Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Social- og sundhedsuddannelserne 2010 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Syd Institutionsnummer: Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Link til skolens handlingsplan jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr ) 7. stk. 3 1

2 Indledning Social- og Sundhedsskolen Syds hovedaktivitet er primært at udbyde de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, det vil sige grundforløb, social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse. 1. Opnåede resultater i 2009 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 efter start på Social- og Sundhedsskolen Syd. Af tabellen, med tallene er indsat i skabelonen, fremgår: den historiske udvikling eksisterende måltal (handlingsplanen 2009) og resultatet Skolen har på baggrund af analyse af udfordringerne og evaluering af resultaterne for 2009 fastsat de fremtidige måltal for 2010 og 2011, jf. afsnit 2. Tabel A: Opnåede resultater i 2009 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 efter start Historisk udvikling Mål og resultat 3 Måltal 2009 resultat Fremtidige mål* måltal måltal SOSU grundforløb ,5 11 SOSU hjælper 11 8* 13 12,5 12 SOSU assistent 13 10, ,5 PGU/PAU 15 - ** 14,5 14 Inkl. effekten af indsatsaftale *) (ifølge indsatsaftalen er det kun på et enkelt hjælperhold der er arbejdet med indsatsen: Ansvar for egen sundhed, derfor er det heller ikke muligt at aflæse effekt for alle SOSU- hjælperoptagene). **)PAU er etableret som uddannelse august 2009, derfor er det ikke muligt at trække statistiske oplysning. Social og Sundhedsskolen Syd søger ikke om finansiering til ekstra indsatsområde i Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2007 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2009 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal

3 Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2009 A: Social- og Sundhedsskolen Syd vil i det følgende redegøre for, i hvilket omfang skolen har opfyldt målsætningen for handlingsplanen i 2009, jf. ovenstående tabel. Skolen vil således redegøre for, hvorfor/hvorfor ikke målet er nået. Generelt viser UNI-C data ændring i frafald fra 2007/8 til 2008/9, mens skolens indsats i 2009 for det meste først giver sig til kende i data for 2010/11. De markerede vurderinger baseres på UNI-C tal. Grundforløbet for sundhed, omsorg og pædagogik: Målet var at få 1 % flere til at gennemføre de første 6 måneder af uddannelsen. Frafaldet er steget med 1 % fra 11 til 12 %. UNI-C tal indikerer at stigningen skyldes øget optag og frafald blandt mænd og elever med anden etnisk baggrund. Det øgede optag har endvidere betydet at en større gruppe af elever med personlige/interpersonelle problemer (punkt 2, analyse af skolens udfordringer). Der arbejdes med målgruppen, men der er behov for styrket indsats for at spotte disse elever tidligere. Trin 1, social- og Sundhedshjælperuddannelsen: Målet var at få 2 % flere til at gennemføre de første 6 måneder af uddannelsen. Frafaldet er steget med 2 % fra 11 til 13 %. UNI-C tal indikerer at stigningen skyldes øget frafald blandt unge under 25 og øget optag og frafald blandt mænd. Kontaktlærernes erfaring er at flere unge søger ind i uddannelsen uden at være afklaret med hvad de vil, flere er ikke uddannelsesparate, nogle har ikke et netværk til at støtte op under uddannelsen, og en gruppe kan have svært ved at omsætte teorien i den praksis, de møder i praktikken Det kan ligeledes være en forklaring på at ca. 70 % af det samlede frafald sker 2 3 inde i uddannelsesforløbet. Trin 2, social- og sundhedsassistentuddannelsen: Målet var at få 2 % flere til at gennemføre de første 6 måneder af uddannelsen. Frafaldet blev nedbragt fra 12,6 % til 10 %. Det kan skyldes, at indsatsen med holdlærerfunktionen og kontaktlærerordningen er blevet formaliseret. Der er en øget indgang af målrettede elever, der forud er socialiseret til uddannelsen, flere elever får voksenløn, det er for en stor del elever, som vil uddannelse. UNI-C tal indikerer dog at nedgang i frafald bremses af et øget optag og et øget frafald blandt unge under 25 år. 3

4 B. Skolen redegør i det følgende for effekten af indsatsen for hvert indsatsområde i handlingsplanen Redegørelsen indeholder skolens erfaringer med, hvad skolen vurderer, har virket hhv. ikke har virket. 1. Indsatsområde: Kompetencevurdering. Målgrupper: Grundforløbselever med optag august Beskrivelse af problemstilling: Evaluering af 2008 holdenes sammensætning, sammenholdt med frafaldsstatistikkerne, viste et behov for udvikling af redskab til kompetencevurdering, så den enkelte elev kunne få en afstemt grundforløbspakke. Evaluering af indsatsen: Der er udviklet nye og differentierede grundforløbspakker på baggrund af de behov, der har tegnet sig hos eleverne. For at tilgodese elevernes forskellige kompetencer og sikre en god start på uddannelsen, er der udviklet et kompetenceværktøj, så eleverne får den for dem rigtige pakke og bliver fordelt på de rigtige hold. Grundforløbslærerne er bl.a. inspireret af N. Kartznelson, De måske egnede på erhvervsuddannelserne og har været på studiebesøg på IBC i Aabenraa. Grundforløbselever (optag august 2009) og deres forældre har været inviteret til informationsdag, hvor information om uddannelsen blev ledsaget af en vejledende, kompetenceafklarende samtale. Der har været stor tilfredshed blandt elever og forældre med forløbet før skolestart. Kompetenceværktøj, samtaler og fordeling af eleverne på holdene er evalueret. Der er blandt lærerne enighed om, at der er tale om et godt redskab til fordeling af eleverne, men med det øgede optag af elever er der kommet en større gruppe, der har personlige/interpersonelle problemer. Med sammensætningen af eleverne er nogle af holdene måske blevet for store, og eleverne har derfor været sværere at nå rent pædagogisk. Der er behov for fokus på hvilke pædagogiske ressourcer, der skal anvendes, hvem der har behov for ekstra støtte, og hvordan vi sikrer de rigtige tilbud til eleverne på det rigtige tidspunkt. Det vil vi arbejde videre med i 2010, samtidig med der fortsat er fokus på informationsmøder og kompetenceafklarende samtaler. Der er nyligt udviklet et redskab til at kompetencevurdere grundforløbselever, før de bliver optaget på et hovedforløb. Det skema er blevet afprøvet i et pilotprojekt i november Evalueringen har vist, at det med fordel kan anvendes ved kontaktlærersamtaler med alle elever, mens de endnu er på grundforløb. Skemaet skal endeligt evalueres efter brug i juni Effektmåling: Målsætningen var at frafaldsprocenten i 2009 faldt med 2,75 % i forhold til På Grundforløb 2008 faldt 30 elever fra ud af 169 optagne elever (~ 17,8 %). På Grundforløbene 2009 faldt 35 elever fra ud af 233 optagne elever (~ 15 %). Frafaldsprocenten er faldet fra 17,8 % i 2008 til 15 % i 2009, dvs. med 2,8 %. Indsatsen er påbegyndt svarende til elevoptag august Effekten vil derfor først slå igennem i UNI- C kommende opgørelse 2010/ Indsatsområde: Eleverne vil ses. Målgrupper: Social- og sundhedshjælper- og assistentelever med start i Beskrivelse af problemstillingen: Indsatsområdet er påbegyndt august 2008 og fortsat i 2009 på hovedforløbet Trin 1 og Trin 2 i Skoleforløb 1. Indsatsområdet har gennem en omstrukturering af kontaktlærerordningen og holdlærerfunktionen skabt øget fokus på den enkelte elev. 4

