Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Tradium Institutionsnummer: Randers den 1. Marts 2011 Underskrift: Søren Sørensen Bestyrelsesformand Link til skolens handlingsplan 2011: ngsplan+for+%c3%b8get+gennemf%c3%b8relse

2 Indholdsfortegnelse 1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for Resultater og mål Evaluering af resultater og indsats i 2010 handlingsplanen Evaluering af Udbud af praksisnære grundforløb for elever med behov for ekstra afklaring og trivsel Evaluering af Psykologordningen Evaluering af Indsats vedr. læse- og matematikvejledning Evaluering af Hold Fast et projekt i Region Midtjylland Evaluering af Ny mesterlære/praktikvejen Evaluering af Lektiebånd Evaluering af Skolemiljø Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Udvikling i tilgangen Grundforløbsprofil Hovedforløbsprofil Overgang fra grundforløb til hovedforløb Særlige indsatsområder i 2011 handlingsplanen Indsatsområde 1 Positiv afvigelse Indsatsområde 2 Praktik på plads Ekstra indsatsområde Trivsel og afklaring Bilag A: Frafaldsstatistik grundforløb Bilag B: Frafaldsstatistik hovedforløb Bilag C: Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale 2

3 1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for Resultater og mål Kilde: UNI-C forløbsstatistik, status 6 Randers Tekniske Skole Tabel 1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2010 resultat 2011 måltal 2012 måltal Grundforløb under ét 32 27, Hovedforløb under ét Handelsskolen Minerva Tabel 1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2010 resultat 2011 måltal 2012 måltal Grundforløb under ét 14 9,0 8, Hovedforløb under ét 3 4 2, Tradium Tabel 1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2010 resultat 2011 måltal 2012 måltal Grundforløb under ét Hovedforløb under ét ,5 5,5 Tabel 2. Målsætning på baggrund af medfinansiering til ekstra indsatsområde Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Fremtidige mål - hvis medfinansiering fra Undervisningsministeriet Grundforløb under ét 19% 14% Frivillig Hovedforløb under ét 5,5% 5,5% Frivillig 3

4 1.2 Evaluering af resultater og indsats i 2010 handlingsplanen Randers Tekniske Skole og Handelsskolen Minerva er i 2010 fusioneret til kombinationsskolen Tradium. Det betyder, at de to gamle skoler har hver sin handlingsplan for 2010, med hver sine respektive indsatsområder. I denne handlingsplan for 2011vil der således blive evalueret på hvert indsatsområde fra de to 2010-handlingsplaner samtidig med at der startes på en frisk fremadrettet med samlede måltal og samlede indsatsområder. For grundforløbet er det procentuelle afbrud-uden-omvalg for den nye skole endt med et samlet resultat på 22% for skoleåret 2009/2010, jf. omstående tabel 1 for Tradium. De to tidligere skoler har her haft et måltal på hhv. 23% for Randers Tekniske Skole og på 8,25% for Handelsskolen Minerva. På landsplan er frafaldet 21%. For hovedforløbet er det tilsvarende resultat for Tradium i skoleåret 2009/10 blevet på 8% mod et måltal på hhv. 6% for Randers Tekniske Skole og 2,89% for Handelsskolen Minerva. På landsplan er frafaldet 7,4%. De enkelte indgange og uddannelsers bidrag til de samlede resultater for hhv. grundforløb og hovedforløb fremgår af frafaldsanalysen under afsnit 2. De fremtidige mål for hhv og 2012 er fremkommet ud fra en samlet vurdering af flere parametre. Der er taget udgangspunkt i de måltal som de to tidligere skoler (Handelsskolen Minerva og Randers Tekniske Skole) havde fået accepteret i forbindelse med tidligere års handlingsplan. Hertil er suppleret med flere faktorer. Evalueringen af resultaterne for 2010, analysen af udfordringerne fremadrettet, de planlagte fremadrettede initiativer for øget gennemførelse samt det generelle landsgennemsnit er naturlige delelementer heri. Desuden indgår det faktum, at en del af fokus i vores nye fusionsskole nødvendigvis i en periode vil være rettet indad mod at få den nye fusionsskole etableret og driftet. Endelig er vurderingen af den generelle konjunkturudvikling i samfundet også medtaget som en parameter i vurderingen. Konjunkturernes udvikling vurderes at have haft en stor indvirkning på det betydelig dårligere resultat for hovedforløbet i 2010 end det var blevet forventet i opgangstiderne. Elever der har ønsket at skifte praktikplads/ har været udsat for virksomhedslukning har haft svært ved at finde en ny praktikplads. Skolens vurdering er, at konjunkturerne i beskæftigelsen også fremadrettet vil få en negativ indvirkning på gennemførelsen af hovedforløbet, hvorfor det fremtidige mål for 2011 og 2012 begge er sat til 5,5% (hvilket derved vil være knap 2%-point lavere end landsgennemsnittet 2010). Tradium ansøger Undervisningsministeriet om medfinansiering til en videreførelse og udbygning af Randers Tekniske Skoles tidligere indsatsområde, og vil samtidig udvide dette med den merkantile indgang. Indsatsområdet benævnes nu Trivsel og afklaring og forventes at kunne bidrage med en forbedring på 4%-point på andelen af afbrud-uden-omvalg på grundforløbet, jf. tabel 2 for Tradium. Nedenstående redegøres for hvert af indsatsområderne i de to 2010-handlingsplaner (for hhv. Randers Tekniske Skole og for Handelsskolen Minerva) Evaluering af Udbud af praksisnære grundforløb for elever med behov for ekstra afklaring og trivsel Indsatsområdet løber i perioden 1/ / med støtte fra Undervisningsministeriet. Indsatsområdet afrapporteres derfor endeligt ifm. handlingsplanen 2012, hvorfor der her kun gives en kort status på erfaringerne med indsatsområdet. Indsatsområdet har i daglig tale haft flere betegnelser, men har haft sin opstart under betegnelsen G+ som en forkortelse for Grundforløb+. Tilbuddet G+ blev opbygget, da der på skolens mange ud- 4

5 dannelser manglede et tilbud til de grundforløbselever, der blev oplevet som uddannelsessvage, og som oftere blev optaget ifm. skæve tidspunkter, og også ofte typisk var lidt ældre fordi de havde prøvet andre uddannelser eller andet forinden. Oplevelsen var, at mange af de unge mennesker havde behov for ekstra tilbud til opbygning af de personlige/almene kompetencer i daglig tale de bløde kvalifikationer - for at kunne gennemføre deres uddannelse. G+ blev bygget op med det formål, at stille et uddannelsestilbud op, der kunne tage sig af netop disse behov. Skolen oplevede ofte, at disse elever ikke kunne følge med i den normale undervisning på et grundforløb, og at eleverne derfor ret hurtigt udviklede sig i en uheldig retning væk fra uddannelsens oprindelige mål. Målgruppen på G+ bliver sammensat efter en gennemført realkompetence på de enkelte uddannelser, eller efter et stykke tid på uddannelsen, hvor det så viser sig, at der er et problem. G+ blev startet op i august 2010 hvor de første elever blev tilknyttet. Disse elevers problemer kunne være meget forskellige, men typisk var der tale om elever, der havde meget svært ved at følge den normale undervisning. Der kunne være tale om at elever havde svært ved at møde, elever der havde svært ved at være blandt andre, elever der havde psykiske problemer, manglende selvtillid ja eller, problemer var der nok af. G+ har det sidste halve års tid arbejdet målrettet på at opbygge en undervisningskapacitet på dette område, der både kunne tage højde for elevernes mange forskellige indgange til G+ som samtidig kunne bruges til at støtte eleven i at nå grundforløbsmålene for uddannelsen - eller endda mod et nyt mål hvis det viste sig at eleven fik en ny inspiration ved at være blevet udfordret i deres valg af uddannelse. Opbygningen af G+, og de mange underretninger fra de tilknyttede uddannelser, har tydeliggjort behovet for et uddannelsesmæssigt tilbud der kunne favne disse elever og deres forskellige problemer. Tilbuddet på G+ har fra starten været centreret omkring en række praktiske opgaver og projekter i forhold til de involveredes erhvervsfaglige mål, og hvor den enkelte elev i stort omfang har haft mulighed for indflydelse. Samtidig med opgaverne har lærerstaben langsomt opbygget et kendskab til den enkelte elev, et kendskab der har gjort det muligt ikke at virke for pædagogisk, da den pædagogiske indgangsvinkel typisk er noget der hænger eleven langt ud af halsen. Gennem de praktiske opgaver, hvor lærerne deltager som vejleder og inspirator, opbygger lærer og elev et fortroligt forhold der typisk gør, at eleven åbner sig op for læreren. Her har læreren så muligheden for at rette op på nogle fundamentale ting ved elevens måde at arbejde på og dermed deltage i og gennemføre en uddannelse. Typisk kan man sige, at flertallet af eleverne på G+ (og måske også på tekniske skoler i det hele taget) ikke har en god levestil, hvor regelmæssig mad og motion indgår som et naturligt element. Dette kan efterfølgende blive et problem i forhold til at kunne udføre deres respektive erhvervsfaglige profession, hvor en god fysik og fornuftige spisevaner typisk vil være meget nødvendige for at kunne bestride erhvervet. Derfor vil vi i G+ tilbyde gratis morgenmad for eleverne, så eleverne derved får indarbejdet nogle gode vaner og får noget energi til at starte op på, og fortsætte resten af dagen på - samtidig med at de også kan mødes socialt udenfor værkstedsmiljøet og på den måde være med til at opbygge deres bløde kvalifikationer. Motion er tilbudt eleverne via et tilbud opbygget i samarbejde med Byens Fitness, og 17 elever har hidtil valgt at gøre brug af dette. Der er også opbygget en konkurrence, hvor det gælder om at møde hver dag i et stykke tid, og samtidig er det med til at opbygge den nødvendige mødedisciplin. G+ har haft løbende optag i hele perioden, hvor der pt. figurerer 79 tilmeldte, og ud af disse 79 er nogle langtidstilmeldte, mens andre har været med i kortere tid, hvorfor tallet kan være svært at aflæse præ- 5

6 cist. 11 elever er fysisk overgået til undervisningsmiljøet på et ordinært grundforløbshold for deres uddannelse, 13 elever er gået mod en anden uddannelse, en elev har fået praktikplads mens 18 er afmeldt (mødte aldrig frem, og var umulige at få kontakt til). Resten af gruppen er stadig tilknyttet G+. Elevernes midtvejsevaluering er meget positiv. Ord som plads til den enkelte, rummelighed, tolerance, og det at lærerne taler i øjenhøjde med eleverne er kommet frem under evalueringssamtalerne. De afdelinger, der har benyttet G+ har også fået et positivt syn på indsatsen. Flere og flere afdelinger benytter muligheden for at forlænge elevernes grundforløb ved hjælp af G+ mod et perspektiv om, at eleven kan afslutte sit grundforløb, når han/hun bliver klædt ordentligt på Evaluering af Psykologordningen I år 2010 er frafald med begrundelse i personlige/sociale forhold hos elevpopulationen som har modtaget psykologhjælp lavere end skolens tilsvarende antal frafaldne elever. Dette tyder på god effekt af psykologordningens indsats. I 2011 er der igangsæt kvalitative interviews af nogen af de elever som har afsluttet samtaleforløb ved psykologerne, med henblik på at belyse hvilke dele af indsatsen eleverne oplever som mest værdifulde. Denne analyse kan fremadrettet danne ydereligere grundlag for kvalificering af ordningens tilbud. Psykologordningen på skolen blev etableret i februar 2008, som et projekt med støtte fra psykiatriaftalen Ordningen er sat i verden med det overordnede formål at støtte skolens elever i at opnå tilstrækkelig mestring i forhold til gennemførsel af ungdomsuddannelsen. Dette for at forhindre at særligt sårbare og frafaldstruede elever marginaliseres uddannelsesmæssigt som følge af psykiske eller eksistentielle problemer. I den tid ordningen har eksisteret er der afprøvet og evalueret løbende på forskellige arbejdsmetoder og typer af interventioner. Herunder individuelle samtaleforløb, gruppeforløb af psykoedukativ karakter, klasserumsintervention, supervision og sparring for lærere, vejledere og mentorer, undervisning og opkvalificering af skolens medarbejdere. Psykologordningen har vist sig at være et værdifuld bidrag til skolens samlede fastholdelsesindsats, især i kraft af den diversitet der er i rådgivningens tilbud. Selve projektperioden afslutter i november 2011, hvor ordningen efterfølgende skal implementeres som en fast del af skolens drift. Hovedopgaven for rådgivningen i 2011 er derfor overgang fra projekt til drift. Dette indebærer fortsat evaluering af rådgivningens tilbud, og prioritering af de tiltag som giver bedst mening i forhold til støtte af frafaldstruede elever. Psykologerne på Tradium bidrager til det tværfaglige samarbejde omkring fastholdelse, sammen med et team bestående af repræsentanter fra studievejledere, kontaktlærere, mentorer og læsevejledere. Dette samarbejde på overordnet plan og som sparring/vejledning omkring enkelte elever har vist sig at være meget værdifuldt. I 2010 har psykologerne i stigende grad brugt forskellige kognitive tests som tilbud til frafaldstruede elever til vurdering af deres funktionsevne i forhold til gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Dette har givet god mening i forhold til fastholdelse, og været behjælpeligt i tilrettelæggelse af pædagogiske tiltag i undervisningen for de enkelte elever, mhp. bedre mestring af uddannelsen. I de tilfælde hvor det har vist sig at eleven ikke magter den tilmeldte uddannelse, har testresultaterne kunne bruges som information til UU. Fremover vil kognitive tests og screeningsredskaber være en fast del af psykologordningens tilbud til særlig sårbare/ frafaldstruede elever. 6

7 Erfaring viser, at samtaletilbud til elever ikke kan stå alene. Der er stor forskel på hvilke støttebehov sårbare elever har. For nogle er det nok med et individuelt samtaleforløb med en psykolog, for andre skal der noget mere/andet til. Særligt sårbare elever har ofte komplekse psykosociale udfordringer, som kommer på spil i mødet imellem uddannelse og elev. Her er det vigtigt at holde sig for øje at det ikke er eleven som er problemet, men at udfordringer altid opstår i en kontekst og relationer. Ud fra denne holdning bliver det afgørende at psykologteamet kan bidrage til en større forståelse af elevernes udfordringer og give medarbejderne konkrete redskaber for at håndtere det i dagligdage. Så udover elevfokuserede tilbud som samtaler, testning og gruppeforløb for elever, tilbydes intervention i klassen, supervision, sparring og/eller undervisning af lærerteamet, samarbejde med vejleder og/eller mentor, samt evt. viderehenvisning til eksterne instanser med henblik på f.eks. en psykiatrisk udredning eller et specialiseret behandlingsforløb. Erfaringerne viser tydeligt at diversiteten i ordningens tilbud er en nødvendighed, for at kunne rumme de forskellige udfordringer der opstår i mødet mellem elev og uddannelse. I 2011 er det derfor stadig fokus på at etablere og udvikle yderligere ydelser som bidrager til opkvalificering af relevante medarbejdere, samt vedligeholdelse og yderligere etablering af kontakt til relevante eksterne samarbejdspartnere Evaluering af Indsats vedr. læse- og matematikvejledning På Tradium Teknisk har der siden januar 2010 været tilknyttet 2 læsevejledere ca.1 dag ugentligt. Fra januar 2011 blev ordningen udvidet med 2 ugentlige dage samt matematikvejledning ca.½ dag ugentligt. I henhold til gældende skolekrav er der udarbejdet en læsehandleplan, hvis formål er at sikre mulighed for den enkelte elevs fastholdelse, og optimale udbytte af undervisning og uddannelse. Læse- og matematikvejlederne indgår i et komplekst samspil omkring skolens samlede fastholdelsesindsats, og for at få dette samspil imellem de mange forskellige aktører til at fungere, er der arbejdet med rammerne omkring indsatsen. Herunder - Fastlæggelse af funktionsbeskrivelser og arbejdsvilkår for vejlederne - Udarbejdelse af fast procedure for elevernes henvisning til matematik- og læsevejledning - Udarbejdelse af koncepter for matematik- og læsevejledning, inkl. afklaringssamtaler, screeninger og værktøjer - Etablering af en koordineret fastholdelsesindsats på skoleniveau, inkl. videndeling - Intern information og kommunikation Skolen etablerede i 2009 ord - og regneværksteder som blev bemandet med dansk - og matematikundervisere. Værkstederne havde daglige åbningstider i skoletiden og var et tilbud til alle skolens elever om lektiehjælp. Det blev benyttet af elever med lektietunge uddannelser, men manglede appeal til den største målgruppe, EUD-elever. Senest er ordningen blev tilrettelagt så der er mulighed for lokal lektiehjælp fra elevens egen faglærer på den enkelte uddannelse for de lever som har været omkring læseeller matematikvejledning. Dette ser ud til at fungere. I perioden fra opstarten i august 2010 og frem til december 2010 er der brugt 63 timers ekstra lektiehjælp fordelt på fire forskellige uddannelser. Læse- og matematikvejlederne har en væsentlig opgave i at understøtte indsatsen, der foregår i elevernes nærmiljø. Det betyder, at en del af læse- og matematikvejledernes indsats har været og stadig er - at styrke faglærerne. Ét af initiativerne har været afholdelsen af en pædagogisk dag omkring de sproglige barrierer eleverne møder i den faglige undervisning. Kurset blev afholdt i maj 2010 af Karen Lund fra Danmarks pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. I alt deltog 32 lærere, og evalueringen af dagen var meget positiv, og hele 31 lærere gav udtryk for, at de har fået indsigt/viden de kan bruge i undervisningen. Endvidere har 9 repræsentanter fra 5 afdelinger deltaget sammen med vejlederne i den konference, der blev afholdt på landsplan Fagsprog i undervisningen. Efterfølgende har læse- og matematikvejlederne lokalt på Tradium Teknisk stillet sig til rådighed for lærerne i forhold til at understøt- 7

8 te deres sprogbrug i undervisningen, eksempelvis i forbindelse med konkret undervisningsmateriale. Et andet element til understøttelse af faglærerne har været hjælp til at få tilrettelagt deres kompetenceafklaring af eleverne så det også sprogligt målrettes eleverne. Indtil videre har to afdelinger på Tradium Teknisk benyttet sig af dette tilbud fra vejlederne. Når en elev af studievejlederne er blevet henvist til læse- eller matematikvejlederne gennemføres først en afklaringssamtale, og derefter vil der blive sat konkrete initiativer i gang i forhold til det aktuelle behov. Det kan være hjælp til at komme i gang med it-værktøjet cd-ord som er tilgængelig fra alle skolens computere eller eventuelt yderligere hjælp hos læse- og matematikvejlederne i form af studieteknik tilpasset den enkelte elevs behov. Afklaringen kan i mange tilfælde afstedkomme en screening med henblik på at søge it-rygsæk fra SU-styrelsen. Formålet er at kunne iværksætte øjeblikkelig hjælp til eleven, og vejledning af undervisere, medens vi evt. venter på en it-rygsæk. Antal af henvendelser til læsevejledning fra januar 2011 har været 22 elever. Samtlige elever er fortsat i uddannelse. Samlet set er det skolens vurdering, at læse- og matematikvejledningen er et positivt bidrag til skolens samlede fastholdelsesindsats, om end det ikke i praksis er muligt at opgøre effekten præcist. Erfaringen er dog, indsatsen er med til at skabe mening for eleverne, og at de derfor bliver hjulpet videre, eksempelvis i forhold til en bedre forklaring og forståelse af opgaverne. Dette forventer vi vil blive udbredt til de resterende tekniske uddannelser. Tilsvarende er det oplevelsen at den nuværende udgave af lektiehjælpen har fundet sit lejde, idet indsatsen er lokalt forankret og kan tilbydes, når behovet er der. Organiseringen og den koordinerede indsats omkring den samlede indsats for fastholdelse af eleverne er dog stadig en udfordring for skolen, også i forlængelse af fusionen i 2010 mellem Randers Tekniske Skole og Handelsskolen Minerva. I foråret 2011 er der (gen)etableret en koordinerende vejleder som omdrejningspunkt for det samlede fastholdelse på Tradium Teknisk, idet erfaringen er, at koordineringen mellem de forskellige aktører samt synliggørelse af funktionerne er væsentlige for vejledernes fremadrettede succes Evaluering af Hold Fast et projekt i Region Midtjylland Dette projektforløb blev alligevel ikke blevet iværksat på Randers Tekniske Skole, primært begrundet i omorganisering af afdelinger og arbejdsområder i forbindelse med Tradiumfusionen. Yderligere blev der i projektsamarbejdet vurderet at gennemførelse af teambuildingskurser m.v. i forbindelse med opstart af udvalgte uddannelsesforløb, ville blive for omkostningstunge i forhold til bevilling og i forhold til forventet resultat Evaluering af Ny mesterlære/praktikvejen I forbindelse med indsendelse af Handlingsplan for øget gennemførelse for 2009 ansøgte Handelsskolen Minerva om finansiering af ovennævnte ekstra indsatsområde med kr ,-. Beløbet skulle dække ekstraordinært opsøgende arbejde i forbindelse med opstart af en HG praktikklasse på Tradiums afdeling i Hobro samt ekstraordinært opsøgende arbejde inden for LOP området. I Handlingsplan for øget gennemførelse 2010 beskrev vi forløbet af det hidtidige arbejde. Dette mundede ud i, at vi måtte udskyde opstart af HG praktikklassen til HG praktikklassen startede august 2010 med 10 elever. 8

9 For at skabe en forankring mellem skolen og praktikpladserne er eleverne tilknyttet en kontaktlærer, som besøger virksomhederne mellem modulerne. Endvidere er eleverne oprettet på Elevplan så elev og arbejdsgiver kan følge udviklingen i skoledelen, når eleven er i praktik. Vi ved allerede nu, at der er flere elever, som ønsker at starte på det igangværende hold, idet de har gennemført første år af grundforløbet og dermed kan fortsætte på 3. og 4. modul i efteråret. Der ligger nu en opgave i den kommende tid med at starte det næste hold i skoleåret 2011/2012. Opsøgende arbejde i forhold til virksomhederne er vigtigt, idet mange virksomheder fortsat har barrierer i forhold til det at indgå en aftale på 4 år samtidig med, at uddannelsen skal rodfæstes blandt UU vejlederne. I forbindelse med vor uddannelse til sundhedsservicesekretær skulle 30 elever i virksomhedspraktik i ugerne i Et opsøgende arbejde i forhold til 80 virksomheder og offentlige institutioner resulterede i de nødvendige 30 praktikpladser. Under praktikopholdet skete der en løbende evaluering af forløbet gennem besøg på praktikstederne. På samme måde lykkedes det at skabe praktikophold for 33 elever i uge Vi har som alle andre i perioden måttet konstatere (specielt først i perioden) vanskeligheder med at fremskaffe et antal praktikpladser, som svarer til den efterspørgsel, som der har været fra elever, som har afsluttet grundforløbet. Dette har betydet, at antallet af elever i skolepraktik fortsat ligger på et højt niveau. Vi har gennem et målrettet opsøgende arbejde i vort lokalområde skaffet virksomhedspraktik/praktikpladser til elever, som uden denne indsats har været henvist til at afslutte deres hovedforløb i skolepraktik. Vi har indtil nu anvendt kr ,- af det beløb, vi fik stillet til rådighed. Som det fremgår af det foregående har effekten af vor indsats været tilfredsstillende. Det er vor vurdering, at en fortsættelse af den særlige indsats vil kunne betyde at endnu flere elever vil kunne afslutte deres uddannelse. Som følge heraf, har vi søgt om udsættelse af den endelige rapportering af projektet til indsendelse af Handlingsplanen for øget gennemførelse Denne udsættelse er den 21. februar 2011 godkendt af fuldmægtig Mads-Peter Jannings Evaluering af Lektiebånd Indsatsen iværksattes primo skoleåret 2010/2011. En egentlig sikker evaluering er ikke foretaget. Det vil der blive redegjort for i forbindelse med Handlingsplan De foreløbige tilkendegivelser tyder på, at en række elever har udbytte af indsatsområdet, mens en gruppe (de svageste) ikke får så meget udbytte af initiativet, dette på grund af manglende tilstedeværelse og motivation. Dette forhold vil vi tildele særlig interesse i den resterende tid af indsatsområdet løbetid Evaluering af Skolemiljø Effekten af dette indsatsområde skal primært aflæses ved den årlige elevtilfredshedsanalyse. En sammenligning mellem analyserne i 2009 og 2010 viser ikke forbedrede resultater for 2010 s vedkommende. 9

10 Vi lader fortsat indsatsområdet indgå i vore vedligeholdelsesplaner. Indholdet og omfanget af disse planer bestemmes ud fra en overordnet prioritering af skolens ressourcer. 10

