Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: Handelsskolen Sjælland Syd Handelsskolevej Næstved Institutionsnummer: Dato: 26. februar 2009 Underskrift: Bestyrelsesformand Berit Birkelund Indsæt link til skolens handlingsplan jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr ) 7. stk. 3 Side 1/16

2 Indledning I 2009 er det anden gang, at skolen skal indsende en handlingsplan for øget gennemførelse. Skabelonen følger i store træk strukturen fra 2008, men er dog søgt forenklet. Som noget nyt kan skolerne i 2009 udpege et ekstra indsatsområde, hvor skolen vurderer, at den ved at sætte ekstra ressourcer ind kan yde en særlig indsats for at øge elevernes gennemførelse eller for at øge optaget. Til det indsatsområde kan skolen søge om medfinansiering fra Undervisningsministeriet. De skoler, der søger om finansiering af et indsatsområde, skal redegøre for, hvor meget denne ekstra indsats vil forbedre skolens samlede målsætning. Skolen skal derfor angive et måltal for nedbringelse af afbrud uden omvalg inkl. medfinansiering og ekskl. medfinansiering. Indsatsen for at forbedre resultater omkring gennemførelse kræver tid. Det skal derfor understreges, at skolens indsats i 2009 naturligvis kan bygge videre på arbejdet i Side 2/16

3 1. Opnåede resultater i 2008 og målsætning for Nedenfor skal skolen angive oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start. Der angives den historiske udvikling det eksisterende måltal (jf. handlingsplanen for 2008) og resultatet for Skolen skal på baggrund af analysen af udfordringerne og evalueringen af resultaterne for 2008 fastsætte de fremtidige måltal for 2009 og 2010, jf. afsnit 2. Opnåede resultater i 2008 og målsætning for Historisk udvikling Mål og resultat 3 Fremtidige mål* Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start måltal resultat måltal måltal** Grundforløb under ét 17,83 17, , Hovedforløb under ét 12,95 13, , * Inkl. effekten af evt. indsatsaftale ** Kan revideres i 2009 Såfremt skolen søger om finansiering af et ekstra indsatsområde, skal der nedenfor angives et måltal for nedbringelse af afbrud uden omvalg inkl. medfinansiering. Måltal 2009 og 2010 på baggrund af medfinansiering til ekstra indsatsområde Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Fremtidige mål - hvis medfinansiering fra Undervisningsministeriet* måltal måltal** Grundforløb under ét 11 9 Hovedforløb under ét 11 9 * Inkl. effekten af evt. indsatsaftale ** Kan revideres i 2009 Vedr. ansøgning om medfinansiering for ekstra indsatsområde på grundforløbet se indsatsområde 3, side 13 og på hovedforløb se indsatsområde 4, side Målt på 3. og 4. kvartal 2007 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2007 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2005 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2006 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2009 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2009 og 1. og 2. kvartal 2010 Side 3/16

4 Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2008 (2 sider) 1. Skolen skal redegøre for, i hvilket omfang skolen har opfyldt sin målsætning for handlingsplanen i 2008, jf. ovenstående tabel. Skolen kan således redegøre for, hvorfor/hvorfor ikke målet er nået. På grundforløbet under et er skolens mål på 15 % i frafald nået og den positive udvikling i forhold til 2006 og 2007 er fortsat. Brydes frafaldet ned på alder, er der imidlertid et stigende frafald uden omvalg ved stigende alder: frafaldet (uden omvalg) for de indtil 17-årige er således 9,2 % for gruppen 18 til 19 år er frafaldet (uden omvalg) 16,3 % for de 20 til 24-årige er frafaldet 17,6 % mens det for gruppen 25 år og derover er på 22,4 % For gruppen på 25 år og derover er der tale om elever, som deltager i grundforløbspakken målrettet voksne. Kendetegnende for disse elever er, at dette uddannelsestilbud er deres anden chance for at komme tilbage til arbejdsmarkedet efter en tidligere afbrudt ungdomsuddannelse, en længere sygeperiode, revalidering, orlov etc. Ligeledes er der en højere repræsentation af elever med anden etnisk baggrund end dansk (34 % af alle elever med anden etnisk baggrund end dansk er over 25 år og hovedsagligt kvinder). En større andel af de elever, som falder fra uddannelsen overføres til varig offentlig forsørgelse, idet de ikke fysisk eller psykisk kan fastholdes i uddannelsen eller på arbejdsmarkedet. En anden gruppe kan ikke med stabil mødefrekvens deltage i undervisningen. Overfor denne gruppe af elever, ar der sat ind med øget opfølgning på fravær samt en styrkelse af dialogen med kontaktlæreren. Til trods for målopfyldelsen på grundforløbet, er der stadig forhold, som skal have fokus: I handlingsplanen beskrev skolen en af de større udfordringer i forhold til fastholdelse som værende den enkelte elevs forventning til uddannelsen. Da knapt halvdelen af samtlige hg-elever har andre planer end at indgå praktikpladsaftale efter afslutningen af grundforløbet - og til trods for en øget vejledningsindsats overfor gruppen (se indsatsområde 1 nedenfor) er denne store gruppe af mere uafklarede elever fortsat et vigtigt indsatsområde at prioritere. På hovedforløbet er frafaldet imidlertid steget til 17,42 %, hvilket er markant over det målsatte. Reelt er der tale om 9 elever, som yderligere er faldet fra i forhold til målet. Som nævnt i handlingsplanen har HSSYD meget lille mulighed for at påvirke dette tal direkte, idet hovedparten af uddannelsen foregår i virksomhederne. Eksempelvis startede en større detailhandelskæde med 33 elever. Efter 6 måneder var frafaldet på 9 elever eller 27,3 % (eller 33 % af det samlede frafald blandt samtlige hovedforløbselever). I skolens dialog med virksomheden om dette, har virksomheden tilkendegivet over for HSSYD, at frafaldet alene skyldes forhold mellem virksomheden og den enkelte elev (eksempelvis sygdom, forkert praktikpladsvalg etc.) og at elevernes oplevelse af skoleforløbene er positive. Når der samtidigt skeles til evalueringerne af skolens hovedforløbsaktiviteter, hvor langt hovedparten af de deltagende elever er meget tilfredse med både undervisningens indhold og den enkelte undervisers præstation vurderes det, at hovedårsagen til den manglende målopfyldelse på hovedforløbet skyldes forhold, som HSSYD ikke direkte har indflydelse på. Side 4/16

5 2. Skolen skal for hvert indsatsområde i handlingsplanen 2008 redegøre for den opnåede effekt af indsatsen. Redegørelsen skal indeholde skolens erfaringer med, hvad skolen vurderer, har virket hhv. ikke har virket. Indsatsområde 1: Sikre en bedre overgang fra grund- til hovedforløb, bl.a. via grundforløbspakker, jobsøgningstræning, erhvervsdag. Målet er, at overgangen fra grundforløb til hovedforløb i sommeren 2009 skal være 50 % (mod 43 % sommeren 2008 og 40 % i 2007), hvorfor effekten ikke kan måles endnu. KarriereCentret har gennemført samtaler med 80 % af alle afgangselever med godt resultat. Vi får et bedre kendskab til eleverne med henblik på muligheden for servicering af virksomheder, og flere elever har behov for at blive holdt til ilden i forbindelse med jobsøgning. Desuden er samarbejdet og vidensoverdragelse mellem studievejledning og KarriereCenter samtidigt forbedret, således at KarriereCentret har et bedre helhedsbillede af de enkelte afgangselever Der er afholdt to Karrieredage med god succes, hvor omkring 30 (lokale) virksomheder deltog. Konkret er der som direkte følge af disse arrangementer lavet uddannelsesaftaler. Både virksomheder og elever tilkendegiver i deres evaluering, at disse Karrieredage tilskynder til etablering af praktikpladsaftaler De etablerede grundforløbspakker (Praksislinien, Flexlinien og Studielinien) forventes kun at have en mindre effekt på overgangsfrekvensen Ugepraktik i virksomheder for uafklarede elever har god effekt både ift. tilvalg og omvalg af praktikplads Afholdelse af ekstra jobsøgningsforløb efter endt uddannelse for uafklarede elever er ikke blevet gennemført. Indsatsområde 2: Markant fokus på undervisningskvalitet, -organisering og -evaluering her arbejdes der med decentralisering af beslutningskompetence og planlægning, intensiveret evaluering, elevtrivsel, kompetenceudvikling. Generelt for dette indsatsområde er der tale om en proces, som ikke stopper med udløbet af handlingsplanen. Samtidig kan det være vanskelligt at dokumentere en direkte sammenhæng mellem initiativerne og fastholdelse af et givent antal elever. Der er imidlertid etableret lærerteams omkring skolens grundforløbspakker, hvor resultatet har været bedre planlægning af forløb, indhold og progression fagene og aktiviteterne imellem på de forskellige grundforløbspakker Den pædagogiske strategi er under udarbejdelse Evalueringsplan er implementeret, hvor den eksisterende evaluering er suppleret med en frafaldsalarm, som identificerer klasser med forøget risiko for frafald (gennemført umiddelbart før efterårsferien 2008) samt en mere systematiseret evaluering af den enkelte underviser og de enkelte hold. Det samlede resultat af disse evalueringer er endnu ikke samlet Der er udarbejdet konkrete handlingsplaner som opfølgning på den årlige elevtrivselsundersøgelse, som involverer elever og undervisere i fællesskab Gennemførelse af kompetenceudviklingsforløb for undervisere er udskudt til indeværende kalenderår. Indsatsområde 3: Praksisnærhed i undervisningen, med aktiviteter som SIMU, øvebutik, praktiske cases samt lærerpraktik. Denne indsats har samlet set skabt stor energi hos elever, hvor intensiteten i elevaktiviteten er markant større end i det daglige og hvor eleverne tilkendegiver, at den anderledes pædagogiske tilgang samtidigt med afvekslingen fra hverdagen betyder noget i et fastholdelsesperspektiv. Side 5/16

6 Undervisningens tilrettelæggelse i al almindelighed har haft fokus i større udstrækning i praktiske eksempler og anvendelse af skolens øvebutik SIMU-aktiviteter omkring etablering af egen virksomhed er gennemført med meget høj elevinvolvering. Der har desuden været grupper af elever, som har medvirket i Young Entreprise, hvor deres virksomhedsidé er præmieret Der har været anvendt virksomhedspraktik i forbindelse med projekter Der har været afprøvet en ny pædagogisk metode, cooporative learning, med rigtig gode resultater i form af øget elevengagement Gennemførelse af elev-forældreaktiviteter Endelig har alle undervisere været i praktik i enten detailhandels- eller kontorvirksomheder. Generelt for samtlige elever er der gennemført temauge HG på tværs, hvor årgange blandes og der gennemføres tværfaglige projekter med etablering af modeshow, et forløb om sund livsstil, et markedsføringstema om hvordan man sælger Næstved som turistby mm. Derudover er der gennemført flere sportsarrangementer i forbindelse med intro til uddannelsen, ved juleafslutning etc. Et fælles resultat for disse er etablering af en fælles og positiv referenceramme omkring skolen og uddannelsen, som giver eleverne et godt alternativ til en evt. udmeldelse. Indsatsområde 4: Psykosocialt beredskab med identifikation af frafaldstruede elever, social- og psykologisk rådgivning. Der er med socialrådgiverpraktikanter etableret en social rådgivning på HSSYD, hvor elever har haft mulighed for at få rådgivning om økonomi, boligmuligheder etc. Socialrådgiverpraktikanterne har også fungeret som bisidder ved møder med offentlige myndigheder. Funktionen har haft en begrænset succes på HG for ungdom, men god succes for elever over 25 år i form af antallet af elever, som har benyttet sig af tilbuddet Samtidigt har der via projektmidler været tilknyttet en psykolog, hvor elever anonymt har modtaget personlig rådgivning og i visse tilfælde visitering til yderligere behandling. På samme måde har lokale ungerådgivningsaktører også haft fast kontortid på skolen, såfremt eleverne ikke har ønsket kontakt til psykolog eller social rådgiver. En del elever har benyttet sig af disse tilbud. Imidlertid viser erfaringerne fra dette tiltag, at elever (og undervisere) har haft en tilbøjelighed til at se disse personer som myndighedspersoner, hvorfor en del elever, som fortsat har haft brug for råd og vejledning om personlige forhold, ikke har anvendt disse tilbud og i stedet har henvendt sig til de undervisere, som de har tillid til. Endelig er dialogen omkring frafaldstruede elever blevet formaliseret blandt kontaktlærerne, således at disse elever tidligt er blevet identificeret og handlingsplaner for fastholdelse er blevet iværksat. Det samlede initiativ evalueres på nuværende tidspunkt og elementer af dette forventes at fortsætte. Samlet konklusion Som en samlet konklusion på alle 4 indsatsområder er den væsentligste årsag til den positive udvikling i fastholdelsen på HSSYD, at emnet er sat på dagsorden, og at der i alle facetter af de aktiviteter, som kører, er konstant fokus på fastholdelsesinitiativer. Det er derfor vanskelligt at dokumentere en direkte sammenhæng mellem en given indsats og et givent antal yderligere fastholdte elever. Side 6/16

7 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 10 Skolen skal redegøre for de særlige udfordringer, den har vedrørende frafaldsmønstre på skolen, herunder hvilke elever der falder fra, hvornår de falder fra, og hvorfor de falder fra. Skolen kan her knytte an til sin handlingsplan for 2008 og således bygge videre på analysen og indsatsen her. Det skal ske med afsæt i en karakteristik af: skolens tilgang overgang mellem grund- og hovedforløb elevsammensætning (fx alder, køn, skolebaggrund, etnicitet) uddannelsesudbud, fx forskelle mellem merkantile og tekniske erhvervsuddannelser mv. Analysen foretages på baggrund af egne undersøgelser og data inkl. frafaldskoderne, udtræk fra UNI-C s database og anden information, eksempelvis fra UU-centrene. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2006/ / / /10 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Handelsskolen Sjælland Syd består af to afdelinger Vordingborg og Næstved. Og skolen udbyder udelukkende den merkantile indgang. Fordelingen mellem skolens to afdelinger er, at 30 % af eleverne er tilknyttet Vordingborg, mens de resterende 70 % er tilknyttet afdelingen i Næstved. Vordingborg gennemfører udelukkende HG for unge mens der i Næstved gennemføres både HG for unge, HG for voksne og HG for studenter. HG for unge er opdelt i tre grundforløbspakker: Praksislinien med fokus på de praksisnære elementer Flexlinien Studielinien med fokus på højere niveauer Fordelingen mellem de enkelte uddannelsesretninger på HSSYD er: HG for studenter dækker 6 % (i 2006/07: 10 %) HG for voksne dækker 24 % (i 2006/07: 24 %) HG ungdom dækker 70 % (i 2006/07: 66 %) 10 Se desuden idékatalog, litteraturhenvisninger. aspx Se desuden Danmarks Evalueringsinstituts undersøgelse af handlingsplaner 2008 på Side 7/16

8 Udviklingen i elevsammensætningen på grundforløbet ift. skoleåret 2006/07 kan ses i følgende tabeller: Skoleåret 2006/07 Skoleåret 2007/08 Køn Total Køn Total Handelsskolen Sjælland Syd Kvinde Andel 65,2 % Kvinde Andel 64,7 % Antal 260 Antal 280 Mand Andel 34,8 % Mand Andel 35,3 % Antal 139 Antal 153 Total 100,0 % 100,0 % Total Skoleåret 2006/07 Skoleåret 2007/08 Alder Total Alder Total Handelsskolen Sjælland Syd -17 år 45,4 % -17 år 42,5 % år 18,3 % år 21,3 % år 18,0 % år 15,7 % 25+ år 18,3 % 25+ år 20,5 % Hovedtotal 100,0 % 100,0 % Skoleåret 2006/07 Skoleåret 2007/08 Herkomst Total Herkomst Total Handelsskolen Sjælland Syd Dansk herkomst 90,98 % Dansk herkomst 89,15 % Efterkommere 2,51 % Efterkommere 3,00 % Indvandrere 5,51 % Indvandrere 7,85 % Uoplyst/ukendt 1,00 % Uoplyst/ukendt 0,00 % Hovedtotal 100,00 % 100,00 % På hovedforløbsområdet var der for skoleåret 2007/08 tilknyttet (dvs. skoleforløbsplaceret hos HSSYD) i alt 155 elever. De 155 elever fordelte sig på følgende hovedforløbsuddannelser: Kontoruddannelserne 62 elever mod 43 elever i 2006/07 stigningen er specielt på det offentlige område Sundhedsservicesekretæruddannelsen 30 elever mod 50 elever i 2006/07 Detailhandelsuddannelserne 56 elever mod 53 elever i 2006/07 tallet dækker over et fald i åbne detailhandelsudbud og vækst via etablering af virksomhedshold. På baggrund af egne registreringer samt vurderinger fra studievejledere etc. kan følgende forhold vedr. frafaldskarakteristika nævnes. De registrerede frafaldsårsager fremgår af nedenstående tabel: Årsag Andel Flyttet til anden skole/uddannelse (HHX, HF, VUC etc.) 40 % Personlige forhold 24 % Sygdom 10 % Ikke uddannelsesparat 9 % Beskæftigelse 9 % Andet/ved ikke 8 % Side 8/16

9 Derudover er der i løbet af perioden konstateret følgende: Frafaldsrisikoen stiger ved senere tilmelding til uddannelsen end den faste termin medio marts. Tesen er, at jo senere eleven tager beslutning om uddannelsesvalg jo mindre afklaret er eleven om, hvad uddannelsen egentlig indeholder og skal bruges til, hvorfor motivationen for at afslutte den pågældende uddannelse er mindre end gennemsnittet. Målt med en tilmeldingsdato efter 1. maj er der på en gruppe på i alt 40 elever et frafald blandt disse elever på 25 %. Samtidigt er det også konstateret, at frafaldet blandt de elever, som starter på uddannelsen efter opstart af grundforløbet i august og januar, og som således skal integreres i klasser, også er forhøjet. Konkret er det konstaterede frafald 26 % blandt disse elever. Der er ikke konstateret en sammenhæng mellem valg af grundforløbspakke og frafald generelt. Totalt set er der flere kvinder end mænd, som falder fra grundforløbet. Frafaldet blandt mænd er således 11,7 % mens det for kvinder er 16,4 %, heraf udgør kvinder over 25 år over 40 % af dette frafald (jf. de tidligere bemærkninger vedr. dette forhold). Fagligheden spiller ligeledes en rolle ift. fastholdelse: På Studielinien er der en tendens til frafald på grund af manglende faglighed nogle elever ønsker at lære mere på uddannelsen, end hvad der som udgangspunkt er lagt op til. På Praksislinien er der omvendt elever, som pga. af manglende faglighed, dropper ud af uddannelsen, fordi de simpelthen ikke kan følge med. Som nævnt tidligere i handlingsplanen har der været arbejdet med et psykosocialt beredskab til trods for dette arbejde er der fortsat elever, som falder fra pga. personlige forhold. Fraværet er generelt for højt på uddannelsen. Erfaringerne viser, at højt fravær fører til højere risiko for frafald Endelig er frafaldet mellem HG1 og HG2 målt til 21 %. Af disse elever flytter knapt halvdelen til andre uddannelsestilbud på skolen (HHX, mesterlæreforløb etc.). Der reelle frafald mellem HG1 og HG2 er herefter 12 % Samtidigt er der gennemført den årlige elevtrivselsmåling. Selvom resultatet af denne er en generel positiv udvikling i forhold til året før, er der stadig en række områder, som kræver særlig indsats. Disse områder er: At der er en tilbagegang i elevernes vurdering af den undervisning, eleverne modtager At der er en tilbagegang i elevernes vurdering af, at de har fået opfyldt deres forventninger til hg At der er en tilbagegang i elevernes vurdering af, at de lærer nok på uddannelsen Disse forhold underbygger nogle af de konklusioner om frafaldsårsager, som der er gjort i løbet af perioden som f.eks. frafaldet pga. manglende faglighed på Studielinien. Side 9/16

10 3. Særlige indsatsområder i 2009 Indsatsområder Et indsatsområde er et område indenfor skolens aktivitet, hvor skolen vurderer, at der er behov for en særlig indsats og forbedringer. Indsatsområder kan videreføres og udbygges fra 2008 dog med nye effektmål. Skolen skal udvælge 2-7 indsatsområder afhængigt af udfordringer, størrelse og kompleksitet prioritere sine indsatsområder ud fra, hvilke der vurderes at have den største effekt på gennemførelsen beskrive hvert indsatsområde på ca. én side inddrage erfaringerne fra Indsatsområderne skal have en klar sammenhæng til skolens konstaterede udfordringer, jf. afsnit 2. Der skal ligeledes være en klar sammenhæng mellem den forventede effekt af indsatsområderne og skolens overordnede måltal for afbrud i hhv og Skolen skal i sin beskrivelse af indsatsområderne inddrage informationer fra afsnit 2 og kort begrunde, hvorfor netop det valgte indsatsområde er prioriteret. Et indsatsområde kan strække sig fra et til tre år. Hvis indsatsområdet trækker sig over mere et år, skal der angives en forventet effekt for hvert enkelt år. Skolen kan vælge at søge om medfinansiering til et ekstra indsatsområde. De indholdsmæssige krav til et sådan ekstra indsatsområde er de samme for de øvrige indsatsområder. Dog skal skolen vedlægge et budget, der angiver udgiften for hovedaktiviteterne i dette indsatsområde. Det skal ikke indeholde oplysninger om timeforbrug og timepriser. Hvert indsatsområde skal indeholde: Et indsatsområde skal kunne afgrænses med hensyn til problemstilling, målgruppe og indsats for dermed at kunne vurdere effekten. Et indsatsområde kan gå på tværs af skolen, hvor der udvælges bestemte målgrupper, f.eks. særlig pædagogik for elever med svage eller stærke forudsætninger. Det kan angives evt. sammenhæng til andre af de valgte indsatsområder og om indsatsområdet bygger videre på skolens indsats i Beskrivelse af problemstillingen: Baggrunden for indsatsområdet beskrives. Hvilken problemstilling er identificeret? Eksempelvis kan skolen have konstateret, at der på en bestemt indgang er et højt frafald blandt unge med personlige problemer. Målgrupper: Målgruppen identificeres og beskrives. Eksempler på målgrupper kan være elever på udvalgte indgange, uddannelser, afdelinger på skolen eller en udvalgt gruppe elever (eksempelvis tosprogede, elever med stærke/svage boglige forudsætninger mv.), som skolen ønsker at reducere frafaldet iblandt. Initiativer/redskaber: Hvilke midler, skolen anvender i indsatsområdet for at løse problemstillingen. Det kan eksempelvis være individuel støtte (f.eks. mentorer), særligt tilrettelagte forløb/pædagogik (f.eks. grundforløbspakker), omgangsformer, samarbejde mv. Effekten: Effekten udtrykkes som den forventede nedbringelse af frafaldet i forhold til målgruppen og angives som et procenttal beregnet ud fra målgruppen. Hvis der ikke kan angives en præcis målgruppe, der kan måles på ved hjælp af UNI-C s forløbsstatistik, angives et skøn på baggrund af skolens egne data f.eks. fra selvevalueringen. Hvis indsatsområdet trækker sig over mere end et år, skal der angives en forventet effekt for hvert enkelt år. Varighed Skolen skal angive start- og sluttidspunkt for indsatsområdet. Side 10/16

11 Indsatsområde 1 Voksen-elevmentor Beskrivelse af problemstillingen Som det fremgår af analysen af frafaldsårsager, er der identificerbare elevgrupper, som har et frafald væsentlig over gennemsnittet. Der er tale om elever, som grundlæggende er uafklaret om uddannelsesvalg, men som alligevel er tilmeldt hg-uddannelsen og der er elever, som starter på uddannelsen senere end hovedparten af eleverne og ikke er blevet integreret optimalt i klassen og på skolen. Samtidigt er der fortsat elever, som falder fra uddannelsen pga. personlige forhold. Psykolog og den sociale rådgivning har været rigtig gode tiltag, men disse elever er tilbøjelige til at opsøge de voksne, som de i forvejen kender og føler sig trygge ved. Samtidigt er det konstateret, at mange af disse elever savner voksenkontakt, og hvis man evner og gider give dem tid og øre, bliver de gladere og har tit svært ved at slippe den voksne igen, ligesom de opsøger den voksne i stedet for deres kontaktlærer. Elevernes behov for hjælp er således ikke en formaliseret dialog med psykolog eller socialrådgiver men snarere en længerevarende voksenkontakt, som der ikke i det daglige er tid til hos kontaktlæreren. Målgruppe Gruppen af særligt frafaldstruede elever. Elever som er uafklarede om uddannelsesvalg og elever som et startet på uddannelsen uden for de faste terminer i januar og august. Desuden elever som er i risiko for at falde fra pga. personlige problemer. Gruppen anslås at udgøre ca. 80 personer. Initiativer/redskaber Der er følgende elementer i indsatsen: Funktionen består af en mentor, der som sin primære opgave skal være ressourceperson for elever, der har adfærdsmæssige, sociale eller andre problemer Mentoren skal gennem sin person og engagement skabe rammer der gør, at elever med problemer søger denne, når verden ramler, ligesom mentoren skal kunne agere, når en elevs underviser påpeger uhensigtsmæssigheder Mentoren skal skabe tryghed for den enkelte elev, hvilket blandt andet opnås ved massiv tilstedeværelse og synlighed i elevernes dagligdag på skolen, f.eks. frikvarterer, projektuger og arrangementer af social art. Desuden skal eleverne kunne henvende sig til mentoren med stort og småt, når behovet opstår Alt efter problemets karakter, skal mentoren etablere processer og handlingsplaner, der søger løsninger for eleven Mentoren skal også reagere på henvendelse fra skolens øvrige lærere, hvis de oplever, at elever mistrives eller har bekymrende adfærd, hvorefter tiltag iværksættes i samråd Endelig skal mentoren være primær kontaktperson i forhold til UU og løbende have dialog med UU om disse elevers situation, ligesom der skal sikres en effektiv vidensoverdragelse mellem UU og skolen vedr. disse elevers generelle situation. Effekt Det vurderes, at dette initiativ vil reducere frafaldet i denne gruppe med 25 % svarende til fastholdelse af yderligere 5 elever. Varighed I første omgang vil der være tale om en forsøgsperiode på 1 år, hvorefter evalueringen vil afgøre om projektet skal permanentgøres. Projektet opstartes forår Side 11/16

12 Indsatsområde 2 Faglig supplering (lektiecafé) Beskrivelse af problemstillingen En anden årsag til frafaldet på uddannelsen er elever, som ikke får opfyldt deres faglige ambitioner eller elever, som ikke kan følge med det faglige niveau. Disse elever vil kunne fastholdes, såfremt skolen er i stand til at tilbyde eleverne en faglig supplering i form af lektiehjælp eller flere og mere udfordrende opgaver og projekter. Der er imidlertid vigtigt at identificere de forskellige billeder af begrebet faglighed blandt elever på Praksislinien henholdsvis Studielinien, hvorfor dette indledningsvis skal klarlægges. Hvilke behov for supplerende basiskompetencer på Praksislinien skal prioriteres er det eksempelvis grundlæggende færdigheder i dansk og regning, eller er det suppleringer til fagene på hg. På samme skal det afklares for elever på Studielinien, om det er de studieforberedende kompetencer, som skal prioriteres. Målgruppe Den primære målgruppe for dette initiativ er frafaldstruede (pga. manglende faglighed) elever på Praksislinien og elever på Studielinien anslået udgør denne målgruppe ca. 30 elever. Indsatsen vil dog blive udbudt til samtlige elever på grundforløbet. Initiativer/redskaber Der er følgende elementer i indsatsen: Indledningsvis skal der gennemføres et kort afklarings-/analysearbejde for at fastlægge de mere præcise behov for faglig supplering. Analysen gennemføres som temadrøftelser med deltagelse af elever og undervisere. Dernæst skal et konkret tilbud iværksættes: Der skal etableres et synligt tilbud på faste tidspunkter i løbet af ugen Der skal udvikles faglige tilbud inden for grundfagene både på høje og lave niveauer Der skal være mulighed for faglig supplering via eksempelvis matematik, psykologi etc. Der skal være tilbud af mere kreativ karakter praksisnære aktiviteter i øvebutik, herunder salgstræning, dekoration, etc. Der skal være fast tilknyttede undervisere. Effekt Det forventes, at indsatsen vil kunne reducere frafaldet i den primære målgruppe med 25 % svarende til fastholdelse af yderligere 3 elever. Varighed I første omgang vil der være tale om en forsøgsperiode på 1 år, hvorefter evalueringen vil afgøre om projektet skal permanentgøres. Analysen gennemføres foråret 2009, således at tilbuddet er klar ved skoleårets start Side 12/16

13 Indsatsområde 3 Idræt og skolemiljø Beskrivelse af problemstillingen Det sidste års erfaringer på HSSYD i Næstved har tydeligt vist, at gennemførelse af sportsaktiviteter i høj grad har en positiv indvirkning på skolemiljøet, elevernes engagement i skolen og uddannelsen og derved også har et fastholdelseselement. Derudover er der på skolen en del elever specielt drenge som i pauser i løbet af dagen har behov for fysisk aktivitet for at holde koncentrationen i undervisningen. Disse drenge er de samme, som ofte er de mest urolige i undervisningen. På HSSYDs afdeling i Vordingborg er der mulighed for at anvende faciliteterne på Vordingborg Uddannelsescenter. Imidlertid har skolen i Næstved ingen sportsfaciliteter, hvorfor skolen hér er afhængig af muligheden for at kunne leje sig ind på de eksisterende faciliteter i Næstved. Målgruppe Den primære målgruppe for dette initiativ er frafaldstruede drenge på HSSYD i Næstved - anslået udgør denne målgruppe ca. 25 elever. Indsatsen vil dog blive tilbudt samtlige elever på grundforløbet i Næstved. Initiativer/redskaber Der er følgende elementer i indsatsen: Til supplering af skolens fysiske miljø skal der etableres en udendørs multibane, hvor elever i pauser kan anvende denne. Banen skal kunne indrettes til basket, fodbold og hockey. Denne bane kan ligeledes danne ramme for mindre arrangementer og turneringer klasser imellem Gennemførelse af sportsevents, som skal være arrangeret og gennemført af eleverne selv. Disse events skal læringsmæssigt have en sammenhæng med den daglige undervisning, således at arrangementerne skal budgetteres, markedsføres, afrapporteres mm. Endelig skal der ved forskellige projekter omkring idræt, sund livsstil, kost mm. anvendes gæstelærere og foredragsholdere Der ansøges om ekstra midler til dette indsatsområde på i alt kr. De enkelte elementer i indsatsen udgør følgende: Aktivitet Udgifter 4 årlige idrætsevents 4 x halleje i Næstved-hallerne á kr kr. Udendørs multibane Anslået beløb til etablering kr. Gæstelærere ved idrætsevents 4 x honorar á kr kr. I alt kr. Effekt Under forudsætning af finansiering via ekstra midler forventes dette indsatsområde at kunne fastholde yderligere 5 elever i 2009 og ligeledes yderligere 5 elever i Varighed Sportsevents skal planlægges og gennemføres for skoleåret 2009/10. Multibanen skal etableres sommer 2009, hvorefter den er klar til at indgå i skolemiljøet fra det kommende skoleår. Side 13/16

14 Indsatsområde 4 Analyse af frafaldsmønstre på hovedforløb Beskrivelse af problemstillingen Som nævnt under analysen af frafaldsårsager er der på HSSYD en markant stigning i frafaldet på hovedforløbet, som primært bunder i forhold mellem virksomhed og elev. Fra virksomhederne har vi et nogenlunde indblik i frafaldsårsagerne. Det vi imidlertid mangler for at kunne forbedre indsatsen på hovedforløbene er en bedre viden om hvilke aktiviteter og tiltag, som kunne eliminere disse årsager helt eller delvist. Målgruppe Den primære målgruppe for dette initiativ er frafaldstruede elever på hovedforløbet og deres praktikvirksomheder. Den foreslåede analyse vil dog have samtlige hovedforløbselever i fokus. Initiativer/redskaber Der er følgende elementer i indsatsen: Indledningsvis skal der udarbejdes analyse design, hvor den generelle analysemetode for dette indsatområde fastlægges. Med baggrund i hypoteser om frafaldsårsager kan følgende elementer bl.a. indgå i analysen: Afdækning af supplerende vejledningsbehov af skolens elever, som søger praktikplads Afdækning af behov for aktiviteter i virksomheder omkring rekruttering af elever med henblik på input til evt. supplerende aktiviteter omkring forbedring af information om indgåelse af uddannelsesaftaler, uddannelse af oplæringsansvarlige mm. Identifikation af potentielle og konkrete frafaldsårsager Afdækning af behov for etablering af supplerende påbygningsmuligheder på udvalgte hovedforløb Analysen kan gennemføres som interview af både elever og uddannelsesansvarlige i konkrete virksomheder med hovedforløbsaktiviteter på HSSYD, ligesom spørgeskemaundersøgelser målrettet både virksomheder og elever skal etableres. Desuden skal der etableres en referencegruppe med repræsentanter fra skole og virksomheder. Denne gruppe skal dels fungere som styregruppe, dels som sparring ift. konkrete aktiviteter, som kan foreslås implementeret. Der ansøges om ekstra midler til dette indsatsområde på i alt kr. Fordelingen af timer på analysens 4 faser er følgende: Fase Antal timer Sats (FoU) I alt Analysedesign og foranalyse kr kr. Gennemførelse af konkrete interview og spørgeskemaundersøgelser kr kr. inkl. dokumentation 30 interview á 3 timer (15 elever og 15 virksomheder) Spørgeskemaundersøgelse Udarbejdelse af rapport med anbefalinger kr kr. Projektledelse mm kr kr. I alt kr. Effekt Effekten vil være mere langsigtet, idet det ikke forventes, at analysen alene vil sikre en bedre fastholdelse i virksomhederne. Alligevel vurderes det, at fokus på problemstillingerne vil have afsmittende effekt på frafaldet blandt hovedforløbselever, hvorfor frafaldet vil blive forbedret med 3 elever i 2009 og yderligere 6 elever i Varighed Analysen samt udarbejdelse af anbefalinger gennemføres andet halvår Herefter kan tiltag udvikles og implementeres primo Side 14/16

15 Indsatsområde 5 Udvikling af emnebaseret undervisningsforløb Beskrivelse af problemstillingen Som nævnt i forbindelse med analysen af frafaldsårsager har den seneste elevtrivselsmåling vist, at der på uddannelsen er en mere generel udfordring omkring opfyldelse af elevernes forventninger til uddannelsen og deres udbytte af uddannelsen. Samtidigt har arbejdet med de praksisnære elementer (SIMU, emne- og temaprojekter), hvor andre temaer end grundfag styrer undervisningen, vist, at disse aktiviteter skaber større elevinvolvering, elevaktivitet samt en positiv referenceramme om uddannelsen. Målgruppe Initiativet målrettes eleverne på Flexlinien, som består af ca. 80 elever. Initiativer/redskaber Der er følgende elementer i indsatsen: Undervisningen i grundfag centreres om et fælles emne i løbet af grundforløbet for alle fag inkl. temaprojekt og emner kan være kortere eller strække sig over et semester. Disse emner kan være Iværksætteri, Etablering af egen virksomhed, Globalisering, Turisme, Detailhandel etc. Det vil således være temaets progression, som driver undervisningen frem for det enkelte grundfags progression Emnerne fastlægges indledningsvis af underviserteamet omkring Flexlinien, men justeres efterfølgende i forhold til elevønsker, hvorfor projektet kræver et væsentligt niveau af elevinvolvering allerede i planlægningsfasen Emneundervisningen beskrives som kompetencemål, hvor alle fag bidrager. Herefter laves detaljeret køreplan for den konkrete undervisning Undervisningen varetages af ca. 5 undervisere og foregår i 2 parallelklasser. De 5 undervisere står for beskrivelsen af kompetencemål. Pointen er, at teamet på egen hånd forestår såvel den faglige planlægning som den skemamæssige. Effekt Den primære effekt vil være en styrkelse af den generelle elevtrivsel på Flexlinien. Og samtidigt forventes det, at frafaldet på Flexlinien kan reduceres med 25 % svarende til fastholdelse af yderligere 3 elever. Varighed Projektet vil have en varighed strækkende sig over to skoleår, da udviklingen og den efterfølgende afprøvning i sig selv kan tage op til et halvt år. Projektet kan således tidligst evalueres i løbet af Analyse- og beskrivelsesarbejdet gennemføres foråret 2009, således at projektet kan implementeres ved skoleårets start Side 15/16

16 Indsatsområde 6 - Den gode elev og Den gode lærer Beskrivelse af problemstillingen Som nævnt i konklusionen på evalueringen af de tidligere indsatsområder har en væsentlig faktor været, at fokus på fastholdelsesinitiativer i sig selv har en positiv effekt. Erfaringer fra andre skoler har vist, at så snart dette fokus fjernes, risikerer man at falde tilbage til gamle frafaldsmønstre. Derfor er det vigtigt, at der generelt set er fortsat fokus på fastholdelsesinitiativer så der ikke udelukkende fokuseres på de særligt frafaldstruede elever. Fra en række andre projekter om fastholdelse og frafald er der en række forhold, som tilsammen udgør fastholdelsens 5 rigtige, dvs. at sikre: gode elev-lærer relationer gode elev- elev relationer stabil klassetilknytning veldefinerede undervisningsrum læring gennem praksis. Målgruppe Principielt samtlige elever på grundforløbet. Initiativer/redskaber Der er følgende elementer i indsatsen: Som udbygning af ovenstående udarbejdes en række handlingsplaner, og initiativer igangsættes, hvilket overordnet set understøtter samarbejdet mellem den gode elev og den gode lærer og hvor de vigtigste erfaringer fra andre områder om styrkelse af fastholdelse indarbejdes Handlingsplanerne skal fokusere på de 5 nævnte områder: o gode elev-lærer relationer herunder rammer for dialog, udvikling af kontaktlærerordning, coaching etc. o gode elev- elev relationer herunder ungementorer, sociale aktiviteter, styrkelse af elevinvolveringen o stabil klassetilknytning herunder det fysiske skolemiljø o veldefinerede undervisningsrum herunder pædagogiske metoder o læring gennem praksis herunder fortsat prioritering af SIMU, virksomhedspraktik etc. Handlingsplanerne skal målrettes de forskellige grundforløbspakker Målet med handlingsplanerne er, at de vil indgå i områdets pædagogiske strategi. Effekt En direkte effekt af dette initiativ isoleret er vanskeligt at fastlægge men hensigten er også at fastholde det eksisterende frafaldsniveau. Med andre ord er risikoen ved ikke at igangsætte denne indsats en stigning i frafaldet på grundforløbet. Varighed Målet er, at dette initiativ skal være en af hjørnestenene i det fremtidige fastholdelsesarbejde, hvorfor det efter en evaluering af en prøveperiode på et år, permanentgøres. Side 16/16