Referat af dialog med Socialforvaltningen vedr. buprenorphinbehandling på det ordinære udsatterådsmøde d. 20. feb. 2015

Transkript

1 Sagsnr Referat af dialog med Socialforvaltningen vedr. buprenorphinbehandling på det ordinære udsatterådsmøde d. 20. feb Dokumentnr Dato: Tid: Sted: Bernstorffsgade 21, Kælderen Mødedeltagere: Udsatterådet Socialoverlæge, Helle Petersen Afdelingslæge ved modtageenheden Amager, Kasper Lønberg Lund Specialkonsulent i Socialforvaltningens Center for Politik, Thomas Lund Dagsorden Dialog om kvalitet og sikkerhed i stofmisbrugsbehandlingen i København, herunder omstillingen til buprenorhin. Peter Juul bød velkommen og orienterede om hvorfor Rådet havde inviteret forvaltningen til en dialog. Han pegede på, at Rådet er interesseret i at høre nærmere om, hvad der ligger i at buprenorphin er første valg. Rådet ønskede en dialog om, hvordan man sikrer, at den enkelte har et reelt valg og føler, at han/hun har et reelt valg - og herunder en orientering om, hvordan mødet mellem læge og stofbruger forløber. Rådet ønskede også oplyst, hvad det betyder, at en fravigelse af buprenorphin som første valg skal godkendes af en overlæge betyder det så, at den enkelte læge ikke kan ordinere medicinen, hvis der er tale om metadon og at brugerne dermed unødigt længe skal afvente at opnå at kunne blive behandlet for deres abstinenser? Peter fremhævede, at Rådet godt kan se det fornuftige i, at borgere, der skal i ny behandling, får tilbudt buprenorphin, men er bekymrede for de mange midaldrende og ældre brugere, der er vant til og trygge ved metadonbehandlingen, hvoraf en del allerede anvender illegalt erhvervet metadon og foretrækker ordination af metadon, når de typisk genhenvender sig eller blot foretrækker fortsat metadonordination. Derudover påpegede han, at Rådet synes at identificere en moraliserende tone i debatten fra forvaltningens side især med hensyn til den seneste indstilling, som socialudvalget skal Center for Politik Bernstorffsgade København V CG0E@sof.kk.dk

2 præsenteres for på mødet d. 25. februar. Her kan den underliggende pointe tolkes som et budskab om, at der skal omstilles til buprenorphin, fordi stofbrugere ikke bør opleve en rus ved behandlingen. Beskrivelser som at nogle brugere efterspørger den sløvende virkning, metadon har, og at der blandt nogle brugere er modvilje mod abstinenser eller buprenorphin fremstår også stigmatiserende, myteskabende og dertil uden forståelse for hvor ubehageligt og vanskeligt det faktisk er at være afhængig og abstinent. Helle Petersen startede ud med at sige, at meget af det Peter Juul lige havde sagt, ligger i tråd med det, man vil i Socialforvaltningen. Socialforvaltningens udgangspunkt er, at de ikke vil miste kontakten med brugerne, hvorfor buprenorphin kun skal gives til dem, der vil og kan. Omstillingen til 50 pct. buprenorphinbehandling er et krav fra Sundhedsstyrelsen, men det betyder ikke, at metadon så er blevet et fyord i Socialforvaltningen. At der skulle være tale om et sådant krav fra centralt hold blev der rejst indvendinger imod fra Rådets side, mere herom nedenfor. Helle Petersen fastslog, at metadon kan være et rigtig godt valg for mange borgere, fx skal personer med årelang metadonbehandling, som er velkørende, selvfølgelig ikke omstilles til buprenorphin, medmindre der er et ønske om det fra borgerens side. Hun pegede på, at Socialforvaltningen ønsker at skabe en behandlingsalliance med borgeren. I Socialforvaltningen opfatter man buprenorphin som en del af en behandlingspalet, og altså ikke et spørgsmål om noget, der skal sige endegyldigt ja eller nej til. Helle Petersen fremhævede, at man i Socialforvaltningen har rigtig gode erfaringer med buprenorphin. Hun havde ringet rundt til samtlige behandlingssteder, hvoraf ingen havde oplevet behandlingen med buprenorphin som et problem, der adskiller sig fra den almindelige stofbehandling. Hvad angår metadonbehandlingen pegede Helle Petersen på, at metadonen heller ikke har som mål med behandlingen at skulle give en rusfølelse. Metadondoserne skal lægges i et leje, så de ikke kan misbruges til illegal handel. Derudover, sagde hun, har metadon nogle risici, som der skal arbejdes med, hvis det giver mest mening for den enkelte at starte med metadon. Socialforvaltningen imødekommer Sundhedsstyrelsens ønske om mere buprenorphinbehandling, fordi det har færre sidevirkninger. Det blev heroverfor indvendt fra Rådets side, at dette gælder ift. både metadon og buprenorphin, i særdeleshed når der er tale om blandingsmisbrug. Helle Petersen nævnte, at der for nogle er barrierer for at starte med buprenorphinbehandling, men at de med hjælp fra Socialforvaltningen kan komme igennem det, og i de tilfælde er det en rigtig god idé. Hun orienterede om et personaleuddannelsesprojekt, der har kørt i Socialforvaltningen, med fokus på hvordan man omstiller til Side 2 af 5

3 buprenorphin, og hvilken indsats det kræver. Især, sagde hun, kræver det tilstedeværende personale, da borgeren ikke kan eller bør klare sine abstinenser i omstillingen alene. Der skal være et set up, som kan støtte op om borgeren. Det misharmonerer med Socialforvaltningens åbningstider, som er 7 timer om dagen 5 dage om ugen. Der er der blevet ansøgt om midler til etablering af døgnpladser, så forvaltningen kan hjælpe folk i gang med buprenorphinbehandling, hvis det er det, der er deres valg. Det er der rigtig god erfaring med fra nogle indlæggelser på plejeafdelingen på Forchhammersvej og fra den generelle praksis i Norge, påpegede Helle Petersen. Der er også nogle brugere, som efterspørger buprenorphin de vil gerne have det, og kan håndtere, at der er dage i omstillingen, der er lidt svære. Men Socialforvaltningen mangler døgnpladser for dem, der gerne vil, men ikke kan håndtere de svære dage alene. Afdelingslæge Kasper Lønberg supplerede Helle Petersen og fremhævede, at Socialforvaltningens fokus først og fremmest er at høre sine borgere på alle områder. Også dem, der har været i metadonbehandling i 30 år. Hvad er deres erfaringer med det, og giver det mening at afprøve en ny form for behandling? Hvis ikke, er det ok, men nogle vil faktisk gerne prøve nye behandlingsformer. Både Helle Petersen og Kasper Lønberg fastslog, at Socialforvaltningens metode og ønske er at møde borgerne ud fra et perspektiv med støtte og omsorg. Men, fremhævede Kasper, kendskabet til og kulturen omkring metadon er stærk, og traditionen omkring metadon som eneste behandlingsmiddel, er også en udfordring for Socialforvaltningen. Socialforvaltningen ønsker at kunne tilbyde borgeren en behandlingspalet, som der skal vælges ud fra på baggrund af borgerens egen situation. Peter Juul tog ordet og påpegede, at han satte pris på de gode toner om borgerinddragelse, borgerens perspektiv og buprenorphin som en mulighed, men påpegede at han stadig gerne ville drøfte, hvordan miljøet og forholdene er omkring beslutningen om, hvilken behandling borgeren skal have. Vi er bekymret for den moraliserende og patroniserende tone i indstillingen, og om den slår igennem i situationen mellem borger og læge. Derudover spurgte Udsatterådet ind til hvad det betyder, at en fravigelse af buprenorphin skal godkendes af en overlæge. Udsatterådet udtrykte bekymring for, at det betød, at den enkelte læge i praksis fratages sin ordinationsret. Helle Petersen svarede, at lokalt i København skal der anvendes det præparat, der er det rigtige for den enkelte borger. Hvis der er tvivl i en konkret sag, drøftes det altid i lægegruppen, og rent formelt har den kliniske overlæge og socialoverlægen det endelige ansvar. Mht. retorik spurgte Helle Petersen, om Udsatterådet kunne tænke sig at få Side 3 af 5

4 forvaltningens behandlingsinstruks i en slags minihøring, hvor også sprogbrug osv. kunne påpeges inden den bliver offentlig. Peter Juul samlede op og erklærede sig enig i Socialforvaltningens budskaber om, at overordnet set ønsker Socialforvaltningen ikke at miste nogen brugere. Fokus er på at give den bedste hjælp. Og det er ikke buprenorphin for alt i verden. Helle Petersen erklærede sig enig, men tilføjede at der selvfølgelig er nogle retningslinjer fra central hånd, som forvaltningen skal pejle sig ind på, men selvfølgelig ikke på bekostning af nogle brugere. I Norge, sagde hun, tog det 10 år at nå til 50 pct. af borgere i buprenorphinbehandling. Derudover påpegede hun, at 50 pct. også giver 50 pct. til borgere, der har brug for noget andet end buprenorphin. Kasper Lønberg eksemplificerede med en case fra praksis, at borgerne altid har mulighed for at vende tilbage til metadon, hvis buprenorphin ikke virker for den enkelte. Udsatterådet havde derudover følgende bemærkninger til Helle Petersen, Kasper Lønberg og Thomas Lund: - Hvorfor kan man ikke finde et præparat, der minder om metadon? Hvorfor må man ikke få rus? - Fra brugerside blev det påpeget, at når embedsfolk og behandlere taler om rus og sus, lyder det af en del mere end det er. I virkeligheden betyder det oftest ikke andet, end at man bliver rask, har det godt igen, er abstinensfri. - Hvorfor skal man have sin metadonbehandling i én dosis? Det virker ikke Hvis man skal møde op og tage sin fulde dosis om morgenen, for at man kan fungere, så kan man ikke fungere på metadon. Man skal også have mulighed for at kunne fungere i sin dagligdag på metadon, ligesom fx også smertepatienter, der behandles med metadon, som ofte tilrådes at opdele dosis. - Jeres indstilling til Socialudvalget signalerer noget andet end det, I siger. Det kan tolkes og det bliver det ude på jeres enheder og i den politiske virkelighed! Hvad vil I gøre ved det? - Hvorledes har de forskellige behandlingsmuligheder effekt ift. exit m.v. Hertil svarede Helle Petersen, at der var faktisk ikke så meget forskning på feltet. Med omlægningen af misbrugsområdet ønsker man at oprette en vidensenhed også. Side 4 af 5

5 DAGSORDEN - Fraværet af social behandling er et kæmpe problem. Det er for mange nødvendigt, for at behandlingen virker og det er veldokumenteret, her behøver vi ikke yderligere viden. Hvor er den sociale behandling i den her indstilling? - Hvorfor skal politikerne i Socialudvalget overhovedet godkende valget af medicinsk præparat i det københavnske behandlingssystem? - Ved I hvad skadesreduktion er? I omtaler bivirkninger ved skadesreduktion Hvad er det? - Der er ikke tale om en 50 pcts. målsætning udstukket fra centralt hold. Der er derimod tale om et skøn, der blev lagt til grund, da det blev indskærpet tilbage i 2008, at buprenorphin er førstevalgspræparat, dette særligt ift. heroinafhængige førstegangshenvendere, som ikke allerede supplerede med illegalt erhvervet metadon, og hvor der i den forbindelse skulle laves en beregning af merudgifter for kommunerne i den forbindelse, idet buprenorphin er en del dyrere end metadon. Peter Juul samlede herefter op og sagde tak til gæsterne. Udsatterådet lovede at sende en kopi af referatet til Helle Petersen, Thomas Lund og Kasper Lønberg, inden det offentliggøres. Herudover lovede gæsterne at sende et udkast til socialforvaltningens behandlingsinstruks til Rådet inden længe. Side 5 af 5