Resume. Qaasuitsup Kommunia Ilulissat, marts Torsdag den 3. marts 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resume. Qaasuitsup Kommunia Ilulissat, marts 2011. Torsdag den 3. marts 2011"

Transkript

1 Resume Torsdag den 3. marts 2011 Hans Eriksen bød velkommen med sang Qaqqat akornani. Derefter en introduktion til dagene og gennemgang af program. (Bilag) Trintest: Inerisaavik / Esekias Therkildsen fremlagde trintestresultater (bilag) med udgangspunkt i både trintest, den løbende evaluering samt fremlæggelse af eget arbejde / emneorienteret opgave. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at selve Angusakka materialet er et tilbud til skolerne og kan bruges, hvis man vil. Men skolerne kan også selv udarbejde egne evalueringsredskaber, blot skal de formelle krav fra bekendtgørelsen overholdes. Trintest er vigtige redskaber til evaluering, men den løbende evaluering er ligeså vigtig. Det er ikke trintesten i sig selv, der har effekt på læringen. Det er pejlemærker fra trintest, som kan udmøntes i en undervisning, der får betydning for elevernes udbytte. Også lærerundersøgelsen fra Midtvejsevalueringen viser, at det er muligt at pejle styrker og svagheder hos eleverne, og således tilrettelægge undervisningen derefter. Trintest og udmøntning på skolerne: Atuarfik Mathias Storch / Jørn Nøttrup Trinresultater og læseprøver på Atuarfik Mathias Storch bruges som baggrund for undervisningsdifferentiering og holddeling i samarbejde med rådgivningslærer og læsevejleder. (bilag) Bl.a. ønskes fremover fokus på matematik. Resultagter fra trintest og læsetest benyttes som udgangspunkt ved skole hjem samtaler. Gammeqafik / Tom O. Søholm Der er udarbejdet et skema med oversigt for elevernes trintestresultater til planlægning af undervisningen. (bilag) Endvidere udarbejdes søjlediagram over klassens resultat fordeling. Brug af testresultater kræver tæt samarbejde mellem lærerne både på trinnet og inden for faget. Folkeskolens afsluttende evalueringer som et evalueringsredskab i Qaasuitsup Kommunia. Inerisaavik / Louise Richter Gennemgang af karakterer ved de afsluttende prøver på landsplan og for Qaasuitsup Kommunia med forskelle. (bilag) Et af de største problemer for kommunen er den store forskel på den nordlige og sydlige del af kommunen. For Disko området er der problemer med især dansk og engelsk. I Uummannaq og Upernavik er der en stor svag elevgruppe. Mellemtrinnet er en vigtigt faktor for at få gennemført et udbytterigt forløb på ældstetrinnet. En svag elev på mellemtrinnet vil oftest give en svag elev på ældstetrinnet. 1

2 Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen i Qaasuitsup Kommunia og som ikke kommer videre i uddannelsessystemet? Elevprofiler. (bilag) Inerisaavik / Louise Richter Elevprofiler der arbejdes med 3 profil typer: Den stærke elev, den gode elev samt den svage elev. Elevprofiler og fordeling i uddannelsesforløb. Ca. 50 % af eleverne er ikke kommet i gang med noget efter 10. kl. /2010. Elever der i utide kommer ud af folkeskolen og manglen på uddannelsespladser, problem for Upernavik for 11/12 Prinsesse Margrethe Skolen / Karoline Rosing Hjemve og problemer med kollegium er med til at mange elever afbryder folkeskolen. Og det er et problem, at disse elever ikke bliver samlet op. Det er uacceptabelt, at elever går ud af folkeskolen i 9. og i 10. klasse. Men flere elever truer med selvmord, hvis de ikke kan komme hjem. Det kræver samarbejde med socialforvaltning. Det er et problem, at nogle forældre ikke har økonomisk mulighed for at betale for efterskoleophold. Et andet problem er manglen på uddannet personale til at støtte de unge. Folkeskolens og Piareersarfiits bud på hvordan overgangen fra folkeskolen til uddannelsesområdet kan løses. Atuarfik Mathias Storch / Lis Møller (bilag) Det er en stor fejl, at man som vejleder ikke ved, hvor restgruppen bliver af, og det er et problem, at elever går ud før 10. kl. Efter 10. klasse er det nødvendigt, at der etableres en overgangsklasse inden eleven skal videre. Elever med praktisk håndelag skal have mulighed for at få tilpasset undervisning. Der bør også etableres en efterskole i Qaasuitsup Kommunia, da der mangler plads på nuværende efterskoler. Der bør være et større forældreansvar forældre skal tage mere ansvar for skolegangen (bl.a. også ved flytning fx i 10. kl.) M.h.t. efterskoler, så går det ud over børnene, at der mangler økonomisk støtte til skoleopholdet. Det blev påpeget, at der mangler materialer til vejledning af de større klasser. Lis Møller har tilbudt at udarbejde materiale ud fra erfaringer. Piareersarfik / Claus Jochimsen (bilag) KIIIN skal på banen, da det ikke er acceptabelt med den store mængde ansøgere til Piareersarfik. Der er brug for tiltag efter 10. klasse til denne elevgruppe. Stort frafald blandt elever på Piareersarfik, og elever i farezonen skal kunne tilbydes en produktionsskole erhvervsrettet skolegang. Nogle visioner: Flere muligheder som støtter op om den enkelte elev: forældresamarbejde, vejledning, mentorordning og elevregistrering, lektiecafe samt et studiemiljø. En massiv indsats for bedre og tættere vejledning. 2

