Inspektionsskibet TRITON til ankers ved Daneborg

Transkript

1 TRITONs Nyhedsbrev Nr. 8 uge 36 Afgang Reykjavik Inspektionsskibet TRITON til ankers ved Daneborg Triton afgik fra Reykjavik planmæssigt den 28. august. Med om bord havde vi Chef GLK Kontreadmiral Uffe H. Olsen, samt en tidligere Siriusmand, Tommy sammen med en anden gammel kending i Sirius kredse, nemlig Johnny, der er daglig lederen af flåderadio Grønnedal. Triton kunne endnu engang påbegynde en rejse mod nord, denne gang på østkysten, så kursen blev sat mod Forsvarets vagt i Mestersvig, der var vores første mål. Mestersvig Triton ankom til farvandet ud for Mestersvig den 30. august. Chef GLK med følge blev fløjet ind til stationen og aflagde de to fupper et lille visit. Imens det stod på, fortsatte Triton videre mod Ella Ø. Efter ankomsten til Ella Ø blev der hurtigt etableret gummibåds transport. Det blev et populært besøg, som Tritons besætning satte stor pris på. Så med Chef GLK og Chef Triton i spidsen gik omkring 45 brave Tritonske besætningsmedlemmer i land på øen. De blev dygtigt guidet af den tidligere slædekører, Tommy. Han kunne fortælle, at Ella Ø havde været militært område siden 1950 og nu bliver brugt af SIRIUS, Side 1 af 5

2 som udgangspunkt for udlægning af depoter. Historier blev fortalt, og der blev lyttet med store ører. Det er jo ikke ligefrem store prangende bygninger, kæmpe monumenter eller fine restauranter, der gør det interessant at besøge disse steder. Men ting som f.eks. det store fjeld Bastionen, der bag Dr. Lauge Kochs hus Ørnereden på Ella Ø set indefra. Den gamle radio, som bl.a. har været brugt af forfatteren Jørn Riel. stationen hæver sig 1368 meter lodret op fra havet, og alle disse sagnomspundne historier, der knytter sig til mange af stederne på denne del af kysten. Oveni er der så denne følelse af at være et sted, hvor ikke ret mange andre har sat deres ben, hvilket gør det lidt nemmere at forestille sig, hvor hårdt det må være at gøre tjeneste så langt mod nord og næsten helt alene i verden. at komme ind til kysten ud for Kap Berghaus med en 48 mand stor besætning. Efter en måneds tid forlod de stedet igen, medbringende 1000 tønder spæk, 2785 sæler, 267 hvalrosser, 220 kg hvalrostænder, 9 isbjørne og 24 moskusokser. Grundlaget for fangst var altså til stede, hvilket øjeblikkelig medførte en stigende kommerciel interesse for området. Som så mange gange før blussede problemerne kraftigt op mellem Norge og Danmark. Dette varede i ca. 11 år. Nordmændene mente, at landet retmæssigt var deres og tog sig den frihed/frækhed, at hejse det norske flag i Myggbukta 27. juni 1931 i Hans Majestæt Kong Haakon den 7 s navn. Steen foran Myggbukta, den eneste station i området på 2 etager. Sirius sommerstation på Ella Ø. Baggrunden for Sirius tilstedeværelse på Grønland og lidt historie. Vi skal langt tilbage i tiden for at finde årsagen til SIRIUS s tilstedeværelse i Nordøstgrønland. Isen har altid været Østgrønlands bedste værn mod indtrængen udefra. Og da området ikke blev økonomisk interessant før i slutningen af det 19. århundrede, gav dets lidt svævende tilhørsforhold ikke større problemer, men I 1888 lykkedes det den norske skipper Ragvald Knudsen Danmark og Norge rejste sagen ved domstolen i Haag. Herpå fulgte retsmøderne og endelig den 5. april 1933 lød dommen, nemlig at Østgrønland skulle være dansk. Det var dog ikke alle dommerne, som var enige, idet to af dem var af den opfattelse, at Danmark ikke havde vist og gjort tilstrækkeligt for at hævde suveræniteten. Her skal det dog nævnes, at den ene af de to dommere var en Nordmand. Det tidligere norske hovedkvarter Myggbukta, hvor nordmændene gjorde krav på Østgrønland i TRITON ses i baggrunden. Side 2 af 5

