To svinegiganter slår sig sammen
|
|
- Vibeke Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NYHEDSBREV September 2013 Samarbejde med henblik på fusion LandboNord Svinerådgivning og Svinerådgivning Vest bliver til Svinerådgivning Danmark Turné - informationsmøde og influenza vaccine 8. oktober 2013 Tilmelding senest den 3. oktober eller tlf.: Kom til Informationsmøde om fusionen og bliv vaccineret mod influenza. Influenza smitter fra mennesker til grise. Derfor kan risikoen for smitte med influenza til besætningen reduceres ved at få vaccineret dig selv og dine medarbejdere. Læs mere om svineinfluenza i dette nyhedsbrev. Turnéplan: LandboNord - Erhvervsparken Brønderslev Lemvigegnens landboforening - Industrivej Lemvig Vestjysk Landboforening - Herningvej Ringkøbing Hedens og Fjorden - Birk Centerpark Herning Jysk Landbrugsrådgivning - Majsmarken Billund Program 45 min. 45 min. Information om samarbejdet med henblik på fusion v. folkevalgt svineproduktionsudvalgsmedlem Svineinfluenza hos mennesker og svin!? v. Henrik Bech Pedersen, Merial Bliv vaccineret kr. pr vaccine (Normalpris 185 kr. pr. vaccine) Spørgsmål om fusionen til ledende konsulent Jan Rodenberg Gratis at deltage i mødet Der serveres kaffe under mødet og sandwich til frokost i Lemvig og Ringkøbing. Svinerådgivning Danmark Birk Centerpark Herning Tlf.: Fax: svin@srvest.dk Erhvervsparken Brønderslev Tlf.: Fax: mail@landbonord.dk
2 Side 2 NYHEDSBREV To svinegiganter slår sig sammen Ledende konsulent Jan Rodenberg, Svinerådgivning Danmark Svinerådgivning Vest og LandboNord Svinerådgivning bliver til Svinerådgivning Danmark. Den 12/ begynder et samarbejde med henblik på fusion pr. 1/ mellem svinerådgivningerne i Herning og Brønderslev. Samarbejdet kaldes Svinerådgivning Danmark. Formål med samarbejdet. Formålet er at lave en mere kompetent og fremtidssikret forretning. Ved at differentiere sig fra de øvrige spillere på markedet på antallet af ansatte og kompetencer har vi mulighed for at lave en forretning, der er mere effektiv og mere dybdegående, end det ellers vil være tilfældet. Organisationen bliver også stor nok til at stå alene både i henhold til samarbejdet over til VSP, men også i forhold til opkvalificering, oplæring og efteruddannelse af egne medarbejdere. På sigt opnår vi altså en mere uafhængig og lokal forankret rådgivning, der vil have til formål at få vores kunder til at tjene flere penge end øvrige producenter. Vi samler to svinerådgivninger, der komplementerer hinanden godt, så vi hver især kan yde endnu bedre rådgivning til vore kunder, end vi kan i dag. Arbejdet hen imod og opbygning efter fusionen. I perioden frem mod fusionen arbejdes der på at ensrette kundemapper, kontormiljø, ITsystemer, rådgivningsprodukter og økonomisystemet mellem de to rådgivningskontorer. For at ensrette og få tinge- ne kørt sammen tilstræbes det, at Jan Rodenberg vil være i Brønderslev 1-2 dage pr. uge. Generelt er det ikke hensigten, at der skal være meget trafik af ansatte mellem husene, der ligger 160 km fra hinanden, ligesom det ikke er intentionen at samle rådgivningen under et tag. Indtil fusionen holder de to svineproduktionsudvalg, suppleret af direktøren i LandboNord og én af direktørerne i Landboforeningerne MidtVest, fællesmøder og fungerer som et samlet udvalg. Vision Med Svinerådgivning Danmark vil vi Skabe merværdi og konkurrencekraft for vores kunder Drive og udvikle Danmarks førende svinerådgivning Konkrette mål og succeskriterier Der er opstillet nogle konkrette mål, der ønskes opfyldt inden I 2012 lå kun én producent i Svinerådgivning Danmarks ejerkreds over 35 grise pr. årsso som gennemsnit. Følger vi avlsudviklingen vil dette tal være øget til 15 i Det er målet, at mindst 50 kunder fravænner over 35 grise pr. årsso som gennemsnit i I 2012 lå 25 slagtesvineproducenter i Svinerådgivning Danmarks ejerkreds under 2,6 FEsv/kg tilvækst. Foderudnyttelsen har ikke forbedret sig i en årrække på trods af bedre genetik. Det er målet, at mindst 50 kunder kommer under dette mål som gennemsnit i Rådgivningerne yder i dag rådgivning til 75 svineproducenter, der køber svinerådgivning for over ,- pr. år. Det er målet, at dette tal fordobles, da længere rådgivningsforløb giver mere værdi for både landmand og rådgiver.
3 September 2013 Side 3 Svineinfluenza.. Hos mennesker og svin!? Af Henrik Bech Pedersen og Preben Mortensen, Merial Hvad er det, og hvem smitter hvem? Svineinfluenza, som vi hører om den i medierne, er ikke en svineinfluenza, men en menneske-influenza. Den hedder pandemisk influenza A/H1N1 (2009), forkortet ph1n1 (2009). Dette virus er beslægtet med Den spanske Syge: ph1n1 (1918), som smittede til grise og blev fundet her i Smitten fra mennesker til grise med Den spanske Syge blev den første SvineInfluenza- Virus kaldet SIV ch1n1. Virus fra mennesker tilpassede sig hurtigt et liv blandt grise og kunne så smitte fra gris til gris. I Norge, hvor man aldrig havde haft influenza hos svin, fik man store problemer i 2009 med ph1n1 (2009) i svinebesætninger. Det viste sig i ALLE tilfælde at være mennesker med influenza, der havde været inde i besætningerne og smitte grisene. Det modsatte, at grise smitter tilbage til mennesker, er ALDRIG sket. ph1n1 kan smitte fra en gris til en anden gris i besætningen, men ikke fra en besætning til en anden uden direkte kontakt. I dag har vi tre forskellige SIV samt ph1n1 (2009) i dansk svineproduktion. Influenza cirkulerer oftere i svinebesætninger end blandt mennesker. Det skyldes, at der fødes MANGE flere grise pr so og orne pr år, end der fødes børn pr voksen. Således kommer der hele tiden nye ubeskyttede grise til, der kan smittes. Hvorfor er influenza farlig? Normale sæsoninfluenzaer hos mennesker og dyr er farlige for svage og belastede individer samt især helt ubeskyttede, oftest unge individer. Meget alvorlige, voldsomme udbrud af influenza i en svinebesætning eller blandt mennesker sker, når en immunitetsmæssigt ukendt eller nydannet influenzatype rammer. Smitten opformeres i vanvittigt høje antal og raser igennem lynhurtigt og voldsomt, da der overhovedet ingen modstandskraft er til stede. Det tager timer fra en influenza har smittet, til der er sygdom og ny smitteudskillelse! Jo større smitte desto alvorligere sygdom og større ny smitteudskillelse! Det eneste der kan hæmme smitten er immunitet i kroppen fra tidligere smitte eller vaccination mod akkurat denne influenzatype. Hvad er influenzasygdom? Influenzavirus kan angribe og opformeres i overfladecellerne i luftvejene fra øjensækkene og næsehule helt ned til bunden af lungerne. Mange forsvarsceller kaldes til for at udskille stoffer, der dræber de angrebne celler, så virus ikke kan formere sig og udskilles. Jo større smitte, jo flere forsvarsceller og dermed flere stoffer udskilt og jo flere celler dræbt. Stofferne fremkalder, ud over skaderne på øvre luftveje og lunger, en masse reaktioner i kroppen: Høj feber typisk 41.5, appetitmangel, kropssmerter, sløvhed, aborter, nedsat modstandskraft og i yderste konsekvens død. Det sidste oftest samtidigt med omfattende lungeskader. Hos svin især søer og pattegrise ses hyppigere og hyppigere en form, hvor en influenza etablerer sig kronisk i en besætning. Der ses nysen, tåreflåd, utrivelighed, immunsvækkelse og øget dødelighed. Smitten overføres med udåndingsluft og spyt hos grise og med hænderne hos mennesker. Tiltag der begrænser smitte og sygdom Svin Vaccination mod svinets 3 influenzatyper (SIV) Personer Bør være regelmæssigt vaccineret mod sæson influenza, herunder ph1n1 (2009) Er man syg med influenza symptomer, bør man IKKE komme i svinebesætninger I perioder med influenzaepidemi blandt mennesker bør man desinficere hænder efter hånd-vask, inden man går ind i svinebesætninger.
