Erhvervsstrategien for Sorø Kommune er bygget op om nogle fundamentale rammebetingelser samt 3 udviklingspotentialer af betydning:

Transkript

1 Erhvervsudviklingsstrategi for Sorø Kommune Hvad skal vi leve af i fremtiden? Sorø den 7. februar 2012 Med den centrale placering i Region Sjælland med 45 minutter til både Hovedstaden og til Odense, og med 1½ time til Trekantsområdet og til Skåne, er Sorø Kommune er godt sted både at bosætte sig og også at drive virksomhed. Sorø Kommune med hovedbyen Sorø og centerbyen Dianalund og servicebyen Stenlille er placeret midt i Sjællands grønne hjerne med direkte adgang til de rammer som den moderne familie stiller til et godt sted for at bo og drive virksomhed. Sorø Kommunes veludbyggede net af daginstitutioner og skoler, samt veludbygget adgang til dagligvareforsyning matcher de krav som nutidens virksomheder stiller til omverdenen i forbindelse med etableringen af nye arbejdspladser, samt ved tiltrækningen af nye medarbejdere. Erhvervsstrategien for Sorø Kommune er bygget op om nogle fundamentale rammebetingelser samt 3 udviklingspotentialer af betydning: A. Rammebetingelser for erhvervslivet i kommunen B. 1. Forbedret iværksætterkultur 2. Udvikling af en sundhedsklynge 3. Udvikling af den grønne klynge I forbindelse med udarbejdelse af Masterplan for Sorø 2012 af Ingeniørfirmaet Niras forholder man sig til, hvordan man udvikler detailhandelen i Sorø By, hvorfor det er valgt ikke at tage dette område med i denne erhvervsudviklingsstrategi, vel vidende at området har betydning for udviklingen af Sorø Kommune. A. Rammebetingelser for erhvervslivet i Sorø Kommune I en tid hvor der bliver mere og mere fokus på erhvervsudvikling, er det af afgørende betydning at kommunens nuværende og kommende erhvervsliv mødes af de offentlige myndigheder på en måde, der gør at virksomhederne ikke er tvivl om, hvor man skal placere sig i forhold til andre kommuner i regionen. Der skal derfor løbende gennemføres benchmarking analyser på de services som kommunerne leverer inden for myndighedsområdet, for

2 derved at sikre at Sorø Kommune altid er på niveau med eller bedre end sine naboer. Følgende områder er det af betydning at have fokus på: Infrastruktur og transport Arbejdskraft Sagsbehandling Fysisk planlægning Kommunens image Dialog med erhvervslivet Erhvervsservice Infrastruktur og transport Udviklingen i de eksisterende virksomheder i kommunen samt udlægning af yderligere 20 ha. erhvervsjord ved E45 Pedersborg Nord området, gør at det er af stor betydning at der for de nuværende såvel som de fremtidige virksomheder er nemt at komme på motorvej E45 ved afkørsel 37. Derfor skal der arbejdes for at sikre at området opfylder de krav der er til kørsel med modulvogntog som beskrevet i Bekendtgørelse fra Transportministeriet af 17. november Etableringen af en ny rundkørsel ved T-krydset Ellebjergvej/Kalundborgvej vil også være medvirkende til at forbedre forholdene for erhvervslivet i området, ikke kun for godstransporten men også for de mange medarbejdere der arbejder på virksomheder i området. Der skal løbende gennemføres analyser der afdækker behovet for at etablere en fast bustrafik mellem Sorø Station, erhvervsområdet Pedersborg og Dianalund. I forbindelse med den Masterplan for Sorø 2012 som ingeniørvirksomheden Niras er ved at udarbejde for Sorø Kommune indgår der et afsnit der handler om de overordnede forbindelser med den nordlige og sydlige del af Sorø by, hvorfor dette spørgsmål ikke er medtaget i denne strategi. Arbejdskraft Det er en succesfaktor at området kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft, og efteruddanne den arbejdsstyrke som virksomhederne efterspørger. Derfor skal der i den løbende dialog mellem jobcenter, virksomhederne og AMU centrene drøftes, hvordan man ser udviklingen i virksomhederne, således at der kan igangsættes de foranstaltninger der skal til for at der ikke opstår flaskehalse på arbejdsmarkedet. Også en løbende dialog med SDU, RUC og CBS skal medvirke til at øge kendskabet til erhvervslivet i Sorø Kommune, og på den måde være med til at tiltrække nyuddannede kandidater til området.

3 Sagsbehandlingen i kommunen Når man som virksomhed søger en myndighedstilladelse eller anden virksomheds- eller arbejdsgiverrettet sagsbehandling, er det af afgørende betydning at de berørte forvaltninger er tilgængelige og optræder på en positiv og løsningsorienteret måde, så virksomhederne opfatter kommunen som en medspiller i forhold til erhvervsudviklingen i kommunen. Fysisk planlægning Sorø Kommune forpligtiger sig til altid at råde over byggemoden erhvervsjord i erhvervsudviklingsområderne, og herudover sikre at den nødvendige lokalplanlægning ikke bliver unødigt forsinket. Kommunalt image Sorø Kommune og dens medarbejdere skal være kendt for en positiv og proaktiv indstilling til udvikling af kommunen, og herunder sikre at borgerne og erhvervslivet opfatter kommunen som en løsningsorienteret medspiller. Via den fælles kommunale annonce i Sorø Avis samt via mail og hjemmeside, skal kommunen løbende sørge for at den nyeste og mest relevante information i forhold til erhvervslivet er tilgængelig. Det er afgørende at Sorø Kommune brandes både i og udenfor kommunen og regionen som en erhvervsaktiv kommune med veluddannede borgere, attraktive bosætningsmuligheder og en veludbygget detailhandel. Dialog med erhvervslivet Der gennemføres årligt dialogmøder med de forskellige brancheorganisationer i kommunen, for derved at sikre at disse løbende bliver orienteret om de kommende opgaver i kommunen; f.eks. Håndværksrådet og Danske Byggeri i forhold til anlæg og vedligeholdelsesopgaver, herunder sikre at lokale virksomheder også kan byde på kommunale anlægs- og driftsopgaver. Ligeså er kommunens ledelse i løbende dialog med virksomhederne. Sorø Kommune og Sorø Erhvervsudviklingsråd gennemfører i januar måned en nytårskur for det samlede erhvervsliv i kommunen. Erhvervsservice Sorø Kommune har etableret eget erhvervskontor som en del af udviklingsog byrådssekretariatet. Erhvervskontoret markedsføres som Sorø Erhverv. Sorø Erhverv vil arbejde proaktivt på at øge kendskabet til kommunens virksomheder, gennem netværksdannelse og dialog- og informationsmøder.

4 Sorø Erhverv vil løbende sikre at kommunens virksomheder er bekendt med hvilke muligheder der er for at få hjælp og rådgivning i forhold til udvikling af den enkelte virksomhed, både på hjemmemarkedet og i forbindelse med eksportfremstød. Sorø Erhverv er operatør på den resultatkontrakt som der er indgået mellem Sorø Kommune og Væksthus Sjælland. Der skal udvikles en strategi for support til synliggørelse af kommunens mange små virksomheder, således at viden, kompetencer og kapacitet i højere grad kan afsættes imellem kommunens og regionens mange virksomheder, f.eks. ved etablering af en erhvervsportal på hvor de enkelte virksomheder kan synliggøre deres kernekompetencer. B 1. Forbedret iværksætterkultur Sorø Kommune har over de sidste 5 år haft en iværksætterrate på mellem 6,6 % og 11,4 %, hvilket ligger over niveauet for Region Sjælland, men dog lavere end den landspolitiske målsætning på 10 % Antal iværksættere i året * IV raten 7,16% 6,12% 6,69% 8,67% 11,46% Eksisterende per 1/ Overlevelsesrate 100% 85% 54% 64% 58% Ligeså er en overlevelsesgrad på ca. 60 % 5 år efter etablering også bedre end man ser andre steder. Alligevel skaber iværksætterne en ringere vækst målt i antallet af nye arbejdspladser, hvilket bl.a. skyldes usynlighed, og manglende stillingtagen til vækst i forbindelse med udarbejdelse af forretningsplanen ved opstart. En god iværksætterpolitik betyder bl.a. at der skal være et vejledersystem der kan hjælpe og vejlede den enkelte iværksætter i forbindelse med opstart, etablering og begyndende drift. For at dette skal lykkedes betyder det, at der skal implementeres følgende elementer: De halvårlige informationsmøder skal udvikles yderligere. Den allerede eksisterende rådgiverbørs skal udvikles til at være bredere og dybere i forbindelse med at der indgås aftaler mellem de enkelte rådgivere og Sorø Erhverv. Der skal etableres et mentorkorps som der kan trækkes på i forbindelse med sparring for iværksættere.

5 Der gennemføres en årlig iværksættermesse, hvor iværksætterne fra det sidste hele kalenderår får mulighed for at præsentere deres produkter eller services. De deltagende iværksættere vil i forbindelse med en sådan messe blive promoveret på Sorø Erhvervs hjemmeside. Der forsøges etableret en netværksgruppe, der kan være med til at understøtte hinanden, med det formål at styrke det samlede netværk. Fra fusionsenergi til erhvervsudvikling i kompetenceklynger Hvis man sammenligner Sorø Kommune med tilsvarende kommuner i Vestdanmark, oplever man at disse ikke specifikt satser på bestemte brancher eller klyngedannelser: man fanger de frie fugle. Dette skal vi også være parate til i Sorø Kommune, men alligevel kan der beskrives 2 potentielle erhvervsklynger, som der erhvervspolitisk set er en mulighed for at udvikle. B 2. Udvikling af en sundhedsklynge Vi lever i en tid hvor der i det daglige bliver mere og mere fokus på den personlige velvære. Hvor man tidligere ikke havde den store fokus på, hvordan man holder sin krop i form både fysisk og mentalt, så er dette i dag noget der har fået større og større betydning for det enkelte individ. Man er blevet sig bevidst at det er bedre at forebygge end at helbrede, og der er en stigende efterspørgsel efter at kunne realisere begrebet sund hele livet. I Sorø Kommune er der registreret over 150 forskellige virksomheder inden for segmentet sundhed og sygdom som omfatter alt fra praktiserende læger og terapeuter til specialhospitaler, samt medicinalt salg, administrationsservices og rådgivning inden for sektoren. Men der er ikke ret mange der ved det! Sorøs position som regionshovedstad og vært for den centrale administration af hele den regionale sundhedssektor skal udvikles og udnyttes mest muligt. Målet med udvikling af en sundhedsklynge er: at synliggøre alle disse virksomheder over for omverdenen at få virksomhederne til at netværke for derved at øge kendskabet til hinanden

6 At skabe vækst og udvikling af produkter og services indenfor sundhedssegmentet, herunder udvikling og implementering af teknologiske værktøjer, til gavn for borgerne i kommunen som f.eks. telemedicinske behandlingsværktøjer. At samle disse virksomhedstyper i sundhedshuse, som så fungerer som et one stop shop, hvor man kan gå ind for den ene dag at konsultere lægen, og den næste dag at dyrke fitness eller købe helsekostprodukter At positionere Sorø som en sund kommune og som et sted i Danmark, hvor alle former for sundhed kan købes og gerne med en stærk kobling til wellness industrien, således at længere ophold i byen, messer, kurser mv. inden for området tilbydes. At tilføre sundhed til turisme i den generelle turismemarkedsføring af Sorø Kommune At udbrede forståelsen af at en sundhedsklynge ikke er et fysisk hus med en samling af mange virksomheder der fra forskellige adresser arbejder med det samme segment Implementeringen af klyngen kan være med til at tiltrække kunder til kommunen, idet det forventes at i fremtidens sygehusvæsen vil man komme til at gøre brug af begrebet hjemmeindlæggelse som led i en ambulant behandling, og med under 30 min. til 5 sygehuse i Region Sjælland ligger Sorø centralt placeret midt i Sjællands Grønne hjerte. Det er et klart mål men dette klyngearbejde at der skabes flere arbejdspladser og også en vækst i såvel handel som i antallet af overnatninger i kommunen. B 3. Udvikling af den grønne klynge I Sorø Kommune findes der en stor mænge af virksomheder, der er kendetegnet ved at producere til eller servicere andre virksomheder, inden for segmentet fra jord til bord. Klyngens virksomhedsstruktur dækker over alt fra produktion af landbrugsmaskiner, over uddannelse inden for fødevareområdet og til distribution af fødevarer til virksomhedsservice i forhold til begrebet fra jord til bord. Der er i klyngen registret over 2000 arbejdspladser. For at udvikle klyngen kræver det, at der opstilles operationelle mål for synliggørelse og udvikling af klyngen, og herunder skabe en forståelse for at et klyngesamarbejde er til gavn for alle i klyngen og hermed også for erhvervsudviklingen i kommunen.

7 Klyngeudviklingen kan ske gennem eksterne ressourcer fra fonde og medlemmerne, men af afgørende betydning for at processen lykkes, er det at projekter placeres eksternt i forhold til det kommunale system, som det er tilfældet i f.eks. AgroPark i Skejby samt i det dansk/svenske samarbejde omkring MediconVally (med ekstern tovholder på projektet). Efterskrift Det er et klart mål for arbejdet med dette udviklingspotentiale at der skabes flere arbejdspladser og også en vækst i antallet af borgere i kommunen. Erhvervsudviklingsrådet er sig bevidst at der kan skabes synergi med arbejdet i andre fora, som f.eks. at der hos SET arbejdes med turisme og detailhandelsudvikling i kommunen samt at der hos Sorø Kommune arbejdes med en bosætningsstrategi.