5 Evaluering af indsatsen: 1. Omstrukturering af kontaktlærerordningen. Kontaktlærerordningen varetages af en gruppe på 7 lærere. Gruppen har udviklet funktionen på det strukturelle og indholdsmæssige plan og i forhold til deres samarbejdspartere. De udgør nu en homogen gruppe, der er målrettet kontaktlærerarbejdet. Kontaktlærerne kender i dag i højere grad deres samarbejdspartnere, de er opmærksomme på de interne og eksterne støtteforanstaltninger, der kan tilbydes eleverne, og de kan dermed være mere målrettede i deres samarbejde med eleverne. 74 % af eleverne siger, det er nemt at få en aftale med kontaktlærerne. Der er afholdt faste og individuelle uddannelsessamtaler. 75 % af eleverne siger, at kontaktlærernes vejledning er nyttige og støtter (Elevtilfredshedsundersøgelse 2009). 2. Omstrukturering af holdlærerfunktionen. Der er udvalgt en til to holdlærere for hvert hold. Holdlæreren tager vare på trivslen i klassen, mens kontaktlæreren tager sig af individuelt relaterede elevproblemer. Ansvarlighed for den enkelte elevs faglige udvikling er et fællesanliggende. Evaluering viser at eleverne er glade for at have en holdlærer, som de gerne vil bevare gennem hele uddannelsen og til afsluttende prøve. Ledelsen tilskynder at alle hold har en holdlærer og at denne holder trivselsmøder med holdet ved behov. Indsatsområdet afsluttes med handlingsplanen for Effektmåling: I hhv og 2009 afbrød 5,6 % og 5,3 % af social- og sundhedshjælpereleverne uddannelsen under 1. Skoleforløb. I hhv og 2009 afbrød 4,2 % og 2,7 % af social- og sundhedsassistenteleverne uddannelsen under 1. Skoleforløb. Ovenstående målinger viser at der er et faldende frafald på Social- og Sundhedshjælper på 1. skoleforløb med 0,3 % og for Social- og Sundhedsassistentuddannelsen i 1. skoleforløb med 1,5 %. 3. Indsatsområde: Skole og praksis har et fælles ansvar for at nedbringe frafald. Målgruppe: Social- og Sundhedsuddannelsen Trin 1 og Trin 2 i 1. praktikforløb. Beskrivelse af problemstilling: Med Kommunesammenlægning og opbygning af Regioner, samtidig med at Social- og Sundhedsskolerne er blevet selvejende, er der kommet en ændret opgavefordeling mellem skole og praksis. Kommuner og Region er fremadrettet de ansættende myndigheder. Der er fortsat behov for et samarbejde om og med eleverne og dermed for et fælles fokus på øget elevgennemførelse. Derfor har en projektgruppe med repræsentanter fra interessenterne arbejdet med en koordineret indsats for at øge gennemførelsen på uddannelserne. Evaluering af indsatsen: Arbejdsgruppen har beskrevet de tilbud som Social- og Sundhedsskolen Syd og Praktikken kan tilbyde den sårbare elev i en bog, som kan inspirere undervisere, vejledere, uddannelsesansvarlige, kontaktlærer m.fl. til at henvise elever til den rette hjælp på det rigtige tidspunkt. Samtidig har repræsentanter fra Praktikken og Social- og Sundhedsskolen i fællesskab beskrevet succeshistorier, som indgår som en del af bogen til illustration af gode eksempler brugt i komplekse elevsituationer. Bogen kommer til at ligge på Skolens hjemmeside og implementeres i Praksis og på Skolen i marts På Social- og Sundhedsskolen foregår det gennem kontaktlærerne og på praktikvejlederkurser, i praktikken via uddannelseskonsulenter m.m. Effektmåling: Bogen udkommer i foråret 2010, hvorfor det ikke er muligt at måle effekt ud fra foreliggende data. De repræsenterede samarbejdsparter har troen på, at bogen med succeshistorier og tilbud kan være med til at synliggøre elevernes muligheder. Hvor der er vilje er der vej. Projektet afsluttes med en evaluering af hvorvidt praktikvejledere på praktikvejlederkursus på Social- og Sundhedsskolen er bekendt med og anvender bogen. 5

