Jón Þorvaldur Heiðarsson Hjalti Jóhannesson

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jón Þorvaldur Heiðarsson Hjalti Jóhannesson"

Transkript

1 RANNSÓKNASTOFNUN HÁSKÓLANS Á AKUREYRI Þórunnarstræti 99, Pósthólf 224, 602 Akureyri, Sími , Fax Netfang: Veffang: FLY- OG SKIBSTRAFIK I VESTNORDEN HVORFRA OG HVORHEN? ANALYSE OG PROGNOSE Jón Þorvaldur Heiðarsson Hjalti Jóhannesson August 2004

2

3

4

5 Indhold 1. INDLEDNING BAGGRUND LANDE I VESTNORDEN I NØDDESKAL Island Færøerne Grønland Nationalprodukt pr. indbygger DATA OG METODER HANDEL MELLEM LANDE I VESTNORDEN ANTAL PASSAGERER TIL LANDE I VESTNORDEN PASSAGERER MELLEM LANDE I VESTNORDEN Antal passagerer mellem Færøerne og Island Antal passagerer mellem Grønland og Island ANTAL PASSAGERER TIL DE VESTNORDISKE LANDE Antal passagerer til Island Antal passagerer til Færøerne Antal passagerer til Grønland Antal passagerer til lande i Vestnorden i forhold til antal indbyggere Stigning i persontrafik til lande i Vestnorden FLYTRAFIK I VESTNORDEN UDVIKLINGEN I FLYTRAFIK Udviklingen i flytrafik mellem Færøerne og Island Udviklingen i flytrafik mellem Island og Grønland Flyvningens omfang i Vestnorden FLYTRAFIK I VESTNORDEN Beskrivelse af flyvepladser til international flyvning i Flyruter og udbud inden Vestnorden i At rejse mellem Grønland og Island At rejse mellem Island og Færøerne Kan man uhindret flyve til Vestnorden? Flyveudbud i Vestnorden i Er der nok flyveudbud i Vestnorden? SANDSYNLIG UDVIKLING I FLYTRAFIK DE NÆSTE TI ÅR Er der økonomisk grundlag for flytrafik mellem de vestnordiske hovedstæder?...45 En analyse og prognose i

6 5.3.2 En prognose om flytrafikkens udvikling til Island de næste ti år En prognose om flytrafikkens udvikling til Færøerne de næste ti år En prognose om flytrafikkens udvikling til Grønland de næste ti år TRANSPORT AD SØVEJEN TRANSPORT AD SØVEJEN I UDVIKLING Rutesejlads inden Vestnorden Anden sejlads inden Vestnorden BÅDRUTER OG DESTINATIONER Rutesejlads inden Vestnorden Anden sejlads inden Vestnorden Kargosejlads til andre lande i BESKRIVELSER AF HAVNE OG ANDEN INFRASTRUKTUR SANDSYNLIG UDVIKLING I KARGOSEJLADS DE NÆSTE TI ÅR DE VIGTIGESTE KONKLUSIONER FLYFORBINDELSER TRANSPORT AD SØVEJEN TANKER OM PROJEKTET OG VIDERE UNDERSØGELSER...84 REFERENSER...85 BILAG BILAG En analyse og prognose ii

7 Figurer FIGUR 1 NORDEN...3 FIGUR 2 ANTAL PASSAGERER IMELLEM FÆRØERNE OG ISLAND (GENNEMSNIT TUR-RETUR)...12 FIGUR 3 ANTAL PASSAGERER MELLEM GRØNLAND OG ISLAND (GENNEMSNIT TUR-RETUR)...13 FIGUR 4 ANTAL PASSAGERER MELLEM ISLAND OG GRØNLAND (GENNEMSNIT TUR-RETUR)...13 FIGUR 5 FIGUR 6 PASSAGEREANTAL TIL ISLAND ÅRSTIDER...14 ANTAL PASSAGERER TIL FÆRØERNE ÅRSTIDER...15 FIGUR 7 ANTAL PASSAGERER TIL GRØNLAND ÅRSTIDER...16 FIGUR 8 ANTAL PASSAGERER TIL LANDE VESTNORDEN I FORHOLD TIL ANTAL INDBYGGERE...17 FIGUR 9 STIGNING I ANTAL REJSENDE TIL LANDE I VESTNORDEN, FIGUR 10 STIGNING I PERSONTRAFIK TIL LANDE I VESTNORDEN (TRE ÅRS GENNEMSNITSVÆKST)...18 FIGUR 11 FLYPASSAGERER MELLEM FÆRØERNE OG ISLAND FIGUR 12 TRANSPORT AF FRAGT MED FLY MELLEM ISLAND OG FÆRØERNE FIGUR 13 TRANSPORT AF POST MED FLY MELLEM ISLAND OG FÆRØERNE FIGUR 14 UDBUDDET AF FLYVEPLADSER TIL TRE VERDENSDELE FIGUR 15 FORHOLD MELLEM ØKONOMISK UDVIKLING OG ANTAL PASSAGERER TIL ISLAND FIGUR 16 PROGNOSE OM ØKONOMISK UDVIKLING FIGUR 17 PROGNOSE OM ANTAL PASSAGERER TIL ISLAND FIGUR 18 FORHOLDET MELLEM ØKONOMISK UDVIKLING OG ANTAL FLYPASSAGERER TIL FÆRØERNE En analyse og prognose iii