11 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer I 2010 fusionerede de to skoler, Randers Tekniske Skole og Handelsskolen Minerva, hvorved institutionen Tradium opstod. I nedenstående beskrivelse og analyse af skolens udfordringer er det således denne nye skole, der er i fokus. 2.1 Udvikling i tilgangen Med fusionen til Tradium blev en forholdsvis stor kombinationsskole dannet. Nedenstående fremgår udviklingen i tilgangen på hhv. grundforløb og hovedforløb. Tabel 4. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2008/ / / /12 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Som det fremgår af tabellen, har tilgangen til grundforløbet på Tradium været på ca elever i såvel 2008/09 som i 2009/10. Dette tal er skønnet til at forblive nogenlunde stabil i de kommende to år, til trods for at ungdomsårgangene fremadrettet er for nedadgående. Af ovenstående tabel fremgår også, at vi forventer en øget tilgang til hovedforløbet, allerede fra indeværende år. Dette begrundet i dels en ekstraordinær stor opsøgende indsats for netop at skaffe praktikpladser og dels i indsatsområde 2, der indgår som en del af denne handlingsplan. 2.2 Grundforløbsprofil Overordnet har de 1207 tilgangselever på grundforløbet i skoleåret 2009/2010 fordelt sig som angivet i nedenstående tabel 5. Tabel 5. Antal og procentfordeling på Tradiums grundforløb 2009/10 Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldført I gang I alt I alt %-fordeling 4% 22% 28% 46% 100% Som det fremgår udgøres afbruddet uden omvalg på de 22% af i alt 263 personer. På landsplan er det gennemsnitlige afbrud-uden-omvalg på 21% (alle skoletyper). Tilsvarende har vi opgjort at gennemsnittet af de 9 største kombinationsskoler (med over 1000 grundforløbselever hver) følger landsgennemsnittet med i alt 21% afbrud uden omvalg. I bilag A er angivet frafaldsstatistik for Tradium, hvor grundforløbseleverne herfra er fordelt på hhv. indgange, tilgangskvartaler, alder, køn, etnicitet samt gennemsnitskarakterer fra folkeskolen. 11

12 I forhold til indgange fremgår det af bilag A, at det højeste antal afbrud-uden-omvalg er indenfor indgangene: Bygge og anlæg samt Merkantil med hhv. 58 og 77 afbrud-uden-omvalg. Procentuelt er der størst frafaldsniveau indenfor indgangene: Transport og logistik, Strøm, styring og it, Produktion og udvikling samt Bygge og anlæg. Merkantil har en afbrudsandel uden omvalg på 17%, hvilket også må betragtes som værende for stort i forhold til tidligere, og i forhold til sammenlignelige merkantile skoler. I forhold til de øvrige fordelinger er det mest interessant med fordelingen på hhv. kvartaler og på alder. Med hensyn til alder fremgår det af statistikken, at der er en overrepræsentation af frafald blandt de årige, og at denne aldersgruppe også samtidig udgør en stor andel af det samlede antal frafald (153 ud af 263 personer). For så vidt angår tilgangskvartaler er det slående, at 3. kvartal med det ordinære august-optag kun har 18% afbrud-uden-omvalg - hvor den største andel af eleverne jo heldigvis også befinder sig. Det næststørste optag er i 1. kvartal, hvor i alt 81 personer er faldt fra igen uden at gøre et omvalg, svarende til i alt 29% afbrud-uden-omvalg. Optagne i 3. og 4. kvartaler er der ikke så mange af, men til gengæld har de den største andel afbrud-uden-omvalg. I bilag A er frafaldet endvidere analyseret yderligere på indgangene Bygge og anlæg samt Merkantil i forhold til afbrud-uden-omvalg fordelt på tilgangskvartaler, alder og køn. For indgangen Bygge og anlæg er det samme billede, der tegner sig som på skoleplan om end dog endnu mere markant. Frafaldet blandt de årige er helt oppe på 45-46% afbrud-uden-omvalg. Også flere falder fra i 1., 2. og 4. kvartal end på skoleplan. For den merkantile indgang er det specielt de årige, der er overrepræsenterede i andelen af afbrud-uden-omvalg. Dette samtidig med, at denne aldersgruppe udgør en stor andel af det samlede antal frafald (25 ud af 77). I forhold til frafaldet på kvartalsniveau har der med august-optaget i 3. kvartal været et frafald på 17% afbrud-uden-omvalg, svarende fuldstændig overens med gennemsnittet på de 17% afbrud-uden-omvalg på den merkantile indgang. Afbruddet ifm. optag i 1. kvartal har været på 15% afbrud-uden-omvalg, mens 2. og 4. kvartaler er betydelig større. Dette skal dog ses i lyset af, at den merkantile indgang har langt det største optag i 3. kvartal, et lille optag i 1. kvartal og endelig kun nogle få tilkomne i 2. og 4. kvartal Hovedforløbsprofil Overordnet har de 609 tilgangselever på hovedforløbet i skoleåret 2009/2010 fordelt sig som angivet i nedenstående tabel 6. Tabel 6. Antal og procentfordeling på Tradiums hovedforforløb 2009/10 Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldført I gang Antal Antal %-fordeling 1% 8% 3% 88% 100% Som det fremgår udgøres afbruddet uden omvalg på 8% af i alt 47 personer. På landsplan er det gennemsnitlige afbrud-uden-omvalg på 7,4% (alle skoletyper). I bilag B er angivet frafaldsstatistik for Tradium, hvor hovedforløbseleverne er fordelt på uddannelser. Heraf fremgår at den procentuelle afbrud-uden-omvalg har været stort indenfor uddannelserne kontoruddannelse, generel samt mekaniker samtidig med at antallet af afbrud-uden-omvalg har været størst her, hhv. 11 og 8 personer. De to pågældende uddannelser er analyseret yderligere ift. frafald fordelt på hhv. køn, alder, etnicitet samt gennemsnitskarakterer fra folkeskolen. Der er dog tale om så forholdsvis få personer, at det kan være svært at konkludere noget statistisk omkring fordelingerne. 12

13 2.4 Overgang fra grundforløb til hovedforløb Overordnet har der i 2009 været 915 grundforløbselever, der har fået uddannelsesbevis fra Tradium. Hvorvidt disse elever har fået en uddannelsesaftale 10 måneder efter de har opnået kvalifikationen er illustreret i nedenstående tabel. Tabel 7. Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale 0 Ingen aftale 1 Ingen aftale, men har haft 21 ALM 22 SKP Hovedtotal Antal %-fordeling 40% 9% 44% 7% 100% Som det fremgår af skemaet er der 40% af eleverne, der blev færdige i løbet af 2009, der ikke 10 måneder efter færdiggørelsen har fået en kontrakt. På landsplan er det tilsvarende tal 39%. I bilag C er overgangsstatistikken analyseret nærmere i forhold til en fordeling på indgangsniveau. 13

14 3. Særlige indsatsområder i 2011 handlingsplanen Nedenstående beskrives to særlige indsatsområder for Tradium i 2011 handlingsplanen, samt et ekstra indsatsområde, hvor vi ansøger Undervisningsministeriet om tilskud. 3.1 Indsatsområde 1 Positiv afvigelse Beskrivelse af problemstillingen Typisk har vi i forbindelse med indsatsen for øget gennemførelse indstillet vores fokus på problemområder, altså hvor frafaldet har været størst. Med dette projekt projekt positiv afvigelse vil vi tage det modsatte fokus. Det vil sige, at vi vil stille skarpt på det, der fungerer bedst, og omhyggeligt undersøge hvorfor det nu gør det. Naturligvis med den bagvedliggende tanke, at projekterfaringerne efterfølgende vil kunne inspirere de øvrige afdelinger og uddannelser, og at der også i disse uddannelser vil blive arbejdet med at implementere bedste praksis. Projekt positiv afvigelse er et landsprojekt, støttet af SCKK, hvor i alt op til 7 skoler har mulighed for at være med. Konsulentfirmaet DiOS Consulting er eksterne konsulenter på projektet og Tradium har givet tilsagn om deltagelse med to afdelinger, hvor vi på skoleniveau har konstateret et specielt lavt frafald. Dette dels konstateret ved hjælp af dels Uni-C s frafaldstal på indgangsniveau og dels ved hjælp af skolens interne frafaldstal trukket via EASY, som giver mulighed for at følge frafaldet på adressenievau. Målgrupper Målgruppen for indsatsen på Tradium vil dels være et merkantilt grundforløb på en specifik adresse og dels et grundforløb indenfor Bil, fly og andre transportmidler. Disse to grundforløb er udvalgt da de netop har markeret sig specielt positivt ift. en lav andel af afbrud-uden-omvalg. På den baggrund vil det være meget interessant at undersøge, hvad det er, der gør, at netop disse to grundforløb markerer sig så positivt i vores frafaldsstatistikker. Og ikke mindst om der er nogle erfaringer herfra, der efterfølgende kan inspirere andre afdelinger til noget lignende hvilket vi naturligvis tror på, at der må være og få dette implementeret i praksis. Initiativer/redskaber Projektet er delt op i 6 faser med i alt 10 trin. De fleste trin skal gennemføres lokalt, men der er også indlagt fællesaktiviteter, der er med til at sikre den tværgående læring og videndeling i projektet. Jf. i øvrigt nedenstående model. 14

15 FASE 1: Opstart FASE 2: Analyse FASE 3: Forståelse Trin 1: Trin 2: Trin 3: Trin 4: Trin 5: Trin 6: Definer analysens genstandsfelt: HTX, HHX, EUD eller HG Afdæk fraværog frafalds% Hvad vil I arbejde med? Fælles for alle skoler Kick-off Forstå problemerne bag symptomet Segmentering Opstil hypoteser Er der positive afvigere? Hvad gør de positive afvigere? Afdækning af praksis Fælles for alle skoler Positive afvigere på tværs FASE 4: Operationalisering FASE 5: Implementering FASE 6: Afslutning Trin 7: Bedste praksis Trin 8: Mål hvad skal implementeres? Implementeringsstrategi - Lang sigt - Kort sigt Fælles for alle skoler Impl. værktøjer Kompetenceudvikling Struktur/organisering Fælles for alle skoler Erfaringer Løsninger Evaluering Trin 9: Overgang til drift opgaver, ansvar og tidsplan Trin 10: Evaluering Data og spørgeskema I opstartsfasen bliver vores lokale projekt konkretiseret, projektet organiseres nærmere og der afholdes kick-off med blandt andre Mark Munger fra The Positive Deviance Initiative, der er en af ophavsmændene til metoden og har erfaringer fra skoleområdet i USA. I analysefasen arbejdes med dataindsamling og databearbejdning, og der skal arbejdes med målbare resultater og mindre med fornemmelser. Primært på baggrund af allerede tilgængeligt materiale, der samles sammen og analyseres, og med udgangspunkt i denne analyse laves der en segmentering på baggrund af fællestræk, og der opstilles konkrete hypoteser omkring segmenterede årsager til frafald/fravær. I forhold til disse hypoteser skal der identificeres positive afvigelser. I fase 3, forståelsesfasen, bliver metoden mere antropologisk i sin form, og vi skal forstå hvad det er de positive afvigere gør, som skaber den positive afvigelse. Metodisk arbejdes med interviews, både med lærere og elever, og der udarbejdes en analysematrix, der er med til at tydeliggøre forskellene mellem normal praksis og praksis hos de positive afvigere. I den næste fase, operationaliseringsfasen, skal den opnåede viden omsættes til praksis, og det skal besluttes hvad der skal implementeres. Processen gennemføres som en medarbedjerdreven proces med ledelsesopbakning, og der udarbejdes handlingsplaner. I den næstsidste fase foregår implementeringen, idet planerne skal virkeliggøres og ideerne implementeres i praksis. Afslutningsvist vil vi i den sidste fase vil vi samle trådene og gøre klar til overgang fra projekt til drift, der gennemføres en fællesaktivitet, hvor der udveksles erfaringer (på Tradium og på landsplan) og der evalueres på processen og metoden. 15

16 Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning Med indsatsområdet forventer vi primært at blive klogere på hvad der virker i forhold til en reduktion af frafaldet indenfor de deltagende grundforløb. Dernæst forventer vi at kunne bruge denne viden ift. øvrige afdelinger på skolen, således at andre afdelinger bliver inspireret til at arbejde med initiativer herfra. Samlet set forventes indenfor projektperioden et fald i andelen af afbrud-uden-omvalg på 1%-point. Evalueringen af indsatsområdet vil indgå som en integreret del af projektet, jf. fase 6 i beskrivelsen af initiativer/redskaber. Varighed Igangsættes i efteråret 2011 og løber frem til sommeren Afrapporteres ifm. handlingsplanen Indsatsområde 2 Praktik på plads Beskrivelse af problemstillingen I forbindelse med Uni-C s overgangsstatistik 2009 fra grundforløb til uddannelsesaftale fremgår det, at vi på Tradium har en uforholdsmæssig stor andel af elever, der efter at have afsluttet deres grundforløb ikke har en uddannelsesaftale 10 mdr. efter deres grundforløb. Således fremgår det, at 40% af eleverne på Tradium ikke har en uddannelsesaftale på dette tidspunkt, og at dette er 1 %-point over landsplansniveauet. På denne baggrund ønsker at vi at sætte nogle ekstra initiativer i gang for at understøtte eleverne i at finde en praktikplads. Samtidig vil indsatsen få en positiv afsmitning på tilgangen til hovedforløbet, og det forventes endvidere at indsatsen vil påvirke frafaldet på hovedforløbet positivt. Målgrupper Alle elever, der ikke har en praktikplads, er i princippet i målgruppen for indsatsen. Konkret hvilke hovedforløb og grundforløb, der skal mest i søgelyset, vil blive afklaret i løbet af foråret Initiativer/redskaber Skolen har fået kontakt til et eksternt firma (ballisager), som Tradium vil entrere med i forhold til projektet praktik på plads. Forløbet vil blive tilrettelagt i samarbejde med en ballisager-konsulent, der har mere end 30 års erfaring som hhv. lærer og lære- og praktikpladskonsulent. Praktik på plads er et 4 ugers praktikpladssøgende kursus, hvor de elever, der stadig ikke har fundet en praktikplads vil følge 4 ugers efterværn, hvor de løbende modtager sparring og vejledning. Det praktikpladssøgende kursus vil blive tilbudt elever som en integreret del af grundforløbet. Konceptet for de 4 indledende ugers praktik på plads er bygget op omkring tre faser: Afklaring, Målsætning og Handlinger. Metodisk vil eleverne opleve at blive dels støttet og dels skubbet via projektet. Eleverne støttes ved at give dem redskaber til at klare praktikpladssøgningen og til at klare de udfordringer, de møder i forbindelse med kontakten til virksomhederne. Eleverne skubbes ved at der fokuseres på handling. Tesen er, at mange elever netop står uden praktikplads på grund af en kombination mellem manglende handling og manglende viden om, hvordan praktikpladssøgningen skal gribes an. 16

17 Et stort skridt på vejen mod en praktikplads er, at eleverne begynder at tage ansvar for egen situation. Hvis eleverne selv har været involveret og engageret i at finde deres praktikplads, forudses det at elevernes glæde og sandsynlighed for gennemførelse af uddannelsen også vil være større, end hvis praktikpladsen bare blev servere. På den baggrund forventes en positiv afsmitning på frafaldet på hovedforløbet. Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning Det primære mål med indsatsen er at minimum 50% af de elever, der deltager i praktik på plads, opnår en praktikplads. Indsatsen vil samtidig være med til at øge optaget på vores hovedforløb (sammenholdt med en ekstraordinær stor opsøgende indsats, der allerede er påbegyndt). Desuden forventes en afsmittende positiv effekt på frafaldet på hovedforløbet i størrelsesordenen 1%-point, svarende til ca. 5 færre afbrud-udenomvalg på hovedforløbet. Effekten af indsatsområdet vil blive evalueret i forhold til hvor mange praktikaftaler, der er indgået. Endvidere vil der blive målt på deltagernes tilfredshed med kurset. Varighed Indsatsen planlægges gennemført fra marts 2011 og frem til sommeren Afrapporteres i handlingsplanen Ekstra indsatsområde Trivsel og afklaring Beskrivelse af problemstillingen Som det fremgår under evalueringsafsnittet har udvalgte tekniske erhvervsuddannelser på Tradium gjort sig nogle positive indledende erfaringer med indsatsområdet Udbud af praksisnære grundforløb for elever med behov for ekstra afklaring og trivsel. Indsatsområdet støttes af Undervisningsministeriet i perioden 1/ /7 2011, og har derfor i skrivende stund været i gang i godt et halvt år. Til trods for at projektet kun har været under gennemførelse i forholdsvis kort tid, og erfaringerne trods alt stadig er spinkle, er det vores opfattelse, at vi har fat i noget af det rigtige i forhold til den pågældende målgruppe. På dén baggrund søger vi hermed Undervisningsministeriet om medfinansiering af et indsatsområde, hvor vi vil bygge videre på ovennævnte projekt, og derigennem afprøve nogle nye vinkler og samtidig udvide målgruppen til også at omfatte det merkantile grundforløb. Ved en projektperiode på samlet to år vil skolen opnå en mere valid erfaring omkring de afprøvede metoder indenfor de forskellige uddannelsesretninger. Som det fremgår af frafaldsanalysen er - antallet af afbrud-uden-omvalg størst indenfor hhv. den merkantile indgang og indgangen Bygge og anlæg - der procentuelt det største afbrud-uden-omvalg indenfor de tekniske EUD-indgange: Transport og logistik, Strøm, styring og it, Produktion og udvikling samt Bygge og anlæg - der overrepræsentation af afbrud-uden-omvalg blandt elever optaget i 1., 2. og 4. kvartal - der overrepræsentation af frafald-uden-omvalg blandt de 18 til 24 årige For de tekniske erhvervsuddannelser er det stort set det samme billede der tegner sig som tidligere år om end dog på et generelt lavere frafaldsniveau. Det merkantile grundforløb har desværre oplevet et højere frafald i skoleåret 2009/10 end forrige år, og det har været svært præcist at årsagsangive dette. Imidlertid viser analysen, at det tilsvarende er de lidt ældre elever (20-24 årige) på det merkantile grund- 17

18 forløb, der har en overrepræsentation i frafaldet, og at denne aldersklasse i øvrigt udgør en fjerdedel af eleverne på indgangen. Samtidig er det oplevelsen, at det også i de merkantile afdelinger vil være gunstigt at fokusere på en større trivsel og afklaring for de særlig frafaldstruede. På de tekniske erhvervsuddannelser er det erfaringen, at de frafaldstruede elever (typisk de lidt ældre elever, der er mere uafklarede i deres uddannelsesvalg og som oftere begynder på atypiske tidspunkter) har rigtig god gavn af nogle aktiviteter, der kan opbygge dem personligt og socialt. Når dette lykkedes får de typisk en oplevelse af, at de kan trives i uddannelsesverdenen. Og i forbindelse med dette kan det også ske, at de finder lysten og modet til at indgå i en mere reel afklaring og valg af fremtidig uddannelse, end de tidligere har gjort. Hvordan den personlige og sociale opbygning foretages med succes i forhold til denne målgruppe, har vi pt. nogle erfaringer og hypoteser omkring. Blandt andet at det er vigtigt at bibeholde et særligt undervisningsmiljø, hvor der kan opbygges et stærkt tillidsforhold mellem lærer og elev, og hvor eleverne er blandt ligestillede, der også har haft svært ved at følge den normale undervisning. Det er også erfaringen hidtil, at en vis spændvidde i elevernes valg af indgange og uddannelser ikke er en hindring for at få G+ projektet til at lykkedes og dette vil være en vigtig erkendelse at få stadfæstet i forhold til at få projektet overført til daglig drift efterfølgende, idet den enkelte indgang typisk ikke har mulighed for at danne hele hold ift. målgruppen. Tilsvarende er der frem til nu blevet arbejdet med at få tilrettelagt gode og relevante praktiske opgaver og projekter i forhold til de forskellige indgange, tilrettet den pågældende målgruppe. Imidlertid er der stadig ideer, der ikke rigtig er kommet i gang eller endnu ikke har fundet sin form for eksempel aktiviteter omkring kost, motion og livsstil. Erfaringerne hidtil vil vi naturligvis bygge videre på, og samtidig udbygge med nye initiativer, eksempelvis med forsøg på opbygning af elevsammenhold på tværs af grundforløb og hovedforløb. Målgruppe Målgruppen for den ekstra indsats omkring trivsel og afklaring vil være grundforløbselever for de tidligere nævnte indgange, der samtidig vurderes at have meget lave sociale, almene og personlige kompetencer og typisk også er mere uafklarede i forhold til valg af fremtidig uddannelse. Også allerede frafaldne elever har behov for et tilbud, som skaffer dem videre i uddannelsessystemet. Eleverne bliver sammensat efter en gennemført kompetencevurdering på de enkelte indgange, eller efter et stykke tid på uddannelsen, hvorefter der så viser sig et problem. Ud fra den gennemførte frafaldsanalyse forventes det fortsat, at det er de lidt ældre elever, der er mere uafklarede i deres uddannelsesvalg og som oftere begynder på atypiske tidspunkter, der primært vil gøre brug af tilbuddet. Der vil dog være løbende optag for at dække samtlige indganges optagstidspunkter. Samlet set i løbet af skoleåret 2011/2012 forventes ca. 150 af de frafaldstruede grundforløbselever at gøre brug af tilbuddet, og heraf forventes ca. 1/3 at blive bibeholdt i uddannelse. Initiativer og redskaber Der vil blive bygget videre på initiativerne nævnt i tidligere handlingsplan dog med følgende supplerende initiativer og redskaber. Indsatsen vil blive udvidet med det merkantile område. Her vurderes, at det i stort omfang vil være muligt at lave selvstændige merkantile hold med mere fokus på trivsel og afklaring. Metoderne vil være inspireret af erfaringerne fra de tekniske erhvervsuddannelser omkring et undervisningsmiljø med en væsentlig og tillidsopbyggende voksen-kontakt, og hvor eleverne er blandt ligestillede og så med en merkantil toning af aktiviteterne. Aktiviteterne vil blive sammensat af en række individuelle tilbud, hvor vægten vil blive lagt på den individuelle kompetenceafklaring og den personlige planlægning. Naturligvis stadig med den obligatoriske del af grundforløbet som det organiserende element. 18

19 Der vil blive arbejdet (videre) med at opbygge og styrke elevernes personlige, almene og sociale kompetencer gennem at bearbejde deres holdninger til det at leve sundt og have en hensigtsmæssig livsstil. Samtidig vil der blive etableret nogle fysiske rammer, hvor der kan dyrkes sport og gennemføres fællesaktiviteter for eksempel beach-wollyball og bordtennis for derigennem at understøtte eleverne i at bruge deres krop, udvikle deres fysik og for personligt at kunne indgå konstruktivt i et socialt fællesskab. Alt sammen kompetencer, der er vigtige at besidde for at kunne bestride det efterfølgende erhverv og som samtidig vurderes at ville have en inkluderende virkning, der vil være med til at fastholde eleverne i uddannelse. Forsøgsvis vil der blive benyttet eksterne coaches og personlighedsudviklende kurser. Endvidere vil vi gøre forsøg med at tilbyde en nærende og sund morgenmad, som samtidig skal være med til at udvikle den enkeltes personlige kompetencer til at indgå i et givende socialt fællesskab (jf. i øvrigt midtvejsevalueringen af det tidligere særlige indsatsområde). Når de involverede grundforløbselever er klar til det, vil der blive arbejdet med at opbygge et elevsammenhold på tværs blandt grundforløbseleverne og elever fra hovedforløb. Dette tænkes understøttet af fællesaktiviteter og opbygningen af en brugergruppe på eksempelvis Facebook, hvor eleverne kan kommunikere på tværs. Herunder vil det blive forsøgt at opbygge en elev-til-elev mentorordning, hvor eksempelvis hovedforløbseleverne kan stille sig til rådighed med for eksempel ekstra støtte til matematik eller opgavefortolkning og dermed være med til at understøtte at grundforløbseleverne kan nå deres kompetencemål. Eksterne konsulenter forventes inddraget i mindre omfang. Der vil blive opbygget og gennemført kurser for den involverede lærerstab blandt andet i forhold til en mere motiverende samtaleteknik, og herunder forbedre elevernes generelle undervisningsparathed gennem samtaler. Dette vil samtidig være med til at understøtte en mere effektiv overgang fra projekt til normal drift. Målsætning Ved hjælp af indsatsområdet forventer vi en reduktion i kategorien afbrud-uden-omvalg på 4%-point. Projektet vurderes også at ville få en positiv påvirkning på undervisningsmiljøerne i skolens øvrige fagområder, idet de mere umotiverede og uafklarede elever vil blive adskilt fra de øvrige elever. Projektet vil blive evalueret to gange i løbet af perioden, første gang til februar 2012 og igen umiddelbart efter afslutningen i sommeren Evalueringen vil omfatte såvel dialog og tilbagemeldinger fra eleverne, såvel som en intern statistik over gennemførelsen. Varighed Projektet gennemføres i perioden 1/ / Projektet afrapporteres ifm. handlingsplanen Budget Projektledelse og administration ,- Personlig og social kompetenceudvikling ,- Pædagogisk og faglig kompetenceudvikling og afklaring ,- Materialer ,- Aktiviteter indenfor livsstil, motion og kost inkl. morgenmadsforsøg ,- Elevsammenhold på tværs ,- Eksterne konsulenter/undervisere ,- Læreropkvalificering ,- I ALT ,- 19