Energiafgifter og -tilskud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiafgifter og -tilskud"

Transkript

1 Energiafgifter og -tilskud Overblik og analyse

2 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th København K T: F: Web: 2 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

3 Indhold 1 Sammenfatning og anbefaling Sammenfatning Anbefalinger Overblik over danske afgifter og tilskud Brændsler Emissioner Tariffer Varme- og kraftvarmeværker Tilskud til VE el-produktion Tilskud via Energiselskabernes spareforpligtigelse Varmepumper og elpatroner Overskudsvarme Transport Referencer Bilag A: Afgiftssatser Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

4 Årlige skatteindtægter (mia. kr.) 1 Sammenfatning og anbefaling Energiafgifter blev indført i Danmark i 1977, med elafgift og olieafgift. Afgifterne blev bl.a. begrundet med ønsket om provenu til staten, samt med ønsket om at stabilisere oliepriserne. 1.1 Sammenfatning Som figuren nedenfor viser, har energi- og miljøafgifterne i de seneste mange år leveret et årligt provenu på ca. 50 mia kr, altså en væsentlig del af statens indtægter. I figuren er statens salg af CO 2 kvoter samt Energinet.dk s indtægter ved opkrævning af PSO tariffen indregnet som afgifter Gas- og kulafgifter Diesel- og oileafgifter Afgift af benzin Elafgifter Afgift af affald Emissionsafgifter CO₂-kvoter PSO-tarif Figur 1: Skatteindtægter fra energi- og emissionsafgifter i faste 2014-priser. P Som hovedregel betales der afgifter ved slutbrugerens køb af brændsel, el eller varme. Ved køb af varme beregnes afgiften på grundlag af medgået afgiftspligtigt brændsel til varmeproduktion. Ved køb af el er afgiftsberegningen uafhængig af hvor og hvordan elektriciteten er produceret. Dog betaler elproducenten miljøafgifter (CO 2 kvoter, SO 2 afgift samt NO x afgift). En særlig udfordring ved nationale provenubegrundede afgifter, er at de kan virke konkurrenceforvridende i internationale markeder. F.eks giver det ikke mening at pålægge danske virksomheder provenubegrundede afgifter, så- 4 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

5 fremt de herved mister international konkurrencekraft. Af samme grund er procesvirksomheder som hovedregel fritaget for energiafgifter og i et vist omfang også for PSO-afgift. Også derfor kan der ikke pålægges energiafgifter på forbrug af brændsel til elproduktion, da elproduktion er i effektiv international konkurrence. Endelig er der også en udfordring omkring grænsehandel. Derfor tilstræbes det at have et afgiftsniveau på transportbrændsler der nogenlunde svarer til afgiftstrykket i Sverige og Tyskland. Danmark kan derfor kun vanskeligt ændre markant på transportbrændselsafgifter. Afgiftssystemet tjener to hovedformål: dels at sikre provenu til staten, og dels som adfærdsregulerende instrument i energi- og miljøpolitikken. Adfærdsregulerende grønne afgifter skal ideelt set have et niveau, som svarer til skadesomkostningen ved yderligere udledning. Afgifter kan også sammen med tilskud have en adfærdsregulerende funktion i bestræbelserne på at sikre den grønne omstilling så effektivt som muligt. Omvendt bør afgifter som udelukkende er provenu-begrundede så vidt muligt ikke føre til ændret adfærd, eftersom samfundsøkonomien herved kan forvrides ganske betragteligt. Provenubegrundede afgift kan f.eks pålægges den enkelte energiforbruger kr./gj) uden skelen til brændselsart. Figur 2 viser afgifts- og tarifbetaling for brændsler, el og overskudsvarme der anvendes af slutbruger til rumvarme. Det kan bemærkes at: Der er et meget markant afgifts og tarif tryk ved anvendelse af elektricitet til direkte varme. Biomasse (og anden VE) er helt fritaget for afgifter. De fossile brændsler og affald 1 har et nogenlunde lige afgiftstryk Varmepumpernes betaling har nogenlunde samme niveau som de fossile brændsler, når eltariffer indregnes. Afgiftssystemet vil derfor især fremme biomasse og anden VE, hindre anvendelse af direkte elvarme, og kun i mindre omfang fremme varmepumper som alternativ til fossile brændsler. Overskudsvarmeafgiften kan ikke udgøre mere end 33% af det samlede varmevederlag, og vil derfor oftest være væsentlig 1 For affald vises det samlede afgiftstryk. En del af disse afgifter (Tillægsafgiften) betales typisk af affaldsleverandøren og ikke af varmeforbrugeren. 5 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

6 lavere end det viste maksimumsbeløb på 50 kr/gj. Endelig skal det nævnes, at energiafgiften reduceres med ca. 17% såfremt varmen produceres som kraftvarme. Elvarme 174 Varmpumpe (COP=3) Kul Fuelolie Affald Naturgas Overskudsvarme anvendt i varmepumpe (COP=4) Varmepumpe (COP=4) Overskudsvarme 50 Energiafgift CO₂-afgift Biomasse Tariffer PSO Afgiftssats (kr./gj) Figur 2: Afgifter på diverse varmeproducerende teknologier. (Overskudsvarmeafgift udgør dog højest 33% af det samlede varmevederlag, ofte væsentlig mindre end 50 Kr/GJ)) Figur 3 viser beregnede varmeproduktionsomkostninger for forskellige fjernvarmeproduktionsanlæg. For den enkelte varmeproduktionsteknologi viser forskellen mellem den røde og den blå søjle effekten af afgifter- og tilskud. Forskellen mellem Figur 2 og Figur 3 er, at Figur 3 indeholder samtlige produktionsomkostninger og indtægter inklusiv kapitalomkostninger, driftsomkostninger, indtægter i elmarkedet samt brændselsomkostninger (eller brændselsindtægter for et affaldsanlæg). Solvarme uden lager er mest attraktiv ved en umiddelbar sammenligning. Der produceres dog kun varme herfra om sommeren hvor varmebehovet er lavest. 6 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

7 kr./gj 160 Selskabsøkonomi (inkl. afgifter og tilskud) 140 Samfundsøkonomi (ekskl. afgifter og tilskud) Figur 3: Samlede netto-omkostninger ved produktion af fjernvarme på forskellige teknologier til produktion af varmegrundlast. Blå søjler viser niveauet inklusiv tilskud og afgifter. Røde søjler viser niveauet eksklusiv tilskud og afgifter. Bemærk: I praksis vil solvarmeanlæg etableres med delvis lagerkapacitet.. Ud over solvarme favoriserer afgifts- og tilskudssystemet især biomasse. Store varmepumper har svært ved at konkurrere på grund af afgifter og tariffer. Endvidere ses, at affaldsfyret kraftvarme har forholdsvis høje varmeproduktionsomkostninger, på trods af at affaldsleverandøren ligefrem betaler for at komme af med affaldet (Der er indregnet 250 kr./ton i modtagegebyr). Det skyldes især de høje investeringsomkostninger. På transportområdet betales afgifter til staten i form af registreringsafgift, grøn ejerafgift og brændstofafgifter. Hertil kommer moms. Elbiler og brintbiler er fritaget for afgifter, sandsynligvis frem til udgangen af Øvrig incitamentsregulering findes i EU-kommissionens aftaler med bilindustrien, og i pålægget om iblanding af biobrændstoffer. I afgiftssystemet er der et meget betydeligt incitament til at købe små og billige biler der kører langt på literen. Når dette incitament omregnes til en CO 2- skyggepris, svarer det til en CO 2-pris på over 5000 kr./ton. Da registreringsafgiften udgør 180% af bilens importværdi for værdier over kr, favoriserer afgiftsfritagelsen især luksus elbiler (Tesla). 7 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

8 1.2 Anbefalinger Et overordnet formål med den grønne omstilling er at nedbringe udledningen af klimagasser. Stern rapporten fra 2006 pegede på, at skadesvirkningen ved udledning af klimagasser er mere end 500 kr/ton CO 2. Beregninger fra det internationale energiagentur (IEA) peger på, at såfremt en CO 2 afgift eller et CO 2- kvotesystem skal være den primære drivkraft for grøn omstilling, skal priserne op i et leje omkring 500 kr/ton CO 2. Prisen i det europæiske CO 2 kvotemarked i øjeblikket er ca. 55 kr/ton, altså ca. en faktor 10 lavere end svarende til de reelle eksternaliteter. Som tidligere nævnt, bør afgifter opdeles i adfærdsregulerende grønne afgifter og i provenu afgifter. Et idealiseret afgiftssystem bør derfor lægge hovedvægten på meget høje CO 2-afgifter, samt omkostningsægte SO 2 og NO x afgifter m.v. Eftersom elproducenter og andre virksomheder er i international konkurrence, kan Danmark ikke unilateralt indføre meget høje generelle CO 2- afgifter. Derimod kan Danmark fortsætte og forstærke arbejdet i EU for at nå høje priser i det europæiske CO 2 kvotemarked der afspejler de faktiske omkostninger ved den grønne omstilling. Når/hvis der opnås høje CO 2-kvotepriser, vil priserne i elmarkedet stige til et niveau der afspejler de faktiske miljø- og klimaomkostninger. I en sådan situation vil yderligere elforbrugsafgifter udelukkende have et provenuformål, der bør smøres jævnt ud over alle energiforbrugere der ikke er i international konkurrence. Med et effektivt CO 2 kvotemarked bør elforbrugsafgifter sænkes til et niveau der også gælder for alle andre typer af slutforbrug af energi, i princippet også VE 2. Ovenstående afgiftsændring vil fremme anvendelsen af varmepumper, og give det rigtige incitament til at varmepumperne er i drift når elproduktionen fra vind og sol er dominerende. I det omfang VE herved mister konkurrencekraft, kan dette sandsynligvis mest effektivt håndteres ved tilskudsordninger. 2 Indførelse af forsyningssikkerhedsafgift på biomasse var et skridt i denne retning. Dette vurderes dog ikke politisk realistisk at genoptage. 8 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

9 Dynamiske el-afgifter (afgifter der afhænger af elprisen) er et instrument der effektivt kan tages i anvendelse som en midlertidig ordning, indtil høje CO 2- kvotepriser sender det rigtige incitament. Der er dog en række vanskeligheder i designet af dynamiske afgifter, men dette arbejde bør fortsætte. Som et mindre præcist men mere håndterbart alternativ kan der derfor anbefales en generel sænkning af afgifter og tariffer på elektricitet der anvendes til varme, samtidig med at afgiftsniveauet på olie, naturgas og kul hæves. Overskudsvarmeafgiften er ofte under anklage for at være hindrende for udnyttelse af overskudsvarme. Såfremt overskudsvarmeafgiften afskaffes, kan der dog mangle incitament til at virksomheder der leverer overskudsvarme gennemfører spareaktiviteter eller overgår til VE. En løsning kunne ligge i, at skabe bedre vilkår for at fjernvarmeselskaber gennemfører de nødvendige investeringer hos leverandøren af overskudsvarme. På transportområdet er den nuværende afgiftsfritagelse af el- og brintbiler i uhensigtsmæssig, idet der favoriseres luksuselbiler, og idet plug-in hybridbiler ikke er omfattet. Der er i dette arbejde ikke en konkret anbefaling til afgiftsændring, ud over at Roadpricing synes at kunne blive et effektivt instrument i et fremtidigt transportafgiftssystem. 9 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

10 2 Overblik over danske afgifter og tilskud Dette kapitel giver et overblik over de nuværende danske energi- og emissionsafgifter, samt tariffer og tilskud. De første tre afsnit giver et overblik over satser på brændselsafgifter, emissionsafgifter og eltariffer. De efterfølgende afsnit i kapitlet omhandler afgiftsopgørelse og tilskud fra en el- og/eller varmeproducents synsvinkel. 2.1 Brændsler Der er en samlet energiafgifter på slutbrugers anvendelse af fossile brændsler. Derudover er der diverse emissionsafgifter, som bliver beskrevet i næste afsnit. I dette afsnit belyses kun energiafgiften. Afgiftssatserne gældende for 2015 kan findes i bilaget. Biomasse er på nuværende tidspunkt afgiftsfritaget. Energiafgifter på fossile brændsler er den samme pr. energienhed (GJ); 54,5 kr./gj i 2015 uafhængigt af CO 2 indhold. Hvis energiindholdet ikke er opgjort betaler man pr. mængdeenhed (fx ton, liter, m3) (SKAT, 2015a). Affald og el er de to energibærere som varierer fra reglen. Affaldsafgifter Affald betragtes som et brændsel, men har særskilte afgiftssatser, primært pga. varierende sammensætning af affald, som leder til varierende brændværdi og CO 2-udledning. Som en nyhed er VE-affald ikke afgiftsbelagt fra 1. januar 2015 (SKAT, 2015a). Overordnet opdeles afgifterne på affald i: Tillægsafgift Affaldsvarmeafgift Deponering CO 2-afgift Tillægsafgiften ligger på brændslet og den brændværdi affaldet indeholder, og virker derfor som en almindelig energiafgift. Der betales derfor tillægsafgift uanset om den fremstillede varme bliver anvendt eller bortkølet. Affaldsvarmeafgiften er pålagt den leverede og udnyttede varme fra afbrænding af affald. Derudover betales afgift ved deponering af affald (SKAT, 2015b). Deponeringsafgiften gælder også for affald, der deponeres med henblik på senere forbrænding (PwC, 2015). CO 2-afgiften er pålagt som en emissionsafgift på samme måde som for andre ikke-bionedbrydelige brændsler. Dette uddybes mere detaljeret i afsnittet om emissioner. 10 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

11 Afgiftssats 2015 (kr./gj) Tillægsafgift - 31,8 Affaldsvarmeafgift - 18,9 Deponering 475 kr./ton 45,4 CO2-afgift 170 kr./ton 6,3 Tabel 1: Afgifter på affald. (SKAT, 2015c). Bemærkning: Affaldsvarmeafgiften beregnes som 45,4-31,8/1,2=18,9 kr./gj. Lovsatsen er 45,4 kr./gj, men virksomhederne får et fradrag svarende til tillægsafgiften delt med 1,2. Elafgift El er en energibærer og kan i denne sammenhæng sammenlignes med et brændsel, ligesom biomasse eller kul. El pålægges en energiafgift som betales ved forbrug, men ingen CO2-afgift, da denne gennem CO 2-kvotesystemet opfattes som betalt ved selve elproduktionen. Elafgiftssatserne varierer, og afhænger af formålet med elanvendelsen. For el anvendt til opvarmning af helårsboliger er satsen 38,0 øre/kwh, for den del af forbruget der overstiger kwh årligt. Denne sats kaldes elvarmeafgiften. Af de første kwh anvendt i helårsboliger samt andet forbrug af el betales 87,8 øre/kwh. Denne sats kaldes satsen for andet forbrug af elektricitet. Fjernvarmeproducenter der anvender elektricitet i en elpatron eller varmepumpe betaler 38,0 øre/kwh. Afgiftssats 2015 (øre/kwh) 2015 (kr./gj) Elvarmeafgift 38,0 105,6 Andet forbrug af elektricitet 87,8 243,9 El anvendt til fjernvarmeproduktion 38,0 105,6 Tabel 2: Elafgiftssatser. Bemærkning: Fjernvarmeproducenter skal betale satsen for andet forbrug af elektricitet, men grundet godtgørelsesreglerne i energiafgiftslovene bliver den faktiske sats identisk med elvarmeafgiften på 38,0 øre/kwh. Elpatronloven Der er adskillige godtgørelsesmuligheder for elafgiftslovens satser. De vigtigste i denne sammenhæng findes i elpatronloven, der trådte i kraft 1. januar Loven indeholder afgiftslempelser for el, kul, olie og gas der anvendes til fjernvarmeproduktion for producenter der opfylder følgende to krav: Varmen må ikke produceres på anlæg der samtidig producerer elektricitet. Kulfyrede kraftvarmeværker får derfor ikke en lempelse, men bl.a. varmepumper og elpatroner gør. Producenten skal have kraftvarmekapacitet. 11 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