3 Gruppefremlæggelser torsdag eftermiddag Gruppe 1 / Qaanaaq Satse på individuel vejledning pga. andre og vanskeligere uddannelsesmuligheder. Erfaringer formidles bl.a. gennem lokal radio. Bedre kontakt mellem skole og skolebestyrelse og forældresamarbejde. Blive bedre til planlægning. Dansk og engelsk er svage områder. Rejsemuligheder til fx Danmark er begrænset pga. økonomi. Gruppe 3 / Uummannaq Den røde tråd skal styrkes i de svage områder bl.a. projektarbejdsformen. Trin 3 skal styrkes. Men også it skal styrkes. Muligheder: vejledning omkring Piareersarfik og ophold i DK. Problemer omkring det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Gruppe 4 / Qeqertarsuaq Tidligere viden om elevens færdigheder er ønskelig, så man ikke bliver overrasket. Derfor trintest hvert år. Samarbejdet i hele kommunen er nødvendig, så lærer resurserne bliver fordelt bedre. Forældregruppen har stort ansvar overfor restgruppen. Ikke kun skolens ansvar. Gruppe 6 / Aasiaat Resultater fra dansk og engelsk har medvirket til en opstart i sproglige aktiviteter og sprog er blevet et indsatsområde bl.a. med modulopdelt kursus. Skolen er opmærksom på resultater, som ikke er tilfredsstillende og har handlet på det, bl.a. med inddragelse af lærerne. Lektielæsnings ordning udarbejdet i samarbejde med de ældste elever. Fredag den 4. marts 2011 Hans Eriksen bød godmorgen med fællessang: Seqineq nuereerpoq Gennemgang af dagens program. Fremlæggelser (ikke nåede fremlæggelser fra torsdag) Gruppe 8 / Ilulissat (Atuarfik Mathias Storch) Fremlæggelse ved elevrådsformanden Maja. Større faglighed hos lærerne giver bedre resultater. Alle afdelinger har deltaget i EP. Eleverne bruger forskellige arbejdsmetoder fx projektarbejdsformen. Skolen mangler den råde tråd m.h.t. læringsmål. 3

4 Forældresamarbejdet skal videreudvikles ligesom den faglige udvikling hos lærerne. Gruppe 9 / Ilulissat (Atuarfik Jørgen Brønlund) For stor restgruppe og for lave elevresultater det bør man arbejde med. Forældrene får et andet billede af skolen end den reelle virkelighed. Kursus for forældre om forældresamarbejde. Skolen skal give eleverne en bedre overlevering til næste trin. Gruppe: 5 / Qasigiannguit Arbejdet med restgruppen ud fra de opgivne tal for at finde årsager. Tættere samarbejde med bl.a. Piareersarfik det vil give et bedre billede. Studieture som oplysning omkring andre arbejds muligheder. Timer til fag, som skal styrkes, er taget fra lokale valg Skolen mangler den røde tråd i forbindelse med mål / lærngsmål gennem hele skoleforløbet. Overvejelser omkring lærerfordeling af uddannede lærere det er vigtigt med uddannede lærere yngstetrinnet, fx skal forskolelærere opgraderes. Gruppe 7 / Kangaatsiaq Lokalkulturen (med arbejdsløshed) har en afsmittende virkning på eleverne det giver en stor restgruppe. Skolen skal blive bedre til at engagere eleverne i egen skole. Tilbud til elever både før og efter folkeskolen. Og tilbud om en samtale lærer for resursesvage elever. Små skoler er sårbare over for lærerflytninger. Gruppe 2 / Upernavik Gruppen har arbejdet med trintest og analyseret tallene. En konklusion er bl.a. at en god undervisning kræver en faglig dygtig lærer. Fjernundervisning kunne være en måde at afhjælpe mangel på lærere, samt en opgradering af timelærere. Problemer med stort lærerfravær. Manglende elev og forældre ansvar. Mange har svært ved at støtte egne børn pga. manglende viden og økonomi. God skole dags start: morgenmad og lektiehjælp. Resursepersoner i folkeskolen; kurser og videreuddannelse. Inerisaavik / Lone Hindby (bilag) Målet med kurser er: at implementere forordningen, at udvikle kompetencer, at udvikle undervisning men først og fremmest give eleverne et større udbytte af undervisningen. Det kræver flere forhold før et kursus virker. Et vigtigt forhold er engagement hos læreren. 4

5 Kurser på skolerne kræver en prioritering. Alle kommunalt anbefalede ansøgere bliver optaget af Institut for læring, hvorfor en prioritering er vigtig. Skolerne kan anvende deres SWOT analyse til at fastsætte et indsatsområde og herfra lave en prioritering af kursusønsker. Kommunen har mange lærere med videreuddannelse, men disse resursepersoner er ikke jævnt fordelt på skolerne. Fremlæggelse af Midtvejsevalueringen af folkeskoleforordningen af 2002 s anbefalinger. Inerisaavik / Jens Jakobsen (bilag) Anbefalinger af ændringer til Naalakkersuisut omkring: Lokale valg, timetal til bygder, skolebestyrelser samt midler til kurser. Andre anbefalinger til ændringer er i gang med at blive behandlet. Information om Naalakkersuisut overvejelser omkring efterskoler og elevhjem, samt hvordan man skal organisere elevernes skolegang i ældstetrinnet. Nye pædagogiske principper i forordningen er inddragelse af eleven i bl.a. udarbejdelse af handleplaner og evaluering. Der blev givet eksempler på mål på skoleniveau, på skolebestyrelsesniveau samt på kommunalt niveau. Status: Effektiv pædagogik. Inerisaavik / Kattie E. Motzfeldt (bilag) En undervisning med udgangspunkt i aktiviteter med hensyntagen til de 7 standarder med læringsdialog, demonstreret med et video klip. Undervisning handler om mere end de rent boglige fag. Kultur og identitet er også en vigtig del af læringen. Endvidere er det vigtigt at tage hensyn til elevernes forskellighed. Udtalelser fra lærere og forældre viser, at der kommer mere fokus på medansvar og samarbejde. Vision: skoleledelsen bør være mere i klassen være pædagogisk ledelse! Nøgletal om Qaasuitsup Kommunia: hvordan udnyttes ressourcerne i kommunen? Inerisaavik / Franz Tremel (bilag) Samfundet har haft fokus på resurser tildelt folkeskolen. Derfor denne analyse. Udviklingen viser, at der har været et elevfald også efter udfasningen af årgang, men lærerløntimeforbruget er steget kraftigt. På landsplan anvendes godt ¼ af lærerløntimeforbruget til undervisning og et gennemsnittal på overarbejde ligger på ca. 20 %. Der synes at være et råde rum i den kommunale skoleforvaltning fx til fremme af indsatsområder. Lokalt indsatsområde. Spydspidsprojekt: læsekursus for læsesvage elever. Atuarfik Mathias Storch / Jørn Nøttrup Et samarbejde mellem AMS og AJB omkring et læseprojekt en læseklasse med støtte fra forvaltningen. En opfølgning bl.a. ud fra trintest af elever, som har problemer med at læse. Læsesvage elever har problemer i alle fag og føler sig isoleret. Skolen har resursepersoner, som kan udnyttes (læsevejleder). Det gælder både menneskelige kvaliteter samt faglig indsigt. 5

6 Læseklassen et tilbud om en intensiv undervisning for normalt begavede elever, som har vanskeligheder i læsning. Et krav at forældrene støtter op omkring undervisningen. Efter ½ år skal eleven tilbage til klassen med støtte og vejledning herunder forældreinformation omkring støtte og hjælp. It kan være en støtte for mange elever. Bl.a. hjælp til oplæsning. Forudsætningerne for at et kursus for læsesvage vil lykkedes. Specialcenteret / Arnarulunnguaq Pedersen (bilag) Gennemgang af sproglig udvikling og udvikling af læsning med en systematisk planlægning af undervisningen herunder stadier og mulighed for evaluering og vurdering. Forhindringer: nogle elever mangler grænser og har ustrukturerede perioder. Læreren kan ændre elevens adfærd gennem undervisning og vejledning (class room management). Gruppefremlæggelser (blandede grupperinger) fredag Gruppe 1 Prioritering af kulturen. God dialog om forståelse af skolens mål og udviklingsmål. Resultaterne af trintestene bruges som værktøj. Men man skal huske kultur og identitet, og det er vigtigt, at man tager hensyn til de lokale kulturer med meget forskellige forhold. Kurserne skal være ud fra mål i stedet for tilfældige kurser. Man skal selv tage ansvar. Forskel mellem forældre og lærere kan være et problem, da man kommer med hver sin viden. Undervisere udefra kan evt. bruges. Gruppe 2 Fokus på lokale valg. Mål for folkeskolen bør udmøntes i delmål på de enkelte skoler. Almindelig specialundervisning er god nok, men man ønsker en uddannelse af lærere til at varetage denne funktion. Central pulje omkring videreuddannelse og central styring. Udviklingspulje til lokale initiativer. Vejledningen bør gøres på et tidligere tidspunkt samt uddannelse af vejledere. Gruppe 3 En succeshistorie er fra Aasiaat, hvor forældre inddrages bl.a. ved at underskrive en kontrakt. Gæstelærere kan bruges mere end skolen gør nu. Forældrene skal være mere ansvarlige over for deres børn. Og forældrerepræsentanter skal kunne komme på kursus. Renovering af skolebygninger er tiltrængt og vigtigt. Flytning mellem byerne kan give uro i klasserne. 6

7 Gruppe 4 Stor lærermangel på skolerne men man kan gøre brug af gæstelærere. Skolebestyrelsen bør have kurser, da der er meget at lære. Skolens kurser skal ikke begrænses, men prioriteres bedre og lærere med kursus bør bruges. Vejlederen skal vejlede eleverne, så de kommer i gang med det samme. PPR bør udbygges, så de kan give mere støtte og vejledning. Gruppe 5 Gruppen har haft vanskeligt ved at forstå spørgsmålet men disse er visioner: EP bør være skolevis, specialundervisning kan udformes som læseklasser, modtagerklasser for dansksprogede. God erfaring med modtagerklasser. Fælles kriseberedskab for kommunen (pga. flytninger mellem byerne i kommunen). Man ønsker faglokaler til de enkelte fag. Pædagogisk servicecenter er vigtigt for undervisningen. Gruppe 6 Skolebestyrelserne skal være uddannet, da de er en vigtig del af skolens virke. Afdelingslederen skal være med på videreuddannelse. Ansættelser bør gøres ensartet i kommunen. Skolen bør være bedre til at lave økonomiske budgetter. Afslutning Qaasuitsup Kommunia / Hans Eriksen. Skolerne i storkommunen har en fælles opgave ved at udvikle skolen. Der er komme mange bidrag til at komme videre med denne udvikling. Sådan et møde giver en mulighed for at lære hinanden at kende. Og det er vigtigt, at alle er med til sådan en konference. Det giver medejerskab. Til efteråret bliver et nyt møde med bl.a. ledere fra bygdeskolerne. Inerisaavik / Jens Jakobsen Denne konference har styrket Atuarfitsialak, og I har alle bidraget. Og det er et godt udgangspunkt til planlægningen af næste skoleår hvor bl.a. ønsker til næste skoleår kan inddrages. 7

Møde for forvaltningschefer og udvalgsformænd. Sisimiut den 14. og 15. september 2011

Møde for forvaltningschefer og udvalgsformænd. Sisimiut den 14. og 15. september 2011 Møde for forvaltningschefer og udvalgsformænd Sisimiut den 14. og 15. september 2011 Formålet for mødet At kommunerne tager ansvar for, at flere børn forlader folkeskolen med bedre resultater, at resurserne

Læs mere

Qaasuitsup Kommunia. Gruppe nr. 1. Dato: 4. marts 2011. Gruppearbejde (nr.): 1. Ordstyrer: Amalie Qvist Andersen. Referent: Tom Ostermann Søholm

Qaasuitsup Kommunia. Gruppe nr. 1. Dato: 4. marts 2011. Gruppearbejde (nr.): 1. Ordstyrer: Amalie Qvist Andersen. Referent: Tom Ostermann Søholm Gruppe nr. 1 1 Ordstyrer: Amalie Qvist Andersen Referent: Tom Ostermann Søholm Fremlægger: Leif Mathiassen Svar på spørgsmål 1: Se bilag Hvilke udviklingsmål og aftaler er opfyldt? Udviklingen er udstukket

Læs mere

På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige udviklingstiltag:

På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige udviklingstiltag: Gruppe nr. 1 Gruppearbejde / nr.: 6 Ordstyrer: Marie Referent: Hanne Fremlægger: Mathias. Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

Gruppe nr. 1 / Qaanaaq

Gruppe nr. 1 / Qaanaaq Gruppe nr. 1 / Qaanaaq Gruppearbejde (nr.): 1 Ordstyrer: Referent: Dan D. Normann Fremlægger: Jens Gundersen & Dan D Normann Selvstyret: Skolelederne er tilfredse med resultaterne, der er nogle andre informationer,

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Kangillinnguit Atuarfiat GR 606

Kangillinnguit Atuarfiat GR 606 Kangillinnguit Atuarfiat GR 606 Atuarfiup aqqa /skolens navn 36 64 20 /32 95 54 / kang@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Postboks 7504 Atuarfiup/skolens postadresse 3905

Læs mere

Atuartoq siunissarlu / Eleven og fremtiden Ilinniagaqarneq tamanut 2020 / Uddannelse for alle 2020 Kommuneqarfik Sermersooq, isumasioqatigiissitsineq

Atuartoq siunissarlu / Eleven og fremtiden Ilinniagaqarneq tamanut 2020 / Uddannelse for alle 2020 Kommuneqarfik Sermersooq, isumasioqatigiissitsineq Vision Når eleven er færdig med folkeskolen i Kommuneqarfik Sermersooq har denne fået de kompetencer, som gør at han/hun er i stand til at gennemføre en uddannelse/erhverv. Mål: Øge elevernes udbytte af

Læs mere

Ejnar Mikkelsenila Aluarpia. fax: 99 11 32 Telefon: 36 78 60 pemo@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse.

Ejnar Mikkelsenila Aluarpia. fax: 99 11 32 Telefon: 36 78 60 pemo@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse. Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Atuarfiup aqqa /skolens navn fax: 99 11 32 Telefon: 36 78 60 pemo@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Postboks 504 Atuarfiup/skolens postadresse

Læs mere

Kommune Kujalleq. Hvordan kan I afdække og prioritere jeres behov for udvikling?

Kommune Kujalleq. Hvordan kan I afdække og prioritere jeres behov for udvikling? Gruppe nr. 1 (Nanortalik) Dato: 14. april 2011 Gruppearbejde / nr.: Udvikling Ordstyrer: Thomas Joelsen Referent: Paul Raahauge Fremlægger: Karta Korneliussen Kommune Kujalleq Resume af gruppedrøftelsen

Læs mere

Ejnar Mikkelsenila Aluarpia

Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Atuarfiup aqqa /skolens navn Tlf._367862 Fax: 941132 _andp@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Post box 504 Atuarfiup/skolens postadresse 3980

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Qaasuitsup Kommunia Ulloq/dato : 27. februar 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.04 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter

Læs mere

Qeqqata Kommunia. Referat. Fredag den 11.03.11:

Qeqqata Kommunia. Referat. Fredag den 11.03.11: Fredag den 11.03.11: Referat Velkomst til Skoleseminar 2011 Elna starter dagen med en sang: Sepernup qungujulluni. Aksen Lund Olsen byder kort velkommen (Jens er blevet syg!) Velkomst til Skoleseminar

Læs mere

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion:

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Gruppe nr. 1 Dato: Onsdag den 2. november 2011 Gruppearbejde / nr.: Ordstyrer: Mathias Referent: Hanne Fremlægger: Bodil Anike Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Skolehjem, overgang fra bygd til

Læs mere

Undersøgelse blandt folkeskolens lærere

Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Esekias Therkelsen (Institut for Læring - Inerisaavik) Peter Allerup (Danmarks Pædagogiske Universitet) Carsten Petersen (Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning

Læs mere

Skoleseminar i Kommune Kujalleq på baggrund af Midtsvejsevalueringen af Folkeskoleforordningen af 2002

Skoleseminar i Kommune Kujalleq på baggrund af Midtsvejsevalueringen af Folkeskoleforordningen af 2002 Inatsisartut peqqussutaa 2002 meersup naliliiffigineqarnerani inassutaasut aallaavigalugit Kommune Kujallermi atuarfeqarfiup ingerlaqqeriarnissaa pillugu isumasioqatigiinneq Skoleseminar i Kommune Kujalleq

Læs mere

Atuartoq siunissarlu / Eleven og fremtiden Ilinniagaqarneq tamanut 2020 / Uddannelse for alle 2020 Kommuneqarfik Sermersooq, isumasioqatigiissitsineq

Atuartoq siunissarlu / Eleven og fremtiden Ilinniagaqarneq tamanut 2020 / Uddannelse for alle 2020 Kommuneqarfik Sermersooq, isumasioqatigiissitsineq Invitation til seminar d. 21. 23. marts I NUIFs lokaler på Kissarneqqortuunguaq 21 Seminaret er blevet til i samarbejde med Inerisaavik og KANUKOKA på baggrund af midtvejsevalueringen i Ilulisaat i november

Læs mere

Rapport fra Grønland. I Resumeet fra rapporten kommer man med en række konstateringer, kommer med udsagn, kommer med konklusioner og tre anbefalinger:

Rapport fra Grønland. I Resumeet fra rapporten kommer man med en række konstateringer, kommer med udsagn, kommer med konklusioner og tre anbefalinger: Rapport fra Grønland Evalueringen af den grønlandske folkeskole blev offentliggjort i slutningen af marts måned. Evalueringen blev gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut efter opdrag af en styregruppe

Læs mere

2016 statistisk årbog

2016 statistisk årbog 2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Piareersarfiit Suliffissarsiuussisarfiillu

Piareersarfiit Suliffissarsiuussisarfiillu Piareersarfiit Suliffissarsiuussisarfiillu Piareersarfiit og Arbejdsmarked Sapinngilanga Pisinnaavunga Jeg kan og jeg vil Deltagere: 20 unge mellem 16-18 år Sapinngilanga Pisinnaavunga Ansøgingsrunde:

Læs mere

- Børn skal have ordentlig undervisning fra små af. Lærerne skal være glade.

- Børn skal have ordentlig undervisning fra små af. Lærerne skal være glade. Gruppe nr. 1 lørdag eftermiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Jens Kleist Referent: Jonathan Petersen Fremlægger: Sikkersoq Berthelsen - Visioner for folkeskolen i Qeqqata Kommunia. - Børn skal have

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Qaasuitsup Kommunea - bygdeskoler - Ulloq/dato : 24. oktober 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.04 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne

Læs mere

Kommune Kujalleq. Handleplaner for Gamle Nanortalik Kommune i forhold til udvikling af Skolevæsenet.

Kommune Kujalleq. Handleplaner for Gamle Nanortalik Kommune i forhold til udvikling af Skolevæsenet. Gruppe nr. 1 (Nanortalik) Dato: 15. april 2011 Gruppearbejde / nr.: fredag Ordstyrer: Referent: Fremlægger: Poul Raahauge Kommune Kujalleq Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Handleplaner for Gamle

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

1.0 Udviklingen af folkeskolen

1.0 Udviklingen af folkeskolen 1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Foreningen ønsker

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere

Mandag den 21. marts 2011

Mandag den 21. marts 2011 Referat Dato: 21. 23. marts 2011 Referent: Bent Mortensen Mandag den 21. marts 2011 Intro Hans Peter Broberg byder velkommen med orientering omkring program for de 3 dage og indleder konferencen med en

Læs mere

Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik - Inerisaavik

Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik - Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik - Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab, Inerisaavik, på Ilisimatusarfik har til opgave at forske i og udvikle undervisningen i den grønlandske

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Arsuup Atuarfia. Atuarfiup aqqa /skolens navn

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Arsuup Atuarfia. Atuarfiup aqqa /skolens navn Arsuup Atuarfia Atuarfiup aqqa /skolens navn 685043 685137 Arsukatuarfik@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Postboks 63 Atuarfiup/skolens postadresse 3932 arsuk Illoqarfik/By

Læs mere

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Elever, der har problemer ved overgangen til videreuddannelse

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Elever, der har problemer ved overgangen til videreuddannelse Gruppe nr. 1 fredag formiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kristine Kristiansen Referent: Jonathan Petersen Fremlægger: Sikkersoq Berthelsen Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Elever, der har

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Midtvejsevalueringen af folkeskolen november 2010 i Ilulissat Rapport samt status på opfølgningen og initiativer

Midtvejsevalueringen af folkeskolen november 2010 i Ilulissat Rapport samt status på opfølgningen og initiativer Midtvejsevalueringen af folkeskolen november 2010 i Ilulissat Rapport samt status på opfølgningen og initiativer Inerisaavik 10. oktober 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord og sammenfatning...

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre?

Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Karl Kristian Olsen/Carsten Petersen Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Forordningen 17, stk. 4. Eleven udarbejder

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Den gode skole 2010. - Hvor langt er vi kommet? - Hvordan kommer vi videre herfra? I 2002 blev vedtaget en ny forordning om folkeskolen;

Den gode skole 2010. - Hvor langt er vi kommet? - Hvordan kommer vi videre herfra? I 2002 blev vedtaget en ny forordning om folkeskolen; Den gode skole 2010 - Hvor langt er vi kommet? - Hvordan kommer vi videre herfra? I 2002 blev vedtaget en ny forordning om folkeskolen; den hedder ATUARITSIALAK Notat bestilt af Inerisaavik Den bagvedliggende

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Angående ressourcepersoner i Qeqqata kommunia, Merete Smith-Sivertsen

Angående ressourcepersoner i Qeqqata kommunia, Merete Smith-Sivertsen Att: Vibeke Møller Axel Lund Olsen Ann stephens Angående ressourcepersoner i Qeqqata kommunia, Merete Smith-Sivertsen Formålet med denne skrivelse er primært at oplyse om, hvilke arbejdsopgaver kommende

Læs mere

1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4

1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4 Virksomhedsplan Gildbroskolen 2008-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Værdigrundlag s. 3 2. Mål og vision s. 3 3. Organisationen a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3 b) Særlige tilbud til elever s. 3

Læs mere

1.0 Udviklingen af folkeskolen

1.0 Udviklingen af folkeskolen 1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Organisationen ønsker

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

1.0 Udviklingen af folkeskolen

1.0 Udviklingen af folkeskolen 1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Organisationen ønsker

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Pædagogisk udviklingsarbejde

Pædagogisk udviklingsarbejde Pædagogisk udviklingsarbejde Effektive Undervisningsprincipper v/ Liili Kleist & Kattie Egede Motzfeldt Ramme for oplæg om Pædagogisk Udviklingsarbejde Indledning 5 min v/ Kattie LTF # 8 2 Helhedsbilledet

Læs mere

Qeqqata Kommunia. Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Gruppe nr. 1 lørdag formiddag

Qeqqata Kommunia. Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Gruppe nr. 1 lørdag formiddag Gruppe nr. 1 lørdag formiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Efraim Olsen Referent: Bitten Heilmann Fremlægger: Kirsten Lyberth Kompetenceplan (ansvar/pligter) for Qeqqata Kommunia er blevet præciseret,

Læs mere

Grønlands folkeskole. Evaluering 2015

Grønlands folkeskole. Evaluering 2015 Grønlands folkeskole Evaluering 2015 Grønlands folkeskole Evaluering 2015 Grønlands folkeskole 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Uddannelsesstrategi og -plan II Lige uddannelsesmuligheder for alle. Pressemøde 6. maj 2014 Naalakkersuisoq Nick Nielsen

Uddannelsesstrategi og -plan II Lige uddannelsesmuligheder for alle. Pressemøde 6. maj 2014 Naalakkersuisoq Nick Nielsen Uddannelsesstrategi og -plan II Lige uddannelsesmuligheder for alle Pressemøde 6. maj 2014 Naalakkersuisoq Nick Nielsen Vision Overordnet vision Af årgangene, som afslutter folkeskolen fra 2015, skal 70

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Grønlands folkeskole. Evaluering 2015

Grønlands folkeskole. Evaluering 2015 Grønlands folkeskole Evaluering 2015 Grønlands folkeskole Evaluering 2015 Grønlands folkeskole 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk

Læs mere

Institut for Læring - Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Tlf: +299 38 57 70 e-mail: inerisaavik@inerisaavik.gl. Retningslinjer for gennemførelse af

Institut for Læring - Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Tlf: +299 38 57 70 e-mail: inerisaavik@inerisaavik.gl. Retningslinjer for gennemførelse af Institut for Læring - Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Tlf: +299 38 57 70 e-mail: inerisaavik@inerisaavik.gl Retningslinjer for gennemførelse af Trintest 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Generelle

Læs mere

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Restgrupper Hele landet og kommunevis Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Det statistiske beredskab - 1 I udviklede Inerisaavik et statistisk indikatorsystem til monitorering

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

FORTEGNELSE OVER BESKIKKEDE CENSORER TIL FOLKESKOLENS AFSLUTTENDE Mundtlige PRØVER, maj/juni 2013

FORTEGNELSE OVER BESKIKKEDE CENSORER TIL FOLKESKOLENS AFSLUTTENDE Mundtlige PRØVER, maj/juni 2013 Afdelingsleder GR 301 Narsap Atuarfia Religion og filosofi, 10.a 13 Lone Hindby Religion og filosofi, 10.b 10 Inerisaavik Tysk, 10.a og 10.b 4 Postboks 1610 GR 650 Nuuk International Friskole Religion

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre

Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Organisation Udgangspunktet Arbejdsløsheden var stigende For mange på offentlig forsørgelse Ikke match mellem arbejdsmarkeds- og socialindsatserne Ikke match

Læs mere

Nuussuup Atuarfia Skolebestyrelsens årsberetning 2015

Nuussuup Atuarfia Skolebestyrelsens årsberetning 2015 Bilag 6: Nuussuup Atuarfia Skolebestyrelsens årsberetning 2015 Skolebestyrelsen i skoleåret 2014/15: Forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen vælges fire år ad gangen, mens elev- og lærerrepræsentanterne

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Atuarfik Hans Lynge. Atuarfiup aqqa /skolens navn

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Atuarfik Hans Lynge. Atuarfiup aqqa /skolens navn Atuarfik Hans Lynge Atuarfiup aqqa /skolens navn 366451 hebe@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse 8049 Atuarfiup/skolens postadresse Nuuk Illoqarfik/By Inatsisartutlov nr.

Læs mere

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14 NUUSSUUP ATUARFIA Atuarfiup aqqa /skolens navn 36 64 00 / 32 71 33 / jakl@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Narsaviaq 12, Postboks 5329 Atuarfiup/skolens postadresse 3905

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

1. Hvor langt er vi nået efter skoleseminarerne i kommunerne?

1. Hvor langt er vi nået efter skoleseminarerne i kommunerne? Referat, Projekt Skoleudvikling 14. september 2011, kl. 08:00, Hotel Sisimiut Indkaldt/Til stede: Axel Lund Olsen Områdechef Qeqqata Kommunia Tilstede Til stede Hans Eriksen Skolechef Qaasuitsup Kommunia

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Kommune Kujalleq Ulloq/dato : 29. marts 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.01 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter Inerisaaviks

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere