Tidlig opsporing ved at kombinere data fra skoleog socialområdet

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Tidlig opsporing ved at kombinere data fra skoleog socialområdet"

Camilla Simonsen
5 år siden
Visninger:

1 Tidlig opsporing ved at kombinere data fra skoleog socialområdet

2 Indhold a) Hvorfor dette projekt b) Hvordan gjorde vi c) Hvilke resultater fik vi d) Hvad gav projektet anledning til e) Hvilke udfordringer kan der være Kasper Sonne, centerchef Lotte Rahbek-Slott, konsulent Center for Familie, Social & Beskæftigelse Faxe Kommune InterForce

3 Hvorfor dette projekt Harmonerer med Faxe Kommunes øvrige udvikling og fokus; Faxe i Fællesskab. Øget datadreven ledelse og digitalisering. Behov for at løse mere og mere for de samme eller færre ressourcer. Drevet af nysgerrighed og ønske om viden konkret hvordan målrettet brug af data kan understøtte en forebyggende indsats for at nedbringe fravær blandt skolefravær. Derfor tog vi imod KMD s tilbud om en drøftelse af, hvordan et projekt om kombination af data kunne formes.

med formål om at blive klogere på, om og hvordan skolefravær hænger

Vi afsøgte muligheder for dataudtræk. 3.

beskæftigelsesområdet blev krydstabuleret denne del tog KMD sig af. 4.

4 Hvordan gjorde vi 1. Vi brainstormede med KMD s konsulenter og kom frem til et pilotprojekt med formål om at blive klogere på, om og hvordan skolefravær hænger sammen med stigende antal elever med sociale sager. 2. Vi afsøgte muligheder for dataudtræk. 3. Datasæt på tværs af henholdsvis skoleområdet, socialområdet og beskæftigelsesområdet blev krydstabuleret denne del tog KMD sig af. 4. Resultaterne blev fremstillet letforståeligt og overskueligt denne del tog KMD sig af. 5. Møder blev holdt, resultater drøftet og initiativer blev planlagt. Phil McKinnney IconBug

Hvordan gjorde vi hypoteser som udgangspunkt Forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet har betydning for barnets fravær jo længere væk fra arbejdsmarkedet jo større fravær.

5 Hvordan gjorde vi hypoteser som udgangspunkt Forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet har betydning for barnets fravær jo længere væk fra arbejdsmarkedet jo større fravær. Hvis der er en underretning på barnet, er der højt fravær. Hvis familien/barnet har en foranstaltning (hos PPR eller efter Serviceloven), er der højt fravær. Jo større klasser jo højere fravær. Jo ældre børn jo højere fravær. Jo yngre forældre, jo højere fravær. lauramarkedsføringsøkonom

6 Datamodel Fravær Skole/Klasse PPR Beskæftigelse Børnesag efter Serviceloven Elev Mor/Far Underretning CPR Foranstaltning

Definition af fravær Som udgangspunkt Fravær i mindre omfang kan være bekymrende fx: Hvis en elev ofte kommer for sent Hvis en elev kommer og går i skoletiden Trods hjemmets orientering om fraværets

7 Definition af fravær Som udgangspunkt Fravær i mindre omfang kan være bekymrende fx: Hvis en elev ofte kommer for sent Hvis en elev kommer og går i skoletiden Trods hjemmets orientering om fraværets årsager, vurderes det stadig, at være bekymrende Hvis en elev har langvarig sygdom Bekymrende fravær har et omfang på: Mindst 3 sammenhængende fraværsdage uden kontakt 5 dage i en periode på en måned 12 dage i en periode på tre måneder Fravær fra skolen inddeles i tre grupper: Fravær på grund af sygdom Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) Ulovligt fravær Der er altid tale om en individuel vurdering hvorvidt fravær er bekymrende eller ej.

8 Hvilke resultater fik vi

Hvilke resultater fik vi afprøvning af hypoteser I Skoleforhold: - Klassestørrelse Ikke klar tendens - Klassetrin Klar tendens til stigende fravær med stigende klassetrin - Skolestørrelse Ikke klar

9 Hvilke resultater fik vi afprøvning af hypoteser I Skoleforhold: - Klassestørrelse Ikke klar tendens - Klassetrin Klar tendens til stigende fravær med stigende klassetrin - Skolestørrelse Ikke klar tendens - Socioøkonomisk Kun mindre forskel på forældrenes tilknytning til arbejdsmarked mellem skolerne - Skift af skole efter 6. klassetrin Mindre forskel, men ikke statistisk signifikant Herkomst: - Statsborgerskab barn Ikke klar tendens, generelt for små populationer - Statsborgerskab mor Ikke klar tendens, generelt for små populationer - Statsborgerskab far Ikke klar tendens, generelt for små populationer - Ukendt far og/eller mor Højere fravær (2 %-point) og andel ulovligt fravær (8 %-point)

Hvilke resultater fik vi afprøvning af hypoteser, II Andele med aktive indsatser: - PPR-sag Højere fravær (3 %-point) og andel ulovligt fravær (4 %-point) - Børnesag Højere fravær (5 %-point) og

10 Hvilke resultater fik vi afprøvning af hypoteser, II Andele med aktive indsatser: - PPR-sag Højere fravær (3 %-point) og andel ulovligt fravær (4 %-point) - Børnesag Højere fravær (5 %-point) og andel ulovligt fravær (13 %-point) - Åben underretning Højere fravær (6 %-point) og andel ulovligt fravær (16 %-point) - Foranstaltning Højere fravær (5 %-point) og andel ulovligt fravær (24 %-point) - Heraf anbringelser Lille population (26 elever) - Netværksplejefamilier Lavere fravær (4 %-point) og andel ulovligt fravær (17 %-point) - Plejefamilier Gns. fravær og lavere andel ulovligt fravær (5 %-point) - Opholdssteder Højere fravær (30 %-point) og andel ulovligt fravær (42 %-point)

11 Hvilke resultater fik vi afprøvning af hypoteser, III Socioøkonomiske forhold: - Placering af bopæl (land vs. by, villa vs. lejlighed etc.) Ikke klar tendens - Forældre bor ikke sammen Højere fravær (2 %-point) og andel ulovligt fravær (6 %-point) - Mor med aktivt kontaktforløb Højere fravær (15 %-point) og andel ulovligt fravær (9 %-point), dog primært ved varighed i <½ år og +2 år - Mors målgruppe Der er tendens til højere fravær ved de midlertidige ydelser (kontanthjælp etc.) end hos de øvrige (fleksjob, FØP etc.) - Mors alder ved fødsel Højere fravær (2 %-point) og andel ulovligt fravær (27 %-point) ved meget ung mor (< 20 år). Ligeledes højere fravær i grupperne og +40 år - Mor med foranstaltning Højere fravær (2 %-point) og andel ulovligt fravær (9 %-point) - Far med aktivt kontaktforløb Højere fravær (1,5 %-point) og andel ulovligt fravær (10 %-point), dog primært ved varighed i ½-1 år og +2 år - Fars målgruppe Der er tendens til højere fravær ved de midlertidige ydelser (kontanthjælp etc.) end hos de øvrige (fleksjob, FØP etc.) - Far med foranstaltning Højere fravær (2 %-point) og andel ulovligt fravær (3 %-point), men meget lille population (9 elever) - Fars alder ved fødsel Højere fravær (7 %-point) og andel ulovligt fravær (25 %-point) ved < 20 år, men meget lille population (12 elever). Ligeledes højere fravær i grupperne og +40 år

12 Hvilke resultater fik vi opsamling I Generelle tendenser: Forældres beskæftigelses- og livssituation har betydning Forældres modenhed har betydning Fravær stiger med alderen Fravær er højere, hvor der er igangværende indsatser

Hvilke resultater fik vi opsamling II Forældre Elever med mødre i nystartede (<½ år) eller i langvarige kontaktforløb (+2 år) på midlertidige ydelser har væsentligt højere fravær og andel ulovligt

13 Hvilke resultater fik vi opsamling II Forældre Elever med mødre i nystartede (<½ år) eller i langvarige kontaktforløb (+2 år) på midlertidige ydelser har væsentligt højere fravær og andel ulovligt fravær end de øvrige elever (m/u kontaktforløb). Det samme gør sig gældende for elever med fædre i langvarige (+2 år) og især med varighed ½- 1 år. Skoler Det viste sig, at der er forskel på registreringspraksis på tværs af skoler og lærere, hvilket underbygges af fraværsdata. Eksempel: På trods af ca. 1 procentpoint højere fravær på A-skole ift. B-skole og C-skole udgør ulovligt fravær kun godt 10 % mod % på de to andre skoler. Børn som flyver under radaren Hvis man betragter normalgruppen (elever uden sag/foranstaltning), er der en væsentlig andel, (ca. 16 % elever) som har 10 % fravær eller mere, og ud af denne gruppe har mere end ¾ højere fravær end året før.

14 Hvad gav projektet anledning til, I Opstramning på registrering af fraværssager; procedurer for registrering af fravær er blevet tilpasset og der er nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder videre med området. Styrket koordinering mellem skole, sociale myndigheder og foranstaltning/indsats-niveau; det tværfaglige mødeforum foregår nu på alle skoler og i alle dagtilbud. Der implementeres netop nu et dialogværktøj Familiedialog. Kategorisering og ensretning af underretninger; der er blevet lavet en ny skabelon til underretninger, som skal understøtte ensretningen. Når underretningerne modtages og registreres, gøres dette nu af så få medarbejdere som muligt, så kategoriseringen styrkes. Alle underretninger skal vurderes inden for 24 timer. I 2017 modtog vi 1023 underretninger. Kvalitative forløbsanalyser; enkelte specifikke områder er der lavet særlige analyser af efterfølgende, bl.a. henvisning til særligt skoletilbud.

15 Hvad gav projektet anledning til, II Bevidsthed om de børn, der flyver under radaren; opmærksomhed, nedbringe fravær. Ændring af mindset; brug af data, foranstaltningers og forældres indflydelse på mængden af fravær. Ændringer i tilgange; andre måder at gøre tingene på Hypotese Resultat Initiativ

Hvilke udfordringer kan der være Lovgivning og tolkning af hvad man må dele inden for lovgivningens rammer. Datakvalitet historiske data langt hen ad vejen.

16 Hvilke udfordringer kan der være Lovgivning og tolkning af hvad man må dele inden for lovgivningens rammer. Datakvalitet historiske data langt hen ad vejen. Forskellige it-systemer anvendes i de forskellige enheder. Integrationer og snitflader mellem forskellige IT systemer kan være en stor udfordring. GuideMojo

17 Tak for jeres deltagelse Spørgsmål? Kontakt os endelig efterfølgende

Relaterede dokumenter

Fælles Indsats status november 2018

Fælles Indsats status november 2018 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Projektets målgruppe...3 Fælles Indsats