Island med fokus på den økonomiske og politiske udvikling i de senere år. Afholdt den Foredrag afhold den 24 marts 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Island med fokus på den økonomiske og politiske udvikling i de senere år. Afholdt den Foredrag afhold den 24 marts 2014"

Transkript

1 Lise Lyck Copenhagen Business School Island med fokus på den økonomiske og politiske udvikling i de senere år. Afholdt den Foredrag afhold den 24 marts 2014 Oversigt Nærværende artikel har fokus på den økonomisk-politiske udvikling i de senere år, men tager sit udgangspunkt i en karakteristik af Island, som et lille land med relativt stor betydning. For at belyse den økonomisk-politiske udvikling er det nødvendigt, at inddrage en orientering om de politiske partier i Island. Artiklen afsluttes med en orientering om den nutidige økonomiskpolitiske situation og med perspektiverne for de kommende år. Indledning Island hører til verdens mikro-stater, som af FN er defineret som stater med mindre 1,5 million indbyggere. Rent faktisk er der i Island ca indbyggere, hvoraf ca bor i Reykjavik og forstæder til Reykjavik. Island blev en selvstændig stat i 1944 efter 565 års samhørighed med Danmark. Islands historie er en stærk integreret del af Nordens historie fra vikingetiden og frem til vor tid. Island har en veluddannet befolkning, og har indtil sammenbruddet af det finansielle system været kendetegnet af et højt bruttonationalprodukt per indbygger og af at være en rig velfærdsstat med stor global synlighed. Image Næsten alle kender Island pga. vulkanudbrud og fra de sidste år pga. den økonomiskfinansielle krise samt de enorme investeringer i udlandet foretaget af de såkaldte ekspansionsvikinger. 1

2 Image fra vulkanudbrud stammer især fra Heklas kæmpeudbrud i 1947 og andre mindre udbrud, skabelsen af Heimaey i 1973 og senest askeskyen i forbindelse med vulkanudbruddet ved Eyjafjallajökull. Disse vulkanudbrud er en stærk oplevelse selv på tv og billeder. I forbindelse med vulkanudbruddene fokuseres på det islandske folk, og gennem billeder og interview fremstår et image af et folk, der er stærkt afhængig af naturen og samtidig har en ro og accept af naturens indflydelse på livsbetingelser og levevilkår. Dette billede kombineres for mange med et billede af vikinger og demokrati, som det er fortalt i de islandske sagaer. Denne imagebestanddel fokuserer på retfærdighed og beslutningsmodeller, hvor det enkelte individ har en selvstændig og central rolle for udviklingen. Image er yderligere udviklet på baggrund af økonomisk udvikling fra en økonomi, der i mange år var helt afhængig af fiskeri, og som siden via aluminiumssmeltningsanlæggene og den avancerede serviceproduktion har udviklet sig til at være en diversificeret moderne økonomi. De senere års udvikling i den finansielle service produktion har derimod bidraget til et meget negativt billede af Islands image. Det gælder i udlandet, specielt i forbindelse med Icesave og de økonomiske tab i Storbritannien og Holland, men også internt i Island, hvor kollapsen af det finansielle system og de økonomiske tab endte op med en regning på ca. 30 mia. US dollars. Den finansielle kollaps skabte en aldrig tidligere set reaktion i den islandske befolkning. Den lige siden vedtagelsen af Islands selvstændighed betydelige enighed og det store sammenhold (selvstændigheden blev vedtaget med 97 % af stemmerne) blev brudt og afløst af demonstrationer mod politikere og det islandske establishment. Islands mest oversatte forfatter og lyriker Einar Már Guđmundsson skrev tilbage i 2009 den fremragende bog: Hvidbogen Krisen på Island, som ud fra islandsk identitet og selvforståelse, og også med en vis afmagt, fortæller om ekspansionsvikingerne, som gennem højt gearede investeringer og for tætte relationer mellem store forretningsmænd og politikere og statsinstitutioner kom til at skade Islands image og fremtidige økonomiske muligheder. De økonomiske realiteter De udenlandske investeringer blev 9 gange større end det samlede islandske bruttonationalprodukt i forbindelse med ekspansionsvikingernes investeringer i udlandet. 2

3 Da krisen satte ind i oktober 2008, fik den dramatiske konsekvenser for Island. Fra i mange år til at have haft fuld beskæftigelse kom ledigheden i Island op på knap 10 %, og den islandske krone blev så lidt værd, at dens konvertibilitet forsvandt, således at kursen for islandske kroner ikke kunne konverteres på valutabørserne. IMF måtte træde til med et program fra november 2008 til august IMF skulle tilføre økonomien 2,1 mia. US dollars, de nordiske lande 2,4 mia. US dollars og Polen 0,2 mia. US dollars. Der blev stor knaphed på likvide midler, og renten steg på et tidspunkt helt op til 18 %. Varepriserne steg, og det vurderes, at ca. 10 % af forbrugerne fik store vanskeligheder ved at klare økonomien, og at mindst lige så mange fik problemer med deres soliditet. De tre islandske banker gik konkurs, og en rekonstruktion af den finansielle sektor måtte iværksættes, hvilket har betydet, at udviklingen igen er blevet normaliseret. De politiske partier Indtil 1918 bestod skillelinierne i islandsk politik i taktisk uenighed om løsrivelsen fra Danmark. Nye politiske skillelinier opstod, da der i 1916 blev stiftet to politiske partier med indenrigspolitiske programmer på et ideologisk grundlag. Det ene parti - Altýduflokkur (Folkepartiet) - var et socialistisk partier. Det andet parti - Fremsóknarflokkur (Fremskridtspartiet) - havde på socialradikalt grundlag et program, som ikke mindst gjaldt styrkelsen af kooperationen (brugsen), der havde etableret sig i flere distrikter i konkurrence med købmændene. Desuden markerede det sig som et parti for landbruget og for bygderne, hvor flertallet af befolkningen boede. I 1929 blev Sjálfstædisflokkur (Selvstændighedspartiet) stiftet. I 1930 brød kommunisterne med Altýduflokkur og stiftede Kommúnistaflokkur Islands (IKP), tilsluttet Komintern. I 1938 omorganiserede IKP sig. De nedlagde partiet, og sammen med udbrydere fra Altýduflokkur stiftede de Sameiningarflokkur altýdu - Sósíalistaflokkurinn (Folkets enhedsparti - Socialistpartiet). Forbindelsen med det sovjetiske kommunistparti blev opretholdt af det nye parti. I efterkrigstiden er der blevet gjort forsøg på at forandre dette partimønster, dog uden varigt resultat. I 1953 blev Tjódvarnarflokkur stiftet. Dets hovedmål var at få amerikanerne væk fra Island; partiet gik desuden ind for en stærk offentlig regulering af økonomien. Partiet havde nok betydning til, at mellempartierne erklærede, at de ville opsige baseaftalen, men 3

4 efterhånden mistede partiet helt sin tilslutning. I 1956 indgik socialistpartiet i en valgalliance, hvor blandt andet LO formanden Hannibal Valdimarsson - som da brød med socialdemokraterne (Altýduflokkur) - var med. Valgalliancen fungerede til Den blev da omdannet til et parti, og socialistpartiet blev nedlagt. Det nye parti, Altýdubandalag (Folkealliancen), havde ikke noget bånd til det sovjetiske kommunistparti. Hannibal Valdimarsson kom sammen med sin senere efterfølger i LO, Bjørn Jónsson, ikke med i det nye parti, men stiftede sammen med socialradikalerne og modstandere af baseaftalen et nyt parti, Samtök frálslyndra og vinstri manna (Liberale venstre). Partiernes styrkeforhold blandt vælgerne og i tinget har været stabile. Selvstændighedspartiet har domineret over de andre med basis i fiskerierhvervet, i privat handel, håndværk og industri og ikke at forglemme i hovedstadens kommunale apparat. Medlemmerne har ofte haft ledende stillinger inden for fagbevægelsen. Ved valgene har partiet fået omkring 40% af stemmerne på landsbasis, men dette varierer fra 50% i hovedstaden til 20 % på Nordøst- og Østlandet. Selvstændighedspartiet har haft regeringsmagten i det meste af efterkrigsperioden. Landbrugsbefolkningen har været Fremskridtspartiets basis. Mange ledende personer i partiet har i udgangspunktet haft tillidshverv i de lokale landsbyungdomsorganisationer. På landsbasis får partiet ca. 25 % af stemmerne. På Nordøst- og Østlandet har det haft flertal; i Reykjavik og omegn har tilslutningen været svagere. I efterkrigstiden har socialisterne/kommunisterne haft deres basis i fagforeninger, specielt i Reykjavik. Mange intellektuelle og kunstnere støtter socialistpartiet. Ved valgene har de fået hver femte eller hver sjette stemme - flest i de større byområder. Socialdemokraterne havde i efterkrigstiden længe ledelsen i en række fagforeninger, men de er blevet stadig svagere der. De kontrollerede også en del små og store fiskerbyer, specielt i den vestlige del af landet, men har nu mistet flertallet i dem alle. De har fået støtte fra søsterpartierne i Skandinavien. De Politiske reaktioner på den økonomiske og finansielle krise Efter at have været sit lands præsident i 16 år besluttede Vigdís Finnbogadóttir ikke at deltage i valget den 29. juni Det blev i stedet vundet af den tidligere finansminister og medlem 4

5 af Folkealliancen, Olafur Ragnar Grimsson, der fik 41,4 % af stemmerne. Han overtog posten den 1. august Island deltog i slutningen af 1997 i den internationale konference i Kyoto om udledningen af drivhusgasser og fik pga. sammensætningen i sin økonomi tilladelse til øgede udslip. Det samme gjaldt lande som Australien og Norge, mens storforurenerne USA og EU reagerede ved for USA s vedkommende ikke at tilslutte sig Kyoto-aftalen og for EU s vedkommende ved at binde sig til store reduktioner. Indikatoren for korruption udgivet af Transparancy International placerede i 1998 Island blandt verdens 5 mindst korrupte lande. Valget til Alpingi i maj 1999 Valget blev vundet af de konservative, der fik 26 af 63 pladser. De blev fulgt af Alliancen bestående af feminister, socialister og socialdemokrater med 17 pladser, de liberale der fik 12 og de Grønne der fik 6. Inden for mindre end en uge i juni 2000 ramte 4 jordskælv af forskellig styrke den sydøstlige del af landet, udløste panik og nogle skader på bygninger og infrastruktur, men ingen tilskadekomne. Nær Selfoss opstod en revne der var 130 m lang og 1 m bred. 3 broer måtte lukkes i området. Efter i 1993 at have meldt sig ud af den Internationale Hvalfangstkommission meldte Island sig i juni 2001 atter ind. Men samtidig meddelte regeringen blot 1 måned senere, at landet genoptog den kommercielle hvalfangst - trods et moratorium på dette område fra Hvalfangstkommissions side. Valget til Alpingi i 2003 Ved valget gik de konservative tilbage til 22 pladser, Fremskridtspartiet fik 12, og de liberale 4. Alliancen havde i mellemtiden omdannet sig til et egentligt parti - Samfylkingin - der fik 20, og de Venstre-Grønne fik 5. 5

6 I juni 2004 blev Olafur Ragnar Grimsson genvalgt som præsident. I september overdrog Oddson premierministerposten til udenrigsminister Halldor Asgrimsson. I 2005 var Island nummer 2 på UNDP's skala over menneskelig udvikling og nummer 3 på skalaen over lighed mellem kønnene - kun overgået af Norge og Australien. 30 år efter at en historisk strejke i 1975 lammede landet, gik kvinderne i oktober 2005 atter på gaden med krav om ligeløn. I 1975 gik kvinder på gaden. I 2005 var antallet i Reykjavik og i andre byer. I juni 2006 trådte premierminister Ásgrímsson tilbage efter sit partis dårlige resultat ved kommunalvalget. Han blev efterfulgt på posten af Geir Hilmar Haarde fra Selvstændighedspartiet. Valget til Alpingi maj 2007 Ved valget fik Haardes parti 25 af de 63 pladser i parlamentet ved parlamentsvalget i maj 2007, mens koalitionspartiet, Fremskridtspartiet, mistede 5 pladser ved valget. Haarde blev derfor tvunget til at indgå aftaler med Socialdemokratisk Alliance for at sikre sin regerings flertal. Den globale økonomiske krise i 2008 ramte Island hårdt. De foregående 5 år havde været præget af høje økonomiske vækstrater og omfattende islandske investeringer i andre dele af Europa, men det hele var baseret på udenlandske lån og brød derfor sammen med den globale krise. Der var tale om et skoleeksempel på, hvad der kan ske ved en fuld liberalisering. Det skal her bemærkes, at den islandske finansielle sektor blev fuldstændig dereguleret i Den islandske udlandsgæld var midt i 2008 på 50 mia. svarende til 6 gange det årlige BNP. Bankerne tegnede sig for 80 % af dette beløb. En af dem - Landsbanki - havde afdelinger i Storbritannien, Nederlandene og Guernsey under navnet Icesave, indskydere blev lokket med høje renter. Alene i Storbritannien havde Icesave indlån for 6,5 mia. i september Da krisen brød ud i september havde omkring ½ mio. private opsparere i disse lande indskud i Icesave, som de begyndte at trække ud. Det tømte i løbet af få uger både Islands og Landsbankis valutareserver. Landsbanki gik ganske enkelt konkurs og blev i løbet af få uger 6

7 fulgt af de to andre islandske storbanker Glitnir og Kaupthing. Alle tre banker blev nationaliseret og overtaget af den islandske stat. Som følge af storbankernes og økonomiens kollaps indstillede de europæiske finansielle institutioner den 6. oktober alle overførsler af udenlandsk valuta til Island. Staten måtte derefter de følgende 2 måneder overtage ansvaret for valutahandel. Der blev øjeblikkelig indført skrappe restriktioner på hvem og hvor meget valuta, der overhovedet kunne købes. Kollapset havde på dette tidspunkt spredt sig til de private låntagere. De foregående år var mange private blevet opfordret til at optage bolig- og forbrugslån i udenlandsk valuta. Sammenbruddet i valutahandelen medførte, at kursen faldt fra 70 ISK/ i starten af året til over 250 ISK/. Renter og afdrag på de private lån blev dermed over 3 gange dyrere, og mange private gik konkurs eller kom i dybe økonomiske problemer. Storbritannien tog nu sin terrorlovgivning i brug overfor Island. Den 8. oktober indefrøs det britiske parlament alle Icesaves og Landsbankis værdier i Storbritannien i et forsøg på at sikre de omkring britiske kunder i banken. Et lignende skridt blev taget i Norge 1 uge senere, og i de øvrige europæiske lande, hvor de islandske banker havde afdelinger blev der indført skrappe restriktioner. Også den islandske børs kollapsede. Fra et højdepunkt i 2007, hvor børsindekset nåede op på ca faldt det i december 2008 til ca svarende til at børsen havde tabte 95 % af sin værdi. Bankkollapset tegnede sig for størstedelen af dette sammenbrud. Hjælpen til Island begyndte langsomt at komme i oktober - af frygt for, at det islandske sammenbrud ville føre til at hele Island ville gå konkurs, og at konkursen ville trække en lang række europæiske banker med ned. Island forsøgte i starten af oktober - forgæves - at få økonomisk støtte fra Rusland. Den 14. oktober gav Norge og Danmark hver 200 mio. som del af swap aftalerne. Den 24. oktober gav IMF et foreløbigt tilsagn om et lån på 1,58 mia. US$. Islændingene blev dog forfærdede over de skrappe krav, der fulgte med lånet. En politik IMF de sidste 30 år har anvendt overfor den 3. Verden, men som de udviklede lande ikke havde været udsat for. Lånetilsagnet blev imidlertid blokeret af Storbritannien og Holland, der først ville have garantier for at deres ½ mio. private kunder kunne få deres tilgodehavender i Icesave. Den 19. november kunne IMF offentliggøre en aftale, der gav Island 4,6 mia. US$. De 7

8 2,1 mia. direkte fra IMF og yderligere 2,6 mia. fra Norge, Sverige, Finland og Danmark. Polen tilbød efterfølgende 200 mio. US$ (den største gruppe af gæstearbejdere i Island var polakker), og Færøerne tilbød 50 mio. US$ (svarende til 3 % af det færøske BNP). Tyskland, Storbritannien og Nederlandene sammensatte efterfølgende en lånepakke til en værdi af 5 mia. for at løse problemet med den halve million Icesave opsparere. Kapitalindsprøjtningen standsede krisens spredning i og uden for Island, men den grundlæggende skade var allerede sket. 80 % af lånene i landet var rentetilpasningslån, og 14 % var i udenlandsk valuta. I begge tilfælde blev de private og offentlige låntagere sat under voldsomt pres, fordi renten eksploderede, og den islandske krones værdi over for udenlandske valutaer blev reduceret til en tredjedel. Mange private gik konkurs eller kom i dybe økonomiske problemer. Samtidig eksploderede arbejdsløsheden. Alene i oktober 2008 blev den tredoblet, og op mod 1/5 af befolkningen måtte gå ned i løn. Der udbrød derfor daglige demonstrationer mod regeringen og Nationalbanken, der blev anset for at ansvarlige for krisens udbrud, omfang og omfattende konsekvenser. Borgernes reaktion på krisen Efter 14 ugers konstante demonstrationer mod regeringen trådte premierminister Geir Haarde i januar 2009 tilbage. Selvstændighedspartiet måtte efter 18 år på regeringsmagten opgive denne på grund af det økonomiske morads, den havde ført landet ud i. 2 uger senere overtog en koalitionsregering bestående af Socialdemokratiet og Venstre-Grønne magten med socialdemokratiets leder Jóhanna Sigurðardóttir som statsminister. Hun blev samtidig landets første kvindelige statsminister. Den nye regerings første skridt var at få fjernet nationalbankchef Davíð Oddsson og hans rådgivere. Det skete allerede 2 uger senere. Parlamentsvalget april 2009 Valget blev et enormt nederlag for Selvstændighedspartiet, der mistede 1/3 af sine stemmer. Centrum-Venstre regeringen under Sigurðardóttirs ledelse kunne fortsætte. I april 2009 hyrede den islandske statsanklager den norsk-franske efterforsker Eva Joly for at få efterforsket, om der kunne rejses sager mod bankdirektører, politikere og virksomhedsejere for deres rolle i krisen. Det handlede først og fremmest om afdækning af de 8

9 kriminelle transaktioner - ikke selve dereguleringen af bankvæsenet i 2001, der havde banet vejen for den økonomiske boble og dens kollaps. Joly erklærede, at efterforskningen let ville kunne tage 2-3 år, ville starte i Island, men derefter brede sig til andre lande. I juli 2009 stemte parlamentet med snævert flertal for at søge optagelse i EU, for derigennem at få øget sin finansielle stabilitet. Det var før det økonomiske sammenbrud i Grækenland, der bragte ØMU'en i knæ. Udvidelseskommissær Olli Rehn erklærede, at Island var velkommen. I august 2009 vedtog parlamentet trods voldsomme offentlige protester den såkaldte Icesave lov, der skulle tilbagebetale Icesaves halve million kontohavere i Storbritannien og Nederlandene deres indskud. Det drejer sig om 5 mia. USD. Loven medførte, at Island skulle betale Storbritannien 4 % af sit BNP i i britiske pund og Holland 2 % af sit BNP i samme periode i Euro. Modstanderne henviste til, at der ingen grund var til, at islændingene skulle betale for de krakkede kriminelle banker eller de britiske og nederlandske spekulanter, der var gået efter de højeste renter. Regeringen argumenterede med, at det var nødvendigt, da Storbritannien og Holland ellers ville blokere for IMF's forsatte kapitalstrøm til Island. Vedtagelsen af loven fik regeringens popularitet til at styrtdykke. Præsident Grimsson bestemte, at der skulle holdes folkeafstemning om tilbagebetalingen. Denne blev afholdt i 2010, og 93,2 % af vælgerne sagde nej til vedtagelse af Icesave loven. I foråret 2011 udkom Hvidbogen om Finanskrisen. Der var et stort ønske i store dele af befolkningen om, at politikerne skulle stilles til ansvar for den økonomiske krise. Det førte blandt andet til, at Geir Haarde blev anklaget i den første rigsretssag nogen sinde i Island. Hvis han blev dømt, kunne han risikere op til to års fængsel. Geir Haarde betegnede selv rigsretssagen som politisk forfølgelse. Sagen er nu afsluttet, og den førte ikke til fængselsstraf. Parlamentsvalget 27. april 2013 Valget medførte, at den sidende regering bestående af Den Socialdemokratiske Alliance og Det Venstre-Grønne parti måtte forlade regeringsmagten, da de kun fik 16 af de 63 pladser i parlamentet. Selvstændighedspartiet fik 19 pladser og Fremskridtspartiet fik 19 pladser. 9

10 Valgdeltagelsen blev 81,4 %, hvilket var den laveste valgdeltagelse siden Islands uafhængighed fra Danmark i Efter valget blev Sigmundur Davíð Gunnlaugsson fra Fremskridtspartiet statsminister og Bjarni Benediktsson fra Uafhængighedspartiet finansminister. Valget har betydet, at forhandlingerne om EU-medlemskab er stoppet. Endvidere har valget betydet en tilbagevenden til de traditionelle værdier for islandsk politik. Der er en stor vægt på antikorruption og på demokratisk inddragelse. Ligeledes har den økonomiske situation forbedret sig væsentligt med betaling og afdrag til IMF samt med en begyndende vækst i bruttonationalproduktet og i erhvervsindtjeningen fra eksport, herunder turisme. Den nutidige økonomiske situation og de fremtidige perspektiver Island var som bekendt et af de første lande, der blev alvorligt ramt af den økonomiske og finansielle krise. Island har magtet at kæmpe sig ud af de værste følger af krisen og går ligesom Irland en lysere fremtid i møde. Målt på traditionel vis kan nævnes, at bruttonationalproduktet i Island er vokset med 2,5 %, dvs. en højere vækstrate end Danmark. Ledigheden ligger på niveau med den danske, dvs. ca. 6 %. Denne ledighed er målt med islandsk målestok stadig dobbelt så stor som det vanlige niveau tidligere i Islands historie. Betalingsbalancesituationen har bedret sig, ikke mindst fordi, der er god fremgang i turismeerhvervet. Her har det lavere omkostningsniveau i Island bidraget positivt til en forøgelse af de udenlandske overnatninger. Prisudviklingen har været nedadgående, men er nu stabiliseret. Island mærker som de fleste andre lande, stramninger i finanspolitikken. Senest er blandet andet hver femte i den islandske radio-og fjernsynsformidling blevet fyret. Den største ændring i Island efter krisen er formentlig den stadig ret udtalte mistillid til det politiske system, hvilket ikke tidligere har været set i islandsk historie som suveræn stat. 10

11 Litteratur Guđmundsson, E.M. Hvidbogen - Krisen på Island. 1 udg. København: Informations Forlag, (udtrukket 8. juni, 2010). Iceland Stock Market (SE ICEX), Available online at [http://www.tradingeconomics.com/iceland/stock-market] Koranyj, B., Robertson, R. Iceland set for coalition talks after government ousted, Reuters, 28 April Lyck, L. Foredrag om Island med fokus på den økonomiske og politiske udvikling de seneste år, afholdt den 27. oktober 2011, Lyck, L. Islands image og muligheder de kommende år, præsenteret på konferencen Island lille land, stor betydning, 17. juni 2010, Ministry of Economic Affairs (Iceland), Joint press release by the Ministry of Economic Affairs and Ministry of Foreign Affairs about the OECD Ministerial Meeting in Paris May maj, Morgunbladit, newsfeed during election, can be accessed on [http://www.mbl.is/frettir/knippi/2941/), OECD, "OECD - Economic outlook." 26. maj, The Special Investigation Commission (SIC), Report of the Special Investigation Commission

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Verden omkring DT Group

Verden omkring DT Group Verden omkring DT Group SILVAN og STARK i en globaliseret verden 2 Finanskrise 3 Tilskud til renovering og nybyggeri 5 Lukkeloven ændres 6 Interviews 8 damkjær & vesterager 1 SILVAN og STARK i en globaliseret

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Ved Christian Friis Bach, Lektor i International Økonomi ved Landbohøjskolen Tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke http://www.flec.kvl.dk/cfb/ 1 Krisen i Asien:

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Købekraften i Polen. Den Danske Ambassade i Warszawa, Polen. 4. juni, 2013

Købekraften i Polen. Den Danske Ambassade i Warszawa, Polen. 4. juni, 2013 Købekraften i Polen Den Danske Ambassade i Warszawa, Polen 4. juni, 2013 Agenda Overblik Fordomme/selvopfattelse Polen kontrasternes land Økonomiske nøgletal Markedsmuligheder Kulturforskelle Vi kan hjælpe

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Renoveringsmilliard spildt

Renoveringsmilliard spildt Renoveringsmilliard spildt Halvdelen af renoveringspuljens 1,5 mia. kr. skaber ikke job. Boligejerne, hvoraf flertallet er velstillet, ville alligevel have gjort og betalt arbejdet. Puljen skabte 1.500

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 17. november

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Eksport Kredit Fonden

Eksport Kredit Fonden Eksport Kredit Fonden - garantier og finansiering i en international krisetid Dansk Industri, den 21. april 2009 Henrik G. Welch, Afdelingsdirektør Agenda Eksport Kredit Fonden Mission, nøgletal og hvad

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere