TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN"

Transkript

1 Støttet af: TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN ERFARING NR Halmhække placeret over vådfoderkrybbe kan fungere uden negativ påvirkning af krybbehygiejnen, men halmhækkene bør optimeres, så åbningsgraden af gitteret kan justeres efter forbrug. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING HENRIETTE STEINMETZ HELLE PELANT LAHRMANN UDGIVET: 7. FEBRUAR 2014 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise og Slagtesvin Stalde og Miljø Sammendrag I en slagtesvinebesætning, hvor otte forskellige halmhække, placeret over vådfoderkrybben blev afprøvet, varierede halmforbruget mellem cirka 10 og 25 gram pr. gris pr. dag svarende til 1 2 kg halm pr. produceret gris i perioden kg. I slagtesvineperioden blev halmhækkene fyldt 1 til 2 gange om ugen. Formålet med afprøvningen var at vurdere funktion og registrere halmforbrug ved forskellige typer af halmhække placeret over vådfoderkrybber til slagtesvin. Placering af halmhække over vådfoderkrybben gav ikke anledning til dårlig krybbehygiejne. Erfaringen var, at alle hække bør tilpasses med en justeringsfunktion af tremmearealet, så åbningsgraden og tilgængeligheden til halmen justeres afhængig af halmkvalitet, snitlængde og grisenes interesse. Derved kan halmspild til spaltegulv og gyllekumme også minimeres. 1

2 Tre af de otte halmhække udgik af afprøvningen, hvorfor følgende fem halmhække indgik i vurderingen: o AP Halmautomat fra Jyden/AP Company o Dobbelt hæk fra Jyden o Halma 35 fra Domino o Halma 60 fra Domino o Prototype fra Enghavegaard-smeden benævnt Enghavegaard. Halmhækkene blev bedømt ved en karaktergivning med fire niveauer, hvor halmhækkene AP Halmautomat og Dobbelt hæk fik karakteren god ; halmhækken Enghavegaard og Halma 60 fik karakteren mindre god ; mens Halma 35 blev bedømt til dårlig. På baggrund af afprøvningen anbefales det, at halmhække: o udformes med gitter i hele fronten eller halmløsner-funktion, så brodannelse undgås o placeres så underkanten af halmhækken er cirka cm over vådfoderkrybbens bund o placeres cirka cm fra inspektionsgangen, hvis halmen ønskes tildelt fra inspektionsgangen o har 2 2,5 cm i tremmeafstand o har en justeringsfunktion af tremmerne, så åbningsarealet kan justeres. Udslusning af gylle var periodevis problematisk på grund af spild af halm til gyllekummerne. Dette til trods for at halmhækkene var placeret tæt ved udslusningsstedet i stien, at der kun var to stier pr. gylleprop, samt at gyllen blev sluset ud to gange pr. hold. Håndteringen af gylle fra stier med halmhække kan antageligt optimeres, ved at halmhækkene forbedres med en justeringsanordning, så åbningsarealet kan reguleres. Desuden anbefales det at benytte en gyllepumpe, der er kraftig nok til at kunne håndtere halm eksempelvis en gyllepumpe beregnet til kvæggylle. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har aktivitets nr samt journalnr.: U Baggrund I henhold til dansk lovgivning skal alle grise have permanent adgang til beskæftigelses- og rodematerialer, hvilket betyder, at rodematerialet skal tildeles på gulvet, mens beskæftigelsesmaterialer gerne må hænge uden at berøre gulvet [1] [2]. 2

3 I slagtesvinestier med ad libitum tørfodring opfylder kombinationen tørfoder og automat kravet til et rodemateriale, mens kravet til et beskæftigelsesmateriale skal opfyldes på anden vis eksempelvis ved en trælægte placeret i holder. I slagtesvinestier med restriktiv tildeling af vådfoder i krybbe opfylder kombinationen af vådfoder og foderkrybben ikke kravet til et rodemateriale. Er der drænet gulv i lejet, er det vanskeligt at tildele halm på gulvet uden et stort spild til gyllekummen. I praksis anvendes der derfor typisk to træklodser i kæde på gulvet eller to holdere til træ for at opfylde kravet om beskæftigelses- og rodematerialer i stierne. I stier med drænet gulv i lejet og vådfodring i langkrybbe kan halmhække placeret over vådfoderkrybben give mulighed for at tildele halm og dermed sikre grisene adgang til både beskæftigelses- og rodemateriale. Erfaringer fra en tidligere afprøvning med halmhække viste, at halmhække monteret på stiskillevæggen gav anledning til et stort spild, men at spildet ophørte ved montering over vådfoderkrybben. Der var ingen problemer med gylleudslusning, og hyppigheden af halmtildeling afhang primært af automatens volumen i afprøvningen [3]. Et pilotforsøg med halmautomater af mærket Groba, udført på Forsøgsstation Grønhøj viste, at halmforbruget i et produktionsforløb varierede fra 11 gram til 24 gram pr. gris pr. dag i stier med ad libitum adgang til tørfoder. Data viste også, at halmforbruget varierede meget fra dag til dag og fra hold til hold. Halmhække findes i forskellige størrelser og udformninger, men der er begrænset erfaringer med, hvordan de forskellige hække fungerer i praksis med hensyn til halmforbrug, brodannelse, gyllehåndtering osv. Formålet med nærværende afprøvning var at vurdere funktion og halmforbrug ved forskellige typer af halmhække placeret over vådfoderkrybber til slagtesvin. I afprøvningen blev en halmhæk defineret ved en beholder til halm uden krybbe/bund, det vil sige halm, der trækkes ud, falder i vådfoderkrybben eller på gulvet. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i en slagtesvinebesætning med en årlig produktion af cirka slagtesvin fra 30 til 105 kg. Stalden var indrettet med tre sektioner hver med 550 stipladser. Grisene blev tildelt vådfoder i langkrybbe fire gange dagligt. Én sektion indgik i afprøvningen. For nærmere beskrivelse af sektionen, se tabel 1. De gennemsnitlige produktionsresultater for besætningen var jf. produktionsrapport: 950 gram daglig tilvækst, 2,78 FEsv pr. kg tilvækst og 1,7 pct. døde. 3

4 Tabel 1. Produktionsforhold i afprøvningsbesætningen. Produktionsforhold og beskrivelse af sektionens indretning Antal stier i sektionen 28 (20 stier indgik i undersøgelsen) Træklodser i kæde var ophængt i de 8 stier, der ikke indgik i undersøgelsen. Antal grise pr. sti 22 Stidimension, m 2,4 x 6,5 Fodringsprincip Restriktiv vådfodring i langkrybbe Bredde af vådfoderkrybbe, cm 45 Gulvtype 1/3 drænet gulv, 2/3 spaltegulv Dimension gulv Drænet gulv: Bjælkebredde 182 mm, spalteåbning 18 mm Spaltegulv: Bjælkebredde 82 mm, spalteåbning 18 mm Gødningssystem Rørudslusning Antal stier pr. gylleprop Gylleproppen under inspektionsgangen 2 stier på tværs af inspektionsgangen + 15 cm dyb sump omk. gylleproppen Dimension gyllerør, mm 315 Gyllekummedybde, cm 80 Halmhække I løbet af afprøvningsperioden indgik otte halmhække af forskellig størrelse og fabrikat. For yderligere information om halmhækkene, se appendiks 1. Følgende halmhække indgik i afprøvningen: o Halmhæk fra CN Agro o Halma 35 fra Domino A/S o Halma 35 med justeringsenhed fra Domino 35 A/S o Halma 60 fra Domino A/S o Halmhæk fra Danbox Danmark o AP halmautomat fra Jyden/AP Company o Dobbelt hæk fra Jyden o Prototype fra Enghavegaard-smeden benævnt Enghavegaard. Hver halmhæk blev monteret i to dobbeltstier (se figur 1), det vil sige i alt fire halmhække pr. fabrikat. Halmhækkene blev monteret på stiadskillelsen cm over vådfoderkrybben og cirka 30 cm fra inspektionsgangen. Det var således muligt at tildele halm fra gangen, samtidig med at halmhækkene var placeret tæt ved udslusningsstedet/gylleprop. Placeringen gav mulighed for, at grisene havde adgang til hækkene fra fronten og siderne, samt at halm, der blev trukket ud, primært landede i vådfoderkrybben og efterfølgende blev ædt. Halmhækkene blev vurderet over cirka 1 år. Der blev anvendt hvedehalm, som var snittet i forbindelse med presning. 4

5 Gylleprop Halmhæk Figur 1. Hver halmhæk blev placeret overfor hinanden i to dobbeltstier. Foto 1. Slagtesvinesektion, hvor halmhækkene var placeret overfor hinanden. Registreringer Halmen blev tildelt manuelt fra en vogn med vejeceller og driftslederen registrerede løbende opfyldningshyppighed, brodannelse, mængden af tildelt halm samt om der var behov for rengøring af vådfoderkrybberne. Sidstnævnte var en subjektiv vurdering, i forhold til om halmen gav anledning til dårlig krybbehygiejne. En registreringstekniker fra Den rullende Afprøvning vurderede cirka hver 14. dag halmhækkenes funktion i samråd med driftslederen. Derudover vurderede registreringsteknikeren: o Omfanget af halm under halmhækken i vådfoderkrybben: enkelte strå, lille, stor og meget stor halmmængde (se appendiks 2) o Fordeling/udbredelse af halm i vådfoderkrybben: op til 0,5; 1; 1,5 eller 2 meter fra halmhækken o Om der var halm på spaltegulvet karakteriseret ved ja/nej o Antal grise ved halmhækken i registreringsøjeblikket. Besætningen blev så vidt muligt besøgt om eftermiddagen i grisenes aktive periode. I forbindelse med udslusning af gyllen blev det subjektivt vurderet, om halm i gyllekummerne påvirkede udslusningen. Halmhækkene blev bedømt ved en karaktergivning med fire niveauer, hvor **** = meget god, *** = god, ** = under middel, og * = dårlig 5

6 Halmhækkenes holdbarhed indgik ikke i undersøgelsen, da det ikke var muligt at udtale sig om holdbarheden af halmhækkene på længere sigt, da afprøvningsperioden kun var på cirka 1 år. Resultater og diskussion Efter første hold slagtesvin fik firmaerne mulighed for at tilpasse halmhækkene. Domino A/S foretog en mindre justering af modellerne Halma 35 og Halma 60. Halmhækken fra CN Agro, Danbox Danmark samt model Halma 35 med justeringsskrue fra Domino A/S udgik af undersøgelsen. Disse halmhække udgik på grund af store problemer med brodannelse og halmspild. I stedet blev der monteret en halmhæk fra Jyden samt en prototype fra Enghavegaardsmeden betegnet Enghavegaard. For yderligere information se appendiks 1. Tilpasningen af Dominos Halma 35 og Halma 60 blev vurderet til at være af mindre betydning, og alle registreringer er derfor medtaget i resultatopgørelsen. Således indgik Halmautomat fra Jyden/AP Company og Halma 35 og Halma 60 cm fra Domino i fire hold, mens halmhækkene fra Jyden og Enghavegaard-smeden indgik i tre produktionshold. Resultaterne fra afprøvningen er vist som et gennemsnit for hver halmhæk med henholdsvis tre eller fire gentagelser. Halmforbrug og tidsforbrug Som det fremgår af tabel 2, var der behov for at fylde halmhækkene 1 til 2 gange om ugen, og i gennemsnit blev der påfyldt 0,7 1,7 kg halm pr. tildeling. Arbejdstidsforbruget til at fylde halmhækkene blev anslået til ca. 10 minutter pr. opfyldning. Erfaringen fra besætningen var, at grisene rettede mere aktivitet mod halmen først i vækstperioden sammenlignet med sidst i vækstperioden. Andre afprøvninger finder også, at yngre grise er mere aktive end ældre grise og udøver mere adfærd rettet mod materialer [4] [5]. Halmforbruget pr. gris varierede fra 8 til 24 gram pr. dag svarende til 1 2 kg halm pr. produceret gris, med det største forbrug ved Enghavegaard og det mindste forbrug ved Halma 35. Det gennemsnitlige totale halmforbrug var 41 kg halm/sti/hold i stier med Enghavegaard halmhække, mens halmforbruget i stier med Halma 35 i gennemsnit var 14 kg halm/sti/hold, jf. tabel 2. Forbruget for de andre fabrikater af halmhække lå derimellem. 6

7 Tabel 2. Oversigt over antal tildelinger og halmforbrug. Gennemsnitsværdierne er angivet med tilhørende minimum- og maksimumværdier. AP Halmautomat Dobbelthæk Enghavegaard Halma 60 Halma 35 Antal gentagelser (4 stier pr. hold) Gns. total halmforbrug pr. sti fra kg, kg 27 (15,3-33,3) 28 (21,8-32,4) 41 (31,7-51,2) 19 (12,6-26,9) 14 (10,5-17,6) Antal halmtildelinger pr. uge 1,7 1,6 2,1 1,4 1,6 (1,2-2,1) (1,5-1,8) (1,8-2,2) (0,9-2,0) (1,3-1,9) Gns. halmmængde pr. tildeling, kg 1,3 (1,0-1,7) 1,4 (1,1-1,6) 1,7 (1,4-1,9) 1,1 (1,0-1,3) 0,7 (0,6-0,9) Gns. halmforbrug pr. gris, g/dag 16 (8,7-22,2) 16 (12,4-21,6) 24 (17,4-29,1) 11 (6,9-16,0) 8 (7,0-10,0) Både mellem fabrikater, men også inden for fabrikat, var der en stor variation i halmforbruget. I figurerne 2a-e ses det summerede halmforbruget for de fem fabrikater af halmhække for tre henholdsvis fire hold, afhængig af hvor mange hold den pågældende halmhæk indgik i. Af grafen fra eksempelvis halmhækken fra AP (se figur 2a) ses, at halmforbruget for det første hold varierede fra, at der i en sti blev tildelt cirka 10 kg halm i perioden mod henholdsvis 14, 40 og 55 kg halm i de andre tre stier i samme hold. I det efterfølgende hold svingede halmforbruget fra 5 kg til 25 kg halm tildelt i perioden. Som det fremgår af graferne, var der generelt stor variation i, hvor meget halm, der blev tildelt mellem stierne inden for holdet, men også stor variation mellem holdene både indenfor fabrikat af halmhæk og mellem fabrikaterne. Der synes dog at være den mindste variation mellem hold og stier, hvor halmhække fra Enghavegaard var monteret, hvilket muligvis kan forklares, ved at halmhækken var åben, både i front og i siderne, og ligeledes havde den største afstand mellem tremmerne, hvorved det var lettere for grisene at hive halm ud. Omvendt var der også kun en lille variation i stier med Halma 35, hvilket muligvis kan forklares ved, at grisene havde svært ved at trække halmen ud fra dette fabrikat. Som ventet tydeliggør graferne også, at det ikke nødvendigvis er i den samme sti i hvert hold, der trækkes mest henholdsvis mindst halm ud ad halmhækkene. I besætningen kunne variationen se ud som vist på foto 2. 7

8 Figur 2a. AP halmautomat Figur 2b. Dobbelt hæk Figur 2c. Enghavegaard 8

9 Figur 2d. Halma 60 Figur 2e. Halma 35 Figur 2 a- e. Akkumuleret halmforbrug fra 30 til 100 kg for de fem fabrikater af halmhække. De farvede grafer (gul, rød, lilla og blå) viser halmforbruget for de fire stier, hvori den pågældende halmhæk var monteret. Halmforbruget er vist for tre henholdsvis fire hold. 9

10 Foto 2. Mellem stierne var der stor variation i halmforbruget. Her illustreret i en dobbeltsti, hvor halmhækken fra Jyden var ophængt. Al halmen var næsten trukket ud af den ene halmhæk, mens der i den anden sti stort set ikke havde været trukket noget halm ud. Halm i vådfoderkrybbe og på spaltegulvet Det største halmforbrug blev registreret i stierne med Enghavegaard halmhække (se tabel 2). Ligeledes var mængden af halm under halmhækken også størst i stierne med Enghavegaard (se tabel 3). 10

11 Tabel 3. Oversigt over mængden af halm under halmhækkene samt fordeling/udbredelse af halm i vådfoderkrybben. Afstanden fra midten af halmhækkene til vådfodernedfaldsrøret var cirka 1,5 meter. Se appendiks 2 for fotos, der blev anvendt til vurdering af halmmængder. AP Halmautomat Dobbelthæk Enghavegaard Halma 60 Halma 35 Antal observationer Antal stier Antal grise ved halmhækken, stk. 1,0 1,1 0,9 1,1 1,2 Halmmængde under halmhæk, pct. af observationerne Enkelte strå, pct Lille halmmængde, pct Stor halmmængde, pct Meget stor halmmængde, pct Udbredelse af halmen i vådfoder-krybben, pct. af observationerne Udbredelse 0,5 meter, pct Udbredelse 1 meter, pct Udbredelse 1,5 meter, pct Udbredelse 2 meter - frem til nedfaldsrøret, pct Halm på spalterne, pct. af observationer Som det fremgår af tabel 3, blev halmen spredt i vådfoderkrybben, og grisene havde således adgang til halm over et større areal end blot ved/lige under halmhækken. Afstanden til vådfoderets nedfaldsrør var cirka 2 meter fra inventaret mod inspektionsgangen. I stier med AP Halmautomat, Dobbelthæk, Halma 60 og Enghavegaard blev der registreret halm cirka 2 meter væk fra halmhækkene, med den største udbredelse/fordeling af halmen i vådfoderkrybben i stier med Enghavegaard. I stier med Enghavegaard halmhæk blev der ved 75 pct. af observationerne registreret halm 2 meter væk fra halmhækken, jf. tabel 3. Stier med den mindste udbredelse af halmen blev registreret i stierne med Halma 35, hvor der også kun blev registreret enkelte strå eller lille halmmængde under halmhækkene (tabel 3). Udbredelsen af halm i vådfoderkrybben afspejlede således mængden af halm under halmhækken. Niveauet for de tre andre fabrikater lå meget ens og mellem niveauet for Enghavegaard og Halma 35, jf. tabel 3. Mængden og fordeling af halm i vådfoderkrybberne var således ikke kun et udtryk for bredden af halmhækken, idet halmhækken fra Jyden/AP Company var smallest (30 cm) og Halma 60 (60 cm) en af de bredeste halmhække, men også et udtryk for, at grisene havde let adgang til at hive halm ud, og at halmen ikke dannede bro. 11

12 Halm i vådfoderkrybben gav ikke anledning til dårlig krybbehygiejne, og der blev ikke i løbet af afprøvningsperioden fjernet halm/foderrester fra vådfoderkrybberne. Halm på spaltegulv Som det fremgår af tabel 3, blev der hyppigst registreret halm på spaltegulvet i stierne med Enghavegaard. Således blev der ved 36 pct. af observationerne registreret halm på spaltegulvet i stierne med Enghavegaard halmhække. Resultatet var ikke overraskende, da det også var i disse stier, at grisene trak mest halm ud og hvor halmen havde størst udbredelse i vådfoderkrybben. Der blev ikke registreret halm på spaltegulvet i stier, hvor Halma 35 var monteret, hvilket er i overensstemmelse med det lave halmforbrug for denne model. Det var forventet, at der ville falde/blive trukket halm ud på spaltegulvet, selv når halmhækkene placeres over vådfoderkrybben. Det var ligeledes forventet, at grisene vil æde en del af halmen fra spaltegulvet, men at størstedelen ville falde ned i gyllekummen. I forbindelse med udslusning af gyllen blev der observeret store mængder af halm i gyllekummerne særligt under stierne med Enghavegaard, men også periodevis i gyllekummerne under stier, hvor halmhække fra Jyden og AP var monteret. Det vurderes derfor, at mængden af halm, der blev trukket ud på spaltegulvet, særligt i stier med Enghavegaard, var unødvendigt stort, og gik til spilde ved at falde i gyllekummen. Det blev dog ikke på noget tidspunkt i perioden observeret, at halmen resulterede i tilkitning af spalterne. Gødningshåndtering Efter det første hold blev udslusningsstrategien ændret fra kun at sluse gylle ud én gang pr. hold til to gange pr. hold, således at der også blev sluset ud cirka seks uger efter indsættelse. På trods af ovennævnte strategi var der stadig gyllekummer, hvor der var problemer med at få halmen med ud, fordi der var meget halm i kummerne. Der var situationer, hvor halmen ikke bevægede sig eller satte sig som en prop i hullet. I kummerne med meget halm var det endvidere vanskeligt at få gyllepropperne til at slutte tæt på grund af halm ved overgangen gyllekumme/gyllerør, hvorved den tynde del af gyllen sivede fra kummen til gyllerøret. I besætningen var der ikke en fast strategi for, om vandet efter vask blev i gyllekummerne. Vaskevandet vil reducere tørstofindholdet i gylle, og måske lette processen med at få trukket halmen med ud. Enkelte gange satte en del af halmklumperne sig fast i gyllepumpen, så udslusning og pumpning fra fortank til lagertank gik i stå. En regulering af halmhækkenes åbningsareal, så mængden af halm til spaltegulvet og dermed også spild til gyllekummen minimeres, forventes at medvirke til færre gener ved udslusning af gylle. 12

13 Samlet vurdering af halmhækkene Alle halmhækkene var lette at fylde fra inspektionsgangen, og placeringen cirka 30 cm herfra var passende. Ligeledes sikrer afstanden fra vådfoderkrybbe til halmhækkens bund på cm grisene let adgang til halm. Som det fremgår af tabel 3, blev der i gennemsnit kun observeret en gris ved halmhækken, og der blev på intet tidspunkt registreret grise i kø til halmhækken. Brodannelse Som det fremgår af tabel 4, dannede halmen i AP halmautomat og Dobbelt hæk og Enghavegaard på intet tidspunkt bro i afprøvningsperioden. Derimod blev der registreret brodannelse i hækkene fra Domino, hvor særligt halmen i Halma 35 gav anledning til brodannelse. Årsagen til brodannelsen kan bl.a. forklares ved, at fronten på halmhækkene fra Domino kun havde tremmer i den nederste halvdel, hvorved grisene havde svære ved at løsne halmen og derved hjælpe halmen ned og ud af halmhækken. Desuden har disse halmhække et kileformet-design, der gjorde, at halmen havde svært ved at falde ned i bunden. På grund af den mindre størrelse på Halma 35 kilede halmen sig oftere fast i denne sammenlignet med Halma 60. Tabel 4. Oversigt over observationer med brodannelse. AP Halmautomat Dobbelthæk Enghavegaard Halma 60 Halma 35 Antal observationer, driftsleder Brodannelse, pct Ved opfyldning af halmhækkene fra Domino var erfaringerne fra besætningen, at det var vigtigt at løsne og ikke presse halmen ned i halmhækkene, da det øgede risikoen for brodannelse. Kvaliteten af halmen påvirkede også brodannelse samt halmforbruget. Erfaringen var ikke overraskende, at fint og tørt halm danner mindre bro og øger grisenes interesse sammenlignet med klumpet halm. I den samlede vurdering (se tabel 5) af halmhækkene indgik funktion af halmhække, herunder brodannelse og halm på spalter og gyllekumme. Tabel 5. Samlet bedømmelse af halmhækkene. For yderligere information se appendiks 1. Fabrikat Vurdering AP Halmautomat fra Jyden/AP Company *** Dobbelt hæk fra Jyden *** Enghavegaard fra Enghavegaard-smeden ** Halma 60 fra Domino A/S ** Halma 35 fra Domino A/S * *= dårlig; **= mindre god; ***= god; ****= meget god 13

14 Generelt - Optimering Ingen af de undersøgte fabrikater kunne justere afstanden mellem tremmerne, og dermed åbningsarealet, hvilket var en ulempe. Erfaringen var, at alle fabrikater med fordel kunne optimeres med en justeringsenhed, således at tremmeåbningen kan reguleres i forhold til grisenes brug, halmkvalitet og spild. Halm 35 med justeringsskrue fra Domino, som udgik af undersøgelsen, var designet med en justeringsenhed, således at tremmeafstanden kunne reguleres. Modellen udgik på grund af store problemer med brodannelse, men grundtanken med en justeringsskrue, eller en tilsvarende enhed til justering af åbningsarealet, er god. AP Halmautomat Jyden/AP Company Modellen fungerede fint og halmen dannede på intet tidspunkt bro. Modellen var ikke sart overfor halmkvalitet og fyldningsmetode. Trods det lille gitterareal kunne grisene på grund af det løse gitter med to stykker rundjern, let bevæge gitteret op og ned i halmhækken og derved få halmen ud. Grisene legede periodevis med at skubbe gitteret op/ned og kunne derved tømme hækken for halm over kort tid, hvilket også resulterede i halm på spalter og i gyllekumme. Modellen kunne med fordel optimeres med en justeringsanordning. Vurdering: Fungerede godt uden brodannelse. Samlet bedømmelse God. Dobbelt hæk Jyden Halmhækken fungerede fint. Hækken var let at fylde, og halmen faldt nemt ned i bunden, hjulpet godt på vej af den åbne front, som gjorde, at grisene let kunne få fat i halmen. På grund af den åbne front kunne hækken med fordel optimeres med en justeringsenhed. Vurdering: Fungerede godt uden brodannelse. Samlet bedømmelse God. Enghavegaard Enghavegaard-Smeden Modellen fungerede fint og fungerede på mange måder som halmhækken fra Jyden. På grund af en større tremmeafstand og åbning i enderne, i forhold til modellen fra Jyden, var der et større spild af halm på spalterne/gyllekummen, som dels ikke kom grisene til gavn og dels medførte gener ved gyllehåndtering. Vurdering: Fungerede godt uden brodannelse, men der var et stort spild til gyllekummerne. Samlet bedømmelse Mindre god. Halma 60 Domino Halmhækken fungerede det meste af tiden, men med øget risiko for brodannelse, hvis halmen ikke blev løsnet. Der var et meget lille spild af halm til spalterne, og en god fordeling af halmen i vådfoderkrybben. Halmhækken fungerede dårligt, hvis halmen var sammenpresset. Ligeledes havde grisene periodevis vanskeligt ved at trække halmen ud, på grund af den delvist lukkede front. 14

15 Modellen kunne med fordel optimeres med en justeringsenhed til regulering af tremmeafstanden og eventuelt tilpasses med tremmer i hele halmhækkens front. Vurdering: Modellen kræver opmærksomhed for at undgå brodannelse. Samlet bedømmelse Mindre god. Halma 35 Domino Halmen havde svært ved selv at falde ned i bunden af denne halmhæk, og halmen dannede ofte bro. Den delvist lukkede front, og den faste afstand mellem tremmerne gjorde, at grisene havde svært ved at trække halmen ud. Vurdering: Modellen fungerer dårligt danner for ofte bro og er for lille. Samlet bedømmelse dårlig. Vurderingerne er halmhækkene er alene basseret ud fra denne afprøvning. Konklusion I afprøvningen indgik otte halmhække, hvoraf tre udgik efter første produktionshold på grund af brodannelse og stort halmspild. Halmforbruget for de fem halmhække varierede mellem cirka 10 og 25 gram pr. gris pr. dag svarende til 1 2 kg halm pr. produceret gris. Halmhækkene blev fyldt 1 til 2 gange om ugen. Placering af halmhække over vådfoderkrybben gav ikke anledning til dårlig krybbehygiejne. Erfaringen var, at alle hække bør tilpasses med en justeringsfunktion af tremmearealet, så åbningsgraden og tilgængeligheden til halmen justeres afhængig af halmkvalitet, snitlængde og grisenes interesse. Derved kan halmspild til spaltegulv, og gyllekumme også minimeres. Halmhækkene blev bedømt ved en karaktergivning med fire niveauer, hvor halmhækkene AP Halmautomat og Dobbelt hæk fik karakteren god ; halmhækken Enghavegaard og Halma 60 fik karakteren mindre god ; mens Halma 35 blev bedømt til dårlig. På baggrund af afprøvningen anbefales det, at halmhække: o udformes med gitter i hele fronten eller halmløsner-funktion, så brodannelse undgås o placeres så underkanten af halmhækken er cirka cm over vådfoderkrybbens bund o placeres cirka cm fra inspektionsgangen, hvis halmen ønskes tildelt fra inspektionsgangen o har 2 2,5 cm i tremmeafstand o har en justeringsfunktion af tremmerne, så åbningsarealet kan justeres. 15

16 Udslusning af gylle var periodevis problematisk på grund af spild af halm til gyllekummerne. Dette til trods for at halmhækkene var placeret tæt ved udslusningsstedet i stien, at der kun var to stier pr. gylleprop, samt at gyllen blev sluset ud to gange pr. hold. Håndteringen af gylle fra stier med halmhække kan antageligt optimeres, ved at halmhækkene forbedres med en justeringsanordning, så åbningsarealet kan tilpasses. Desuden anbefales det at benytte en gyllepumpe, der er kraftig nok til at kunne håndtere halm eksempelvis en gyllepumpe beregnet til kvæggylle. Referencer [1] Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 104 af 14. februar 2000 [2] Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer. 20. marts [3] Petersen, L.B.; (1995): Halmautomater i slagtesvinestier med fuldspaltegulv. Erfaring Landsudvalget for Svin. [4] Jensen M.B., Studnitz M., Pedersen L.J. (2010): The effect of type of rooting material and space allowance on exploration and abnormal behaviour in growing pigs. Applied Animal Behaviour Science 123, [5] Steinmetz H., Lahrmann H.P., Oxholm L.C., Schild S-L. (under publicering). Halms betydning for stifællerettet adfærd hos slagtesvin. Meddelelse 983. Videncenter for Svineproduktion. [6] Hansen, L.U.; (2013): Vurdering af halmhække til løsgående drægtige søer. Erfaring Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Tekniker: Tommy Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Statistiker: Jens Vinter, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr.: 1153 //NP// 16

17 Appendiks 1 Beskrivelse og vurdering af halmhækkene Fabrikat Dimensioner og beskrivelse Høhæk CN Agro Bredde, cm: 40 Dybde, cm: 33/10 (top/bund) Højde, cm: 60 Volumen: ca. 2,5 kg* Hele hækken er galvaniseret og udformet med 7 cm bredde og 15 cm høje gitter. Der er ingen justeringsmulighed. Halmhækken blev ikke vurderet til at være egnet til opsætning over vådfoderkrybben i slagtesvinestier på grund af et stort halmspild til krybbe og spaltegulv som følge af stor gitteråbning. Halmhækken udgik derfor af afprøvningen. Halmhækken er i en afprøvning af halmhække til drægtige søer vurderet tilfredsstillende [6]. Montering: Vanskelig på grund af boltenes placering. Vurdering: Udgik af afprøvningen. Halma 60 DOMINO Bredde, cm: 61 Dybde, cm: 26 Højde, cm: 60 Volumen: ca. 3,0 kg* Hækken er i hård plast. Der er gitter af rundjern i hele hækkens bredde med en tremmeafstand på cirka 2 cm. Der er ingen justeringsmuligheder. Modellen blev justeret efter første hold. Fra at tremmerne/rundjernet var fæstet på indersiden af halmhækken blev rundjernet flyttet til at hæfte på overgangen plast og tremmer. Montering: Sadeltaske over inventaret manglende fastgørelse i bunde eller siderne. Vurdering: Modellen kræver opmærksomhed for at undgå brodannelse. Samlet bedømmelse Mindre god. 17

18 Halma 35 DOMINO Bredde, cm: 35 Dybde, cm: 25 Højde, cm: 60 Volumen: ca. 1,5 kg* Hækken er i hård plast. Der er gitter i hele hækkens bredde med en tremmeafstand på 2 cm. Der er ingen justeringsmuligheder. Modellen blev lige som Halma 60 justeret efter første hold, således at tremmerne fæstede på overgangen plast/gitter mod tidligere på indersiden af halmhækken. Montering: Sadeltaske over inventaret manglende fastgørelse i bunde eller siderne. Vurdering: Modellen fungerer dårligt danner for ofte bro og er for lille. Samlet bedømmelse dårlig. Halma 35 justeringsskrue DOMINO Bredde, cm: 35 Dybde, cm: 25 Højde, cm: 60 Volumen: ca. 1,5 kg* Hækken er i hård plast. Der er tremmer i hele hækkens bredde. Tremmerne kan justeres vha. en justeringsskrue monteret nede i hækken. Tremmeafstand kan varieres fra 2 til 5 cm. Halmhækken udgik af afprøvningen på grund af kraftig brodannelse forårsaget af kombinationen halmhækkens lille størrelse, justeringsskruen, der var monteret på indersiden samt dobbeltgitteret. Selv om justeringsskruen på grund af placeringen var medvirkende årsag til, at halmen dannede bro, er ideen om en justeringsfunktion god, da det kan være med til at justere åbningsgraden afhængig af halmkvalitet og grisenes brug. Montering: Sadeltaske over inventaret manglende fastgørelse i bunde eller siderne. Vurdering: Udgik af afprøvningen. 18

19 Danbox Bredde, cm: 80 Dybde, cm: 32/0 (top/bund) Højde, cm: 57 Volumen: ca. 3 kg* Hækken er i hård plast. Der er tremmer i hele hækkens bredde, men kun i cirka 1/3 del af højden. Tremmeafstand cirka 3 cm. Tremmerne kan ikke justeres men det er muligt at justere halmmængden ved hjælp af en plastplade. Halmhækken udgik af afprøvningen på grund af kraftig brodannelse. Modellens udformning gjorde, at halmen ikke kunne falde ned i bunden, og med det begrænsede gitteareal var det ikke muligt for grisene at få fat i/løsne halmen. Vurdering: Udgik af afprøvningen. AP Halmautomat Jyden/AP Company Bredde, cm: 30 Dybde, cm: 30 Højde, cm: 72 Volumen: ca. 2,5 kg* Hækken er i hård plast med et løst liggende gitter i bunden med rundjern der stikker op i halmen. Gitteret er cirka 20 cm bredt med en tremmeafstand på cirka 3 cm. Ingen justeringsmuligheder. Vurdering: Fungerede godt uden brodannelse. Samlet bedømmelse God. 19

20 Dobbelt hæk Jyden Bredde, cm: 52 Dybde, cm: 23 Højde, cm: 65 Volumen: ca. 2,5 kg* Hækken er udarbejdet med galvaniseret tremmer i hele fronten, men lukket i siderne. Afstand mellem rundjern cirka 2,5 cm. Ingen justeringsmuligheder. Vurdering: Fungerede godt uden brodannelse. Samlet bedømmelse God. Enghavegaard Enghavegaardsmeden Bredde, cm: 60 Dybde, cm: 25 Højde, cm: 50 Volumen: ca. 2,5 kg* Prototype med tremmer i front og sider fremstillet i sort metal. Gitterstanden cirka 2, 8 cm. Ingen justeringsmuligheder. Hvis modellen skal sættes i produktion, bør den optimeres med en justeringsenhed. Vurdering: Fungerede godt uden brodannelse, men der var et for stort spild til gyllekummerne. Samlet bedømmelse Mindre god. *Volumen blev skønnet af besætningsejer. 20

21 Appendiks 2 Fotos anvendt ved vurdering af mængder af halm under halmhæk. Mængde halm i vådfoderkrybbe 1: Enkelte strå under halmhæk 2: Lille mængde 3: Stor mængde 4: Meget stor mængde 21

22 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. LFID

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

Veterinært orienteringsmøde 2013

Veterinært orienteringsmøde 2013 Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig

Læs mere

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden

Læs mere

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og

Læs mere

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE

Læs mere

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre

Læs mere

PRODUKTOVERSIGT; BESKÆFTIGELSES- OG RODEMATERIALER TIL SØER & GRISE

PRODUKTOVERSIGT; BESKÆFTIGELSES- OG RODEMATERIALER TIL SØER & GRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development PRODUKTOVERSIGT; BESKÆFTIGELSES- OG RODEMATERIALER TIL SØER & GRISE NOTAT NR. 1338 Der findes et bredt udvalg af beskæftigelses- og rodematerialer

Læs mere

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (

Læs mere

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat

Læs mere

Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer

Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 1 Indledning...2 1.1 Baggrund for vejledningen...2 1.2 Formål med vejledningen...2 1.3 Lovgrundlag...2

Læs mere

FUNKTIONSVURDERING AF FODERSTATIONER (ESF)

FUNKTIONSVURDERING AF FODERSTATIONER (ESF) FUNKTIONSVURDERING AF FODERSTATIONER (ESF) ERFARING NR. 1310 Fire forskellige foderstationer til ESF blev vurderet ud fra krav til søernes sikkerhed samt den daglige drift. Alle fabrikater klarede sig

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION ERFARING NR. 1321 Afprøvningen viste, at lugtemission

Læs mere

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017 FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

Sammendrag. Beskrivelse

Sammendrag. Beskrivelse Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN

Læs mere

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD    Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring

Læs mere

Stald og stiindretning - slagtesvin. Projektchef Torben Jensen Seniorprojektleder Henriette Steinmetz

Stald og stiindretning - slagtesvin. Projektchef Torben Jensen Seniorprojektleder Henriette Steinmetz Stald og stiindretning - slagtesvin Projektchef Torben Jensen Seniorprojektleder Henriette Steinmetz Slagtesvinestald - anno 2014 Model 1 2 x 18 stier pr. sektion 17 grise pr. sti 612 slagtesvin pr. sektion

Læs mere

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL ERFARING NR. 1312 Afprøvning i klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj viste, at ammoniak- og lugtemissionen var henholdsvis 51 og

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING AREAL TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 913 Areal pr. slagtesvin blev øget fra 0,67 m 2 pr. gris til 0,73 m 2 pr. gris og 0,79 m 2 pr. gris, hvilket ikke viste nogen statistisk sikker forbedring af grisenes

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 NOTAT NR. 1726 Regnearket kan beregne muligheder for udvidelser af slagtesvineproduktionen i eksisterende stalde godkendt efter 1. januar 2007 og opnåelig

Læs mere

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition

Læs mere

FAREHYTTE MATERIALEVALG OG DESIGN

FAREHYTTE MATERIALEVALG OG DESIGN Støttet af: FAREHYTTE MATERIALEVALG OG DESIGN & European Agricultural Fund for Rural Development ERFARING NR. 1307 Erfaringer fra brug af en ny type farehytte i glasfiber viste forbedrede arbejdsforhold,

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

HVORDAN SKAL DER BYGGES?

HVORDAN SKAL DER BYGGES? HVORDAN SKAL DER BYGGES? Økonomisk stormøde for svineproducenter VKST den 14. november - 2017. Helle Christensen, Tove Goldbeck Jensen og Gitte Hansen Dagsorden 2 Det første 3 Hvilken produktion vil du

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen

Læs mere

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING Støttet af: VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING ERFARING NR. 1504 Grise, som fravænnes i farestien, har potentiale for høj tilvækst. Fravænning i farestien etableres primært for at begrænse

Læs mere

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: 20 12 2012 1

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: 20 12 2012 1 Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

MEDLIQ S DOSERINGSNØJAGTIGHED ER TILFREDSSTILLENDE

MEDLIQ S DOSERINGSNØJAGTIGHED ER TILFREDSSTILLENDE Støttet af: MEDLIQ S DOSERINGSNØJAGTIGHED ER TILFREDSSTILLENDE ERFARING NR.1405 I vådfoder kan antibiotika doseres tilfredsstillende via Medliq forudsat, at indstilling og vedligehold er i orden. INSTITUTION:

Læs mere

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD Støttet af: FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD ERFARING NR. 1513 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 havde et el-, syre- og vandforbrug på henholdsvis 18,2 kwh,

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

Calf-Tel De Luxe blev vurderet hos tre landmænd om sommeren og to landmænd om vinteren.

Calf-Tel De Luxe blev vurderet hos tre landmænd om sommeren og to landmænd om vinteren. Calf-Tel De Luxe Calf-Tel De Luxe blev vurderet hos tre landmænd om sommeren og to landmænd om vinteren. Hyttetype Helstøbt enkelthytte Materiale Polyethylen plast Indkøbt 2003, 2004 Dimensioner (lxbxh),

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

INDRETNING AF INDE- OG UDEAREALER I ØKOLOGISKE SLAGTESVINESTALDE

INDRETNING AF INDE- OG UDEAREALER I ØKOLOGISKE SLAGTESVINESTALDE Støttet af: INDRETNING AF INDE- OG UDEAREALER I ØKOLOGISKE SLAGTESVINESTALDE NOTAT NR. XXXX I regi af projektet peco har to undersøgelser øget vidensgrundlaget for forbedret indretning af stier, primært

Læs mere

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Svinestalde og gyllesammensætning ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Fortid 1990 Agronom 1990-1994 Svinekonsulent i Storstrøms Amt Foder/produktionsplanlægning/staldindretning 1994-2003

Læs mere

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 Madrasser er yt vi vil have sand Konsulent Inger Dalgaard, Videncentret for Landbrug, Kvæg Erstat madrasser med sand og opnå sundere køer og højere ydelse. Skiftet fra madras

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere