Ramme for organisatorisk og pædagogisk handleplan

Transkript

1 Ramme for organisatorisk og pædagogisk handleplan Indhold Indledning... 3 Strategi... 3 Vision... 3 Mål... 3 Funktionelle strategier... 4 Lovgrundlag... 4 Kvalitetsløft... 4 L 409 Projekt Ny Uddannelseskultur... 4 Eud-reform Større tværorganisatoriske indsatser Reformudviklingen... 6 Kompetenceudvikling ledere (erhvervspædagogik og pædagogisk ledelse)... 6 Kompetenceudvikling faglærere (erhvervspædagogik)... 6 Status vedr. indsatser og aktiviteter foreslået af campusledelser Status vedr. kommende indsatser og aktiviteter Strategisk kompetenceløft (eud-faglærere)... 7 Kompetenceudvikling faglærere og linjefag... 7 Kompetenceudvikling nye uddannelsesledere... 7 Den sproglige dimension... 7 Fleksible former for understøttende undervisning... 7 Erhvervsuddannelser i vækst... 8 Ungdomsmiljø/læringsmiljø... 8 Aktiviteter i h.t. it-pædagogisk strategi... 8 Pædagogisk teamudvikling... 8 Kontaktlærerfunktionen... 8 Workshop for pædagogiske ledere... 9 Integration af pædagogisk introduktionskursus og undervisningsvejledning... 9 Revision af fælles ordensregler... 9 Side 1 af 10

2 Løbende opfølgning og udvikling på GF Erasmus-projekt: Completing secondary education Elevtrivselsmålinger i forlængelse af eud-reformen Side 2 af 10

3 Indledning Pædagogisk X s primære ansvarsområder og opgaver er at sikre sammenhæng, retning og udvikling af skolens pædagogiske praksis med udgangspunkt i strategi- og lovgrundlag. Dette sker i samarbejde med skolens direktion, uddannelseschefer, uddannelsesledere og faglærere. Pædagogisk praksis omfatter alle opgaver og aktiviteter, der knytter sig til skolens kerneydelse, undervisning og læring. For at sikre synlighed, styring, prioritering og retning har vi udarbejdet denne organisatoriske og pædagogiske handleplan for indsatser på Tech College Aalborg, som Pædagogisk X er involveret i. Handleplanen er styret af skolens strategi samt lovgrundlag og øvrigt internt styringsmateriale. Et særligt opmærksomhedspunkt i handleplanen, er planen for strategisk kompetenceløft, som skal udarbejdes for eud-lærernes kompetenceudvikling nu og i de kommende år. Strategi Vision Tech College Aalborgs Strategi udmøntes ud fra visionen: Tech College Aalborg vil i ét fællesskab udvikle én fælles uddannelseskultur. Mål Visionen har tre overordnede mål: 1. Vores uddannelser er et aktivt tilvalg 2. Vores studiemiljø bidrager til alle elevers faglige og personlige udvikling 3. Vi prioriterer og koordinerer udviklingsindsatser i forhold til værdiskabelse af kerneydelsen. En grundlæggende værdi i strategien er, at Tech College Aalborg bliver en skole for dem, der kan og vil. Side 3 af 10