6 Afrapportering af indsatsaftale 2008 Social- og Sundhedsskolen Syd har søgt ,00 kr. til projekt B i nedenstående indsatsområde: Øget elevgennemførelse gennem en sundhedsfaglig profil. Indsatsområdet består af de to følgende projekter, projekt A og B. (Der er kun søgt penge til projekt B): Projekt A: En kortlægning af skolens sundhedsfremmeinitiativer og - indsatser. Beskrivelse af problemstilling: Set i lyset af det samfundsmæssige fokus på sundhed og en ikke synlig strategi, har skolen vurderet relevansen af at revurdere og udvikle en sundhedsfremmende indsats. Målgruppen er elever fra Grundforløb og Social- og Sundhedsuddannelserne samt Social- og Sundhedsskolen Syds ledelse, administration, undervisere og øvrige personale. Evaluering af indsatsen: Skolens sundhedsfremmetiltag er blevet kortlagt gennem fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelser blandt elever, lærere, service- og administrative medarbejdere og kantinens personale. Efterfølgende er der arbejdet med resultaterne på en personaledag. Resultaterne viser, set i lyset af den samfundsmæssige udvikling, at der er behov for en øget indsats inden for sundhedsfremme. En tværfaglig gruppe har med udgangspunkt i resultaterne udformet en sundhedsstrategi for Social- og Sundhedsskolen, hvori nedenstående projekt Ansvar for egen sundhed indgår. Delprojekt A er afsluttet ved implementering af sundhedsfremmestrategien. Projekt B: Ansvar for egen sundhed Målgruppe: Et social- og sundhedshjælper hold (optag september 2009). Beskrivelse af problemstilling: Skolen finder på baggrund af projekt A behov for øget fokus på sundhedsfremme. Der arbejdes med de anbefalinger og den sundhedsstrategi, som projekt A har resulteret i. Skolen har inddraget undersøgelser, der viser, at trivsel og sundhed hænger sammen, mhp at afprøve og udbrede de værktøjer, der kan øge elevernes bevidsthed om sammenhæng mellem livsstil, trivsel og sundhed. Bedre trivsel og sundhed antages at bidrage til øget gennemførelse. Evaluering af indsatsen: Vi arbejder med aktiviteterne omkring sundhed på ét hold: AK Trin 1, i Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Holdet begyndte uddannelsen i uge 38, Undervisningen er blevet tilrettelagt med fysiske aktiviteter og KRAM-T (T står for trivsel). Alle elever på holdet har fået lavet en sundhedsprofil, der blev fulgt op med personlige samtaler. Eleverne har sat sig korte og langsigtede mål for sundhed og trivsel. I slutningen af skoleforløb 2(uge 6), har de igen fået lavet en sundhedsprofil og haft en målrettet samtale for at vurdere, om de har nået de mål, de har sat sig. Samtidig med de igangværende aktiviteter er der blevet analyseret på, hvilke resultater øget fokus på sundhed har givet. Der er udarbejdet et spørgeskema med fokus på KRAM -T og livsstilssygdomme. Skemaet matcher undervisningen. Holdet og en tilsvarende kontrolgruppe har fået spørgeskemaet i skoleforløb 1. Der bliver i slutningen af skoleforløb 2 sat fokus på elevernes udbytte af arbejdet med sundhed. Spørgeskemaet og elevernes evaluering er med til at belyse sundhedsfremme indsatsens effekt. Resultatet af indsatsen er lige blevet evalueret i uge 6. Effekten vil derfor tidligst slå igennem i UNI C s opgørelse 2011/2012. Sundhedsprojektet har været svækket af at to af de undervisere, der 6

7 skulle være tovholdere/ kontaktlærere på holdet, er rejst. For eleverne har det betydet, at de har mistet gnisten undervejs i projektet. De fleste af eleverne har haft et positivt udbytte ud af at arbejde med deres sundhedsprofiler og er trods det blevet motiveret til fortsat at arbejde med egen sundhed. Projektet er kun sat i gang på ét social- og sundhedshjælperhold, med et frafald efter 1. skoleforløb på 6,7 % (30 elever, heraf faldt 2 elever fra). Resultatet af Projektet Ansvar for egen sundhed bliver efterfølgende implementeret via skolens sundhedsfremmestrategi. Regnskab er vedlagt som bilag 1. I henhold til regnskabet skal Social - og Sundhedsskolen Syd tilbage betale 7.047,50 kr. til Undervisningsministeriet. Begrundelse er bl.a. skift af underviser/tovholder to gange under projektet. 7

8 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer I det følgende redegør Social- og Sundhedsskolen Syd for de særlige udfordringer, skolen har vedrørende frafaldsmønstre, herunder hvilke elever der falder fra, hvornår de falder fra, og hvorfor de falder fra. Nedenstående beregninger og analyse vil efterfølgende danne baggrund for handlingsplanen for 2010 med afsæt i handlingsplanen for Analysen tager afsæt i: Skolens udvikling i tilgang Antal ansøger i forhold til antal optagne elever Elevsammensætning i forhold til aldersfordeling Elevsammensætning i forhold til køn Elevsammensætning i forhold til herkomst Frafald for GF 2008 sammenlignet med 2009 på udvalgte grupper. Analysen er foretaget på baggrund af egne undersøgelser og data, inkl. frafaldskoderne, udtræk fra UNI - C s database, samt informationer fra undervisere, skolens uddannelsesvejledning og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Definitioner: De anvendte data er trukket 7 fra UNI - C s forløbsstatistikker via EASY-A systemet 8. Frafaldsopgørelsen er opdelt efter: Afbrudt(mo) = med omvalg - d.v.s. at afbruddet har udmøntet sig i påbegyndelse af en anden uddannelse af samme (forløbs-)type, evt. den samme uddannelse igen, men i så fald med et hul på mere end hhv. 7 og 18 for hhv. grundforløb og hovedforløb. Afbrudt(uo) = uden omvalg - d.v.s. der er ikke registreret påbegyndelse af en anden uddannelse af samme type (EUD) indenfor hhv. 7 og 18 fra ophør af hhv. grundforløb og hovedforløb. EUD forløbsstatistik er en skoleperiodestatistik, der er gjort til en uddannelsesstatistik. Det betyder at praktikperioderne for Social- og Sundhedsuddannelserne er udeladt i opgørelsen, dvs. at skoleperioderne sættes ind fortløbende efter hinanden. Det betyder at frafald efter 6 er ensbetydende med frafald efter 6 måneders skoleperiode og ikke efter 6 måneders uddannelsestid. Nedenstående statistikker er mål for perioden 3. og 4. kvartal 2008 og 1. og 2. kvartal Statistikkerne vil blive gennemgået for Grundforløb, Social- og Sundhedshjælper og Social og Sundhedsassistentuddannelsen efter henholdsvis 1, 2, 3 og 6 måneders frafald i forhold til følgende fokusområder: Der er anvendt elevdata fra skolens 4 uddannelser med uddannelsesstart indenfor skoleåret 1. juli juni (udtræk Gfs0708_ og Hfs0708_ ) 8

9 Statistiske baggrundsdata for Social- og Sundhedsskolen Syd: Tabel 1: Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2007/08 UNI-C data 2008/09 UNI-C data 2009/10 (eget skøn) 2010/11 (eget skøn) SOSU grundforløb SOSU hjælper SOSU assistent PGU/PAU Tabel 2: Fordeling efter alder: Ved uddannelsesstart og med frafald efter 1, 2, 3 og 6 afbrudt uden omvalg(uo) Tabel 2a Grundforløb Ved uddannelsens Start Frafald efter 1 Frafald efter 2 Frafald efter 3 Frafald efter 6-17 år (1,6) 8 (6,3) 8 (6,3) 12 (9,4) år 30 1 (3,3) 2 (6,7) 3 (10) 5 (16,7) år 4 0 (0) 0 (0) 0 (0) 1 (25) 25 + år 29 1 (3,4) 3 (10,3) 3 (10,3) 5 (17,2) SUM (2,1) 13 (6,8) 14 (7,3) 23 (12) Tabel 2b Social og Sundheds Hjælper Ved uddannelsens Start Frafald efter 1 Frafald efter 2 Frafald efter 3 Frafald efter 6-17 år 60 1(1,7) 1 (1,7) 10 (16,7) 11 (18,3) år 68 0 (0) 0 (0) 9 (13,2) 10 (14,7) år 41 1(2,4) 2 (4,9) 7 (17,1) 9 (22,0) 25+ år (0) 2 (1,2) 10 (15,9) 14 (8,3) SUM (0,6) 5 (1,5) 36 (10,7) 44 (13) Tabel 2c Social og Sundheds- Assistent Ved uddannelsens Start Frafald efter 1 Frafald efter 2 Frafald efter 3 Frafald efter 6-17 år 2 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) år 40 2 (5) 4 (10) 6 (15) 6 (15) år 27 0 (0) 2 (7,4) 3 (11,1) 4 (14,8) 25+ år (0,7) 8 (5,6) 11 (7,6) 12 (8,3) SUM (1,4) 14 (6,6) 20 (9,4) 22 (10,3) 9

10 Tabel 3: Fordeling efter køn Ved uddannelsesstart og med frafald efter 1, 2, 3 og 6 afbrudt uden omvalg(uo) Tabel 3a Grundforløb Tabel 3b Tabel 3c Ved uddannelsens start Frafald efter 1 Frafald efter 2 Antal ( %) Frafald efter 3 Antal ( %) Frafald efter 6 Kvinder (2,4) 11 (6,6) 10 (6,0) 18 (10,8) Mænd 24 0 (0) 2 (8,3) 4 (16,7) 5 (20,8) SUM (2,1) 13 (6,8) 14 (7,3) 23 (12,0) Social og Sundheds Hjælper Ved uddannelsen start Frafald efter 1 Frafald efter 2 Antal ( %) Frafald efter 3 Antal ( %) Frafald efter 6 Kvinder (0,7) 4 (1,3) 30 (9,8) 36 (11,7) Mænd 31 0 (0) 1 (3,2) 6 (19,4) 8 (25,8) SUM (0,6) 5 (1,5) 36 (10,7) 44 (13,0) Social og Sundheds- Assistent Ved uddannelsen start Frafald efter 1 Frafald efter 2 Frafald efter 3 Antal ( %) Frafald efter 6 Kvinder (1) 12 (5,8) 18 (8,7) 20 (9,7) Mænd 6 1(16,7) 2 (33,3) 2 (33,3) 2 (33,3) SUM (1,4) 14 (6,6) 20 (9,4) 22 (10,3) Tabel 4: Fordeling efter herkomst Ved uddannelsesstart og med frafald efter 1, 2, 3 og 6 afbrudt uden omvalg(uo) Tabel 4a Grundforløb Frafald efter 1 Frafald efter 2 Frafald Frafald Ved uddannelsen start efter 3 efter 6 Antal ( %) Antal ( %) Dansk herkomst (1,5) 8 (5,9) 8 (5,9) 13 (9,6) Efterkommere 2 0 (0) 0 (0) 0 (0) 2 (100) Indvandrere 49 1 (2,0) 4 (8,1) 5 (10,2) 7 (14,3) Uoplyst 4 1 (25) 1 (25) 1 (25) 1 (25) SUM (2,0) 13 (6,8) 14 (7,3) 23 (12) 10

11 Tabel 4b Social og Sundheds- Hjælper Ved uddannelsen start Frafald efter 1 Frafald efter 2 Frafald efter 3 Antal ( %) Frafald efter 6 Dansk herkomst (0,4) 3 (1,1) 30 (11,3) 37(14) Efterkommere 1 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) Indvandrere 64 1 (1,6) 2 (3,1) 6 (9,3) 7 (10,9) Uoplyst/ukendt 8 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) SUM (0,6) 5 (1,5) 36 (10,7) 44 (13) Tabel 4c Social og Sundheds- Assistent Ved uddannelsen start Frafald efter 1 antal (%) Frafald efter 2 Frafald efter 3 Antal ( %) Frafald efter 6 Dansk herkomst (1,1) 12 (6,3) 18 (9,5) 20 (10,6) Efterkommere 1 1 (100) 1(100) 1 (100) 1 (100) Indvandrere 19 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) Uoplyst/ukendt 4 0 (0) 1(25) 1 (25) 1 (25) SUM (1,4) 14 (6,6) 20 (9,4) 22 (10,3) Tabel 5a: Grupper med øget frafald Frafald i fokuserede grupper (UNI - C) Årsag til øget frafald GF 2007/8 2008/9 2007/ /2009 Grundforløb. Afbrud uden omvalg 6 efter start % af optagne elever % frafald i gruppen/af totalt frafald % af optagne elever % frafald i gruppen/af totalt frafald Indvandrere/efterkommere 9,6 7,7/5,9 26,7 17,6/36,0 Mænd 8,8 8,3/5,9 12,6 20,8/19,2 17 år 18,4 28,0/41,2 33,0 17,1/42,3 Total - 11,0-12,0 Vækst og øget frafald blandt indvandrere, mænd, men ikke voksne over 17 år er årsag til stigning i samlet frafald. 11

