørelser, der mindsker finansieringsbehovet

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr.

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Af Analysechef Otto Brøns- Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 8. oktober 2014 Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Energi- og klimapolitikken drives i meget høj grad af afgifter

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Indlæg fra Dansk Fjernvarme TEMADAG OM DEN NYESTE LOVGIVNING. John Tang, Kate Wieck-Hansen og Birgitte V Faaborg

Indlæg fra Dansk Fjernvarme TEMADAG OM DEN NYESTE LOVGIVNING. John Tang, Kate Wieck-Hansen og Birgitte V Faaborg Indlæg fra Dansk Fjernvarme TEMADAG OM DEN NYESTE LOVGIVNING John Tang, Kate Wieck-Hansen og Birgitte V Faaborg OVERSIGT Energibesparelser Nyt fra Louise Overvad Jensen SKAT Lovforslag i høring om betinget

Læs mere

Analyse 27. september 2012

Analyse 27. september 2012 27. september 2012. Subsidieringen af privatejede solcelleanlæg Af Jens Hauch Antallet af privatejede solcelleanlæg udbygges kraftigt i 2012, og regeringens målsætning vil være nået ved årsskiftet. I notatet

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

DAKOFAs konsoliderede version af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. efter seneste ændringer december 2009

DAKOFAs konsoliderede version af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. efter seneste ændringer december 2009 1 DAKOFAs konsoliderede version af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. efter seneste ændringer december 2009 Denne uautoriserede konsoliderede version af kulafgiftsloven er tilvejebragt gennem

Læs mere

Rapport. Skatteministeriets og Energistyrelsens. for udnyttelse af industriel overskudsvarme. Juni 2006 - 1 -

Rapport. Skatteministeriets og Energistyrelsens. for udnyttelse af industriel overskudsvarme. Juni 2006 - 1 - Rapport Skatteministeriets og Energistyrelsens undersøgelse af barrierer for udnyttelse af industriel overskudsvarme Juni 2006-1 - Indhold 1. Sammenfatning... 4 2. Introduktion... 5 3. Beskrivelse af overskudsvarmereglerne...

Læs mere

Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 20. september 2012 JARA Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K DI har den 23. august 2012 modtaget et lovforslag om ændring af lov om afgift af elektricitet og

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Til Energistyrelsen E-mail: ens@ens.dk, cc. koep@ens.dk. Gode hensigter

Til Energistyrelsen E-mail: ens@ens.dk, cc. koep@ens.dk. Gode hensigter Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Notat / FCL Den 26. november 2012 Til Energistyrelsen E-mail: ens@ens.dk, cc. koep@ens.dk BL - Danmarks Almene

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Lov om afgift af kvælstofoxider

Lov om afgift af kvælstofoxider Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Afgiftspligtigt område og afgiftens størrelse Kapitel 2 Registrerede virksomheder Kapitel 3 Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde Kapitel 4

Læs mere