Læseprøve Kurs mod demokrati?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læseprøve Kurs mod demokrati?"

Transkript

1 »Hvad vil kommunisterne?«skolingsseriens andet hæfte Danmarks Kommunistiske Parti og Kampen for Friheden (1938) krævede indledningsvist»at Kommunisterne studerer Spørgsmaalet: Demokrati eller Fascisme?«For at få klarhed over problemstillingen undersøgtes statens væsen generelt og den historiske baggrund for den borgerligt-demokratiske stat specielt. Med en Lenin-henvisning defineredes staten først principielt som den herskende klasses magt der står over samfundet. 292 Ikke desto mindre betegnedes den franske 1789-revolution og følgende borgerlige revolutioner som afgørende nybrud, idet staten herefter ikke mere kendetegnedes ved fuldstændig mangel på frihed befolkningerne støttede netop disse revolutioner»for at erobre Friheden «En frihed som den franske 1789-erklæring om menneskerettighederne satte ord på med kravene om lige rettigheder, tanke-, tros- og ytringsfrihed, etc. frihedsrettigheder som skolingshæftets forfattere lagde stor og positiv vægt på og betegnede som det principielle grundlag for den danske stat:»erklæringen om Menneskerettighederne indeholder Principperne for det borgerlige Demokrati, den Statsform, hvorunder vi lever i Danmark.«293 Efter at have gennemgået Danmarks faktuelle forfatningsmæssige historie og opbygning, 294 gik forfatterne videre til en diskussion af den danske statsforms fordele og mangler. Det fastsloges at den danske stat»er en demokratisk Stat«, selvom der fandtes forhold som indskrænkede og forfalskede demokratiet. For den danske stats»opbygning hviler i det store og 110

2 hele paa demokratiske Principper.«De afgørende principper var her»folkets Suverænitet«konkretiseret som»den almindelige Valgret«, samt»borgernes Lighed for Loven«og»personlig Frihed.«Og det fremhævedes at»demokratiet betegner et uhyre Fremskridt i Sammenligning med Feudalstaten«, idet de principielle menneske- og demokratiske rettigheder»i vor nuværende Stat«gav folket mulighed for at forsvare sine interesser og forbedre tilværelsen. 295 Det fremgik klart at DKP i realiteten ikke længere anså Lenins nævnte statsdefinition for fuldt dækkende for den moderne borgerligt-demokratiske stat. Denne stat kunne ikke mere reduceres til et blot og bart instrument for den herskende klasse. Folkeflertallet kunne tværtimod nu vende demokratiet og dets institutioner imod kapitalisterne. Det hed således at kapitalismen hidtil havde udnyttet demokratiet til at beherske folket, men en»ny Situation«var ved at opstå hvor befolkningen forstod at benytte den demokratiske valgret og øvrige frihedsrettigheder til at frigøre sig fra undertrykkelse og udbytning. Netop derfor forsøgte finanskapitalen i disse år»at tilintetgøre Demokratiet og erstatte det med en ny Statstype«fascismen. 296 Men fascismen kunne besejres og det eksisterende demokrati forsvares gennem arbejderklassens enhed og en bred folkefrontsalliance. Og forfatterne lovede at DKP ville sætte»hele sin Kraft ind på Demokratiets Forsvar«, samt advarede læserne (altså primært partimedlemmerne) mod kræfter der ville imødegå fascismen ved at»oprette Socialismen ad Revolutionens Vej.«En sådan ultravenstrepolitik ville alene hjælpe fascismen, da»betingelserne for Socialismens Virkeliggørelse ikke i Øjeblikket er til Stede, «297 Forsvaret for det eksisterende demokrati betød dog ikke at DKP glemte det klassiske socialistiske demokratisyn:»demokratiet kan ikke være fuldkomment, de demokratiske Friheder kan ikke 111

