Udviklingen i frivilligt arbejde Foreløbige analyser.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser."

Transkript

1 Udviklingen i frivilligt arbejde Foreløbige analyser. SFI, 9. dec

2 Udviklingen i frivilligt arbejde foreløbige analyser 1. Om undersøgelsen, Lars Skov Henriksen 2. Frivilligt arbejde , Torben Fridberg Pause 3. Foreninger og frivilligt arbejde og det frivillige arbejdes regi, Lars Skov Henriksen 4. Ikke-vestlige indvandreres frivillige arbejde, Hans-Peter Qvist 2

3 Udviklingen i frivilligt arbejde foreløbige analyser 1. Om undersøgelsen, Lars Skov Henriksen 3

4 Udviklingen i frivilligt arbejde foreløbige analyser 1. Om undersøgelsen, Lars Skov Henriksen 1. Formål: at belyse udviklingen i det frivillige arbejde fra 2004 til Foreløbigt arbejdsnotat: 1. Det frivillige arbejdes omfang (Torben Fridberg) 2. Hvem er frivillig? (Torben Fridberg) 3. Medlemskab og regi for det frivillige arbejde (Lars Skov Henriksen) 4. Etniske minoriteters frivillige arbejde (Hans-Peter Qvist) 3. Endelig rapport: marts Anledninger, sociale netværk og begrundelser (Lars Skov Henriksen) 2. Paneldata (Morten Frederiksen og Rasmus Juul Møberg) 3. Uddannelse og kvalificering i det frivillige arbejde (Bjarne Ibsen) 4. Uformelle indsatser (Thomas P. Boje) 5. Donationer (Frederik Rom Taxhjelm) 4. Undersøgelsen er finansieret af Socialministeriets Pulje til forskning i civilsamfund og frivillighed samt Det Obelske Familiefond 5. Se for flere projekter og publikationer 4

5 Udviklingen i frivilligt arbejde foreløbige analyser 2. Frivilligt arbejde , Torben Fridberg 5

6 Frivillighedsundersøgelserne 2004 og : besvarede 16 år og derover svar 75 pct. 2012: besvarede i alt heraf fra panel svar 67 pct. (71 pct pct.) +960 besvarede ikke-vestlige indvandrere, 5 år i DK (43 pct.) 6

7 Omfanget af frivilligt arbejde 7

8 Frivilligt arbejde er her aktiviteter, der: er ulønnet (dog med mulighed for kompensation for udgifter) er frivillig (fx ikke aktivering) udføres i en organisatorisk sammenhæng, som godt kan være en offentlig eller privat virksomhed er til gavn for andre end en selv og den nærmeste familie er aktiv (dvs. medlemskab af en organisation er ikke nok). 8

9 2012 9

10

11

12 Omfanget af frivilligt arbejde inden for det seneste år,

13 13

14 14

15 15

16 r 16

17 r 17

18 Uddannelse 18

19 Urbanisering 19

20 Aldrig udført frivilligt arbejde Arbejder frivilligt Har arbejdet frivilligt tidsafgrænset seneste år Har tidligere udført frivilligt arbejde Har aldrig udført frivilligt arbejde I alt Antal

21 Aldrig udført frivilligt arbejde - alder 21

22 Udviklingen i frivilligt arbejde Stor stabilitet Underliggende ændringer: Lidt flere blandt de ældre lidt færre blandt de yngste Lidt flere blandt de længst uddannede Hovedstadsområdet vinder ind 22

23 Udviklingen i frivilligt arbejde foreløbige analyser Pause 23

24 Udviklingen i frivilligt arbejde foreløbige analyser 3. Foreninger og frivilligt arbejde og det frivillige arbejdes regi, Lars Skov Henriksen 24

25 Foreningsmedlemsskab og frivilligt arbejde Medlemskab af foreninger er et centralt kendetegn ved den frivillige sektor i Danmark, og traditionelt et vigtigt udgangspunkt for frivilligt arbejde. Er medlemsmodellen under pres? Hvad karakteriserer den overordnede udvikling? Hvad karakteriserer udviklingen på enkeltområder? Hvem er de ikke-medlemsfrivillige? 25