8 Tabeller TABEL 1 DE NORDISKE LANDE, PRODUKTION PR. INDBYGGER I TABEL 2 DEN VIGTIGSTE EKSPORT, PROCENTER AF SAMLET EKSPORT FRA HVERT LAND TABEL 3 HANDEL MELLEM LANDENE I HENHOLD TIL LANDERNES TOTALE EKSPORT...8 TABEL 4 EKSPORT AF VARER FRA ISLAND TIL FÆRØERNE, TOTALT TABEL 5 EKSPORT AF VARER FRA FÆRØERNE TIL GRØNLANDS, TOTAL TABEL 6 EKSPORT AF VARER FRA GRØNLAND TIL FÆRØERNE, TOTAL TABEL 7 EKSPORT AF VARER FRA ISLAND TIL GRØNLAND, TOTAL TABEL 8 EKSPORT FRA GRØNLAND TIL ISLANDS, TOTAL TABEL 9 EKSPORT FRA FÆRØERNE TIL ISLAND, TOTAL TABEL 10 ANTAL PASSAGERER MELLEM ISLAND OG FÆRØERNE TABEL 11 TABEL 12 TABEL 13 TABEL 14 TABEL 15 TABEL 16 TABEL 17 VÁGAR LUFTHAVN I NØDDESKAL...30 KEFLAVÍK LUFTHAVN I NØDDESKAL...30 REYKJAVÍK LUFTHAVN I NØDDESKAL...31 AKUREYRI LUFTHAVN I NØDDESKAL...31 EGILSSTAÐIR LUFTHAVN I NØDDESKAL...31 KANGERLUSSUAQ LUFTHAVN I NØDDESKAL...32 NARSARSUAQ LUFTHAVN I NØDDESKAL...32 TABEL 18 UDBUD AF PLADSER MELLEM ISLAND, FÆRØERNE OG GRØNLAND...34 TABEL 19 UDBUDDET AF FLYVNINGER FRA FÆRØERNE...38 TABEL 20 UDBUDDET AF FLYVNINGER FRA ISLAND...38 TABEL 21 UDBUDDET AF FLYVNINGER FRA GRØNLAND...38 TABEL 22 RUTESEJLADS MELLEM ISLAND OG GRØNLAND TABEL 23 OVERSIGT OVER SEJLADS MELLEM ISLAND OG FÆRØERNE 2003 OG TABEL 24 OVERSIGT OVER SEJLADS MELLEM ISLAND OG GRØNLAND...61 TABEL 25 RUTESEJLADS MELLEM ISLAND OG ANDRE LANDE TABEL 26 EKSAMPLER AF TRANSPORT FOR STORINDUSTRI PÅ ISLAND I TABEL 27 RUTESEJLADS MELLEM GRØNLAND OG ANDRE LANDE TABEL 28 RUTESEJLADS MELLEM FÆRØERNE OG ANDRE LANDE TABEL 29 TABEL 30 TABEL 31 FÆRØERNES VIGTIGSTE TRANSPORTHAVNE...67 GRØNLANDS VIGTIGSTE TRANSPORTHAVNE...69 ISLANDS VIGTIGSTE TRANSPORTHAVNE...71 En analyse og prognose iv

9 1. Indledning I år 2004 er der fokus på Vestnorden, Færøerne, Grønland og Island i nordisk samarbejde, og Island er ansvarlig for formandsskabet i Nordisk Råd i år. En af de punkter man analyserer i år er, hvordan det er muligt at øge kommunikation mellem disse lande. I denne rapport analyserer vi og både fly- og skibstrafikken, men det var en del af vores opgave. Det islandske trafikministerium aftalte i januar 2004 med s forskningsinstitut ved Universitetet i Akureyri (Rannsóknastofnun Háskólans á Akureyri), at institutionen påtager sig den opgave at udfærdige en omfattende analyse af trafik mellem de vestnordiske lande og andre internationale forbindelser. Planen er at opgaven bliver færdig ultimo juni 2004, og at den bliver præsenteret i møde med de nordiske trafikministerne i august Hjalti Jóhannesson geograf og Jón Þorvaldur Heiðarsson nationaløkonom er ansvarlige for arbejder med opgaven. Grétar Þór Eyþórsson politolog og administrator for universitetets forskningsinstitut i Akureyri var leder af opgaven. Rapporten er skrevet på islandsk og oversat til dansk af Matthías Kristiansen (kap. 5 til 7). 1.1 Baggrund I foråret 2003 præsenterede en nordisk samarbejdsgruppe et referat om Vestnorden i det nordiske samarbejde. Samarbejdsministrene i Nordisk Råd havde bedt samarbejdsgruppen om at vurdere Vestnordens stilling i det nordiske samarbejde. Der blev præsenteret forskellige ideer og direkte forslag, som kunne styrke samarbejdet mellem nationer i det nordlige Atlanterhav. Man foreslår at samarbejdet inden Vestnorden bør styrkes på mange måder, f.eks. med fly- og skibstrafik, turisme, forskning, miljøbeskyttelse og administration af fiskeriet. Det blev lagt vægt på at det ville være af generel interesse for Norden som helhed at indføre et nærmere samarbejde med nabostaterne ved det nordlige Atlanterhav. Nordisk Ministerråd har opfordret Vestnorden til at etablere regionale retningslinjer mod vest. Med dette hentyder man til det østlige Kanada, Irland, Nord-Irland og Skotland, samt de skotske øer. Den direkte relation til denne opgave er, at i referatet fandtes der et forslag om at Nordisk Ministerråd skulle gennemføre en omfattende vurdering af En analyse og prognose 1

10 omfanget af fly- og skibstrafik inden den vestnordiske region, og mellem Vestnorden og andre lande. (Siv Friðleifsdóttir, 2004). I Nordisk Ministerråds referat står der at Nordisk Råd har anmodet Ministerrådet om at støtte etableringen af en ny flyrute mellem Færøerne, Island og Grønland. Nordisk Ministerråd påpegede, at allerede nu er der forbindelser mellem disse lande. På den anden side blev det fremhævet, at Ministerrådet ikke har mulighed for at yde økonomisk støtte i denne forbindelse. Desuden er det ikke nok kun at se på de enkelte flyruter, fordi de må have forbindelser med andre flyruter i regionen. På grund af denne reaktion fra Ministerrådet foreslog den samarbejdsgruppe, der udarbejdede referatet, at man undersøge mulighederne uafhængig af fly- og skibstrafikken i regionen. Formålet med dette er at udfærdige et omfattende referat, som kunne f.eks. være et bilag til Europas planlægning, Trans-European Network. Det forelægges herved de politikere i disse lande som er ansvarlige for fly og skibstrafik i deres lande. (Nordisk Ministerråd, 2004). 1.2 Lande i Vestnorden i nøddeskal Meningen er at lave en udfyldende redegørelse for de faktorer i disse samfund, belyse hvad de har til fælles og de vigtigste forhold som adskiller dem. Her sætter vi kun fokus på faktorer som har tilknytning til arbejdsmarkedet, turisme, fly- og skibstrafik. De tre lande i Vestnorden, Færøerne, Grønland og Island har mange fællestræk. De er f.eks. alle øsamfund med spredt befolkning og store afstande, både indenlands og med hensyn til udlandet. Dette gør at samfundene er afhængige af fly- og skibstrafik. Ligeledes er disse lande afhængige af andre lande hvad handel angår, ikke mindst på grund af sin ensidige eksportproduktion. Alle disse lande har været eller er i rigsfællesskab med Danmark. Turisme har som næringsvej vokset i omfang de sidste år. Det gælder for alle disse lande, selv om omfanget ikke er lige stort hos de alle. Derfor er det vigtigt at vurdere påvirkning af fly- og skibstrafik på turismen som næringsvej. I denne vurdering er det vigtigt at se på om gensidig fly- og skibstrafik mellem disse tre lande er så stor som man i første omgang skulle tro på grund af naboskabet, eller om andre lande spiller en større rolle i denne En analyse og prognose 2

11 sammenhæng. I denne forbindelse er vigtigt at tænke på at Færøerne og Grønland har rigsfællesskab med Danmark. Dette forhold kan nok sætte sit præg på både landenes gensidige forbindelser og deres forbindelser med andre lande og regioner. Figur 1 Norden Kort: Nord Regio Island Island har de fleste indbyggere i Vestnorden, omkring Inbyggerantallet har vokset betydeligt de sidste 10 år, eller omkring 1% pr. år. Island har en central position i den vestnordiske region, fordi Grønland kun er i 287 km afstand, Færøerne er i 420 km afstand. Lufthavnen i Keflavik iisland er et vigtigt bindeled og har et stort antal flyafgange til mange byer, både vest og øst for Atlanterhavet. Om denne centrale position og udbud af flyruter fra Island genspejler det system flyog skibstrafik vi har indenfor Vestnorden, må vurderes i denne analyse. Sammenlignet med gennemsnittet i EU-lande er arbejdskraft i grundproduktion omkring 50% højere, industrien har omkring 80% af EUs gennemsnit og servicenæringen omkring 6% højere end gennemsnittet i EU er (Hanell & Ringö, 2003). En analyse og prognose 3

12 Turismen har vokset meget hurtigt i Island. Indtægterne af turismen er omkring 13% af valutaindtægterne, og er den mest betydningsfulde næringsvej efter fiskeriet. Turismen giver omkring årsværk og bidrager med ca. 4,5% af Islands GNP. Turismen vokser hvert år med omkring 9%. I 2002 kom der over udenlandske turister til Island. De fleste af disse udenlandske turister kom fra de andre nordiske lande, den næststørste gruppe kom fra USA eller Canada. Endvidere kom der godt turister med krydstogtskibe (se ) Færøerne Færøerne er den mindste nation i Vestnorden med ca indbyggere. Fra og med 1990 gik indbyggerantallet ned hvert år på grund af fraflytning som skyldtes en lokal økonomisk krise. Nu er indbyggerne blevet flere end de var før denne krise. Færøerne ligger nord for Skotland og midt imellem Norge og Island. Færøsk fly- og skibstrafik kendetegnes af større vægt på passagertrafik ad søvejen end både fra Grønland og Island, øerne er jo mange og afstanden til Europa kortere. Færingernes styrke på dette område understreges af, at de er ansvarlige for den eneste færgerute ad søvejen mellem Island og andre lande 1. Sammenlignet med gennemsnittet i EU-lande er arbejdskraft i grundproduktion omkring tre gange vigtigere for Færøerne, industrien har omkring 70% af EUs gennemsnit og servicenæringen er næsten det samme (Hanell & Ringö, 2003). Turisme ligger på anden plads med hensyn til valutaindtægter, mens fiskeri og fiskindustri derimod bidrager med hele 97% af valutaindtægterne. Der findes ikke helt pålidelige oplysninger om turismens omfang, de bedste tal bygger på registrering av overnatninger. I 2001 kom ca turister til øerne og prognosen er turister i Grønland Grønlands befolkning var den 1. januar Nationen vokser langsomt, og i tyndt befolkede områder er der færre indbyggere (www.statgreen.gl). Lokal og international fly- og skibstrafik kendetegnes af store afstande og andre geografiske omstændigheder, samt et begrænset 1 For uden de krydstogtskibe som kun har anløb i landene. En analyse og prognose 4

13 antal indbyggere. Grønland er hele 2.2 millioner km 2 og de isfrie områder er fire gange større end Island, dvs. ca km 2. Af denne grund findes ikke mange tætbeboede områder. En stor del af Grønland er på samme længdegrad som østsiden af Canada. Desuden findes de allerfleste beboede områder på det sydvestlige Grønland, og denne kendsgerning gør afstanden til de andre lande i Vestnorden og Europa endnu større. Hvis man ser på tal over international passagertrafik, er kontakten mest med Europa, og ca. ¾ dele af trafikken kommer fra Danmark. Med skibsforbindelser kommer der kun frakt. Sammenlignet med gennemsnittet i EU-lande er arbejdskraft i grundproduktion omkring 3,5 gange større på Grønland. Årsværk i industrien tilsvarer 65% af EUs gennemsnit, mens servicen kun er to prosent lavere end EUs gennemsnit (Hanell & Ringö, 2003). Fiskeriproduktionen giver ca. 95% af valutaindtægterne, men turismen bliver stadig mere betydningsfuld. Man har gjort en stor markedsindsats inden turismen, og Greenland Tourism har websider hvor Grønland bliver præsenteret som et turistland. Man regner med at der kom ca turister til Grønland i 2003 (www.statgreen.gl). Den årlige vækst i turisme har været betydelig. De fleste turister kom i 2001, godt over Opbyggning af turisme og markedsføringen har været forbundet med ideer om bæredygtig udvikling i Norden (Johnston & Twynam, 2004) Nationalprodukt pr. indbygger Nationalprodukt pr. indbygger i de tre lande i 2002 præsenteres i tabel 1. Tilsvarende tal præsenteres også som sammenligningsgrundlag for de andre nordiske lande. Tabel 1 De nordiske lande, produktion pr. indbygger i 2002 Samlet produktion pr. indbygger 2002 (EUR) Norge Island Danmark Færøerne Finland Sverige Grønland Kilde: Nordic Statistics, Grønlands Statistik og Hagstova Føroya En analyse og prognose 5

14 2. Data og metoder Den største del af analysens data bygger på materiale fra transportfirmaer om deres internationale transport, både inden Vestnorden og til andre lande. Endvidere hentes de i betydelig grad fra officielle informationer fra Statistisk Centralbureau i hvert land for sig, luftfartsdirektoratet samt andre officielle institutioner i regionen. Man bygger også på samtaler med de ansvarlige i de forskellige firmaer, samt lokale specialisters vurderinger. Oplysninger om udenrigshandelen kommmer fra Statistisk Centralbureau. Firmaer i transport gav oplysninger om omfanget af transport og udbud af transport, både inden Vestnorden og internationalt. Dette gælde både udviklingen i de sidste 10 år og hvordan transporten foregår i dag. Prognoser om hvad fremtiden vil vise med hensyn til transport i regionen, bygger på samtaler med ledere for transportfirmaer og officiale ansvarlige for trafik i de respektive lande. Vi bygger ligeledes på svar på spørgsmål fra de forskellige transportfirmaer. Desuden bygger vi på private samtaler nå vi vurderer om udbud af transport er tilstrækkelig. En analyse og prognose 6

15 3. Handel mellem lande i Vestnorden Fiskeriindustrien er det erhverv, som bidrager til den største del af valutaindtægterne i de tre lande. Næste figur viser de tre vigtigste eksportprodukter (SITC) for de tre lande. Tabel 2 Den vigtigste eksport, procenter af samlet eksport fra hvert land 2002 Færøerne 03 Fisk, krebsdyr, 08 Foderstoffer 25-27, 29 Råvarer bløddyr og varer (undtagen umalet korn) 1,6 % deraf 93,3 % 4,7 % Island 03 Fisk, krebsdyr, 68 Ikke jernholdige 08 Foderstoffer bløddyr og varer metaller 18,9 % (undtagen umalet deraf 53,0 % korn) 8,9 % Grønland 03 Fisk, krebsdyr, 79 Andre Andre varer bløddyr og varer transportmidler 3,0 % 4,3 % deraf 89,8 % Kilde: Nordic Statistics På Færøerne og i Island er gruppe 08 kun foder fra fiskefangst (f.x. fiskemel), og derfor kan man sige at fiskefangst består af gruppe 03 og 08. Det er opsigtsvækkende at hele 98% af Færøernes eksport i 2002 består af disse to grupper 03 og 08. De samme grupper var i 2002 i alt 62% af Islands eksport. Denne forholdstal har faldet i Island, og man forudser at det bliver ved med at falde de næste år. Næsten 90% af Grønlands eksport i 2002 var fiskefangst. Disse lande har derfor meget lidt at sælge hinanden, eftersom de stort set producerer næsten de samme varer. Landenes indbyrdes handel er derfor meget lille og ikke betydningsfuld for nogen af dem í økonomisk sammenhæng. Handelen mellem Færøerne og Grønland er helt ubetydelig. Handelen er mest mellem Island og Færøerne. Landenes handel som forhold af samlet eksport fra hvert land kan ses i næste tabel. En analyse og prognose 7

16 Tabel 3 Handel mellem landene i henhold til landernes totale eksport Forhold af totaleksport året 2002 til Færøerne til Island til Grønland Fra Færøerne 1,1 % 0,1 % Fra Island 1,3 % 0,2 % Fra Grønland 0,006 % 1,2 % Kilde: Hagstofa Íslands, Grønlands Statistik og Hagstova Føroya Som man kunne forvente er handelen meget ringe, noget tabel 3 understreger. Det er et spørgsmål om man ikke burde systematisere samarbejde i markedsføring av de varer disse lande producerer, specielt når man tænker på turismen. Det er et godt eksempel på sådan et samarbejde at landene arbejder i fæ llesskab med at få krydstogtskibe til at sejle til regionen. Næste tabel viser hvilke varer der handles med internt i Vestnorden. Her bruges det internationale SITC-varegruppesystem. Informationer i tabel 8 og 9 bygger på ISK, men regnes over til DKK med kurs på 11,6. Endvidere bygger priserne på prisniveauet i 2003, men i tabel 4-7 opgives de oprindelige informationer i forhold til hvert enkelts år. Tabel 4 Eksport af varer fra Island til Færøerne, totalt Varer fra Island til Færøerne, sammenlagt i årene 94-03, SITC varegrupper. 79 Andre transportmidler 29 Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n. 01 Kød og kødvarer 89 Diverse forarbejdede varer ikke andetsteds nævnt 74 Maskiner og tilbehør til industrien ikke a.n. 72 Specialmaskiner til forskellig industrier 64 Papir og pap, varer af papir, pap og papirmasse 08 Foderstoffer (undtagen umalet korn) 03 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf 66 Varer af ikke-metalliske mineraler ikke a.n. 43 Andre olier, bearbejded 65 Tekstilgarn, tekstilstof og tekstilvarer 02 Mejeriprodukter og fugleæg 69 Metalverer, ikke andetsteds nævnt 67 Jern og stål Alle SITC varegrupper totalt I tusinde DKK, hvert enkelt år En analyse og prognose 8

17 Tabel 5 Eksport af varer fra Færøerne til Grønlands, total Varer fra Færøerne til Grønland, sammenlagt årene 94-03, SITC varegrupper. 03 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf 79 Andre transportmidler Alle SITC varegrupper totalt i tusinde DKK, hvert enkelt år Tabel 6 Eksport af varer fra Grønland til Færøerne, total Varer fra Grønland til Færøerne, sammenlagt årene 94-03, SITC varegrupper. 03 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf Alle SITC varegrupper totalt I tusinde DKK, hvert enkelt år Tabel 7 Eksport af varer fra Island til Grønland, total Varer fra Island til Grønland, tilsammet årene 94-03, SITC varegrupper. 79 Andre transportmidler 65 Tekstilgarn, tekstilstof og tekstilvarer 29 Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n. 89 Diverse forarbejdede varer ikke andetsteds nævnt 03 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf 69 Metalverer, ikke andetsteds nævnt 71 Kraftmaskiner og motorer 27 Gødningsstoffer og mineraler, rå Alle SITC varegrupper tilsammet I tusinde DKK, hvert enkelt år Her må udpejes at året 1995 var prisen for gruppe tusind DKK. Det kunne dreje sig om salg af et skib og var en stor del af eksporten i den 10 års periode. En analyse og prognose 9

18 Tabel 8 Eksport fra Grønland til Islands, total Varer fra Grønland til Island, tilsammet årene 94-03, SITC varegrupper. 79 Andre transportmidler 29 Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n. 03 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf 21 Huder, skind og pelsskind, uberedte Alle SITC varegrupper tilsammet tusind DKK, prislevel Tabel 9 Eksport fra Færøerne til Island, total Varer fra Færøerne til Island, tilsammet årene 94-03, SITC varegrupper. tusind DKK, prislevel Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n Andre transportmidler Huder, skind og pelsskind, uberedte Tekstilgarn, tekstilstof og tekstilvarer Animalske olier Metalverer, ikke andetsteds nævnt Alle SITC varegrupper tilsammet Kilde: Hagstofa Íslands, Grønlands Statistik og Hagstova Føroya En analyse og prognose 10

19 4. Antal passagerer til lande i Vestnorden Passagerer mellem lande i Vestnorden Man kan faktisk sige at passagertrafik mellem de vestnordiske lande kun er koncentreret på to ruter, dvs. mellem Færøerne og Island, og mellem Island og Grønland. Det ser faktisk ud til at ingen passagerer har rejst direkte mellem Færøerne og Grønland i løbet af de sidste 10 år. Atlantic Airways i Færøerne har dog siden 1998 fløjet om sommeren fra Færøerne, mellemlandet i Reykjavík og så fløjet videre til Narsarsuaq. Alligevel ser man på denne flyrute som to selvstændige ruter henholdsvis mellem Færøerne og Island, og Island og Grønland Antal passagerer mellem Færøerne og Island Passagerer kan rejse mellem Færøerne og Island på to måder. De kan flyve eller sejle med færgen Norröna. På hjemmesiden til Vágar lufthavn, findes oplysninger om antal flypassagerer mellem landene. Smyril-line har givet oplysninger til Statistisk Centralbureau i Færøerne om antal passagerer med Norröna. Tabel 10 Antal passagerer mellem Island og Færøerne År Fra Island til Færøerne Fra Færøerne til Island Gennemsnit til og fra Sommer (gennemsnit) Vinter (gennemsnit) Kilde: Vágar lufthavn og Smyril-line. En analyse og prognose 11

20 Antal passagerer fra Færøerne til Island, og fra Island til Færøerne er kendt. Dette antal er næsten det samme, fordi de passagerer som kommer ind i landet rejser vanligvis den samme vej tilbage. Det er alligevel ikke altid tilfældet. Tabel 10 viser passagererantallet. Sommer defineres som perioden maj-september. Passagerer imellem Færøerne og Island vinter sommer hele året antal passagerer Figur 2 Antal passagerer imellem Færøerne og Island (gennemsnit turretur) Kilde: Vágar lufthavn og Smyril-line Antal passagerer mellem Grønland og Island Passagerer kan kun rejse med fly mellem Grønland og Island. Der tilbydes ingen rejser med både eller færger. Grønlands Statistik har i sit årsskrift informeret om flypassagerer mellem Grønland og Island, men det oplyses ikke hvordan disse tal bliver fordelt på sommer- og vinterhalvåret. Endvidere oplyser man at charterfly imellem Island og Grønland ikke indgår i disse tal. Tal for 2003 er ikke tilgængelige. En analyse og prognose 12

21 Passagerer imellem Grønland og Island hele året antal passagerer Figur 3 Antal passagerer mellem Grønland og Island (gennemsnit tur-retur) Kilde: Grønlands Statistik Man kan også regne ud antal passagerer mellem Island og Grønland ved at se på statistikken fra Reykjavik lufthavn. Denne statistik viser antal passagerer tur-retur fra udlandet hver måned. Luftfartsdirektøratet siger at man i denne sammenhæng kun registrerer passagerer tur-retur fra Færøerne og Grønland. Derfor kan man trække fly til Færøerne fra denne statistik, og da har man regnet ud antal passagerer til Grønland. Det findes kun tal for hver enkelt måned siden 2000 i informationerne fra Reykjavik lufthavn. Resultatet kan ses i næste diagram. Passagerer imellem Grønland og Island vinter sommer hele året antal passagerer Figur 4 Antal passagerer mellem Island og Grønland (gennemsnit tur-retur) Kilde: Flugmálastjórn Íslands (Islands luftfartsvæsen) og Vágar lufthavn En analyse og prognose 13

22 Når diagrammerne sammenlignes, kan man se at oplysningene ikke er utvetydelige. Forfatterne fik det faktisk hurtigt på fornemmelsen, at informationer om passagereantal ikke var til at stole på. Det er ikke fornuftigt at stole helt og holdent på dem. Vi modtog ikke oplysninger fra Grønlands Lufthavnsvæsen i tide til denne analyse. Emnet blir behandlet mere udførligt i kapitel Antal passagerer til de vestnordiske lande Antal passagerer til Island Før Schengen-avtalen sørgede fremmedpolitiet for at lave statistik over de passagerer som kom til Island. Dette blev gjort til og med Denne statistik blev offentliggjort i tidsskrifter fra Statistisk Centralbureau i Island (Hagstofa Íslands). Man regnede ud antal passagerer i årene efter 2000 ved at gennemgå passagerstatistik fra de fire internationale lufthavne (Keflavik, Reykjavik, Akureyri og Egilstaðir), samt antal passagerer med Norröna til Seyðisfjörður. Figur 5 viser det samlede antal passagerer til Island fra Sommer defineres som perioden maj-september Antal passagerer til Island antal passagerer vinter sommer hele året Figur 5 Passagereantal til Island årstider Kilde: Hagstofa Íslands, Flugmálastjórn Íslands (Islands luftfartsdirektorat) og Smyrilline. En analyse og prognose 14

23 Når statistikmetoden ændres fra det ene år til det andet, bør man være forsigtig. Statistikken fra 2000 og 2001 er ikke sammenlignbar fordi man brugte to forskellige metoder. Ifølge tallene for 2000 fra fremmedpolitiet kom der passagerer til Island. Ifølge den anden metode (fire lufthavne og Norröna, i alt fem havne) er passagerer til Island ca Der findes ingen forklaring på denne forskel. Det er udelukket at passagerer kunne komme ind i landet andre steder end de ovennævnte lufthavne eller med Norröna. Passagerer med krydstogstskibe regnes ikke med i disse tal, hverken hos fremmedpolitiet eller i de fem havnes system Antal passagerer til Færøerne Man kan komme til Færøerne på to måder, med fly til Vágar lufthavn eller med færgen Norröna. Der foreligger informationer om afgang/ankomst i Vágar lufthavn. Hagstova Føroya har statistik over passagerer med Norröna. Smyril-line opgiver ikke, hvordan antal passagerer bliver fordelt mellem sommer og vinter. Den fordeling er anslået. Før 1998 sejlede færgen ikke om vinteren, og derfor regner man med at alle passagerer i rejste om sommeren. I 1998 og de følgende år anslår man, at 65% af Norrönas passagerer rejste om sommeren, men 35% om vinteren. Figur 6 viser antal passagere til Færøerne. Antal passagerer til Færøerne vinter sommer hele året antal passagerer Figur 6 Antal passagerer til Færøerne årstider Kilde:Hagstova Føroya, Vágar lufthavn og Smyril-line. En analyse og prognose 15

24 4.2.3 Antal passagerer til Grønland Hos Grønlands Statistik findes kun oplysninger om passagerer fra Grønland. Det kan ikke skabe store problemer, fordi antal ankomstpassagerer må være nogenlunde det samme og de afgående. Det eneste som kan have indflydelse på disse tal, er hvis flere mennesker flytter til Grønland end væk eller omvendt. Som regel flytter flere fra Grønland end til landet. Hvis man trækker det nettoantal grønlændere, som flytter væk, fra andre passagerer, skal man kunne finde ud antal passagerer til Grønland, og denne metode har vi benyttet. Man har kun statistik over antal passagerer fra Figur 7 viser antal passagerer til Grønland Antal passagerer til Grønland antal passagerer vinter sommer hele året Figur 7 Antal passagerer til Grønland årstider Kilde: Grønlands Statistik Antal passagerer til lande i Vestnorden i forhold til antal indbyggere Det er interessant at se på, hvor mange passagerer der kom til de tre lande i forhold til antal indbyggere, dvs. hvor mange passagerer der kom pr. indbygger. Denne statistik fortæller noget om den internationale trafik i disse lande. Figur 8 viser antal passagerer pr. indbygger i landene. En analyse og prognose 16

Fly- og skibstrafik i Vestnorden, hvorfra og hvorhen?

Fly- og skibstrafik i Vestnorden, hvorfra og hvorhen? Fly- og skibstrafik i Vestnorden, hvorfra og hvorhen? Analyse og prognose Jón Þorvaldur Heiðarsson Hjalti Jóhannesson ANP 2004:774 Fly- og skibstrafik i Vestnorden, hvorfra og hvorhen? Analyse og prognose

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE

Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE Indhold Introduktion Færøsk turisme 2012 Appendiks: Færøsk turisme i tal Ferðavinnufelagið er Færøernes brancheforening

Læs mere

Danskernes brug af fly som transportmiddel

Danskernes brug af fly som transportmiddel Danskernes brug af fly som transportmiddel - De første resultater af en undersøgelse af danskernes transportvaner Af Civilingeniør Anette Enemark, Transportrådet. Lidt om surveyen Transportrådet satte

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI AEU 1 december 2010 Navn: CPR: TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI 1. 46 + 3546 = 2. 354 214 = 3. 32 18 = Afrund til 1 decimal 14. 2,38 15. 1 6 4 4. 215 : 5 = Løs ligningen 5. x + 9 = 18 x = 6. 7 x = 35 x = 16. 17.

Læs mere

Turisme 29. december 2014

Turisme 29. december 2014 Turisme 29. december 2014 Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014 faldet til 69.362

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning Turisme 2011:3 Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 Sammenfatning Flere flypassagerer Færre overnattende gæster Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2010 30.

Læs mere

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Forord Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en Transportkommission, der skulle give forslag til billige, effektive og samfundsmæssigt ansvarlige transportmuligheder

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Mødereferat. Mødeleder:

Mødereferat. Mødeleder: Mødereferat Mødeformål: Dansk Fuglekollisionskomité, møde 74 Sted: Trafikstyrelsen Mødedato og tid: Tirsdag den 24. maj 2011, kl. 10.15 Journal nr.: Deltagere: Mogens Hansen, KLH Kim Skriver, DANSAM Jens

Læs mere

Analyse af afgiftsstrukturen for turismeerhvervet

Analyse af afgiftsstrukturen for turismeerhvervet Analyse af afgiftsstrukturen for turismeerhvervet - Barrierer og potentialer for udvikling af turisme i Grønland Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked 2014 1 Indhold Executive summary...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET 1 K E N D E L S E i sag nr. 2014/0193 afsagt den 21. maj 2015 ****************************** KLAGER KHS (12 personer) SALGSBUREAU ARRANGØR Hekla Travel A/S Hekla Travel A/S REJSEMÅL

Læs mere

Dit næste valg Færøerne

Dit næste valg Færøerne m ø d e r f i r m a r e j s e r k o n f e r e n c e r o p l e v e l s e r Dit næste valg Færøerne ISLAND Tórshavn FÆRØERNE SHETLAND NORGE SKOTLAND ENGLAND DANMARK w w w. g r e e n g at e. f o 2 3 Færøerne

Læs mere

Luftfartslovgivningen. i relation til. Grønland

Luftfartslovgivningen. i relation til. Grønland Luftfartslovgivningen i relation til Grønland 1999 Trafikministeriet Grønlands Landsstyre Indholdsfortegnelse: SIDE 2 1. Indledning 4 1.1. Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning. 4 1.2. Rapportens

Læs mere

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Miljørejsen Grønnere reiser for privatreisen Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Travellink er repræsenteret både i Danmark, Norge,

Læs mere

Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør

Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør Københavns Lufthavn Januar 2013 Kristian Durhuus Driftsdirektør 1 Københavns Lufthavn Danmarks luftvej til vækst Hver én million passagerer skaber 1.000 jobs i lufthavnen 23,4 millioner passager i 2012

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt

2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt 2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 23. juni 2011 J. nr. Internationalt Kontor Effekter af forslag om indførelse af en klimaafgift

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder Forbrugerpanelet om rejserettigheder Fire ud af fem respondenter (80%) har købt en privat udlandsrejse inden for de seneste tre år - flertallet inden for det seneste år og i mere end ni ud af ti (95%)

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014 Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte.

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Indhold i den vilde natur... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Med fly til Narsarsuaq og bådtransfer

Læs mere

Ferðavinnufelagið, april 2012 FÆRØSK TURISME 2011

Ferðavinnufelagið, april 2012 FÆRØSK TURISME 2011 Ferðavinnufelagið, april 2012 FÆRØSK TURISME 2011 ÅRSREDEGØRELSE Indhold Introduktion Færøsk turisme 2011 Lyspunkter i 2011 Indblik i turismeåret 2012 Appendiks: Færøsk turisme i tal Ferðavinnufelagið

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

FLYPASSAGERERS RETTIGHEDER EU-KLAGEFORMULAR

FLYPASSAGERERS RETTIGHEDER EU-KLAGEFORMULAR FLYPASSAGERERS RETTIGHEDER EU-KLAGEFORMULAR FORMULAR TIL BRUG VED KLAGER OVER ET LUFTFARTSSELSKAB OG/ELLER ET NATIONALT HÅNDHÆVELSESORGAN Flypassagerers rettigheder i tilfælde af afvist ombordstigning,

Læs mere

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side BEDRE Overblik Turisme BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side Aalborg har det 3. største turismeforbrug Turismen har

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 December 2002 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 x Ultimo juli 2001 var der i Århus Amt 51 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS Islands Præsident Ólafur Ragnar Grimssons tale på 30 års jubilæumsmøde i Det vestnordiske Råd Thorshavn, Færøerne 11. august 2015 Færøernes Lagmand Grønlands

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor August 2004 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 x Ultimo juli 2003 var der i Århus Amt 48 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x Sengekapaciteten

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Status for bygderne og deres visioner Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Fiskeri/Fangst Før og nu. FØR: - Kombineret fangst og fiskeri

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik april 2005 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2004 Ultimo juli 2004 var der i Århus Amt 50 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. Sengekapaciteten

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU122-MAT/D Torsdag den 24. maj 2012 kl. 9.00-13.00 Olympiske Lege London 2012 Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består

Læs mere

Hvilken hjælp kan du forvente fra os i tilfælde af lange forsinkelser, aflyste eller overbookede flyafgange?

Hvilken hjælp kan du forvente fra os i tilfælde af lange forsinkelser, aflyste eller overbookede flyafgange? Hvilken hjælp kan du forvente fra os i tilfælde af lange forsinkelser, aflyste eller overbookede flyafgange? Denne meddelelse er formuleret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning EC 261/2004.

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra um stöðu Norðurlandanna í Evrópu Arendal Noregi, 12. ágúst 2013 Fylkesmann Djupedal, ærede kolleger, gæster og tilhørere. Det er mig en sand glæde

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 Oktober 2003 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002 x Ultimo juli 2002 var der i Århus Amt 49 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser 2013 Cirkulære af 20. december 2013 Modst.nr. 055-13 J.nr. 2013-1753-001 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

5 dage med vandring på is

5 dage med vandring på is 5 dage med vandring på is Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 2. Udsigt over indlandsisen... 6 Dag 3. Gletsjer-kanterne og vandring på

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser 2014 Cirkulære af 18. december 2014 Modst. nr. 067-14 J.nr. 2014-1753-0003 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Håndbog for rejser Hvorfor benytte et rejsebureau (mellemmand)? Hvorfor Idrættens Rejsebureau (IR)? Hvis man kun køber en flybillet

Håndbog for rejser Hvorfor benytte et rejsebureau (mellemmand)? Hvorfor Idrættens Rejsebureau (IR)? Hvis man kun køber en flybillet Håndbog for rejser Hvorfor benytte et rejsebureau (mellemmand)? Den danske lovgivning på området er baseret på forbrugerbeskyttelse og er principielt rettet mod ferierejser. Med den sidste udvikling betyder

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 Jie Zhang og Lene Feldthus Andersen Center for Regional- og Turismeforskning Titel: De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet

Læs mere

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrlgsanliggender NAALAKKERSUI5UT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la HER/MAANI Besvarelse af 37 nr, 198 1)

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

CIMBER STERLING. Præsentation af 2. kvartal 2010/11. 14. december 2010. Henriette Schütze CFO. Side 1

CIMBER STERLING. Præsentation af 2. kvartal 2010/11. 14. december 2010. Henriette Schütze CFO. Side 1 CIMBER STERLING Præsentation af 2. kvartal 2010/11 14. december 2010 Henriette Schütze CFO Side 1 Disclaimer Materialet indeholder fremadrettede udsagn. Disse fremadrettede udsagn er udsagn vedrørende

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Grønland

MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Grønland INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 1. december 2006 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2005-5130-10 Internordiske flytninger - Grønland MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Grønland Retningslinjer for registrering

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Delegationsrejsen 2014

Delegationsrejsen 2014 Delegationsrejsen 2014 Erhvervsliv mødes i Grønland Delegationsrejse med Arctic Business Network Så er programmet klar for forårets store delegationsrejse til Grønland et stærkt tilbud til alle med interesse

Læs mere