riluftsliv i gribskov kommune
|
|
- Anders Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 riluftsliv i gribskov kommune
2
3 Indhold Indledning...2 Vision for friluftsliv i Gribskov Kommune...3 Forslag til fremme af friluftslivet i kommunen...5 Vision for Friluftsrådet Nordsjælland...12 Friluftsliv i Region Hovedstaden...15 Friluftsrådets generelle politik...17 Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse vil med dette friluftsoplæg gerne opfordre kommunen til at sætte fokus på friluftsliv i kommuneplanen. Oplægget kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen.
4 Indledning Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet varetager som paraplyorganisation mere end 90 tilsluttede organisationers og den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Alle kan have glæde af et aktivt friluftsliv. En af Friluftsrådets vigtigste opgaver er at samle og forene de mange forskellige interesser for rekreativ benyttelse af landskabet at finde den største fællesnævner og medvirke til, at forvaltningen af friluftslivets rammer sker på bedst mulig måde. Dels skal befolkningens behov for at dyrke friluftsliv imødekommes, dels skal der tages det nødvendige hensyn til naturen. Styrken ligger i Friluftsrådets brede perspektiv, der rækker ud over særinteresser hos den enkelte. Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse bestående af mellem 1 og 8 kommuner. Medlemsorganisationerne udpeger repræsentanter i hver kreds, og denne kredsrepræsentation vælger en kredsbestyrelse. Den lokale kredsbestyrelse vil med dette friluftsoplæg gerne opfordre kommunen til at sætte fokus på friluftsliv i kommuneplanen. Oplægget kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen. I oplægget redegøres for de lokale ønsker og behov for fremtidens friluftsliv i kommunen. Kommuneplanen skal ifølge planlovens 11 a varetage mulighederne for friluftsliv. Den skal indeholde helhedsorienterede planer for både byen og det åbne land, hvilket giver rig mulighed for at planlægge for det bynære landskab. Hvis politikerne har formuleret en samlet friluftspolitik og -strategi, kan denne inddrages i udarbejdelsen af den samlede kommuneplan. Kommuneplanens rammedel og redegørelse kan bruges til at beskrive kommunens intentioner for friluftsliv. Friluftsoplæg for Gribskov Kommune 2
5 Vision for friluftsliv i Gribskov Kommune Med sin smukke og rige natur med en række naturperler eksempelvis Gribskov, Esrum Sø, Arresø, Søborg Sø samt strande og kystklinter på nordkysten og ikke mindst kulturperler som slotte og slotsruiner er Gribskov Kommune allerede i dag en særdeles attraktiv kommune for de mange, der gerne vil bo rimeligt nær hovedstaden, men samtidig ønsker at kunne slappe af og nyde naturen. Gode muligheder for et aktivt friluftsliv for hele familien vil kun kunne gøre Gribskov Kommune endnu mere attraktiv. Der er ikke tvivl om, at Gribskov Kommune ønsker at bevare og udbygge sit omdømme som en grøn og blå kommune et ønske, som Friluftsrådet deler. For at bevare naturen og mulighederne for et aktivt friluftsliv er det nødvendigt med en målrettet indsats, som Friluftsrådet gerne vil tage del i, fordi det er vores opfattelse, at de bedste resultater opnås gennem samarbejde og i gensidig respekt. Friluftsrådets vision er: at de grønne områder i byerne bevares at de skarpe grænser mellem by- og landområder opretholdes at der er nem og sikker adgang til naturen for alle, ikke mindst i skov- og søområderne og langs nordkysten at der sikres arealer til alle friluftsaktiviteter at der sikres balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturen at den gode dialog mellem kommune og brugere fortsætter at den kommende nationalpark Kongernes Nordsjælland etableres i overensstemmelse med de intentioner og økonomiske muligheder, der ligger i det foreliggende forslag 3 Friluftsoplæg for Gribskov Kommune
6 UDDYBNING AF SÆRLIGT VIGTIGE ELEMENTER I VISIONEN Nem og sikker adgang til naturen for alle Adgangen til skov- og søområder og ikke mindst til det åbne land er et meget vigtigt element for at kunne dyrke friluftsliv. Nye stier ligger som oftest i boligområder eller bynære landbrugsområder og kan slet ikke leve op til det netværk af markveje og stier, der eksisterede i midten af forrige århundrede. Friluftsrådet går derfor ind for at forbedre borgernes muligheder for adgang og uskadelig færdsel i naturen såvel for det organiserede som det uorganiserede friluftsliv. Opgaven er nu at få afdækket hindringer, mangler og udækkede behov for udfoldelse og udvikling af friluftslivet og få udarbejdet konkrete forslag til forbedringer. Adgang til naturområder Friluftsrådet ønsker at fremme borgernes tilgængelighed til de rekreative områder i byerne og byernes randzoner samt i naturområder og det åbne land. Det kan ske ved: at forbedre og udbygge stinettet i byerne og mellem by- og landzoner at der etableres et differentieret stisystem for gående, kørende og ridende at der er offentlig transport mellem byerne og de rekreative områder at sikre gode parkeringsforhold ved de rekreative områder at gå i dialog med private lodsejere om offentlig adgang til deres jorder at få stoppet ulovlig skiltning ved private jorder at sikre adgangsretten langs kysterne at sikre adgangsmuligheder til skov- og søområder samt det åbne land at udvide anvendelsesmulighederne på kommunens naturområder at forbedre adgangsforholdene for handicappede i muligt omfang Friluftsoplæg for Gribskov Kommune 4
7 Forslag til fremme af friluftslivet i kommunen SAMMENHÆNGENDE STISYSTEMER Det foreslås, at der skabes så lange sammenhængende stisystemer som praktisk muligt, hvilket vil være til gavn for rigtig mange brugere. En udbygning med sløjfer til attraktive steder vil tiltrække endnu flere brugere. For at højne stisystemets anvendelsesmuligheder kunne gamle markveje og stiforbindelser benyttes i muligt omfang og de manglende forbindelser etableres i samarbejde med lodsejerne. Endvidere bør der ske stedvis nedklipning af læhegn med henblik på bedre udsyn og tillige etableres trampestier langs med nye læhegn. I erkendelse af, at intet stiforløb kan tilfredsstille alle, må det være mest hensigtsmæssigt at etablere et differentieret stisystem, fordi det vil tilfredsstille flest brugere. Et differentieret stisystem består af stier, der er afpasset efter lokalitet, formål og brugere. Cyklende, gående og ridende har ikke de samme behov, og det vil være ideelt, hvis udformning og underlag er tilpasset behovet og adskilt mellem brugergrupperne. Cyklister kræver hårdt underlag, hvorimod et sådant underlag vil være til gene for gående på længere ture og også for ridende. I bymæssig bebyggelse og nærliggende områder, hvor der færdes mange med barnevogne samt handicappede, er det nødvendigt med en hård og jævn belægning. Uden for bymæssig bebyggelse kan stier omfatte jord- og grusveje udformet i terrænet i cirka 1 meters bredde samt trampestier, som er opstået ved brug. Udflugts- og aktivitetsmuligheder for alle De mange skov- og søområder samt kystområder vil være velegnede til både udflugter og til kortere og længere ture. Af miljømæssige grunde, og for at alle kan få adgang, vil det være ideelt, såfremt der generelt er adgangsmuligheder med offentlig transport med passende stoppesteder. 5 Friluftsoplæg for Gribskov Kommune
8 Er dette ikke muligt, må der anlægges mindre parkeringspladser. Der bør på disse pladser eller i nærheden opstilles bænke og borde samt være mulighed for at grille. Generelt skal der som udgangspunkt være en rimelig balance mellem benyttelse og beskyttelse, men med vægt på beskyttelse, når forholdene i konkrete tilfælde tilsiger det. Princippet om adgang for alle brugere skal fastholdes. Her tænkes særligt på bevægelses- og synshandicappedes adgangsmuligheder, jævnfør FN s handlingsplan om lige adgang for alle. Grillpladser, shelters, toiletter, trapper, stier, badebroer, fiskeplatforme med mere skal i videst muligt omfang udformes, så handicappede kan benytte disse faciliteter. Som et godt eksempel på forbedringer for handicappedes muligheder for at færdes i naturen kan nævnes, at der i juni 2007 blev etableret en handicapvenlig sti i Gribskov nord for Nødebo med p- plads og stiforløb langs Esrum Sø til en rasteplads for handicappede. Skov- og Naturstyrelsen stod for etableringen, og Friluftsrådet bidrog med tilskud fra tipsmidlerne. Esrum Møllegård er allerede i dag et virkelig godt naturcenter. Friluftsrådet foreslår, at centret udbygges med endnu flere aktivitetsmuligheder herunder for eksempel almen folkelig oplysning om natur samt foredrag og fugleture med mere målrettet mod familier samt skoler, daginstitutioner, SFO er, plejehjem og andre grupper/institutioner. I tilknytning kan centret videreudvikles som udgangspunkt for udflugtsture med ruteforslag m.v. ikke mindst i forbindelse med den kommende nationalpark. Endelig skal det bemærkes, at Gribskovbanen så vidt vides fortsat har planer om at nedlægge flere standsningssteder, for eksempel Gribskov Trinbræt og Saltrup Trinbræt, og at lukke skovveje, der krydser banen i Gribskov, hvilket vil forringe offentlighedens adgangsmuligheder til naturen og tillige vil kunne vanskeliggøre etableringen af sammenhængende stisystemer. Samarbejde Skov- og Naturstyrelsen er en naturlig samarbejdspartner for Friluftsrådet. Gribskov Kommune opfordres derfor til at indgå et samarbejde med statsskovdistrikterne om en mulig placering og indretning af parkeringspladser, frokoststeder og grillpladser. Selv om det for mange synes let at finde rundt, når bare der er stier, gælder det ikke alle brugere. I de lidt større skovområder er der derfor behov for en diskret vejafmærkning/rutemarkering. Som tidligere anført skal etablering af nye stiforbindelser ske efter aftale med lodsejerne. Stisystemerne i de forskellige kommuner kan og skal ikke stå alene. Det er oplagt at forlænge disse over kommunegrænser og dermed skabe sammenhængende regionale stiforløb. Eksempelvis berører etableringen af de planlagte stiforløb omkring Arresø og Esrum Sø flere kommuner. Friluftsoplæg for Gribskov Kommune 6
9 Et fugletårn bliver ofte brugt som udflugtsmål Grønne partnerskaber Kommunernes Landsforening har per 1. januar 2007 indgået en aftale med Miljøministeriet, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening om lokale grønne partnerskaber. Med kommunernes nye nøgleposition på naturområdet vil det være oplagt, at Gribskov Kommune med henblik på at styrke lokale initiativer spiller en central rolle blandt andet ved at sikre, at partnerskabsprojekter kan iværksættes. Friluftsrådets medlemsorganisationer er klar til at deltage og være med til at udvikle grønne partnerskaber, der typisk kan omfatte følgende aktiviteter: at forbedre naturen gennem naturgenopretning, skovrejsning, etablering af naturkorridorer, græsning, rydning af opvækst med mere at øge mulighederne for friluftsliv gennem anlæg af stier og rekreative korridorer, etablering af skov- og naturbørnehaver samt skov- og naturlegepladser at styrke naturoplevelser og viden om natur gennem arrangementer om fx friluftsliv og sundhed rettet mod børn, unge, ældre eller andre målgrupper Grønt Flag Grøn Skole samt Grønne Spirer Det Grønne Flag symboliserer, at en skole eller børneinstitution (Grønne Spirer-flag) gennemfører et undervisnings- og aktivitetsforløb, hvor en bæredygtig udvikling og miljøspørgsmål er opprioriteret i skolens/institutionens daglige drift. Friluftsrådet opfordrer til, at Gribskov Kommune støtter og inspirerer kommunale skoler og børneinstitutioner til at opnå et Grønt Flag. 7 Friluftsoplæg for Gribskov Kommune
10 Overnatning Etablering af shelters og primitive overnatningssteder bør indgå i planlægningen af stisystemer på såvel statslige som kommunale arealer og tillige langs de mange vandløb til glæde for mange forskellige brugere af naturen herunder kanoog kajaksejlere. Et shelter er billigt at etablere og til glæde for mange Blå områder Friluftsrådet vil stærkt opfordre til, at den lovfæstede offentlige adgang til passage langs nordkysten sikres, samt at ulovligt opsatte skilte og barrierer fjernes. Friluftsrådet ønsker strandarealerne udbygget for både store og små badegæster, og forskellige ønskede aktiviteter bør tilgodeses på stranden og i vandet i muligt omfang. Adgangsforholdene for handicappede brugere er nogle steder ikke tilstrækkelige og ikke hensigtsmæssige forbedringer er som nævnt andetsteds tiltrængte. Friluftsrådet ser gerne, at vilkårene for benyttelsen af Arresø og Esrum Sø forbedres til gavn for sejlerne generelt herunder kano- og kajaksejlere og har derfor taget reglerne op til drøftelse i søbrugerrådene. Endvidere skal mulighederne for lystfiskeri forbedres fxl med fiskebroer. En gendannelse af Søborg Sø som en egentlig sø er flere gange blevet drøftet. Friluftsrådet er umiddelbart positivt over for en gendannelse, men foreslår, at der gennemføres en undersøgelse af konsekvenserne, før der tages endelig stilling. Blå Flag Friluftsrådet har i mange år kunnet glæde sig over, at Blå Flag-kampagnen for et renere vandmiljø samt sikkerhed, service og kvalitet ved strande og i havne har haft så stor en bevågenhed og udbredelse i Gribskov Kommune en udvikling, vi håber og tror, vil fortsætte. Fritidssejlerne har af blandt andet sikkerhedsmæssige grunde ofte ønsket en ny havn anlagt på det lange stræk mellem Gilleleje og Hundested. Friluftsrådet fore- Friluftsoplæg for Gribskov Kommune 8
11 slår derfor, at der etableres en ny havn ved Tisvildeleje eller Liseleje ikke nødvendigvis en større marina. Der er også behov for ophalingspladser for roere og mindre både langs hele kystlinjen, der indgår i et længere forløb gennem flere kommuner, hvorfor der bør samarbejdes regionalt. Det Blå Flag vajer også over Gilleleje Havn, der er meget besøgt af såvel sejlerfolket som andre, og hvor der desuden foregår en hel del erhvervsaktiviteter. For at bevare havnens lokale og hyggelige fiskermiljø må der tilrådes en meget forsigtig udbygning af disse aktiviteter. Støjende aktiviteter Mange former for friluftsliv er både ønskede og uproblematiske i kommunerne, men vi erkender, at de støjende aktiviteter ikke altid er blandt disse. Nyetableringer på dette område må derfor anses for at være vanskelige at få gennemført. Med henblik på en fastholdelse af disse aktiviteter vil det være hensigtsmæssigt, at der gennemføres en samlet planlægning for Nordsjælland. Specielt bør eksisterende skydebaner for jægere og andre bevares og udbygges. Ligeledes bør der være muligheder for motor- og flysportsaktiviteter. Byernes grønne områder Vi har alle behov for at komme ud i den friske luft for at kunne motionere, lufte hunden eller blot sidde på en bænk og nyde dufte, farver og former. Fra forskningen ved vi, at de grønne områder blandt andet har indflydelse på vores mentale tilstand følelsen af overskud og selvsikkerhed samt valg af boligområde. Det er en misforståelse kun at opfatte byernes grønne områder som potentielle byggegrunde. Friluftsrådet har følgende ønsker til kommunen om byernes grønne områder: sikring af grønne byområder og parker med en stor variation i karakter og brugsmuligheder indgåelse af partnerskaber, så der skabes nye grønne områder i forbindelse med nyt boligbyggeri sikring af høj natur- og friluftsmæssig kvalitet i byernes grønne områder forbedring af stinettet i byerne, eksempelvis ved at forbinde bolig-, erhvervsog rekreative områder med stiforløb udarbejdelse af plejeplaner for de grønne områder, parker, blå områder, strande og havne sikkerhed for, at der etableres et samarbejde mellem kommunen og brugerne af de nævnte områder, når der skal udarbejdes plejeplaner 9 Friluftsoplæg for Gribskov Kommune
12 Adgang i byområder Differentierede stisystemer skal indgå i planlægningen af alle nye bolig- og erhvervsområder. Alle nuværende transportveje bærer præg af at være planlagt i en tid, hvor den motoriserede trafik ikke var så overvældende. Langsomme trafikanter kan og bør tilgodeses ved en omlægning af trafikkorridorerne, så de forskellige trafikantgrupper så vidt muligt adskilles. Friluftsliv i byområder Man behøver ikke nødvendigvis at tænke i traditionelle cykel- og gangstier. Løbestier med distanceangivelse og sanseoplevelser er en oplagt mulighed. Der bør gives mulighed for friluftsliv i forbindelse med den daglige transport ved at forbinde hverdagens knudepunkter med skole-, job- eller indkøbsstier. Grønne områder vil kunne indrettes som skovlegepladser for såvel børneinstitutioner/dagplejemødre som private brugere. Videre kan grønne byområder være rammer for de grønne og kulturelle foreninger og give gode muligheder for foreningsaktiviteter og træningsfaciliteter. Information Det er en forudsætning for et udbredt og aktivt friluftsliv, at borgerne får en så god information som praktisk muligt om de mange forskellige aktivitetsmuligheder, der findes i Gribskov Kommune herunder specielt, hvor der er adgang for alle det vil sige også handicappede. Friluftsrådet foreslår derfor, at det stikort, kommunen allerede er i gang med at udarbejde, udvides til et webbaseret friluftskort, der ud over stinettet også viser udflugtsruter, p-pladser, faciliteter, aktivitetsmuligheder og så videre. Tips- og lottomidler Til en del af tiltagene beskrevet i dette friluftsoplæg for Gribskov Kommune kan der søges tilskud fra tipsmidlerne. Friluftsrådet uddeler hvert år cirka 50 millioner kroner til en lang række forskellige projekter, som alle er relateret til friluftsliv. Det er væsentligt, at Friluftsrådets tips- og lottomidler kommer mange til gavn, og at de er med til at skabe et lokalt engagement. Friluftsoplæg for Gribskov Kommune 10
13 Dialog Gribskov Kommune har siden 1. januar 2007 haft hovedansvaret for natur- og miljøopgaver samt alt plan- og udviklingsarbejde i kommunen. I tilslutning har kommunen udtrykt et klart ønske om at få et godt og åbent samarbejde med de grønne organisationer. Det har resulteret i oprettelse af et nyt organ Det Grønne Dialogforum (DGD). Den 8. marts 2007 blev der afholdt et opstartsmøde, hvor der blev nedsat en såkaldt nettogruppe det vil sige en fast styregruppe, der er sammensat af repræsentanter for Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, planteforeninger, landboforeninger, skovforeninger/skovdistrikter samt formand og næstformand for kommunens planudvalg. Styregruppen skal medvirke til at kvalificere beslutningsgrundlaget for politikere og byråd. Det betyder, at kommunen, inden der udarbejdes konkrete forslag til ændringer af kommuneplan, helhedsplan og lokalplaner og så videre, behandler forslagene i DGD. Det har allerede vist sig i praksis, at de grønne interessenter faktisk har haft indflydelse på indholdet i et forslag til en ny lokalplan. Friluftsliv foregår både til lands, til vands og i luften 11 Friluftsoplæg for Gribskov Kommune
14 Vision for Friluftsrådet Nordsjælland Friluftsrådet Nordsjælland består af følgende 8 kommuner: Frederikssund, Halsnæs, Hillerød, Gribskov, Helsingør, Fredensborg, Hørsholm og Allerød. Nordsjælland er landskabsmæssigt et småkuperet morænelandskab med områder i nord med fladt, lavt flyvesand. Der er store, sammenhængende skovområder (Teglstrup og Danstrup Hegn, Gribskov, Store Dyrehave, Tokkekøb Hegn, Tisvilde Hegn og Jægersprisskovene) og også stadig store, åbne landbrugsarealer. Desuden er Nordsjælland begunstiget med landets største søer Arresø og Esrum Sø og er tillige på 3 sider omgivet af hav. Nordsjælland har med den megen natur og en stor befolkningstæthed et særligt ansvar for at tilvejebringe områder og faciliteter for rekreative aktiviteter samt sikre, at der ikke lægges unødige begrænsninger for adgangen til disse. Regionplanen foreslår forskellige udviklingsmuligheder for byernes vækst blandt andet med hensyn til handel og industri. Det er Friluftsrådets holdning, at der skal være sammenhæng mellem de forskellige friluftsmæssige elementer for at tilgodese befolkningens forskellige friluftsønsker. Samtidig er det Friluftsrådets ønske, at den kollektive trafik opprioriteres, specielt på tværs af Nordsjælland. Mange medlemmer i vores organisationer har en meget lang transportvej for at kunne dyrke deres friluftsaktiviteter. Det er derfor vores ønske, at friluftsaktiviteter medtænkes i den kollektive trafik, så biltrafikken på landevejene kan blive tilsvarende mindre. Nationalparken Kongernes Nordsjælland Det var til stor glæde for Friluftsrådet i Nordsjælland, at Nationalparken Kongernes Nordsjælland i januar 2008 blev udpeget. Friluftsrådet Nordsjælland har været stærkt involveret i arbejdet med at udforme forslaget til etablering af en nationalpark. I de videre drøftelser med etableringen af nationalparken, er det vores vision, at afgrænsningerne får den størst mulige udstrækning i forhold til Friluftsoplæg for Gribskov Kommune 12
15 det oprindelige forslag. Friluftsrådet Nordsjælland deltager gerne i en debat om afgrænsningen af nationalparken. Vi har en vision for et naturnetværk, som skal forene de mange interesser i udviklingen af naturen i det dyrkede land. Men store del af naturnetværket skal være på frivillig basis. Vi forstiller os, at man inden for et udpeget forsøgsområde opfordrer ejerne til at indgå i et projektsamarbejde for at forbedre naturindholdet og naturkvaliteten på deres egen jord. Vi håber, at vores vision kan være med til at etablere de landskabsstrøg og trædestene, der er brug for mellem de tre kerneområder i nationalparken. Og det til glæde for både biodiversiteten, arternes spredning og befolkningens muligheder for rekreative oplevelser og friluftsoplevelser. Det er vores vision, at der etableres 3 store formidlings- og informationscentre med Esrum Møllegaard som omdrejningspunkt, samt i øst på Hellebæk Avlsgaard i Kohaven og et i Frederiksværksområdet. Det er af stor vigtighed, at natur og kulturformidlingen får vide rammer, og at der ansættes et antal naturvejledere til formidling, særligt med henblik på det åbne land. Det er vores vision, at der i hver kommune etableres og udbygges natur-og kulturnetværk på skole- og daginstitutionsområdet, som Friluftsrådets Grønne Spirer- projekt og Grønt Flag Grøn Skole lægger op til. UDDYBNING AF VISIONER FOR FRILUFTSRÅDET NORDSJÆLLAND Friluftsarealer Friluftsrådet vil gerne sikre: at eksisterende friluftsarealer bevares at der udlægges nye arealer til friluftsformål at de arealer, der har anden anvendelse, samtidig kan benyttes til friluftsformål, det vil sige flersidig brug hertil hører også at sikre brugs- og naturmæssige kvaliteter ved udformningen af arealerne Grønne støttepunkter Friluftsrådet ønsker, at der i kommunerne kommer flere grønne støttepunkter, som kan være alt fra naturskoler, informationscentre for naturen og miljøet til overnatningssteder. Der skal være adgangsmuligheder for handicappede. Blå støttepunkter De fleste kommuner i Nordsjælland har direkte adgang til vandområder, og afstandene til vandet er overalt meget korte. Der skal være mange flere steder i Nordsjælland, hvor det er let for sejlere, kano- og kajakroere med flere at få deres 13 Friluftsoplæg for Gribskov Kommune
16 både på vandet. I forbindelse med de blå støttepunkter bør der etableres formidling. Ligeledes skal der etableres ophalerfaciliteter og livredderfaciliteter samt primitive overnatningssteder. Det skal være muligt for handicappede at komme tæt på havet og de store søer. Der eksisterer allerede i dag en del fiskesøer, men antallet kan sagtens udvides ved at udnytte søerne i nedlagte grusgrave. Primitive overnatningspladser Der eksisterer en del primitive overnatningspladser i Nordsjælland. Hovedparten ligger på statsskovens arealer. Det er stadig muligt at finde egnede naturskønne steder, hvor mange vil have glæde af at kunne overnatte på primitiv vis fx i forbindelse med fjordstierne og ved Nordkyststien samt på egnede pladser ved de store søer i forbindelse med etablering af stierne omkring Arresø og Esrum Sø. Støjende/dominerende aktiviteter Befolkningstætheden i Nordsjælland giver de støjende aktiviteter trange kår. Friluftsrådet anbefaler, at kommunerne i Nordsjælland samarbejder om at finde egnede steder, hvor disse ekspressive aktiviteter kan foregå. Det gælder blandt andet flugtskydebaner, baner til motocross, flyvepladser til såvel sportsfly som til svævefly samt faldskærmsudspring og lignende. I takt med at militæret nedlægger forlægninger og andet, bør nogle af arealerne kunne fastholdes til disse ekspressive aktiviteter. Kommunerne bør i samarbejde med de relevante organisationer og Friluftsrådet udarbejde en behovsanalyse for friluftsaktiviteter af dominerende og støjende karakter, som skal ligge til grund for en samlet planlægning og udpegning af arealer og friluftsområder. Offentlige transportmuligheder Det er Friluftsrådets holdning, at den offentlige transport i Nordsjælland bør videreudvikles, så den i endnu højere grad kan erstatte privatbilisme. Dette gælder naturligvis ikke kun i forhold til pendling mellem bopæl og arbejdsplads, indkøbscenter, daginstitution med videre, men også i forhold til borgernes mulighed for at dyrke friluftsliv. Adgangen til de grønne områder i byerne samt til det åbne land bør nemt kunne ske via offentlige transportforbindelser. Sti- og ruteforløb Ved planlægning og etablering af sti- og længere ruteforløb er det vigtigt at vurdere, hvilke ønsker og behov brugerne har. Her tænkes på lokale borgere såvel som på turister. Der bør tænkes i sammenhænge, så de nationale og regionale ruter for cyklister og vandrere kædes sammen med lokale stiforløb. Nogle steder er der behov for korte ture, eventuelt med samme start- og slutpunkt. Andre steder kan forløbet være en del af en længere rute. Desuden er der et stort behov for etablering af længere ture for ryttere. Kommunerne i Nordsjælland bør derfor have et tæt samarbejde i planlægningen og formidlingen af et varieret udbud. Friluftsoplæg for Gribskov Kommune 14
17 Friluftsliv i Region Hovedstaden Region Hovedstaden er fra Friluftsrådets side delt op i følgende 5 kredse: København, Storkøbenhavn Vest, Storkøbenhavn Nord, Nordsjælland og Bornholm. Denne vision omfatter ikke kreds Bornholm, da Bornholm ikke er en del af Fingerplan 2007, der er det overordnede planlægningsredskab for Hovedstadsregionen. Fingerplan 2007 regulerer inden for meget åbne kommunale rammer byudviklingen og erhvervsudviklingen i regionen, og samtidig regulerer og beskytter planen det åbne land, de grønne kiler, kystkilerne og de grønne ringe. Geografisk er Region Hovedstaden forkælet ved at være omgivet af vand på 3 sider og indbyder derfor til et stort antal blå aktiviteter. Der er derfor brug for et tæt samarbejde imellem kommunerne for at koordinere havne, ophalingspladser og overnatningssteder langs hele kyststrækningen. Strukturreformen har kun betydet et moderat antal kommunesammenlægninger i regionen, og det betyder, at et stort antal kommuner skal samarbejde om regionale eller tværgående ride-, vandre- og cykelstier. Regionen er samtidig karakteriseret ved en voldsom pendling imellem hjem og arbejdsplads, og det er vigtigt, at stiplanlægningen understøtter muligheden for, at så mange som muligt vælger cyklen som dagligt transportmiddel. De samme krav til samarbejde gør sig gældende for søer, vandløb og åer, der indgår som vigtige elementer i hovedstadsbefolkningens friluftsliv. Mange former for friluftsliv er både ønskede og uproblematiske i kommunerne andre er mere problematiske. Det gælder specielt støjende aktiviteter og endnu mere at placere aktiviteter, der tillige er pladskrævende men det fratager ikke kommunerne for ansvaret for at placere sådanne aktiviteter. Selv om det kan synes problematisk at finde plads i en tætbefolket region, er det alligevel nødvendigt at placere for eksempel motocrossbaner, flugtskydebaner og flyvepladser 15 Friluftsoplæg for Gribskov Kommune
18 i regionen. Den fælles friluftspolitiske vision for hele regionen er derfor en opfordring til kommunerne om ikke kun at tænke kommunalt, men også regionalt, så der i Hovedstadsregionen findes plads til alle de aktiviteter, som en stadig voksende storbybefolkning ønsker at engagere sig eller deltage i. Veludbyggede stisystemer skal sikre fri bevægelighed i hele regionen. Disse visioner vil af Friluftsrådet indgå ind i alle 28 kommunale friluftsoplæg. Friluftsrådet i Hovedstadsregionen er glade for, at der kommer en nationalpark i regionen, Nationalpark Kongernes Nordsjælland, og vi håber, at der også kommer en ved Roskilde, som Friluftsrådet tidligere har foreslået: Det Kulturhistoriske landskab Roskilde-Lejre. Det er vigtigt, at kommunerne samarbejder med de statslige skovdistrikter og private skovejere sammen med de stedlige landbrugsorganisationer og friluftsorganisationerne i de grønne råd i kommunerne. I det regi ønsker vi at debattere og koordinere de fælles ønsker til friluftsaktiviteter. Friluftsrådet ønsker stor tilgængelighed for handicappedes brug af naturen i forbindelse med for eksempel adgangsspørgsmål, overnatningsfaciliteter og transport dertil. Som pendant til stationsnærhedsprincippet ønsker vi et grønt-nærheds-princip for at skabe korte afstande til rekreative grønne/blå områder. Desuden ønsker vi fastholdelse af grænsen mellem land og by. Friluftsoplæg for Gribskov Kommune 16
19 Friluftsrådets generelle politik FRILUFTSLIV GIVER LIVSKVALITET Friluftsliv giver livskvalitet. Når friluftsliv integreres i de relevante kommunale forvaltningsområder, som sundhed, børn og unge, skole, ældre, kultur og fritid samt natur og miljø, opnås en lang række synergieffekter. Bedre muligheder for friluftsliv i en oplevelsesrig og tilgængelig natur skaber større naturforståelse, øger sundheden, forebygger livsstilsrelaterede sygdomme blandt borgerne og gør samtidig kommunen attraktiv. Friluftsrådet opfordrer kommunerne til at inddrage organisationerne og borgerne i den kommunale opgaveløsning. Alle kommuner skal lave en strategi, hvor der tages aktiv stilling til rammerne for det lokale demokrati og formuleres visioner og spilleregler. Friluftsrådets kredsbestyrelser er klar til at deltage aktivt i kommunernes fremtidige arbejde med de områder, der vedrører friluftsliv og natur. Det kan foregå gennem de grønne råd, grønne partnerskabsprojekter og andre fora. >> friluftsraadet.dk/354 (Det Friluftspolitiske Handlingsprogram) >> friluftsraadet.dk/553 (friluftsliv i kommunerne) >> groennepartnerskaber.dk Formidlingen af kommunens natur, kultur og friluftsliv er vigtig. Den vil gøre borgere og turister opmærksomme på kommunens tilbud, få flere mennesker ud at dyrke friluftsliv og skabe større naturforståelse. Formidlingen kan eksempelvis foregå gennem naturvejledning, naturskoler, udeundervisning, friluftsfaciliteter eller friluftskort. >> friluftskortet.dk >> friluftsraadet.dk/493 (formidling) >> groentflag.dk >> natur-vejleder.dk >> skoveniskolen.dk 17 Friluftsoplæg for Gribskov Kommune
20 Turismen er vigtig for mange danske kommuner. Det er den også for Friluftsrådet, som ikke mindst arbejder for at fremme bæredygtig turisme. Friluftsrådet ser en betydelig synergi imellem friluftslivets tilbud til kommunens borgere og turister. Tiltag, der kommer såvel borgere som turister til gode, kan for eksempel være nationalparker, cykel- og vandreruter, lejrpladser, udlejning af kanoer og kajakker eller formidlingen af natur- og friluftstilbud. >> friluftsraadet.dk/471 (Friluftsrådet og turisme) >> friluftsraadet.dk/1361 (download Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! ) FRILUFTSLIV I BYEN Mere og bedre friluftsliv i byens grønne og blå områder er afgørende for borgernes livskvalitet og sundhed, og byernes indretning har stor betydning for friluftslivets muligheder. Mulighederne kan forbedres gennem etablering af nye grønne områder, forbedring af natur og oplevelser og etablering af flere friluftsfaciliteter. 85 procent af befolkningen bor i byerne, og derfor har det stor betydning, at der er attraktive opholdssteder og arealer, som er tilgængelige, og som giver gode muligheder for varierede oplevelser. Det samme gælder kommunens infrastruktur af stier, som giver borgerne mulighed for at færdes via sammenhængende stisystemer mellem hjem, arbejde, institutioner og indkøb. Attraktive grønne og blå områder er nødvendige for god udøvelse af friluftsliv. På landsplan har vi fået flere grønne områder i byernes randzoner, men alt for mange grønne områder inde i byen forsvinder eller bliver mindre, og mange har stadig et naturindhold, som kan forbedres. Ofte er adgangen til byens blå områder det vil sige søer, åer, kyststrækninger, havneområder og kanaler for ringe, og faciliteterne kan forbedres. >> byensfriluftsliv.dk >> friluftsraadet.dk/671 (grønne byrum) >> friluftsraadet.dk/1375 (Odense Deklarationen) FRILUFTSLIV I DET ÅBNE LAND Kyster Danmarks cirka kilometer kyststrækning er et vigtigt grundlag for friluftsliv med et stort udviklingspotentiale, og kystfriluftsliv står højt på Friluftsrådets dagsorden. Det er vigtigt at fastholde og arbejde for god adgang til og langs kysten blandt andet ad markveje, stier og fællesveje samt at fjerne ulovlig skiltning. >> friluftsraadet.dk/1106/7234 (kystfriluftsliv) Friluftsoplæg for Gribskov Kommune 18
21 Landbrugsområder Landbrugslandet er en del af danskernes landskabsopfattelse, og det er afgørende, at befolkningen kan færdes i produktionslandskabet. Friluftsrådet mener, at der uden skade for naturen, miljøet og produktionen kan åbnes for yderligere færdsel i det åbne land, for eksempel langs visse hegn og markskel, i randen af de dyrkede jorder, på braklagte jorder og på de dyrkningsfrie bræmmer. >> spor.dk >> dn.dk (Danmarks Naturfredningsforening) >> >> landdistriktsprogrammet.dk Skove Skovene er af største betydning for friluftslivet. Det anslås, at hver dansker i gennemsnit besøger skovene 11 gange årligt. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde for bedre faciliteter i skovene samt bedre muligheder for at færdes og opholde sig i de private skove. Cirka en ottendedel af Danmark er dækket af skov, hvoraf cirka 25 procent er offentligt ejet. Der er behov for yderligere skovrejsning, som kan skabe bedre vilkår for friluftslivet og bidrage til opfyldelsen af den af Folketinget vedtagne politiske målsætning om at øge det danske skovareal. Kommunal skovrejsning kan benyttes til at give borgerne bedre friluftsmuligheder og gavne naturen. Bynær skov kan tilmed gøre kommunen attraktiv for tilflyttende borgere og virksomheder og kan medvirke til at beskytte grundvandet. Bynær skovrejsning er et oplagt element i det lokale arbejde med fastlæggelse af en kommunal friluftspolitik, og skovrejsningen kan udgøre en markant del af kommuneplanerne. Ved planlægningen af al ny skov er det en god idé at overveje, hvilke oplevelser den nye skov skal indeholde. Friluftsrådet opfordrer til at inddrage de lokale brugere allerede tidligt i planlægningsfasen. >> friluftsraadet.dk/499 (skovrejsning) Råstofgrave Tidligere graveområder byder på spændende muligheder for naturoplevelser og naturformidling. I mange tilfælde vil tidligere råstofgrave også kunne rumme ekspressive aktiviteter som motocross, skydebaner eller terrænkørsel, da forholdene ofte giver en god støjafskærmning. >> friluftsraadet.dk/1826 (Friluftsliv i råstofgrave) 19 Friluftsoplæg for Gribskov Kommune
22 Søer og vandløb Friluftsrådet opfordrer til at forbedre mulighederne for sejlads på søer og vandløb. Roere, lystfiskere, surfere, fuglekiggere og mange andre har glæde af de danske søer og vandløb, og naturoplevelsen er fællesnævner for aktiviteterne. En fornuftig kommunal planlægning af den rekreative anvendelse af vandløb og søer kan medvirke til at mindske eller forhindre konflikter mellem de forskellige friluftsaktiviteter, lodsejerinteresser og naturbeskyttelsesinteresser. Oprettelse af brugerråd for vandløb og søer kan bidrage til at forebygge eventuelle konflikter. >> skovognatur.dk >> friluftsraadet.dk/495 (adgangs- og færdselsforhold) FRILUFTSLIV I DE BYNÆRE LANDSKABER Overgangen mellem land og by, de bynære landskaber, udgør en vigtig ramme for friluftsliv. Derfor er adgangen til de bynære landbrugsområder, skove og natur- og kulturmiljøområder vigtig at forbedre. Adgangen mellem by og land forhindres eller besværliggøres ofte af store veje, jernbaner, boligområder eller andre barrierer. Friluftsrådet anbefaler, at der tages højde herfor allerede ved planlægningen af nye byområder og infrastrukturanlæg, og at der arbejdes for at forbedre adgangen på tværs af eksisterende barrierer. Muligheden for at færdes mellem byen, boligen og arbejdspladsen og det åbne land kan optimeres eller forbedres ved anlæggelse af flere gang- og cykelstier mellem by og land. Ved en fremtidig byudvikling bør infrastruktur og grønne kiler fra de bynære naturområder ind i byen inddrages. Tekst: Friluftsrådet samt kredsbestyrelsen for Friluftsrådet Nordsjælland. Støttet af Tips- og lottomidler til friluftsliv. Trykt: 100 eksemplarer april 2008 Findes i elektronisk form på Kontaktperson for Gribskov Kommune Boris Damsgaard Frihedsvej 8, 3. tv Rungsted Kyst Tlf.: boris@damsgaard.biz Friluftsoplæg for Gribskov Kommune 20
23
24 Friluftsrådets sekretariat Scandiagade København SV Tlf Friluftsrådets kreds Nordsjælland Kredsformand Poul Erik Pedersen Hallandsvej Ålsgårde Tlf Kredsnæstformand Boris Damsgaard Frihedsvej 8, 3. tv Rungsted Kyst Tlf
riluftsliv i hørsholm kommune
riluftsliv i hørsholm kommune Indhold Friluftsliv for alle...2 Vision for friluftsliv i Hørsholm Kommune...3 Forslag til fremme af friluftslivet i kommunen...5 Vision for Friluftsrådet Nordsjælland...11
Læs mereRegion Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle. Att.: Karen Hauge. Den 28. marts 2008 Ref.: CLI. Høringssvar vedrørende forslag til Regional UdviklingsPlan
Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Att.: Karen Hauge Den 28. marts 2008 Ref.: CLI Høringssvar vedrørende forslag til Regional UdviklingsPlan Friluftsrådet har med stor interesse læst forslaget til
Læs mereriluftsliv i allerød kommune
riluftsliv i allerød kommune Indhold Indledning...2 Vision for Friluftsrådet Nordsjælland...3 Forslag til fremme af friluftsliv i Allerød Kommune.6 Friluftsrådets politik for Allerød Kommune...10 Friluftsliv
Læs mereriluftsliv i frederikssund kommune
riluftsliv i frederikssund kommune Indhold Indledning...3 Vision for Friluftsrådet Nordsjælland...4 Vision for friluftsliv i Frederikssund Kommune...8 Forslag til fremme af friluftslivet i Frederikssund
Læs mereriluftsliv i frederiksberg kommune
riluftsliv i frederiksberg kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds København...3 Vision for friluftsliv i Frederiksberg Kommune...4 Forslag til fremme af friluftslivet i Frederiksberg Kommune...6
Læs mereriluftsliv i viborg kommune
riluftsliv i viborg kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Limfjord Syd...3 Vision for friluftsliv i Viborg Kommune...4 Forslag til fremme af friluftslivet i Viborg...6 Friluftsliv i Region
Læs mereriluftsliv i nordfyns kommune
riluftsliv i nordfyns kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets kreds Fyn-nord...3 Vision for friluftsliv i kommunen...5 Forslag til fremme af friluftsliv i kommunen...6 Friluftsliv i Region Syddanmark...10
Læs mereriluftsliv i struer kommune
riluftsliv i struer kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Limfjord Syd...3 Vision for friluftsliv i Struer Kommune...4 Forslag til fremme af friluftsliv i Struer...5 Friluftsliv i Region
Læs mereriluftsliv i ringkøbing-skjern kommune
riluftsliv i ringkøbing-skjern kommune Kortbilag KORT 1 Lønborg Hede med markering af de tydelige spor og dybe hulveje fra den vestjyske oksevej. Op til heden ligger den gamle frugtplantage på Brosbølgård.
Læs mereriluftsliv i odder kommune
riluftsliv i odder kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets kreds Århus Bugt...3 Vision for friluftsliv i Odder Kommune...4 Forslag til fremme af friluftsliv i kommunen...5 Friluftsliv i Region Midtjylland...11
Læs mereriluftsliv i esbjerg kommune
riluftsliv i esbjerg kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Sydvestjylland...3 Vision for friluftsliv i Esbjerg Kommune...5 Forslag til fremme af friluftslivet i Esbjerg Kommune...6 Friluftsliv
Læs mereriluftsliv i samsø kommune
riluftsliv i samsø kommune Indhold Indledning...3 Friluftsrådets kreds Århus Bugt...4 Vision for friluftsliv på Samsø...5 Forslag til fremme af friluftsliv på Samsø...6 Friluftsliv i Region Midtjylland...12
Læs mereriluftsliv i odense kommune
riluftsliv i odense kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Fyn-nord...3 Strategi og planlægning for friluftsliv...5 Forslag til fremme af friluftslivet i Odense Kommune...7 Friluftsliv i
Læs mereriluftsliv i haderslev kommune
riluftsliv i haderslev kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Sønderjylland Øst...3 Vision for friluftsliv i Haderslev Kommune...5 Forslag til fremme af friluftslivet i kommunen...6 Friluftsliv
Læs merePoul.Erik@Pedersen.mail.dk. Hallandsvej 75, 3140 Ålsgårde. Tlf. 4970 9902. Mobil 2033 3412 eller Gunnar Brusch gb@brusch.dk
Beretning om Friluftsrådets arbejde i Kreds 19, Nordsjælland år 2010 v/ Kreds- og Regionsformand Poul Erik Pedersen, medlem af Det Danske Spejderkorps. Arbejdet i vores Kredsbestyrelse. Det har været et
Læs mereriluftsliv i egedal kommune
riluftsliv i egedal kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådet Kreds Storkøbenhavn Nord...3 Friluftsliv i Egedal Kommune...4 Forslag til fremme af friluftsliv i Egedal Kommune..6 Friluftsliv i Region
Læs mereriluftsliv i vesthimmerlands kommune
riluftsliv i vesthimmerlands kommune Indhold Friluftsliv for alle...2 Friluftsrådet i Himmerland-Aalborg...3 Friluftsliv i Region Nordjylland...4 Friluftsrådets politik...5 Vision for friluftsliv i Vesthimmerlands
Læs mereriluftsliv i rebild kommune
riluftsliv i rebild kommune Indhold Friluftsliv for alle...2 Friluftsrådet i Himmerland-Aalborg...3 Friluftsliv i Region Nordjylland...4 Friluftsrådets politik...5 Vision for friluftsliv i Rebild Kommune...9
Læs mereriluftsliv i thisted kommune
riluftsliv i thisted kommune Billederne her og på indersiden af bagsiden er fra aktiviteter med unge rundt om og på Limfjorden (Projekt Friluftsruten 2005-2007). Tilsvarende kan arrangeres gennem Grejbank
Læs mereFokus for Friluftsrådet. frem mod 2020
Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for
Læs mereriluftsliv i kerteminde kommune
riluftsliv i kerteminde kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets kreds Fyn-nord...3 Vision for friluftsliv i kommunen...5 Forslag til fremme af friluftsliv i kommunen...10 Friluftsliv i Region Syddanmark...16
Læs mereriluftsliv i rudersdal kommune
riluftsliv i rudersdal kommune Indhold Indledning... 2 Friluftsrådets Kreds Storkøbenhavn Nord... 3 Vision for friluftsliv i kommunen... 4 Forslag til fremme af friluftsliv i Rudersdal Kommune... 5 Friluftsliv
Læs mereriluftsliv i vordingborg kommune
riluftsliv i vordingborg kommune Indhold Indledning...1 Friluftsrådet Kreds Storstrøm...2 Vision for friluftsliv i Vordingborg Kommune...4 Forslag til fremme af friluftslivet i kommunen...5 Friluftsliv
Læs mereriluftsliv i nyborg kommune
riluftsliv i nyborg kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Fyn-nord...3 Vision for friluftsliv i Nyborg Kommune...5 Forslag til fremme af friluftslivet i Nyborg Kommune...7 Friluftsliv i
Læs mereriluftsliv i ikast-brande kommune
riluftsliv i ikast-brande kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Midtvestjylland...3 Vision for friluftsliv i Ikast-Brande Kommune...4 Forslag til fremme af friluftslivet i kommunen...5 Friluftsliv
Læs mereriluftsliv i århus kommune
riluftsliv i århus kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Århus Bugt...3 Vision for friluftsliv i Århus Kommune...4 Forslag til fremme af friluftsliv i Århus Kommune...5 Friluftsliv i Region
Læs mereriluftsliv i faxe kommune
riluftsliv i faxe kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Østsjælland...3 Vision for friluftsliv i Faxe Kommune...5 Forslag til fremme af friluftsliv i Faxe Kommune...6 Friluftsliv i Region
Læs mereriluftsliv i bornholms regionskommune
riluftsliv i bornholms regionskommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådet Kreds Bornholm...3 Vision for friluftsliv på Bornholm...4 Forslag til fremme af friluftslivet på Bornholm...5 Friluftsrådets
Læs mereriluftsliv i lemvig kommune
riluftsliv i lemvig kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Limfjord Syd...3 Vision for friluftsliv i Lemvig Kommune...4 Forslag til fremme af friluftsliv i Lemvig...6 Friluftsliv i Region
Læs mereriluftsliv i silkeborg kommune
riluftsliv i silkeborg kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Søhøjlandet...3 Visioner for friluftsliv i Silkeborg Kommune...4 Forslag til fremme af friluftslivet i Silkeborg Kommune...6
Læs mereriluftsliv i glostrup kommune
riluftsliv i glostrup kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets kreds Storkøbenhavn Vest...3 Vision for friluftsliv i Glostrup Kommune...5 Forslag til fremme af friluftslivet i kommunen...6 Friluftsliv
Læs mereriluftsliv i middelfart kommune
riluftsliv i middelfart kommune Indhold Friluftsliv for alle...2 Friluftsrådets kreds Fyn-nord...3 Vision for friluftsliv i Middelfart Kommune...5 Perspektiver for friluftslivet...7 Konkrete initiativer...13
Læs mereriluftsliv i tønder kommune
riluftsliv i tønder kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Sydvestjylland...3 Vision for friluftsliv i Tønder Kommune...5 Forslag og ønsker til fremme af friluftsliv i Tønder Kommune...7
Læs mereKommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019
Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort Kredsbestyrelsesseminar Fåborg 29.-30. marts 2019 Hvad er en kommuneplan? Beskriver den overordnede plan for og tankerne bag alle arealer i en kommune Sikrer koordinering
Læs merebegrænsninger Fakta om friluftslivet 9
1. Friluftslivets muligheder og begrænsninger Hvert år er rigtig mange danskere i skoven, på stranden eller ude i det åbne land for at udøve forskellige former for friluftsaktiviteter. Interessen for friluftsliv
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereUDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser
UDKAST Strategi for øget adgang til naturoplevelser Baggrund for strategien Adgang til natur og til gode naturoplevelser, har en stor værdi for både bosætning, sundhed, læringsmiljøer og friluftsliv. Det
Læs mereMer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet
Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor
Læs mereriluftsliv i mariager kommune
riluftsliv i mariager kommune Indhold Friluftsliv for alle...2 Friluftsrådet i Himmerland-Aalborg...3 Friluftsliv i Region Nordjylland...4 Friluftsrådets politik...5 Vision for friluftsliv i Mariagerfjord
Læs mereKommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv
Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv Disposition Friluftsliv i nuværende kommuneplaner Friluftsstrategier - hvad er det og hvordan arbejder kommunerne med dem? Hvorfor lave en friluftsstrategi?
Læs mereriluftsliv i aabenraa kommune
riluftsliv i aabenraa kommune Indhold Indledning... 2 Friluftsrådets Kreds Sønderjylland Øst... 3 Vision for friluftsliv i kommunen... 5 Forslag til fremme af friluftsliv i Aabenraa Kommune... 7 Friluftsliv
Læs mereFriluftsrådet. Friluftsrådet. Præsentation af en paraplyorganisation. Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv
Friluftsrådet Friluftsrådet Præsentation af en paraplyorganisation Præsentation af en paraplyorganisation Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv September 2011 Friluftsrådets formål Friluftsrådets formål
Læs mereriluftsliv i varde kommune
riluftsliv i varde kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Sydvestjylland...3 Vision for friluftsliv i Varde Kommune...5 Forslag til fremme af friluftslivet i kommunen...6 Friluftsliv i Region
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereSTRATEGI for øget adgang til naturoplevelser. Udkast til politisk behandling
STRATEGI for øget adgang til naturoplevelser 1 Udkast til politisk behandling - 2019 Baggrund for strategien Faxe Kommune er beriget med en spændende og forskelligartet natur, som alle skal have mulighed
Læs mereriluftsliv i lolland kommune
riluftsliv i lolland kommune Indhold Indledning...1 Friluftsrådets Kreds Storstrøm...2 Vision for friluftsliv i Lolland Kommune...4 Friluftsliv i Lolland Kommune...6 Forslag til fremme af friluftslivet
Læs mereNaturpolitik Handleplan
Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2
Læs mereriluftsliv i brønderslev kommune
riluftsliv i brønderslev kommune Indhold Friluftsliv for alle...2 Friluftsliv i Region Nordjylland...5 Friluftsrådets politik...7 Vision for friluftsliv i Brønderslev Kommune...11 Forslag til fremme af
Læs mereriluftsliv i aalborg kommune
riluftsliv i aalborg kommune Indhold Friluftsliv for alle...2 Friluftsrådet i Himmerland-Aalborg...3 Friluftsliv i Region Nordjylland...4 Friluftsrådets politik...5 Vision for friluftsliv i Aalborg Kommune...8
Læs meresæt fokus på rilutsliv
sæt fokus på rilutsliv sæt fokus på rilutsliv Kommunerne får med kommunalreformen en ny rolle i naturforvaltningen i Danmark og får øget ansvar for både naturbeskyttelse og friluftsliv. Det skaber nye
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereriluftsliv i slagelse kommune
riluftsliv i slagelse kommune Indhold Friluftsliv for alle...2 Vision for friluftsliv i Slagelse Kommune...3 Forslag til friluftslivet i Slagelse Kommune...4 Friluftsrådet Sydvestsjælland...20 Friluftsliv
Læs mereHvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde?
Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde? De friluftsrelaterede temaer som vi ved at kommunerne i deres planstrategier og kommuneplaner
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereHøringssvar vedr. Forslag til Nationalparkplan for Nationalpark Mols Bjerge
Nationalpark Mols Bjerge Grenåvej 12 8410 Rønde. Fremsendt pr. mail til mols@danmarksnationalparker.dk 6. juni 2017 Høringssvar vedr. Forslag til Nationalparkplan 2018-2024 for Nationalpark Mols Bjerge
Læs mereriluftsliv i sorø kommune
riluftsliv i sorø kommune Friluftsrådet i Sydvestsjælland Landskabet fra Storebælts varierede kyster i vest, over skove og bakker omkring Susåen og Tystrup-Bavelse Søerne, til Præstø Fjord i øst, Åmosen
Læs mereriluftsliv i frederikshavn kommune
riluftsliv i frederikshavn kommune Indhold Friluftsliv for alle...2 Friluftsrådet i Vendsyssel...3 Friluftsliv i Region Nordjylland...5 Friluftsrådets politik...7 Vision for friluftsliv i Frederikshavn
Læs mereriluftsliv i vejle kommune
riluftsliv i vejle kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Trekantområdet...3 Vision for friluftsliv i Vejle Kommune...5 Forslag til fremme af friluftslivet i Vejle Kommune..6 Friluftsliv
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................
Læs mereFrisk luft, friluftsliv og folkesundhed
Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed KPN vintermøde 8. marts 2012 For alle midt imellem barndom og alderdom gælder, at naturkontakt har positiv betydning for humøret, for følelsen af overskud, velvære
Læs mereEn National Friluftspolitik Af Jan Eriksen Direktør i Friluftsrådet
En National Friluftspolitik Af Jan Eriksen Direktør i Friluftsrådet Foto: Søren Svendsen 1 En dansk friluftslov? I 1930 vil Thorvald Stauning give danskerne natur og friluftsoplevelser. Danmarks første
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer
Læs mereDanske Naturparker. - en mærkningsordning koordineret af Friluftsrådet. Præsentation for Grønt Råd i Ringsted 7. juni 2017
Danske Naturparker - en mærkningsordning koordineret af Friluftsrådet Præsentation for Grønt Råd i Ringsted 7. juni 2017 Kirsten Østerbye, politisk konsulent, kos@friluftsraadet.dk Friluftsrådet paraply
Læs mereKommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv. Når planlægning og oplevelser går hånd i hånd
Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv Når planlægning og oplevelser går hånd i hånd Disposition 1. Hvad er friluftsliv? 2. Samarbejde på tværs af forvaltninger 3. Kombinationen af friluftsliv
Læs mereNaturråd 14. Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort. Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018
Naturråd 14 Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018 Naturråd 14 har nu afsluttet sit arbejde i henhold til kommissoriet for naturråd, jf. bekendtgørelse om etablering
Læs mereNaturråd 14. Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort. Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018
Naturråd 14 Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018 Naturråd 14 har nu afsluttet sit arbejde i henhold til kommissoriet for naturråd, jf. bekendtgørelse om etablering
Læs mereNATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer
NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen har i de sidste
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mereVision Greve - hvor livet er grønt
Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mere1. Velkomst og præsentation Poul Erik Pedersen bød velkommen og introducerede til mødet.
Til repræsentationen i Regionsudvalg Hovedstaden Regionsudvalg Hovedstaden Regionsformand Poul Erik Pedersen Hallandsvej 75 3140 Ålsgårde Tlf. 4970 9902 Mobil 2033 3412 E-post: poul.erik@pedersen.mail.dk
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereriluftsliv i kolding kommune
riluftsliv i kolding kommune Indhold Indledning...3 Friluftsrådets Kreds Trekantområdet...4 Vision for Kolding Kommune...6 Forslag til fremme af friluftslivet i Kolding Kommune...7 Friluftsliv i Region
Læs mereriluftsliv i køge kommune
riluftsliv i køge kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Østsjælland...3 Vision for friluftsliv i Køge Kommune...5 Forslag til fremme af friluftsliv i Køge Kommune...6 Friluftsliv i Region
Læs mereRideskov i Hodsager Plantage
Rideskov i Hodsager Plantage Projektbeskrivelse Projektleder: MJ Senest revideret: 4/2-15 Version: 2 Projektejer Projektleder Erik Skibsted Herning Kommune, Natur og Grønne Områder Enghavevej 10 7400 Herning
Læs mereUddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne
Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette
Læs mereKredsbestyrelsesmøde No. 38 Afholdt onsdag d.11. maj kl. 19.00 til kl. 22.00 på Kammerrådensvej 15.1., 2970 Hørsholm
Kredsbestyrelsen Friluftsrådet Nordsjælland. Den 24. maj 2011. Kredsbestyrelsesmøde No. 38 Afholdt onsdag d.11. maj kl. 19.00 til kl. 22.00 på Kammerrådensvej 15.1., 2970 Hørsholm Til stede: Poul Erik
Læs mereNatur- og Friluftspolitik VISION
Natur- og Friluftspolitik VISION I samskabelse skal borgere og kommune arbejde for flere muligheder for frilufts liv samtidigt med at kommunens naturkvalitet forbedres. Natur- og friluftspolitik Når mennesker
Læs mereForslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009
Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne
Læs mereKommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv Oplæg om udpegninger og friluftsliv, Fremtidens Landskaber d. 12. maj 2015
Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv Oplæg om udpegninger og friluftsliv, Fremtidens Landskaber d. 12. maj 2015 v/ Trine Bergholtz Friis Disposition 1. Hvad er friluftsliv 2. Hvorfor tænke
Læs mereriluftsliv i hjørring kommune
riluftsliv i hjørring kommune Indhold Friluftsliv for alle... 2 Friluftsrådet i Vendsyssel... 3 Friluftsliv i Region Nordjylland... 5 Friluftsrådets politik... 7 Vision for friluftsliv i Hjørring Kommune...
Læs mereFriluftsrådet Nordsjælland omfatter Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm Kommuner
Kredsbestyrelsen i Friluftsrådet for kreds 19, Nordsjælland. Hørsholm d. 05.03.2011 Kredsbestyrelsesmøde No. 36 Afholdt mandag den 14.februar kl. 19.00 til kl. 22.00 på Nyruphus Naturcenter, Kongevejen
Læs mereDriftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat
Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Kredsbestyrelsesseminar 30. marts 2019 Indhold 1. Baggrund om biodiversitetsskov 2. Hvad er urørt skov og anden biodiversitetsskov
Læs mereriluftsliv i fredericia kommune
riluftsliv i fredericia kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Trekantområdet...3 Vision for friluftsliv i Fredericia Kommune...5 Forslag til fremme af friluftslivet i Fredericia Kommune...6
Læs mereriluftsliv i furesø kommune
riluftsliv i furesø kommune Indhold Friluftsliv for alle...2 Vision for friluftsliv i Furesø Kommune...3 Forslag til fremme af friluftslivet i Furesø Kommune...4 Friluftskort Furesø...11 Friluftsrådets
Læs mereSTENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD
STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...
Læs mereNATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION
NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen
Læs mereHandlingsplan 2017 Fritids- og friluftspolitik frem mod 2020
Handlingsplan 2017 Fritids- og friluftspolitik frem mod 2020 Handlinger 2017 Syddjurs Kommune har i 2016 vedtaget ny Fritids- og friluftspolitik, og politikken udmøntes i konkrete handlinger i 2017 og
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereTips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012
Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet
Læs mereBørne- og Skoleudvalget Langsigtede mål
Børne- og Skoleudvalget 1. BSU vil i samarbejde med forældre og civilsamfundet hjælpe alle børn til at realisere deres potentiale. Det skal ske i et innovativt læringsmiljø, der understøtter børnenes åbenhed,
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker
Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER
Læs mereriluftsliv i guldborgsund kommune
riluftsliv i guldborgsund kommune Indhold Forslag til fremme af friluftslivet i kommunen...2 Vision for friluftsliv i Guldborgsund Kommune...3 Friluftsliv for alle...6 Præsentation af Kreds Storstrøm...7
Læs mereStrategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune
Strategi for natur og friluftsliv Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereSilkeborgegnens Lokale AktionsGruppe
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg
Læs mereProjektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem
Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab
Læs mereFrank Søndergaard Jensen. Rekreative stier - Friluftsrådet Roskilde, 5. oktober 2011
Brugergrupp per og deres adfæ ærd - og lidt om holdninger, konflik kter, viden og forvaltningstiltag Frank Søndergaard Jensen Rekreative stier - Friluftsrådet Roskilde, 5. oktober 2011 Transportmiddel
Læs mereFriluftsrådet. Friluftsrådet. Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Oktober 2012
Friluftsrådet Friluftsrådet af en paraplyorganisation Præsentation af enpræsentation paraplyorganisation Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Oktober 2012 Friluftsrådets formål Friluftsrådets formål
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mere