Projekt Udvikling og fremstilling af kommunikationsbøger på 3 niveauer til børn

Transkript

1 ISAAC konferencen 2015 den 16.marts CKV Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Projekt Udvikling og fremstilling af kommunikationsbøger på 3 niveauer til børn Udviklet med midler fra udviklingspuljen Region Syddanmark ved IKT-lærer Annette Aurelius 1

2 Præsentation og introduktion til kommunikationsbøgerne CKV er et regionalt kompetencecenter købt af de fleste fynske kommuner til at yde: specialrådgivning, specialpæd. bistand, specialundervisning for at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelser på tale-, høre-, syns-, mobilitets- og kommunikationsområdet, Desuden har alle kommuner abonnement i forhold til Datatek og Legetek. 2

3 Foredragsprogram Hvorfor lave kommunikationsbøger? Hvordan er de opbygget og hvorfor? Hvordan kan de bruges? Hvad viser evalueringerne? 3 Tanker fremadrettet

4 Hvorfor lave kommunikationsbøger? Der findes ikke gratis kommunikationsbøger Det handler om retten til kommunikation og gennem kommunikation deltagelse i eget liv Give mulighed for at snakke om, det der er længere væk Styrke forståelsen af ords betydning med symbolkort Løber ikke tør for strøm 4 Styrke kategori- og begrebsforståelse

5 Målet med projektetkommunikationsbøger på tre niveauer Få indblik i hvordan kommunikationsbøgerne bruges, med henblik på at øge børnenes selvstændige- og sociale kommunikation. At fremstille en kommunikationsbog, kan overskues af barnet og hvor alle faneblade er synlige At den kommer til at ligge gratis tilgængelig på Internettet 5

6 Udfordringer At børnene har mange sprog og bliver forstået Overarbejde, at lære nyt sprog- som f.eks at lære Kinesisk 6 Det skal kunne betale sig!!

7 Målgruppe for projektet 10 børn i alderen op til 18 år, med kommunikativefunktionsnedsættelser, som endnu ikke havde udviklet effektive kommunikationsformer, samt voksne omkring børnene Børn med multiple funktionsnedsættelser uden et talesprog, et enkelt barn med synsvanskeligheder 7

8 Metode- Design baseret research Picto Selector Afprøvning i praksis-forbedringer Evaluering 8 Bred forskningstilgang, initieret af bl.a. Ann Brown (1992) og Allan Collins (1992). Design-Based Research

9 9 Tanker om kommunikationsbøgernes indhold

10 Ønske om vægt på social kommunikation contra instrumental kommunikation Den instrumentelle- regulering af ønsker og behov Den sociale - informationsudveksling, - udtrykker social kontakt og etikette - en interagerende funktion - en personlighedsdannende funktion. (Perlt, Holst mfl ) 10

11 Social kommunikation i kommunikationsbog, hvordan? Pen med lyd (opmærksomhed, udråb) Sider med sjove kommentarer, udråb, historier 11

12 12

13 Inspiration til brug af enkeltord- Undersøgelser viser Ordforrådsudvikling hos små børn (førskole) er meget vigtigt for sprogudviklingen. Dette styrkes ved den intensive samtale: at stille åbne spørgsmål (f.eks Hvad gjorde han derefter?) samt ændre ordstilling af ord eller sætninger (bygge med ord) (fx "stor bil" "Ja, det er en stor hurtig bil".) Dette øger muligheden for et større ordforråd og at modellere grammatisk korrekte sætninger 13 (Ruston & Schwanenflügel, 2010). (inspiration)

14 Symboler, position og materiale Billedvalg Symbolernes position Symbolernes farve (program begrænsning) Antal felter/antal sider alt efter kommunikationsbogens niveau 14 Materiale Vandfast papir (nyt-smelter sammen med papirbilligere) (klip helt ind)

15 Sprogindholdet i kommunikationsbøgerne Statistisk materiale over kerneordforråd/højfrekvente ord fra danske videnskabelige projekter. (Dorte Bleses Prof fra SDU) Et syntaktisk korrekt opbygget sprog (form, indhold og funktion) Udgangspunktet det almene barns sproglige udvikling 15 At sætninger bygges op ud fra modellen subjekt, verbet, objekt.

