Dette er et elektronisk eksemplar af Lederintro.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dette er et elektronisk eksemplar af Lederintro."

Transkript

1 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Lederintro Dette er et elektronisk eksemplar af Lederintro. Brug det i planlægning og til at kopiere fra, men hvis du eller andre har brug for en trykt udgave, er det billigste og mest miljøvenlige at købe et indbundet eksemplar i Spejder Sport. God fornøjelse! Arbejdsstofudvalget

2 Leder intro D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S

3 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S

4 L E D E R I N T R O Velkommen Tillykke med dit nye job som spejderleder i Det Danske Spejderkorps. Måske virker det hele lidt overvældende lige nu, men forhåbentlig kan denne bog hjælpe dig til en god start på mange spændende år som leder. Det er frivilligt arbejde, men jo mere man deltager og jo længere man er med, jo sjovere bliver det. Du kommer til at give meget af dig selv, blandt andet som forbillede for børnene, men til gengæld får du også en masse igen. De sene aftentimer man bruger på at planlægge en tur, bliver hurtigt glemt i samværet med gruppens begejstrede spejdere og ledere. Som leder i Det Danske Spejderkorps er man en del af et stort fællesskab. Både i gruppen, i korpset og på hele kloden. Flytter du til en ny by, er en spejdergruppe et godt sted at finde nye venner. God fornøjelse. Vi ses på et divisionsarrangement, på kursus eller Blå Sommer. 3

5 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S 4

6 Praktisk orientering Indhold Lederstart Historien om spejderbevægelsen, Det Danske Spejderkorps, de øvrige korps og verdenssamfundet 7 Opbygningen af Det Danske Spejderkorps 9 Ledererklæringen 10 Vores uniform 10 Børns udvikling 11 Lederteam - Udrette/udvikle/udskeje 17 Gruppens særpræg og traditioner 17 Spejderidéen Spejderprincipperne 19 Spejderloven 19 Spejdermetoden 20 Praktisk kunnen Mødeplanlægning 25 Idégenerering 27 Mødeformer 30 Turplanlægning 31 At motivere 33 At evaluere 34 Arbejdsstof 36 Kontakt til forældrene 37 Udvikling Hvordan kommer jeg videre i mit forløb? 39 Ledersamtalen 41 Kompetencer 44 5

7 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S 6

8 L E D E R I N T R O Lederstart Tovværk Som ny leder er det rart at vide noget om den historie du nu bliver del af. Første del af dette kapitel fortæller Det Danske Spejderkorps historie og hvordan vi hænger sammen med alle andre spejdere i verden. Den anden del handler om spejderne i gruppen, om de andre ledere, og hvordan du kan hente hjælp og vejledning her. Vi giver dig også et indblik i hvad spejderne kan klare i de forskellige aldersgrupper. Det vil gøre det lettere for dig at planlægge succesrige aktiviteter. Historien om spejderbevægelsen, Det Danske Spejderkorps, de øvrige korps og verdenssamfundet Spejderbevægelsen blev grundlagt i 1907 af Lord Robert Baden-Powell (kaldet BP). Under sit arbejde i Afrika havde han set drenge og unge mænd løse lettere militæropgaver. Han opdagede at børn og unge kan klare meget mere end de voksne tror. Ved at vise drengene tillid og gradvist give dem mere udfordrende opgaver opdagede han at de blev i stand til at påtage sig et ansvar. BP besluttede sig for at prøve sine idéer fra hæren af på de unge mænd i England. Resultatet blev den første spejderlejr på Brownsea Island i 1907, hvor drengene arbejdede i patruljer med en lidt ældre patruljeleder. BP fandt ud af at børn lærer bedst ved at prøve sig frem i stedet for at få lange instruktioner. Begrebet learning by doing var opfundet og er stadig en vigtig del af spejdermetoden. Rygtet om lejren spredtes hurtigt i hele England, og spejderbevægelsen tog fart da BP udgav bogen Scouting for Boys i I Danmark startede den første drengepatrulje i 1909 og den første pigepatrulje året efter. I 1973 blev de gule drengespejdere og de blå pigespejdere slået sammen til ét korps Det Danske Spejderkorps. Men sådan er det langtfra gået i alle lande. Spejderbevægelsen 7L E D E R S T A R T

9 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S L E D E R S T A R T tilpasser sig hvert enkelt land og udvikler sig i takt med det. Så spejderarbejdet og spejderlejre ser meget forskellige ud i fx Korea, USA, Botswana eller Sverige. Alt spejderarbejde i hele verden bygger dog på samme kerne: Videreudviklingen af BP s idéer fra Alle internationale spejderorganisationer arbejder for at unge mennesker kan udfolde deres fysiske, intellektuelle, sociale og åndelige muligheder og blive ansvarlige medlemmer af samfundet. De spejderkorps der vil anerkendes internationalt, skal desuden opfylde en række krav: Medlemskab skal være frivilligt. Spejderlov og -løfte skal være fundament. De skal bygge på Baden-Powells grundlæggende idéer. De skal være åbne for alle uanset race, religion og etnisk oprindelse. De skal være landsdækkende. De må ikke være partipolitiske. Det Danske Spejderkorps opfylder alle disse krav, og er anerkendt af de to verdensspejderorganisationer, WAGGGS (World Association of Girl Guides and Girl Scouts) og WOSM (World Organization of the Scout Movement). Alle DDS' piger og kvinder er optaget i WAGGGS, mens drenge og mænd er optaget i WOSM. 1 Det Danske Spejderkorps 2 De grønne pigespejdere Danske Baptisters Spejderkorps KFUM-spejderne 8 WAGGGS Dansk Spejderkorps Sydslesvig WOSM

10 L E D E R I N T R O Opbygningen af Det Danske Spejderkorps Som ny leder bliver du del af en spejdergruppe. Det Danske Spejderkorps består af ca. 465 grupper samlet i 37 divisioner (august 2007), der tilsammen udgør hele korpset. Divisionerne er en ramme for gruppernes samarbejde fx om arrangementer for spejderne i området og træning for lederne. Divisionen har en ledelse med ansvar for at støtte og styrke grupperne. L E D E R S T A R T En gang om året i september sender hver gruppe og hver division to repræsentanter til korpsrådsmøde, DDS generalforsamling. Her vedtager man nye love og hvert tredje år vælges en ny korpsledelse. Den repræsenterer korpset udadtil og lægger linjen for korpsets større aktiviteter som korpslejre, ledertræning, samarbejde med andre korps, økonomi m.m. Korpsledelsen består ligesom andre ledere af frivillige spejdere. Det Danske Spejderkorps har et korpskontor med en række ansatte. De støtter det frivillige arbejde med administrative og udviklingsmæssige opgaver. 9

11 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S L E D E R S T A R T Ledererklæringen Når du starter som leder, skal du udfylde og underskrive en ledererklæring, der samtidig fungerer som din indmeldelse i Det Danske Spejderkorps. Som medlem er du sikker på at få al relevant post fra korpset og divisionen. Med din underskrift bekræfter du at du vil følge korpsets formål og arbejdsgrundlag som leder. Desuden giver du tilladelse til at korpsets generalsekretær under tavshedspligt kan indhente oplysninger hos Rigspolitiet, den såkaldte lovpligtige børneattest. Rigspolitiet videregiver udelukkende oplysninger om personer, der er fundet skyldige i overtrædelser af Straffeloven vedrørende seksuelt misbrug af børn under 15 år. Er der registreret noget vil en afvisning under fortrolighed blive sendt til din bestyrelsesformand. Når du underskriver ledererklæringer, giver du samtidig tilsagn om at påbegynde Det Danske Spejderkorps grunduddannelse for ledere inden for to år. Det kan du gøre ved at deltage i korpsets kurser. Grunduddannelsen består af: Ledersamtalen (se side 41). Jobtræning. Modulforløb. Uddannelsesmarked. 1 Som leder er du med til at sikre at arbejde i din gren og i gruppen fungerer fornuftigt. Det forventes at du tager ansvar i fællesskab med gruppens øvrige ledere. 2 Vores uniform Spejdere færdes ofte ude og det er vigtigt at være klædt praktisk på, men vi vil også gerne sende nogle signaler med vores uniform. Uniformen signalerer at vi er en del af et fællesskab med spejdere i hele verden. Uniformen mindsker også betydningen af at gå i den rette mode og udjævner på den måde sociale forskelle. 10 Den blå skjorte og gruppens tørklæde er basisuniform og kan købes i Spejder Sport. Derudover kan du bruge t-shirts, fleecetrøjer og andet med korpsets logo som uniformering. Hovedbeklædning er valgfrit Spejder Sport forhandler både den

12 L E D E R I N T R O traditionelle spejderhat, en kasket og et DDS-hovedtørklæde. Det vigtigste er at være klædt på efter vejret, men du skal altid have tørklædet om halsen. L E D E R S T A R T Danmarksmærke Forløbsmærker Færdighedsmærker Vandremærker Divisionsmærke Korpsmærke Gruppebånd Lejrmærker Årsstjerne TIP Spejderne og du selv kan få 10% rabat i Spejder Sport. spejdersport.dk Børns udvikling Som ny spejderleder møder du mange udfordringer: Måske bliver du leder for en aldersgruppe som du ikke kender noget til på forhånd. Børn er forskellige og de udvikler sig forskelligt. Drenge og piger udvikler sig forskelligt. Det spiller også ind hvem deres forældre er, og hvor de bor. Derfor bestemmer gruppen selv hvordan den vil inddele spejderne og hvordan opgaverne i øvrigt skal fordeles mellem ledere og bestyrelse. Der er dog nogle store fællestræk for de forskellige aldersgrene. Her kommer en kort introduktion til de aldersgrene som spejderne har været inddelt i de fleste steder hidtil. Så ved du hvad du skal være opmærksom på når du lægger program. Men husk at rette programmet til hver gang der kommer nye spejdere. 6-8 år: Det er i denne alder at de fleste medlemmer starter, og børnene skal lære en hel ny verden at kende. De lærer igennem en blanding af leg og læring. De yngste spejdere er nysgerrige og vil meget gerne være med. At gentage en aktivitet er en fordel fordi det giver tryghed og succes. De yngste spejdere arbejder ikke så meget i patruljer, men man kan give dem et indblik i patruljeformen ved at lade dem arbejde i patruljer ind imellem. 11

13 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S L E D E R S T A R T Nøgleord De bruger fantasi. De er meget lederstyrede. De elsker gentagelser og lærer gennem gentagelserne. Som leder skal du sikre at målet nås for at det opleves som succes. De lærer ved at lege. Patruljen er en tryghedsramme, men ledes af de voksne. Tæt voksenkontakt er vigtig. Naturen bruges til at lege i og udforske. Lederne er rollemodeller. De er i stand til at vælge indenfor fastsatte rammer. tager udgangspunkt i sig selv år: På dette alderstrin er spejderne stadig meget glade for at lege, og så meget som muligt skal leges ind. De er endnu ikke gode til lange, stillesiddende aktiviteter. De otte- til tiårige elsker fantasirammer og lever sig meget nemt ind i historierne. De fleste af aktiviteterne er lederstyrede, men spejderne kan godt begynde at idégenerere (se side 27) og planlægge et enkelt møde nu og da med din hjælp. 12 Nøgleord De bruger fantasi. De er klar til at opleve noget nyt. De har brug for action og bevægelse. De kræver meget vokseninvolvering, men vil også have indflydelse. De begynder så småt at kunne reflektere. De er motiverede.