3 garanteres alle i fuldt Omfang«, så længe kapitalismen skævvred mulighederne for at udnytte fx pressefriheden. Den sociale ulighed hindrede»gennemførelsen af sandt Demokrati.«298 Det langsigtede socialistiske mål var derfor at demokratisere økonomien samt etablere det sande demokrati som forberedelse til kommunismen. Og skolingsseriens fjerde hæfte, Det kommunistiske Parti og Folkets Fremtid (1939), var følgelig helliget beskrivelsen af målet og vejen hertil. Efter at have erklæret DKP som arvtager til Marx og Engels teorier, samt redegjort for partiets principielle socialistiske mål (samfundsmæssig besiddelse af produktionsapparatet, planøkonomi, social lighed), skitseredes det kommunistiske endemål: det stats- og klasseløse samfund hvor enhver kunne»deltage i det offentlige Forvaltningsarbejde«. Målet var ikke at»nivellere«samfundet, kommunisterne ville ikke afskaffe»individuelle Forskelligheder, men den sociale Ulighed.«Kommunisternes ideal var nemlig»mennesket, som frit og uhæmmet udvikler sin Personlighed i et frit Samfund.«Men for at komme til dette helt frie samfund skulle Danmark igennem en socialistisk opbygningsfase hvor folket måtte»organisere sin Magt, det sande Demokrati«. Og da»det snyltende mindretal«utvivlsomt ville forsøge at gøre oprør, skulle det være»et Demokrati, som ikke er svagt, men stærkt: Proletariatets diktatur.«299 Det»sande demokrati«sattes altså lig med begrebet proletariatets diktatur (som forfatterne igen satte lig med et»folkedemokrati«300 et udtryk som således ikke først dukkede op i Østeuropa efter 1945). Og her, hvor man fjernede sig fra den konkrete danske politiske kamp og virkelighed og beskæftigede sig med fjernere tidshorisonter, dukkede de danske kommunisters fortsatte afhængighed af leninistisk dogmatik og den sovjetiske model helt op til overfladen. Det erklæredes nok at den proletariske afløser for den borgerlige stat skulle etableres ved at afskaffe alle hidtidige 112

4 »antidemokratiske Indskrænkninger«, under bibeholdelse og videreudvikling af alt»værdifuldt i den demokratiske Forfatning, f. Eks. den almindelige Valgret, «301 Alligevel kan DKP s forestillinger om den socialistiske»mellemtid«næppe overholde de tidligere i denne bog fastlagte krav til et dansk socialistisk demokrati der vil bedømmes som mindst lige så demokratisk som det afløste borgerlige såsom kravet om at borgerne gennem frie og fair valg mellem flere frit opstillede og frit konkurrerende kandidater afgør hvem der skal lovgive og regere, samt kravet om ret til dannelse af uafhængige og ligeberettigede partier. Det hed således i skolingshæftet:»proletariatets Diktatur udøves ikke af Arbejderklassen alene, men af alle de tidligere undertrykte og udbyttede Klasser under Ledelse af Arbejderklassen, som atter ledes af sit Parti, det kommunistiske Parti.«302 Det specificeredes ganske vist ikke nærmere hvorledes det kommunistiske partis ledende rolle skulle opnås og fastholdes under socialismen, hvorfor dette spørgsmål (måske ikke tilfældigt) isoleret set kunne ligge åbent for demokratiske fortolkninger. Som Frederik Borgbjerg i 1915 erklærede at Socialdemokratiet måtte»erobre magten i staten«ved at»vinde flertallet af folket«for sin socialistiske opfattelse, kunne også DKP naturligvis mene at man i partipluralistisk politisk konkurrence kunne erobre folkeflertallet og dermed magten under socialismen. 303 Og gøre det igen og igen. Men forfatternes ord om partiets ledende rolle under proletariatets diktatur fulgtes af en fremhævelse af netop Sovjetstyrets bevis på»at Proletariatets Diktatur er ensbetydende med det videste Demokrati.«Hvorefter man roste Sovjetunionens nye forfatning, og citerede fra dens 125 der øjensynligt garanterede sovjetborgerne alle borgerlige frihedsrettigheder. Men af den næstfølgende og ikke omtalte paragraf fremgik det klart at forfatningen alene levnede rum for ét politisk parti det kom- 113