12 I 2015 er satserne til brug ved ren fjernvarmeproduktion efter elpatronloven 45,4 kr./gj for olie-, kul- og gasprodukter og 58,9 kr./gj for el. For varmepumper er afgiften pålagt efter et princip om, at output-varmen og inputelektriciteten begge er almindeligt afgiftspålagt, hvorefter den lave sats på 58,9 kr./gj fungerer som et afgiftsloft, der samlet nedsætter afgiften på den producerede varme. Om det kan betale sig at anvende muligheden for den reducerede sats for varmepumper afhænger af pumpens effektivitet, se afsnittet om varmepumper og elpatroner for en beregning. Varmeproducenten kan kun få afgiftslempelse efter elpatronloven, hvis muligheden for afgiftslempelse efter CO 2-afgiftsloven samtidig udnyttes. Dette krav gælder dog ikke for el til varmeproduktion, da der ikke betales CO2-afgift af el. Afgiftsloftet i CO 2-afgiftsloven er 13,50 kr./gj, men loftet er reelt kun bindende for et brændsel, kul, da standardsatsen i loven her er højere. For gas-, olie- og affaldsprodukter binder afgiftsloftet for CO 2 efter elpatronloven ikke, da standardsatserne er mindre. Afgiftssatserne med og uden afgiftslempelsen i elpatronloven er opsummeret i Tabel Standardsatser Enhed Sats efter elpatronloven CO2-sats Enhed Kul 54,5 kr./gj 45,4 13,5 kr./gj Naturgas 54,5 kr./gj 45,4 9,7 kr./gj Gasolie 54,5 kr./gj 45,4 12,6 kr./gj Fuelolie 54,5 kr./gj 45,4 13,3 kr./gj Affald 18,9 kr./gj - - kr./gj Elektricitet 105,6 kr./gj 58,9 - kr./gj Tabel 3: 2015 satser efter elpatronloven. Bemærkning: Standardsatsen refererer til den gældende sats uden elpatronloven for opgjort energiforbrug. Se tabel 1 for uddybelse af afgiften på affald. Da fjernvarmeproducenterne reelt selv kan vælge mellem standardsatsen for C0 2 og CO 2- afgiftsloftet på 13,5 kr./gj efter elpatronloven viser tabellen ovenfor den mindste af de to for hvert brændsel. Satserne for CO 2 er konverteret til samme enhed, kr./gj for sammenlignelighedens skyld. 2.2 Emissioner Ud over energiafgifter er brændsler afgiftspålagt med CO 2-afgift, NO X-afgift, svovlafgift og i nogle tilfælde metanafgift (fx naturgas og biogas der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg som industrielle anlæg til at køre en maskine eller producere el). Hertil kommer virkningerne af EU s kvotehandelssystem for CO 2. Afgiftssatser gældende for 2015 kan findes i bilaget. 12 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

13 CO2-kvotepris (kr./tco2) CO 2-kvotesystemet Som et element i de internationale klimaforhandlinger indførte EU-landene i 2005 et fælles CO2 kvotesystem. Alle virksomheder omfattet af kvotesystemet skal have en udledningstilladelse, og hvert år returnere CO 2-kvoter svarende til den totale udledte mængde CO 2. Ca. 45% af EU-landenes samlede udledning af klimagasser foregår på virksomheder omfattet af kvotesystemet, heraf er knap 400 danske (Europa-Kommissionen, 2015; Energistyrelsen, 2015a). I energisektoren er alle virksomheder med en indfyret effekt over 20 MW kvoteomfattede. Tilladelser (kvoter) kan erhverves på to måder; de modtages af staten efter gældende allokeringsplan (gratiskvoter eller auktionering) eller handles på markedet. Virksomheder skal i Danmark ansøge om tildeling af gratis-kvoter. For perioden er andelen af kvoter der auktioneres underlagt harmoniserede regler i EU. Eksempelvis tildeles der ikke længere gratiskvoter til elproduktion, og andelen af gratis-kvoter til varmeproduktion fra kraftvarme- og fjernvarmeværker reduceres fra 80 % til 30 % i perioden Dette medfører at en væsentligt større andel af kvoterne i Danmark auktioneres end tidligere (KEBMIN, 2014; Energistyrelsen, 2015b). Prisen på CO 2-kvoter er i dag er ca. 57 kr./ton (7,60 Euro/ton) (Quandl, 2015). Figuren nedenfor viser den historiske prisudvikling for CO 2-kvoter i det europæiske kvotesystem Figur 4: Prisudvikling i CO2 kvotemarkedet. Euro/ton (Quandl, 2015) Det Europæiske Råd og EU-Parlamentet har besluttet at kvotesystemet skal forlænges til mindst 2030, og at systemet skal reformeres med henblik på at 13 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

