AHA i Moldova for første gang

Transkript

1 Maj 2011 Hilsen med Guds fred. Tiden, går den eller kommer den? I alle fald er dagen i går gået, og i morgen er endnu ikke her, så lad os gøre det gode, mens det hedder i dag for det er den eneste tid, vi har. Mange har brugt dagene godt og samlet og pakket tøj og andre effekter, som kan komme til nytte og gavn og gøre livet lidt lettere for mange, som slider med at få enderne til at mødes. En stor tak til dig, som har været med på den ene eller anden måde, enten direkte i arbejdet eller ved dine bønner og midler. Alle dele er nødvendige, hvis vi skal nå ud til dem, der trænger vor hjælp. Mange har fået hjælp gennem det, AHA har kunnet skaffe til veje, og hvad giver vel større glæde end det at kunne være med til at gøre andre glade, specielt dem der ikke har så mange fordele og glæder i livet. Lad os holde ud lidt endnu og lad os løfte i flok. Vores største udfordring er stadig at skaffe midler til forsendelserne, så vi behøver din forbøn om, at Gud må åbne døre, når vi ansøger om forsendelseshjælp forskellige steder fra. Så ønsker jeg jer alle en god og sundhedsbringende sommer. Lad os samle gode indtryk og glæder, som vi kan dele med andre, så vor himmelske Fader kan blive æret derved. De bedste hilsner fra Borghild Udgivet af Adventisternes HjælpeArbejde. Leder: Borghild Rasmussen tlf.: aha@adventist.dk Bestyrelsesformand: Milan Møller Pavlovic tlf Milan@Pavlovic.dk Bladet udsendes gratis til Adventistkirkens velfærdsforeninger i Danmark AHA i Moldova for første gang

2 Hjælp til Moldova I december måned afgik der en forsendelse fra lageret i Ringsted til Moldova, som er et af Europas fattigste lande. Omkring 25% af befolkningen lever for under 2 dollars om dagen. Kontakten til Moldova opstod i forbindelse med et foredrag, der fandt sted i Køge, hvor Harry Sættem var til stede og gerne ville tage nogle billeder. Foredragsholderen fra ADRA i Sverige, Rohde Åkesson, ville gerne have kopier af billederne, og i den forbindelse kom de til at tale om Moldova. Harry forklarede, at han deltager i arbejdet i AHA, som giver tøj, fodtøj etc. til nødlidende mennesker og spurgte så, om Rohde måske kendte til nogen, som kunne have behov for sådanne ting. Du er svaret på mine bønner, svarede hun, for hun havde bedt til Gud om, at der måtte findes en mulighed for at sende den slags ting til Moldova. Der blev siden ført en korrespondance angående hjælpen, og hvordan det ville kunne realiseres. Det var som bekendt svære tider økonomisk for AHA sidste år, så der måtte tænkes alternativt til, hvordan en transport kunne finansieres. I Ringsted fik man fik lov til at optage en kollekt til en gudstjeneste, og i den forbindelse blev projektet forklaret, og man appellerede til folk om at støtte det. Dette resulterede i, at det lykkedes at indsamle ca. 2/3 af beløbet, som en transport koster. Dette var en meget flot initiativ og en fantastisk støtte at få fra bidragsyderne. I forbindelse med projektet viste det sig, at der ikke måtte indføres brugte sko til Moldova, men også dette problem blev løst på en overraskende måde, idet et medlem fra Køge, Leif Hansen, via sit arbejde havde hørt, at flere hundrede par nye sko skulle smides væk i forbindelse med oprydning efter en skobutik, der var gået konkurs. Han spurgte direktøren, om disse sko måtte sendes til Moldova og fik det svar, at det måtte de gerne, de skulle bare væk. Skoene blev kørt til Ringsted, hvor et større sorteringsarbejde ventede, da alle sko var blandet sammen. Nogle af skoene lå i æsker, men også i æskerne var der forskellige sko i forskellige størrelser, så også disse sko måtte sorteres. Alt i alt blev det til 420 par helt nye sko, hovedsageligt sommersko. sender deres store tak til alle givere. De er meget taknemmelige for, at nogen tænker på dem og har lyst til at hjælpe dem. Menigheden i Idjos har afleveret tingene og har for nogle af pengene købt en brugt vaskemaskine til familien, så datteren på 13 år ikke længere skal vaske alt familiens tøj i hånden. Hun er meget glad for vaskemaskinen, som vasker godt, siger hun. Faderen har selv for nogle af de andre penge købt en kalv og et føl, som på længere sigt skal trække den lille vogn, som han samler jern i. Et menighedsmedlem fra Østervrå gav også en seng og en motorsav, som familien blev meget glade for. Nu har de 4 senge! Blandt gaverne var der også sengelinned. Motorsaven gjorde også stor lykke. Den kan hjælpe faderen til at få en indtægt mere, idet han nu kan save brænde for ældre mennesker i byen. Møblerne og sengen har gjort familien i stand til at møblere et rum mere i huset. De har indtil nu ikke haft møbler nok til at møblere dette værelse. Blandt gaverne var også skoletasker til alle børnene, så de nu ligner de andre børn, når de møder i skolen. Vi er meget glade for den interesse, der har været for at deltage i projektet. Det er godt at tænke på andre og at være med at give til dem, som ikke har det så godt.

3 Det resterende børnetøj blev delt ud til flygtninge i samarbejde med Eva Lazic, (som vi tidligere har fortalt om, da hun boede i Stara Pazova. Hun og hendes mand er nu flyttet til Novi Sad, og hun fortsætter med humanitært arbejde i det område). Tøjet til voksne vil blive brugt til endnu en uddeling. Julegaveprojekt i Børnebibelklubben i Østervrå I Nyhedsbrevet fra december 2010 fortalte vi om et julegaveprojekt, som Børnebibelklubben i Østervrå har haft i samarbejde med AHA. Der blev indsamlet gaver til en familie i byen Sanad i Serbien. Familien består af en far og hans fem børn. Moderen har forladt familien for flere år siden. Faren samler gammelt jern og plastic, som han sælger videre til opkøbere. Derudover får han lidt børnepenge hver måned. Menigheden i Idjos har prøvet at hjælpe familien lidt ved at give dem lidt mad og penge. Familien har også tidligere modtaget tøj, fodtøj, møbler og et køleskab fra AHA. Børnene i Børnebibelklubben og menighedens medlemmer i Østervrå indsamlede mange gaver i form af penge, tøj, skoleting, køkkenting etc. Disse ting blev sendt med en forsendelse fra Østervrå den 7. december. Vi kan nu fortælle, at alle tingene er kommet ud til familien, og de Moldova modtager heller ikke legetøj, men en del dukker fik lov til at komme med, og disse dukker vakte stor jubel hos modtagerne. Fra Moldova har vi modtaget et takkebrev og nogle oplysninger om uddelingen. Takkebrev Herved bringer Administration of Social Organization Compasiune vores dybfølte taknemmelighed for den hjælp, vi har modtaget og har uddelt til socialt sårbare mennesker fra landsbyen Costesti. Det var virkelig en velsignelse for dem i sådan en svær tid. Må Gud velsigne jer! Venlig hilsen Formanden for S.O. Compasiune Elena Mereacre Udover takkebrevet har vi også modtaget en beskrivelse af uddelingen af forsendelsen i Moldova. Beskrivelsen tager sit udgangspunkt i situationen i landet. Moldova er det fattigste land i Europa. Det er en indlandsstat, der grænser op til Ukraine mod øst og Rumænien mod vest. Det er den anden mindste af de tidligere Sovjet republikker og er den tættest befolkede republik. Industrien tegner sig for mindre end 15 % af arbejdskraften, mens landbrugets andel er mere end 40 %. Ligesom mange andre tidligere Sovjetrepublikker har Moldova oplevet økonomiske vanskeligheder. Moldova har iværksat sociale og økonomiske reformer. Overgangen til markedsøkonomi har haft flere konsekvenser. De vigtigste af dem, der har påvirket familierne og børnene, er: Forøget ulighed i indtægter, forringelser af børns undervisning og leveforhold, børnefamiliers fattigdom, etc. En sådan situation i Moldova har tvunget mange familier til at tage til udlandet for at finde arbejde for at være i stand til at tjene til dagen og vejen. En undersøgelse på basis af eksisterende data har vurderet, at mellem børn i alderen 0-14 er blevet forladt at en forælder, og børn er blevet forladt af begge forældre i jagten på arbejde.

4 Den fortsatte fattigdom har ført til en forøgelse af antallet af børn, gamle og handicappede mennesker, der har brug for social beskyttelse. Selv om internationale donorer og NGO ere har ydet betydelig støtte til regeringen i de sidste fem år til udvikling af hjælpeprogrammer og specielle familiebaserede programmer til beskyttelse af de fattigste og mest sårbare mennesker, er der stadig meget tilbage at gøre for at løse disse problemer. Hjælpen fra Danmark blev uddelt fra den 29. december til den 19. januar i samarbejde med lokale myndigheder og ikke-statslige organisationer. Sækkene blev fordelt mellem socialt udsatte/sårbare familier, organisationer der hjælper fattige familier, blinde mennesker, offentlige socialkontorer, hjælp til lærere, familier berørt af Cernobyl katastrofen, ældre mennesker, plejehjem, handicappede folk, familier med mange børn, børnehjem og til enkeltpersoner. Takket være dette projekt fik ca mennesker fra de socialt mest sårbare grupper i Moldova brugt tøj. Det var en god lejlighed til at vise disse mennesker, at der er nogen, der tænker på dem og bekymrer sig om dem. ADRA Moldovas partnerskab blev mere stabilt. Antallet af modtagere af hjælp fra ADRA Moldova blev meget forøget, og disse gode resultater har en god indflydelse på den offentlige mening. Der er blevet modtaget mange takkebreve. Modtagerne var meget glade for at modtage den hjælp, som danskere har forberedt med så megen kærlighed. dem, hvor de mødes en gang om ugen. Børnene inddrages også ofte i gudstjenester, hvilket er noget de ser meget frem til og er meget gode til. De fremsiger digte, holder små prædikener og synger. Forældrene bliver inviteret med, og alle nyder disse arrangementer. Arbejdet med nødhjælp har bundet menigheden sammen på en ny måde, og de sender deres hilsener til giverne i Danmark og til alle, der har haft del i indsamling og forsendelse. Hilsen fra Novi Sad Byen Novi Sad ligger i den nordlige del af Serbien I efteråret modtog vi et ønske derfra om at modtage nødhjælp fra Danmark. Det kom fra en ung præst på stedet, som har forbindelse med den lokale socialforvaltning og derfra havde hørt, at der var meget brug for hjælp i form af tøj og fodtøj til udsatte mennesker i området. Derfor blev der sendt et antal sække til dette område med forsendelsen i december måned fra Østervrå. Vi har nu modtaget følgende hilsen: Vi takker jer meget for den hjælp vi fik, og vi kan fortælle jer, at af de sække med tøj, som vi har modtaget, har vi lavet 100 små pakker. Disse blev uddelt i samarbejde med vicedirektøren i socialforvaltningen Brankom Zelenbabom. Uddelingen fandt sted den Socialforvaltningen i byen har ansvaret for 83 børn som er i pleje eller bor på børnehjem. De var meget glade for de ting, de modtog, og for vores initiativ til en sådan uddeling. De vil meget gerne deltage i et videre samarbejde. Udover selve uddelingen har dette været en fin anledning for de unge i Novi Sad til at deltage i sorteringen af tøjet og transporten af det. De håber at kunne være en del af flere lignende arrangementer i samarbejde med AHA.

5 I menigheden i Kragujevac har det været spændende for medlemmerne at arbejde med nødhjælp på denne måde. De har aldrig modtaget donationer før, så det var et nyt arbejdsområde for dem. Det har været interessant for dem at se, hvordan man kan komme i kontakt med folk i sit nabolag med denne type hjælp. De har jo alle kendskab til familier med behov i deres eget nabolag, og på den måde kan hjælpen bringes direkte ud. En af mændene i menigheden kom på den idé at spørge om, om der aldrig kom arbejdstøj ind hos AHA, for hvis der gjorde det, ville han gerne dele det ud på arbejdspladserne i byen, da den enkelte arbejder selv skal sørge for at købe sit eget arbejdstøj, hvilket kan være en stor udgift i en familie. Det arbejdstøj, der siden er kommet til Kragujevac med forsendelserne, er blevet delt ud af denne mand. Og, som han siger, det gør ikke noget, at der er pletter på det, som ikke kan vaskes af, det kommer der jo også på arbejdstøjet hernede. En anden ville gerne modtage skoletasker, som han ville dele ud på skolerne til børn, der ingen taske har. I Serbien skal forældrene selv betale alt i skolen, skolebøger, hæfter osv. og dertil kommer så skoletaske. Den bliver ofte sparet væk og erstattet med en plasticpose. I forbindelse med julegaveprojektet i Østervrå forrige år var en del af gaverne også skoletasker og skoleting, som vakte stor glæde hos børnene der. I menigheden har man omkring femten børn, som kommer trofast i kirke uden deres forældre. Man har i kirken lavet en hobbyklub for Kragujevac I flere af de sidste transporter fra Østervrå har en del af indholdet været mærket Kragujevac, som er navnet på en stor by syd for Beograd, som vi tidligere har fortalt om her i AHA-nyt i forbindelse med julegaveprojektet i Østervrå forrige år. Folk i byen er hårdt ramt af arbejdsløshed, og der er derfor meget brug for bl.a. den type hjælp som AHA kan tilbyde. Menigheden i Kragujevac har inviteret folk til at komme til kirkens kælder, hvor man har haft uddeling af tøjet, fodtøjet og køkkentingene, som de har modtaget fra AHA. Mange menighedsmedlemmer har hjulpet til med udpakning, sortering og uddeling. Da menigheden modtog hjælp fra AHA første gang, regnede de med, at lastbilen kunne køre lige til kirkens dør, og at tingene kunne læsses af der, men det viste sig ikke at være muligt. Der skulle derfor handles hurtigt, og menighedens præst, Dalibor Trajkovic, kendte en forening for handicappede i byen, som havde en lille bus. Han ringede derfor til dem og bad om at måtte låne deres bil til at hente sækkene i hos transportfirmaet. Det fik han lov til, men da han ikke er så vant til manøvrere i de smalle passager ved kirken i mørke, kom han til at tænke på, at en af kirkens naboer er professionel chauffør. Han kontaktede derfor denne mand og bad om hans hjælp til at køre bilen. Manden ville gerne hjælpe til, og sammen fik de flyttet alle sække og kasser ned i kirkens kælder. Gud sendte hjælpende hænder, sagde præsten sidenhen om denne oplevelse. Vi har i forbindelse med den hjælp, der er blevet sendt til Kragujevac også oplevet en sjælden hjælpsomhed fra transportfirmaets side. Dette firma har til huse i Kragujevac, og de foreslog selv, at de ville transportere vores forsendelse gratis fra Beograd (som er det normale afleveringssted) til Kragujevac, som ligger ca. 150 km derfra.

6 I et af brevene fra Kragujevac var der disse billeder og denne anmodning. Dette er familien Stojanovic fra Drazevac, som er meget fattige og har behov for bl.a. køkkenskabe og badeværelsesting. Deres badeværelse er i en meget dårlig forfatning, væggene er begyndt at revne også gennem fliserne. De har et meget tyndt gulvtæppe, som ligger på et betongulv. Familien har aldrig bedt om nogen hjælp fra os. De har altid været taknemmelige til Gud, fordi han sørger for dem. De er meget glade mennesker, selv om de lever under disse omstændigheder. Vi kan mærke, at de er flove over deres situation. Bedstefaren er dement, men bedstemoren er meget frisk. Hun blev døbt sidste år, og i år er hendes datter blevet døbt. Vi vil være meget glade, hvis vi kunne hjælpe dem, så de kan se, at Gud også kan finde vej til at hjælpe dem med den slags problemer. Deres konkrete behov er: stole og borde, køkkenelementer, gulvtæppe, badeværelsesting og gardiner. Det ville forbedre deres levevilkår. I Østervrå havde vi lige modtaget nogle møbler fra et dødsbo. Der var et bord med stole til, en reol med vitrine, en kommode, nogle små skabe og nogle løse gulvtæpper. Derudover modtog vi også badeværelsesting, som kunne sendes til denne familie. Disse ting blev mærket til familien i Kragujevac og sendt med næste transport, hvorefter vi modtog følgende brev: Møblerne, som er blevet sendt fra jer, er nu afleveret hos familien Stojanovic. Som vi tidligere har skrevet, har de en meget svær økonomisk situation, så de ikke er i stand til at købe møbler eller renovere huset. I køkkenet er der kun en køkkenvask, og af møbler er der i dagligstuen kun to sofaer, et bord og gamle stole. Møblerne, som de fik, var en stor overraskelse for dem, og deres glæde var uden ende. Bedstemor Hristina var meget glad og sagde flere gange: Vi er ikke glemte. Vores plan var, at reolen med vitrine kunne stå i køkkenet, fordi der mangler opbevaringsplads der, men da bedstemoren så den, spurgte hun, om ikke den kunne sættes i dagligstuen, fordi det er synd at den står i køkkenet, så kan folk ikke se, hvor flot den er. På billederne kan det ses, hvordan deres dagligstue nu ser ud med de nye møbler. Vi har også afleveret et par kasser tøj til bedstemoren, bedstefaren og deres datter. Vi gav også tøj til manden Nenad, som hjalp os med transporten. Han har to børn. Familien Stojanovic er meget taknemmelige for hjælpen fra AHA, og de tænker meget på, at møblerne har rejst langt for at komme til dem. Bedstemoren siger: Nu er vi ikke flove over vores fattigdom, når nogen kommer og besøger os.