12 Tabel 5b. Grupper med nedgang i frafald. Frafald i fokuserede GF grupper (UNI-C) 2007/ /2009 Grundforløb. Afbrud uden omvalg 6 efter start % af optagne elever % frafald i gruppen/af totalt frafald % af optagne elever % frafald i gruppen/af totalt frafald Dansk herkomst 90,2 11,8/93,3 72,7 9,6/59,2 Kvinder 91,2 11,3/93,3 87,4 10,8/72,0 18 år 81,6 9,0/53,3 67,0 9,4/52,2 Total - 11,0-12,0 De tre grupper: Dansk herkomst, kvinder og unge under 18 bliver mindre fra 2007/8 til 2008/9 Beskrivelse og analyse af skolens udfordringer: Social- og Sundhedsskolen Syd har en voksende søgning til Grundforløb, Social- og Sundhedsuddannelsen og Pædagogisk assistentuddannelse. I 2009 blev hhv. 40,2 % og 48,8 % af ansøgerne til hhv. Trin 1 og Trin 2 optaget. På Pædagogisk assistentuddannelse blev 17,5 % af ansøgerne optaget. Tilgangen af årselever (inkl. kursuselever) er samlet vokset med 88,3 årselever, svarende til en vækst på 18,6 %. Skolens kursusafdeling er ligeledes vokset. Det har betydet, at skolen yderligere har ansat lærere og administrative medarbejdere i Der har ligeledes været behov for øget lokale kapacitet. Den øgede søgning til Social- og Sundhedsskolen Syd kan dels forklares med trepartsaftalen, og aftalen mellem staten, regionen og kommunerne om ekstra praktikpladser, hvor igennem skolen må forvente at få tilgang af elever, og dels med baggrund i finanskrisen, den stigende arbejdsløshed og deraf følgende frigørelse af arbejdskraft.. De elever der søger ind på Social- og Sundhedsskolen Syd kommer fra landområder, små landsbysamfund og større købstæder. Optagsområdet er hele Sønderjylland. Profilmodel analysen ( UNI-C statistikanalyse 15. juni 2009) viser, at andelen af en ungdomsårgang, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse 5 år efter 9. klasse, i Syddanmark er faldet med ca. 2 % i forhold til øvrige regioner. Det er således en udfordring, som Social- og Sundhedsskolen Syd har sammen med de øvrige skoler i Syddanmark. Derfor er Skolen bl.a. med i projektet Hold fast, et projekt der gennemføres i samarbejde mellem Region Syd og Region Midt, og bygger på et samarbejde mellem erhvervsskoler og gymnasieskoler med Ungdomsvejledningen som central samarbejdspartner. Gruppen af elever, der optages på Social- og Sundhedsskolens Syd, er dels velfungerende unge og dels unge med dominerende sociale, personlige og faglige problemer. For den sidste grupper er der tale om problemer, som er med til at vanskeliggøre elevernes mulighed for at færdiggøre en uddannelse. Flere af de elever, der søger ind på Grundforløb og videre til Trin 1, mangler uddannelses- og arbejdspladssocialisering. Det er udfordringer, som skolen tager meget alvorligt og arbejder aktivt med. 12

13 I det følgende vil Grundforløb og Social- og Sundhedsuddannelserne blive gennemgået i forhold til skolens udfordringer: Grundforløbet for sundhed, omsorg og pædagogik, se tabel 2a, 3a, 4a, 5a og 5b. Frafaldet er steget med 1 % fra 2008 til 2009 (tabel A). Stigningen skyldes såvel et øget optag som et øget frafald blandt mænd og blandt elever med anden etnisk baggrund. Der var også et øget optag af elever over 17 år, men i denne gruppe lykkedes det samtidig skolen at nedbringe frafaldet.. Ser man på det samlede frafald, blev konsekvensen at andelen af frafaldne mænd blev 4 doblet og andelen af frafaldne elever med anden etnisk baggrund blev 6 doblet, hvor imod det lykkedes at holde andelen af frafaldne elever over 17 år uændret. Ser man isoleret på de største grupper, nemlig gruppen af kvinder og gruppen af elever med dansk herkomst lever resultatet fuldt ud op til målet. Der er et relativt konstant frafald hen over de 6 måneder af Grundforløb. Trin 1, social- og Sundhedshjælperuddannelsen, se tabel 2b, 3b og 4b. Frafaldet er steget med 2 % fra 2008 til 2009 (tabel A). Stigningen skyldes dels et øget frafald blandt unge under 25 og dels såvel et øget optag som et øget frafald blandt mænd. Der er sket en stigning i optaget af elever med anden etnisk baggrund. I denne gruppe er det dog samtidig lykkedes at nedbringe frafaldet. Gruppen med anden etnisk baggrund belaster således i aftagende grad det samlede frafald.. Ser man isoleret på gruppen af unge over 25 år og gruppen af elever med dansk herkomst lever resultatet fuldt ud op til målet. For gruppen som helhed indtræder frafaldet især mellem 2. og 3. måned af uddannelsen, hvor 70 % af frafaldet indtræder. Trin 2, social- og sundhedsassistentuddannelsen, se tabel 2c, 3c og 4c. Frafaldet er nedbragt med mere end 2 % fra 2008 til 2009 (tabel A). Målet, at øge gennemførelse de første 6 måneder af uddannelsen, blev opfyldt. Skolen skal dog have fokus på gruppen af elever under 25 år. I denne gruppe sås såvel en stigning i optag som i frafald. Tallene for de øvrige potentielle risikogrupper, mænd og elever med anden etnisk baggrund er for små til, at der kan drages konklusioner på baggrund af opgørelsen. Det er lykkedes at nedbringe frafaldet blandt unge over 25 år fra 13,2 % til 8,3 % Der er et relativt konstant frafald hen over de første 6 måneder af studiet. PAU, pædagogisk assistentuddannelsen: Uddannelsen er først rigtig kommet i gang i august 2010 med optag af 30 elever. Herudaf er 4 elever på nuværende tidspunkt ophørt med uddannelsen. De 3 elever er ophørt af personlige årsager (graviditet, 13

14 rejser retur til Tyrkiet, sygdom) og en elev er opsagt på grund af manglende interesse for uddannelsen. Der er etableret kontakt med UU mhp. en ny plan for eleverne. PAU eleverne har alle tilknyttet en kontaktlærer. Kontaktlæreren samarbejder dels med eleverne omkring deres personlige uddannelsesplaner og dels med praksis omkring de nye praktikpladser. De erfaringer som skolen har gjort i forhold til øget gennemførelse anvendes på PAU. 3: Særlige indsatsområder i handlingsplanen for 2010 Det er fortsat en udfordring for skolen at øge elevgennemførelsen på de enkelte uddannelser. Med afsæt i evalueringen af handlingsplanen for 2009 og ud fra UNI - C s forløbsstatistikker, og analyse og beskrivelse af skolens udfordringer, har bestyrelsen besluttet at arbejde med følgende 4 indsatsområder i prioriteret rækkefølge. 1. Indsatsområde: Kompetencevurdering. En fortsættelse af indsatsområde 1, fra handlingsplanen for 2009: Kompetencevurdering af grundforløbselever. Beskrivelse af problemstillingen: Hvordan får vi med baggrund i kompetencevurderingen og de efterfølgende pædagogiske tiltag et vellykket grundforløb med øget gennemførelse? Hvis det viser sig at eleven er fejlvisiteret, hvordan finder vi så den rette hylde til eleven? Indsatsområdet for kompetencevurdering fortsættes, eftersom skolen kun har erfaring fra et GF hold, august Som tidligere beskrevet vurderer skolen, at stigningen i frafald domineres af frafald blandt mænd og elever med anden etnisk baggrund. Derudover synes et øget optag på GF bl.a. at omfatte at en større gruppe af elever, der har personlige eller interpersonelle problemer, herunder flere elever med komponenter af psykisk lidelse (eks. varierende grader af ADHD, autisme og spiseforstyrrelser), som hindrer eller kræver støtte for at gennemføre uddannelsen. Mange unge bærer rundt på negative forestillinger om sig selv og deres formåen. Når der skal tages hensyn til den ændrede elevsammensætning, synes nogen af holdene at være for store og eleverne dermed svære at nå pædagogisk. Elevgruppen kræver ekstra og fokuserede pædagogiske ressourcer og tiltag. Hvilke pædagogiske ressourcer skal der anvendes, hvem der har behov for den ekstra støtte, og hvad der er det de rigtige tilbud, som vi skal give eleverne på de rigtige tidspunkter i deres liv, det er et indsatsområde, vi vil arbejde videre med i Der er i november 2009 udviklet et redskab til kompetencevurdering af GF elever, før de optages på et hovedforløb. Det skema er endnu kun blevet afprøvet på få elever. Evalueringen har vist, at det med fordel kan anvendes i forbindelse med kontaktlærersamtaler ved alle GF elever. Skemaet evalueres efter brug i juni Målgrupper: GF elever med optag januar og august Initiativer/redskaber: Eleverne inviteres før uddannelsesstart til en informationsdag med individuelle kompetenceafklarende samtaler. Kompetencevurderingerne gennemgås og eleverne fordeles på holdene. Kompetencevurderingerne gennemgås mhp. elever med behov for støtteforanstaltninger. (Mentor, læsevejledning, SPS, kontaktlærersamtaler m.m.). Lærerne iværksætter disse støtteforanstaltninger. 14

15 Holdene sammensættes med udgangspunkt i elevernes kompetencer. Holdene tildeles herefter relevante lærerressourcer.. I starten af GF afholdes stop op seancer, hvor elevernes trivsel på holdet fagligt og socialt vurderes. Vurderingen sammenholdes med elevfravær. Er der hold med specielle pædagogiske udfordringer, tilføres der ekstra ressourcer for en aftalt periode, f.eks. dobbeltlærerfunktion i ugens to første og to sidste timer. Ekstra lærerressourcer tildeles af uddannelseslederen, efter at belastningerne på holdet er beskrevet. Opfølgende kompetencevurdering af GF elever gennemføres, før de optages på et hovedforløb Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning: At sikre det bedst mulige læringsmiljø for den enkelte elev og holdene som helhed fra eleverne begynder på GF og gennem de differentierede GF på henholdsvis 10, 20 eller 40 uger. At iværksætte målrettet støtte til enkelt elever eller hold, som fra starten i forbindelse med kompetenceafklaringen udviser sådanne behov At spotte de elever der oplever sig fejlplaceret, således at undervisere, uddannelsesvejledning i samarbejde med ungdomsvejledningen og uddannelseslederen kan finde den rigtige placering for eleven. Evaluering af indsatsområdets virkning: Der forventes at elevgennemførelsen falder med 0,5 % Effekten vil slå igennem i UNI-C kommende opgørelse for 2010/2011 og 2011/2012 sammenholdt med tidligere UNI-C opgørelser Varighed: Marts 2010 Juni Indsatsområde: Personlig samtale forud for optagelse af elever på Social- og Sundhedsuddannelsen, Trin 1, med henblik på uddannelsesparathed. Beskrivelse af problemstillingen: Frafaldet på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen er fra steget med 2 % fra 11 til 13 %. Skolen vurderer at stigningen skyldes et øget frafald blandt unge under 25 og et øget optag og frafald blandt mænd og elever med anden etnisk baggrund. Kontaktlærernes erfaring er, at flere unge søger ind på uddannelsen uden at være afklaret med, hvad de vil. Flere er ikke studieparate, og en gruppe har ikke et netværk, der kan støtte op under uddannelsen. Skolens nuværende procedure for optagelse af elever baserer sig udelukkende på en skriftlig ansøgning. Det skønnes at en personlig samtale med ansøger før opstart kan afklare andre kvaliteter og problemområder, som ikke vil fremgå af et standardiseret ansøgningsskema. Der kan være tale om områder, som eleven evt. med fordel kan arbejde med inden optagelse på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen. Som underprojekt ønsker vi om muligt blandt optagne elever at vurdere, om vi kan spotte elever, der har brug for en særlig pædagogisk indsats eller lidt ekstra tid for at uddannelsen kan gennemføres. Skolen har tidligere haft god erfaring med på trin 1, at give elever mere tid til læringsstoffet, at sætte elever med samme behov sammen og så de derfor ikke oplever, at de er alene om at have svært ved læring. Målgrupper: Unge under 25 år, mænd og elever med anden etnisk baggrund der søger direkte ind på Social og Sundhedshjælperuddannelsen. Ansøgere der søger ind på uddannelsen med optag i uge 38 og

16 Initiativer/redskaber: Udvikling af en spørgeguide til brug under samtalen. Retningslinjer for udvælgelse af ansøgere til samtale. Indkaldelse af målgruppen til samtale på baggrund af udvælgelsen. Afholdelse af personlige samtaler ud fra spørgeguiden med baggrund i ansøgningen. De egnede elever(i forhold til ansøgertal) optages og følges efterfølgende i forhold til evt. frafald. Evt. frafald analyseres på baggrund af observationer fra udvælgelsesproceduren. At øge opmærksomheden på de elever der har behov for en særlig pædagogisk tilgang, mhp. at samle dem på et hold mhp. øget elevdifferentiering. Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning: Målet med indsatsen er at øge andelen af elever, der gennemfører uddannelsen til Social- og Sundhedshjælper. Gennem en personlig samtale med eleven inden optagelse på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen at afklare, hvorvidt eleven skal optages på det aktuelle optag eller vejledes til øget uddannelsesparathed. Eventuelt at oprette et hold for elever, der har brug for en anden pædagogisk tilgang og måske lidt ekstra tid. Evaluering af indsatsområdets virkning: Frafald analyseres i forhold til observationer ved udvælgelsen. På fremtidige optag inkorporeres viden baseret på erfaringerne med samtalerne sammenholdt med efterfølgende frafald blandt eleverne. Varighed: Tiltaget pågår i 2010 med optag i uge 38 og 43. Effektmåling: Øget gennemførelse af uddannelsen inden for målgruppen på optag 38 og 43, Indsatsen skal gerne kunne måles på at det overordnede frafald falder med 0,5 %. Effekten vil tidligst slå igennem i UNI-C kommende opgørelse 2011/2012 sammenholdt med tidligere UNI-C opgørelser. 3. Indsatsområde: Praksis relateret undervisning målrettede læringsaktiviteter for den praksisorienterede elev på trin 1. Beskrivelse af problemstillingen: Frafaldet på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen er steget med 2 % fra 11 til 13 %. Halvfjerds procent af frafaldet indtræder i den 3. måned af uddannelsen, hvor eleverne skal have omsat teori til praksis. Skolen har en formodning om, at elevgruppen består af mange praktikere, der kan have vanskeligt ved udelukkende at arbejde teoretisk. De kan derfor have vanskeligt ved at omsætte teorien i praksis, når de kommer udi i praktikken elleve uger efter uddannelsesstart. Det kan være en af forklaringerne på det store frafald i denne periode. En hypotese er at en hyppigere vekslen mellem teori og praksis i højere grad kan koble læringsstoffet. Derfor er spørgsmålet: Er det muligt gennem et samarbejde med praksis at tilrettelægge en undervisning, der tager afsæt i den enkelte elevs evne til at lære på en mere praktisk relateret måde? Målgrupper: Social- og Sundhedshjælperelever fra optag januar 2011 under skoleforløb 1. Initiativer/redskaber: Beskrivelse af projekt og handlingsplan for oprettelse af øvelsesskolen. Kontakt til praksis mhp. at finde en samarbejdspartner, der vil indgå i arbejdet og stille ressourcer til rådighed til opbygning af en øvelsesskole. Nedsættelse af en styregruppe med repræsentation fra skole og praksis. Formaliseret kontrakt indgås med praksis. 16

17 Beskrive det teoretiske uddannelsesforløb, hvor den praksisrelaterede funktion inddrages i den didaktiske planlægning. Øvelsesskolen indrettes. Roller fordeles mellem praksis og skole. Uddannelsesplan for Trin 1, fra optag januar 2011 udarbejdes. Detailplanlægning med praksis. Den praksis relaterede undervisning sættes i værk. Projektet evalueres efter afslutning af skoleforløb 1 og overgang til praksis i styregruppen og med diverse interessenter. Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning: At muligheden for at tilrettelægge den teoretiske del af Social- og Sundhedshjælperuddannelsen på en mere praktisk relateret måde afsøges. Såfremt det ikke kan indledes et samarbejde med praksis omkring oprettelsen af en øvelsesskole, så at etablere en øvelsesskole i skolens lokaliteter mhp. at raske ældre mennesker inviteres ind på skolen til f.eks. højtlæsning, servering af mad, fodbad, hårvask og lign.. At frafaldet på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen gennem læring via praksis mindskes. En læring der måske som sidegevinst kan være med til at forebygge praksischok. At eleverne oplever en øget motivation og læring igennem en praksisrelateret undervisning. At frafaldet ved overgang til praksis (3. måned i uddannelsen) mindskes med 0,5 %. Varighed: Optag januar 2011 til marts 2012 før endelig afrapportering. Evaluering af indsatsområdets virkning: At frafaldet efter 3. måned i uddannelsen, mindskes med 0,5 % belyst gennem udtræk fra UNI - C s forløbsstatistikker for perioden 2012/13 og 2013/2014 sammenholdt med perioden 2008/9. 4. Indsatsområde: Skolemiljø med fokus på læring, trivsel og styrkelse af sammenhold på de enkelte hold. Indsatsområdet Skolemiljø består af to projekter: 1. Etablering af studiestøttegrupper. 2. Etablering af grupper, hvor en elev hjælper en anden elev (f.eks. lektiehjælp). Ad 1. Etablering af studiestøttegrupper. Beskrivelse af problemstilling: Det er undervisernes erfaring, at hold, hvor sammenholdet er godt og hvor eleverne trives, har et mindre frafald. Det antages, at læringen forbedres, når den enkelte elev på holdet trives. Målgrupper: Grundforløbselever, PAU - og Trin 1 elever med optag efteråret Initiativer/ redskaber: Ved uddannelse start, efteråret 2010, inddeles eleverne på de enkelte hold i støttegrupper på ca. 4 elever, som forpligtes på øget opmærksomhed over for den indbyrdes trivsel. Holdlæreren og de øvrige undervisere bakker eleverne op under forløbet. I løbet af uddannelsen afholdes aktiviteter, der sætter fokus på trivsel det kan være faglige aktiviteter, hvor der arbejdes med et fags mål eller ikke-faglige aktiviteter, som f.eks. fysiske aktiviteter eller trivselspoker (et samarbejdsspil) m.m.. I foråret 2010 skal der arbejdes med: Overordnet beskrivelse og planlægning af trivselsforløbet, 17

18 herunder opstart, stillingtagen til antal afsatte trivselstimer og deres placering i forløbet; Beskrivelse af studiestøttegruppens opgaver og undervisernes rolle; Udarbejdelse af idé-mappe med fysiske og sociale trivsels øgende aktiviteter. Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning: At fremme den sociale trivsel på holdene og herved øge elevgennemførelsen med 0,5 % på elevoptagene efteråret Evaluering af indsatsområdets virkning: Ud fra UNI-C tal 2011/2012 at nedbringe frafald for holdene med 0,5 %. Varighed: August 2010 August 2011 Ad. 2 Elever hjælper elever med lektiehjælp. Beskrivelse af problemstillingen: Elever er på en række områder forskellige, f.eks. når det drejer sig om arv, personlighed, skolebaggrund, indlæringsstil, intelligens og erfaring. Denne forskellighed vil vi udnytte, ved at elever, der er bogligt stærke, kan støtte elever, der har boglige vanskeligheder. Målgrupper: Pædagogiske assistentelever og Social- og sundhedsassistentelever med optag efteråret Initiativer/redskaber: At etablere en elev-mentor ordning, hvor elever stiller sig til rådighed/eller bliver udpeget af kontaktlærer til at være mentor for en anden elev. Mentoren kommer på kursus hos læsevejlederne og efterfølgende laver elev-mentor og mentee en aftale/kontrakt, der beskriver hvad samarbejdet og hjælpen skal gå ud på. Det kan være: Lektiehjælp, støtte til at få samlet op på undervisning, hjælp til at komme i gang med opgaver, eller hjælp til strukturering af opgaver. Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning: At bogligt svage elever gennem elev-mentor ordningen får hjælp til lektiehjælp og dermed får støtte til at gennemføre uddannelse. Evaluering af indsatsområdets virkning: Målsætning er at frafaldsprocenten på PAU og Trin 2, falder med 0,5 %. Varighed: Social- og sundhedsassistenter og Pædagogiske assistenter med optag efteråret 2010 følges til slutningen af uddannelsen

19 Social- og Sundhedsskolens arbejde med indsatsområderne: Generelle kommentarer til processen og evaluering af indsatsområderne: For hvert indsatsområde arbejdes der med problemløsningsmodellen. Der arbejdes målrettet med de konkrete problemområder, mål, initiativer og redskaber. Hen igennem processen holdes stop op møder med fokus på initiativerne og elevgennemførelse. Skolen har deltaget i et et-dags-seminar omkring indsatsteori. Det redskab vil blive anvendt i den udstrækning, det er fordelagtigt i forhold til det enkelte indsatsområde. 19

20 Bilag 1 Regnskab for: projekt: Ansvar for egen sundhed. Forbrugt tid Differens Antal timer Inden projektstart: Studietur til SOSU Århus. Studietur blev ikke mulig at gennemføre. 210 timer - 28 timer Etablering af og mødeaktivitet i projektgruppe: - Udarbejdelse af undervisningsplan for det udvalgte social- og sundhedshjælperhold. - Forberedelse af og selve orienteringen om projekt til alle skolens ansatte. - Implementering af Sundhedsstrategi. - Introduktion af nye undervisere til projektet og opsamling. I alt Projekt: Koordinering/tovholderfunktion Udarbejde sundhedsprofiler Opfølgende samtaler midtvejs Afsluttende samtaler + 12 timer 194 timer 130 timer I alt 324 timer Bearbejdning af resultater: Evaluering med undervisere der rejser. Koordinering med nye undervisere. Evaluering med undervisere og elever på socialog sundhedshjælperholdet. Udarbejdelse af skriftlig evaluering, indhentning af data og dokumentation. 20 timer + 14 timer I alt antal timer: 358 timer 20

21 Omregnet til kroner (358 timer a kr. 336,00) Søgt: 360 timer~ ,00 kr. Omregnet til kr.: ,00 Brugt: 358timer ~ ,00 - Rest Andre udgifter: Søgt: Kørsel, studietur til Aarhus Forplejning, mødeaktivitet Administrationsomkostninger (500, 00 kr.) Turen blev ikke gennemført. (1000,00 kr.) 1.500,00 kr. 500,00 kr. 672,00 kr. I alt/rest 1000,00 kr. Materiel: Søgt ,00 kr. (Der er taget udgangspunkt i MO- SU. DK anbefalinger for udstyr. Højdemål: 805,00 kr. Ergonometercykel ,00 kr. Søjlevægt 4.580,00 kr. Blodtryksapparat 775,00 kr. Manchet BT 450,00 kr. Body fat Monitor 1.320,00 kr. Fragt 249,00 kr. Fitness og massagebolde 5.465,50 kr. Skråbrædt 400,00 kr. Skridttæller 4.080,00 kr. I alt/rest ,50 kr ,50 kr. I alt ansøges om ,00 kr. Beløb til tilbagebetaling: Rest i antal timer: 672,00 kr. Rest i udgifter til kørsel: 1000,00 kr. Rest til materialer: 5.375,50 kr kr ,50 kr ,50 kr. 21