4 Side 4 NYHEDSBREV Trivsel hos medarbejdere er der penge i det? Af Ledelsesrådgiver Merete Lehmann Andersen, Svinerådgivning Danmark Trivsel er meget svært at gøre op i penge. Der er dog ingen tvivl om, at glade og motiverede medarbejdere er en fornøjelse for enhver arbejdsgiver. Men hvad er det egentlig værd i kroner? Flere undersøgelser har vist, at de mest tilfredse medarbejdere også er dem, som i størst udstrækning præsterer økonomiske resultater over gennemsnittet. Dårlig trivsel koster penge på bundlinjen. Det tydeligste tegn på dårlig trivsel er, når det ender med en sygemelding. Alt efter hvilken sektor man arbejder i, så er folk i gennemsnit syge 8-13 dage om året, og det koster samfundet 37 milliarder kroner i udgifter til løn under sygdom. Knap hver tredje sygedag kan tilskrives dårlig trivsel på arbejdspladsen. Der er ingen tvivl om, at det altid koster noget på den enkelte arbejdsplads, når medarbejderne er syge. Én ting er, at der mangler et sæt hænder, og at det øger arbejdspresset på de tilbageværende medarbejdere, men manglen på en medarbejder vil uvægerligt også gå ud over produktiviteten. Grisene bliver ikke passet af dem, der plejer at passe dem, og dermed vil de oftest heller ikke blive passet på den måde, de plejer at blive passet på, og det vil altid gå ud over produktiviteten på den ene eller anden måde. Sygefraværet kan aldrig blive nul procent, men det kan sænkes, hvis der gøres en målrettet indsats for at forbedre trivslen. Indflydelse på eget arbejde er ifølge et Ph.d. studie den faktor, der har størst betydning for sygefraværet. Hvis medarbejdere har en høj grad af indflydelse, betyder det ofte også, at man har fleksibilitet og en god ledelse, som er helt afgørende for trivslen. Erfaringer fra svineproduktion. I projektet Team SoLiv har der været fokus på, hvordan trivsel blandt medarbejderne påvirker trivslen hos søer og dermed sodødelighed og produktionsresultater. Projektet har vist, at kombinationen af HR rådgivning og faglig rådgivning i besætningen gør det nemmere at opnå de ønskede resultater. At reducere sodødeligheden (eller andre produktionsmål) kræver motivation, klare mål og vedholdenhed. Ved at lave en målrettet indsats på ledelsen i besætningen vil man kunne måle effekten på følgende områder: Mindre udskiftning af personale Færre sygedage Færre fejl i produktionen Bedre resultater Ved at fokusere på trivslen hos medarbejderne vil man kunne forbedre alle disse om- råder og derved vil der uden tvivl komme et positivt aftryk af dette på bundlinjen. Færre fejl i produktionen pga. god ledelse og styr på dagligdagen kan sagtens forbedre resultatet med f.eks. 1 gris pr. årsso, og i en besætning med 1000 søer har man så allerede forbedret resultatet med omkring , og det er da ikke så ringe endda... Så spring ud i det.det betaler sig! Medarbejderstatus Den 19. september kommer Marianne Christensen tilbage fra barsel. Hun kommer til at varetage opgaver med coaching, rådgivning på staldgangen og lave E- kontrol. Vi ser frem til at få Marianne tilbage i svinerådgivningen.
5 September 2013 Side 5 Kvalitetssikring af hjemmeblanderanlæg og E-kontrol Af foderkonsulent Jens Korneliussen, Svinerådgivning Danmark Der er på landsplan lavet en række hjælperedskaber til kvalitetssikring af hjemmeblanding i form af hjemmeblander- og vådfodermanagement. Når det udvides med tilsvarende kvalitetssikring af produktionskontroller, har man mulighed for at se effekten af selv små ændring i fodring og andre tiltag. Man kan hermed væsentligt mere kvalificeret afgøre, om en ændring virker eller ikke virker. Det er præcis det, der skal til for stille og roligt at bevæge sig ind i superligaen for svineproducenter. Læs mere om emnet i nyeste nummer af fagmagasinet SVIN. Når myndighederne banker på døren Af Agronom Annette Lykke Voergaard, Svinerådgivning Danmark...kan det være godt at kende sine rettigheder på forhånd. Her gives et kort overblik. Bisidder. Du har altid ret til at kontakte din rådgiver fra Svinerådgivning Vest, også ved et uanmeldt kontrolbesøg. Ønsker du at denne rådgiver skal deltage i et kontrolbesøg, har du til enhver tid ret til at få besøget udsat i en rimelig tidsperiode, så det er muligt for den pågældende rådgiver at nå frem. Anmeldt kontrolbesøg. Et anmeldt kontrolbesøg skal være varslet min. 14 dage inden besøget. Her skal det begrundes, hvorfor der ønskes et besøg, og hvad formålet med besøget måtte være. Du har altid mulighed for at protestere mod et besøg, hvis du ikke mener, at dette har sin relevans. Myndighederne har dog mulighed for at fastholde ønske om kontrolbesøg. Et kontrolbesøg skal altid udføres, så det er til mindst mulig gene for dig og dine daglige gøremål. Besøget må ikke vække unødig opsigt hos hverken naboer eller andre forbipasserende. Hvis kontrollanterne ønsker at medtage materiale fra stalden, skal dette som udgangspunkt være kopier af det originale. Ofte vil kontrollanten tage billeder af den aktuelle situation på kontroldagen. Er dette tilfældet, så hav et kamera klar, så du kan tage de samme billeder. Det er ikke altid, man har ret til at få udleveret billedmateriale efterfølgende. Uanmeldt kontrolbesøg. Et uanmeldt besøg er altid sidste udvej. Det vil sige, at det der skal kontrolleres, ikke er muligt at gøre ved et anmeldt besøg. Dette kunne fx være ved overtrædelse af dyreværnsloven, eller hvis der er mistanke om, at der bliver manipuleret med tingene ved et anmeldt kontrolbesøg. Også ved det uanmeldte besøg, skal de pågældende myndigheder kunne fremlægge en skriftlig redegørelse for, hvad der er formålet med besøget. Hvis myndighederne anser dig for at have gjort noget strafbart, er de forpligtet til at oplyse dig herom, og at det er op til dig, hvorvidt du ønsker at deltage i sagens opklaring. Et uanmeldt besøg skal ligesom ved et anmeldt besøg udføres, så det er til mindst mulig gene for dig og din dagligdag og ikke vække unødig opsigt. Husk igen kopier af bilag og at tage de samme billeder som kontrollanten. KO-konsulent Er du i tvivl, om du har orden i tingene i forhold til både dansk og EUlovgivning, kan du få gennemgået din besætning af en KOkonsulent. Ring ind til kontoret på og forhør dig om mulighederne.
6 Side 6 NYHEDSBREV Udskiftning af avlsdyr Af Mette Holst Tygesen, Svinerådgivning Danmark I mange besætninger er der alt for lidt fokus på hvilke dyr, der bliver sat ud og hvilke dyr, der får lov at fortsætte i besætningen. Det er rigtig ærgerligt, fordi det i sidste ende handler om kvaliteten af avlsdyrene og dermed også har indflydelse på produktionsresultaterne. Udvælg kriterier for udskiftning. Prøv at diskutere i besætningen, hvilke kriterier I har til de søer, der skal have et kuld mere i netop jeres besætning. Man kan f.eks. fokusere på antal brugbare patter, ben, klove, sygdomshistorie, faringsproblemer, huld og generel sundhed. Er der et generelt problem i besætningen, så sæt det øverst på listen og undgå at gå på kompromis med lige netop dette i besætningen. Mere end én om beslutningen. Det kan være en fordel at være 2 til at diskutere hvilke dyr, der skal udskiftes. På den måde giver det en større sikkerhed for, at udskiftningen ikke bliver tilfældig. Overvej følgende for alle dyrene: 1. Er det en so, der kan klare en hel drægtighedsperiode uden at skulle i aflastningseller sygesti? 2. Er det en so, som man ønsker at se i farestalden igen? (er den god til at passe grise?) 3. Er det en so, som den, der passer løbeafdeling, ønsker at se i løbeafdelingen? Langsigtet strategi. Det kan variere fra hold til hold, hvor mange søer der skal udskiftes. Prøv at gøre det til en vane at Tilsynsbesøg fra kommunen, -er din bedrift klar til fremvisning? Af Miljøkonsulent Heidi Birch Wentzlau, Svinerådgivning Danmark lave et overblik over antal udskiftningsklare søer 1 uge efter faring. Kan man allerede på dette tidspunkt se, at der bliver mange søer, der skal udskiftes, har man muligheden for at få ekstra polte skubbet frem i systemet, så de er klar til løbning, når holdet skal fravænnes. Det kan eventuelt styres ved brug af Altresyn til poltene. Det er vigtigt, at man sikrer, at løbeholdene bliver fyldt op, så farestalden også bliver fyldt hele tiden. Kommer man bagefter med udskiftningen, skal man måske samtidig have revurderet sin polterekruttering, så man sikrer, at man kan holde kvalitetsniveauet på søerne i besætningen. Med vedtagelsen af d e n n y e Tilsynsbekendtgørelse skal alle landbrug risikovurderes og kategoriseres efter et nyt scoresystem. Systemet risikovurderer og vægter forskellige parametre, der har afgørende betydning for sandsynligheden og konsekvensen af en potentiel forurening fra din ejendom. Dårlig score flere tilsynsbesøg! Den ene af de 5 parametre, der tæller ganske kraftigt i din score, er Regelefterlevelse! Det betyder for dig, at der er god grund til at stramme lidt op på rutinerne omkring dokumentationskrav til logbøger, vilkår til driften og det gode landmandskab i hverdagens gøremål. Tilsynsmedarbejderne i flere af kommunerne har meddelt os, at der desværre stadig er alt for mange, der ikke er rigtig godt forberedt på deres besøg. Det er pokkers ærgerligt at få en dårlig score på dette punkt - for det er så nemt at gøre noget ved inden besøget. Har du en Miljøgodkendelse til din bedrift, er der punkt for punkt skrevet op, hvad der forventes af dig - find den frem, læs den godt igennem og find den dokumentation frem, der er stillet krav om! Har du IKKE en nyere miljøgodkendelse, kan der være behov for at grave lidt i arkiverne og finde tilbage til det godkendelsesgrundlag, der er for din produktion. Her får du som hovedregel god hjælp af kommunen - idet der af tilsynsbrevet vil fremgå en liste over de punkter, man ønsker at gennemgå ved besøget. Er du en af de mange, som har fået varslet et besøg i efteråret, er der altså god grund til at bruge tid på forberedelse. Ring til os - vi vil gerne hjælpe dig med at få overblik over, hvad der forlanges af din bedrift. Lad os sammen forbedre din score :-)
7 September 2013 Side 7 Forbedre økonomien med idealprotein - spar op til 4 kr./smågris Af foderkonsulent Rikke Lassen Jensen, Svinerådgivning Danmark Hvad er idealprotein? Det er et protein, hvor balancen mellem aminosyrer netop svarer til grisens behov. Det sikre en bedre udnyttelse af protein i foderet. Hvis grise har god udnyttelse af protein i foder, reduceres foderforbruget, og samtidig mindskes udledningen af kvælstof til naturen. Der er to foderbetinget måder, hvorpå udnyttelsen af protein kan øges: Vælg proteinråvarer med høj fordøjelighed Tilsæt frie aminosyrer, så man opnår idealprotein Illustreret ved hjælp af figuren, så gælder det om at sikre, at pindene er lige høje. I dette tilfælde er der en underforsyning med methionin. Methionin bliver dermed først begrænsende aminosyre som forårsager, at de andre aminosyrer ikke udnyttes fuldt ud. Var der brugt penge på at tilsætte ekstra syntetisk aminosyrer fx lysin, ville det i dette tilfælde være spildt. Til svinefoder kan der tilsættes ren lysin, methionin, treonin, tryptofan og valin i form af syntetisk fremstillet aminosyrer. Det er derfor relativt nemt at tilsætte disse aminosyrer efter normsættet. Det er en større udfordring at få de resterende til at passe, da det stiller krav til råvarevalg. Forskellige proteinkilder bidrager mere eller mindre med de forskellige aminosyrer. Smågrisefoder. Der hvor der oftest opstår problemer, er når smågrisefoder skal leve op til normen for leucin. Leucin kan ikke tilsættes syntetisk, og normen skal derfor opfyldes gennem det naturlige indhold, der er i de råvarer, der indgår i blandingen. Oftest løses problemet ved at fjerne indholdet af st. ford. leucin fra listen over næringsstoffer på optimeringen. Det ændrer dog ikke på, at leucin kommer i underskud, som dermed forårsager, at de resterende aminosyrer, der er tilsat efter norm, ikke bliver udnyttet fuldt ud. Blandingen bliver derfor dyrere, end den kunne have været. I praksis er det normalt at finde 5 øre/fe i mellem og slutblanding blot ved tilpasning af aminosyrerne. Omregnet pr. gris bliver det til 4 kr. Derfor! Sørg for at st. fordøjelighed af alle essentielle aminosyrer fremgår både af optimeringen til hjemmeblandere og på indlægssedlen til færdigfoder, så det kan kontrolleres, at alle aminosyrer lever op til den fastlagte profil for idealprotein. Hvis ikke den er afstemt, er der to måder at justere ind på: Forøg indholdet af st. fordøjeligt råprotein til et niveau, hvor grisenes maver kan holde til det Nedjuster indholdet af de tilsatte aminosyrer, så profilen er afpasset efter den først begrænsende aminosyre. Det er muligt, at niveauet bliver lavt, men det kan ikke betale sig at gå på kompromis Er du i tvivl om dine blandinger er optimeret efter idealprotein, så kontakt fodergruppen ved Svinerådgivning Danmark tlf.: Årsmøde og kongres den oktober I år med temaet mere for mindre. Husk at få lavet en tilmelding inden den 8. oktober til både dig selv og dine medarbejdere (medarbejdere kan komme med til nedsat pris). I år er der mulighed for at høre om det nye DB-tjek ved Ledende konsulent Jan Rodenberg. Indlægget holdes begge dage. Som noget nyt kan man i år komme i eksperimentariet, hvor man kan få ny viden ved at mærke, lugte, se, prøve, høre og spørge ind til de emner, der er udstillet.
8 Salg af DanAvl Besætning Aktuel sundhedsstatus Udbud af salgsdyr Tlf. / fax / mob. /mail / website Arvadgaard Rød SPF+myc +Ap12+DK YL-polte Tlf Mob Bording Rød SPF+myc LY-polte Tlf Mob frede.c@jensen.mail.dk Fugdal Rød SPF+myc LY-polte Tlf Fax fugdal@fugdal.dk Grydholt Rød SPF LY-polte Tlf Mob nlynggaard@jubii.dk Dybvad Blå SPF+myc +Ap2+Ap12+DK YL-polte Tlf Mob stald@dybvad-agro.dk Avlscenter Rød SPF LY-polte/orner Tlf Mob Kauergaard LL-polte/orner rask@kauergaard.dk Kollund Rød SPF LY Tlf Fax avlkoll@post12.tele.dk Kvartborg ApS Rød SPF+myc +Ap6+Ap12 LY-polte Tlf kvartborg@mail.dk Løvlund Rød SPF+myc+Ap2 LY-polte Tlf Fax Løvlund Nord Rød SPF+myc LY-polte lovlund1@gmail.com lovlundnord@gmail.com Marslund Rød SPF+myc LL-/LY-polte Tlf Mob marslund@marslund.dk Munkbro Rød SPF LL,DD,YL-polte/gylte DD, LL orner Tlf Fax munkbro@munkbro.dk Nyborg Rød SPF LY-polte Tlf Mob nyborg@mvbfiber.dk Nørredal Rød SPF YL-polte Tlf Mob noerredal@noerredal.dk Overgaard Multi-Site Rød SPF LY-polte Mob Mob gris@overgaardmul site.dk Trøllundgård 1998 ApS Rød SPFmyc +Ap6+Ap12 LY-polte Tlf Mob opformering@trollundgaard.dk Vesterlund Rød SPF+myc +Ap6 LY-/YL-polte/gylte Tlf Mob vesterlund@dlgtele.dk Østerbjergegård ApS Øster Hallundbæk Rød SPF+myc LY-/YL-polte Tlf Mob bjergegaard@pc.dk Rød SPF LY-polte Tlf Mob breinholt@post12.tele.dk Direkte salg kontakt den enkelte besætning, der matcher din besætnings sundhedsstatus og forhør nærmere vedrørende salgs- og leveringsbetingelser. Skal din avlsbesætning med på listen så kontakt Svinerådgivning Danmark på tlf
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
Læs mereNår målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
Læs mereDB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark
DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs mere- så den kan passe 15 grise
Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende
Læs mereHandleplaner og opfølgning - vejen til fokus
Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag
Læs mereFODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Læs mereNye normer til drægtige, polte og løbeafdeling
Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Ny og gammel norm, drægtige Gram pr. FEso % af lysin Norm Gammel Ny Gammel Ny Ford. protein 90 90 Ford. lysin
Læs mereNye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP
Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereHøj kvalitet og lav pris - er det muligt?
TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs merePCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet
PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder
Læs mereMaksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019
Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019 Niels Morten Sloth, HusdyrInnovation, SEGES Vi kan udnytte protein i smågrisefoder bedre, end vi
Læs mereUdskiftning af avlsdyr. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /
Udskiftning af avlsdyr Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241881 / 21282218 mht@landbonord.dk Økonomi ved konsekvent udskiftning efter bestemt kuldnummer DB pr. årsso, ved aldersudskiftningsstrategi Alle
Læs mereDyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme
Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering
Læs mereSucces med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013
Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling
Læs mereKONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform
Læs mereDyrevelfærd i Svinesektoren
viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mereHjemmeblander-management
Hjemmeblander-management af Svineproducent Esben Skøtt & Rådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 23. oktober 2012, Kongres for Svineproducenter, Herning Overblik Hvad er hjemmeblander-management?
Læs mereVærd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat
Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,
Læs mereSVINENYT. Indhold: Gratis fyraftensmøde -> Fagligt Nyt til smågriseproducenter! Ny rådgiver. Produktionsomkostning
SVINENYT Oktober 2017 Indhold: Ny rådgiver Produktionsomkostning Er der ædepladser nok i smågrisestierne? Nu vi er ved smågrisene Besøg af medarbejdere i de hvide biler? Beskyt grisene mod influenza Norske
Læs mereDM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017
DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017 DELTAGERE Bygholm Landbrugsskole Jakob Nielsen Anna Rose Compton Dalum Landbrugsskole Christian Klevin Koefoed Nataliia Kharchenko
Læs mereSEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN
HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Peter Jacobsen, Landbonord Landbonord D. 16. nov. 2016 At reducere det samlede
Læs mere32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh
32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift
Læs mereSmågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen
Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen Svinekongres 2017 Peter Juul Sørensen, svineproducent, Kolind Ida Friis Overgaard, svinefagdyrlæge, LVK Baggrund EMA /EU har vedtaget forbud for
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereViden, værdi og samspil
Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs merePræsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES
Præsentation af nyt normsæt Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Hvad sker der? Ny struktur i normsæt nemmere at læse og bruge Aminosyrer og makromineraler i samme tabel Nye aminosyrenormer
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs mereVÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereSoen længe leve - det betaler sig
Soen længe leve - det betaler sig Svinekongres 2012 Tove Goldbeck Jensen, Ledelsesrådgiver, Gefion Ida Friis Overgaard, Svinefagdyrlæge, LVK Thomas Olesen, Soholder, i/s Pilegård Foto: Landbrug & Fødevarer
Læs merePROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0
PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter
Læs mereBliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK
Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye
Læs mereKorrekt fodring af polte
Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs merehyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32
hyo NOVEMBER 2008 l o g i s k Til fremtidens svineproducent Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 Lungesygdomme
Læs mereFagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO
Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og
Læs mereØkonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner
Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste
Læs mereOmløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK
Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03
Læs mereHar sparringspartner i svinestalden
Har sparringspartner i svinestalden Henrik Aarø-Hansen skaber bedre resultater hos Lars Bertram, Ø. Snogbæk, og Hans Peter Bertram i Felsted. Når Juriy Nayuls og Vita Lastevych arbejder i stalden hos svineproducent
Læs merePATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
Læs mereAnvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs merePATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent
PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,
Læs mereFå styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Få styr på influenza Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Indhold Hvad er influenza Overvågning af influenza i Danmark Hvordan kommer influenza ind i
Læs mereFind en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter
Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,
Læs mereInfluenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S
Influenza hos svin Preben Mortensen Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Det vil jeg tale om Svineinfluenza & svineinfluenza Hvordan ser influenza
Læs mereFodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring
Læs mereSvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013
SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013 Noteringen Noteringen for slagtesvin er faldet 40 øre. Søer og orner er faldet 80 øre/kg. Smågrise falder 16 kr. i beregnet notering i kommende
Læs mereBeretning til årsmøde 30. januar Merete Lehmann Andersen
Beretning til årsmøde 30. januar 2015 Ved Chefkonsulent Ved Chefkonsulent Merete Lehmann Andersen Beretning Den økonomiske k situation ti Produktionsresultater DB-tjek Hold fokus MRSA Medierne LandboNord
Læs mereStil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
Læs mereMÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem
Læs mereFODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart
FODRING AF SUPERSOEN Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart INDHOLD Foderkurver til diegivende søer Fodring og efterfølgende reproduktion
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:
Læs mereDET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Læs mereLuftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet
Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer
Læs merePCV2 i slagtesvinebesætninger
PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mereOPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN
OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN Chefforsker Niels Morten Sloth, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 NYT AMINOSYREFORSØG MED
Læs merePraktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!
Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give
Læs mereINVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST
INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia, 30. marts 2017 INDHOLD Fodring af drægtige søer Overgangsfodring Protein- og aminosyrenorm til
Læs mereINVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST
INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia, 30. marts 2017 INDHOLD Fodring af drægtige søer Overgangsfodring Protein- og aminosyrenorm til
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereAnvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt
Læs mereHvad kan sobesætningerne på klippeøen?
Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?
Læs mereIMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereBAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs mereOmkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?
Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit
Læs mereErdedanskesøerblevetforstore?
Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereSlagtesvinekursus 21. Februar 2013
Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereDANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER
DanAvl Gennem mere end 100 år har danske eksperter og svine producenter arbejdet på at forbedre og udbrede den danske svinegenetik. Det er det arbejde, der fortsætter. DanAvl hjælper svineproducenter over
Læs mereEN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS
EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS GØR DIN ARBEJDSPLADS STÆRKERE Medarbejderne er den vigtigste ressource, og med en god pensionsordning gør du din arbejdsplads stærkere. Du øger
Læs mereSVINENYT. NYE mail-adresser og tlf. nr. på vores kontorer i Kolding og Vojens. Vær opmærksom på, at vi har fået nye mailadresser. nedlægges.
SVINENYT April 2017 Indhold Nye mail-adresser mv. SvineRådgivningen på Facebook Nyheder på SMS Anmeldeordning Kernestyring Hitlister Foderrecept NYE mail-adresser og tlf. nr. på vores kontorer i Kolding
Læs mereGod trivsel på arbejdet giver bedre resultater
God trivsel på arbejdet giver bedre resultater Ved at kombinere den svinefaglige indsats med HR-rådgivning og personaleledelse, lykkedes det at reducere sodødeligheden med 2,9 % i de seks Team SoLiv besætninger.
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN
Læs mereFodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion
Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske
Læs mereGENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE. Bjarne Nielsen Hotel Legoland
GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE Bjarne Nielsen 29-04-2015 Hotel Legoland BØGILDGÅRD 2... BØGILDGÅRD 3... BØGILDGÅRD 4... FODEREFFEKTIVITET PR. SEKTION MED DUROC PÅ BØGILDGÅRD, 2014 5... NY FODERNORM
Læs mereSpædgrisediarre når medicinen ikke virker
Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009
Læs mereFodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning
Fodring i farestalden til debat Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning Dagens gæster: Svinerådgiver Jens Korneliussen, SvineRådgivningen Seniorrådgiver Jens Svendgaard,
Læs mereUdnyt dine data og boost soholdet
Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereFra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø
Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø Dagsorden Miljøet Pengene Hvordan Hvordan Hvordan Miljøet Spar 10 procent af foderet kan blive den nye dille Normerne
Læs mereFOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN
FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering
Læs mereMINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt
26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30
Læs mereVærd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
Læs mereER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion
ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion LvK årsmøde Horsens 2018 Indhold Svineinfluenza virus
Læs mere