5 munistiske. 304 Nu fremsatte DKP ganske vist få år senere den eksplicitte opfattelse at Sovjetunionens form for proletariatets diktatur sovjet- og etpartisystemet var opstået på grund af specifikke russiske forhold og betingelser, og at denne form ikke nødvendigvis passede til andre lande. 305 Implikationen af denne opfattelse diskuteres senere. Men her hvor vi skriver 1939 synes det alt i alt forsvarligt at konkludere at DKP s vision om et dansk proletariatets diktatur pegede frem mod at arbejderklassen, a priori repræsenteret af kommunisterne, skulle tildeles magtmæssige særrettigheder under socialismen. Altså i sidste instans et magtmonopol for kommunistpartiet (selvom kommunisterne utvivlsomt forestillede sig at befolkningsflertallet ville bifalde kommunistpartiets førende rolle, således som man mente at det forholdt sig i Sovjetunionen 306 ). Det fremgik ikke klart hvorledes selve magtovertagelsen, der ville muliggøre proletariatets diktatur, skulle foregå. Stemmesedlen som våben nævntes ikke eksplicit, revolutionen måtte dog ikke gennemføres af et»aktivt Mindretal«, men skulle»gennemføres af Folkets overvældende flertal«. Et folkeflertal der skulle vindes for sagen ved at kommunisterne opstillede de rigtige krav, og førte an i den daglige kamp»til Forsvar for Brød, Frihed og Fred.«Og selvom forfatterne historisk kritiserede specielt de tyske socialdemokraters tro på en»fredelig Vej«til socialismen, så gjorde man sig ingen synlige forestillinger om at gribe magten med vold. Efter magtovertagelsen skulle den nye statsmagt»træffe de nødvendige Foranstaltninger til Undertrykkelse«af oprørsforsøg. 307 Men i øvrigt gjordes det klart at socialismen slet ikke stod på den aktuelle dagsorden:»i den nuværende Periode paahviler der den internationale Arbejderklasse den store historiske Opgave at redde Menneskeheden fra det fascistiske Barbari og 114

6 DKP s tre rigsdagsmænd fotograferet i Folketinget 1939: Partiformand Aksel Larsen (tv.), næstformand Alfred Jensen, samt redaktør af Arbejderbladet Martin Nielsen. Få år senere var de fredløse. Aksel Larsen og Martin Nielsen endte i tysk KZ-lejr, men overlevede. Alfred Jensen undslap sine danske fangevogtere den 22. juni 1941 og forblev som den eneste af DKP s folketingsmedlemmer på fri fod under hele besættelsen. Han overtog partiformandskabet da Aksel Larsen arresteredes i november Larsen genindtrådte som partiformand i september (Arbejdermuseet og ABA) fra en ny imperialistisk Krigs Massemyrderi, iværksat af de fascistiske Staters forbryderiske Regeringer.«308 Opsummerende må det konstateres at DKP s langsigtede socialisme-visioner under folkefrontspolitikkens førkrigs-højdepunkt stadig lænede sig tungt op af Lenins version af proletariatets diktatur, således som denne version teoretisk var fremgået af Staten og Revolutionen og i praksis havde udviklet sig under den russiske revolutions og borgerkrigs betingelser. Altså et partidiktatur. Og de danske kommunister støttede åbent det sovjetiske diktaturs offentligt kendte magtudøvelse i disse år, såsom processerne mod alskens angivelige nazi-agenter og fredsfjender. Men på hjemlig grund havde DKP skudt socialismen ud i en ubestemt fremtid, en forfatningsstridig og væbnet vej hertil var ikke umiddelbart intentionen, og den førrevolutionære 115

7 politiske kamp i det endnu borgerlige samfund var sat i forgrunden. Og hér var Lenins opfattelse blevet forladt til fordel for en opfattelse der nærmede sig erkendelserne i Friedrich Engels»testamente«(jf. Del I/2): Den borgerligt-demokratiske stats institutioner og frihedsrettigheder var nu blevet anvendelige for befolkningen og værd at forsvare. Skønt handicappet af manglende økonomisk demokrati og lighed var det dog muligt for befolkningsflertallet at anvende det politiske demokrati og stemmesedlen til egen fordel. Selvom den frie kommunisme stadig skulle nås via et Lenin-inspireret»proletariatets diktatur«, havde DKP efter alt at dømme erhvervet en vis positiv forståelse for det eksisterende demokratis betydning for befolkningens (og kommunisternes egne!) politiske muligheder, relative velfærd og sikkerhed. Nu kunne man indvende at denne demokratiske nyorientering primært beroede på taktiske overvejelser, og derfor netop ikke havde reel erkendelsesmæssig betydning. For de nye toner var nok befordret af erfaringerne med fascismen, men jo arrangeret og legaliseret af Kominterns folkefrontspolitik. Og havde denne politik netop ikke taktiske begrundelser? Jo, det havde den i høj grad. Men skønt Kominterns nye generallinje også udsprang af klare taktiske og instrumentelle overvejelser, herunder hensyn til Sovjetunionens sikkerhedsinteresser, så skabte folkefrontsstrategien for europæiske kommunister ikke desto mindre et betydningsfuldt rum for friere måder at tænke på sit eget lands politiske historie og udvikling, på politisk konkurrence og samarbejde, på frihedsrettigheder, på demokrati. Og en sådan åbning kunne næppe blot fuldstændigt»glemmes«igen, men måtte sætte sig visse spor og udøve en vis indflydelse på den videre udvikling i forskellige afsnit af den internationale kommunistiske bevægelse. Interessant er her en vurdering i 1978 fra den fremtrædende italienske eurokommu- 116

8 nist Lucio Lombardo Radice, i et efterskrift til en bog af den østtyske demokratiforkæmper og dissident Robert Havemann:»Folkefrontens politiske kursændring indledte en teoretisk udvikling, nemlig befrielsen for gamle fordomme mod de såkaldte formelle friheder. Grundidéen i vore dages eurokommunisme, dvs. idéen om at socialisme og demokrati er uadskillelige, idéen om demokratiets universelle værdi, har sine rødder i trediverne, i den teoretiske forarbejdning af massernes erfaring med den fascistiske afskaffelse af de formelle friheder. Det var denne erfaring, der tvang de røde arbejdermasser og de kommunistiske partier til en ny holdning over for det klassiske demokrati og efterhånden førte dem frem til den indsigt, at den revolutionære socialistiske arbejderbevægelse ikke skal afskaffe demokratiet, men arve det og videreudvikle det til socialisme.«309 DKP tilsluttede sig ikke 1970 ernes eurokommunisme. Men jeg vil senere se på spørgsmålet om en mulig sammenhæng imellem partikampen fra 1956, som endte med dannelsen af det»eurokommunistiske«sf, og DKP s demokratiforestillinger i befrielsesårene. Sidstnævnte forestillinger havde i hvert fald hentet legitimitet og byggesten fra folkefrontstiden. Da Aksel Larsen således på et CK-møde i september 1948 tilsluttede sig den nye koldkrigstænkning og i en stærkt Sovjetortodoks tale lagde afstand til kommunisternes linje siden befrielsen, protesterede Mogens Fog: DKP burde fastholde»1938-linjen«. 310 DKP s demokratiforestillinger i befrielsesårene behandles i næste del. Her og nu skal det afslutningsvist noteres at»demokrati«i de sidste år før 2. Verdenskrig var blevet det centrale po- 117

9 litiske plusord for DKP. Det var ikke mere alene et ideelt begreb der først ville få reelt indhold under socialisme og kommunisme. Den vist nok ikke helt ualmindelige opfattelse at først med og på grund af 2. Verdenskrig erklærede DKP sig som aktuel forsvarer af det eksisterende danske demokrati, er derfor ikke dækkende. Fra i 1932 at have afvist det borgerlige demokrati som et humbugdemokrati, belærte partiet i de sidste førkrigsår sine medlemmer om at dette ufuldkomne demokrati dog var et uhyre fremskridt, og at kommunisternes nationale og antifascistiske opgave i den aktuelle historiske periode var at forsvare den danske demokratiske stat. Med 2. Verdenskrig skulle denne proklamerede intention blive sat på prøve. 118

10 Noter til uddraget Læseprøve Kurs mod demokrati? 274 Larsen1 s Hele henvendelsen, betitlet Læg Danmarks skæbne i folkets hænder, er optrykt i Larsen1 s Nørlund1 s. 3 (talen optryktes i AB d. 26. og der refereres her til ABA s elektroniske reprint af dette optryk). 276 Ibid. s. 3f., Ibid. s Referencer til senere DKP-henvisninger til og citater fra talen fås i Kjeldsen s. 491, note Det kan her bemærkes at båndene mellem DKP og Komintern i øvrigt synes at blive en smule løsere efter 1937, ifølge Jacobsen1 s Notatet findes i Komintern-arkivet her citeret fra Jacobsen1 s (Komintern-arkivet = det fra Komintern-arkiverne i Moskva mikrofilmede materiale som findes på ABA). Om DKP s forhandlinger med EKKI se Jacobsen1 s. 228f. 281 Talen ses i Larsen2. Citaterne ibid. s. 6, 8. Kursivering som i den trykte tale. 282 Ibid. s. 24. At»den organisatoriske Enhed i Arbejderbevægelsen«betød et»enhedsparti«erklæredes direkte i skolingspjecen Det kommunistiske Parti og Folkets Fremtid (1939) s. 16 (Hæfte4 s. 16). 283 Larsen2 s Ibid. s Kursivering som i den trykte tale. 285 Ibid. s. 12f. Kursivering som i den trykte tale. 286 Ibid. s. 13. Kursivering som i den trykte tale. 287 Ibid. s. 12f. 288 Ibid. s Se Sovjetunionens Forfatning 1936, s. 9 2, s Omtalte Stalin-bemærkninger ses ibid. s Larsen2 s. 18 (kursivering som i den trykte tale). Om DKP s støtte til fx Moskva-processen marts 1938 mod bl.a. Bukharin og Rykov, se Jacobsen1 s. 220f., Fra til steg medlemstallet i DKP fra ca til ca Ifølge Lange s. 79f. 292 Hæfte2 s. 3f. (det citerede s. 3). 327

11 Noter til uddraget Læseprøve Kurs mod demokrati? 293 Ibid. s. 5f. 294 Ibid. s Ibid. s. 9f. Fremhævet skrift i citat er originalens. 296 Ibid. s. 12f. 297 Ibid. s. 18f., 10, Ibid. s. 10f. (originalens fremh.). 299 Se Hæfte4 s. 1-10, citaterne s. 5f., 9f. (originalens fremh.). 300 Ibid. s. 10, samt se også s Ibid. s Ibid. s Borgbjergs ord stammer fra en tale i foråret 1915, optrykt i Social-Demokraten Her citeret fra Bryld2 s Hæfte4 s. 11. Samt se Sovjetunionens Forfatning 1936 s. 33f. 125, s Se fx skolingspjecen Vor Politik (1944) s Se afsnittet Troens betydning i Del I/ Hæfte4 s. 12, 11, Ibid. s Vurderingen fra Lombardo Radice ses i Havemann s Jacobsen1 s. 418f. (CK-mødet i september 1948 vender vi tilbage til i Del III/11 Kold krig og retræte). 311 Se f.eks. Kir./Tro. s. 7; Rybner s ; Jensen3 s. 502, Kir3 s , , 187, 192. Om DKP s betydning for»augustoprøret«se Kir1 s. 223ff, Kir2 s. 63ff., 490. Vedr. den kommunistiske sabotagevirksomhed i BOPA, se Kjeldbæk. 312 For en kritisk behandling af denne tradition, se Halvorsen Anførte citater: Laustsen1 s. 46, s. 10, s Laustsen2. Se også Laustsen1, fx s Se Laustsen3, fx s. 5-7, 51, 65, 232f. Jeg refererer både her og senere til originalafhandlingen, som er tilgængelig via Syddansk Universitetsbibliotek. I efteråret 2007 udkom afhandlingen også som bog hvis indhold naturligvis svarer til originalafhandlingens. I bogen kan dog observeres visse småredigeringer som blot yderligere 328

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

11. Kold krig og retræte

11. Kold krig og retræte 11. Kold krig og retræte DKP havde altså bestræbt sig på at fremhæve de betydningsfulde forskelle i Danmarks og Sovjetunionens forudsætninger for demokratiudvikling. Ikke desto mindre lå der naturligvis

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati? DEL III DKP OG DEMOKRATIET. 1939-1947. 8. I alliance med nazismen 1939-1941?

Læseprøve Kurs mod demokrati? DEL III DKP OG DEMOKRATIET. 1939-1947. 8. I alliance med nazismen 1939-1941? DEL III DKP OG DEMOKRATIET. 1939-1947 8. I alliance med nazismen 1939-1941? At DKP spillede en meget aktiv og central rolle i den illegale nationale befrielseskamp mod den tyske besættelsesmagt, er der

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

1/5. Demokratisk. Var kommunisterne gode demokrater i de første befrielsesår? Ung historiker går mod strømmen. Ud ad vinduet

1/5. Demokratisk. Var kommunisterne gode demokrater i de første befrielsesår? Ung historiker går mod strømmen. Ud ad vinduet 1/5 Fredag den 09. februar 2007 BØGER (Her downloaded fra www.weekendavisen.dk) Demokratisk. Var kommunisterne gode demokrater i de første befrielsesår? Ung historiker går mod strømmen. Ud ad vinduet Af

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Arbejderhistorie, nr 23, 1984, pp

Arbejderhistorie, nr 23, 1984, pp Arbejderhistorie, nr 23, 1984, pp. 83-87 Ralf Pittelkow: Karl Marx og ytringsfriheden. Omkring Rheinische Zeitung 1842-43, Skriftrække fra Institut for Litteraturvidenskab (SIL), bd. 10, i kommission hos

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Dokumenter. Vedtægter for Fjerde Internationale

Dokumenter. Vedtægter for Fjerde Internationale Dokumenter Vedtægter for Fjerde Internationale Vedtaget på Fjerde Internationales 15. verdenskongres februar 2003 Indledning 1. Fjerde Internationale - en international organisation som arbejder for den

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati? Anvendte henvisningsforkortelser i kantet parentes. ABA = Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv

Læseprøve Kurs mod demokrati? Anvendte henvisningsforkortelser i kantet parentes. ABA = Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Læseprøve Kurs mod demokrati? Kilder og litteratur Anvendte henvisningsforkortelser i kantet parentes. ABA = Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Utrykte kilder ABA Arkivnr. 921 Danmarks Kommunistiske

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv Danmarks Røde Hjælp - / Kominterns arkiv Mediernes store interesse for Kurt Jacobsens Aksel Larsen-biografi og Ole Sohns bog om Arne Munch Petersens skæbne skyldes uden tvivl den fortsatte interesse for

Læs mere

I løbet af små ti år ændrede kommunisternes

I løbet af små ti år ændrede kommunisternes 49 VORT PARTI ER ET DANSK PARTI Danmarks Kommunistiske Parti og det nationale 1936-1952 1 Af Jesper Jørgensen Under den kolde krig opfattede de danske kommunister sig ikke som udanske, fordi de samarbejdede

Læs mere

Mogens Fog 245. Ning de Coninck-Smith

Mogens Fog 245. Ning de Coninck-Smith Mogens Fog 245 på mange måder var en pioner i sin tid. Som oprørsk spejderfører i sine unge dage, som progressiv (læse)pædagog, som modstandskvinde, social demokrat og MF for Danmarks Kommunistiske Parti.

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Benny Jacobsen Ove Outzen. Liv i Danmark 2. Columbus. Samfundsfag på B-niveau

Benny Jacobsen Ove Outzen. Liv i Danmark 2. Columbus. Samfundsfag på B-niveau Benny Jacobsen Ove Outzen Liv i Danmark 2 Samfundsfag på B-niveau Columbus Indhold Kapitel 1 Fra politikerstyre til markedsdemokrati 5 Fra enevælde til demokrati 6 Det organiserede demokrati 10 Fire-partisystemet

Læs mere

Forord. Søren Hein Rasmussen og Niels Kayser Nielsen

Forord. Søren Hein Rasmussen og Niels Kayser Nielsen Søren Hein Rasmussen og Niels Kayser Nielsen Forord Ikke så snart var freden brudt ud i 1945, før der i Danmark og andre lande begyndte en voldsom debat om demokratiet. Det skete samtidig med, at retsopgøret

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Sovjetunionen under den kolde krig

Sovjetunionen under den kolde krig Sovjetunionen under den kolde krig De store linier Sovjetunionen var en overgangsfase fra feudalisme/kapitalisme til kommunisme. I overgangsfasen var styreformensocialisme med et proletariatets diktatur.

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal have kendskab til : Kildekritik 33-34 Hvordan man forholde sig kildekritisk til tekster mm Fra

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 1

ULVE, FÅR OG VOGTERE 1 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 1 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UN,V - ZENTRALBIBLIOTHF«f FWTQ TSB!8L!0THEK -. kiel Gyldendal Indhold Forord 13 Om afkiassificering og afklassificeret kildemateriale

Læs mere

Demokrati og folketing

Demokrati og folketing A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven 2008/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. april 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

33 Kasser AF: NAVN: ~:, ALFRED ARKIVNR.: 21 COMPACTNR.: 25 A. m.m. 1888-1958 PERIODE: AFLEVERING: Afleveret af Icruses enke efter

33 Kasser AF: NAVN: ~:, ALFRED ARKIVNR.: 21 COMPACTNR.: 25 A. m.m. 1888-1958 PERIODE: AFLEVERING: Afleveret af Icruses enke efter AF: Henning Grelle og Lene Fredriksen 1977 NAVN: ~:, ALFRED F~rfatter, ;J;'edaktør m.m. 1888-1958 ARKIVNR.: 21 COMPACTNR.: 25 A PERIODE: 1905-1950 t erne OMFANG: 33 Kasser AFLEVERING: Afleveret af Icruses

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Men hvem skulle da lede denne stat? Det skulle principielt proletariatet. Eller mere præcist: Proletariatet selv rummede en»avantgarde«der kunne»lede og organisere nyordningen og være lærer, leder, fører

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Dansk referat af statsminister Krags samtaler i Moskva med ministerpræsident Khrusjtjov den 20. og 21. februar 1964. 1 Uddrag

Dansk referat af statsminister Krags samtaler i Moskva med ministerpræsident Khrusjtjov den 20. og 21. februar 1964. 1 Uddrag 1 Dansk referat af statsminister Krags samtaler i Moskva med ministerpræsident Khrusjtjov den 20. og 21. februar 1964. 1 Uddrag Den 20. februar 1964 Dette møde var i programmet sat af som en visit, men

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

Nyt principprogram for Enhedslisten?

Nyt principprogram for Enhedslisten? En artikel fra KRITISK DEBAT Nyt principprogram for Enhedslisten? Skrevet af: Finn Sørensen Offentliggjort: 15. april 2012 En vigtig diskussion på Enhedslistens årsmøde i Store Bededagsferien bliver, om

Læs mere

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners

Læs mere

35 Sammenfatning og perspektiver

35 Sammenfatning og perspektiver DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Menneskets værdighed skal respekteres. Derfor værner vi om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder.

Menneskets værdighed skal respekteres. Derfor værner vi om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder. Tillid til mennesket - tro på fremtiden Socialdemokratiets idégrundlag er den demokratiske socialisme. Vort mål er at frigøre mennesket, sikre dets tryghed og give det mulighed for frit at bestemme sit

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 26.1.2016 ARBEJDSDOKUMENT om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende

Læs mere

KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD

KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD GENERELLE OVERVEJELSER De ideologiske hovedlinier er grundlæggende for samfundsfag, og de bør derfor efter min opfattelse gennemgås omhyggeligt og tidligt i undervisningsforløbet.

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Økonomi og demokrati I artiklen»folkets vilje landets lov«? fra 1998 analyserede historikeren Michael Kjeldsen DKP s demokratiforestillinger for tiden efter den tyske kapitulation i 1945, ud fra de forestillinger

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

6.0 Konklusion...61 7.0 Litteraturliste...63

6.0 Konklusion...61 7.0 Litteraturliste...63 Abstract This project investigates how the Danish Communist Party (DKP) defined and related themselves to the concepts of nation and internationalism from 1945 1949. The historical context is that of a

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Århus Seminar 2010: Spor 1, Workshop 3 Helene Helboe Pedersen DAGSORDEN 1. Hvorfor er emnet spændende? 2. Hvorfor kan partiinterne

Læs mere

Hvem er Nielsen? Morten Møller. En fortælling om kommunisten og modstandslederen Børge Houmann GYLDENDAL

Hvem er Nielsen? Morten Møller. En fortælling om kommunisten og modstandslederen Børge Houmann GYLDENDAL Morten Møller Hvem er Nielsen? En fortælling om kommunisten og modstandslederen Børge Houmann GYLDENDAL Kapslen Hvis man skulle pege på en mand, der efter min mening mest alsidigt har betydet noget for

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Tilbage i SSSR. St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter

Tilbage i SSSR. St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter Tilbage i SSSR St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter DAG 1.. Ankomst i St. Petersborg. Transfer til hotel. Check-in. DAG 2.. Morgenmad på hotellet. På denne dag vi vil gerne invitere dig til byrundtur.

Læs mere

Demokratiske og politiske ideologier O M

Demokratiske og politiske ideologier O M Demokratiske og politiske ideologier T D A O M K E R I Indhold Holdnings- og argumentationsøvelse om samfundets indretning. Materialet udgør en række udsagn om, hvordan samfundet bedst indrettes, som eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2015-16 Institution Nordvestsjællands HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Historie

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE

FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE Vedtaget og offentliggjort den 10. december 1948 af De forenede Nationers Generalforsamling INDLEDNING Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Det registrerede partnerskab

Det registrerede partnerskab Det registrerede partnerskab Det registrerede partnerskab (1989) En rigtig firserklassiker. Da den kom frem, var den nyskabende, og den er siden blevet genindspillet i mange andre lande. Den havde en lang

Læs mere

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5 Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,

Læs mere