3 Nogle år efter striden med nordmændene fulgte så 2. verdenskrig, hvor forsyningen og forsvaret af Grønland blev varetaget af amerikanerne. Men allerede i 1940 dukkede også Tysken op for at bygge en vejrstation på østkysten. Grunden hertil var den, at hvis man kender vejret i Østgrønland ved man også, hvordan det vil blive 3 dage senere i Europa. Dette var en meget vital viden for tyskerne under krigen. Set på Hotel Karina: En gammel Mauser riffel, en 9mm P38 pistol og en 9mm Schmeissner maskinpistol, alle tyske efterladenskaber fra krigen. Den tyske tilstedeværelse medførte, at de danske fangstmænd - efter aftale med amerikanerne - i sommeren 1941 etablerede en slædepatrulje, der fik til opgave blandt andet at rapportere om tyskernes vejrstationer. Det kom til flere sammenstød mellem slædepatruljen og tyskerne. Ved en konfrontation, der fandt sted den 26. marts 1943 ved Sandodden, blev korporal Eli Knudsen dræbt af tyskerne. Hans grav kan ses ved Daneborg tæt på stedet, hvor han blev Eli Knudsens gravsted. skudt. Slædepatruljen i dag Slædepatruljen, som vi kender den i dag, var første gang samlet på Ella Ø den 18. august 1950 under navnet OPERATION RESOLUT. Allerede året efter flyttede man til Daneborg og endelig i 1953 fik patruljen sit nuværende navn Slædepatruljen Sirius. Slædepatruljen Sirius er opkaldt efter den klareste stjerne i stjernebilledet, Canis Major - eller på dansk Store Hund, hvilket i grunden er ganske passende set i lyset af, at patruljens vigtigste arbejdsredskab netop er hundene. I dag består patruljen af 12 mand, som gør tjeneste i en periode på 26 måneder. De skal sammen med deres omkring 80 hunde overvåge en kyststrækning på ca km., herunder varetage almindelig myndighedsudøvelse f.eks. i forbindelse med kontrol af ekspeditioner etc. De foretager også optælling af dyr, ringmærkning af fugle samt yder støtte til forskere. Tænker man tilbage på dommen i Haag, kan det nævnes, at Slædepatruljen i årenes løb har trukket hen ved kilometer slædespor i sneen, hvilket må siges at være Godt gået med hensyn til at vise flaget og hævde dansk suverænitet. Daneborg Turen gik nu nordover i flot solskinsvejr endnu engang. Efter Ella Ø sejlede vi videre gennem disse snoede labyrinter af store og små fjorde. Med de kæmpe store fjelde som nærmeste naboer, føler man sig ikke særlig stor i vores 112 meter lange opdagelsesskib. På vejen mod vores næste stop på rejsen, nemlig Daneborg, var Tommy så venlig at give os en glimrende orientering omkring Slædepatruljen Sirius og østkystens historie. Besætningen lyttede da også med åben mund og polypper til de mange interessante historier. Kendte navne som Høegh-Hagen, Mylius Erichsen og Jørgen Brønlund dukkede op i de små beretninger om deres rejser. Danmarkekspeditionen som foregik i årene samt Grønland under krigen og meget mere. Orienteringen gjorde det bestemt ikke mindre spændende at ankomme til Daneborg, Slædepatruljen Sirius højborg. Side 3 af 5

4 Besøget hos Slædepatruljen Sirius I strålende solskin mandag den 1. september ankrede Triton op lige ud for stationen. Igen blev der arrangeret gummibådssejlads, denne gang ind til Daneborg. Triton blev taget imod af fupperne (slædekørerne), som var så venlige at give os den helt store rundtur på stationen. Turen rundt på stationen skulle vise sig at blive utrolig interessant. En af fupperne, Peter, som var i gang med sit andet år i patruljen, viste rundt på stationen. Turen startede på Hotel Karina, der ikke er et hotel i den forstand, men det lokale museum. Et lille sort hus, hvor forskellige ting patruljerne havde fundet på deres mange rejser, var udstillet. Der var gamle våben fra 2 verdenskrig, en gammel påhængsmotor og mange andre spændende ting. som sjovt nok bliver kaldt lemminger, får en uge til at bygge den slæde, som de så skal sætte deres lid til de næste par år. Det er utrolig vigtigt, at slæden kan holde til alle de voldsomme strabadser, som en slæderejse på tusindvis af kilometer byder på. Der kan jo ikke bare ringes til Falck, hvis den får en defekt 2500 km fra Daneborg. I anledningen af vores besøg havde fupperne været så venlige, at opstille en slæde med fuld oppakning, og med teltet slået op bagved. Så kunne vi rigtig få en fornemmelse af, hvordan det ville være at leve under sådanne forhold i flere måneder. Det eneste der manglede var 3 meter sne og minus 50 grader (Celcius). Lars og hans nye ven. Alle hundene er enormt kælne og legesyge, og de modtog os med kys og logrende haler. Turen gik videre til en af hundegårdene. Her fik vi lov til at hilse på Peter og hans makker Per s hunde, lige fra den lille tæve og op til den store førerhund, som vejede et halvt hundrede kilo, en ordentlig kleppert. Hundene var meget larmende, da vi nærmede os dem, men faldt helt til ro, da vi kom hen til dem. Grunden til deres larm var bare, at de ville kæles. Gik man i gang med at klappe en, kunne man lige så godt fortsætte hele raden rundt, Nogle utrolig dejlige hunde. Vi fortsatte videre mod hovedbygningen, hvor vi blev vist rundt i deres nyligt opførte flytårn, der en masse moderne faciliteter. Derefter fik vi lov at kigge på deres slæder, som de naturligvis selv bygger. De nye fupper, En let pakket slæde. Herudover skal man også lige tænke på de isbjørne, der færdes her i verdens største nationalpark. Heldigvis er fupperne bevæbnet til tænderne med både riffel og pistol, når de er på patrulje. Bagefter viste Peter os stationens forrådskammer, der skulle kunne række 1 år af gangen. Turen sluttede af med et besøg i deres lille souvenirshop, hvor der blev handlet T-shirts, zippo-lightere og badges. Et af teltene hvor slædeholdet opholder sig under deres lange patruljer Efter ca. 2 timers rundtur på Daneborg var vi igen blevet fyldt med masser af nye indtryk. Vi takkede Peter og de andre for Side 4 af 5

5 en dejlig oplevelse, der sent skal blive glemt. Stationen havde gjort et stort stykke arbejde for, at vi kunne få endnu en god oplevelse. Og det lykkedes, tak for det. Kampen om Sandø. På vej til og fra Daneborg gennem Young sund passerede Triton den lille Ø Sandø, der er meget ombejlet, hvis man altså er en hvalros. Et betagende syn var det i hvert fald at se disse store dyr på godt 500 kg ligge og fede den i solen. To hvalros-hanner kæmper om herredømmet over Sandøen. Afgang Daneborg Der blev lettet anker igen onsdag den 3. september, og turen gik nu nordover mod Sigurdsheim - en Sirius station der skulle istandsættes. Triton efterlod 5 besætningsmedlemmer på Daneborg, som skulle hjælpe fupperne med forskellige reparationer af maskiner samt bygge hundegårde m.m. Yderligere 4 besætningsmedlemmer var blevet fløjet ind til Blæsdalen for reparation af endnu en Sirius station. Nogle timer senere anduvede Triton Sigurdsheim og kastede anker. Umiddelbart efter gik 2 fupper samt Tommy og 7 besætningsmedlemmer i gang med at reparere stationen, der viste sig at være et rigtigt håndværkertilbud. Alle gik dog på med krum hals og arbejdede til sen aften. De fortsatte igen næste morgen kl og nåede lige at få ryddet det sidste op, inden Triton ved frokosttid igen var let, og turen gik sydover. Kokken 1800 ankrede Triton atter op ud for Daneborg, og en travl dag, hvor i alt 20 besætningsmedlemmer inklusive vores meget flittige helikoptergruppe, som havde slænget grej til arbejdsholdene, kunne nu afsluttes for de fleste om bord, bortset fra vagten. Om aftenen var der middag på Daneborg for Chef GLK, Chef Triton, alle slædekørerne og personellet fra Triton, som havde hjulpet til på stationen. Næste morgen lettede Triton igen anker. Kursen var sat mod Constable Pynt ved Scoresbysund for udskiftning af personel og gæster. Denne uges eventyr var vel overstået, og der var tusind nye indtryk, som skulle bearbejdes. Med venlig hilsen TRITON-B I næste nummer. Følg vores videre færd mod nord langs Grønlands Østkyst, og tro os! Det bliver endnu mere spændende at høre om oplevelserne i næste uge. OBS: Se yderligere billeder fra denne uge og fra hele togtet på SOK s hjemmeside. absolut et besøg værd. 2 fupper og 7 besætningsmedlemmer fra TRITON samt Tommy holder taktikmøde, før de går i gang med renoveringen af Sigurdsheim Side 5 af 5