DanNet Fra ordbog til et leksikalsk-semantisk WordNet for dansk

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DanNet Fra ordbog til et leksikalsk-semantisk WordNet for dansk"

Transkript

1 DanNet Fra ordbog til et leksikalsk-semantisk WordNet for dansk Bolette Sandford Pedersen og Jørg Asmussen Kladde-version til LEDA-Nyt, oktober WordNet leksikalsk-semantiske ordnet for alverdens sprog Tilstedeværelsen af leksikalsk-semantiske ordnet, såkaldte WordNets (Fellbaum 1998, Vossen 1999), er en af de forudsætninger der skal til for at sætte en computer i stand til indholdsbaseret håndtering af sprogligt materiale. Fordelene ved fx at kunne finde tekster med et bestemt indhold snarere end tekster der indeholder en bestemt ordform er åbenlyse, og det samfundsmæssige potentiale for applikationer der kan udnytte dette til forskellige former for informationsnavigering, er uvurderligt, ikke mindst når det gælder brugen af dem på internettet. Derfor undrer det næppe hvor omsiggribende arbejdet med WordNets er på verdensplan. Af Global WordNet Associations hjemmeside fremgår det at der for tiden enten findes eller udarbejdes WordNets for omkring 40 sprog. Dansk er et af dem, idet det daværende Statens Humanistiske Forskningsråd (nu Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation) i 2005 bevilgede midler til etableringen af et WordNet for dansk, DanNet, der nu er på vej. Det danske WordNet-projekt er et samarbejdsprojekt mellem Center for Sprogteknologi, Københavns Universitet (CST) og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL). Hvert af disse to miljøer har for nylig afsluttet et omfattende leksikalsk projekt, hvis resultater nu tilsammen udgør et væsentligt udgangspunkt for udviklingen af det danske WordNet: Den Danske Ordbog (DDO 2005) udgør en omfattende resurse der på baggrund af korpusundersøgelser beskriver ords betydninger, primært ved hjælp af definitioner og brugseksempler (Lorentzen 2004). CST har deltaget i det internationale projekt SIMPLE (Semantic Information for Multifunctional, Plurilingual Lexica, jf. Lenci et al. 2000), hvor ontologiske modeller for formel betydningsbeskrivelse er blevet afprøvet og konsolideret på et bredt ordmateriale; en afprøvning på begreber i dansk er udført i den danske del af projektet, SIMPLE-DK (Pedersen and Paggio 2004). Erfaringerne fra disse to projekter i henholdsvis det leksikografiske og det sprogteknologiske miljø har givet optimale muligheder for at udarbejde et WordNet for dansk. 1

2 2 Hvad er et WordNet? Et WordNet er en samling af begreber eller betydninger (fx apparat der modtager tv-signaler og omsætter dem til bevægelige billeder på en skærm ) med tilknyttede leksikaliserede udtryk (fx fjernsyn, tv, tossekasse). En sådan helhed bestående af et begreb og dets leksikaliserede udtryk betegnes et synonymsæt eller kort synset. Disse synsets udgør ordnettets byggestene. De enkelte synsets forbindes med hinanden ved at definere de semantiske relationer der hersker mellem dem, fx over- og underbegreber (fx kop tekop ), del-helhed (fx hank kop ) og funktionsrelationer (fx beholder indeholde ). Gennem disse relationer etableres således en eksplicit leksikalsksemantisk beskrivelse i form af et semantisk net. 3 Den Danske Ordbog hovedkilden til DanNet Den Danske Ordbog udgør i praksis hovedkilden til DanNet. Da DDO har en nøje beskrevet og XML-opmærket mikrostruktur og blev redigeret i semantiske og for funktionsordenes vedkommende i ordklassebestemte felter, kan man gå ud fra at den er forholdsvis konsistent i sin opbygning og derfor lader sig udnytte datamatisk. Tanken om ligefrem at kunne omsætte ordbogen til et WordNet ved tryk på en knap er ganske besnærende, og nogle overvejelser om hvor langt man muligvis kan komme i den retning, gives i afsnit 6. I figur 1 vises DDO-artikelstrukturen af sememet med betydningen apparat fra artiklen fjernsyn. Figur 1: DDO-mikrostruktur for et semem Som det fremgår, er den semantiske beskrivelse opslittet i en række funk- 2

3 tionelle elementer. Således er der en (i dette eksempel desværre upræcis) angivelse af domænet (i elementet Sysfag): fje, som egentlig er domæneangivelsen for fjernsyn som institution, mens der i denne semantiske beskrivelse er tale om det tekniske apparat. Betydningsdefinitionen står i elementet Denbet ( denotativ betydning ) som har et underelement Genprox der angiver et leksikaliseret udtryk for det genus proximum som danner udgangspunktet for definitionen. Der er endvidere to synonymangivelser i Syn-elementet, den ene med indledende stilistisk kommentar i et tilknyttet KomOnym-element. Dette efterfølges af eksempler på statistisk påfaldende kookkurrenser i Typsam-elementerne. Og endelig gives der i en dokumentationsdel (Dok) et korpusbelæg (Citat) med tilhørende kildeoplysninger. Da et WordNets grundlæggende enheder som beskrevet er såkaldte synsets, altså grupper af leksikaliserede udtryk (typisk lemmaer) med tilknyttet fælles betydning, er det nærliggende at bruge synonymoplysningerne fra DDO-artiklerne umiddelbart til en første gruppering af leksikaliserede udtryk i synsets. Tilsvarende kan artiklernes antonym-oplysninger anvendes direkte til at etablere tilsvarende semantiske relationer mellem synsets, mens domæneoplysningen fx giver en indikation af den ontologiske type. Herudover er det dog begrænset hvad de forskellige funktionelle elementer i artiklens mikrostruktur, sådan som de kommer til udtryk via XMLopmærkningen, faktisk kan tilføre DanNet af semantiske oplysninger om pågældende semem, idet disse oplysninger primært er kodet i selve betydningsdefinitionen. Det er derfor DanNet-redaktørernes opgave at omsætte informationen indeholdt i definitionerne til oplysninger der er nødvendige i et WordNet. Først og fremmest skal DDO s hyponymistruktur omsættes til en der er gangbar i et WordNet. 4 SIMPLE-ordbasen udgangspunktet for en ontologibaseret ordbeskrivelse Mens DDO altså udgør den væsentligste basisresurse for DanNet, så udgør SIMPLE det eksperimentelle udgangspunkt for en ontologibaseret beskrivelse af det danske ordforråd. I SIMPLE-ordbasen har vi eksperimenteret med en på forhånd givet ontologisk struktur med et fast vokabular og med en kortlægning af hvilke semantiske relationer der kan og bør angives i en formel leksikografisk tilgang. Et andet element fra SIMPLE som vi har overført til DanNet, er de såkaldte templates eller skabeloner. En skabelondrevet metode går i sin enkelthed ud på at der for hver ontologiske type angives en ramme for hvilke elementer fx hvilke relationer synsettet bør indeholde. For begreber af den ontologiske type Artifact (kunstigt frembragt genstand) er det fx relevant at angive hvad en ting typisk bruges til, mens det for den ontologiske type Part er vigtigt at angive hvad noget er en del af. Ved at opstille skabeloner for typiske egenskaber for de enkelte ontologiske ty- 3

4 per oparbejdes en højere grad af konsistens imellem de forskellige synsets. Skabelonerne fungerer således som en slags redaktionsregler for udviklingen af DanNet og vil også kunne bruges som refererencepunkt for den senere anvendelse og eventuelle udvidelse af nettet. 5 Hyponymirelationerne ordnettets skelet Hyponymirelationerne, dvs. angivelsen af over- hhv. underbegreber, udgør WordNettets skelet, og i projektets første fase står udviklingen af disse relationer i fokus. Disse relationer udtrækkes semi-automatisk på baggrund af DDO s definitioner som overvejende er givet ud fra den klassiske genusdifferentia-model, hvor man først angiver det nærmeste overbegreb og dernæst de adskillende træk. Således gælder der for eksemplet fjernsyn, at apparat er genus proximum og (nogle af) de øvrige oplysninger i definitionen differentia-oplysninger (en mere detaljeret beskrivelse følger i afsnit 6). Oplysningen om nærmeste overbegreb, som er angivet i det særlige Genprox-element som ikke vises i den trykte ordbog, udnyttes med andre ord til automatisk at foreslå over- og underbegreber for DanNet-redaktørerne. Selv om en sådan opbygning letter arbejdet med at placere begrebet i en taksonomisk struktur, resterer der meget efterarbejde i form af dels at håndtere flertydighed (da nærmeste overbegreb angives som et leksikaliseret udtryk i DDO ikke med reference til en specifik betydning af dette udtryk), dels at balancere WordNettet således at den taksonomi der opbygges, bliver så konsistent og anvendelig som mulig til datamatiske formål. Udfordringen ligger bl.a. i at de anvendte overbegreber i DDO s betydningsdefinitioner ikke er taget fra et i forvejen etableret ontologisk system, men er valgt af den enkelte redaktør i overensstemmelse med nogle generelle anvisninger i redaktionsreglerne for ordbogen. Det gør fx at én redaktør har valgt lære for at udtrykke overbegrebet for informatik og bromatologi, mens en anden har valgt fag for at udtrykke overbegrebet for samfundsfag og en tredje overbegrebsudtrykket videnskab for datalogi. I disse tilfælde er det DanNetudviklernes opgave at forsøge at harmonisere nettet, og dette sker ofte ved at samle udtryk som fx fag, lære og videnskab i samme synset i de tilfælde hvor der ikke synes at være konsistente principper for at bibeholde en opdeling. Ligeledes synes det at bero på et tilfældigt valg af synonymer når gadespejl anses for at være en indretning, mens fx støttefod er en anordning. Eller spisekort beskrives som en oversigt, mens menukort anses for at være et kort. Hvis WordNettet fx skal anvendes til at gøre informationshåndtering mere fleksibel, er en sådan harmonisering vigtig. Derimod kan det være problematisk at indarbejde andre og mere finkornede hierarkier end dem der er antydet i DDO; generelt stræbes ved udarbejdelsen af DanNet blot efter at eksplicitere allerede angivet information. Håndteringen af den ontologiske struktur som det leksikalsk-semantiske 4

5 WordNet uundgåeligt vil få, betragtes således som en særlig forskningsmæssig udfordring. Særligt hyponymrelationen har en central ontologisk status, og når man udtrækker store grupper af hyponymer fra Den Danske Ordbog, begynder der at danne sig nogle interessante mønstre. Det viser sig tydeligt at hyponymirelationen dækker over forskellige undertyper af relationer, hvoraf kun nogle har en egentlig taksonomisk status. Hvor hyponymi kan defineres ud fra sætningen: X er en Y, så kan taksonomi forstås som en undertype til hyponymi med definitionen: X er en slags/type Y (Cruse 1991, 2002). Taksonomier er vellidte i ontologier bl.a. fordi nedarvningsstrukturen er nogenlunde klar; anden slags hyponymi er derimod mere kompliceret at håndtere fra et ontologisk synspunkt. I figur 2 ses tre hyponymer til træ (i plante -betydningen) udtrukket fra DDO: Figur 2: Hyponymer til træ Da vejtræ adskiller sig fra de to øvrige hyponymer ved ikke at være en slags træ, men derimod en hvilken som helst slags træ der står i vejkanten, bør den få en anden status i hierarkiet. Den opfattes i DanNet som ortogonal til den øvrige taksonomi (jf. figur 3), altså som et hyponym der angiver en anden betydningsmæssig dimension end de øvrige to hyponymer. For en dybere redegørelse af opdelingen af hyponymirelationerne på basis af Cruses klassifikation henvises til Pedersen and Sørensen Figur 3: Den ortogonale hyponymirelation Hvor taksonomi altså defineres som: X er en slags/type Y, kan ikketaksonomiske hyponymer defineres som: X er en hvilken som helst slags Y, for hvilket det gælder at Z. Både birketræer og kirsebærtræer kan altså i princippet fungere som vejtræer. I figur 4 ses hvordan denne skelnen rent praktisk udtrykkes i DanNetbasen. 5

6 Figur 4: Ortogonal og taksonomisk hyponymi i DanNet-interfacet 6 Udtræk af andre semantiske oplysninger fra ordbogsdefinitioner Hyponymirelationerne er forholdsvis nemme at udtrække semi-automatisk fra DDO-definitionerne da der til hver definition er knyttet et overbegrebsudtryk (GP-udtryk i det følgende) i det særlige Genprox -element. Herudover indeholder definitionerne dog ogsa differentia-oplysninger som det ville være fordelagtigt ogsa at kunne udtrække pa en forholdsvis automatiseret ma de for sidenhen at indarbejde dem i DanNet. I det følgende skal det derfor skitseres hvilke problemer man støder ind i hvis man ønsker ogsa at kunne omsætte andre dele af DDO s betydningsdefinitioner til semantiske oplysninger i DanNet. En detaljeret redegørelse for problemerne og en beskrivelse af deres leksikografiske implikationer kommer i Asmussen Princippet der ligger til grund for betydningsdefinitionerne i DDO er som nævnt i afsnit 5 at anføre genus proximum og differentia specifica. For valg af GP-udtrykket kunne redaktørerne støtte sig til nogle anvisninger i redaktionsreglerne, mens der for differentia-oplysningerne var meget vide rammer for, hvad der var muligt at skrive i definitionen: Der var sa ledes ingen fastlagt semantisk beskrivelsesmodel der fx foreskrev hvilke træk eller relationer der skulle beskrives for hvilke typer ord. Endvidere var hverken vokabularet 6

7 eller syntaksen for definitionerne lagt fast på forhånd. Altsammen forhold der normalt ikke er afgørende så længe en ordbogs målgruppe er mennesker, men forhold der så også gør det særdeles komplekst om ikke umuligt sidenhen at udnytte definitionerne maskinelt. En første tilnærmelse til en mulig maskinel udnyttelse af materialet kan ske ved at betragte samtlige definitioner i DDO som et korpus hvorpå der så kan udføres gængse korpusanalytiske undersøgelser der kan hjælpe til med at give et indblik i definitionernes opbygning. Dette kan illustreres på baggrund af den definition der er gengivet i figur 1. Her er GP-udtrykket apparat mens det attributive adjektiv til GP-udtrykket kasseformet og kan med infinitivkonstruktionerne modtage tv-signaler samt omsætte dem [...] er differentia-oplysninger. På baggrund af disse observationer kan der opstilles følgende struktur-hypoteser for ordbogsdefinitioner for artefakter: 1. De(t) adjektiv(er), der står foran GP-udtrykket, beskriver definiendums generelle egenskaber, her dets udseende eller fremtoning. 2. Infinitivkonstruktioner efter som/der kan beskriver definiendums teliske rolle (formål eller funktion). Hypoteserne kan omformuleres til nogle forespørgsler til definitionskorpusset. Beder man således om samtlige definitioner med GP-udtrykket apparat som har præcist ét ord foran sig (et formodet attributivt adjektiv), fås følgende eksempler: elektronisk, kasseformet, lille, mekanisk, mindre, optisk ikke mange i betragtning af at der i DDO er 209 definitioner med GP-udtrykket apparat. Så den struktur som hypotese 1 postulerer, anvendes åbenbart kun lidt i DDO selvom der principielt ikke er noget der taler imod en mere konsekvent brug af den. Mere interessant er resultatet af hypotese 2 omsat til en korpusforespørgsel: Figur 5 viser et udsnit af den resulterende konkordans sammen med lemmaet der knytter sig til hver enkelt definition. Ved hjælp af det strukturelle mønster som er udtrykt i hypotese 2, lader det til at være muligt at isolere oplysninger om telisk rolle i DDOdefinitionerne. Imidlertid fanger man desværre ikke alle angivelser af telisk rolle i definitionerne på denne måde, idet angivelsen kan være indlejret i en række forskellige strukturelle mønstre som de følgende eksempler viser: GP som bruges til at VP-inf med: apparat som bruges til at spinde garn med GP til at VP-inf med: apparat til at afspille cd er med GP der kan VP-inf: apparat der kan modtage tv-signaler... GP der VP-fin: apparat der måler og viser et køretøjs hastighed GP til NP: apparat til optagelse og afspilning af lyd 7

8 Figur 5: Telisk rolle udtrykt i DDO-definitioner GP som er specielt beregnet til at VP-inf: apparat som er specielt beregnet til at optage og afspille tale Selvom man kan argumentere for at der i definitionerne kommer semantiske nuancer til udtryk og at den store udtryksvariation dermed måske kan være berettiget, kan alle disse strukturer i princippet godt vikariere for hinanden uden de helt store konsekvenser for definitionernes korrekthed. Det viser sig altså at et bestemt semantisk træk her telisk rolle kan udtrykkes på mange forskellige måder i definitionerne hvilket gør et automatisk udtræk af dem vanskelig ikke mindst fordi de selv kan komme til udtryk ved forskellige kategorielle udfyldninger: VP-inf, VP-fin, NP. Et præcist udtræk nødvendiggør derfor i princippet en syntaktisk opmærkning af definitionskorpusset. En anden, betydelig mere grovkornet måde at nærme sig differentiaudtryk fra ordbogsdefinitionerne der måske oplyser om telisk rolle, er at anvende en ren statistisk fremgangsmåde hvor man bestemmer hyppigheden af forekomster af ordformer i definitioner med fx GP-udtrykket apparat i forhold til deres hyppighed i definitionskorpusset som helhed og registrerer overhyppige ordformer ved hjælp af en statistisk test som fx log likelihood (jf. Dunning 1994). Ved at bruge en sådan fremgangsmåde (i det følgende eksempel faktisk en særanvendelse af mutual information, jf. nærmere beskrivelse i Asmussen 2007) fås for apparaternes vedkommende, blandt mange andre, følgende DS-ordformer, der muligvis indikerer telisk rolle sammen med de lemmaer der udtrykker pågældende betydning: afspille: grammofon, cd-afspiller, afspiller, sequencer, diktafon afspilning: kassettespiller, hjemmevideo, kassettebåndoptager, båndoptager måle: stroboskop, måler, timer, løgnedetektor, ekkolod 8

9 måler: gasmåler, speedometer, omdrejningstæller, benzinmåler, fotofælde måling: elmåler, trykmåler, luxmeter, spirometer, gyrometer, alkometer, newtonmeter, magnetometer, instrument, kalorimeter målinger: måleinstrument, radiosonde, satellit, fartskriver Med udgangspunkt i sådanne automatisk opstillede lister bestående af overhyppigt forekommende ordformer i definitioner med GP-udtrykket apparat med tilknyttede lemmaer kan redaktøren sættes på sporet af hvilke synsets der skal udstyres med angivelse af samme teliske rolle. Eksemplerne viser at man ganske vist kan bruge bestemte metoder fra korpuslingvistikken til at få et første indblik i ordbogsdefinitioners opbygning, men selve fortolkningen af hvilke elementer i definitionen der udtrykker hvilke semantiske træk, må overlades til redaktøren. En fuldautomatisk omsætning af ordbogsdefinitioner til et WordNet er derfor næppe mulig, dog kan visse korpusanalytiske metoder være et brugbart værktøj der kan gøre det lettere for DanNet-redaktørerne at navigere i DDO s definitioner dette kan både gavne definitionerne idet det giver en vis indsigt i hvordan de er skruet sammen (og hvordan de eventuelt kan harmoniseres), og det skulle først og fremmest gavne DanNets konsistens. Følgende korpusanalytiske metoder kan formentlig med fordel anvendes på et korpus over ordbogsdefinitioner: Ved at opstille frekvensprofiler over GP-udtryk kan lavfrekvente GPudtryk opspores og erstattes af mere generelle. Ligeledes kan der opstilles frekvensprofiler over definitionsvokabularet med henblik på at reducere eller forenkle det Frekvensundersøgelser kan også udføres på ordgrupper. Ved at sammenligne med tilsvarende resultater fra et almensprogligt referencekorpus kan signifikante syntagmatiske mønstre i ordbogsdefinitionerne afsløres Ved at bruge forskellige statistiske lighedsmål kan definitioner der strukturelt ligner hinanden, fremfindes. Dette kan gøre det lettere for redaktørerne at samle udtryk med lignende betydning i et synset En række statistiske metoder kan bruges til afsløring af bestemte trækudtryk i definitionerne KWIC-konkordanser kan i øvrigt understøtte mange af de nævnte undersøgelser. 9

10 7 Konkluderende bemærkninger DanNet forventes afsluttet i 2008 med et omfang af omkring begreber. Vi forventer at ordbasen vil blive stillet mere eller mindre frit til rådighed til forskningsformål, mens der til kommerciel anvendelse skal betales hvad der svarer til prisen for de øvrige europæiske WordNets der forhandles igennem resurseorganisationen ELRA. Man kan følge arbejdet med DanNet på Litteratur Asmussen, J. (2007). Korpuslinguistische Verfahren zur Optimierung lexikalisch-semantischer Beschreibungen. In Kallmeyer, W. and Zifonun, G., editors, Jahrbuch des Instituts für Deutsche Sprache 2006, pages Walter de Gruyter, Berlin & New York. Cruse, D. A. (1991). Lexical Semantics. Cambridge University Press, Cambridge. Cruse, D. A. (2002). Hyponymy and Its Varieties. In Green, R., Bean, C., and Myaeng, S., editors, The Semantics of Relationships: An Interdisciplinary Perspective, Information Science and Knowledge Management. Springer-Verlag. DDO ( ). Den Danske Ordbog 1 6. DSL & Gyldendal, København. Dunning, T. (1994). Accurate Methods for the Statistics of Surprise and Coincidence. Computational Linguistics, (19(1)): Fellbaum, C., editor (1998). WordNet: An Electronic Lexical Database. The MIT Press, Cambridge, MA. Lenci, A., Bel, N., Busa, F., Calzolari, N., Gola, E., Monachini, M., Ogonowski, A., Peters, I., Peters, W., Ruimy, N., Villages, M., and Zampolli, A. (2000). SIMPLE A General Framework for the Development of Multilingual Lexicons. International Journal of Lexicography, 13: Lorentzen, H. (2004). The Danish Dictionary at large: presentation, problems and perspectives. In Proceedings of the 11th EURALEX International Congress, volume 1, pages , Lorient. Euralex. Pedersen, B. S. and Paggio, P. (2004). The Danish SIMPLE Lexicon and its Application in Content-based Querying. Nordic Journal of Linguistics, 27(1): Pedersen, B. S. and Sørensen, N. H. (2006). Towards sounder taxonomies in wordnets. In Proceedings from the OntoLex Workshop in association with LREC 2006, Genova. 10

11 Vossen, P., editor (1999). EuroWordNet. A Multilingual Database with Lexical Semantic Networks. Kluwer Academic Publishers. 11

LEDA-Nyt nr. 42 Nov. 2006 Redigeret af Henrik Lorentzen, Sanni Nimb og Liisa Theilgaard

LEDA-Nyt nr. 42 Nov. 2006 Redigeret af Henrik Lorentzen, Sanni Nimb og Liisa Theilgaard L E DA LEKSIKOGRAFER I D A N M A R K LEDA-Nyt nr. 42 Nov. 2006 ISSN 0908-355 Redigeret af Henrik Lorentzen, Sanni Nimb og Liisa Theilgaard Indhold Meddelelser fra bestyrelsen s. 2 Medlemsmøde: ZooLex:

Læs mere

DanNet: udvikling og anvendelse af det danske wordnet

DanNet: udvikling og anvendelse af det danske wordnet Bolette Sandford Pedersen, SANNI NIMB OG LARS TRAP-JENSEN DanNet: udvikling og anvendelse af det danske wordnet A wordnet for Danish is under compilation as a joint project between the Centre for Language

Læs mere

DANNET ET LEKSIKALSK-SEMANTISK WORDNET FOR DANSK

DANNET ET LEKSIKALSK-SEMANTISK WORDNET FOR DANSK Peter Widell og Ulf Dalvad Berthelsen (udg.): 11. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Århus 2006 DANNET ET LEKSIKALSK-SEMANTISK WORDNET FOR DANSK Af Sanni Nimb (Center for Sprogteknologi, Københavns Universitet)

Læs mere

Sprogteknologiske ressourcer til informationssøgning

Sprogteknologiske ressourcer til informationssøgning Sprogteknologiske ressourcer til informationssøgning Af Bolette Sandford Pedersen, Patrizia Paggio og Costanza Navarretta Abstract Formålet med denne artikel er at præsentere et antal sprogteknologiske

Læs mere

ordnet.dk ordbøger og korpus på internettet

ordnet.dk ordbøger og korpus på internettet ordnet.dk ordbøger og korpus på internettet Af Henrik Lorentzen og Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Ordnet.dk er et websted der giver samtidig adgang til to ordbøger og et tekstkorpus.

Læs mere

- Hvad er det, og hvilke fordele kan opnås ved fælles løsninger?

- Hvad er det, og hvilke fordele kan opnås ved fælles løsninger? Semantik, ontologi, tesaurus mv. - Hvad er det, og hvilke fordele kan opnås ved fælles løsninger? Seniorforsker, Center for Sprogteknologi, Københavns Universitet Indhold Hvorfor er semantik relevant for

Læs mere

Sprogteknologi og formel semantik

Sprogteknologi og formel semantik Oversigt Sprogteknologi og formel semantik Bolette Sandford Pedersen Center for Sprogteknologi Københavns Universitet bolette@cst.dk Det formelle paradigme Vigtige forskningsspørgsmål inden for sprogteknologi

Læs mere

Semantiske relationer i en ny dansk begrebsordbog: genbrug på tværs af ordbøger

Semantiske relationer i en ny dansk begrebsordbog: genbrug på tværs af ordbøger LexicoNordica Titel: Forfatter: Semantiske relationer i en ny dansk begrebsordbog: genbrug på tværs af ordbøger Sanni Nimb Kilde: LexicoNordica 18, 2011, s. 135-156 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive

Læs mere

Intro til design og brug af korpora

Intro til design og brug af korpora Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-

Læs mere

Semantiske relationer og begrebssystemer

Semantiske relationer og begrebssystemer Semantiske relationer og begrebssystemer I denne opgave vil jeg beskæftige mig med semantiske relationer og begrebssystemer med udgangspunkt i en oplysende tekst fra Politikens Vinbog (se bilag). Jeg vil

Læs mere

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Jørg Asmussen Afdeling for Digitale Ordbøger og Tekstkorpora Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Program 1. Introduktion til DSL 2. Introduktion

Læs mere

Sproglige problemstillinger ved informationssøgning

Sproglige problemstillinger ved informationssøgning Sproglige problemstillinger ved informationssøgning Patrizia Paggio Center for Sprogteknologi Københavns Universitet patrizia@cst.dk Disposition Søgemaskiner i dag: nogle problemer Nogle krav til fremtidig

Læs mere

ordbøgerne og internettet

ordbøgerne og internettet IV ordbøgerne og internettet betragtninger over ordnet.dk a f c a n d. m a g., m p h i l l a r s t r a p - j e n s e n l e d e n d e r e d a k t ø r, d e t d a n s k e s p r o g - o g l i t t e r a t u

Læs mere

Bilag 2. Formidling i 2002

Bilag 2. Formidling i 2002 Bilag 2 Formidling i 2002 Publikationsliste 2002 Andreasen, T., P. A. Jensen, J. F. Nilsson, P. Paggio, B. S. Pedersen, H. E. Thomsen: OntoQuery: Ontology-based Querying of Texts, in J. Karlgren (ed.),

Læs mere

Matematik, maskiner og metadata

Matematik, maskiner og metadata MATEMATIK, MASKINER OG METADATA VEJE TIL VIDEN Matematik, maskiner og metadata af CHRISTIAN BOESGAARD DATALOG IT Development / DBC 1 Konkrete projekter med machine learning, hvor computersystemer lærer

Læs mere

Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2009

Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2009 Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2009 Version 1 Patrizia Paggio 25/1/2009 6.feb: Lektion 1. Introduktion til sprogteknologi Hvad er sprogteknologi Hvorfor er det svært at processere sprog

Læs mere

VID. VID-projektets mission. at foretage en række sprogteknologiske eksperimenter i et dynamisk trekantsmiljø: forskningsinstitution

VID. VID-projektets mission. at foretage en række sprogteknologiske eksperimenter i et dynamisk trekantsmiljø: forskningsinstitution Sprogteknologiske komponenter i ontologi og søgning Bolette Sandford Pedersen, Costanza Navarretta, Dorte Haltrup Hansen, Bart Jongejan Center for Sprogteknologi, KU VID-projektets mission at foretage

Læs mere

Prosodi i ledsætninger

Prosodi i ledsætninger Eksamensopgave 2 Dansk talesprog: Prosodi og syntaks Prosodi i ledsætninger Ruben Schachtenhaufen Indledning I denne opgave vil jeg undersøge nogle forhold vedrørende prosodi og syntaks i ledsætninger

Læs mere

En rundvisning i ordnet.dk

En rundvisning i ordnet.dk Tur En rundvisning i ordnet.dk Guide Jørg Asmussen Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Tid & Sted Fredag, 9. november 2012 Universität Flensburg Mere Denne præsentation findes under http://korpus.dsl.dk/staff/ja/pres/uniflens2012.pdf

Læs mere

Fag. Navne. Undervisere. Antal anslag. IT og Informationssøgning de bagvedliggende datalogiske og sprogteknologiske principper

Fag. Navne. Undervisere. Antal anslag. IT og Informationssøgning de bagvedliggende datalogiske og sprogteknologiske principper Fag IT og Informationssøgning de bagvedliggende datalogiske og sprogteknologiske principper Navne Andreas Søeborg Kirkedal Lars Kolind Jonas Andersen Undervisere Bolette Pedersen, Costanza Navarretta,

Læs mere

Automatisk identifikation af virksomhedens termer og nøgleord

Automatisk identifikation af virksomhedens termer og nøgleord Udkommer i Informationsspecialisten, november 2004 Viden- og dokumenthåndtering med sprogteknologi Bolette Sandford Pedersen, Costanza Navarretta, Dorte Haltrup, Bart Jongejan Center for Sprogteknologi,

Læs mere

Infographic Klasse arbejdsmiljø

Infographic Klasse arbejdsmiljø Infographic Klasse arbejdsmiljø Skitse af vores tidlige design Rapport af : 1/7 Målgruppen Målgruppen for vores infographic er generelt eleverne som der går på ZBC i Vordingborg, dog skal det ikke undlades

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST8

It-sikkerhedstekst ST8 It-sikkerhedstekst ST8 Logning til brug ved efterforskning af autoriserede brugeres anvendelser af data Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST8 Version 1 Maj 2015 Logning

Læs mere

stavning bøjning udtale oprindelse betydning brug Baggrund og omfang

stavning bøjning udtale oprindelse betydning brug Baggrund og omfang Siden november 2009 har Den Danske Ordbog været tilgængelig på nettet. Redaktionen af Sprogmuseet har i den anledning bedt mig give en omtale af ordbogen, dens omfang og anlæg generelt og mere specifikt

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Juridisk anvendelse af (Q)SAR'er i henhold til REACH

Juridisk anvendelse af (Q)SAR'er i henhold til REACH Juridisk anvendelse af (Q)SAR'er i henhold til REACH Webinar om informationskrav Den 10. december 2009 http://echa.europa.eu 1 Anvendelse af (Q)SARmodeller Anvendelse i henhold til REACH til opfyldelse

Læs mere

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Flødeboller, mælkebøtter og smørkringler - Om leksikalsk-semantiske problemstillinger i arbejdet med Ømålsordbogen Lena Wienecke Andersen Kilde: Nordiska

Læs mere

Virtuelle perspektiver for ordbogsredigering: muligheder, strategier og virkelighedens begrænsning

Virtuelle perspektiver for ordbogsredigering: muligheder, strategier og virkelighedens begrænsning Lars Trap-Jensen * 1 Virtuelle perspektiver for ordbogsredigering: muligheder, strategier og virkelighedens begrænsning The electronic medium offers improved search facilities and allows much more information

Læs mere

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Fra ordbog til wordnet - Hvordan udmøntes en traditionel ordbogsdefinition i en formaliseret wordnetbeskrivelse? Henrik Lorentzen & Sanni Nimb Kilde: Nordiska

Læs mere

DK CLARIN: METADATA FOR WP4 RESSOURCER

DK CLARIN: METADATA FOR WP4 RESSOURCER DK CLARIN: METADATA FOR WP4 RESSOURCER DK CLARIN WP 4 Version 2011 02 01 Bolette S. Pedersen, KU, bspedersen@hum.ku.dk Lene Offersgaard, KU, leneo@hum.ku.dk Nicolai H. Sørensen, DSL, nhs@dsl.dk Viggo Sørensen,

Læs mere

DiaSketching og afterminologisering hvornår er en term en term? Nordterm 2005 9. - 12. juni 2005 Reykjavik, Island

DiaSketching og afterminologisering hvornår er en term en term? Nordterm 2005 9. - 12. juni 2005 Reykjavik, Island DiaSketching og afterminologisering hvornår er en term en term? Nordterm 2005 9. - 12. juni 2005 Reykjavik, Island Jakob Halskov (jh.id@cbs.dk) Dept. of Computational Linguistics Copenhagen Business School

Læs mere

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser Møde i Selskab for Nordisk Filologi 30. oktober 2008 Jakob Halskov Projektforsker, ph.d. Dansk Sprognævn jhalskov@dsn.dk Disposition

Læs mere

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

At måle og veje korpusser et aspekt af arbejdet bag de store almensproglige korpusser for dansk

At måle og veje korpusser et aspekt af arbejdet bag de store almensproglige korpusser for dansk At måle og veje korpusser et aspekt af arbejdet bag de store almensproglige korpusser for dansk Jørg Asmussen Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Bidrag til Bente Maegaard-festskrift KLADDE-VERSION

Læs mere

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle

Læs mere

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan

Læs mere

Informationssøgning metoder og scenarier

Informationssøgning metoder og scenarier Informationssøgning metoder og scenarier Patrizia Paggio Center for Sprogteknologi Københavns Universitet patrizia@cst.dk Disposition Forskellige systemer IR, IE og QA Information Retrieval (IR) Boolean

Læs mere

Den Danske Ordbog som begrebsordbog

Den Danske Ordbog som begrebsordbog 164 NICOLAI HARTVIG SØRENSEN & LARS TRAP-JENSEN Den Danske Ordbog som begrebsordbog This article describes how wordnet information can be used to enrich semantic information in an electronic dictionary.

Læs mere

Sprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi

Sprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi Eiríkur Rögnvaldsson Sprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi Seminar om leksikografi og sprogteknologi Schæffergården 31. januar 2010 Foredragets emne Islandsk sprogteknologi omkring århundredskiftet

Læs mere

Neuroinformatik: Maskinforståelse af hjernen?

Neuroinformatik: Maskinforståelse af hjernen? Neuroinformatik: Maskinforståelse af hjernen? Finn Årup Nielsen, Neurobiologisk Forskningsenhed, Københavns Universitetshospital Rigshospitalet og Informatik og Matematisk Modellering, Danmarks Tekniske

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Afsluttende Projekt - Kom/IT

Afsluttende Projekt - Kom/IT 1 Afsluttende Projekt - Kom/IT Rasmus H. Plaep 1 Billedkilde: http://blog.snelling.com/files/2015/01/business-107.jpg Indhold... 0 Indledning... 2 Problemafgrænsning... 2 Problemformulering... 2 Teori...

Læs mere

Leksikon over ordbøger og leksika

Leksikon over ordbøger og leksika Loránd-Levente Pálfi Leksikon over ordbøger og leksika Under medvirken af Johnny Finnssøn Lindholm Frydenlund København 2011 Leksikon over ordbøger og leksika Frydenlund 2010 Udgivernes rettigheder omfatter

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

ASETA -tidlig og målrettet behandling af ukrudt. Morten Bisgaard Post Doc Aalborg Universitet bisgaard@es.aau.dk

ASETA -tidlig og målrettet behandling af ukrudt. Morten Bisgaard Post Doc Aalborg Universitet bisgaard@es.aau.dk ASETA -tidlig og målrettet behandling af ukrudt Morten Bisgaard Post Doc Aalborg Universitet bisgaard@es.aau.dk 1 Project: ASETA Adaptive Surveying and Early treatment of crops with a Team of Autonomous

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator BAAN IVc Brugervejledning til BAAN Data Navigator En udgivelse af: Baan Development B.V. P.O.Box 143 3770 AC Barneveld Holland Trykt i Holland Baan Development B.V. 1997. Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

Fra registrering til information

Fra registrering til information Dyrlægeregningens størrelse afspejler sundheden i en kvægbesætning!? Dansk Boologisk Selskabs forårsseminar 2001 Erik Jørgensen Forskergruppe for Biometri Danmarks Jordbrugsforskning mailto:erikjorgensen@agrscidk

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

ordnet.dk et nyt sprogligt opslagsværk på internettet

ordnet.dk et nyt sprogligt opslagsværk på internettet Henrik Lorentzen og Lars Trap-Jensen ordnet.dk et nyt sprogligt opslagsværk på internettet ordnet.dk a new lookup tool on the Internet. We give an account of the architecture and functionalities of a web-based

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

GRAFISK WORKFLOW REDESIGN AF HJEMMESIDE

GRAFISK WORKFLOW REDESIGN AF HJEMMESIDE GRAFISK WORKFLOW REDESIGN AF HJEMMESIDE 2 REDESIGN AF FUTURECOM BUSINESS SOLUTIONS HJEMMESIDE OPGAVEN Den gamle hjemmeside skulles redesignes da den daværende hjemmeside var forældet (indhold og udseende)

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Færøsk under dobbeltpres

Færøsk under dobbeltpres 1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2008

Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2008 Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2008 Patrizia Paggio 27/9/2007 1 Introduktion til sprogteknologi Hvad er sprogteknologi Hvorfor er det svært at processere sprog Eksempler på applikationer

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Bringe taksonomier i spil

Bringe taksonomier i spil Bringe taksonomier i spil Frans la Cour Hvem er jeg? Frans la Cour 3 år hos ensight a/s Systemdesign Projektledelse og implementering Undervisning Med udgangspunkt i Veritys værktøjer Vise nogle af de

Læs mere

Kim Pedersen og Pernille Hansen: Design til skærmen, s. 13-14 og 34-38, Forlaget Grafisk Litteratur, 1997.

Kim Pedersen og Pernille Hansen: Design til skærmen, s. 13-14 og 34-38, Forlaget Grafisk Litteratur, 1997. Design til skærmen Af Kim Pedersen og Pernille Hansen Medieudformning Første skridt i medieudformningen er udarbejdelse af et flowchart. I modsætning til fx en trykt brochure, har brugeren i en skærmbaseret

Læs mere

Danske adverbier mellem leksikon og syntaks Ph.d.-afhandling Sanni Nimb

Danske adverbier mellem leksikon og syntaks Ph.d.-afhandling Sanni Nimb Danske adverbier mellem leksikon og syntaks Ph.d.-afhandling Sanni Nimb Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab samt Center for Sprogteknologi Københavns Universitet, september 2004 Forord Denne

Læs mere

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Dette er den tredje af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Lad os begynde

Læs mere

Import af rekursivt (parent-child) hierarki i Palo

Import af rekursivt (parent-child) hierarki i Palo Import af rekursivt (parent-child) hierarki i Palo Dette dokument beskriver hvordan et simpelt rekursivt (parent-child) hierarki kan importeres ind i Palo på forskellige måder via SQL og samtidig bibeholde

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE

KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE Fra: Til: Resumé: Begrebssekretariatet Arbejdsgruppedeltagere og alle øvrige interesserede Beskrivelse af rammer og indhold i terminologiarbejde, herunder de forskellige

Læs mere

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold:

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress: Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Sprogteknologi skal gøre fremtidens søgemaskiner intelligente

Sprogteknologi skal gøre fremtidens søgemaskiner intelligente Sprogteknologi skal gøre fremtidens søgemaskiner intelligente Hvad hjælper det, at den nødvendige viden er tilgængelig på internettet, hvis vi ikke kan trække den ned på vores pc-skærme, når vi har brug

Læs mere

Arbejdsrum i ElevIntra

Arbejdsrum i ElevIntra Arbejdsrum i ElevIntra En stærk mulighed Version: Januar 2014 Indholdsfortegnelse Hvad er et arbejdsrum?...4 Dette materiale...4 De mange muligheder...5 Drejebog for kurset...6 Opret dit første arbejdsrum

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Lingvistiske specifikationer for DanNet Version 2

Lingvistiske specifikationer for DanNet Version 2 DanNet 1. juli 2011 Lingvistiske specifikationer for DanNet Version 2 Bolette S. Pedersen & Anna Braasch, Center for Sprogteknologi, Københavns Universitet, Sanni Nimb, Jørg Asmussen, Nicolai Sørensen,

Læs mere

Fra begreb til bog om Den Danske Begrebsordbog

Fra begreb til bog om Den Danske Begrebsordbog Fra begreb til bog om Den Danske Begrebsordbog Sanni Nimb Thomas Troelsgård Henrik Lorentzen Det Danske Sprog- og Litteraturselskab København 1/27 Oversigt Genren begrebsordbøger Den Danske Begrebsordbog

Læs mere

Dansk/svensk afslutningskonference 30, november 2015 Syddansk Universitet

Dansk/svensk afslutningskonference 30, november 2015 Syddansk Universitet 1 Dansk/svensk afslutningskonference 30, november 2015 Syddansk Universitet Equipped with his five senses, man explores the universe around him and calls the adventure Science. Edwin Hubble 2 Undersøgelse

Læs mere

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Leksikalsk beskrivelse af adverbiers semantik i norsk, svensk og dansk LEXADV Forfatter: Sanni Nimb, Ruth V. Fjeld, Maria Toporowska Gronostaj og Bolette Sandford

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske brugerundersøgelse i forbindelse med en eventuel etablering af selvstændig Nordisk Forskningsstatistik Notat 2003/2 Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute

Læs mere

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om... Generelle bemærkninger. Hvilken skærmopløsning? OBS

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om... Generelle bemærkninger. Hvilken skærmopløsning? OBS Generelle bemærkninger Programmet Dreamweaver har været på markedet i nogle år efterhånden. Den seneste version hedder Dreamweaver CS4, og programmet er på engelsk. Dreamweaver er en såkaldt grafisk editor,

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Tema 1. Gruppe 6 Mads Balslev & Kristian Gasberg. Vejledere Yngve Brækka Stensaker & Kristoffer Wendelboe

Tema 1. Gruppe 6 Mads Balslev & Kristian Gasberg. Vejledere Yngve Brækka Stensaker & Kristoffer Wendelboe Tema 1 Gruppe 6 Mads Balslev & Kristian Gasberg Vejledere Yngve Brækka Stensaker & Kristoffer Wendelboe Link http://des-iis.ucn.dk/mmda0914/1034387/ Database Mmda0914/1034387 Indledning Til dette projekt

Læs mere

Studerende: Ole Lund Jensen Dato: Overordnet emne: Symbolske dynamiske systemer.

Studerende: Ole Lund Jensen Dato: Overordnet emne: Symbolske dynamiske systemer. Specialekontrakt Studerende: Ole Lund Jensen Dato: 27.06.02 Vejleder: Søren Eilers Censor: Anders Jensen 1. Forventet indhold Overordnet emne: Symbolske dynamiske systemer. Hovedfokus: Kvantitativ analyse

Læs mere

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om...

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om... Generelle bemærkninger Programmet Dreamweaver har været på markedet i nogle år efterhånden. Den seneste version hedder Dreamweaver CS5, og programmet er på engelsk. Dreamweaver er en såkaldt grafisk editor,

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Kulturudvalget 2013-14 (Omtryk - 09-12-2013 - Fejl i folder) KUU Alm.del Bilag 49 Offentligt

Kulturudvalget 2013-14 (Omtryk - 09-12-2013 - Fejl i folder) KUU Alm.del Bilag 49 Offentligt Kulturudvalget 2013-14 (Omtryk - 09-12-2013 - Fejl i folder) KUU Alm.del Bilag 49 Offentligt However, the most impressive Scandinavian dictionary website at the moment is no doubt the Danish Ordnet.dk

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Begrebsforvirring. Kompetencemål: Intellektuelle kompetencer. Faglige kompetencer

Begrebsforvirring. Kompetencemål: Intellektuelle kompetencer. Faglige kompetencer Begrebsforvirring Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal uddannelser indeholde en kompetencebeskrivelse, fx jf. den danske kvalifikationsnøgle: Kompetenceprofil, herunder angivelse af, om den formidlede

Læs mere