Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær.

Transkript

1 RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger mere end 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af RSM International, en uafhængig kæde af selvstændige revisions- og rådgivningsfirmaer med mere end medarbejdere i 800 kontorer i mere end 100 lande. RSM plus betjener en bred vifte af mindre og mellemstore virksomheder indenfor mange forskellige brancher med revision, regnskab, rådgivning og skat. Nærmere information om RSM plus: Aktionærlån Risiko for beskatning af låntageren selv om der fortsat er tilbagebetalingspligt til selskabet iht. selskabsloven. Vi beskriver i hovedtræk i denne information de gældende regler for en person, der låner penge af et kontrolleret selskab, eller hvor selskabet stiller sikkerhed, kaution mv. på vegne af en fysisk person. Informationen her indeholder kun de skattemæssige komplikationer, og kun når personen er nærtstående, og personen derfor direkte eller indirekte kan kontrollere selskabet, jf. området for transfer pricing. Vi lægger hovedvægten på den praksis og de afklaringer af en række usikkerheder, som er samlet af SKAT i et nyt styresignal SKM RSM International: Generelle skatteregler iht. Ligningslovens 16 E og Selskabsloven De skærpede regler gælder for personer (altså ikke lån til selskaber og andre juridiske personer) og har virkning for lån og garantier, der ydes fra 14. august Sådanne aktionærfordele er skattemæssigt defineret som hævning uden tilbagebetalingspligt. En sådan transaktion er ikke et lån i skattemæssig forstand, idet lånet i stedet behandles som overførsel af værdier fra selskabet til personen. Dette udløser beskatning som løn eller udbytte. Reglen gælder i visse tilfælde også for lån til et P/S, et K/S eller et I/S, og med beskatning hos deltageren i forhold til ejerandel. Dette fremgår af den praksis, som Skatterådet har offentliggjort. Imidlertid fremgår af det bemærkninger til lovforslaget, at udlån til juridiske personer ikke er omfattet det vil vel sige, at reglerne ikke skal gælde ved udlån til P/S er, K/S er eller I/S er? Reglen gælder for en hovedaktionær, når et lån ydes til et søsterselskab, men ikke, når lånet ydes til et selskab i den samme koncernstruktur.

2 Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær. Reglerne i selskabsloven om ulovlig aktionærlån er opretholdt, herunder om sanktioner, krav om forrentning ca. 10 pct. og tilbagebetalingspligt. Dette regelsæt i selskabsloven fastslår, at der består et låneforhold med tilbagebetalingspligt. Erhvervs- og Vækstministeriet fører dette tilsyn, og et sådant låneforhold vil blive omtalt i revisors erklæring. De skattemæssige komplikationer Hævning uden tilbagebetalingspligt udløser beskatning som løn eller udbytte. Reglerne om indeholdelse af A-skat eller udbytteskat, indbetaling og afregning deraf samt for angivelse/indberetning til eindkomst og af udbytte gælder derfor fortsat og uændret. I alle skattemæssige relationer vil det - såvel for selskabet som for aktionæren - blive lagt til grund, at der ikke foreligger et låneforhold. Låntager/aktionær vil ikke kunne fratrække sine eventuelle renteudgifter på lånet, jf. selskabslovens krav om forrentning, og eventuel renteindtægt derfra vil blive beskattet hos selskabet, ikke som rente, men som et tilskud. Tilbagebetaling af et lån, der er omfattet af reglerne, ophæver ikke beskatningen af beløbet som hævning uden tilbagebetalingspligt. Dette svarer ifølge SKAT til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved en tilbagebetaling af løn eller udbytte. Det långivende selskab beskattes ikke af tilbagebetalingen af lånet. En sådan tilbagebetaling er pligtmæssig og nødvendig, når selskabslovens regelsæt inddrages, med mindre selskabets krav derom er ophørt, fx via en beslutning om aflønning og/eller om udlodning af udbytte. Samlet set er der tale om et meget kompliceret regelsæt, og SKAT har på det seneste præciseret, at håndteringen ifølge skattereglerne ofte kan føre til konsekvenser, som når selskabsloven inddrages kan føre til asymmetri og beskatning, selv om der faktisk præsteres tilbagebetaling.

3 SKATs præciseringer i styresignalet, vores udvalgte fokuspunkter 1. Egentlige lån, hvad forstås derved? Alle lån fra selskaber, der har som hoved- eller biformål at foretage udlån og finansiering er omfattet af reglerne, idet der ikke er tale om sædvanlig forretningsmæssige dispositioner, fx via løbende samhandel. Hvis der er tale om en enkeltstående handel, fx med en ejendom ved et salg til hovedaktionær og udstedelse af et sælgerpantebrev, kan der blive tale om kreditgivning i et atypisk omfang, og beskatning kan opstå. Ved et salg af selskabets ejendom til hovedaktionæren og udskydelse af betalingen fra aftalens indgåelse til overtagelsesdagen opstår der ikke et låneforhold, da købesummen efter sædvane mv. først skal betales på overtagelsesdagen. Saldo i selskabets favør ifølge en refusionsopgørelse er kredit, som er ydet som et led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, hvis betaling sker inden for den tidsramme, der er sædvanlig for området. En ansat hovedaktionærs lån til køb af private varer ydes ikke som led i en disposition, som lånet knytter sig til, og lånet er derfor skattepligtigt. 2. Brug af firmakreditkort SKATs oprindelige udspil er blødt op. Betalinger via firmakreditkort til småindkøb i forbindelse med forretningsrejser kan under visse betingelser anses for lån, der er ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition og dermed fritaget for de skærpede regler. Hvis en ansat hovedaktionær under en forretningsrejse har betalt visse private udgifter med selskabets kreditkort, og efterfølgende foretager en sædvanlig rejseafregning med samtidig udligning af private indkøb mv., kan beskatning måske undgås. Der vil være tale om en konkret vurdering, og deri kan indgå håndteringen af udlæg for ansatte uden aktionærindflydelse. 3. Hævninger ved hovedaktionærens brug af en mellemregningskonto Hvis de løbende pengestrømme ifølge selskabets opdaterede bogføring viser, at hovedaktionæren på et tidspunkt har hævet mere end sit tilgodehavende hos selskabet, er den derved opståede midlertidige gæld omfattet af regelsæt, og der udløses beskatning.

4 Det samme gælder, hvis hovedaktionæren hæver i et andet selskab kontrolleret selskab, fx i driftsselskabet, når tilgodehavendet rent faktisk er registreret i den løbende bogføring hos dets moderselskab. 4. Betydningen af et lån = hævning uden tilbagebetalingspligt Det skattepligtige beløb, fx kr , fra selskabets betaling af en privat regning beskattes som løn eller udbytte. Der er som udgangspunkt tale om A-indkomst. Selskabet skal indbetale AM-bidrag og kildeskat, alternativt udbytteskat, og oplyse om forholdet til SKAT. Indbetalingen er reelt et udtryk for et udlæg for hovedaktionæren, og der opstår et regreskrav. Dette er som udgangspunkt ikke et nyt skattepligtigt lån. Hvis den ansatte hovedaktionær ikke indbetaler kildeskatten til selskabet inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for det indkomstår, hvor aktionærlånet blev udbetalt, må kildeskatten dog anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån. Selskabet kan opnå fradrag som en lønudgift i den måned, hvor det beløb, der skal beskattes, er udbetalt. SKAT har om tidspunkt og fremgangsmåde for forsinket indeholdelse og indberetning oplistet 3 situationer: a. Selskabets indberetning og indbetaling sker inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for indkomståret, hvor aktionærlånet er udbetalt. Selskabets selvangivelse bliver korrigeret med lønfradraget forud for indberetningen til SKAT. Når det gælder A-skat er forskudssystemet ikke indrettet til at anvende historiske trækprocenter, hvorfor trækprocenten for indberetningsåret skal anvendes i stedet. Der skal indsendes en efterangivelse til eindkomst og anvendes den indkomstperiode, hvori lånets udbetaling kan placeres, idet hovedaktionæren skal beskattes via årsopgørelsen for dette år. Ved selskabets betaling af kildeskatter inden udløbet af SKATs påkrav på 14 dage påløber der ikke renter.

5 b. Lånets opståen afdækkes eller bliver oplyst til SKAT senere men dog senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udbetalingen. Der anvendes samme forretningsgange mv., som under a. c. Lånets opståen afdækkes eller bliver oplyst til SKAT senere end 30. juni i det andet kalenderår efter udbetalingen. Selskabet skal ikke indeholde kildeskat af aktionærlånet og ikke indberette som indkomst. Beskatningen af aktionærlånet som løn eller udbytte vil alene blive gennemført som en personlig beskatning af aktionæren. Forrentning vil ske efter kildeskattelovens regler for procenttillæg til restskat og renter af restskat. Ad b og c selskabet kan få lønfradrag ved en genoptagelse af skatteansættelsen for det indkomstår, hvor aktionærlånet er udbetalt. Selskabslovens regelsæt og Erhvervsstyrelsens fortolkning Konsekvenserne kan blive forskellige afhængig især af, om forholdet er bragt på plads senest på balancedagen, og hvis dette er sket, men hovedaktionæren mangler at afregne kildeskatten til udligning af selskabets udlæg, eller ikke er bragt på plads på balancedagen, og der ikke er en aftale, der tilkender aktionæren ekstra løn svarende til det ulovlige lån Vores informationer belyser ikke disse omstændigheder nærmere, da der primært er tale om selskabsretlige og ikke skatteretlige problemstillinger. Konkret rådgivning og assistance i øvrigt Der er tale om en dynamisk fortolkning, og såvel Erhvervsstyrelsen som SKAT forvalter hver sit regelgrundlag. Den løbende administration afvikles uden at der er lagt op til korrespondance, symmetri eller lignende. Reglerne i selskabsloven blev vedtaget i 2009, og ved vedtagelsen af Ligningslovens 16 E med virkning fra 14. august 2012 blev det lagt til grund, at der kan opstå asymmetri, og at virkningerne af reglerne er forskellige.

6 Kontakt din daglige revisor, eller kontakt Skatteafdelingen hos os. Skatteafdelingen, december 2014 RSM plus P/S statsautoriserede revisorer Jørgen Tind Larsen Senior tax manager Tlf Mobil Disclaimer: Der tages forbehold for fejl og mangler i vort notat, og notatet bør ikke lægges til grund for dispositioner uden forudgående rådgivning. Vi påtager os intet ansvar for tab eller handlinger baseret på indholdet ligesom RSM plus ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl eller mangler.