4 Vi har et højt ambitionsniveau på elevernes vegne. Alle elever, der har lyst til at prøve kræfter med en erhvervsuddannelse er velkomne hos os. Vores mål er, at alle vores elever skal blive så dygtige, de kan, og de skal undervises og motiveres af dygtige lærere og vejledere. Det betyder, at vi sætter øget fokus både på undervisningen og på vejledning af elever, da det er afgørende, at vores elever allerede ved starten af deres uddannelsesforløb forstår og accepterer skolens krav og forventninger mht. studieaktivitet og undervisning. Funktionelle strategier Ud over skolens overordnede strategi er der to såkaldt funktionelle strategier, der har relevans for denne handleplan, nemlig it-pædagogisk strategi og globaliseringsstrategi. Lovgrundlag Kvalitetsløft I henhold til finanslovsaftale 2013 blev der indgået en bred politisk aftale om bedre erhvervsuddannelser, med fokus på øget kvalitet i erhvervsuddannelserne. Obligatoriske initiativer i aftalen var: 1. Kompetenceløft af lærere og ledere (pædagogisk ledelse) 2. Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag 3. Styrket differentiering 4. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel 5. Bedre skolemiljø 6. Særlige grundforløb og mere praksisnære grundforløb 7. Styrket social og psykologisk rådgivning samt mentorordning og kontaktlærerordning. L 409 Projekt Ny Uddannelseskultur På TCAA er OK13 udmøntet i større forandringer på følgende fem områder: 1. Ny pædagogisk praksis 2. Pædagogisk ledelse 3. Organisering af arbejdstiden 4. Tidsregistrering 5. Fysiske rammer- Eud-reform 2015 Det politiske mål med reformen er at give erhvervsuddannelserne et kvalitetsløft og få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse. De fire overordnede konkrete mål er: 1. Flere skal vælge en erhvervsuddannelse 2. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse 3. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan 4. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. Særlige pædagogiske forhold og udfordringer på grundforløbets 1. del Grundforløbets 1. del indeholder introducerende, erhvervsfaglig undervisning. 1. Der er fokus på fællesskab og almen dannelse. Fællesskabet handler både om læringsfællesskabet og det sociale fællesskab i klassen. 2. Igennem grundforløbets 1. del skal der arbejdes målrettet med at styrke elevens bevidsthed om fremtidige valg og udfordringer bl.a. gennem styrket vejledning 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleven opøver en generel metodisk tilgang til det at indlære nye arbejdsmetoder, skabe og anvende faglig dokumentation og lære at planlægge en arbejdsproces Side 4 af 10

5 Grundforløbets 2. del: 1. Formålet er, at eleven bliver kvalificeret til optagelse på hovedforløbet. I forbindelse med reformen er der opstillet nye optagelseskrav til hovedforløbet; bl.a. er der øgede krav til grundfag og niveauer. 2. Grundforløb 2 afsluttes med en grundforløbsprøve, hvor det vurderes om eleven kan opfylde optagelseskravene til hovedforløbet. Hovedforløb Udvikling af skolens mange hovedforløb foregår decentralt i de forskellige erhvervsfaglige miljøer i henhold til de respektive bekendtgørelser. Formålet er at føre eleven frem til svendeprøven, således eleven gennemfører sin uddannelse og bliver klar til et job som faglært på arbejdsmarkedet, eller som selvstændig erhvervsdrivende, eller som studerende på en videregående uddannelse. Der er ikke udarbejdet centrale indsatser i relation til hovedforløbene. Men selv om udvikling foregår decentralt, er det stadig de samme pædagogiske principper og det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag, der gælder. Eud-reformens pædagogiske principper Reformen indeholder krav om anvendelse af en række konkrete pædagogiske principper i undervisningen: Disse principper er for en stor dels vedkommende indeholdt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. De pædagogiske principper er: 1) Læringsledelse 2) Erhvervsrettet didaktik 3) Professionelle læringsfællesskaber 4) Tematiseret og projektorganiseret undervisning 5) Differentiering - undervisningsdifferentiering og niveaudeling 6) Pædagogisk it i undervisningen (Særskilt it-pædagogisk strategi er udarbejdet) 7) Motion og bevægelse i undervisningen 8) Eksperimenterende undervisning 9) Praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning 10) Faglige læringsfælleskaber mellem elever 11) Sociale fælleskaber mellem elever 12) Tværfaglighed i undervisningen 13) Helhedsorienteret undervisning 14) Problemløsning i undervisningen 15) Kollaborativ undervisning 16) Studiemiljøet psykisk, fysisk og æstetisk Undervisningspraksis, udvikling og pædagogisk ledelse på eud-uddannelserne skal gennemføres ud fra skolens fælles didaktiske og pædagogiske grundlag og de pædagogiske principper, defineret af ministeriet. Side 5 af 10

6 Større tværorganisatoriske indsatser Reformudviklingen Reformudviklingsarbejdet har i foråret 2015 været organiseret som et fælles skole-forandringsprojekt, der var organisatorisk forankret i Pædagogisk X og ledet af en projektleder og en strategisk styregruppe. Dette var for at sikre en fokuseret og fælles tilgang til udviklingsarbejdet. Denne organisering medførte igangsætning af en række fælles tværgående skoleindsatser, som Pædagogisk X deltog i: - En overordnet projektgruppe for reformudviklingen - Milepælsplan og kommunikationsplan - Reformudviklingsseminarer - Etablerede udviklingsgrupper på skolens tre campusser - En tværgående grundfagsgruppe - Udarbejdelse af nye fælles retningslinjer for integration af grundfag og alle øvrige fag, bl.a. som et led i kvalitetssikring af den helhedsorienterede undervisning - Fastlæggelse af kompetencekrav til grundfagslærere - It-i-undervisningen seminar - LUP/elevplan seminarer Fra september 2015 er projektets mange indsatser overgået til videre drift og udvikling i skolens campusser, bl.a. i samarbejde med Pædagogisk X. Kompetenceudvikling ledere (erhvervspædagogik og pædagogisk ledelse) I perioden september 2014-maj 2015 er gennemført et særligt tilrettelagt diplommodul i Undervisningsplanlægning og didaktik i et ledelsesperspektiv. Målgruppen for modulet var uddannelseschefer, uddannelsesledere, samt medarbejderne i Pædagogisk X. Modulet satte fokus på didaktisk ledelse og målet var, at lederne og de pædagogiske konsulenter skulle opnå de kompetencer, der skal til for at løse de didaktiske ledelses- og konsulentopgaver på TCAA. Kompetenceudvikling faglærere (erhvervspædagogik) En stor kompetenceudviklingsindsats er opkvalificeringen af faglærere ansat før 15. januar 2010, der ikke har kompetencer svarende til 10 ects point på diplomniveau. Denne målgruppe skal i perioden gennemføre obligatorisk videreuddannelse på diplomniveau i et omfang svarende til 10 ects point. Status vedr. indsatser og aktiviteter foreslået af campusledelser 2015 På møder i efteråret 2014 mellem pædagogisk chef og alle campusledelser blev fremsat en række ønsker og forventninger til indsatser i regi af Pædagogisk X. Forslag med relevans til strategi mv., er enten gennemført eller planlagt til gennemførelse i Side 6 af 10

7 Status vedr. kommende indsatser og aktiviteter Strategisk kompetenceløft (eud-faglærere) Diplommoduler for faglærere ansat før Særligt tilrettelagte FVU-forløb for faglærere m.h.p. opkvalificering til at tage diplommodul Mål: Kompetenceudvikling, nytænkning af undervisningen/ny pædagogisk praksis Målgruppe: eud-faglærere elever Økonomi: Finansieret via eksterne midler Periode: Kompetenceudvikling faglærere og linjefag Det nye lovgrundlag stiller øgede krav til grundfagsundervisningen. Dels er der flere grundfag og højere niveauer, og dels er der krav om helhedsorienteret undervisning, der integrerer grundfag og erhvervsfaglige fag med henblik på optimering af den anvendelsesorienterede del af faget. Der sigtes efter at få et antal eud-faglærere uddannet i relevante linjefag, med start primo Mål: Kompetenceudvikling nytænkning af undervisningen/ny pædagogisk praksis Målgruppe: Eud-faglærere Økonomi: Selvfinansiering skal budgetlægges (i eget campus/college) Periode: Kompetenceudvikling nye uddannelsesledere Nye uddannelsesledere skal kompetenceudvikles, så de opnår kompetencer på diplomniveau i pædagogisk ledelse/erhvervspædagogik 10 ects-point. Der tages kontakt til de relevante og sættes forløb i gang Mål: Kompetenceudvikling Målgruppe: Nye uddannelsesledere Økonomi: Selvfinansiering skal budgetlægges (i eget campus/college) Periode: 2016 og frem Den sproglige dimension Et pædagogisk værktøj der giver faglæreren indsigt og værktøjer til at undervise med fokus på det faglige sprog. Ligger i naturlig forlængelse af skolens tidligere deltagelse i Projekt Uddannelsesløft. Mål: kompetenceudvikling, teamudvikling mod det lærende fællesskab, redskaber til anvendelse af elevscreeninger, it-pædagogiske redskaber Målgruppe: eud-faglærere, læsevejledere, uddannelsesledere elever Økonomi: Lærertimer finansieres via projektmidler (ledertimer er egenfinansiering, undervisningsministeriet betaler eksterne undervisere) Periode: efterår 2015-vinter 2016 Fleksible former for understøttende undervisning Dette projekt kobles sammen med projekt Den sproglige dimension og består af forskellige aktiviteter: Miniprojekter på htx, bl.a. om virtuel lektiehjælp Workshops omkring it-pædagogiske redskaber, bl.a. flipped learning og anvendelse af i-pads (kobles med itpæd. strategi) Fokus på to-sprogede elever i praktikcenteret Åbent læringsværksted på Praktikcentret m.h.p. opfyldelse af overgangskrav (pr ) Målgruppe: htx- og eud-faglærere samt elever Side 7 af 10

