Læseprøve Kurs mod demokrati?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læseprøve Kurs mod demokrati?"

Transkript

1 »Hvad vil kommunisterne?«skolingsseriens andet hæfte Danmarks Kommunistiske Parti og Kampen for Friheden (1938) krævede indledningsvist»at Kommunisterne studerer Spørgsmaalet: Demokrati eller Fascisme?«For at få klarhed over problemstillingen undersøgtes statens væsen generelt og den historiske baggrund for den borgerligt-demokratiske stat specielt. Med en Lenin-henvisning defineredes staten først principielt som den herskende klasses magt der står over samfundet. 292 Ikke desto mindre betegnedes den franske 1789-revolution og følgende borgerlige revolutioner som afgørende nybrud, idet staten herefter ikke mere kendetegnedes ved fuldstændig mangel på frihed befolkningerne støttede netop disse revolutioner»for at erobre Friheden «En frihed som den franske 1789-erklæring om menneskerettighederne satte ord på med kravene om lige rettigheder, tanke-, tros- og ytringsfrihed, etc. frihedsrettigheder som skolingshæftets forfattere lagde stor og positiv vægt på og betegnede som det principielle grundlag for den danske stat:»erklæringen om Menneskerettighederne indeholder Principperne for det borgerlige Demokrati, den Statsform, hvorunder vi lever i Danmark.«293 Efter at have gennemgået Danmarks faktuelle forfatningsmæssige historie og opbygning, 294 gik forfatterne videre til en diskussion af den danske statsforms fordele og mangler. Det fastsloges at den danske stat»er en demokratisk Stat«, selvom der fandtes forhold som indskrænkede og forfalskede demokratiet. For den danske stats»opbygning hviler i det store og 110

2 hele paa demokratiske Principper.«De afgørende principper var her»folkets Suverænitet«konkretiseret som»den almindelige Valgret«, samt»borgernes Lighed for Loven«og»personlig Frihed.«Og det fremhævedes at»demokratiet betegner et uhyre Fremskridt i Sammenligning med Feudalstaten«, idet de principielle menneske- og demokratiske rettigheder»i vor nuværende Stat«gav folket mulighed for at forsvare sine interesser og forbedre tilværelsen. 295 Det fremgik klart at DKP i realiteten ikke længere anså Lenins nævnte statsdefinition for fuldt dækkende for den moderne borgerligt-demokratiske stat. Denne stat kunne ikke mere reduceres til et blot og bart instrument for den herskende klasse. Folkeflertallet kunne tværtimod nu vende demokratiet og dets institutioner imod kapitalisterne. Det hed således at kapitalismen hidtil havde udnyttet demokratiet til at beherske folket, men en»ny Situation«var ved at opstå hvor befolkningen forstod at benytte den demokratiske valgret og øvrige frihedsrettigheder til at frigøre sig fra undertrykkelse og udbytning. Netop derfor forsøgte finanskapitalen i disse år»at tilintetgøre Demokratiet og erstatte det med en ny Statstype«fascismen. 296 Men fascismen kunne besejres og det eksisterende demokrati forsvares gennem arbejderklassens enhed og en bred folkefrontsalliance. Og forfatterne lovede at DKP ville sætte»hele sin Kraft ind på Demokratiets Forsvar«, samt advarede læserne (altså primært partimedlemmerne) mod kræfter der ville imødegå fascismen ved at»oprette Socialismen ad Revolutionens Vej.«En sådan ultravenstrepolitik ville alene hjælpe fascismen, da»betingelserne for Socialismens Virkeliggørelse ikke i Øjeblikket er til Stede, «297 Forsvaret for det eksisterende demokrati betød dog ikke at DKP glemte det klassiske socialistiske demokratisyn:»demokratiet kan ikke være fuldkomment, de demokratiske Friheder kan ikke 111

3 garanteres alle i fuldt Omfang«, så længe kapitalismen skævvred mulighederne for at udnytte fx pressefriheden. Den sociale ulighed hindrede»gennemførelsen af sandt Demokrati.«298 Det langsigtede socialistiske mål var derfor at demokratisere økonomien samt etablere det sande demokrati som forberedelse til kommunismen. Og skolingsseriens fjerde hæfte, Det kommunistiske Parti og Folkets Fremtid (1939), var følgelig helliget beskrivelsen af målet og vejen hertil. Efter at have erklæret DKP som arvtager til Marx og Engels teorier, samt redegjort for partiets principielle socialistiske mål (samfundsmæssig besiddelse af produktionsapparatet, planøkonomi, social lighed), skitseredes det kommunistiske endemål: det stats- og klasseløse samfund hvor enhver kunne»deltage i det offentlige Forvaltningsarbejde«. Målet var ikke at»nivellere«samfundet, kommunisterne ville ikke afskaffe»individuelle Forskelligheder, men den sociale Ulighed.«Kommunisternes ideal var nemlig»mennesket, som frit og uhæmmet udvikler sin Personlighed i et frit Samfund.«Men for at komme til dette helt frie samfund skulle Danmark igennem en socialistisk opbygningsfase hvor folket måtte»organisere sin Magt, det sande Demokrati«. Og da»det snyltende mindretal«utvivlsomt ville forsøge at gøre oprør, skulle det være»et Demokrati, som ikke er svagt, men stærkt: Proletariatets diktatur.«299 Det»sande demokrati«sattes altså lig med begrebet proletariatets diktatur (som forfatterne igen satte lig med et»folkedemokrati«300 et udtryk som således ikke først dukkede op i Østeuropa efter 1945). Og her, hvor man fjernede sig fra den konkrete danske politiske kamp og virkelighed og beskæftigede sig med fjernere tidshorisonter, dukkede de danske kommunisters fortsatte afhængighed af leninistisk dogmatik og den sovjetiske model helt op til overfladen. Det erklæredes nok at den proletariske afløser for den borgerlige stat skulle etableres ved at afskaffe alle hidtidige 112

4 »antidemokratiske Indskrænkninger«, under bibeholdelse og videreudvikling af alt»værdifuldt i den demokratiske Forfatning, f. Eks. den almindelige Valgret, «301 Alligevel kan DKP s forestillinger om den socialistiske»mellemtid«næppe overholde de tidligere i denne bog fastlagte krav til et dansk socialistisk demokrati der vil bedømmes som mindst lige så demokratisk som det afløste borgerlige såsom kravet om at borgerne gennem frie og fair valg mellem flere frit opstillede og frit konkurrerende kandidater afgør hvem der skal lovgive og regere, samt kravet om ret til dannelse af uafhængige og ligeberettigede partier. Det hed således i skolingshæftet:»proletariatets Diktatur udøves ikke af Arbejderklassen alene, men af alle de tidligere undertrykte og udbyttede Klasser under Ledelse af Arbejderklassen, som atter ledes af sit Parti, det kommunistiske Parti.«302 Det specificeredes ganske vist ikke nærmere hvorledes det kommunistiske partis ledende rolle skulle opnås og fastholdes under socialismen, hvorfor dette spørgsmål (måske ikke tilfældigt) isoleret set kunne ligge åbent for demokratiske fortolkninger. Som Frederik Borgbjerg i 1915 erklærede at Socialdemokratiet måtte»erobre magten i staten«ved at»vinde flertallet af folket«for sin socialistiske opfattelse, kunne også DKP naturligvis mene at man i partipluralistisk politisk konkurrence kunne erobre folkeflertallet og dermed magten under socialismen. 303 Og gøre det igen og igen. Men forfatternes ord om partiets ledende rolle under proletariatets diktatur fulgtes af en fremhævelse af netop Sovjetstyrets bevis på»at Proletariatets Diktatur er ensbetydende med det videste Demokrati.«Hvorefter man roste Sovjetunionens nye forfatning, og citerede fra dens 125 der øjensynligt garanterede sovjetborgerne alle borgerlige frihedsrettigheder. Men af den næstfølgende og ikke omtalte paragraf fremgik det klart at forfatningen alene levnede rum for ét politisk parti det kom- 113

5 munistiske. 304 Nu fremsatte DKP ganske vist få år senere den eksplicitte opfattelse at Sovjetunionens form for proletariatets diktatur sovjet- og etpartisystemet var opstået på grund af specifikke russiske forhold og betingelser, og at denne form ikke nødvendigvis passede til andre lande. 305 Implikationen af denne opfattelse diskuteres senere. Men her hvor vi skriver 1939 synes det alt i alt forsvarligt at konkludere at DKP s vision om et dansk proletariatets diktatur pegede frem mod at arbejderklassen, a priori repræsenteret af kommunisterne, skulle tildeles magtmæssige særrettigheder under socialismen. Altså i sidste instans et magtmonopol for kommunistpartiet (selvom kommunisterne utvivlsomt forestillede sig at befolkningsflertallet ville bifalde kommunistpartiets førende rolle, således som man mente at det forholdt sig i Sovjetunionen 306 ). Det fremgik ikke klart hvorledes selve magtovertagelsen, der ville muliggøre proletariatets diktatur, skulle foregå. Stemmesedlen som våben nævntes ikke eksplicit, revolutionen måtte dog ikke gennemføres af et»aktivt Mindretal«, men skulle»gennemføres af Folkets overvældende flertal«. Et folkeflertal der skulle vindes for sagen ved at kommunisterne opstillede de rigtige krav, og førte an i den daglige kamp»til Forsvar for Brød, Frihed og Fred.«Og selvom forfatterne historisk kritiserede specielt de tyske socialdemokraters tro på en»fredelig Vej«til socialismen, så gjorde man sig ingen synlige forestillinger om at gribe magten med vold. Efter magtovertagelsen skulle den nye statsmagt»træffe de nødvendige Foranstaltninger til Undertrykkelse«af oprørsforsøg. 307 Men i øvrigt gjordes det klart at socialismen slet ikke stod på den aktuelle dagsorden:»i den nuværende Periode paahviler der den internationale Arbejderklasse den store historiske Opgave at redde Menneskeheden fra det fascistiske Barbari og 114

6 DKP s tre rigsdagsmænd fotograferet i Folketinget 1939: Partiformand Aksel Larsen (tv.), næstformand Alfred Jensen, samt redaktør af Arbejderbladet Martin Nielsen. Få år senere var de fredløse. Aksel Larsen og Martin Nielsen endte i tysk KZ-lejr, men overlevede. Alfred Jensen undslap sine danske fangevogtere den 22. juni 1941 og forblev som den eneste af DKP s folketingsmedlemmer på fri fod under hele besættelsen. Han overtog partiformandskabet da Aksel Larsen arresteredes i november Larsen genindtrådte som partiformand i september (Arbejdermuseet og ABA) fra en ny imperialistisk Krigs Massemyrderi, iværksat af de fascistiske Staters forbryderiske Regeringer.«308 Opsummerende må det konstateres at DKP s langsigtede socialisme-visioner under folkefrontspolitikkens førkrigs-højdepunkt stadig lænede sig tungt op af Lenins version af proletariatets diktatur, således som denne version teoretisk var fremgået af Staten og Revolutionen og i praksis havde udviklet sig under den russiske revolutions og borgerkrigs betingelser. Altså et partidiktatur. Og de danske kommunister støttede åbent det sovjetiske diktaturs offentligt kendte magtudøvelse i disse år, såsom processerne mod alskens angivelige nazi-agenter og fredsfjender. Men på hjemlig grund havde DKP skudt socialismen ud i en ubestemt fremtid, en forfatningsstridig og væbnet vej hertil var ikke umiddelbart intentionen, og den førrevolutionære 115

7 politiske kamp i det endnu borgerlige samfund var sat i forgrunden. Og hér var Lenins opfattelse blevet forladt til fordel for en opfattelse der nærmede sig erkendelserne i Friedrich Engels»testamente«(jf. Del I/2): Den borgerligt-demokratiske stats institutioner og frihedsrettigheder var nu blevet anvendelige for befolkningen og værd at forsvare. Skønt handicappet af manglende økonomisk demokrati og lighed var det dog muligt for befolkningsflertallet at anvende det politiske demokrati og stemmesedlen til egen fordel. Selvom den frie kommunisme stadig skulle nås via et Lenin-inspireret»proletariatets diktatur«, havde DKP efter alt at dømme erhvervet en vis positiv forståelse for det eksisterende demokratis betydning for befolkningens (og kommunisternes egne!) politiske muligheder, relative velfærd og sikkerhed. Nu kunne man indvende at denne demokratiske nyorientering primært beroede på taktiske overvejelser, og derfor netop ikke havde reel erkendelsesmæssig betydning. For de nye toner var nok befordret af erfaringerne med fascismen, men jo arrangeret og legaliseret af Kominterns folkefrontspolitik. Og havde denne politik netop ikke taktiske begrundelser? Jo, det havde den i høj grad. Men skønt Kominterns nye generallinje også udsprang af klare taktiske og instrumentelle overvejelser, herunder hensyn til Sovjetunionens sikkerhedsinteresser, så skabte folkefrontsstrategien for europæiske kommunister ikke desto mindre et betydningsfuldt rum for friere måder at tænke på sit eget lands politiske historie og udvikling, på politisk konkurrence og samarbejde, på frihedsrettigheder, på demokrati. Og en sådan åbning kunne næppe blot fuldstændigt»glemmes«igen, men måtte sætte sig visse spor og udøve en vis indflydelse på den videre udvikling i forskellige afsnit af den internationale kommunistiske bevægelse. Interessant er her en vurdering i 1978 fra den fremtrædende italienske eurokommu- 116

8 nist Lucio Lombardo Radice, i et efterskrift til en bog af den østtyske demokratiforkæmper og dissident Robert Havemann:»Folkefrontens politiske kursændring indledte en teoretisk udvikling, nemlig befrielsen for gamle fordomme mod de såkaldte formelle friheder. Grundidéen i vore dages eurokommunisme, dvs. idéen om at socialisme og demokrati er uadskillelige, idéen om demokratiets universelle værdi, har sine rødder i trediverne, i den teoretiske forarbejdning af massernes erfaring med den fascistiske afskaffelse af de formelle friheder. Det var denne erfaring, der tvang de røde arbejdermasser og de kommunistiske partier til en ny holdning over for det klassiske demokrati og efterhånden førte dem frem til den indsigt, at den revolutionære socialistiske arbejderbevægelse ikke skal afskaffe demokratiet, men arve det og videreudvikle det til socialisme.«309 DKP tilsluttede sig ikke 1970 ernes eurokommunisme. Men jeg vil senere se på spørgsmålet om en mulig sammenhæng imellem partikampen fra 1956, som endte med dannelsen af det»eurokommunistiske«sf, og DKP s demokratiforestillinger i befrielsesårene. Sidstnævnte forestillinger havde i hvert fald hentet legitimitet og byggesten fra folkefrontstiden. Da Aksel Larsen således på et CK-møde i september 1948 tilsluttede sig den nye koldkrigstænkning og i en stærkt Sovjetortodoks tale lagde afstand til kommunisternes linje siden befrielsen, protesterede Mogens Fog: DKP burde fastholde»1938-linjen«. 310 DKP s demokratiforestillinger i befrielsesårene behandles i næste del. Her og nu skal det afslutningsvist noteres at»demokrati«i de sidste år før 2. Verdenskrig var blevet det centrale po- 117

9 litiske plusord for DKP. Det var ikke mere alene et ideelt begreb der først ville få reelt indhold under socialisme og kommunisme. Den vist nok ikke helt ualmindelige opfattelse at først med og på grund af 2. Verdenskrig erklærede DKP sig som aktuel forsvarer af det eksisterende danske demokrati, er derfor ikke dækkende. Fra i 1932 at have afvist det borgerlige demokrati som et humbugdemokrati, belærte partiet i de sidste førkrigsår sine medlemmer om at dette ufuldkomne demokrati dog var et uhyre fremskridt, og at kommunisternes nationale og antifascistiske opgave i den aktuelle historiske periode var at forsvare den danske demokratiske stat. Med 2. Verdenskrig skulle denne proklamerede intention blive sat på prøve. 118

10 Noter til uddraget Læseprøve Kurs mod demokrati? 274 Larsen1 s Hele henvendelsen, betitlet Læg Danmarks skæbne i folkets hænder, er optrykt i Larsen1 s Nørlund1 s. 3 (talen optryktes i AB d. 26. og der refereres her til ABA s elektroniske reprint af dette optryk). 276 Ibid. s. 3f., Ibid. s Referencer til senere DKP-henvisninger til og citater fra talen fås i Kjeldsen s. 491, note Det kan her bemærkes at båndene mellem DKP og Komintern i øvrigt synes at blive en smule løsere efter 1937, ifølge Jacobsen1 s Notatet findes i Komintern-arkivet her citeret fra Jacobsen1 s (Komintern-arkivet = det fra Komintern-arkiverne i Moskva mikrofilmede materiale som findes på ABA). Om DKP s forhandlinger med EKKI se Jacobsen1 s. 228f. 281 Talen ses i Larsen2. Citaterne ibid. s. 6, 8. Kursivering som i den trykte tale. 282 Ibid. s. 24. At»den organisatoriske Enhed i Arbejderbevægelsen«betød et»enhedsparti«erklæredes direkte i skolingspjecen Det kommunistiske Parti og Folkets Fremtid (1939) s. 16 (Hæfte4 s. 16). 283 Larsen2 s Ibid. s Kursivering som i den trykte tale. 285 Ibid. s. 12f. Kursivering som i den trykte tale. 286 Ibid. s. 13. Kursivering som i den trykte tale. 287 Ibid. s. 12f. 288 Ibid. s Se Sovjetunionens Forfatning 1936, s. 9 2, s Omtalte Stalin-bemærkninger ses ibid. s Larsen2 s. 18 (kursivering som i den trykte tale). Om DKP s støtte til fx Moskva-processen marts 1938 mod bl.a. Bukharin og Rykov, se Jacobsen1 s. 220f., Fra til steg medlemstallet i DKP fra ca til ca Ifølge Lange s. 79f. 292 Hæfte2 s. 3f. (det citerede s. 3). 327

11 Noter til uddraget Læseprøve Kurs mod demokrati? 293 Ibid. s. 5f. 294 Ibid. s Ibid. s. 9f. Fremhævet skrift i citat er originalens. 296 Ibid. s. 12f. 297 Ibid. s. 18f., 10, Ibid. s. 10f. (originalens fremh.). 299 Se Hæfte4 s. 1-10, citaterne s. 5f., 9f. (originalens fremh.). 300 Ibid. s. 10, samt se også s Ibid. s Ibid. s Borgbjergs ord stammer fra en tale i foråret 1915, optrykt i Social-Demokraten Her citeret fra Bryld2 s Hæfte4 s. 11. Samt se Sovjetunionens Forfatning 1936 s. 33f. 125, s Se fx skolingspjecen Vor Politik (1944) s Se afsnittet Troens betydning i Del I/ Hæfte4 s. 12, 11, Ibid. s Vurderingen fra Lombardo Radice ses i Havemann s Jacobsen1 s. 418f. (CK-mødet i september 1948 vender vi tilbage til i Del III/11 Kold krig og retræte). 311 Se f.eks. Kir./Tro. s. 7; Rybner s ; Jensen3 s. 502, Kir3 s , , 187, 192. Om DKP s betydning for»augustoprøret«se Kir1 s. 223ff, Kir2 s. 63ff., 490. Vedr. den kommunistiske sabotagevirksomhed i BOPA, se Kjeldbæk. 312 For en kritisk behandling af denne tradition, se Halvorsen Anførte citater: Laustsen1 s. 46, s. 10, s Laustsen2. Se også Laustsen1, fx s Se Laustsen3, fx s. 5-7, 51, 65, 232f. Jeg refererer både her og senere til originalafhandlingen, som er tilgængelig via Syddansk Universitetsbibliotek. I efteråret 2007 udkom afhandlingen også som bog hvis indhold naturligvis svarer til originalafhandlingens. I bogen kan dog observeres visse småredigeringer som blot yderligere 328

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

I løbet af små ti år ændrede kommunisternes

I løbet af små ti år ændrede kommunisternes 49 VORT PARTI ER ET DANSK PARTI Danmarks Kommunistiske Parti og det nationale 1936-1952 1 Af Jesper Jørgensen Under den kolde krig opfattede de danske kommunister sig ikke som udanske, fordi de samarbejdede

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

33 Kasser AF: NAVN: ~:, ALFRED ARKIVNR.: 21 COMPACTNR.: 25 A. m.m. 1888-1958 PERIODE: AFLEVERING: Afleveret af Icruses enke efter

33 Kasser AF: NAVN: ~:, ALFRED ARKIVNR.: 21 COMPACTNR.: 25 A. m.m. 1888-1958 PERIODE: AFLEVERING: Afleveret af Icruses enke efter AF: Henning Grelle og Lene Fredriksen 1977 NAVN: ~:, ALFRED F~rfatter, ;J;'edaktør m.m. 1888-1958 ARKIVNR.: 21 COMPACTNR.: 25 A PERIODE: 1905-1950 t erne OMFANG: 33 Kasser AFLEVERING: Afleveret af Icruses

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Demokratiske og politiske ideologier O M

Demokratiske og politiske ideologier O M Demokratiske og politiske ideologier T D A O M K E R I Indhold Holdnings- og argumentationsøvelse om samfundets indretning. Materialet udgør en række udsagn om, hvordan samfundet bedst indrettes, som eleverne

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

6.0 Konklusion...61 7.0 Litteraturliste...63

6.0 Konklusion...61 7.0 Litteraturliste...63 Abstract This project investigates how the Danish Communist Party (DKP) defined and related themselves to the concepts of nation and internationalism from 1945 1949. The historical context is that of a

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012 SF er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER?

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? 1 Notat SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? Regeringsprojektet var arbejderristernes barn, men de har nu forladt den skude, deres højredrejede politik mere end noget andet har været med til at sænke.

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Kanslergadeforliget 1933. Arbejdsløshed, unge og demokrati

Kanslergadeforliget 1933. Arbejdsløshed, unge og demokrati Kanslergadeforliget 1933 Arbejdsløshed, unge og demokrati 1 Kanslergadeforliget Det er så langt den største politiske begivenhed, jeg har været med til. Thorvald Stauning, 1933. Hvordan går det, spurgte

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Principprogram. Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres 11. og 12. november 2006

Principprogram. Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres 11. og 12. november 2006 Principprogram Kommunistisk Parti Telefon 35 35 60 69 info@kommunister.dk www.kommunister.dk ISBN: 87-89599-57-8 Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres 11. og 12. november 2006 Forlaget Arbejderen

Læs mere

Revolutionær bevidsthed

Revolutionær bevidsthed Revolutionær bevidsthed HÅNDBOG FOR AKTIVISTER Tommy FalkeØje Revolutionær bevidsthed. Håndbog for aktivister. Tommy FalkeØje. København 2012. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse Socialdemokratiet i Århus Kommune et helt århus - hvordan?...3 børn og unge...4 kultur og borgerservice...5 sociale forhold og beskæftigelse...6

Læs mere

for et socialistisk Danmark ARBEJDERPARTIET KOMMUNISTERNE

for et socialistisk Danmark ARBEJDERPARTIET KOMMUNISTERNE Manifestet for et socialistisk Danmark ARBEJDERPARTIET KOMMUNISTERNE Indhold Indledning Det kapitalistiske samfund Kapitalismens og imperialismens verden i dag Den nuværende historiske epoke: Imperialismens

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 Den sikkerhedspolitiske debat 6 Baggrund De politiske partier og forsvarspolitikken før anden verdenskrig I første halvdel af det 20. århundrede

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

2 Enevælden i Modvind

2 Enevælden i Modvind Modul 1 Grundbog til historie, s. 133-138 1. Spørgeskema om gruppearbejde 2. Læreroplæg på klassen Power point 3. Parøvelse 4. Walk and talk 5. De vigtigste pointer i dag 2 Enevælden i Modvind I juli 1830

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Det vil SAP! 1. Det står SAP for. Vedtaget på SAP s 18. kongres d. 22. & 23. september 2001. 2. Kapitalismen - klasser og klassekamp

Det vil SAP! 1. Det står SAP for. Vedtaget på SAP s 18. kongres d. 22. & 23. september 2001. 2. Kapitalismen - klasser og klassekamp Det vil SAP! Vedtaget på SAP s 18. kongres d. 22. & 23. september 2001 1. Det står SAP for Med denne tekst præsenterer SAP de grundholdninger, der binder organisationen sammen. Sådan er verden skruet sammen

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk SCENARIE 1 Det Politiske Operation Dagsværk Projektet - Befri Grønland! Operation Dagsværk vil ikke bare hjælpe undertrykte mennesker - vi vil også ændre på de årsager, der er selve grunden til, at mennesker

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati

Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati I forrige kapitel betragtede vi det principielle modsætningsforhold mellem privatejendom, i dens forskellige skikkelser, og demokrati. I dette kapitel diskuteres

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Kinas Pluto hvad skete/sker der?

Kinas Pluto hvad skete/sker der? Kinas Pluto hvad skete/sker der? Af Karl Aage Jensen Astrologihuset Astrologimagasinet Horoskopet har flere gange skrevet om Kina, der er grundlagt den 1. oktober 1949 kl. 15.00 i Beijing. Alle forløb,

Læs mere

1.MAJ. til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det.

1.MAJ. til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det. 1. MAJ DERFOR 1.MAJ 1. maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration og markerer synspunkter om bedre arbejds- og levevilkår,

Læs mere

1. MAJ. til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det.

1. MAJ. til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det. 1. MAJ DERFOR 1. MAJ 1. maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration og markerer synspunkter om bedre arbejds- og levevilkår,

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

V @ L Lenin. Udvalgte Værker. Bind 11. Udvalgte værker maj 1918-mai 1919

V @ L Lenin. Udvalgte Værker. Bind 11. Udvalgte værker maj 1918-mai 1919 V @ L Lenin Udvalgte Værker Bind 11 Udvalgte værker maj 1918-mai 1919 Forlaget Tiden 1983 V. I. Lenin Udvalgte værker i 15 bind Redaktion: Eigil Nielsen og Gelius Lund Artiklerne oversat fra russisk efter

Læs mere

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE menneskerettigheds pas RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE SÆT VERDEN I BEVÆGELSE - BLIV MEDLEM AF AMNESTY: WWW.AMNESTY.DK/SUPPORT LÆS MERE OG BLIV AKTIV

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

DEMOKRATI. Hvad rager det mig? Er det vores ret eller pligt at deltage aktivt i demokratiet? Og hvad skal vi egentlig bruge det til?

DEMOKRATI. Hvad rager det mig? Er det vores ret eller pligt at deltage aktivt i demokratiet? Og hvad skal vi egentlig bruge det til? DEMOKRATI Hvad rager det mig? Er det vores ret eller pligt at deltage aktivt i demokratiet? Og hvad skal vi egentlig bruge det til? ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA DEMOKRATI - HVAD RAGER DET MIG? 1 ET UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

De sidste årtiers diskussion om de danske

De sidste årtiers diskussion om de danske 23 MELLEM NATIONALT ANSVAR OG INTER- NATIONALE FORPLIG- TELSER DKP 1958-1976 1 Af Jesper Jørgensen DKP s loyalitet over for Sovjetunionen var en grundlæggende præmis for dets virke. Med katastrofevalget

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05

RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05 RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/04 om løntilskudsordningen

Læs mere

KONFERENCE OM NÆRDEMOKRATI I KØBENHAVN

KONFERENCE OM NÆRDEMOKRATI I KØBENHAVN KONFERENCE OM NÆRDEMOKRATI I KØBENHAVN Københavns Kommunes tredje og afsluttende konference om hverdagens demokrati blev afholdt den 14. juni i VEGA på Vesterbro med 170 deltagere. Konferencen udgjorde

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere