Å R G A N G 2, N U M M E R 3

Transkript

1 H E L L E R U P S K O L E U D S K O L I N G S T E A M UDSKOLINGEN T I T A N - U R A N U S N E P T U N - N A T U R I U M Nyhedsbrev for Hellerup Skoles udskoling Å R G A N G, N U M M E R 3 8. M A J I D E T T E N U M M E R : Ny skolereform 1 Fælles årskalender Folkeskolen står over for en markant forandring, da en ny skolereform træder i kraft den 1. august 014. Derfor har skoleåret 13/14 endnu engang været meget hektisk. Som tidligere skrevet, har vi hele året arbejdet målrettet med at forberede de forandringer, vi står overfor. I dette nyhedsbrev vil vi prøve at give jer et indtryk af dagligdagen, som den har udspillet sig, mens forandringerne planlægges. God læselyst! 9. klassernes projektopgave 8. klassernes brobygning 7. klassernes teater UPV 3 Udskolingsfest 3 Besøg fra England 3 9. klassernes sidste skoledag 4 Vigtige datoer 4 Tak for nu 4 For fanden 5 NY SKOLEREFORM I august 014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at jeres børn i de kommende år får en anderledes og lidt længere skoledag 33 timer uden lektiehjælp og 35 timer med. Lektiehjælp eller faglig fordybelse som det også hedder, er nemlig frivilligt for eleverne i det kommende skoleår, først herefter bliver det obligatorisk. Men i det kommende skoleår bliver skoledagen præget af mere bevægelse, flere timer i dansk og matematik, nye fag og valgfag. Ud over tilbuddet om lektiehjælp eller faglig fordybelse vil noget af det nye og synlige blive skolens større fokus på motion og bevægelse. Børnene skal nemlig i gennemsnit have 45 minutters fysiske aktiviteter i løbet af skoledagen. Vi er for tiden ved at drøfte, hvorledes vi hensigtsmæssigt kan gribe opgaven an. Uanset udfaldet vil beslutningen blive evalueret i løbet af efteråret, og måske vil noget nyt blive afprøvet. Indtryk fra arbejdsdag om Ny Nordisk Skole Målet med Folkeskolereformen er at udvikle en folkeskole, hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Samtidig skal folkeskolereformen også understøtte, at flere unge får en ungdomsuddannelse. Vi er glade for denne ambition, men mener, at vi kan styrke folkeskolereformens intentioner ved fortsat at insistere på vores egne udviklingsindsatser. Derfor vil vores eget udviklingsarbejde fortsætte, og vi vil parallelt stadig arbejde med vores egne indsatsområder i hvilket tempo må tiden og ressourcerne vise. Den nye folkeskolereform skal fungere fra første skoledag i det nye skoleår. Men det er ikke ensbetydende med, at vi er i mål med den udvikling af skolen, som vi skal skabe med reformen eller med vores egne indsatser. Derfor vil I også i de kommende år opleve, at vi fortsat arbejder med at udvikle indholdet af skoledagen. Vi arbejder således fortsat på at tilbyde den bedst tænkelige udskoling, og vi er derfor meget opmærksomme på, at al kommende udvikling og forandring sker i så trygge og overskuelige rammer som muligt. Derfor skal I ikke tøve med at kontakte jeres barns kontaktlærer, hvis I på noget tidspunkt føler jer mangelfuldt informeret. S I D E 1

2 7. K L A S S E S Martin Ryum Karin Rosenbom Pernille Madsen Peter Madsen FÆLLES ÅRSKALENDER I udskolingens årskalender forsøger vi altid at koordinere de tre årganges aktiviteter. Dette gælder ikke kun projekter og undervisning, men også aktiviteter af anden karakter. I løbet af foråret havde vi fx et forløb på 14 dage, hvor alle tre årganges meget forskellige aktiviteter forløb samtidigt. Her er et par eksempler: 9. klassernes projektopgave Igen i år gennemførte vi med succes 9. klassernes obligatorisk projektopgave. Den obligatoriske projektopgave, er en opgave, der udløser en karakter, som eleverne kan vælge at få påført deres prøvebevis. Formålet med opgaven er, at eleverne laver et tværfagligt projekt. Projekt skal her forstås som en metode, der stiller andre og højere krav end e t traditionelt emnearbejde. Der er således nogle metodiske krav til, at man følger projekttrappen, der består af fire trin: 1) Fakta ) Forklaring 3) Vurdering & 4) Perspektivering / handlingsforslag. Projektopgavens ramme var i år Bevægelse, og inden for denne ramme så vi mange interessante opgavebud. Vi så opgaver, der fokuserede på så forskellige ting som penge, tid og konspirationsteorier, og andre som fokuserede på diabetes, sundhed og sociale medier. Projektopgaven er eller kan være en meget lærerig proces, da eleverne udover at blive stillet over for en masse nye faglige udfordringer også skal lære at disponere deres tid. 8. klassernes brobygning Brobygning er elevernes mulighed for at besøge og afprøve forskellige ungdomsuddannelser. Og igen i år havde 8. klasserne mulighed for at besøge kommunens gymnasier. Muligheden blev benyttet af mange og en stor del har givet udtryk for, at besøgene gav et godt indtryk af, hvad der venter på den anden side af 9. klasse. Samtidigt har dette hjulpet flere med at prioritere mellem de mange muligheder, har at vælge mellem. 7. klassernes teater - er en tilbagevendende begivenhed, som vi traditionelt har prioriteret meget højt. Årsagen er, at vi hvert år oplever, at eleverne lærer hinanden bedre at kende på tværs af klasserne, at flere oplever at kunne bruge kompetencer, som der mange gange ikke er plads til i en hektisk hverdag, og måske vigtigst af alt at fællesskabsfølelsen styrkes markant. Det oplevede vi også i år, og årets proces, hvor eleverne opførte deres egen udgave af Peter Pan, indfriede alle målsætninger. Vi håber, at vi fortsat vil kunne prioritere forløbet lige så højt, som vi har gjort hidtil. S I D E

3 8. K L A S S E S Finn Verwohlt Lotte Mylenberg Mette Hauch Thordis Hofdahl UPV UPV, eller UddannelsesParathedsVurdering, er noget, som vi i længere tid har arbejdet med at kvalificere. En UPV er udtryk for, om en elev vurderes egnet til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller ej. Når der foretages en UPV, forholder vi lærere os til tre områder ved hver enkel elev, - nemlig de faglige, de personlige og de sociale kompetencer. Det er således ikke alene de faglige kompetencer, som er afgørende for, hvorvidt en elev erklæres egnet eller ej. I skrivende stund foregår der politiske forhandlinger om, hvorvidt der skal være et adgangskrav til de forskellige ungdomsuddannelser, og hvor niveauet i givet fald skal ligge. Uanset udfaldet af disse forhandlinger, er der intet, der tyder på, at de sociale og personlige kompetencer vil miste betydning i vores vurdering af elevernes parathedsvurdering. Derfor er det også noget vi har, og fortsat vil have, stort fokus på. Vi arbejder bl.a. med at styrke elevernes uddannelsesparathed, og i det hele taget deres refleksive kompetence, fx gennem vores systematiske elevsamtaler. Og selvom vi til næste år skal nå mere på den samme tid, er elevsamtalerne så værdifulde Afslappet fokus for både os og eleverne, at vi vil holde fast i dem og fortsat arbejde med at udvikle og styrke samtalernes kvalitet. UDSKOLINGSFEST Høj musik, dansende teenagere, grin, smil, råb og skrig vanen tro blev årets udskolingsfest en kæmpe succes. Langt de fleste dansede, sang og festede til den helt store guldmedalje, og med undtagelse af en enkelt naboklage, forløb hele festen, som den skulle. 9. klasserne valgte temaet maskebal, 8. lavede boder, og 7. stod for pynt og oprydning. Udskolingsfesten bidrog som altid til at styrke sammenholdet på tværs af klasser og årgange, og gav både lærere og elever muligheden for at se hinanden uden for faste undervisningsrammer. BESØG FRA OG TIL ENGLAND Som en del af vores internationale arbejde, har vi de sidste par år udviklet et tæt samarbejde med vores partnerskole Stanley Park High syd for London. Det er efterhånden blevet en tradition, at vores 9. klasser som et led i skolerejsen besøger skolen og er på hjemmebesøg hos jævnaldrende englændere. Men inden vores skolerejse vil det til juni være anden gang, at vores 8. klasser får engelske gæster. Her etableres den første kontakt, og 8. klasserne skal være værter for en dag. Et lille halvt år senere, når 8. klasserne er blevet 9. klasser, besøger vi dem i England. S I D E 3

4 9. K L A S S E S Anders Winter Mikkel Hørby Lars Asmussen Tine Raabyemagle 9. KLASSERNES SIDSTE SKOLEDAG 9. klassernes sidste skoledag var igen i år præget af fest, farver og højt humør. Underholdning på Toneting, karamelkastning, fodboldkamp og vandkamp var som altid faste ingredienser. Dagen var med andre ord, ikke kun en festdag for 9. klasserne, men for hele skolen, og både lærere og elever nød dagen meget. Men bare fordi man har haft sidste skoledag, er det ikke ensbetydende med, at man har ferie. Inden den rigtige ferie, skal 9. klasserne nemlig først igennem en lang række mundtlige afgangsprøver, og derfor er de nu på læseferie. Så selvom solen skinner, og vandet bliver varmere og varmere, skal der stadigvæk læses og trænes. VIGTIGE DATOER 8. maj - 9. klasserne: Sidste skoledag 5. juni - Fælles: Grundlovsdag med demokratimodul 10. juni - 8. klasserne: Besøg fra England, Stanley Park High 6. juni - 9. klasserne: Translokation 7. juni - Alle: Sidste skoledag - God ferie til alle - pas på jer selv! 11. august - Alle: Første skoledag TAK FOR NU Tak til alle for et godt samarbejde i skoleåret 13/14. Vi ses til skolestart den 11. august 014. Og især tak til alle 9. klasser og forældre tak for tre gode år. I ønskes held og lykke i fremtiden! På udskolingens vegne, Anders S I D E 4

5 FOR FANDEN Første dag på Hellerup Skole og Første gang vi mødte hinanden 10 sindssyge år Vi hang altid ud sammen Tiden gik så stærkt YO Det var fryd og fucking gammen Vi havde alle mulige fede fag f.eks. hjemkundskab Vi legede rør den sidst og alt muligt andet vanvittigt pis Alle i en base det var noget der var godt for fællesskabet Sko på skolens gulv fordi vi lever livet flabet Nu er tiden gået Kun minderne tilbage Den svedigste tid Nu er tiden gået Kun minderne tilbage Den svedigste tid Det var så fedt Men pludselig kommer dagen Hvor vi skal sige farvel Alle står og græder Ja selv Lotte hun er med Folk udveksler telefonnumre Så vi kan snakkes ved Vi skal holde forbindelsen ved lige I al evighed Hvad fanden skal jeg sige Det var så fedt bare at være der Der var Tine og der var Anders Man skulle tro at de var kærester Fredag efter fredag, super fed musik Henrik der giver den gas Gud giv ham lidt teknik Når vi tog rundt omkring i landet Så hyggede vi max Hvad end der sker med os YO Så kommer Dennis straks Og når vi havde klassemøde Slap vi følelserne løs.. lærte at græde på kommando Men han var også nervøs Fuck hvor var det...så fedt - rap fremført af en flok drenge til dagens underholdning på toneting S I D E 5