16 Link Dorte Bleses (inspiration) 16 Dorthe Bleses Link til børnesprog fra 8-20 mdr. Få en ny og nem adgang til normer og mønstre i den tidlige leksikale udvikling. The Danish cross-sectional CDI studies: Words & Gestures part vocabulary checklists includes 410 items Study includes 2398 children eksempelvis ord der beskriver (stor, sulten, tom, bange)

17 17 sammenligning

18 18 Kerneordstavler til målsætning

19 Evaluering Fra fantastisk kommunikationsbog til elendig Mange faktorer at måle på? Egentlig en håbløs og alt for stor opgave 19

20 Evalueringerne 20 A Selve kommunikationsbogen (form, indhold) B Brugen af bogen i.f.t. Hvilke (situationer) Hvordan (snakke, valg, undervisning) Hvor ofte bogen er brugt C Kunne det betale sig for barnet at bruge den D Et supplement eller et hjælpemiddel

21 Evaluering af kommunikationsbogen særligt i forhold til form og indhold: Hvad synes I om symbolerne i kommunikationsbogen? 2. Hvad synes I om kommunikationsbogens opbygning/udformning? 3. I hvilke situationer er kommunikationsbogen blevet brugt? 4. Hvad manglede i kommunikationsbogen? 5. Hvad fungerede ikke i kommunikationsbogen? 6. Hvad var godt/brugbart i kommunikationsbogen? 7. Ser I kommunikationsbogen som et vedvarende kommunikationshjælpemiddel? 8. Ser I kommunikationsbogen som et supplement til barnets nuværende kommunikation på sigt? 9. Hvilke kategorier blev særligt anvendt til kommunikation? 10. Blev kommunikationsbogen mest anvendt til undervisning i sprog, samtale, valg andet? 11. Blev ord fra den venstre side ((personlige stedord, blå), (udsagnsord, røde)og (tillægsord, grønne))anvendt? Blev de anvendt af rollemodellerne eller af barnet? Beskriv gerne situationer? 12. Hvor mange gange dagligt ca. blev kommunikationsbogen brugt? 13. Kunne barnet lide eller ikke lide at bruge kommunikationsbogen?/kunne du? 14. Nævn gerne situationer hvor hjælpemidlet har gjort en forskel? 15. Andet:

22 22 Hvad er vigtigst at formidle videre?

23 Kan det betale sig at bruge kommunikationsbogen for barnet? Barnet bruger: den uopfordret, vil gerne vise og bruge den peger på flere symboler, vil gerne snakke om tager den hen for, at snakke med nye mennesker bruger den sammen med søskende Kan forklare, at noget er galt 23 Har nydt at formidle, oplevelser, behov, tanker bl.a hvad der er sket på en ferie Når barnet i alle mulige situationer peger på ansigterne (følelse for kan li eller ikke li) En enkelt skubber bogen væk

24 Bonus i afprøvningsforløbet Nogle børn er blevet mere åbne og har fået lyst til at snakke. Et barn reagerer ikke længere så aggressivt Et barn, der før var helt passiv, vil nu gerne kommunikere 24

25 Knække sætningskoden 3 børn siger tiltagende flere ord Snakkekort- Byg med ord (styrker sekvens forståelsen) 25

26 26 Med og uden snakkekort

27 27 Bog med mange snakkekort

28 28 Hvordan har bogen været brugt?

29 Snakkekort på byg med ord strimlen (brugt i kommunikationsbog niveau 1 og 2) 29 Har været brugt til: Fælles opmærksomhed Valg Bygge små sætninger (subjekt verbe objekt) Skabe struktur/rækkefølge Forberede barnet Skabe forståelse for, hvad der snakkes om Fastholde emne Aktivitetsforløb sættes i rækkefølge og tages med derhen hvor aktiviteterne skal foregå Sekvensforståelse Snakkekortene flyder over alt og skal sættes på plads, bliver let væk -Bogen bliver vildt tyk

30 Er bøgerne brugt til den sociale kommunikation eller behovstilfredsstillelse? Flest giver udtryk for, at den er brugt til at snakke for at snakke om aktiviteter og oplevelser Initiativ til snak oplevelser-sat følelse på hvem jeg er, hvad jeg laver, har lavet, gerne vil lave (personlighedsdannende) fortælle om man kan lide oplevelsen eller ej, skabe fælles opmærksomhed påkalde sig opmærksomhed brugt til at afvise Opfylde behov og i valgsituationer (i særlig grad i begyndelsen) Der er en lille tendens til at lærere og andre fagpersoner har arbejdet med bogen som et undervisningsmiddel til at lære sprog. (valg i spisesituationer) 30 Den har givet mulighed for, at tale om andet, end det der er lige i rummet.

31 Hvordan er kommunikationsbogen brugt+ statements Kommunikationsbogen er brugt meget forskelligt og i meget varieret grad, afhængig af hvem der er rollemodel, miljøet (tid, ressourcer, holdning) og barnet. Både i familien, aflastningen, børnehaven og skolen gives der udtryk for, at det er meget afgørende, hvem der er på arbejde og hvem der ved hvordan, den skal bruges. Det er lettere for nogen end andre. Det er svært at bruge kommunikationsbogen, når man forstår sit barn, det kræver som en forældre skriver; Vi voksne skal huske at bruge den, en udfordring. I en del hjem har den gjort en afgørende forskel, idet barnet har kunnet fortælle om sine oplevelser også uden for hjemmet. Erkendelse hos flere forældre af, at man tror, man forstår sit barn, indtil barnet siger noget selv! 31

32 Kategorier og kerneord der er særligt anvendt Kategorier hvor der er personligt indhold (personer, aktiviteter og til dels steder) er mest brugt Kerneord der er særligt anvendt er: jeg/mig, færdig, stop, vent, igen, mere, vil, finde Ansigterne med smileys 32 Sætningerne Kan li og ikke lide

33 Kommunikationsbogen Form og opbygning Generelt : Stor at have med rundt A4 størrelsen Mange sider i aktivitetsdelen- (ikke kategoriforståelse) Andre synes det var godt, barnet selv kan se og bladre, men svært at bladre (dup) 33 Besværligt, at bladre frem og tilbage, når emner der naturligt hænger sammen er delt i kategorier (rød flap)

34 Uddrag fra mors beskrivelse- barn 5 år, kommunikationsbog niveau 3 Kommunikationsbogen bruges som en snakkebog hjemme. "Den her virker". "Den første der har fungeret". Den bruges hele tiden og tages på eget initiativ frem Hun bladrer selv og vil så gerne fortælle Især "hvad har du lavet, hvem har du været sammen med, Hvad skal der ske bliver brugt med mor 34

35 Andet barn- kommunikationsbog niveau 2 En dag var den ikke kommet med hjem fra skole, hun sagde konstant min bog, min bog, det var forfærdeligt Meget spændende har det været, at se hun kombinerer sine tegn med billeder fra kommunikationsbogen. Hun oplever, at have flere ord til rådighed, for det hun vil sige og bruger sit nye ordforråd, som her er billeder 35

36 Barn Z-kommunikationsbog med snakkekort Han henter snakkekortet til Nutella, som han ikke selv kan få fat på, for at få det Der er lege han gerne vil lege, så kommer han med snakkekortet og viser hvad han vil lege og vifter med kortet til vi forstår. Tommel op og ned er brugt meget Hjemme er bogen også blevet brugt til at forberede Z på hvad der skal ske. 36 Der er begyndende tegn på at forbinde to ord (drikke vand, spise mad

37 37

38 38

39 39

40 Hvor mange gange dagligt ca. blev kommunikationsbogen brugt? Citat: MANGE GANGE på en hverdag ca. 4-8 gange, 2-10 gange, og Hele dagen igennem. I begyndelsen brugte han den hele tiden, nu er det i bølger Der reflekteres over, at barnet ikke selv husker, at tage sin kommunikationsbog frem, og at det er nødvendigt, at den er tilgængelig altid. Der er udvalgte situationer hvor den bruges meget tit. Der ses en tendens til at den bruges mest i hjem og aflastning, mindre i børnehave og skole. 40

41 Praksis betød- nye tiltag og ændringer Dækkeservietter Temabøger udviklet i samarbejdet Skolebrugsbog udviklet på samme koncept 41

42 42 Dækkeserviet

43 Dækkeservietter: Dækkeservietten ligger altid fremme. Den bruges af alle i familien og hun placerer dækkeservietter på bordet og den er med til alle måltider. Dækkeservietter tages med i byen hos venner. Hun bestemmer hvem der skal sidde hvor og hvilken dækkeserviet der tilhører hvem. Hun bruger felter som mere, vent, kan lide og kan ikke lide, snakke med, hun er super dygtig til at skiftes til at snakke Dækkeservietterne er brugt meget i aflastningen. Felter som, hjælp mig, stop, og sætningen stop med at hjælpe mig er brug t! 43

44 44

45 Konklusion: Kommunikationsbogen-størrelse og form Kommunikationsbogen er brugt til social kommunikation (mange faktorer spiller ind) 45 Snakkekortene på Byg med ord har styrket: Symbolværdiforståelsen forståelsen for sekvenser

46 Konklusion 2 Mere undervisning i brug af kommunikationsbogen Omgivelserne er en langt større gruppe end først antaget Fælles mål 46 Det tager tid at ændre vaner, mønstre, når barnet bliver forstået med sit et sprog.

47 Konklusion 3- Hvad så? En personlig kommunikationsbog med enkeltord Flere situationsbestemte temabøger samlet i en bog Dækkeservietter og snakkekort med byg med ord, brugt rigtig meget til valg, struktur, rækkefølge og ordbilledlæsning. Generelt overskueligt at igangsætte. (sekvensstyrkende) Snakkekort i begynder fasen. (samlet i kategorier-forståelse for lag) Dækkeservietter- støtte til at barnet ikke er den eneste der snakker Kinesisk og stigmatiseres. 47

48 Lav din egen kommunikationsbog Kommunikationsbøger kan hentes gratis på Internettet De er svære at fremstille De kan kombineres, som man har lyst og tilpasses individuelt Ikke videnskabeligt et lille antal- kun tendenser Flere rollemodeller end jeg havde forestillet mig (ejerskab, mål, undervisning) (implementering) 48 Viden fra evaluering i anden cirkel!

49 Gratis- fra den 18 marts kl 14 Kommunikationsbøger på tre niveauer Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi CKV Afdeling CKV Mobilitet og IKT mark.dk/wm Hent også Vejledning til at redigere og fremstille en kommunikationsbog 49

50 Tak til de børn, deres forældre og øvrige voksne omkring barnet der har deltaget i afprøvningerne. Tak for jeres opmærksomhed 50

51 Slut Hvorfor en kommunikationsbog Understøtter talesproget - et must tidligt i børns liv (gerne små temabøger)-ikke for stor bog Individuel og tilpasset i forhold til indhold, størrelse antal sider og ord/sprog 51 Støtter forståelsen af: Begreber og kategorier- men nogle kategorier var for store i kommunikationsbøgerne At tænke sekventielt At sætninger består af små enkelt ord og at disse kan sættes sammen og give mening Ordbilleder Kan bruges i valgsituationer Ord understøttes af billeder Måske et springbræt til at læse, til skriftsprog og til brug af andre kommunikationshjælpemidler Indlæring af sprogmønstre Mulighed for at formidle noget, der ikke kun er i rummet, hvor barnet er Fastholde samtale/emne Får en stemme, sætte dagsordenen Får et redskab, til at sige andet, end det vi tror, barnet vil sige De kan bruges over alt (næsten) Hvorfor kommunikationsbøger og ikke ipad eller kommunikationsprogrammer- fordi barnet først skal have symbolværdiforståelse og kategoriforståelse. Lyd kan ikke fastholdes, det kan symboler. Dog nævner en enkelt at kommunikationsbogen ikke skal have strøm og derfor altid er tilgængelig.