14 L E D E R I N T R O De kan vælge metode efter beskrevne rammer og mål. De lærer ved hjælp og vejledning fra lederen. Patruljen er en tryghedsramme. PL og PA kan få små opgaver. De forundres og betages af naturen. De kan lave aftaler om værdier (fx at være en god kammerat). De interesserer sig for nærmiljøet. L E D E R S T A R T år: Her kan du begynde at give spejderne mere ansvar. De kan være med til at planlægge en lille del af mødet selv. Lederen er den styrende i den øvrige planlægning, men spejderne kan samarbejde om på forhånd definerede opgaver. Der kan være meget stor spredning på pigers og drenges udvikling i denne aldersgruppe. Pigerne er ofte mere modne end drengene, og det kan have indflydelse på hvilke aktiviteter de foretrækker. 13

15 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S L E D E R S T A R T Nøgleord Fantasirammer skal være gennemførte. De vil gerne have oplevelser alene i patruljen. De har brug for mindre vokseninvolvering end tidligere. De prøver sig frem for at finde den bedste løsning. De kan evaluere. De gennemfører aktiviteter med råd og vejledning fra ledere. De arbejder selvstændigt i patruljen med vejledning fra voksne ledere. Lejrsport er et vigtigt område. De er bevidste om værdier, traditioner og ceremonier. De kan håndtere tiltagende indflydelse og ansvar år: Hos de store spejdere begynder resultatet af deres mange år som spejdere at vise sig. Spejderne udnytter patruljesystemet til fulde. De er selvstændige og arbejder mere alene. Lederen er vejleder og bestemmer rammerne, men ikke indholdet. Spejderne arbejder i patruljer som styres af de ældste. De holder møder og tager på ture alene. Ind imellem bliver der holdt tropsmøder for alle patruljer, hvor den voksne leder styrer mødet. Som leder er din vigtigste rolle at vejlede, støtte og opmuntre spejderne, så de kan klare sig selv. 1 2 Nøgleord De bør have udfordringer i oplevelserne. Vennerne betyder meget. De skal have plads til refleksion og evaluering. Lederen er vejleder. De kan selv lave mål, udføre og evaluere. Patruljen bør arbejde selvstændigt. Patruljen kan selv tage på weekendtur. Patruljen skaber tryghed, stabilitet og fællesskab. Naturen danner ramme for aktiviteterne. Værdierne bør indgå i patruljens mål. 14

16 L E D E R I N T R O år: De unge og næsten voksne adskiller sig fra de yngre spejdere ved at de vælger en leder fra deres midte. I deres egen afdeling kan spejderne udleve deres vildeste drømme om at lave rigtig storpionering eller nytænke spejderarbejdet helt efter deres interesser. Seniorerne arbejder i klaner eller sjak, der svarer til patruljerne i de andre grene. Det er op til den enkelt klan hvordan de er organiseret og hvad deres møder består af. Mange klaner har eget klanlokale i hytten det ser ofte lidt anderledes ud end resten af hytten fordi de ønsker at sætte deres præg på det. L E D E R S T A R T Nøgleord De skal have grænseoverskridende oplevelser. De laver projektarbejde. De arbejder sjakvis. De har mulighed for globale oplevelser. De definerer egne værdier. De håndterer frihed og ansvarlighed. 15

17 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S L E D E R S T A R T 16 Intellektuelt Følelsesmæssig karakteristik Finmotorik Grovmotorik Har nogenlunde styr Har fået bedre Ingen på sin grovmotorik, styr på sin problemer, men har ikke grovmotorik, muskelmassen udviklet hånd- / men kan stadig er ved at være øjekoordineringen. have problemer bygget færdig Har meget uro i med koordinere kroppen hånd og øje Kan have svært Finmotorikken Ingen ved at tegne lige er forbedret, problemer hos og holde ordentlig men mange kan de fleste på fx en saks stadig have svært ved at lave små fine klip med en saks eller tegne efter en linie Har svært ved at Har det bedst Kan arbejde i acceptere at tabe, i små grupper, små grupper eller at skjule at hvor der ikke er og give plads man bliver ked for mange om til alle af det. Er meget opmærksomheden egocentreret og vil gerne have opmærksomhed. Har desuden behov 1 for at være tryg ved situationer Har et begrænset Kan begynde at Kan læse ordforråd. Kan læse og forstå og skrive. Er tage imod korte nemme sætninger. begyndt at kollektive beskeder, Kan tage imod kunne tænke men vil have 2 kort kollektiv abstrakt. besvær med at besked, men hele Kan tage imod huske at gengive beskeden når en kollektiv det. Kan ikke måske ikke frem besked, og give tænke abstrakt til forældrene. denne videre og tænker derfor Kan ikke tænke meget konkret. særlig abstrakt, Kan læse og skrive så info skal være sit navn konkret Er begyndt at Ingen vokse hurtigt, problemer og kan derfor have svært ved rent fysisk at klare ting som de egentlig gerne vil Ingen problemer Ingen problemer Er teenager og Er blevet kan derfor have sellvstaendig et svingende og kan tage humør ansvar Ingen problemer Ingen problemer

18 L E D E R I N T R O Lederteam - Udrette/udvikle/udskeje Ledelsen i gruppen er et team. Men for at teamet kan fungere, er det vigtigt at I ikke nøjes med at planlægge og rapportere fra de forskellige grene. I skal udrette noget sammen. Som ledere behøver I udvikling for at holde engagementet ved lige. Det er vigtigt at I har det sjovt sammen, og skejer ud sammen en gang imellem! Hvis de tre elementer udrette, udvikle og udskeje er indarbejdet i lederteamet, føler lederne sig godt tilpas og kan hente inspiration og motivation hos hinanden. I udstråler også at gruppen er et godt sted at være leder, og det tiltrækker flere ledere. L E D E R S T A R T Gruppens særpræg og traditioner Alle grupper har deres egne traditioner som giver dem identitet og skiller dem ud fra de andre grupper. Nogle grupper har indianernavn og holder alle deres møder som indianere. Andre har taget navn efter vikinger, riddere eller historiske personer. Mange grupper har traditioner i forbindelse med begivenheder som: Tænkedag 22. februar er både BP's og Olave BP's fødselsdag, hvor spejdere verden over tænker på hinanden og samler penge ind til spejderarbejde i andre lande. Skt. Georgsdag 23. april er den dag, hvor spejderne aflægger spejderløftet. Sommerlejr. Oprykning (typisk august-september). Spejder for en dag åbent hus. Spejderhjælpen (september). Høstmarked. Juletur. Lokale eller landsdækkende løb. 17

19 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S L E D E R S T A R T De fleste grupper har traditioner i forbindelse med Tænkedag og Skt. Georgsdag. Men der kan være meget store variationer fra gruppe til gruppe, ligesom nogle grupper ikke har traditioner på disse dage. Traditioner kan dels styrke sammenholdet og dels give nogle faste pejlemærker i årsplanlægningen. Andre traditioner kan være den årlige forårstur, oprykningstur eller juletur. Indholdet er ofte bygget over den samme skabelon. Nogle grupper tager altid det samme sted hen, og der er ting som natløb, bestemte madretter eller ritualer spejderne bare må igennem for at turen bliver perfekt

20 L E D E R I N T R O Spejderidéen Spejderarbejdets mål er at gøre børn og unge til vågne, selvstændige mennesker der tager ansvar i det danske samfund og ude i verden. Spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps bygger på spejderidéen som består af tre dele: de internationale spejderprincipper, spejderloven og spejdermetoden. Alle tre dele skal indgå når vi laver aktiviteter. Det er nemlig ikke målet i sig selv at lave bål, binde knob og bygge køkkenborde, disse ting er blot vejen til målet. Når vi er opmærksomme på det laver vi spejderarbejde og ikke bare friluftsliv. S P E J D E R I D E E N 19

21 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S S P E J D E R I D E E N LÆS OGSÅ: Spejderidéen i sin helhed (til ledere) Spejderidéen også for dit barn (til forældre) En rejse til Spejderidéen (til nye ledere) Vores Spejderidé (til de store spejdere) Endelig landet (spil til de små spejdere) LÆS OGSÅ: Spejdermetoden i praksis Kvalitet i spejderarbejdet 20 Spejderprincipperne Spejderprincipperne er formuleret af WAGGGS og WOSM og direkte oversat lyder de: Pligten mod Gud (det åndelige element). Pligten mod andre. Pligten mod en selv. Spejderloven Spejderloven lyder: Den der er med i spejdernes fællesskab lover at gøre sit bedste for: at finde sin egen tro og have respekt for andres at værne om naturen at være en god kammerat at være hensynsfuld og hjælpe andre at være til at stole på at høre andres meninger og danne sine egne at tage medansvar i familie og samfund. Spejderprincipperne kan være svære at håndtere for de yngre aldersgrupper, men spejderloven kan man arbejde med på alle niveauer, for den udvikler børnene fra afhængighed til selvstændighed og fra selvoptagethed til ansvarlighed. Spejdermetoden Spejdermetoden er den måde vi arbejder på. Det er en samlet pædagogik som beskriver spejdernes aktiviteter, arbejdsform og den måde arbejdet bliver ledet på. Man kan se vores metoder i de aktiviteter vi laver. Når vi laver pionering, arbejder spejderne i patruljer som er en vigtig metode. Det vigtigste er ikke hvad vi laver, men hvordan vi gør det. Det er det spejdermetoden går ud på. Spejdermetoden består af 8 elementer: Oplevelser Learning by doing Patruljeliv Friluftsliv Værdier Medbestemmelse og ansvarlighed Aktiviteter og færdigheder Samfundsliv. Oplevelser De yngste spejdere skal have nye og spændende oplevelser i trygge rammer. En oplevelse kan være alt fra en tur i skoven, hvor vi finder

22 L E D E R I N T R O et mærkeligt insekt, til en festlig fantasiramme på weekendturen. For de større spejdere er en del af oplevelsen at blive udfordret, men store forsamlinger af spejdere som på Blå Sommer kan også være en kæmpe oplevelse. Learning by doing De mindre spejdere leger mange færdigheder ind, hvilket egentlig vil sige learning by playing. Når børnene bliver ældre, kan du kaste dem ud på dybere vand og lade dem afprøve tingene uden instruktion. Nogle gange vil det lykkes for dem og blive learning by doing, andre gange vil det mere blive learning by suffering eller learning by burning. Uanset udfaldet lærer spejderne af deres erfaringer. For det er nemmere at huske noget man selv har prøvet, end ting man kun har set eller hørt. S P E J D E R I D E E N Patruljeliv Når man tænker tilbage på sit spejderliv er det ofte de dejlige timer og oplevelser i patruljen som man husker bedst. En patrulje består af 4-8 børn og er en vigtig del af spejderlivet. Fordelen ved patruljer er: Større mulighed for at opleve sig selv som vigtig og nødvendig. Lettere at overskue både for den voksne leder og spejderne. Lettere for en ny spejder at føle sig tryg. Lettere at lære at respektere hinanden og gøre brug af forskellighederne. Lettere at være med til at planlægge og få indflydelse. 21

23 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S S P E J D E R I D E E N En anden vigtig del af patruljesystemet er at børn leder børn. Patruljelederen får gradvist større ansvar og bliver trænet i selv at lede. Som voksen leder kan du vinde meget ved at uddelegere instruktionsopgaver til spejderne. Dette gælder alle aldersklasser, da spejderne ofte er bedre til at de instruere hinanden end du er som leder. De yngste grene kan have patruljetid, hvor patruljen skal vælge mellem tre ting og skal blive enige om hvilken ting de vil lave. Senere kan patruljen ved hvert møde få en halv time som de selv skal planlægge, mens de ældste planlægger alle patruljemøder selv. Friluftsliv Friluftsliv bør være rammen om det meste spejderarbejde. Men friluftsliv er mere end udendørs møder; det er at bruge naturen som en aktiv del af mødet. Det kan fx være at løfte en sten og undersøge hvad der ligger under den, eller at besøge det samme træ år efter år og se hvordan det udvikler sig. I de yngre grene kan du bruge et dødt træ til mange aktiviteter: I kan bygge huler af det, se hvad der er under barken og endelig bruge det til madlavningen over bål om aftenen. I de større grene bliver friluftslivet en stor del af turene når spejderne tager på primitiv hejk hvor de bygger bivuaker af grene og skal leve af det de finder. 22

24 L E D E R I N T R O Spejderting Når spejderne skal lære at lytte til hinanden og disktuere noget er et spejderting med særlige regler en god metode. Man sætter sig måske i en rundkreds, og kun den der har talestokken (fx en stor ske), må sige noget. Når han eller hun er færdig, sendes stokken videre til en der har markeret at han eller hun gerne vil sige noget. Tinget kan også bruges til at løse en eventuel konflikt i en patrulje. S P E J D E R I D E E N Værdier Spejderarbejdet adskiller sig fra mange andre fritidsaktiviteter ved at være værdibaseret. De grundlæggende værdier i Det Danske Spejderkorps udtrykkes i ordene kammeratskab, ansvar, friluftsliv, sjov og udfordring. Værdierne styrer den måde vi handler på det er ikke for sjov at spejdere er kendt for at hjælpe gamle damer over gaden! I dag hjælper spejdere stadig hinanden, men på en anden måde. Vi tager ansvar, hjælper hinanden og arbejder med kammeratskab, så vi undgår mobning og får plads til alle. 23

25 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Medbestemmelse og ansvarlighed Hvis du bruger medbestemmelse og ansvarlighed i de daglige møder og på ture, bliver dit lederliv meget nemmere. Hvis du giver spejderne medbestemmelse, kan du forvente større ansvarlighed og bedre forståelse for meningen bag de aktiviteter I laver. Det gælder helt ned i de yngste grene, men er mest udtalt hos de lidt ældre. Du skal dog være opmærksom på ikke at uddelegere større ansvar end børnene kan leve op til. Men ofte kan de klare mere end du tror, og meget mere end deres forældre tror! Samfundsliv Samfundsliv er når spejderne tager del i det samfund de har lige omkring sig eller arbejder med den store verden. De yngste arbejder med det nære, fx familien, eller leger at de er i fremmede lande. De store kan behandle vanskelige og aktuelle globale problemstillinger eller politiske spørgsmål. Du kan opfordre de yngste grene til at være gode kammerater og til at hjælpe til derhjemme. De kan også gå en tur i skoven og samle affald. De ældre grene kan dele juledekorationer ud på det lokale plejehjem eller deltage i skolens elevråd. Det er også samfundsliv hvis spejderne lærer førstehjælp og kan hjælpe til ved en ulykke. Aktiviteter og færdigheder Alle afdelinger kan arbejde med de samme aktiviteter og færdigheder. Men jo ældre børnene bliver, jo sværere bliver aktiviterne. Aktiviteter og færdigheder adskiller sig fra de andre syv elementer i spejdermetoden ved at være det man gør. De andre beskriver måden man gør tingene på. Hvis I fx skal bygge en lejrplads op, kan de yngste lave brændeskjul, mens de ældste bygger køkkenbordet. Der skal helst være en rød tråd i de aktiviteter du laver med spejderne, så de oplever en udvikling igennem spejdertiden. Det er nødvendigt at koordinere dette med lederne i de andre afdelinger. Udvikling af færdigheder opbygger spejderens selvtillid, så han eller hun får mod på større udfordringer og tager sin del af ansvaret. 24

26 L E D E R I N T R O Praktisk kunnen Nu har du fået den teoretiske baggrund for de aktiviteter vi laver med spejderne. Men hvordan får du brugt den i praksis? Det er vigtigt at du og de andre ledere planlægger møderne godt og sørger for at de er afvekslende, så spejderne bliver ved at synes at det er sjovt. Der er hjælp og inspiration at hente mange steder man behøver ikke nødvendigvis starte fra bunden ved hvert møde. Spejderne er vigtige samarbejdspartnere når man skal finde ud af om en aktivitet har været god eller ej, og deres forældre er også vigtige i det daglige arbejde. Husk at betragte dem som en ressource. P R A K T I S K K U N N E N 25

27 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S P R A K T I S K K U N N E N Mødeplanlægning Når I skal til at planlægge møder i afdelingsledelsen, er det en god idé først at afklare mål og midler: Hvad vil vi gerne opnå med møderne/turene? (Mål) Hvordan vil vi gerne opnå det? (Middel) Det er vigtigt, fordi spejderarbejdet er et idébetonet arbejde med overordnede mål fastlagt af Det Danske Spejderkorps og i de internationale principper for spejderarbejde. I har sikkert forskellig stil, holdninger, ønsker og mål, og disse ting må I afklare sammen. Husk også at evaluere jeres møder og ture. Det er den bedste måde at udvikle jer selv og møderne på. Se mere på side 34. Det er en god idé at starte med en grovplanlægning 6-12 måneder frem. Typen af aktiviteter vil ofte være præget af årstiden, og det kan fx være smart at tage højde for hvornår mørket falder på. Det kan være svært at forestille sig at det nogensinde bliver mørkt og koldt igen når man sidder og planlægger en varm augustaften. Måske beslutter I at perioden skal bruges til spejderfærdigheder og natur fordi det er forår og sommerlejren nærmer sig. Så laver I fx en tremånedersplan: A p r i l : Kort og kompas (kortsignaturer) Weekendtur Kort og kompas (kompas) Kort og kompas (O-løb) M a j : Lejrarbejde (slå telt op) Lejrarbejde (bygge køkkenbord) Lejrarbejde (grave bålplads) Divisionsweekend Natur J u n i : Natur (Naturfærdselsregler) Natur (Pejleløb i skoven) Bål, snobrød, hygge Sommerferie, sommerlejr Tid Aktivitet Materialer Ansvarlig 10 min. Startceremoni Flag Helle 15 min. Leg: MatadorMix Stole Bent 15 min. Kompassets indretning Kompas Bent 35 min. Øve brug af kompas - ved at lave figurer af snor efter retning Kompas, snor, pløkke Helle 5 min. Afslutningsceremoni Bent

28 L E D E R I N T R O Husk at få weekendarrangementer og andre ture/møder som gruppens og divisionens arrangementer med i planlægningen. Ofte vil det være oplagt at bruge møderne til at forberede sig til fælles arrangementer, hvad enten det gælder Skt. Georgsdag, Tænkedag eller divisionsturneringen. Som leder er det oplagt for dig at lade spejderne i troppen arbejde med det samme emne på deres patruljemøder som på det månedlige tropsmøde. Når grovplanlægningen er på plads, skal I detailplanlægge de enkelte møder. Sørg for at hvert møde bliver en blanding af at sidde stille og at røre sig, at lære noget nyt og at øve noget kendt, at være ude og inde, synge og lege. De ældste spejdere har også behov for at lege. Husk de faste elementer. De fleste grene har nogle start- og slutceremonier såsom at hejse flaget til start og synge Spejderbror til slut. Detailplanlægningen bliver nemmest hvis I laver et mødeplanlægningsskema. Så bliver I ikke i tvivl om hvem der står for hvad, og I får overblik over om planen er realistisk. Se eksempel forrige side. P R A K T I S K K U N N E N Det kan være nødvendigt at uddybe de forskellige aktiviteter. Se også Forløb -hæfterne, hvor denne metode er brugt. Idégenerering Nogle mennesker ryster den ene idé efter den anden ud af ærmet, men de fleste af os skal arbejde på at få nye og spændende idéer. Heldigvis findes der en del metoder der kan hjælpe dig. De fleste metoder kræver at man er flere, så man kan bygge videre på hinandens idéer og til sidst finde frem til den bedste. Du kan idégenerere med dine medledere, men i høj grad også med spejderne. For dem er det sværeste tit ikke at få idéerne, men at få dem omsat til et realistisk projekt. Før I begynder at idégenerere, bør I definere nogle rammer. Det kunne fx være at det skal foregå på en søndag og at flamingo skal indgå på en eller anden måde. I må bare ikke lade disse rammer 27

29 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S P R A K T I S K K U N N E N styre idéerne for meget i starten gem det til sorteringen. Idégenereringen foregår i tre faser: 1. Idéerne fås. Det gælder om at få så mange idéer som muligt, og i denne fase må der ikke sorteres. Skriv alt ned. 2. Idéerne udvikles. Man kigger på mulighederne i de enkelte idéer: kan de gøres større, længere, sjovere osv.? 3. Idéerne sorteres. Denne fase er den sværeste, specielt hvis der er kommet mange gode idéer frem. Kig konstruktivt på hver enkelt idé og undersøg om rammerne er i orden (Kan det foregå en søndag? Er der flamingo med?). Når I har sorteret i dem og der er flere idéer tilbage, holder I fx en afstemning, så den idé der får flest stemmer, bliver valgt. Men husk at gemme de andre idéer; de kan bruges en anden gang. Metoder til idégenerering: Brainstorming God til at få mange idéer med Bedst til ældre spejdere Materialer: papir og blyant. Start med at finde et tema for hvad I skal idégenerere på. Aftal så hvor lang tid I vil idégenere. I starter med at skrive eller sige alle de ting I kommer til at tænke på i forbindelse med jeres tema. Det er vigtigt at alle idéerne bliver registreret uden at blive kommenteret eller kritiseret. Vendespil God til at få mange idéer med God til alle grene - også de mindste Materialer: en masse forskellige ting eller billeder af ting. Start med at finde et tema. Aftal så hvor lang tid I vil bruge. Én starter med finde to billeder/ting og skal så få en idé ud fra dem. Når idéen er blevet beskrevet, bliver tingene/billederne lagt tilbage igen og det er den næstes tur. 28 Stafetmetoden God til at få mange idéer Bedst til de ældste spejdere Materialer: et stykke papir og kuglepen pr spejder. Start med at finde et tema. Skriv det øverst på papiret. Alle skriver nu et ord som de forbinder med det ord der er skrevet på toppen. Man folder nu det øverste ord væk, så kun det man lige har skrevet kan læses og sender papiret videre til næste, som nu skal tænke på et nyt ord.

30 L E D E R I N T R O Tegn og gæt God til at få mange idéer Bedst til ældre spejdere Materialer: papir og blyant og nogle forskellige ting Start med at finde et tema. Aftal så hvor lang tid I vil idégenere/lege tegn og gæt. Man starter med at tage en ting/ kort fra bunken og skal tegne sin idé ud fra tingen. Folk skal nu gætte hvilken idé man har fået. Og alle idéerne bliver skrevet ned også dem som bare er gæt. Når man har gættet idéen, er det den næstes tur. En idé bliver til flere God til at videre udvikle en idé God til alle spejdere Materialer: papir og blyant. Man tager en idé som man synes godt om. Denne idé skal udvikles så den bliver bedre. Den udvikles ved at man tager nogle punkter som man så udvikler idéen efter. Idéen... - gøres stor - gøres lille - gøres omvendt - gøres inde - gøres ude - gøres som i gamle dage - gøres som i nutiden - gøres som i fremtiden. P R A K T I S K K U N N E N Kritik, utopi og realitet God til at få flere sider af sin idé God til de største spejdere Materialer: papir og blyant. Metoden er tredelt. Start med at tage en af de idéer I vil afprøve. I første fase kritiserer man den. Alle kritikpunkter skrives ned i punktform. I anden fase tænker man utopisk. Man tager alle kritikpunkterne og forestiller sig hvordan disse punkter kan forbedres. Man må gerne tænke urealistisk i denne fase. I den sidste fase skal man tænke realistisk hvilke ting kan lade sige gøre og hvordan. Skraldespanden, skattekisten og skyen God til at sortere idéer God til alle spejdere Materialer: et stort stykke papir hvorpå der er tegnet en skattekiste, en sky og en skraldespand. 29

31 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S P R A K T I S K K U N N E N Man tager nu alle de idéer man har fået og sorterer dem. Skraldespanden står for de idéer som bare er noget skidt, og skal skrottes. Skyen står for de idéer som er gode, men som ikke kan bruges lige nu. Idéerne kan være alt for store, for underlige eller noget helt andet. Skattekisten står for den idé som kan bruges her og nu. Skriv fx alle idéerne på post-it lapper, så I kan fordele idéerne imellem de tre områder. Mødeformer Møder behøver ikke at foregå efter den samme skabelon. Du kan bygge dine møder op på forskellige måder. Lagkagemødet Består af forskellige dele der sammensættes til et spændende og varieret program. Sørg for at mødet veksler mellem stillesiddende og fysisk aktive elementer. Læg sange og lege ind imellem dele der træner gamle færdigheder eller indlærer nye. 30 Basemødet Består af forskellige steder (baser) hvor deltagerne gennemfører forskellige aktiviteter. Antallet og varigheden af baserne afhænger af hvor mange spejdere og ledere der er, samt af indholdet af baserne. Alle patruljerne skifter mellem baserne, så alle får prøvet alle aktiviteter. Indholdet af baserne kan enten være helt uafhængige af hinanden eller have en fælles overskrift.

32 L E D E R I N T R O Temamøde/ Fantasiramme Et eller flere møder, eventuelt kombineret med en tur, der bygges op om et fælles emne. Emnet belyses på flere måder, så aktivitetstyperne veksler. Temaet kan være virkelighedsnært som fx ild, luft og vand, mens fantasirammer typisk vil være et eventyr eller en eventyrperson, en bog eller en film, en tegneserie, et folkeslag, en historisk tid, en rejse eller lignende. Fantasirammer giver spejderne mulighed for at opleve vores værdier gennem leg og indlevelse. Overvej derfor hvilke værdier der ligger i den fantasiramme du vælger. Start med at finde målet for fantasirammen, og vælg herefter rammen. S A M V Æ R PÅ TURE Ture er en god mulighed for at være meget sammen med spejderne. Det giver begge parter glæde at være sammen og opleve tingene sammen. P R A K T I S K K U N N E N Forløb En række møder og en afslutning bygget op omkring en fælles idé. Ved afslutningen skal spejderne bruge det de har lært på møderne. Byg møderne op om planlægningsspiralen: målsætning planlægning gennemførelse evaluering. Når I har bestemt hvor mange møder og ture I vil bruge på forløbet, kan aktiviteterne fordeles. Husk at være realistiske med hensyn til hvor meget I kan nå, og husk at lave forskellige ting på hvert møde. Brug planlægningsskemaet. Specielt spejderne fra ti år og opefter kan inddrages i hele processen med målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering. Turplanlægning Du vil hurtigt opdage at ture og lejre er noget af det sjoveste ved at være spejder! Her får vi rigtig mulighed for at dyrke friluftsliv, og har bedre mulighed for at fordybe os i aktiviteterne. En tur hvor alt går galt fordi man ikke har fået planlagt den ordentligt, er måske morsom året efter men ikke når man står midt i det. God planlægning er vigtig, så vælg en ramme for turen og grovplanlæg. Du kan planlægge selve indholdet af turen og lægge det i skema akkurat ligesom til møderne skemaerne bliver bare lidt længere. Se eksempler i Forløb -hæftet til din aldersgruppe. Derudover er der en række ting du skal være opmærksom på når I skal på tur. Fastlæggelse af tidspunkt Giv spejderne og deres forældre besked i god tid. Så er der større chance for at mange kan komme med. Hjemve Hjemve er ofte et problem hos de yngre spejdere. Det er ikke altid de selv siger de har hjemve, men har måske ondt i maven eller hovedet. Der er ikke nogen kur mod hjemve, men vær opmærksom på de spejdere der har det. Sørg for at få dem draget ind i aktiviteterne, eller giv dem mulighed for at hvile sig, hvis det specielt er et problem når de er trætte. Hjemve skal ikke ignoreres, men ofte kan en god snak med spejderen, blandt andet om alle de sjove ting vi skal lave i morgen, være nok til at undgå at få dem afhentet.

33 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S P R A K T I S K K U N N E N Hytte/ lejrpladsreservation Reservér i god tid, så der ikke bliver optaget der hvor I gerne vil hen. Hvis I skal på sommerlejr, er det en god idé at lederne besøger stedet på forhånd, så I kender området. Brænde/rafter Undersøg om der skal forudbestilles eller kan samles på stedet. Bål Undersøg om der må der tændes bål og graves bålpladser, eller om der er faste bålpladser. Toiletforhold Undersøg om der er toiletter på stedet, eller om I skal medbringe spande. EN GOD TUR Man kan hurtigt finde ud af om man har planlagt en god tur. Kig på programmet og se om du hellere ville med som deltager end som leder! Tilladelser Færdsel i naturen kræver ofte tilladelse. Vær sikker på at I har det. Drikkevand Undersøg hvor drikkevandet skal hentes. Materiel Tjek at jeres materiel er i orden. Det er ikke rart at mangle en teltstang. Transport Alt efter hvor langt I skal og hvilken alder spejderne har, kan man vælge at gå, cykle, køre med tog eller bus, eller blive kørt af forældrene. Hvis det sidste er tilfældet, så fordel børnene i de biler I har til rådighed. Der er ingen grund til at belaste vejene med flere biler end nødvendigt. Hjælp Undersøg hvor nærmeste lægehus er, medbring førstehjælpskasse og abonnementsnummer på Falck. Hvis I ikke har mobiltelefoner med, så undersøg hvor nærmeste telefon er. Sørg for at børnene medbringer deres sygesikringsbevis. 32 Indkøb Hvis I skal på weekendtur, så køb ind dagen før. Skal I på sommerlejr må I undersøge indkøbsmulighederne. Kan varerne blive bragt ud?

34 L E D E R I N T R O Indbydelse Indbydelsen skal ud i god tid, så spejderne får tid til at melde tilbage. På indbydelsen skal der stå lidt om hvad der skal foregå, hvor I skal hen, hvornår, hvad de skal have med og hvordan I kommer derhen. Husk tilmeldingsfrist, mødetid og sted samt sluttid og sted. Sådan en indbydelse kan fx se således ud: P R A K T I S K K U N N E N At motivere Når det handler om at motivere spejderne, er der nogle af dine medledere der bare kan det, mens andre har sværere ved det. Det betyder ikke nødvendigvis at de er bedre spejderledere de har bare et talent, så de lettere får spejderne med på løjerne. Men hvad er det de gør? Begejstring Det er det primære. Du skal være begejstret sammen med spejderne, nyde det de laver og lege med dem. Forberedelse Vær forberedt på mødet, find materialerne på forhånd så du kan koncentrere dig om spejderne når mødet er i gang. 33

35 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S P R A K T I S K K U N N E N God forberedelse er måske ikke nok til at motivere spejderne. Men det er et stort skridt på vejen hvis du selv synes at du har planlagt verdens bedste møde. En vigtig del af spejderarbejdet er at motivere spejderne til at kunne selv. Hvis du viser spejderne tillid, og giver udtryk for at du tror på, at de kan klare tingene selv ja så kan de meget mere end de selv tror. Kunsten består i at holde fingrene væk, og lade spejderne prøve selv. Men støt op med gode råd og vejledning når der er behov for det, så spejderne ikke føler sig forladt. 34 At evaluere Når I evaluerer, kigger I på det I har lavet; både fejlene og de ting som gik godt. Det er den bedste måde at udvikle jer selv og møderne på. Men husk at bruge resultatet fra evalueringen, næste gang du går i gang med et lignende forløb. Ellers nytter det ikke noget at evaluere. Der er forskellige måder at evaluere på. Du kan evaluere på forskellige dele af en tur, på hele mødet eller en helt tredje ting. Du skal ikke kun evaluere med dine medledere, men i højere grad med spejderne. De ved om det har været et godt møde eller tur. Der er udviklet mange metoder som hver har sine styrker og målgruppe og som evaluerer mere eller mindre i dybden. Med tiden finder du de metoder som virker for dig og dine spejdere. Og husk at selvom spejderne synes at det har været skidt, kan de hjælpe dig med idéer til at gøre møderne bedre gennem evalueringen. Afprøv nogle stykker og find den metode som passer dig og dine spejdere.

36 L E D E R I N T R O Pindsvineevaluering god til at få overblik over hvad flertallet mener god til de små materiale: en klump mudder eller andet, der kan stikkes pinde i fem pinde pr spejder. Pindsvinet uden pigge repræsenterer det I vil evaluere. I vil fx finde ud af hvor sjov aktiviteten var. Hver spejder skal nu placere 1-5 pinde alt efter hvor sjovt vedkommende synes det har været. Bagefter snakker I om hvorfor den har fået mange eller få pigge. Derefter går I videre til næste evalueringspunkt. 3D-evaluering god til at få mange spejdere igennem, samtidig med at man kan se hvad den enkelte spejder mener bedst til de store materiale: to stykker tov. Læg tovværket som en x- og y-akse. Spejderne får nu et spørgsmål som de skal besvare ved at gå ud ad x-aksen. Bagefter stilles et andet spørgsmål, og spejderne bevæger sig op ad y-aksen. Til sidst stilles et spørgsmål, hvor spejderne skal evaluere ved hjælp af sin egen højde (sidde på knæ/stå på tå) = z-aksen. Det kan være svært at aflæse evalueringen helt præcist, men man kan altid spørge spejderne hvorfor de står hvor de gør. TIP Se flere metoder i de forskellige del af arbejdsstoffet og på spejder.dk/aktivitet P R A K T I S K K U N N E N 35

37 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S P R A K T I S K K U N N E N Slikevalueringen God til at få spejderne til at sige deres mening God til alle Materialer: slik. Hver gang en spejder har sagt sin mening, kan vedkommende tage et stykke slik. Sørg for at der er en som holder spejderne fast i evalueringsemnet. Arbejdsstof Som ny leder kan du finde inspiration til gode møder og ture mange steder, men først og fremmest i arbejdsstoffet. Ud over Lederintro, er der: Forløb-hæfterne der indeholder grydeklare møder både til den nye leder og til den erfarne leder der ikke har tid til at udvikle en idé selv. Der er møder til alle aldersklasser. Færdighedshæfterne giver instruktion i forskellige konkrete emner så både du selv og spejderne får glæde af det. Nogle af titlerne er Værktøj, Førstehjælp, Kommunikation, Klar dig selv, Natur og miljø, Rafter og tovværk og Kogekunst på lejr. På dds.dk/arbejdsstof og dds.dk/aktivitet har ledere og spejdere samlet alle mulige idéer som de har udviklet, i en database. Du bør også bidrage med dine bedste aktiviteter og projekter. Lederbogen går meget mere i dybden med de emner som er omtalt i denne lille bog. PL-intro er vejledning til patruljeledere hos de ældste spejdere. KL-intro er vejledning til klanledere. Lommebøger til de forskellige aldersklasser der er god at have i spejderlommen. 36

38 L E D E R I N T R O Måske har I noget af det tidligere arbejdsstof liggende et sted i hytten. Det kan du også kigge i. Tag det du kan bruge, og byg videre på det eller lav det lidt om så det passer til tiden og dine spejdere. Desuden kan det anbefales at kigge i Spejderlex, Mariehønen (naturaktiviteter), Nu skal vi ud (naturaktiviteter), Fortælletræet (historier der udtrykker vores værdier hovedsaligt for de yngste), Spejdermetoden i praksis, Spejderidéen i sin helhed, I bevægelse en bog om spejderledelse, Rygsækken og Overlevelsespakken, der alle enten kan downloades fra Det Danske Spejderkorps hjemmeside, bestilles på korpskontoret eller købes i Spejder Sport. På korpskontoret kan du også bestille de forskellige faktablade som korpset har udgivet. Disse behandler nogle af de svære emner som alkohol, rygning, tro og seksuelt misbrug af børn. P R A K T I S K K U N N E N Korpsets hjemmeside dds.dk er et godt sted at følge med, ligesom lederbladet Broen, som kommer til dig med posten. Spejdersnus er et blad til de yngste spejdere, mens Track er til de ældste. Spejderne og seniorerne har deres egne hjemmesider på spejder. dk og seniorsite.dk. 37

39 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S P R A K T I S K K U N N E N Kontakt til forældrene Som leder er du bindeled mellem gruppen og forældrene, og du har et stort ansvar for at få samarbejdet til at fungere. En god og positiv forældrekontakt og opbakning er nyttig for spejderarbejdet. Når en spejder melder sig ind, kan I udlevere en lille informationspakke med oplysninger om det at være spejder, om gruppen osv. Giv dig tid til at snakke med forældrene før og efter møderne, hold eventuelt et forældremøde en gang om året (fx i forbindelse med afhentning fra sommerlejren), lav en weekend i gruppen hvor forældrene er inviteret med, og brug grupperådsmødet til at fortælle hvad I laver og hvad det betyder for børnenes udvikling. Giv rigelig information om ture og lejre. De fleste grupper har et gruppeblad hvor du kan give megen information, men børnene får ofte mange sedler med hjem. Du kan med fordel sende mange af den slags oplysninger ud som eller SMS så når sedlerne heller ikke at blive væk på vejen hjem. 38

40 L E D E R I N T R O Udvikling Når du starter som ny leder, kan du godt føle dig lidt alene men der er masser af muligheder for at hente hjælp og idéer i Det Danske Spejderkorps. Som spejderleder indgår du i mange netværk, fra grenen til gruppen, divisionen og korpset. De kan alle bidrage til din udvikling som leder og menneske. I dette afsnit bliver du præsenteret for nogen af de muligheder du har for at udvikle dig som leder. Du tænker måske, hvorfor skal jeg udvikle mig som leder? Men spejderlederens opgave er at hjælpe børn og unge til at udvikle sig. For at kunne det, må man også selv udvikle sig. Og udviklingen kommer en til gode både i spejderarbejdet, og i ens liv uden for. Den sidste og vigtigste grund til at udvikle sig er hverken pædagogisk eller politisk: Man har det sjovt og får gode oplevelser med på vejen. U D V I K L I N G 39

41 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S U D V I K L I N G Hvordan kommer jeg videre i mit forløb? Grenen og gruppen Grenen og gruppen er det første sted du møder som ny leder. Her lærer du organisationen at kende og lærer dens opbygning, formål, værdier og metoder. Men når du har klaret det praktiske: mødt de børn du skal være leder for og er stødt på deres arbejdsstof, rejser der sig et langt sværere spørgsmål: Hvordan er man leder? Hvordan planlægger man? Hvordan udfører man det man har planlagt? Hvilke metoder anvender man? Hvilke metoder anvender man hvornår? Hvordan bliver man ikke bare leder, men en god leder? Du lærer meget gennem learning by doing. Du ser hvordan dine medledere gør tingene og arbejder sammen med dem. Desuden kan du får svar på mange af spørgsmålene i dette hæfte eller i andet af korpsets materiale. Men det er ikke nok at gå i mesterlære hos de mere erfarne ledere. Du får det bedste spejderarbejde gennem en stadig udvikling af metoder og aktiviteter. At være spejder indebærer alle muligheder for at udvikle sig både for børn, unge og ledere. Udviklingsprocessen Når du udvikler dig som leder, gennemgår du en stadig proces der består af faserne: Bevidstgørelse Analyse Handling Bevidstgørelse. I første fase bliver du bevidst om den nuværende situation. Som ny leder handler det i første omgang om at finde ud af hvad der foregår. Hvad sker der? Hvorfor sker det? Hvordan sker det? 40 Efter et stykke tid kommer du så meget ovenpå at du kan begynde at sætte dig mål med spejderarbejdet. Så skal du analysere det du observerede i første fase. Bliver målet nået?

42 L E D E R I N T R O Hvis ikke, hvorfor ikke? Hvad er rigtig godt? Hvad kan gøres bedre? Nu skal du forsøge at finde ud af hvad du kan gøre anderledes næste gang. Du ændrer dine handlinger og analyserer ændringen, hvilket måske fører til nye handlinger. Analysen kan være: Har indsatsen hjulpet? Hvad er den nye situation? Hvad sker der? Hvorfor sker det? Hvordan sker det? U D V I K L I N G Din analyse baner vejen for nye handlinger der tilsammen gør dit spejderarbejde meget bedre. Denne proces sker mere eller mindre ubevidst hos alle. Men du bliver opmærksom på mange flere facetter hvis du gør det til en bevidst handling. Det kan du læse mere om i papirerne Kvalitet i Spejderarbejdet som kan rekvireres på korpskontoret. Evaluer møderne med de andre ledere eller bare på vej hjem efter mødet. Brug dine medledere som medspillere. Når I diskuterer ovennævnte spørgsmål, får I belyst situationen meget bedre end hvis du gør det alene. I begyndelsen kan det måske være svært at skulle diskutere et møde med ledere der er meget mere erfarne end du selv. Men husk at de også udvikler sig selvom de har været ledere i mange år, og måske kan netop dit perspektiv bidrage til deres udvikling. BEDSTEMORS LOV I Bedstemors øjne er du altid dejlig, uanset hvad du gør. Det vigtigste i Bedstemors lov er at rose. Der findes forskellige metoder til evaluering, nogen af dem er beskrevet tidligere i dette hæfte. Uanset hvilken fremgangsmåde du bruger, skal du huske at benytte principperne bag Bedstemors lov: Start med at pege på tre ting som modtageren gør godt og som denne bør fortsætte med eller fokusere på. Kom dernæst med en præcis udfordring, så din medleder forstår hvad problemet er, og hvordan han eller hun kan ændre på det. Vær sikker på at evalueringen er konstruktiv det vil sige at det nytter kun at omtale ting som det er muligt gøre anderledes. Ledersamtalen Et andet middel til udvikling af dig som leder er ledersamtalen. Under ledersamtalen snakker du med din gruppeleder om nuværende og kommende arbejdsområder og -opgaver, uddannelsesbehov, behov for rotation m.m. Formålet med 41

Spejderidéen i sin helhed

Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen Spejderidéen er det idégrundlag hvorpå vi bygger spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps (DDS). Spejderidéen er en sammenskrivning af de forskellige elementer som

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN 1.KOKKEDAL

UDVIKLINGSPLAN 1.KOKKEDAL UDVIKLINGSPLAN 1.KOKKEDAL Sidst revideret januar 2014 MÅL FOR HELE GRUPPEN Vi fremstår som én samlet gruppe med en stærk fælles holdånd Kammeratskab er for os den vigtigste værdi i De Blå Værdier (KAFSU)

Læs mere

SPEJDERNES ORDBOG. Besnøring Knob bundet med besnøringsreb/sisal. Holder rafter sammen. Skal typisk kunne bære vægten af et byggeprojekt med rafter.

SPEJDERNES ORDBOG. Besnøring Knob bundet med besnøringsreb/sisal. Holder rafter sammen. Skal typisk kunne bære vægten af et byggeprojekt med rafter. SPEJDERNES ORDBOG Adventurespejd Udfordrende løb for tropsspejdere findes over hele landet, året rundt. Afbud Man skal melde afbud, når man ikke kan deltage på møder, ture og arrangementer. Besnøring Knob

Læs mere

MÅLSÆTNING... 2 VORES FORVENTNINGER TIL FORÆLDRE... 3 PRAKTISKE OPLYSNINGER TIL FORÆLDRENE... 3 LEDERNE I LUPUS FLOKKEN... 3 BRUG AF KNIV...

MÅLSÆTNING... 2 VORES FORVENTNINGER TIL FORÆLDRE... 3 PRAKTISKE OPLYSNINGER TIL FORÆLDRENE... 3 LEDERNE I LUPUS FLOKKEN... 3 BRUG AF KNIV... INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLSÆTNING... 2 VORES FORVENTNINGER TIL FORÆLDRE... 3 PRAKTISKE OPLYSNINGER TIL FORÆLDRENE... 3 LEDERNE I LUPUS FLOKKEN... 3 BRUG AF KNIV... 3 FORÆLDRENE... 4 MØDETIDER... 4 KONTINGENT...

Læs mere

Træningsprincipperne

Træningsprincipperne Træningsprincipperne for uddannelsen i Det Danske Spejderkorps Introduktion Denne udsendelse af DDS træningsprincipper har til hensigt at genudvikle en viden eller genfortælle historien om arbejdsgrundlaget

Læs mere

En god kammerat. I beskrivelsen af læringspunkter for En god kammerat mærket, er der lagt vægt på følgende emner:

En god kammerat. I beskrivelsen af læringspunkter for En god kammerat mærket, er der lagt vægt på følgende emner: I spejderbevægelsen er det at være en god kammerat, et af de vigtigste elementer i det at være spejder. Det er en væsentlig del af vores identitet og det er derfor naturligt, at Det Danske Spejderkorps

Læs mere

Karl af Riises Udviklingsplan 2013 2020 (revideret november 2014)

Karl af Riises Udviklingsplan 2013 2020 (revideret november 2014) Karl af Riises Udviklingsplan 2013 2020 (revideret november 2014) INDHOLDSFORTEGNELSE FORMÅL... 2 GRUPPENS STRUKTUR... 2 UDDANNELSE... 2 LEDERE OG VÆRDIER... 3 AKTIVITETER... 4 KORPS OG SAMFUND... 5 FACILITETER...

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 Det skal gøre indtryk at være og gå til spejder, og spejdere skal gøre indtryk, hvor end de går og kommer. S pejderoplevelser skal være udtryk for det, der er fedt, sjovt,

Læs mere

VÆRDIER I DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS. En vejledning for førere

VÆRDIER I DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS. En vejledning for førere VÆRDIER I DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS En vejledning for førere Danske Baptisters Spejderkorps, Gl. Gugvej 21, 9000 Aalborg Tlf. 98 16 62 50. E-mail: dbs@dbs.dk Spejderarbejdet tager udgangspunkt i 4

Læs mere

Fakta om KFUM-Spejderne

Fakta om KFUM-Spejderne Fakta om KFUM-Spejderne Hvem er vi KFUM-Spejderne i Danmark er et spejderkorps. Vi har ca. 600 grupper i hele Danmark med knap 30.000 medlemmer. I Danmark er der ca. 70.000 spejdere, fordelt på en række

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Afdelingsledere og assistenter (juni. 2013)

Arbejdsgrundlag for Afdelingsledere og assistenter (juni. 2013) Arbejdsgrundlag for Afdelingsledere og assistenter (juni. 2013) Afdelingerne og deres ledere arbejder på baggrund af korpsets love og regler samt værdigrundlag. Spejdermetodens otte elementer, Aktiviteter

Læs mere

International strategi for Det Danske Spejderkorps

International strategi for Det Danske Spejderkorps International strategi for Det Danske Spejderkorps Strategien skal give et overblik over de prioriteter, DDS har som del af den globale spejderbevægelse og som medlemmer af de internationale spejderorganisationer

Læs mere

Patruljeliv. En metode, der udvikles gennem hele spejdertiden.

Patruljeliv. En metode, der udvikles gennem hele spejdertiden. Patruljeliv En metode, der udvikles gennem hele spejdertiden. INDHOLD 3 intro 4 Mikro 6 Mini 8 Junior 12 Trop 16 Senior 18 Learning by doing 19 Du er rollemodel 20 Ansvar og medbestemmelse der udvikler

Læs mere

Verdensborger. Mig og mine 10 millioner veninder

Verdensborger. Mig og mine 10 millioner veninder Verdensborger Mig og mine 10 millioner veninder Målgruppe: Spejdere og seniore Årstid: Hele året. Kan med fordel bruges op til Tænkedag Varighed: 4 trin + et engagement Mig og mine 10 millioner veninder

Læs mere

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S. 1. Birkerød Gruppe

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S. 1. Birkerød Gruppe 1. Birkerød Gruppe Få venner for livet Få spændende oplevelser i Danmark og udland Lær at løse mysterier, lave bål, bygge labyrinter, tage ansvar - nutidens spejdere har andet i hovedet end snobrød! En

Læs mere

Dette er et elektronisk eksemplar af Gnisten.

Dette er et elektronisk eksemplar af Gnisten. D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Gnisten Dette er et elektronisk eksemplar af Gnisten. Brug det i planlægning og til at kopiere fra, men hvis du eller andre har brug for en trykt udgave, er det

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,

Læs mere

Ledersamtalen. - en del af lederplanen

Ledersamtalen. - en del af lederplanen Ledersamtalen - en del af lederplanen Indholdsfortegnelse: 1 Formålet med ledersamtalen 2 2 Rammerne for Ledersamtalen 3 2.1 Hvem deltager i samtalen? 3 2.2 Den rette stemning 3 3 Punkter der bør inddrages

Læs mere

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Ta temperaturen Ta og sæt mål Ved I hvad der foregår i jeres gruppe? Er det længe siden jeres gruppe har fået et gruppetjek? D E T D A N S K E S P E J D E R K

Læs mere

Thistedspejdernes Udviklingsplan for 2016-2018

Thistedspejdernes Udviklingsplan for 2016-2018 I Thistedspejderne har vi siden 2013 arbejdet for, at alle frivillige i foreningen kan have indflydelse på udviklingsplanen. Målet med dette har været at give alle bestyrelsesmedlemmer, ledere, assistenter,

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Grupperådsmødet - Beretning 2015

Grupperådsmødet - Beretning 2015 Grupperådsmødet - Beretning 2015 Fælles aktiviteter: Gruppens sommerlejr gik til Fur fantastik tur med masser af glade spejdere der fik set øen. Se mere pr. gren. Klatretårnet er næsten fjernet kun stolper

Læs mere

Karl af Riises Udviklingsplan 2013 2020 (revideret januar 2014)

Karl af Riises Udviklingsplan 2013 2020 (revideret januar 2014) Karl af Riises Udviklingsplan 2013 2020 (revideret januar 2014) INDHOLDSFORTEGNELSE FORMÅL... 2 GRUPPENS STRUKTUR... 2 UDDANNELSE... 2 LEDERE OG VÆRDIER... 3 AKTIVITETER... 4 KORPS OG SAMFUND... 5 FACILITETER...

Læs mere

Internationalt. Turneringer. Pionerer og rovere Udover de nævnte aldersgrene, er der også Pionerer for de årige og Rovere for dem over 21 år.

Internationalt. Turneringer. Pionerer og rovere Udover de nævnte aldersgrene, er der også Pionerer for de årige og Rovere for dem over 21 år. Pionerer og rovere Udover de nævnte aldersgrene, er der også Pionerer for de 18 21 årige og Rovere for dem over 21 år. Pionererne er inddelt i sjak og styrer selvstændigt deres arbejde. De har ikke nogen

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

BROWNSEA. Deltagerantal Min 12 og max 40 deltagere.

BROWNSEA. Deltagerantal Min 12 og max 40 deltagere. Forår 2010 BROWNSEA I 1907 afholdt Baden-Powell den første spejderlejr i verden. Lejren blev afholdt for en gruppe drenge på Brownsea Island, en lille ø nær Pool i det sydvestlige England. Her boede og

Læs mere

Spejderidéen - idégrundlag for Det Danske Spejderkorps

Spejderidéen - idégrundlag for Det Danske Spejderkorps Spejderidéen - idégrundlag for Det Danske Spejderkorps INDHOLD 3 Forord 5 Formål 6 Spejderprincipperne 8 Spejdermetoden 12 Spejderidéen kort fortalt Kolofon Spejderidéen Baseret på hæftet Spejderidéen

Læs mere

Velkommen som KFUM-spejder i Ans. Her lidt info om hvad det vil sige at være spejder og lidt praktiske informationer som du får brug for i fremtiden.

Velkommen som KFUM-spejder i Ans. Her lidt info om hvad det vil sige at være spejder og lidt praktiske informationer som du får brug for i fremtiden. Spejderne i Ans Velkommen som KFUM-spejder i Ans Her lidt info om hvad det vil sige at være spejder og lidt praktiske informationer som du får brug for i fremtiden. Formål: For over 100år siden grundlagde

Læs mere

Bestyrelseskursus April Bestyrelsens opgaver og ansvar

Bestyrelseskursus April Bestyrelsens opgaver og ansvar Bestyrelseskursus April 2016 { Bestyrelsens opgaver og ansvar DDS formål Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Åbent hus. Kom til åbent hus arrangement lørdag d. 29. august kl hos Ridder Ebbe Trop og Flok, Nygårdsvej 27D i Højby

Åbent hus. Kom til åbent hus arrangement lørdag d. 29. august kl hos Ridder Ebbe Trop og Flok, Nygårdsvej 27D i Højby Åbent hus Kom til åbent hus arrangement lørdag d. 29. august kl. 12 15 hos Ridder Ebbe Trop og Flok, Nygårdsvej 27D i Højby Vi holder åbent hus for alle interesserede børn og forældre i alle aldre i vores

Læs mere

Udfordrer Børn og unge til selv at skabe og gennemføre aktiviteter

Udfordrer Børn og unge til selv at skabe og gennemføre aktiviteter Det Danske Spejderkorps Udfordrer Børn og unge til selv at skabe og gennemføre aktiviteter Hvad er udfordring til børn og unge Interview med spejdere og ledere Gode spørgsmål at diskutere Udfordring til

Læs mere

Denne folder er udgivet af Danske Baptisters Spejderkorps. Ansvarshavende redaktør Stine Suhr Skovgård. Foto Korpsets fotografer

Denne folder er udgivet af Danske Baptisters Spejderkorps. Ansvarshavende redaktør Stine Suhr Skovgård. Foto Korpsets fotografer Denne folder er udgivet af Danske Baptisters Spejderkorps Ansvarshavende redaktør Stine Suhr Skovgård Foto Korpsets fotografer Layout Stine Suhr Skovgård Maria Skovgård Møller Tryk Glumsø Bogtryk Danske

Læs mere

Kunne du tænke dig at blive spejder i Grib Skov Trop?

Kunne du tænke dig at blive spejder i Grib Skov Trop? Kunne du tænke dig at blive spejder i Grib Skov Trop? Kunne du tænke dig at være med, eller er du nysgerrig efter vide mere om at være spejder - så læs videre i denne lille folder. Grib Skov Trop Bassebjerg

Læs mere

Nyt fra gruppelederen

Nyt fra gruppelederen Nyt fra gruppelederen Siden sidst har vi haft Grupperådsmøde. Mødet startede med fællesspisning, mange tak for mad til René Timm. Derefter arrangerede troppen aktiviteter for de øvrige spejdere og søskende,

Læs mere

Gruppers brug af arbejdsstof og aldersinddeling og patruljesystem

Gruppers brug af arbejdsstof og aldersinddeling og patruljesystem Gruppers brug af arbejdsstof og aldersinddeling og patruljesystem Kvantitativ og kvalitativ undersøgelse forår 2016 DDS Program Om undersøgelserne Kvantitativ: Spørgeskema på nettet, ca 40 spørgsmål +

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

TRANERNE. Den Røde tråd gennem tiden som mikrospejder.

TRANERNE. Den Røde tråd gennem tiden som mikrospejder. Den Røde tråd gennem tiden som mikrospejder. Møderne starter med flaghejsning Møderne slutter med mikroråb, håndtryk og spejderbror Alle møder i uniform og tørklæde på møder og ture Sange: Flagsangen,

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen

Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen - Frafald blandt 11-14-årige lavet af Center for Ungdomsforskning for Spejderne i Danmark, 2010 Personerne i præsentationen har ingen relation til

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Samtaleguider til ledersamtaler

Samtaleguider til ledersamtaler Samtaleguider til ledersamtaler Forslag til spørgsmål under forskellige typer ledersamtaler Der er fire samtaleguider, som alle er skrevet til gruppeledere, idet det er dem, som er ansvarlige for at afholde

Læs mere

Workshop Fortællingen om landslejren Landslejrkurset

Workshop Fortællingen om landslejren Landslejrkurset Workshop Fortællingen om landslejren Landslejrkurset 18.- 20.9.2015 Denne workshop er udarbejdet af Leder og uddannelsesudvalget på Landslejren. I kan altid skrive til udvalget på LogUll2016@gmail.com

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

DDS Skanderborg gruppe. Udviklingsplan 2012-2013 Formål: 5% flere indmeldinger 5% færre udmeldinger

DDS Skanderborg gruppe. Udviklingsplan 2012-2013 Formål: 5% flere indmeldinger 5% færre udmeldinger DDS Skanderborg gruppe Udviklingsplan 2012-2013 Formål: 5% flere indmeldinger 5% færre udmeldinger Attraktivt program At programmet til stadighed er alsidigt, udviklende, sjovt og spændende, så spejderne

Læs mere

Loboratorium. Trin for trin. Løboratorium Niveau 2. De overordnede formål med mærket. Årstid: Hele året. Forløbets varighed: Tre trin + et døgn

Loboratorium. Trin for trin. Løboratorium Niveau 2. De overordnede formål med mærket. Årstid: Hele året. Forløbets varighed: Tre trin + et døgn Årstid: Hele året Forløbets varighed: Tre trin + et døgn Loboratorium Trin for trin De overordnede formål med mærket Formålet med,, er at udvide pigernes horisont indenfor løb og løbsformer. Pigerne vil

Læs mere

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. September 2010 Kære forældre Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Det er noget stort at

Læs mere

4 trin + en dag REDOK

4 trin + en dag REDOK Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en dag Udfordringen Formålet I dette mærke bliver pigerne udfordret på deres kommunikationsevner, kreative tænkning og logiske sans. Pigerne vil lære om skjulte

Læs mere

Velkommen som søspejder i Kong Volmer Søtrop!

Velkommen som søspejder i Kong Volmer Søtrop! Velkommen som søspejder i Kong Volmer Søtrop! Når du står med denne folder er det sikkert fordi du lige er blevet søspejder i Kong Volmer Søtrop. Vi har samlet lidt nyttig information til dig om hvad vi

Læs mere

Beretning 2014 fra Skanderborg gruppe

Beretning 2014 fra Skanderborg gruppe Beretning 2014 fra Skanderborg gruppe 2014 har været endnu et godt spejderår i gruppen, hvor vi gerne vil sige tak for lån af jeres dejlige børn, som vi har trænet til at blive gode spejdere uanset deres

Læs mere

VELKOMMEN I BESTYRELSEN

VELKOMMEN I BESTYRELSEN VELKOMMEN I BESTYRELSEN Indhold Formål 4 De Blå værdier 5 Organisationen 6 Sammensætning af bestyrelsen og gruppen 8 Bestyrelsens opgaver 10 Gruppens økonomi 14 Uddannelse 16 Udvikling af gruppen 17 Lokalt

Læs mere

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO . materiale. Fra børnehave til tidlig SFO Læringstemaer Den personlige og følelsesmæssige udvikling 1. Sætte ord på følelser, eller det, der er svært 2. Kan vise og udtrykke forskellige følelser som vrede,

Læs mere

Bliv spejder i Kong Valdemars Trop!

Bliv spejder i Kong Valdemars Trop! Bliv spejder i Kong Valdemars Trop! Giv dig selv nogle praktiske færdigheder, gode naturoplevelser og lær at skabe værdi for andre og dig selv igennem leg og øvelser i spejderarbejdet. Kong Valdemars Trop

Læs mere

Spot på fremtiden - Debatter

Spot på fremtiden - Debatter Debat Teknikrummet: Sådan får du ret Hvordan skaber vi en åben Skal DDS mene noget om den store verden? Values of Scouting Det attraktive frivllige miljø Giver de nuværende divisionsgrænser mening eller

Læs mere

Erhverve kniv sikkerhedsbevis og lære at vedligeholde egen kniv.

Erhverve kniv sikkerhedsbevis og lære at vedligeholde egen kniv. Færdighed Mini Junior Trop Kniv Erhverve kniv sikkerhedsbevis. Knivens historie samt Erhverve kniv sikkerhedsbevis og lære at vedligeholde egen kniv. Erhverve kniv sikkerhedsbevis og lære at vedligeholde

Læs mere

Periode 1 // lørdag fra 13.35-14.10

Periode 1 // lørdag fra 13.35-14.10 Debat Spot på fremtiden - Debatter Teaser Teknikrummet: Sådan får du ret Lær at give debatten mere kant og få dine holdninger klart igennem. Kort debat (1 periode) Hvordan skaber vi en åben Vær med i en

Læs mere

Divisionsledelsesstævne t 27.-29. januar 2012

Divisionsledelsesstævne t 27.-29. januar 2012 Divisionsledelsesstævne t 27.-29. januar 2012 Korpsrådsmøde 2012 Sang: Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Den voksne går bagved

Den voksne går bagved Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6

Læs mere

DET DANSKE SPEJDERKORPS

DET DANSKE SPEJDERKORPS 20 Sømil D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Mærker D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Om mærker Denne folder er en oversigt over de forskellige typer

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

alle ledere Ambitiøs lederuddannelse 01 Det Danske Spejderkorps giver

alle ledere Ambitiøs lederuddannelse 01 Det Danske Spejderkorps giver Det Danske Spejderkorps giver alle ledere en ambitiøs lederuddannelse Hvad er ambitiøs lederuddannelse Interview med ledere Gode spørgsmål at diskutere Ambitiøs lederuddannelse 01 Ambitiøs lederuddannelse

Læs mere

Velkommen i bestyrelsen

Velkommen i bestyrelsen Velkommen i bestyrelsen 1 Indhold De Blå værdier 4 Formål 5 Organisationen 6 Relationer til korpset 7 Netværk 7 Sammensætning af bestyrelsen og gruppen 8 Bestyrelsens opgaver 11 Gruppens økonomi 15 Uddannelse

Læs mere

TIPS & TRICKS TIL AT BLIVE FLERE LEDERE. Gruppens styrker og udviklingsområder

TIPS & TRICKS TIL AT BLIVE FLERE LEDERE. Gruppens styrker og udviklingsområder Gruppens styrker og udviklingsområder Arbejdsark til at skabe overblik over gruppens lederkompetencer og afdække gruppens udviklingsområder Når I skal finde frem til gruppens styrker og udviklingsområder

Læs mere

1.2 Foreningens hjemsted er Københavns Kommune.

1.2 Foreningens hjemsted er Københavns Kommune. Vedtægter for Spejderne Stiftelse De fem internationalt anerkendte spejderkorps i Danmark og Sydslesvig: Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne i Danmark, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps

Læs mere

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Stenlændernes Spejdermuseum 2013

Stenlændernes Spejdermuseum 2013 Stenlændernes Spejdermuseum 2013 v. 2.0/25.09.2013 Stenlændernes Spejdermuseum Kære alle. Så er tiden atter kommet til hyggeligt og udbytterigt samvær spejdermuseerne imellem. Det er tiden til at gøre

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Lige om hjørnet mødes vi på NYS, og hvad er ressourcebanken? Dyk ned i novembers nyhedsbrev og find svarene!

Lige om hjørnet mødes vi på NYS, og hvad er ressourcebanken? Dyk ned i novembers nyhedsbrev og find svarene! November 2014 De grønne pigespejdere Region Kattegat NYHEDSBREV Lige om hjørnet mødes vi på NYS, og hvad er ressourcebanken? Dyk ned i novembers nyhedsbrev og find svarene! Nyborg Strand Kursus 2014 Årets

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Dette er et elektronisk eksemplar af Lederbogen.

Dette er et elektronisk eksemplar af Lederbogen. D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Lederbogen Dette er et elektronisk eksemplar af Lederbogen. Brug det i planlægning og til at kopiere fra, men hvis du eller andre har brug for en trykt udgave,

Læs mere

Nyt fra gruppelederen

Nyt fra gruppelederen Nyt fra gruppelederen Efteråret er kommet med kulde, blæst og flotte farver i naturen, alle afdelinger er kommet godt i gang efter sommerferien, og alle har været på tur eller løb her i efteråret. Siden

Læs mere

Jeg bygger kirken -3

Jeg bygger kirken -3 kirken - Bøn og fællesskab Mål: Kirken forbindes ofte med en bygning, men kirken er meget mere end det. Kirken består af mennesker. Kirken er til for, at vi kan have fællesskab med Gud og med hinanden.

Læs mere

Det Danske Spejderkorps strategiramme

Det Danske Spejderkorps strategiramme Det Danske Spejderkorps strategiramme SOMMEREN 2017 Foto: Thomas Heie Nielsen SIDE 2 Det Danske Spejderkorps strategiramme Motivation Formålet med denne beskrivelse af strategirammen i Det Danske Spejderkorps

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

læs mere PÅ WWW.SPEJDERNET.DK/UDDANNELSE KFUM-Spejderne i Danmark Wagnersvej 33 2450 København SV

læs mere PÅ WWW.SPEJDERNET.DK/UDDANNELSE KFUM-Spejderne i Danmark Wagnersvej 33 2450 København SV læs mere PÅ WWW.SPEJDERNET.DK/UDDANNELSE KFUM-Spejderne i Danmark Wagnersvej 33 2450 København SV udd ann else forår 2012 UDDA N NELSE FOR Å R 2012 PRAKTiSKe OPlYSningeR I dette katalog får du et samlet

Læs mere

Vi har valgt at fremgangsmåde der involverer alle børn og voksne i Røde Sol. Børneperspektiv: Gruppearbejde for alle medarbejdere og børn.

Vi har valgt at fremgangsmåde der involverer alle børn og voksne i Røde Sol. Børneperspektiv: Gruppearbejde for alle medarbejdere og børn. RØDE SOL MAJ 2011 Børnemiljøvurdering af uderum / legepladsen. Røde sols uderum legepladsmiljø er skueplads for læring og træning af sociale færdigheder. Af denne grund er det også tit de ting/aktiviteter

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

DET DANSKE SPEJDERKORPS Ølstykkespejderne Erik Harefod Gruppe. Forældremøde. 11. oktober 2016 kl

DET DANSKE SPEJDERKORPS Ølstykkespejderne Erik Harefod Gruppe. Forældremøde. 11. oktober 2016 kl Forældremøde 11. oktober 2016 kl. 18.30 20.00 Dagsorden 1 Velkommen 2 3 4 5 At være Spejder At være Spejderleder Spejdermøder de ugentlige møder Spejderture endags eller med overnatning 6 Støtte - Aktiviteter

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

For barnet betyder det at Det knytter venskaber Det hjælpes til at løse konflikter selv Det opfordres til at hjælpe andre børn

For barnet betyder det at Det knytter venskaber Det hjælpes til at løse konflikter selv Det opfordres til at hjælpe andre børn I Holsted børnehave styrker vi barnets sociale kompetencer Fordi børn der er sociale har større forudsætning for at samarbejde, de bliver mere tolerante, og alvorligt drilleri/mobning mindskes. Det knytter

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Stjernegruppens handlingsplan 2000-02. Indhold: Stjernekasteren, særnummer janur 2000. Stjernegruppens handling... page 1

Stjernegruppens handlingsplan 2000-02. Indhold: Stjernekasteren, særnummer janur 2000. Stjernegruppens handling... page 1 Stjernekasteren, særnummer janur 2000 Indhold: Stjernegruppens handlingsplan 2000-02 page 1 Odense Fjord Division, Det Danske Spejderkorps Spejderarbejde for børn og unge i Skibhus og Risingekvarteret

Læs mere

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme?

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? I Kaskelotten arbejder vi med sprogudvikling ud fra metoder fra sprogpakken. Denne folder viser: Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Attraktive aktiviteter for minispejdere. inspiration, metode og fire færdigpakkede møder

Attraktive aktiviteter for minispejdere. inspiration, metode og fire færdigpakkede møder Attraktive aktiviteter for minispejdere inspiration, metode og fire færdigpakkede møder indhold 3 INTRO 4 KEND DIN MINISPEJDER 9 ATTRAKTIVE AKTIVITETER 10 MØDE 1 Huleboernes klan 14 MØDE 2 Jægere 18 MØDE

Læs mere

SPEJDERLIV 1. 26. - 28. september 2008. En træning for dig og dine venner fra Roland

SPEJDERLIV 1. 26. - 28. september 2008. En træning for dig og dine venner fra Roland Efterår 2008 SPEJDERLIV 1 26. - 28. september 2008 En træning for dig og dine venner fra Roland Spejderliv er en friluftstræning, hvor størstedelen af programmet foregår udendørs i Øksedals skønne natur.

Læs mere

Anerkendende ledelse og kommunikation 01. blandt Børn og voksne

Anerkendende ledelse og kommunikation 01. blandt Børn og voksne Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt Børn og voksne Hvad er anerkendende ledelse Interview med spejdere og ledere Gode spørgsmål at diskutere Anerkendende ledelse

Læs mere

Kære kursus deltager Dette deltagerbrev skal sendes til alle i patruljen, og fungere samtidig som bekræftelse på jeres tilmelding.

Kære kursus deltager Dette deltagerbrev skal sendes til alle i patruljen, og fungere samtidig som bekræftelse på jeres tilmelding. Deltagerbrev til påskekursus Toggerbo Spejdercenter 2013 Kære kursus deltager Dette deltagerbrev skal sendes til alle i patruljen, og fungere samtidig som bekræftelse på jeres tilmelding. Nu nærmer årets

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere