Samfundets støtter. NBO Ms e [ ]

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Samfundets støtter. NBO Ms.4 1112e [1876-77]"

Anne Marie Kristensen
8 år siden
Visninger:

1 Samfundets støtter [ ] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Mette Witting, Ingvald Aarstein 1

2 1. [HIS: Diverse bokstaver skrevet med blyant i øvre marg.] 1 2

3 Første akt. (En rummelig forsal i grosserer Bernicks hus. I forgrunden tilvenstre fører en dør ind til grossererens værelse; længere tilbage på samme væg er en lignende dør. Midt på den modsatte væg er en større indgangsdør. Væggen i baggrunden er næsten helt af spejlglas med en åben dør ud til en bred havetrappe, hvorover er spændt et solsejl. Nedenfor trappen ses en del af haven, der indhegnes af et gitter med en liden indgangsport. Udenfor og langsmed gitteret løber en gade, der på den modsatte side er bebygget med små lysmalede træhuse. Det er sommer og varmt solskin. Enkelte mennesker går nu og da forbi henne i gaden. man standser og samtaler; der handles i en på hjørnet liggende krambod o. s. v.) (Inde i forsalen sidder omkring et bord en forsamling af damer. Midt for bordet sidder fru Bernick. Ved hendes venstre side sidder fru #Vigeland# Holt og Netta, dernæst fru Rummel og Hilda. Til højre sidder fru Salvesen, frøken Bernick og Dina Dorf. Alle damerne er beskæftigede med håndarbejde. På bordet ligger store bunker af halvfærdigt og tilklippet linned samt andre beklædnings-genstande. Længere tilbage, ved et lidet bord, hvorpå to blomsterpotter og et glas suk{r}kervand, sidder adjunkt Rørlund og forelæser af en bog i guldsnit, dog således at kun enkelte ord bliver hørlige for tilskuerne.) (En liden stund efter kommer skibsbygmester Aune stilfærdigt ind gennem døren tilhøjre; der indtræder nogen forstyrrelse i læsningen; fru Bernick nikker til ham og peger mod døren tilvenstre; læsningen fortsættes; Aune går sagte hen og banker et 3

Nedenfor trappen ses en del af haven, der indhegnes af et gitter med en liden indgangsport. Udenfor og langsmed gitteret løber en gade, der på den modsatte side er bebygget med små lysmalede træhuse.

4 par gange dæmpet og med mellemrum på grossererens dør. Fuldmægtig Krap, med hat i hånden og papirer under armen, kommer ud fra værelset.) Nå, er det Dem, som banker? Grossereren har havt bud efter mig. Har så; men kan ikke modtage Dem; har overdraget til mig at 2 Til Dem? Jeg vilde nok helst overdraget til mig at sige Dem det. De må holde op med disse lørdagsforedrag for arbejderne. Så? Jeg tænkte dog jeg måtte bruge min fritid De må ikke bruge Deres fritid til at gøre folkene ubrugelige i arbejdstiden. Sidst lørdag har De talt om den skade, arbejderne skal have af vore nye maskiner og af den nye arbejdsmåde på værftet. Hvorfor gør De det? Det gør jeg for at støtte samfundet Det var mærkeligt! Grossereren siger at det er samfundsopløsende Mit samfund er ikke grossererens samfund, herr fuldmægtig! Som formand i arbejdersamfundet må jeg De er først og fremst formand på grosserer Bernicks værft! De har først og fremst at gøre Deres skyldighed imod det samfund, som kaldes grosserer Ber- 4

De må holde op med disse lørdagsforedrag for arbejderne. Så? Jeg tænkte dog jeg måtte bruge min fritid De må ikke bruge Deres fritid til at gøre folkene ubrugelige i arbejdstiden.

5 nicks firma; for det er vi allesammen medlemmer af. Ja, nu ved De, hvad grossereren havde at sige Dem. Grossereren vilde ikke have sagt det på den måde, herr fuldmægtig! Men jeg skønner nok, hvem jeg har at takke for dette her. Det kan jeg takke Dem for, herr fuldmægtig! De har aldrig kunnet glemme en viss anledning Anledning, anledning? Jeg ved ikke hvad De sigter til med anledninger. Men nu kender De grossererens mening. Altså, basta! Vil De så gå ned på værftet igen; det kan visst behøves; jeg kommer selv derned om lidt. Om forladelse, mine damer! (Han hilser og går ud gennem haven og nedad gaden. Bygmester Aune går stille ud til højre. Adjunkten, der under det foregående har fortsat læsningen, er straks efter færdig med bogen og klapper den sammen.) Se så, mine kære tilhørerinder, dermed er det ude. Fru Rummel. Ak, hvilken dejlig fortælling! 3 Fru Holt. Og så moralsk! En sådan bog gir virkelig meget at tænke på. Å ja; den viser os ad hvilke forunderlige veje forsynet stundom fremmer sine hensigter. Dette lille kristeligsindede samfund tyr til urskovene i det fjerne Vesten for at leve et fredens liv som brødre og søstre mellem hverandre. Så kommer verdsligsindede spekulanter og lægger en jernbane tvers igennem 5

Jeg ved ikke hvad De sigter til med anledninger. Men nu kender De grossererens mening. Altså, basta! Vil De så gå ned på værftet igen; det kan visst behøves; jeg kommer selv derned om lidt.

6 den stille egn. Men så er det at hin naturrevolution indtræffer på et langt bortliggende sted og gør det nødvendigt at forlægge banelinjen til et {...}ganske andet dalføre. Og med det sidste bortbrusende lokomotiv føler det lille samfund sig som befriet for et larmfuldt og syndbefængt dagværk og kan atter ånde i fred og sabbatstilhed. Dina. Men hvorledes går det de folk i det andet dalføre? Kære barn, vi bør antage at det andet dalføre har været ubeboet. Fru Rummel. Hm; dette med jernbanen minder så om alt det opstyr her var ifjor. Fru Holt. Ja, det var jo på et hængende hår at vi skulde fåt jernbane herned til byen. Nå, det fik da Karsten forhindret. Forsynet, fru Bernick! De kan være forvisset om at Deres mand var et redskab i en højeres hånd, da han nægted at tage sig af det påfund. Frøken Bernick. Ja, det var nu forresten af rent praktiske hensyn at han ikke vilde Å, Marta, hvad forstår vi kvinder at dømme om det? Det er alting så forunderlig sammenkædet her i verden. Havde vi ikke Dem, herr adjunkt! Det er virkelig mere end snildt af Dem at De vil ofre Deres fritid på os. Skulde jeg ikke det? Jeg holder for at håndarbejde altid bør krydres af gavnlig læsning eller samtale; og desuden nu i skoleferierne 6

Men hvorledes går det de folk i det andet dalføre? Kære barn, vi bør antage at det andet dalføre har været ubeboet. Fru Rummel. Hm; dette med jernbanen minder så om alt det opstyr her var ifjor.

7 Ja, ja; det er nu et offer fra Deres side alligevel, herr adjunkt! 4 (flytter sin stol nærmere.) Tal aldrig om det, bedste frue! Bringer De ikke allesammen et offer for en god sags skyld? Og bringer De det ikke gerne og gladeligen? Disse moralsk fordærvede, hvis forbedring vi arbejder for, er at betragte som sårede soldater på en slagmark. De, mine damer, er diakonisserne, de barmhjertige søstre, der plukker charpi til hine ulykkelige tilskadekomne, lægger forbindingen lindt om sårene, læger og heler dem Det må være en stor nådens gave at kunne se alt i et så smukt lys. Meget er medfødt i så henseende; men meget kan også erhverves. Det gælder kun at se tingene i lys af en alvorlig livsgerning. Ja, hvad siger nu De, frøken Bernick? 7

Disse moralsk fordærvede, hvis forbedring vi arbejder for, er at betragte som sårede soldater på en slagmark.

Relaterede dokumenter

Samfundets støtter. NBO Ms.4 1112d [1876-77]

Samfundets støtter. NBO Ms.4 1112d [1876-77] Samfundets støtter [1876-77] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Mette Witting, Ingvald Aarstein 1 1. [HIS: Diverse bokstaver skrevet med blyant i øvre marg.] 7 2 Første