14 afvikle det store kvoteoverskud på ca. 2 mia. tons. Herved forventes priserne i kvotemarkedet at stige. Tidligere beregninger foretaget af IEA viser, at kvotepriserne skal op i nærheden a Euro/ton for at kvotemarkedet får den tiltænkte rolle som primær drivkraft for en ambitiøs grønne omstilling. CO 2-afgift CO 2-afgift er som udgangspunkt pålagt energiprodukter (gas, kul og olie), der også er pålagt energiafgift. Afgiften er rettet mod energiforbruget i husholdninger og erhverv, men indeholder vidtgående hensyn til erhvervslivet. Som udgangspunkt ydes der ikke godtgørelse af CO 2-afgiften. Der er dog en række undtagelser (SKAT, 2015d): Kvoteomfattede virksomheder kan opnå fuld godtgørelse af CO 2-afgift af brændselsforbrug herunder varme til procesformål. Virksomheder kan få tilbagebetalt den fulde CO 2-afgift af CO 2- kvoteomfattet fjernvarme, der anvendes til procesformål. Ikke-kvoteomfattede virksomheder med tung proces (omfattet af proceslisten) har mulighed for at få et bundfradrag i betalingen af CO 2- afgift på brændsler. De ikke-kvoteomfattede virksomheder, der har processer omfattet af proceslisten, er typisk mindre og mellemstore energiintensive virksomheder inden for gartnerierhvervet og fremstillingsindustrien. Formålet med bundfradraget er, at virksomheder med tung proces uden for kvotesystemet får vilkår som svarer til de kvoteomfattede virksomheders vilkår (hvor der uddeles gratis kvoter) (SKAT, 2015e). Svovlafgift Afgiften på svovl har til formål at begrænse udledningen af svovldioxid (SO 2) til luften og dermed reducere forureningen i form af forsuring. Forsuring er medvirkende til skovdød, helbredsgener og skader på bygninger mv. Der skal betales svovlafgift af brændsler, hvor der ved forbrænding sker udledning af svovl til luften. Omfattet af afgiftspligten er bl.a. kul- og mineralolieprodukter, affald, halm og træpiller med et svovlholdigt bindemiddel. Der skal alene betales afgift af brændsler med et svovlindhold på over 0,05 %. Dette medfører at fx benzin, let dieselolie, svovlfattig- og svovlfri dieselolie i praksis er fritaget for svovlafgift (SKAT, 2015f). 14 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

15 Afgiftssatsen afhænger af produktet og kan beregnes efter produktets vægt, indholdet af svovl i brændslet, eller af den mængde svovl der rent faktisk udledes ved forbrænding af produktet (PwC, 2015). Virksomheder, som begrænser udledningen af svovl ved at rense røgen, eller som binder svovl i andre materialer, kan dog få godtgjort afgiften på mængden af svovl der renses bort eller bindes i andre materialer, fx i aske. Virksomheder med energitunge processer, der anvender kul m.m. som brændsel, kan dog blive registreret og opnå et særligt bundfradrag ved beregningen a f svovlafgiften (SKAT, 2015g). NOx-afgift Der skal betales afgift af brændsler, som udleder kvælstofoxider (NOx eller NO 2-ækvivalenter) til luften ved forbrænding. Størstedelen af udledningerne af NOx kommer fra forbrænding af fossile brændstoffer som fx naturgas, afbrænding af biomasse og fra en række forskellige produktionsprocesser. En række forbrændingsanlæg skal måle udledningen af kvælstofoxider i forbindelse med forbrænding, herunder: Energianlæg med en samlet indfyret nominel termisk indfyret effekt på 100 MW eller derover Energianlæg med en nominel termisk indfyret effekt større end 30 MW regnet for hvert anlæg, for stempelmotorer eller turbiner dog anlæg større end 10 MW Affaldsforbrændingsanlæg Industrianlæg med en årlig udledning af NO 2-ækvivalenter større end 200 tnox. NOx-afgiften er i ,40 kr. pr. kg NOx udledt i luften. Virksomheder, som ikke måler udledningen, skal betale afgift efter en standardsats for brændselstypen, se bilaget (Skatteministeriet, 2015a). Virksomheder, der igennem røgrensning eller ved andre tekniske tiltag foretager en reduktion af deres udledning af NOX, kan dog anmode om at få godtgjort en del af NOx-afgiften (SKAT, 2015h). 2.3 Tariffer Alle elforbrugere betaler PSO-tarif og nettariffer (nettarif og systemtarif) via elregningen. PSO-tarif, distributionstarif, nettarif, systemtarif og elafgift er alle relateret til elforbruget og virker derved principielt set på samme måde. 15 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

16 Nettariffer Nettariffen dækker investering i net, nettab, elselskabernes energispareforpligtelse mv. mens systemtariffen dækker omkostningerne ved reservekapacitet, systemdrift m.v. I 2015 er nettariffen 4,2 øre/kwh, mens systemtariffen er 2,9 øre/kwh. Afregningsgrundlaget for net- og systemtariffen er som udgangspunkt bruttoforbruget. Nettoafregnede forbrugere (elforbrugere der producerer energi til eget forbrug) er dog fritaget for at betale net- og systemtarif af den del af deres forbrug, som de dækker ved egen produktion. Dertil kommer distributionstariffer. Oplysninger om distributionstariffer kan indhentes ved det enkelte selskab. Der er stor variation i distributionstarifferne, men gennemsnitligt ligger den på ca. 13 øre/kwh i starten af 2015 (Energistyrelsen, 2014a). PSO-tarif PSO står for Public Service Obligation (dvs. offentlige forpligtelser) og opkræves af Energinet.dk. PSO-tariffen dækker bl.a. Energinet.dk s udgifter til støtte til vindmøller og decentral kraftvarme samt forskning og udvikling inden for el-området. PSO-tariffen opkræves som en fast tarif, der justeres hvert kvartal. Ændringen i tariffen sker ud fra en række forudsætninger for det kommende kvartal, hvoraf forventningerne til markedsprisen på el har størst indflydelse. Tariffen fastsættes med udgangspunkt i NASDAQ OMX Commodoties forward-pris for hhv. Øst- og Vestdanmark for kvartalet fratrukket 10% (for at tage højde for at forwardprisen er et finansielt produkt med en indbygget risikopræmie). Eventuel over/underdækning af de foregående kvartaler indregnes så indtægterne fra PSO-tariffen hele tiden nærmer sig en balance med de faktiske PSO udgifter. Aktuelt er PSO-tariffen 21,4 øre/kwh i både Øst- og Vestdanmark (2. kvartal 2015) (Energinet.dk, 2015a). Den kvartalsfastsatte PSO-tarifs størrelse afhænger af to faktorer; spotpriserne i det foregående kvartal samt Energinet.dk s forventninger om disse før kvartalet begyndte. PSO-tariffen stiger derfor når spotpriserne i det foregående kvartal var lavere end Energinet.dk s forventninger et kvartal tidligere, og/eller hvis forward-priserne for det kommende kvartal er lavere end sidste kvartals spotpriser. Et fald i PSO-tariffen sker ved den omvendte udvikling. Dette skyldes den måde tilskud til vedvarende energiproduktion er fastsat på, jf. afsnittet om VE-tilskud. 16 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

17 El-intensive virksomheder betaler under visse betingelser en reduceret PSOtarif. Til og med 2. kvartal 2015 har virksomheder med et elforbrug der overstiger 100 GWh/år pr. forbrugssted betalt en reduceret afgift, for den del af deres elforbrug der overstiger de 100 GWh/år. I 2. kvartal 2015 er tariffen for dette forbrug fastsat til 7,4 øre/kwh. Folketinget har imidlertid vedtaget en ny lov 3 om statstilskud til el-intensive virksomheder 28. april 2015, som, afhængig af om EU Kommissionen statsstøttegodkender loven, fjerner den reducerede tarif for forbrug over 100 GWh/år. Den nye lov introducerer i stedet en støtteordning til el-intensive virksomheder på 185 mio. kr. årligt, der skal bruges til reduktion af virksomhedernes PSO-betaling. For at være berettiget til den reducerede PSO-tarif skal to krav opfyldes: Virksomheden skal være omfattet af EU Kommissionens liste over brancher med el-intensive aktiviteter. Virksomheden skal gennem aftale med Energistyrelsen forpligte sig til at gennemføre energibesparelser. På trods af, at loven endnu ikke er statsstøttegodkendt af EU Kommissionen, kan virksomheder allerede i dag indsende en hensigtserklæring til Energistyrelsen om en aftaleordning om energibesparelser, og modtage et tilsagn om stilskud. Den nye ordning forventes at give en reduktion i PSO-tariffen på ca. 7 øre/kwh for el-intensive virksomheder (Energistyrelsen, 2015). Nettoafregnede forbrugere (elforbrugere der producerer energi til eget forbrug) er fritaget for at betale den del af PSO-tariffen, der vedrører systemansvarets tilskud til miljøvenlig el. De nettoafregnede forbrugeres PSO-tarif for 2. kvartal 2015 er fastsat til 1,3 øre/ kwh. 2.4 Varme- og kraftvarmeværker Brændsler til elproduktion er generelt fritaget for afgifter. Dette er for ikke at forvride konkurrenceforholdene for elproducenter i Danmark i forhold til udlandet. Afgiften er i stedet lagt på elforbruget, som nævnt under afsnittet om brændsler. Der skal til gengæld betales afgifter på de brændsler som anvendes til varmeproduktion. Ved samproduktion af el og varme i et kraftvarmeværk skal der derfor skelnes mellem mængden af brændsel anvendt hhv. til varme- og el- 3 Lov nr. 574 af Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

18 produktion. Til dette kan kraftvarmeværkerne anvende to metoder til at beregne hvor meget brændsel der er anvendt til varmeproduktion, V- og E- metoden. Kraftvarmeværkerne skal hvert kalenderår bestemme om de vil bruge den ene eller anden metode for det kommende år (SKAT, 2015i). V-metoden Metoden er meget simpel, og estimerer mængden af brændsel anvendt til varmeproduktion. Dette gøres ved at tage varmen (V) leveret til fjernvarmenettet og dividere det med 1,2. Brændsel anvendt til varme (GJ) = Varme leveret (GJ) 1,20 Dog kan der højest opnås afgiftsfritagelse på en brændselsmængde svarende til elproduktionen/0,35. Alternativt kan E-metoden anvendes. E-metoden Metoden estimerer mængden af brændsel til elproduktion (E) som bruges som et fradrag af den totale mængde brændsel anvendt på værket. Elproduktion (GJ) Brændsel anvendt til varme (GJ) = Anvendt brændsel (GJ) 0,67 Hvis et kraftvarmeværk har været ude af drift i en hel kalendermåned, eller værket i en hel kalendermåned kun har produceret elektricitet, er der i afgiftsmæssig forstand tale om et rent kraftværk. Hvis et kraftvarmeværk i en kalendermåned udelukkende producerer varme, er der i afgiftsmæssig forstand tale om et rent varmeproduktionsanlæg (SKAT, 2015i). Valget om at bruge V- eller E-metoden afhænger primært af kraftvarmeværkets totalvirkningsgrad og forholdet mellem el- og varmeproduktion (Cm værdi). 18 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

19 Eksempel på anvendelse af V- og E-metoden En producent ejer to blokke, som har samme el- og varmekapacitet, men pga. aldersforskel har de forskellige virkningsgrader på hhv. 80% og 90%. De naturgasfyrede blokke regner med nedenstående årlige produktion for det kommende år, og skal vælge metode. Blok 1: V-metode: E-metode: Elproduktion: Varmeproduktion: Total virkningsgrad: 80% Naturgasforbrug: GJ GJ GJ Naturgasforbrug til varme= =9.375 GJ 1,20 Naturgasforbrug til varme = = GJ 0,67 Blok 1 vælger V-metoden, da denne skal betale afgift af en mindre brændselsmængde. Blok 2: V-metode: E-metode: Total virkningsgrad: 90% Naturgasforbrug: GJ Naturgasforbrug til varme = ,20 = GJ Naturgasforbrug til varme = = GJ 0,67 Blok 2 vælger E-metoden, da denne skal betale afgift af en mindre brændselsmængde. 2.5 Tilskud til VE el-produktion Der gives tilskud til miljøvenlig elproduktion baseret på biogas, biobrændsler, vind og sol. Tilskuddet bliver givet enten i form af en fast afregningspris eller som et fast tillæg. Fast afregningspris betyder, at producenten er sikret en fast indtægt på fx 60 øre for hver kwh, der bliver leveret til det kollektive net. Det pristillæg, som producenten vil modtage fra Energinet.dk, udgør forskellen mellem de garanterede 60 øre og markedsprisen på elektricitet. Størrelsen på pristillæget er med andre ord variabelt og 19 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

20 afhænger af markedsprisen. Støtten kan alternativt gives som et fast tillæg. Det kan fx være på 25 øre pr. kwh leveret til det kollektive net. Dette pristillæg er uafhængigt af markedsprisen på el. Ved markedsprisen forstås spotmarkedsprisen på Nord Pool i det område, hvor produktionsanlægget er tilsluttet. (Energistyrelsen, 2015c) Der er mange særregler for tilskud. I dette notat vises kun de væsentligste. Landvind Pristillæg til vindmøller afhænger af, hvornår møllen er nettilsluttet. For møller tilsluttet efter 1. januar 2014 gives et pristillæg på 25 øre/kwh, med et prisloft lig markedsprisen plus pristillæg på 58 øre/kwh. Antallet af fuldlasttimer, hvor pristillægget gives, beregnes på baggrund af rotorareal (vægtet med 70 %) og effekt (vægtet med 30 %). Pristillægget beskæres, så markedspris plus pristillæg ikke overstiger 58 øre/kwh (månedsgennemsnit). Alle vindmøller af samme størrelse får det samme samlede tilskud uanset placering. I områder med gode vindforhold vil der således være tilskud til vindmøllen i 9-10 år, mens vindmøller inde i landet får tilskud i omkring år. Vindmølleproducenter får desuden et tilskud på 2,3 øre/kwh til at dække balanceomkostninger, og kan søge om yderligere tilskud gennem den grønne ordning og køberetsordningen (såfremt projektet på tidspunktet for nettilslutning kan dokumentere minimum 30 % lokal finansiering) (Energinet.dk, 2015b; Danmarks Vindmølleforening, 2014; Energinet.dk, 2015c) Havvind Nye havmølleprojekter (inkl. kystnær vind) etableres efter to forskellige procedurer; statslige udbud og åben dør-procedure. For statsligt udbudte havvindmølleparker gives der en fast afregningspris, som bestemmes i forbindelse med udbuddet. I praksis er der tale om et tilskud som udligner forskellen mellem markedspris og afregningspris. Tilskuddet gives som et fast tilskud i et bestemt antal fuldlasttimer (typisk ), herefter afregnes elproduktionen til markedspris. Derudover kan der opnås tilskud til ilandføring af kabler og netforstærkninger. Afregningsprisen inflationsindekseres ikke, hvilket i praksis betyder at afregningsprisen bliver lavere med årene. 20 Energiafgifter og -tilskud, Overblik og analyse

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Overblik afgiftsreglerne

Overblik afgiftsreglerne Overblik afgiftsreglerne John Tang, Dansk Fjernvarme Energiafgift pålægges fosile brændsler,elektricitet, bioolie (til motorkøretøjer og varme) m.m. Forsyningssikkerhedsafgift pålægges bio brændsler (Ikke

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 63 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. december 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse

Læs mere

Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, og overskudsvarme. 12. november 2014

Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, og overskudsvarme. 12. november 2014 www.pwc.dk Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, når vi taler varmepumper og overskudsvarme 12. november 2014 ID: Introduktion Hvem er vi? 2 Hvem er vi? Generelt Revisions- og rådgivningsvirksomhed Ca. 1.700

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1)

Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1) Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer i elpatronordningen

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8. Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, -registreringsafgiftsloven, momsloven og forskellige

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE 30 min. om: Status: Hvad er der sket på området de seneste år? Før nu Overskudsvarmeafgift PSO-afgiften: Hvad er

Læs mere

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag 01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Titel indsættes ved at vælge SKAT menuen. Præsentation og forventninger

Titel indsættes ved at vælge SKAT menuen. Præsentation og forventninger Ajour 2014 Afgifter på energi og køling Odense 27. November 2014 Kenneth Hestehauge Præsentation og forventninger Hvem er jeg? Kenneth Hestehauge Punktafgifter i Køge Har været beskæftiget med punktafgifter

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love 1) 2015/1 LSV 70 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-3155177 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2015 Forslag til Lov

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love O:\Skatteministeriet\Lovforslag\568096\Dokumenter\568096.fm 27-03-08 17:25 k03 KFR Lovforslag nr. L 168 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen?

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Vedr.: H Høring om ændring i elpatronordningen mv. og afgift på andre klimagasser

Vedr.: H Høring om ændring i elpatronordningen mv. og afgift på andre klimagasser Skatteministeriet Att.: Jens Peter Licht e-mail: pafgft@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11 09 13 e-mail: fsr@fsr.dk

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion N O T AT 24. juni 2015 Forsyning og ressourcer Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat indeholder en beskrivelse af de

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016 Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016 Fjernvarmens udfordringer og konkurrencefordele Forudsætning for fjernvarme er, at

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Forslag. Fremsat den 17. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) til

Forslag. Fremsat den 17. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) til 2010/1 LSF 80 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2010-231-0039 Fremsat den 17. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Afgifter på energi i EU

Afgifter på energi i EU Europaudvalget 211-12 EUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt Notat 9. maj 212 J.nr. 212-238-34 Afgifter på energi i EU I dette notat gives en redegørelse over de forskellige modeller og

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) 28/1 LSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 3. september 216 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 29-231-22 Fremsat den 22. april 29 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til

Læs mere

Afgifter i forbindelse med landbrugsaktiviteter. Landbrugsseminar den 16. marts 2016

Afgifter i forbindelse med landbrugsaktiviteter. Landbrugsseminar den 16. marts 2016 Afgifter i forbindelse med landbrugsaktiviteter Landbrugsseminar den 16. marts 2016 Elforbrug Procesgodtgørelse af afgiften af elforbruget til pumper, løfteværker, ventilation, belysning, kølerum og proceskøling,

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

Bilag 1 downloaded ,

Bilag 1 downloaded , Bilag 1 downloaded 2013-04-24, http://search.ens.dk/search?q=cache:67ec5cr_hhwj:www.ens.dk+oversigt%20over%20afregningsregler Oversigt over afregningsreglerne og støttemulighederne for VE Tilskuddene til

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion NOTAT 17. september 2014 Forsyning og ressourcer Ref: rzs, slp, lin, pcj, tth, mni Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Husstandsmøller afregningsregler

Husstandsmøller afregningsregler Husstandsmøller afregningsregler 17. september 2010 Henrik Lawaetz Energistyrelsen Afregningen afhænger af følgende forhold: Nettilslutning Størrelse Afregningsaftale Elforbrug Elafgifter Skatteforhold

Læs mere

Til udvalgets orientering fremsendes hermed kopi af ministerens svar af d. 9. april 2008 til KPMG ang. Daka Biodiesel a.m.b.a.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed kopi af ministerens svar af d. 9. april 2008 til KPMG ang. Daka Biodiesel a.m.b.a. Skatteudvalget (2. samling) L 168 - Bilag 2 Offentligt J.nr. 2008-321-0008 Dato: 10. april 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering fremsendes hermed kopi af ministerens svar af

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

VE til proces tilskudsordningen

VE til proces tilskudsordningen VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers

Læs mere

Forårspakke 2.0 Energiafgifter. Seniorkonsulent Pernille Blicher Madsen

Forårspakke 2.0 Energiafgifter. Seniorkonsulent Pernille Blicher Madsen Forårspakke 2.0 Energiafgifter Seniorkonsulent Pernille Blicher Madsen Energiafgifter Afgifter fra 2010 Afgift på brændsler Afgift på el Komfortkøling NO x -afgift Eget forbrug/udleje lokaler 2 Energiafgifter

Læs mere

VE til proces set fra et. energiselskab

VE til proces set fra et. energiselskab VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Agenda 1. Energiscenarier 2. Kommunernes rolle i energiomstillingen 3. Lyndiagnose

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Eksempler på små overskudsvarmeprojekter v. Hans Baden, Rådgivende Ingeniør Ivar Lykke Kristensen

Eksempler på små overskudsvarmeprojekter v. Hans Baden, Rådgivende Ingeniør Ivar Lykke Kristensen 14.00 14.15 Velkomst og Indledning v. John Tang 14.15 14.45 Eksempler på små overskudsvarmeprojekter v. Hans Baden, Rådgivende Ingeniør Ivar Lykke Kristensen 14.45 15.15 Afgiftsmæssige aspekter ved overskudsvarme

Læs mere

Afgifter på varmepumper til fjernvarme

Afgifter på varmepumper til fjernvarme Ea Energianalyse Afgifter på varmepumper til fjernvarme Indhold 1 Indledning og formål... 2 2 Det nuværende afgifts- og tilskudssystem... 3 2.1 Generelt om afgifter... 3 2.2 Afgifter og kraftvarme... 6

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Oversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE)

Oversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE) NOTAT 22. april 2013 J. nr. 2102/1162-0007 Ref. MPE, HLA, RZS Forsyning Oversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE) Energipolitisk aftale af 22. marts 2012 Den

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet. EPRN 17. juni Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet

Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet. EPRN 17. juni Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet EPRN 17. juni 2016 Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet Analyserne Aftalt som led i Energiaftale 2012 Består af 7 delanalyser: 1. Beskrivelse af afgifter

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

Notat. Støttebehov for store varmepumper

Notat. Støttebehov for store varmepumper Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: ris Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2016-10352-7.0 08-07-2016 Støttebehov for store varmepumper Konklusion De decentrale kraftvarmeværkers grundbeløb ophører med udgangen

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Afgift på overskudsvarme Hvad er op og ned?

Afgift på overskudsvarme Hvad er op og ned? www.pwc.dk Afgift på overskudsvarme Hvad er op og ned? Sebastian Houe 17. december 2015 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Emner 1. Introduktion til 2. Introduktion til reglerne og baggrunden herfor 3.

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Beskrivelse af model for forsyningssikkerhedsafgiften

Beskrivelse af model for forsyningssikkerhedsafgiften Notat J.nr. 13-0076486 Dato: 9. august 2013 Beskrivelse af model for forsyningssikkerhedsafgiften 1. Indledning Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre,

Læs mere

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke

Læs mere