Hvor langt bør, kan og vil rådgiveren gå i forhold til virksomheden? Jan Bendix
|
|
- Filippa Fog
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvor langt bør, kan og vil rådgiveren gå i forhold til virksomheden? Jan Bendix
2 Resumé Artiklen argumenterer for, at ansvarlighed fra rådgivers side bliver stadig mere efterspurgt af iværksætteren - og med god ret. Artiklen bygger på forfatterens erfaringer fra adskillige års arbejde i konsulentverdenen, hvor konsulentrollen har gennemløbet væsentlige ændringer i sit indhold. Tillid og relationer er kommet i fokus. Det gælder tilliden mellem køberen af rådgivningsydelser og målgruppen for dem. Konsekvensen kan blive en klarere opdeling af rådgivningsmarkedet og dets aktører end tilfældet er i dag. Indledning Vi skal ikke mange år tilbage, før ordet klient var rådgiverens betegnelse for den person eller virksomhed, der var køber af konsulentydelsen. Der er fortsat revisorer og advokater, der har vanskeligt ved at slippe betegnelsen. Forklaringen i fremmedordbogen af ordet klient omtaler bl.a. klienten, som den person, der hos romerne stod i afhængigheds- eller beskyttelsesforhold til en anden person. Den begrebsanvendelse holder ikke længere. I dag er konsulentydelsen et produkt eller en ydelse i et åbent, men dog stadigvæk uigennemsigtigt marked. Det er populært i intellektuelle og politikerkredse at fremhæve, at samfundet er ved at forlade både industri- og informationssamfundet til fordel for vidensamfundet. Det til trods for at produkter og ydelser, uanset hvem producenten er, kendetegnes ved anvendelse af industrielle processer! De industrielle processer medvirker til at målrette og billiggøre ydelserne, hvad enten vi taler om forskningsproduktion, rådgivning eller forretningsservice i bred forstand. Artiklen beskæftiger sig med de rolleændringer, der sker mellem rådgiver og kunde, her iværksættere. Ændringerne sker af mange grunde ikke mindst fordi viden og kompetence hos iværksættere er højere i dag end tidligere, men også fordi indholdet i rådgivningsopgaven ændrer sig. 2 Samtidig med ændringer i opgaver og roller er der også sket ændring i
3 selvopfattelsen hos rådgiverne og kunderne. For rådgiverne betyder det, at han eller hun må gøre sig selv og sin kunde klart, hvad det er for en rolle, der udføres i den enkelte rådgivningssituation. 1. Rådgivningsopgavens karakter fra ressourceforlængelse til den subjektive service Rådgivningsmarkedet er ikke kendetegnet ved den store klarhed og homogenitet. Det kan kunderne til rådgivningerne ikke klandres for, men det er et problem, som rådgiverne selv er med til at skabe. Da rådgiveren eller konsulenten ikke er en beskyttet titel som lægens og advokatens, så er det op til aktøren i branchen selv at konkretisere opgaver og rolle. Kunden vil ikke uden afstemning af forventninger med konsulenten have klarhed over, hvad rådgivningen omfatter. Forskellighederne i leverancen fremgår af følgende fire eksempler på rådgivningsroller: 1. Serviceleverandøren 2. Ressourcen 3. Specialisten 4. Sparringspartneren De fire roller overlapper hinanden. De benyttes her til at tydeliggøre, hvor opgaveindholdet har sin væsentligste tyngde. Serviceleverandøren er den konsulent- og ofte også produktydelse, der eksempelvis omfatter leveringen af et system til administration, afsætning eller produktion i virksomheden. Rådgiveren eller konsulenten tilpasser sin pakkeløsning til den konkrete virksomhedssituation og uddanner og træner medarbejderne i brugen af systemet eller maskinen og sikrer sig, at driften er tilfredsstillende og i overensstemmelse med de indgåede aftaler med kunden. Rådgiveren eller konsulenten kan også påtage sig opgaven som ekstra ressource i forbindelse med en kapacitetssituation i virksomheden, som kræver mere indsats end virksomheden selv kan præstere. Ressourcen adskiller sig ikke fagligt eller kvalitetsmæssigt fra virksomhedens 3 egne
4 medarbejderes, men der er ganske enkelt ikke nok af dem til den opgave, virksomheden ønsker at få udført på et givent tidspunkt. Ressourcetilskud gennem konsulenter kan også finde sted som et konkret resultat af et fravalg i virksomheden af en given kompetence. Virksomheden vælger at få udført en opgave med ekstern bistand, da den vil bruge egne tilsvarende ressourcer på andre opgaver i virksomheden. Et eksempel er her ad hoc indkøb af analysebistand på eksempelvis afsætningsområdet. Den tredje rådgivningsopgave er her kaldt specialisten og repræsenterer en særlig faglig ydelse, hvor virksomheden ikke har kompetencer på et eller flere faglige områder, som er nødvendige for at drive virksomheden hensigtsmæssigt. Rådgivnings- eller konsulentydelsen kan eksempelvis være beskyttelse af immaterielle rettigheder til virksomhedens produkteller serviceydelse. Grundlæggende er der i forbindelse med specialistydelsen ikke noget krav om, at virksomheden selv mestrer den pågældende faglige viden, men har den tilknyttet periodisk eller kontinuert afhængig af behov. Virksomheden har fravalgt arbejdet med det pågældende speciale. Den rådgivningsopgave, der her kaldes sparringspartneren, er den rolle, der kommer nærmest forfatterens opfattelse af, hvad rådgivning egentlig går ud på. Sparringspartneropgaven er den rådgivnings- eller konsulentopgave, der blandt de fire nævnte kommer tættest på at gøre rådgiveren og konsulenten til en egentlig profession. Som eksempelvis karakteriseret ved lægen i gamle dage. Her var opgaven snarere at forebygge end at helbrede sygdomme og at sikre sundhedstilstandene i de enkelte familier. Ser vi på kendetegnene for en profession (figur 1), så vil næppe alle, der kalder sig rådgivere og sparringspartnere opfylde kriterierne for at udgøre en profession. De nævnte kriterier hidrører fra Danmarks Lærerforenings anstrengelser for at skærpe lærernes rolle og profil i samfundet. En tilsvarende indsats på rådgivningsområdet vil ikke skade! Med de forskellige rådgivningsopgaver, som er nævnt i figuren, er der også forskellige krav til gennemførelsen af anskaffelsesforretningen i forbindelse med køb af rådgiverydelser. At det ikke er klart for alle ses af, at anskaffelser af rådgivningsydelser overlades til indkøbsfunktioner i virksomhederne. 4
5 Eneret på at levere ydelser Eksklusiv Udstrakt faglig selvstændighed og selvbestemmelse Omfattende viden inden for et givent felt Anerkendes som autoriteter Nyder en særlig social prestige Professionen er pålagt pligter og nyder tilsvarende særlige rettigheder Professionen har typisk både en overordnet etik og en kodeks Figur 1: Professionsbegrebet (ref. 1) Her er risikoen, at anskaffelsesforretningen opfattes som fuldstændig parallelt med anskaffelse af materialer, inventar og lignende. Køb af rådgivning svarer snarere til rekruttering af nøglemedarbejdere, når rekrutteringsopgaven udføres seriøst. Rådgivningsopgavernes mangfoldighed tydeliggør nødvendigheden af, at brugeren, køberen og rådgiveren selv har fælles opfattelse af karakteren af de rådgivningsopgaver, der skal udføres. Det er ikke mindst nødvendigt, når der er tale om rådgivningsopgaver af sparringspartnerkarakter. 2. Partnerskab er noget andet en titlen på visitkortet fra leverandør til det tætte bånd Det vil være ønskeligt, hvis partnerbegrebet alene blev knyttet til relationen mellem den enkelte rådgiver og dennes kunde og dermed til de rolleforventninger, som køberen af konsulentydelser har til samspillet med konsulenten. I rådgiververdenen har partnerbegrebet fået en anvendelse, der ofte skaber forvirring. Partnerbegrebet bruges undertiden til at beskrive ejerforhold til konsulentvirksomheden eller til at tillægge konsulenten en stillingsstatus. 5
6 I figur 2 er vist det spekter af relationer, som findes indenfor produkt- og ydelsesleverancer uanset leverancernes indhold. Tilskuer Leverandør Foretrukken Forretnings- Partner leverandør konsulent Figur 2: Relationsformer (ref. 2) I den ene ende af spekteret er den primitive leverandørrolle, hvor indsats og forpligtelse fra leverandøren er stærkt begrænset. Den anden ende af spekteret omfatter den egentlige samspilsrolle, som ovenfor er kaldt sparringspartneren. Der skal her argumenteres for, at den rådgiver, der bidrager bedst til udvikling af kundevirksomheden og dens leverancer er den rådgiver, der påtager sig de forpligtelser, der er knyttet til partnerskaber. Det vil sige, at rådgiveren må udvikle personlige relationer ikke blot til køberen af konsulentydelsen, men også til de enkelte medarbejdere i virksomheden, der er bestemmende for nyttiggørelsen af de råd, der gives. Det betyder, at rådgiveren både må være fysisk og mentalt dybt engageret i de konkrete rådgivningstemaer, men rådgiveren må også have en indlevelse i virksomhedens mere overordnede problemer og dens dagligdag. Partnerskab kræver derfor faglig kompetence, men måske i endnu større udstrækning menneskelig kompetence og forståelse for menneskets reaktioner i forskellige situationer. Udfordringen for rådgiveren er på den ene side at forstå virksomheden og dens situation nu og i fremtiden, og på den anden side at kunne distancere sig fra den, så partnerskabet kan føre til inspiration, dialog og kundens konkretisering af nye muligheder for udvikling, både den springvise udvikling og den løbende forbedring. Har rådgivningsydelsen sparringspartnerkarakteren, så er der ikke tale om et kortvarigt bekendtskab mellem rådgiver og virksomhed. Så er der tale om en langvarig relation, som både er relation til virksomhed og til de mennesker i virksomheden, som forstår at nyttiggøre konsulentens personlige 6 og faglige kompetencer. I både virksomheds- og konsulentverde-
7 nen kendes alt for godt den konsulentvirksomhed, der leverer en på opleveren, men som ikke sætter sig nogen varige spor, der styrker virksomheden på kort og længere sigt. 3. Formkurven for tillid I en af sine nyere bøger har David Maister, guruen indenfor professionelle serviceydelser formuleret sit syn på, hvad der er afgørende for at skabe relationer mellem rådgiver og kunde. Figur 3 viser den såkaldte tillidsformel, hvor hver komponent er afgørende for succesen i den rådgivning, som konsulenten leverer. Troværdighed + Pålidelighed + Intimitet Tillid = Selvoptagethed Figur 3: Tillidsformel (ref. 3) Troværdighed opfattes i formlen som udtryk for, at rådgiveren er til at stole på med hensyn til sin faglighed og måden at bedrive fagligheden på. Pålidelighed dækker over rådgiverens konsekvens i handlinger, og at konsekvensen ikke kun er af engangskarakter. Intimitet dækker over den følelsesmæssige relation, empatien overfor kunden og kundens medarbejdere. Rådgiveren må levere en del af sig selv og en del af sin egen personlighed til nytte for modtageren. Når formlen i nævneren har indsat begrebet selvoptagethed, så er det for at fremhæve, hvor ødelæggende for tilliden mellem kunde og rådgiver det kan være, hvis rådgiveren mere interesserer sig for sin egen situation og ikke mindst sin egen position i relationen. Det er rådgiverens opgave at udvikle faktorerne i brøkens tæller. Det gøres ikke ved snuptagsløsninger, men gennem personlig og faglig udvikling. Den udvikling kan finde sted dels i dialog med kunden, men også 7 i dialog
8 med kollegaer og netværk i øvrigt. Den største vækst i tillid kan forventes, når kunden over en længere periode og igennem flere udførte opgaver klart fornemmer sikkerhed og udvikling i både troværdighed, pålidelighed og intimitet præsteret af rådgiveren. Figur 4: Forestillinger om rådgivere! (Poeten og Lillemor, ref. 4) 4. Rådgiverens formelle ansvar og hans/hendes reelle opgavevaretagelse Indenfor den rådgivende ingeniørs verden er der en tradition og praksis med hensyn til rådgiveransvar. Kunden skal have en knage at hænge sin hat på, når taget falder sammen eller varmeinstallationen ikke præsterer i henhold til specifikationerne. De senere år har specielt offentlige kunder til rådgivningsydelser stillet krav om tilsvarende forsikringsordninger. Fornuften i det, kan der formentlig stilles en del spørgsmålstegn ved, specielt når man tager det forrige afsnits betragtninger om tillid i betragtning. Naturligvis er der både formelle og uformelle ansvarsforhold bundet til det at yde rådgivning. Først og fremmes må det formelle ansvar måles op imod de aftaler, der indgås mellem kunde og rådgiver. Det er derfor vigtigt, at aftaler afstemmer forventningerne hos de to partere, og gør det på en sådan måde, at det løbende er muligt for både kunde og rådgiver at vurdere forventningernes opfyldelse og de forudsætninger, der er lagt for opgavens gennemførelse. Rådgiveren påtager sig sin opgave i forhold til kunden for at give kunden en nytteværdi og derigennem en styrkelse af virksomheden. 8
9 I konsulentverdenen rejses ofte spørgsmålet om, hvorvidt rådgiveren arbejder for virksomheden eller for kunden som person. Det er et af de områder, hvor det er helt nødvendigt for rådgiveren at have afklaret sit eget og kundens syn på, hvad der er objektet for rådgivningsydelsen. I rådgivningsmarkedet er der en tendens til, at rådgiveren går videre end den traditionelle ydelse i form af eksempelvis ledelsessparring og over til også at engagere sig økonomisk i kundens virksomhed. Det kan være gennem aftaler om honorering efter nytteværdi, og det kan være i form af medejerskab i virksomheden. Det gælder specielt for de mindre og mellemstore virksomheder, at aftale om medejerskab fra konsulentside giver kunden en større sikkerhed for interessefællesskab, end kunden vil have uden den økonomiske forpligtelse. Vi har endnu til gode at se, om disse modeller på det lange sigt giver den ønskede udvikling for virksomhederne. Uanset gensidige økonomiske forpligtelser så er det tunge i relationen mellem rådgiver og virksomhed, at rådgiveren ikke alene udtrykker ansvarlighed overfor virksomhedens udvikling, men også aktivt påtager sig medansvaret både moralsk, arbejdsmæssigt og i forhold til virksomhedens medarbejdere. 5. Virksomheden og rådgiveren Tidligere i artiklen er nævnt en række begrundelser for, at virksomheden kan have interesse i at tilknytte rådgivere. Det kan gå fra interessen for at få et konkret produkt eller ydelse ind i virksomheden til forbedring eller videreudvikling af virksomheden og over til det at skabe en konstruktiv dialog og inspiration i forbindelse med virksomhedens udvikling. Grundlæggende er det virksomhedens interesse at overføre viden og indsigt fra omverdenen enten for at skabe konkrete ændringer eller for at åbne for, at virksomheden kan identificere ændringsmuligheder. For rådgiveren er der ud over den rent forretningsmæssige interesse i at opfylde virksomhedens behov også en egen interesse, der er knyttet til den personlige udvikling. For mange rådgivere er den konfrontation, der ligger mellem rådgiveren og kunden og kundens medarbejdere, opfyldelsen af personlige mål med hensyn til det at kende andre mennesker 9 for
10 derved bedre at kende sig selv og sine egne muligheder og begrænsninger. Det forhold er også med til at styrke den enkelte rådgiver i valget af opgavemuligheder og også ind imellem afslå at gå ind i opgaver, som set fra kundens side må være interessante, men hvor konsulenten ser begrænsninger i mulighederne for at yde sine bidrag på et givet område. Årsagerne kan her være, at rådgiveren ikke kan få den tidligere viste tillidsformel til at gå op for sit eget vedkommende. Ikke på grund af egen indsats, men på grund af personlige forhold i kundemiljøet. 6. Iværksætteren og rådgiveren Der er endnu ikke nogen særlig udviklet tradition hos iværksætteren for at anvende rådgivere. Dette forhold sammenholdt med den kendsgerning, at rådgivere sjældent har lært at arbejde med iværksættere eller haft forretningsmæssige grunde til at interessere sig for dem, gør ikke relationsskabelsen mellem aktørerne enklere. Iværksætteren er ofte usikker på udbyttet af samarbejdet og ind imellem også på, om rådgiveren misbruger den viden og indsigt, der opnås gennem det. Som bruger af rådgivning sættes iværksætterens selvstændighedstrang under pres. Lytning, refleksion og læring, som ikke nødvendigvis er blandt de mest fremtrædende egenskaber hos iværksætteren, skal indgå i dennes faste repertoire. Samfundets voksende interesse for iværksættere er med til at fremme rådgiverens opmærksomhed. Rådgiverbranchen bliver mere segmenteret, og de fire roller tydeligere at profilere. Iværksætteren skal kunne lide rådgiveren, det gælder i særlig grad, hvor opgaven fordrer sparringspartnerrollen udført. Iværksætter og rådgiver må derfor i forhold til traditionelle købere af rådgivning bruge mere tid på rolleafklaring og på opbygning af gensidig empati. 10
11 Afslutning Som det direkte eller indirekte er fremgået af artiklen, så er rådgiverrollen under ændring. Fra at være den objektive rådgiver overfor kundevirksomheden bliver rådgiveren snarere en personlig sparringspartner for en eller flere af kundens nøglemedarbejdere. Igennem den ændrede rolle bliver det kundens medarbejdere, der udvikler og fornyer virksomheden i en konstruktiv dialog med rådgiveren og ikke rådgiveren, der gør det. Det kræver opbygning af tillid mellem rådgiver og kunde, en tillid som ikke skabes på kort tid, men skabes gennem udvikling af personrelationer og demonstrerede resultater af rådgivningsindsatsen. Iværksætteren vil for mange rådgivere være en ny kundetype med andre rådgivningsbehov end den traditionelle købers. Rollerne og forventningerne må afstemmes for at sikre iværksætteren nytte af rådgivningsindsatsen. Rådgiveren har igennem samarbejdet med iværksætteren mulighed for at udvikle sin egen forståelse for fremtidens virksomheder og for de mennesker, der skaber dem. Referencer 1: Jørgen Husted, Professionsetik og lærergerning - et baggrundspapir, Danmarks Lærerforening, : Kurzrock W., The Sales Strategist, Irwin, : David Maister, Charles H. Green, Roberg M. Galford, The trusted advisor, The Free Press/Simon & Schuster, Inc., : Jørgen Mogensen: Poeten og Lillemor gengives efter tilladelse fra rettighedshaveren: 2005 PIB Copenhagen Jan Bendix, 2006 Artiklen er et uddrag fra bogen: Iværksætterrådgivning i Danmark, GEM-antologi 2005 Torben Bager, Poul Rind Christensen, Helle Neergaard og Susanne Gren Svendsen (red.) Børsens Forlag, ISBN-10: og ISBN-13:
12 12 Jan Bendix a/s Torvegade 40 A 7600 Struer T E jbx@jbx.dk
Krav til den gode proces og den gode konsulent. 9. December 2008, Horsens v. Søren Østergaard Pedersen, DMR
Krav til den gode proces og den gode konsulent 9. December 2008, Horsens v. Søren Østergaard Pedersen, DMR 1 1. Om konsulentbranchen og DMR 2. Det gode konsulentkøb 3. Samspil mellem det offentlige vejlednings
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?
ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange
Læs mereFor at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.
1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer
Læs mereSamarbejde giver ny viden og nye kunder
2. februar 2007 Samarbejde giver ny viden og nye kunder Strategisk samarbejde. Et flertal af virksomhederne i Region Midtjyllands vækstpanel Det Midtjyske Vækstlag angiver, at samarbejde med andre virksomheder
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereKulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1
Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været
Læs mereKreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer
Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereEtiske Principper og Standarder
Etiske Principper og Standarder Vi bygger vores kodeks på højt niveau af forskning og praksis Coaching er et ligeværdigt og synergifuldt partnerskab 1 Etiske Principper Dette kodeks angiver en bred række
Læs mereDI Rådgiverne. DI Rådgiverne. H.C. Andersens Boulevard København V raadgiverne.di.dk
12 H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V DIRaadgiverne@di.dk +45 3377 4601 raadgiverne.di.dk Dansk Industris branchefællesskab for rådgivervirksomheder Følg på LinkedIn Følg på Twitter Bestil s
Læs mereFREMTIDENS ARBEJDSMARKED
FREMTIDENS ARBEJDSMARKED En undersøgelse af projektdrevne virksomheders og organisationers erfaringer med krav til konsulentbemanding, effektivitet og specialisering. April 9 Interim Competence Jobmarkedets
Læs mereDet er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores
It Revision & Rådgivning Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores kunder med. 2 Revision og rådgivning
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereLederudvikling betaler sig i Region Midtjylland
31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8
Læs mereEnergibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb
Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse
Læs mereRÅDGIVER- BRANCHEN. - En branche i vækst og udvikling
RÅDGIVER- 2019 BRANCHEN - En branche i vækst og udvikling INDHOLDSFORTEGNELSE OM DI RÅDGIVERNE... 1 RÅDGIVERBRANCHEN ER MIDTPUNKT I EN RIVENDE UDVIKLING... 2 RÅDGIVERBRANCHEN I DANMARK ER GANSKE MARKANT...
Læs mereInteressebaseret forhandling og gode resultater
og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereBÆREDYGTIGE RENGØRINGSPRODUKTER
BÆREDY RENGØ BÆREDYGTIGE RENGØRINGSPRODUKTER med certifikat En SPT-Certifi ceret leverandør forholder sig til kvalitet, miljø og økonomi. FAGLIG SPARRINGFAG PLIGTEN TIL AT HANDLE I FÆLLESSKAB Voksende
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG OG MÅLSÆTNINGER FOR CS
VÆRDIGRUNDLAG OG MÅLSÆTNINGER FOR CS Værdigrundlag og målsætninger for CS Mission at varetage det enkelte medlems/medlemmernes fagretslige interesser i ind- og udland, herunder: at sikre og udvikle det
Læs mereVi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat
Vi engagerer os mere Revision Rådgivning Skat Altid til rådighed... Jesper Christensen, Revisor Vi er med hele vejen Gennem en virksomheds livsforløb er der behov for assistance og rådgivning på en række
Læs mereArtikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.
Læs merePræsentation. www.firmaovertagelse.socialfonden.net www.detail-innovation.socialfonden.net
Præsentation Niels Jørgen Sørensen www.firmaovertagelse.socialfonden.net www.detail-innovation.socialfonden.net Program for 13. februar 2007 i Bodø Projekt FIRMAOVERTAGELSE 1. Baggrund 2. Projektplan 3.
Læs mereTrusted Advisor. En metode til at opnå mere tillid, hurtigere.
Trusted Advisor En metode til at opnå mere tillid, hurtigere. Kort om Garde Inc. og Trusted Advisor 1. Vi implementerer forretningsmæssige beslutninger i adfærd og kultur 2. Du skal ringe til os, når du
Læs mereDigitalisering & E-handel 14. juni 2004
SIDE 1/8 Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 Formålet med ovennævnte seminar var at sikre de nordjyske SMVers bevågenhed i forhold til udviklingen af digitalisering og e-handel indenfor markederne
Læs mereMangfoldighedsindsatsen - kort og godt
Mangfoldighedsindsatsen - kort og godt Forord Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler mangfoldigheden i arbejdsstyrken. Mangfoldighedsindsatsen skal medvirke til at styrke Region
Læs merePakkeoversigt: Sparring Annonce Brochure Roll-up Banner PowerPoint Film Still film
Pakkeoversigt: Sparring Annonce Brochure Roll-up Banner PowerPoint Film Still film (Annonce) Min advokat kender mig og min virksomhed rigtigt godt... Det gør, at jeg kan træffe beslutningerne hurtigere
Læs merefor god kommunikation
for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en
Læs mereFrivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq
Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereUddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Bestyrelseshåndbogen Uddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereManagementrådgivernes Etiske kodeks
s Etiske kodeks ETISK KODEKS Præambel Det bærende princip i enhver professionel managementkonsulentvirksomhed er, at virksomheden i dens drift og ledelse praktiserer en høj faglighed og høj etisk standard.
Læs mereOrganisatorisk modenhed. Oplæg ved IT-Arkitekturkonferencen den 2. april 2009
Organisatorisk modenhed Oplæg ved IT-Arkitekturkonferencen den 2. april 2009 Præsentation af Lægemiddelstyrelsens rejse og værktøjer - Mikael Skilbreid & Sine Søgaard, Lægemiddelstyrelsen Dialogværktøjet
Læs mereModul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed
Modul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed Gør det komplicerede enkelt og operationelt I Modul 2 får du en grundig og praktisk indføring i systemisk ledelse. Du lærer
Læs mereForslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune
Forslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune Indledning Kolding kommunes Udsattepolitik indeholder et helhedssyn, hvor Kolding kommune ønsker: At tilbuddene til udsatte borgere i Kolding
Læs mereTydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016
Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at
Læs mereSpørgsmål & Svar. Udbud af kontrakt om etablering og drift af virksomhedspanel og borgerpanel i Region Syddanmark 2011/S
1 Spørgsmål & Svar Udbud af kontrakt om etablering og drift af virksomhedspanel og borgerpanel i 2011/S 50-082163 Ordregiver har modtaget nedenstående spørgsmål vedr. udbudsmaterialet. Spørgsmålene, der
Læs mereNanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1
Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på
Læs mereCSR-rapport for Med venlig hilsen Poul Feilberg Adm. direktør
CSR-rapport for 2016 Forord Kort om Feicon Ledelsessystemer hvad er det? Feicons identitet Politik for certificeringer Mål og indsatser Feicons interessenter CSR Rapporten Forord I 2013 blev Feicon ApS
Læs mereVIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig?
VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os får du en uddannelse med ansvar og udfordringer og kommer til at prøve
Læs mereKjerulf & Partnere side 2. Kompetenceområder side 4. Præsentation side 5. Processen ved Executive Search side 6. Processen ved Selection side 7
Indhold Kjerulf & Partnere side 2 Kompetenceområder side 4 Præsentation side 5 Processen ved Executive Search side 6 Processen ved Selection side 7 Forskellen på Search & Selection side 8 Hvor tilfører
Læs mereUdfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen
# 2 Maj 2013 MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER Til kamp for bedre retshjælp Advokater viser vejen til vækst Skud fra Borgen MF Ole Birk Olesen: Når det koster at vinde Outsourcing af juristarbejde påvirker
Læs merePrincipper for støtte til børn og unge og deres familier
Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til
Læs mereVækst, viden og netværk
Vækst, viden og netværk Jan Bendix: Når netværk er noget værd... - læring fra livet i og imellem organisationer Netværk er in Netværk er for alvor kommet på lystavlen. Det er der mange gode begrundelser
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Hver 10. job i Danmark er tilknyttet rådgiverbranchen Resumé Der er stor fremgang i rådgiverbranchen. 2017 var det sjette
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereErgoterapeutforeningens TR-konference 2019 Torsdag d. 11. april 2019 kl Professionelle relationer i samarbejdet
Ergoterapeutforeningens TR-konference 2019 Torsdag d. 11. april 2019 kl. 11.25-12.00 Professionelle relationer i samarbejdet Inspirationsforedrag v/ erhvervspsykolog Maja Loua Haslebo Maja Loua Haslebo
Læs merePrivate rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige
ANALYSE Private rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige Resumé De danske kommuner bruger private rådgivere til en lang række opgaver, som kommunens egne ansatte ikke selv har
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne
Læs mereTeknologisk Institut. Personalepolitik
Teknologisk Institut Personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning 3 Værdisæt det vi er 4 Brand Promise det vi lover vores kunder 5 Viden- og relationsopbygning 6 Læring og samarbejde 7 Rekruttering
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs mereKøbenhavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser
Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv
Læs mereBestyrelsespartnerskabet
Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer
Læs mereVIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig?
VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende advokatarbejde inden for flere
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE
SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det
Læs mereMentoring for iværksættere
Mentoring for iværksættere Sparringspartnerne 30. januar 2017 Kirsten M. Poulsen info@kmpplus.com Kirsten M. Poulsen International ekspert inden for mentoring Forfatter og konsulent med særlig passion
Læs mereDe gamle dyder om invariansen i ledelsesarbejdet
De gamle dyder om invariansen i ledelsesarbejdet Alle taler om ledelse..... Denne artikel hævder, at de gamle ledelsesdyder stadigvæk har deres berettigelse, måske oven i købet i styrket anvendelse. Som
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereRådgivernes internationale aktiviteter
DI VIDENRÅDGIVERNE - ANALYSE August 2015 Rådgivernes internationale aktiviteter Rådgiverbranchens internationalisering viser sig gennem eksport, udenlandske samarbejder og netværk, etablering af datterselskaber
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereUdvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee
Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale
Læs mereVirksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?
Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,
Læs mereOPLÆG TIL EN KOMMUNES SYGEPLEJERSKER Uddannelse af sygeplejersken frem mod konsulent- og udviklerrollen
OPLÆG TIL EN KOMMUNES SYGEPLEJERSKER Uddannelse af sygeplejersken frem mod konsulent- og udviklerrollen KORT OM BAGGRUNDEN Nuværende situation NN Kommunes ca.?? sygeplejersker har rigtig mange opgaver
Læs mereRÅDGIVNING. Gode råd om den vanskelige samtale
RÅDGIVNING Gode råd om den vanskelige samtale Indhold Hvad er en vanskelig samtale? 3 Hvorfor afholde den vanskelige samtale? 4 Hvorfor bliver samtalen vanskelig? 4 Forberedelse af den vanskelige samtale
Læs mereNetværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.
Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen
Læs mereDOKUMENTATION FOR UDFØRT OPGAVE. Opgavens indhold og formål:
DOKUMENTATION FOR UDFØRT OPGAVE Opgavens indhold og formål: Opsøgende kontakt til lokale erhvervsdrivende med henblik på at øge kendskabet til kommunens mange tilbud, herunder understøtte kommunens strategi
Læs mereSamarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer
Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Begrundelser for samarbejde Forskellige samarbejdsmodeller
Læs mereAfsluttende kommentarer
KLUMMETITLER KOMMER SENERE 247 KAPITEL 11 Afsluttende kommentarer Videnregnskaber er interessante, fordi en af grundproblemstillingerne i den globale videnøkonomi er, hvorledes personer, virksomheder og
Læs mereDel 1 Salgets forudsætninger. Til gennemsyn Forlaget 94
Del 1 Salgets forudsætninger Til gennemsyn Forlaget 94 2 g r u n d b o g i salg Salgets forudsætninger en introduktion Emnerne i bogens første del har relation til virksomhedens placering, branche, konkurrencesituation,
Læs mereVision. - fordi viden forpligter
Vision - fordi viden forpligter Mission Danske Advokater er den forening, hvor danske advokatvirksomheder i fællesskab arbejder for at udvikle og styrke advokatbranchen og den enkelte virksomhed til gavn
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereEtisk leverandørstyring
Etisk leverandørstyring - Håndværksrådet er din rådgiver Rice a/s har gennem længere tid arbejdet tæt sammen med Håndværksrådets CSR-konsulenter, hvor vi har fået professionel assistance til at videreudvikle
Læs mereIndledning. Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig?
Indledning Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig? Denne bog giver dig indsigt i, hvordan du kan skifte mellem alle rollerne og samtidig bevare
Læs mereLederskab og følgeskab
Lederskab og følgeskab - Hvad der gør beslutninger gode og legitime i samarbejdet mellem tillidsvalgte og ledelse - Introduktion til medskabelse v/ Karsten Brask Fischer - karsten@impactlearning.dk Tre
Læs mereUDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV
UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereShells generelle forretningsprincipper
Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereTransaction Services info Corporate Finance køb og salg af virksomheder
Transaction Services Due diligence ved virksomhedsovertagelse Finansiel og driftsøkonomisk due diligence Identifikation af risici og muligheder Vurderinger af indtjeningskvaliteten Arbejdskapitalanalyser
Læs mereFrivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk
Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereSamarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer
Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af
Læs mereSEMINAR OM VÆRDIANSÆTTELSE OG MOMS PÅ GRUNDE OG PROJEKTEJENDOMME
SEMINAR OM VÆRDIANSÆTTELSE OG MOMS PÅ GRUNDE OG PROJEKTEJENDOMME Dagens program 9:00 Velkomst og introduktion Michael Nyboe, partner MOMENTUM R&D, bestyrelsesmedlem RICS Danmark 9:10 Residualværdi-modellen
Læs mereAnalyse af byggeriet som forretning
Jakob Orbesen, konsulent jaor@di.dk, 2132 0321 OKTOBER 2017 Analyse af byggeriet som forretning Byggeriet er overordnet en fornuftig forretning, som i forhold til overskudsgrad og afkastet af investeret
Læs mereREFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder
REFERAT Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 10. MAJ 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Tidspunkt:
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs merePolitik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune
Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereØVELSER OM TILLID. Det kan ændres, og O2 kan hjælpe ændringerne på vej!
ØVELSER OM TILLID ØVELSER OM TILLID Tillid er afgørende i forholdet til andre mennesker - det er tilliden, der er med til at skabe en god hverdag, hvor samarbejdet og kunden er i centrum. Alligevel er
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereSocial Frivilligpolitik
Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld
Læs mereRESSOURCE KONSULENTER
RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet
Læs mereFå nu opgaverne i hus
30 Få nu opgaverne i hus er ét af de hyppigste og vigtigste budskaber, jeg hører ledere i revisionsbranchen formidle til sine medarbejdere. Dette sker i tråd med virksomhedernes omfattende og ambitiøse
Læs mereTjørring Skole gode overgange
Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde
Læs mereErhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen.
Jysk Analyse 27. oktober 2009 Erhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen. Udviklingsaktiviteter. Over halvdelen af de midtjyske virksomheder har haft udviklingsaktiviteter i gang indenfor
Læs mere