8 Mål: kompetenceudvikling, nytænkning af undervisningen/ny pædagogisk praksis Økonomi: Finansieres via projektpulje Periode: (dette projekt gennemføres i regi af FVU-afdelingen) Erhvervsuddannelser i vækst Specielt indsats 3: Videreudvikling af de pædagogiske miljø er relevant i forhold til implementering af fælles pædagogisk og didaktisk grundlag, nytænkning af undervisningen, teamudvikling og kompetenceudvikling. Et planlagt projekt i SW og D er udsat til forår Målgruppe: Faglærere på SW og D Mål: Udvikling af professionelle læringsfællesskaber og kollegial feedback Økonomi: Finansieres via projektpulje plus selvfinansiering Periode: 2016 Ungdomsmiljø/læringsmiljø I samarbejde med UCN/pædagoguddannelsen udvikles og gennemføres et projekt vedr. unge-studiemiljø på TCAA. Ideen er at koble den viden, som de nye specialiseringer i pædagoguddannelsen genererer, med vores egen viden om faglige studiemiljøer. Målgruppe: lærere og elever på GF1 Mål: Målet er at facilitere unge-studiemiljøer, der skaber fællesskaber og relationer, og på denne måde bidrager til trivsel, fagligt udbytte og gennemførelse hos eleverne = bedre elevtrivsel = større sandsynlighed for gennemførelse Økonomi: Søges finansieret via regionens projektpulje Periode: 2016 Aktiviteter i h.t. it-pædagogisk strategi Udvikling og gennemførelse af undervisningsforløb om relevante emner, fx digital dannelse Implementering af fælles digital platform og digitale undervisningsmaterialer (Praxis Online) Udvikling og implementering af it-pædagogisk support funktion Åbne læringsrum omkring introduktion og anvendelse af relevante it-pædagogiske redskaber Målgruppe: alle faglærere elever, samt ledere Mål: kompetenceudvikling, nytænkning af undervisningen/ny pædagogisk praksis Økonomi: Selvfinansiering samt der søges evt. finansiering via projektpuljer Periode: Pædagogisk teamudvikling Gennemførelse af pædagogiske teammøder Tema: Rollen som faglærer Målgruppe: alle faglærere/lærerteams på Auto Mål: implementering af fælles pædagogisk didaktisk grundlag, teamudvikling, nytænkning af undervisningen/ny pædagogisk praksis Økonomi: Selvfinansiering Periode: efterår 2015-forår 2016 Kontaktlærerfunktionen Fælles TCAA-beskrivelse af kontaktlærerfunktionen på TCAA Målgruppe: alle aktører omkring eud-undervisningen Mål: fælles tilgang til kontaktlærerarbejdet, ny pædagogisk praksis omkring kontaktlærerarbejdet og samspillet mellem kontaktlærerfunktionen og faglærerfunktionen samt øvrige aktører omkring eleven Økonomi: Selvfinansiering Side 8 af 10

9 Periode: Udvikling og implementering efterår 2015 PÆDAGOGISK X Workshop for pædagogiske ledere Som led i de pædagogiske lederes nye funktionsbeskrivelse skal lederne tættere på lærerne og på undervisningen. Der er fremsat ønske om, at Pædagogisk X afholder mini-kursus eller en workshop der giver lederne kompetencer og værktøjer til undervisningsobservation. Målgruppe: Uddannelsesledere (samt implicit faglærere) Mål: Kompetenceudvikling og fælles tilgang til den pædagogiske lederopgave omkring undervisningsobservation Økonomi: Selvfinansiering Periode: 2016 Integration af pædagogisk introduktionskursus og undervisningsvejledning Trin 1 og trin 2 i TCAAs model for erhvervspædagogisk lærerkvalificering redefineres og sammenkobles. Formålet er at styrke nye faglæreres undervisningskompetence og det konkrete arbejde med at afprøve metoder. Målgruppe: faglærere elever Mål: * At give den nyansatte faglærer en pædagogisk og didaktisk introduktion til faglærerarbejdet på TCAA, og sammenkoblingen af de to trin skal give rum og mulighed for at afprøve og træne konkrete redskaber og metoder i et lærings- og refleksionsperspektiv. * At sikre at nye faglærere får viden og praktisk erfaring med at tage udgangspunkt i det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og udvalgte pædagogiske principper. Økonomi: Selvfinansiering Periode: 2016 og frem. Revision af fælles ordensregler Gennemgang og opdatering af fælles ordensregler, herunder udarbejdelse af et nyt pædagogisk værktøj i form af en ny beredskabsplan omkring holdninger og håndtering af elever i forbindelse med misbrug. Målgruppe: uddannelsesledere, faglærere elever Mål: at sikre skolens fælles ordensregler er ajourførte. I f.t. ny beredskabsplan at sikre forståelse af skolens holdning til elevers omgang med rusmidler og konkret håndtering af dette = optimering af det gode og læringsfremmende studiemiljø og værne om elevernes læring og dannelse Økonomi: Finansieres delvist via eksterne projektmidler Periode: Løbende opfølgning og udvikling på GF1 Opfølgning og videreudvikling af erhvervsfag og fagretninger på GF1, både kollektiv og individuel tilgang, herunder indslusningsevaluering Målgruppe: faglærere og pædagogiske ledere omkring GF1 Mål: fælles uddannelseskultur, fælles tilgang til eleverne, implementering af nye pædagogiske principper, herunder helhedsorientering og grundfagsintegration = ny pædagogisk praksis Økonomi: Selvfinansiering Periode: efterår 2015 forår 2016 Erasmus-projekt: Completing secondary education. Målgruppe: 6 erhvervsskoler fra 6 lande deltager repræsenteret af lærere, ledere og konsulenter. Mål: At samle inspiration og viden om, hvordan vi kan reducere frafald og fravær blandt eleverne på erhvervsskolerne/ hvad vi kan gøre for at få flere elever til at gennemføre deres erhvervsuddannelse til tiden. Der er fokus på hvad virker. Der udarbejdes i projektet en samling af best practices indeholdende ideer og forslag til interventioner. Problemstillingen anskues og bearbejdes ud fra forskellige vinkler, som er beskrevet i 8 workpackages. Side 9 af 10

10 Økonomi: Finansieres via projektpulje Periode: PÆDAGOGISK X Elevtrivselsmålinger i forlængelse af eud-reformen National elevtrivselsmåling. Denne indsats er dikteret af ministeriet, og der skal gennemføres obligatoriske elevtrivselsmålinger på alle erhvervsuddannelser. På TCAA gennemføres aktiviteten sidst i oktober-først i november Målgruppe: alle elever, der går på skolen i perioden Mål: Ministeriet betragter elevtrivsel som en nøgleindikator for kvalitet, og ministeriet ønsker derfor at afdække elevernes trivsel og motivation som led i at nå reformens overordnede mål om at styrke trivslen på erhvervsuddannelserne, så flere elever fuldfører deres erhvervsuddannelse. Økonomi: Selvfinansiering, men er ikke budgetlagt i 2015 Periode: oktober-november 2015 Side 10 af 10