26 Frivilligt arbejde og medlemsskab Andel frivillige på områder, samt andelen af frivillige, der er medlem af den forening, de arbejder frivilligt for. Procent og Andel frivillige Andel medlemmer Andel frivillige Andel medlemmer Kulturområdet Idrætsområdet Fritidsområdet Uddannelse Sundhed Det sociale område Miljøområdet Bolig- lokalsamfund Fagligt arbejde Rådgivning Politik Internationale aktiviteter Religion og kirke Andre områder Frivilligt arbejde i alt Antal Kilde: Frivillighedsundersøgelserne 2004 og

27 Frivilligt arbejde og medlemsskab Andele af befolkningen 16 år og derover, der har arbejdet frivilligt som medlem eller ikke som medlem. Procent Har arbejdet frivilligt udelukkende som medlem Har arbejdet frivilligt både som medlem og ikkemedlem Har udelukkende arbejdet frivilligt som ikke-medlem Har ikke arbejdet frivilligt I alt Antal Kilde: Frivillighedsundersøgelserne 2004 og

28 Hovedresultater Medlemsfrivilligheden falder Tilbagegangen er: størst på sundhedsområdet markant på kultur, idræt, fritid Det sociale område er stabilt Fagligt arbejde, erhvervs- og brancheorganisationer; Politik; Bolig og lokalsamfund fastholder en høj andel medlemsfrivillige 28

29 Hvem er de ikke-medlemsfrivillige? Sandsynligheden for at arbejde frivilligt uden at være medlem Koefficient Odds Ratio P Konstant -0,191 Mænd -0,330 0,719 ** Kvinder reference år 0,198 1, år reference år -0,658 0,518 *** 66 + år -0,572 0,565 * Under uddannelse -0,514 0,598 Ingen erhvervsuddannelse 0,568 1,764 ** Faglig uddannelse el. lign. reference Kort videregående uddannelse -0,348 0,706 Mellemlang videregående uddannelse 0,0512 1,053 Lang videregående uddannelse -0,333 0,717 Hovedstaden -0,0357 0,965 Provinsbyer med forstæder reference Bymæssige bebyggelser -0,526 0,591 ** Landdistrikter -0,372 0,689 Har børn under 18 0,631 1,880 *** Har ikke børn under 18 reference Ikke i arbejde reference Arbejder 1-40 timer -0,530 0,589 ** Arbejder over 40 timer -0,648 0,523 ** Antal 966 Anm.: *p<0.10, **p<0.05, ***p<0.01. Kilde: Frivillighedsundersøgelsen,

30 Hovedresultater Personer med børn under 18 år forøger sandsynligheden markant for at arbejde frivilligt uden at være medlem De yngste aldersgrupper har en forøget sandsynlighed for at arbejde frivilligt uden at være medlem 30

31 Det frivillige arbejdes regi Det frivillige arbejde foregår ofte i foreningsregi. Men ikke udelukkende: selvejende institutioner offentlige institutioner private virksomheder Siden 2004 er der kommet mere fokus på frivilligt arbejde uden for foreningsregi, især i kommunerne 31

32 Det frivillige arbejdes regi De frivillige inden for de enkelte områder fordelt efter det frivillige arbejdes regi. Procent og Kultur Idræt Fritid Uddannelse Sundhed Socialt Miljø Bolig Fagligt Rådgivende Politik Internationalt Religion Andre Alle frivillige En frivillig forening/organisation En selvejende institution En offentlig institution Folkekirken eller andre religiøse samfund En erhvervsvirksomhed Andet Kultur Idræt Fritid Uddannelse Sundhed Socialt Miljø Bolig Fagligt Rådgivende Politik Internationalt Religion Andre Alle frivillige En frivillig forening/organisation En selvejende institution En offentlig institution Folkekirken eller andre religiøse samfund En erhvervsvirksomhed Andet Kilde: Frivillighedsundersøgelserne 2004 og

33 Hovedresultater Andelen af frivilligt arbejde i regi af foreninger og selvejende institutioner falder lidt Andelen af frivilligt arbejde i offentligt regi stiger lidt INGEN AF DISSE FORSKELLE ER IMIDLERTID SIGNIFIKANTE der er mere stabilitet end forandring Stor stabilitet på de fleste delområder Social- og sundhedsområdet adskiller sig markant fra hinanden 33

34 Udviklingen i frivilligt arbejde foreløbige analyser 4. Ikke-vestlige indvandreres frivillige arbejde, Hans-Peter Qvist 34

35 Population, stikprøve og formål Population: Ikke-vestlige indvandrere, der har opholdt sig mindst 5 år i Danmark, og som havde tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne gennemføre interviewet på dansk Stikprøve: 960 gennemførte interview med denne gruppe indvandrere. Svarprocent 44 %. At undersøge ikke-vestlige indvandreres frivillige engagement i Danmark mere præcist og detaljeret, end det har været muligt i tidligere undersøgelser. 35

36 Frivillige og medlemskab af den forening, man arbejder frivilligt for, særskilt på område. Ikkevestlige indvandrere sammenlignet med den øvrige befolkning. Procent Ikke-vestlige indvandrere Øvrig befolkning Andel Medlemmer Andel Medlemmer Kulturområdet* Idrætsområdet* Fritidsområdet* Uddannelse Sundhed* Det sociale område Miljøområdet Bolig- lokalsamfund* Fagligt arbejde Rådgivning Politik Internationale aktiviteter Religion og kirke Andre områder Frivilligt arbejde i alt* Antal Anm.: * angiver signifikans (α = 5 pct.) difference in proportions-test. Kilde: Frivillighedsundersøgelsen,

37 Omfanget af deltagelsen blandt ikkevestlige indvandrere. Undersøgelsen viser, at 21 pct. af de ikke-vestlige indvandrere i Danmark har været frivillige inden for det seneste år sammenlignet med 35 pct. blandt den øvrige befolkning. 37

38 Områder Især på idrætsområdet, fritidsområdet og boligog lokalsamfundsområdet, at de ikke-vestlige indvandrere deltager i mindre grad Deres deltagelse på det sociale område, det politiske område og det internationale område svarer til den øvrige befolknings deltagelse. 38

39 Hvor stor en andel blandt ikke-vestlige indvandrere er medlem af den forening de arbejder frivilligt for? Andelen blandt ikke-vestlige indvandrere, der er medlem af den forening, de arbejder frivilligt for er 69 pct. sammenlignet med 70 pct. blandt den øvrige befolkning Andelen der er medlem af den forening de arbejder frivilligt for svarer derfor til den øvrige befolknings andel. Det ser altså umiddelbart ud til, at ikke-vestlige indvandrere har taget den danske medlemsmodel til sig. 39

40 Tid brugt på frivilligt arbejde blandt dem, som har udført frivilligt arbejde den seneste måned. Ikke-vestlige indvandrere timer 5-9 timer timer 20- timer Gennemsnit Antal Fritid (kultur, idræt, fritid) Socialt (sundhed, sociale område, rådgivning) Politisk (fagligt politisk, internationalt) Uddannelse Bolig og lokalsamfund Andre områder(miljø, religion, andre) Frivilligt arbejde i alt

41 Hvor meget tid bruger ikke-vestlige indvandrere, der er frivillige, på det frivillige arbejde? Frivillige blandt ikke-vestlige indvandrere bruger i gennemsnit 25 timer om måneden på det frivillige arbejde. Til sammenligning har vi tidligere set, at frivillige i den øvrige befolkning i gennemsnit bruger 16 timer om måneden. Vi kan således konstatere, at andelen blandt ikkevestlige indvandrere, der deltager i frivilligt arbejde, er lavere sammenlignet med den øvrige befolkning, men at ikke-vestlige indvandrere, der deltager i frivilligt arbejde, bruger mere tid på den frivillige indsats. 41

42 Andel frivillige blandt ikke-vestlige indvandrere, særskilt for områder og køn. Procent Mænd Kvinder Samtlige Fritid (kultur, idræt, fritid) Socialt (sundhed, sociale område, rådgivning) Politisk (fagligt politisk, internationalt) Uddannelse Bolig og lokalsamfund Andre områder(miljø, religion, andre) Frivilligt arbejde i alt Kilde: Frivillighedsundersøgelsen,

43 Kønsforskelle Samlet set er 22 pct. blandt mændene frivillige, mens det gælder for 20 pct. blandt kvinderne. Ikke signifikant. Udelukkende i kraft af større deltagelse på fritidsområdet, at mændene er marginalt mere aktive end kvinderne. Undersøgelsen indikerer, at indvandrerkvinderne især deltager i den opgave- og velfærdsorienterede del af den frivillige sektor, mens indvandrermændene i højere grad deltager i den kultur- og fritidsorienterede del. 43

44 Andel frivillige blandt ikke-vestlige indvandrere særskilt for køn og uddannelse. Procent Under uddannelse Ingen erhvervsuddannelse Faglig uddannelse KVU MVU LVU Mænd Kvinder Anm.: KVU = kort videregående uddannelse, MVU = Mellemlang videregående uddannelse og LVU = lang videregående uddannelse. Kilde: Frivillighedsundersøgelsen,

45 Køn og uddannelse Stærk sammenhæng med uddannelse for begge køn Kvinderne er en relativt heterogen gruppe. Det er således indvandrerkvinderne uden uddannelse, der er de mindst aktive (9 pct.), mens indvandrerkvinderne med lange videregående uddannelser er mest aktive (40 pct.) 45

46 Andel frivillige blandt ikke-vestlige indvandrere særskilt for områder og alder. Procent år år år 66 år og derover Fritid (kultur, idræt, fritid) Socialt (sundhed, sociale område, rådgivning) Politisk (fagligt politisk, internationalt) Uddannelse Bolig- og lokalsamfund Andre områder (miljø, religion, andre) Frivilligt arbejde i alt Antal Kilde: Frivillighedsundersøgelsen,

47 Alderfordeling Aldersfordelingen blandt frivillige ikke-vestlige indvandrere er mere jævn sammenlignet med den øvrige befolkning. 47

48 Andele af ikke-vestlige indvandrere, der har arbejdet frivilligt inden for det seneste år, særskilt for forsørgelsesgrundlag. Procent Arbejder frivilligt Arbejder ikke frivilligt Antal Selvstændig/medhjælpende ægtefælde Funktionær/tjenestemand Faglært arbejde Ufaglært arbejder Dagpenge/kontanthjælp Pension Efterløn Under uddannelse Andet Samtlige Kilde: Frivillighedsundersøgelsen,

49 Forsørgelsesgrundlag Klar sammenhæng mellem arbejdsmarkedsposition og deltagelse i frivilligt arbejde. Som det fremgår af tabellen, er det især funktionærer (32 pct.) og personer under uddannelse (28 pct.), der arbejder frivilligt blandt ikke-vestlige indvandrere. Man kan forestille sig, at ikke-vestlige indvandrere bruger frivilligt arbejde til at få erfaringer der kan give adgang til arbejdsmarkedet, mens de er under uddannelse, eller står uden for arbejdsmarkedet. 49

50 Hvilken yderligere information kan findes i den endelige rapport? Analyse af indvandrerspecifikke faktorer dvs. længden af ophold i landet, sprogvanskeligheder og statsborgerskabstatus Multivariate analyser 50

51 Udviklingen i frivilligt arbejde foreløbige analyser Tak for opmærksomheden 51

Hvem er de frivillige i 2012 sammenlignet med 2004? Torben Fridberg Temalørdag for vandværker Nykøbing F. 24. Januar 2015

Hvem er de frivillige i 2012 sammenlignet med 2004? Torben Fridberg Temalørdag for vandværker Nykøbing F. 24. Januar 2015 Hvem er de frivillige i 2012 sammenlignet med 2004? Torben Fridberg Temalørdag for vandværker Nykøbing F. 24. Januar 2015 1 Frivillighedsundersøgelserne 2004 og 2012 2004: 3.134 besvarede 16 år og derover

Læs mere

Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet.

Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet. Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet. 1 Baggrund: I forbindelse med frivillighedsundersøgelsen 2012 blev

Læs mere

Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver

Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hjerteforeningen, Nyborg Strand, 9. maj 2015 1 Hvad vil jeg komme ind på

Læs mere

Tendenser og perspektiver i frivilligt arbejde

Tendenser og perspektiver i frivilligt arbejde Tendenser og perspektiver i frivilligt arbejde Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet 20. Maj 2014, Byens Rum SFI rapport 14:09 UDVIKLINGEN I FRIVILLIGT ARBEJDE

Læs mere

Frivillig indsats i Danmark: Udvikling og perspektiver 2004 2012

Frivillig indsats i Danmark: Udvikling og perspektiver 2004 2012 Frivillig indsats i Danmark: Udvikling og perspektiver 2004 2012 Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Senter for forskning på sivilsamfunn & frivillig sektor

Læs mere

FRIVILLIGHED I DANMARK

FRIVILLIGHED I DANMARK FRIVILLIGHED I DANMARK Hvem er de frivillige og hvorfor er de det? Torben Fridberg Frivilligrådets formiddagsseminar Fredag den 8. marts 2013. 01/10/13 1 Frivillighedsundersøgelsen 2004 Befolkningsundersøgelse,

Læs mere

Aalborg Universitet. Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 - Kort fortalt Qvist, Hans-Peter. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 - Kort fortalt Qvist, Hans-Peter. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 - Kort fortalt Qvist, Hans-Peter Publication date: 2015 Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA):

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE Fakta og tal om danskernes frivillige arbejde Udskrevet: 2016 Indhold Fakta og tal om danskernes frivillige arbejde......................................... 3 Fakta om frivillige i det frivillige

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark Udskrevet: 2016 Indhold Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark.................................... 3 2 Guide Fakta og tal om frivillige

Læs mere

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt

Læs mere

Foreningerne på Fyn. Hvilke organisationer? Undersøgelsen omfatter alle frivillige organisationer, dvs. organisationer der er

Foreningerne på Fyn. Hvilke organisationer? Undersøgelsen omfatter alle frivillige organisationer, dvs. organisationer der er Frivillighedsundersøgelsen Bjarne Ibsen, Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund oktober 2004 Foreningerne på Fyn Organisationsundersøgelsen I denne rapport kan du læse nogle af de første

Læs mere

FRIVILLIGT ARBEJDES BETYDNING FOR TILLID OG POLITISK INTERESSE HANS-PETER QVIST

FRIVILLIGT ARBEJDES BETYDNING FOR TILLID OG POLITISK INTERESSE HANS-PETER QVIST FRIVILLIGT ARBEJDES BETYDNING FOR TILLID OG POLITISK INTERESSE HANS-PETER QVIST To centrale spørgsmål Er der en sammenhæng mellem deltagelse i frivilligt arbejde og social tillid? I givet fald, hvilken

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE Fakta og tal om danskernes frivillige arbejde Udskrevet: 2016 Fakta og tal om danskernes frivillige arbejde I denne faktaguide finder du fakta og tal om danskernes frivillige arbejde og engagement.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

GUIDE. Rekruttering af unge frivillige

GUIDE. Rekruttering af unge frivillige GUIDE Rekruttering af unge frivillige Udskrevet: 2016 Indhold Rekruttering af unge frivillige...................................................... 3 Fakta og tal om unges frivillige engagement..........................................

Læs mere

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Frivillighedsundersøgelse

Frivillighedsundersøgelse + 0 IP. nr.: Int. nr.: Frivillighedsundersøgelse Us. 4529 September-December 2012 + 0 + 0 + 0 + 1 Tekst 1: Først vil jeg gerne stille nogle spørgsmål om dig selv og andre i din husstand. 1. Hvor mange

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Den uformelle frivillige indsats hvor meget og hvem blandt danskere og ikke-vestlige indvandrere

Den uformelle frivillige indsats hvor meget og hvem blandt danskere og ikke-vestlige indvandrere hvor meget og hvem blandt danskere og ikke-vestlige indvandrere Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Konference om Frivillighed i udvikling Syddansk Universitet, 5.

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

! "! #$$$ %& ' ' "( ' )! ' " ' ' *' ' " " ' ' ' " "

! ! #$$$ %& ' ' ( ' )! '  ' ' *' '   ' ' '  !! #$$$ & ( )! * B... 3 +... +... 9,... 11 -... 17. /... 2 - en bydelsanalyse 2 - 1 1! ( 1+!2 3 - ) 4 166+! 78 )! (! 1 6+!23 * 1! )!2 6 1+!23!2 9 6 +! 92: 7 + 6+! 92: ) ; 6 6 +!23 +!! 92: 1 Udover de indsatsområder

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Frivillige eller

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Frivillighedsundersøgelse SIFA 1. august 2008. En værdisættelse af det frivillige arbejde i SIFAs foreninger

Frivillighedsundersøgelse SIFA 1. august 2008. En værdisættelse af det frivillige arbejde i SIFAs foreninger En værdisættelse af det frivillige arbejde i SIFAs foreninger 1 1 Executive summary Denne undersøgelse har til formål at belyse omfanget og værdien af det frivillige arbejde, som årligt leveres i SIFAs

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Den frivillige nonprofit sektors samfundsøkonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning i Danmark. Thomas P. Boje Roskilde Universitet

Den frivillige nonprofit sektors samfundsøkonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning i Danmark. Thomas P. Boje Roskilde Universitet Den frivillige nonprofit sektors samfundsøkonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning i Danmark Thomas P. Boje Roskilde Universitet Formål Den samfundsmæssige betydning af den frivillige nonprofit sektor

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Uformel frivillighed. Boje, Thomas P. Published in: Udviklingen i frivilligt arbejde Publication date: 2014

Uformel frivillighed. Boje, Thomas P. Published in: Udviklingen i frivilligt arbejde Publication date: 2014 Uformel frivillighed Boje, Thomas P. Published in: Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Boje,

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Forventninger til 2013

Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel er et repræsentativt panel af mere end 1000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 30. november 2009 Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Siden efteråret 2008 har ledigheden været stigende inden for næsten alle

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

FOLKEKIRKENS FRIVILLIGE:

FOLKEKIRKENS FRIVILLIGE: FRIVILLIGHED HVEM ER DE FRIVILLIGE? HVORFOR ER DE FRIVILLIGE? HVOR ER DE FRIVILLIGE? VED BIRGITTE GRAAKJÆR HJORT, FUV - FOLKEKIRKENS UDDANNELSES- OG VIDENSCENTER FOLKEKIRKENS FRIVILLIGE: De drikker kaffe

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Ikke-vestlige indvandreres skjulte bidrag til samfundsøkonomien

Ikke-vestlige indvandreres skjulte bidrag til samfundsøkonomien Ikke-vestlige indvandreres skjulte bidrag til samfundsøkonomien Værdien af ikke-vestlige indvandreres frivillige arbejde, pengegaver, praktiske hjælp og økonomiske støtte Erik Petrovski, Ph.d.-studerende

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

3F s ledighed i december 2011

3F s ledighed i december 2011 Sep Sep Sep sep sep Formandssekretariatet Den 11. januar 2012 AV/ (tlf. 88 92 04 56) 3F s ledighed i december 2011 Ledigheden er faldet med 800 personer I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK. Frivilligt arbejde i Gigtforeningen. Carsten Hvid Larsen og Bjarne Ibsen 2009:5

SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK. Frivilligt arbejde i Gigtforeningen. Carsten Hvid Larsen og Bjarne Ibsen 2009:5 SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK Frivilligt arbejde i Gigtforeningen Carsten Hvid Larsen og Bjarne Ibsen 2009:5 Frivilligt arbejde i Gigtforeningen Carsten Hvid Larsen og Bjarne Ibsen

Læs mere

3.4 Planlægningsområde Midt

3.4 Planlægningsområde Midt 3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.

Læs mere

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010 Region Syddanmark Damhaven 12. 71 Vejle Tlf. 7663 1 Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 21 regionsyddanmark.dk 12664 - Grafisk Service

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

Udflytning af statslige arbejdspladser

Udflytning af statslige arbejdspladser Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal

Læs mere

NOTAT. Ledighed fordelt på a-kasser

NOTAT. Ledighed fordelt på a-kasser Procent NOTAT Dato Velfærdsforvaltningen VF-Sekretariat Ledighed fordelt på a-kasser De første år efter finanskrisen satte ind steg ledigheden betydeligt for ledige og toppede i 2011 med en gennemsnitlig

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere