CAFE PANTOPIA! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!! ! Slutrapport pilotprojekt!!

Transkript

1 CAFE PANTOPIA Slutrapport pilotprojekt KAPITEL 1: RESULTATER FOR PILOTFASEN KAPITEL 2: OM CAFE PANTOPIA KAPITEL 3: PILOTPROJEKTETS AKTIVITETER KAPITEL 4: CAFE PANTOPIA FREMOVER KAPITEL 5: MEDVIRKENDE 1

2 KAPITEL 1: RESULTATER FOR PILOTFASEN Forprojektet forløb sig fra 2008 til midten af 2009 og omfattede idégenerering, idéudvikling og idékonkretisering. Resultatet af forprojektet var en beskrivende og undersøgende rapport og desuden udarbejdelsen af hjemmesiden Det netop afsluttede pilotprojekt, havde sin opstart midt i Pilotprojektets aktiviteter og tidsplan blev tilpasset den realiserede medfinansiering, som viste sig at blive mindre end vi først havde budgetteret med. Overordnet set, viste det sig at være fonde med kulturelle interesser, der valgte at tilgodese projektet, mens de mere kommercielle fonde var mere forbeholdne. Projektet har dog generelt set mødt meget velvilje, blandt andet skulle en givtig samarbejdsaftale med lærere og elever fra Teknisk Skole i Tórshavn vise sig at blive vellykket. I løbet af ombyggede og indrettede elever fra skolen to skibscontainere, som vi brugte til pilottesten. Containerne var en sponsorgave fra Faroe Ship. Denne drejning betød at rammerne for projektets pilottest blev konkrete og fysiske, således at disse kan genanvendes og videreudvikles, hvilket har vist sig at blive tilfældet med bl.a. Cafe Pantopias centrale deltagelse i PSI s Fluid States i 2015 nærmere beskrevet i kapitel 4. Resultater for pilotprojektet: Cafe Pantopia er et komplekst projekt der indeholder mange aspekter, der på kryds og tværs er afhængige af hinanden. For at sikre kontinuitet og samtidig stabilitet i denne kompleksitet valgte vi at bygge projektet op omkring tre indbyrdes forbundne faser: 1. Forprojekt, 2. Pilotprojekt og 3. Realisering. Fase 1 og 2 er nu nået, og udsigten for en fremtidig realisering ser ud til at kunne opnås som delmål i kulturelle sammenhænge. En animationsfilm med iscenesættelser af projektets koncept er produceret i samarbejde med animationsfirmaet Slowmotion og designfirmaet Diffus Design. Kan ses via projektets hjemmeside og her: To miniatureudgaver af Cafe Pantopia er tilpasset og ombygget i to 20 skibscontainere, som projektet stadig kan udvikles i. Tekniske og sociale afklaringer i forhold til det beskrevne koncept er undersøgt. Udarbejdelse og test af installationen det delte bord blev lavet imellem containercafeerne. Pilottest mellem København og Tórshavn under 2

3 Ólavsøkufestivalen Konceptet er afprøvet og fungerer i praksis. Konceptet er beskrevet i rapporten som ligger på Som fonsstøtten til pilotprojektet også antydede viste konceptet for Café Pantopia især at møde forståelse og interesse indenfor kulturelle sammenhænge. Vi har for eksempel holdt oplæg om Cafe Pantopia i forskellige sammenhænge og p.t. er projektet med i to forskellige kulturelle samarbejder, der begge har Internetteknologi og samarbejde på tværs af afstande som overordnet fokus: 1. North Cultitude 6263, med base i Trondheim, Norge 2. PSI Performance Studies International og den internationale festival Fluid States 2015, hvor Cafe Pantopia danner ramme for den nordiske del i juni 2015, PANTOPIA: Fluid States North posts/12588 Slutrapportens 2. kapitel er en hurtig gennemgang af projektets koncept, som desuden findes beskrevet på hjemmesiden og i forprojektsrapporten, der kan downloades fra hjemmesiden. 3. Kapitel er en gennemgang af resultaterne for pilotprojektet. 4. Kapitel er en beskrivelse af fremtiden for Cafe Pantopia og kapitel 5 er en liste over involverede. KAPITEL 2: OM CAFE PANTOPIA IDEEN Forestil dig, at du træder ind i en cafe. Her møder du ikke kun lokale gæster, men har også mulighed for at møde folk, der er langt væk fra, hvor du er. Her kan du sludre lidt med en ven på tværs af Nordatlanten hen over en kop kaffe, eller I kan spille et brætspil, som sad I ved samme bord. Vel er det kun en videoforbindelse, men hele indretningen og rammen om oplevelsen skaber en social situation som var I sammen på cafe. I kan bestille kaffe og mad til hinanden, drikke af de samme slags kopper, høre den samme musik og i det hele taget have en fælles oplevelse. I kan inddrage andre i snakken eller lade være, alt efter hvem, der kommer ind i cafeen og hvilke nye sammenhænge, der opstår. Det kan også være du er på arbejde denne gang kunne du blive i hjembyen, men alligevel mødes med samarbejdspartnere en flyrejse væk. Her kan du og kollegaerne bruge cafeens særlige mødelokale, som står klar med forbindelse når I kommer. Her er rammerne for et koncentreret 3

4 møde, hvor man både hører hinanden klart i gruppedrøftelser og får kropssproget med. I kan oveni købet afslutte med en fælles frokost, hvor I også får den uformelle snak med. Pantopia betyder ʼdet fælles stedʼ, hvilket er essensen af projektets ide. Nemlig at skabe et fælles mødested på tværs af Nordatlantens store afstande. Det vil således være muligt, at give en kop kaffe til din tante i Nuuk mens du selv drikker en i København, at holde frokostmøde med afdelingslederen i Tórshavn mens du selv er i København, eller fornemme stemningen i København mens du nyder en kold øl i Reykjavík. Pantopia er et cafekoncept, der har til formål at forbinde cafegæster i Nuuk, Reykjavik, Tórshavn og København, ved at bruge komponenter fra allerede eksisterende teknologi og internetløsninger og iklæde dem nye former, der på forskellig vis integreres i caferummet for at skabe en helhedsoplevelse på tværs af de fire cafeer. Cafeen henvender sig primært til de mange, der har relationer på tværs af Nordatlanten. Ved hjælp af internettet skabes kommunikationskanaler, der underbygger samtaler, stemninger og oplevelsen af at sidde ved samme bord. Cafe Pantopias grundstamme er en tredeling mellem en cafe, et kulturudbud og en række telekonferencefaciliteter. De tre elementer er tæt forbunde og knyttes til tre overordnede visioner som er bæredygtighed, det telematiske møde og kulturel identitet. Cafe Pantopias formål er at skabe nærvær på trods af afstand Jeg synes, at idéen med Pantopia konceptet er genial, for - selv om det er virtuelt - vil konceptet kunne opfylde et behov for socialt samvær og nærvær med familie, venner og bekendte i andre lande, som de nuværende kommunikationskanaler slet ikke kan tilbyde, samtidig med, at du altid kan 'slukke' for det, i den forstand, at det er en dejligt uforpligtende måde at mødes. Færøsk kvinde, født 1958, der har besvaret vore onlinespørgeundersøgelse. Pilottesten viste, at ideen bag Cafe Pantopia holder og er velegnet til at arbejde videre ud fra. BAGGRUND Idéen til Cafe Pantopia er opstået på baggrund af et ønske om, at kunne opretholde en dagligdags kontaktform med personer, der personligt er tæt på, men fysisk er flere tusind kilometer væk et grundlæggende vilkår i hverdagen for mange beboere i Grønland, Island, Færøerne og Danmark. Idéen er med andre ord vokset frem hos personer, der samtidig er den ideelle målgruppe for Cafe Pantopia. I første omgang hos Brynhild Næs Petersen, der snart efter ideen dukkede op som en uklar men voksende tankerække blev klar over, at hun langt fra var den eneste, der kunne tænke sig en mere dagligdags kontakt med familie og venner, der befandt sig i den anden ende af det Nordatlantiske. I sin indledende fase gik Simon Løvind og Hanne-Louise Johannesen med på at udvikle ideen og tilsammen dannedes en redaktion, som via ʼSkypeʼ-møder og fysiske møder videreudviklede idéen og lavede en række undersøgelser. En lang række andre personer, organisationer og støttegivere er også på forskellig vis engageret, og har fungeret som konsulenter, vejledere, sparringspartnere, økonomisk støtte, forvaltere m. m. Disse udgør tilsammen projektets netværk. 4

5 Omend der er sket meget indenfor teknologisk udvikling den seneste tid, findes der os vidende ikke lignende cafeer i verden. Det vil sige, mødesteder i det offentlige rum, som fungerer og er almindelige cafeer, men som adskiller sig markant ved at udnytte de kommunikations- og delingsmuligheder, der ligger i teknologiske transmissioner. Teknologier, der indtil videre er bedst kendt og mest udbredt i private sfærer, hvor personer ofte møder hinanden i afgrænsede rum, som kan være præget af en iøjnefaldende teknisk dimension, hvor støjende teknik og mangel på teknisk viden ofte ender med at blive samværets uønskede tredje part. Pantopia er en ny måde at kunne være i kontakt med hinanden på, som dog ikke forsøger at erstatte et fysisk nærvær. Det er fantastisk, hvor meget lettere, det er blevet at kommunikere på tværs af store afstande i forhold til for bare få år siden, men jeg savner stadig en tættere kontakt til mine kære, f.eks. at kunne se dem tydeligt real time, når jeg kommunikerer med dem - ikke hver gang, men en gang imellem. Færøsk kvinde, født i 1958, der har besvaret vores online spørgeundersøgelse. Et af områderne vi grundlæggende ville undersøge var, hvorvidt der er behov for et sådant socialt mødested. Dette er dog ikke helt let at undersøge, da cafeen samtidig udgør et grundlæggende nyt koncept og er udtryk for en adfærd, der endnu ikke findes. Behovsundersøgelsen har derfor særlig fokuseret på at undersøge de grundlæggende vilkår omkring kommunikation, ophold og samarbejde på tværs af Nordatlanten. Disse vilkår har haft høj relevans at undersøge af den simple årsag, at det netop er cafegæsterne, der udgør det fundamentale grundlag for Cafe Pantopia. At behovet viser sig at være der, har vi fået bekræftet gennem svar fra konsulenter, der selv har levet eller lever med afstand som et vilkår i hverdagen, via vores egne spørgeundersøgelser til private og virksomheder i de involverede lande og ved at kigge på eksterne undersøgelser. Deraf viser det sig, at der både er folketalsmæssigt og interessemæssigt grundlag for at skabe et socialt mødested som Pantopia på tværs af landene. Jeg tror det er supervigtigt, at I får de sociale møder til at fungere, det er i hvert fald det, der lyder mest interessant og nyt for mig. Jeg vil foreslå, at I kobler kunst og sociale møder meget konkret sammen. Kassandra Wellendorf, New Media-kunstner og teoretiker Jeg får en klar fornemmelse af den der "oneness" imellem mennesker, trods fysisk afstand som jeg så godt kan lide ved dette projekt. At verden sagtens kan blive mindre og mere overskuelig, trods menneskemængden og forskellige kulturer der kan fremstå ret kaotisk til tider. Jóhanna G. Jóhannesdóttir, DJ og tekstildesigner Cafe Pantopia er aktivt i gang med at opløse grænser. Projektet søger ikke kun at nedbryde geografiske afstande og landegrænser ved hjælp af en ny slags infrastruktur, men vigtigere end noget andet, så er projektet så absolut også på vej til at gøre op med vores kulturelle grænser. Martin Mohr Olsen, har studereret International Relations and Sociology på University of Aberdeen i Skotland På det individuelle plan kan det være meget sjovt at man kan ligesom opleve caféstemningen på tværs af Atlanten, møde nye mennesker, snakke lidt eller bare ʼse giraffenʼ. Hjörtur Smárason, antropologi og statskundskab Pantopias mulighed for at realiseres betinges af to grundlæggende forhold. På den ene side de tekniske muligheder, der ligger i at inte-grere eksisterende telematiske kommunikationsmuligheder i funktionelle cafelokaler og for det andet cafegæsterne og deres ønsker, behov og lyst til at tage på en cafe som Pantopia for at mødes med venner og bekendte på tværs af Nordatlanten. Pilottesten viste at begge forhold, både tilpasning inden for teknologi og cafegæsternes ønske om at bruge caféen, er egnet til at opskalere til projektets virkelige dimension. Udfordringerne for en realisering af Cafe Panotpia er i højere grad vilje, financiering og loyalitet overfor konceptet. 5

6 KONCEPTBESKRIVELSE MØDE MELLEM MENNESKER: Cafe Pantopias fornemmeste opgave er at danne ramme for mødet mellem mennesker, der af sociale, uddannelses- eller arbejdsmæssige årsager er fysisk adskilte af Atlanterhavets store afstande. Ved at udnytte nye, avancerede men allerede eksisterende internet-teknologier vil Cafe Pantopia understøtte kommunikation mellem mennesker på flere forskellige planer. NÆRVÆR PÅ TRODS AF AFSTAND: Pantopia søger for en stund at ophæve afstanden og give gæsterne en oplevelse af at komme tæt på dem, der ellers er fjerne. Samtidig gøres dette i et offentligt, socialt rum og i en hverdagsagtig sammenhæng. SOCIAL, KULTUREL OG GASTRONOMISK HELHED: Pantopia vil skabe en helhedsfornemmelse, hvor de fysiske caferammer, maden på menukortet og stilen i de enkelte af Pantopias afdelinger er tilpasset hinanden. Først og fremmest ved fælles menu, at cafeens tjenerne kan udføre transatlantisk betjening og så de fælles indretningselementer, der virker som en forlængelse af det rum man sidder i. Men også ved med glimt i øjet og en anelse selvironi - at iscenesætte elementer, der er karakteristiske for de enkelte lokaliteter. Det primære formål med Cafe Pantopia er med andre ord at bevare, styrke og skabe bånd mellem mennesker, der er fysisk adskilte. Det sekundære formål er at skabe et rum, der samtidig tematiserer relationen mellem de steder og kulturer det forbinder. Konceptet tager udgangspunkt i ideen om det transatlantiske møde, der vil finde sted uden et fysisk nærvær. Nærvær og fællesskab er nøgleord i projektet, der netop ønsker at skabe nærvær på trods af - eller måske på grund af - fysisk afstand, og som også i kraft af cafemiljøet som ramme flytter samværet ud i et fælles rum, hvor også spontane møder og nye bekendtskaber kan opstå. Cafe Pantopia er en samlet enhed - det er et mødested, hvor man kan deles om dagligdagens-begivenheder, nyde god nordatlantisk mad, ordne professionelle aftaler og deltage i kulturelle begivenheder. Bæredygtighed er en afgørende faktor i de bagvedliggende tanker omkring Pantopia. Bæredygtighed er i den sammenhæng både i forhold til kundegrundlag og attraktion for cafegæsterne, og i forhold til økonomi, teknologi og miljø. Pilottesten viste, at konceptet bag Cafe Pantopia holder og er velegnet til at arbejde videre ud fra. De virkelige udfordringer for en realisering af Cafe Panotpia er i højere grad vilje, financiering og loyalitet overfor konceptet i gennemførelsen. 6

7 TEKNOLOGI VELKENDT TEKNOLOGI I NYE SAMMENSÆTNINGER: Internettjenester såsom , chat og internettelefoni bruges allerede flittigt mellem adskilte venner, bekendte, familiemedlemmer, kollegaer og samarbejdspartnere både i Nordatlanten og resten af verden. Cafe Pantopia bygger videre på disse kommunikationsformer og forfiner det sociale samvær på afstand. Forudsætningen for, at man kan få fornemmelsen af tilstedeværelse på trods af fysisk afstand er en række computerbaserede installationer, der indbyrdes er forbundne med hurtige internetforbindelser. Dette giver tre fokusområder for etableringen og udviklingen af teknologi til Pantopia: Internetforbindelser, hardware og software. Hvis konceptet for Pantopia skal fungere, skal det bygges op på kreativ udnyttelse, iscenesættelse og tilpasning af eksisterende teknologier. Det siger sig selv, at et sådant projekt kun i begrænset omfang kan stå for egentlig nyudvikling af software. Derfor skal alle telematiske forbindelser bygges op omkring eksisterende hardware- og softwareløsninger, der tilpasses den særlige situation i Pantopia. Tilpasningen er som oftest ikke et spørgsmål om at udvide funktionaliteten, men snarere om at begrænse den til en simpel betjening målrettet brugssituationen i cafemiljøet. Det er således ikke interessant om man på Cafe Pantopia kan kommunikere med hvilken som helst computer i verden, men derimod om man let kan skifte mellem allerede etablerede forbindelser til de forskellige, i forvejen kendte, computere. Her er det vigtigt at huske på, at intentionen ikke er at skabe en klassisk internetcafe, der stiller computere til rådighed for folk, som de eksempelvis kan browse på internettet og maile fra. Dette vil de kunne gøre fra egne bærbare computere, PDAʼer eller telefoner via et traditionelt åbent trådløst netværk. Teknologien i Pantopia er designet, målrettet - og dermed begrænset - mod at skabe nærvær mellem Pantopias forskellige cafeer. De permanente installationer i Cafe Pantopia kræver robust udførsel, både som hardware i det fysiske rum, så de kan holde til daglig brug i et cafemiljø og ved hjælp af stabil software, der er egnet til at køre uafbrudt i lange tidsrum. Pilottestens publikumstest viste og bekræftede, at det vigtigste fokus er indretning og design af cafeen. Den spejlvendte opbygning af de to containercafeer var essentiel for oplevelsen af et delt rum. Teknologien bagved er i dag i stigende grad hyldevarer, og kan med lidt snilde relativ let fungere, med en permanent, almindeligt kvalificeret bemanding til vedligeholdelse. Blot skal basis-installationerne af strøm og symmetrisk internet være på plads. 7

8 ANIMATIONSFILMEN I samarbejde med designfirmaet Diffus Design og animationsfirmaet Slowmotion blev en visualisering af konceptet for Cafe Pantopia udarbejdet. Filmen kan ses her: watch?v=m43hwscic14. Filmen viste sig at blive en meget fin måde hurtigt at forklare oplevelsen af Cafe Pantopia på. Især har filmen været god at kunne vise, når vi har holdt oplæg om projektet. Til venstre vises nogle screen shots fra filmen. CONTAINERCAFEERE KAPITEL 3: PILOTPROJEKTETS AKTIVITETER Tilblivelsen I løbet af 2010 blev det klart, at vi havde mulighed for at lade to 20 skibcontainere ombygge og indrette til pilottesten. Faroe Ship gav os de to containere og lærere og elever fra tre afdelinger på Teknisk Skole i Tórshavn var interesserede i at samarbejde om ombygningen af containerne. Samarbejdet forløb sig over foråret Elever fra metalafdelingen skar åbninger i containerne og lavede alt stålarbejdet, elever fra tømmerafdelingen indrettede, beklædte, isolerede og lavede nogle af møblerne og elever fra EL-afdelingen indlagde el, lys og edvinstallationer. Vi var utrolig glade for denne mulighed og kunne således se frem imod at prøvekøringen af teknik og af den sociale dimension af Cafe Pantopia konceptet kunne blive arrangeret som sociale arrangementer på tværs af lande eller afstande. På de følgende sider vises en række billeder, dels af tegningerne til hvordan containerne skulle se ud og dels fra tilblivelsesfasen. 8

9 9

10 10

11 11

12 Pilottest Ólavsøka 2011 Forskellige undersøgelser blev lavet i løbet af pilottestperioden. Den mest omfattende var prøvekøringen under Ólavsøkufesten Dette var første sociale og offentlige prøvesammenslutning mellem de to Cafe Pantopia containere, som vi døbte Hugin og Munin. I presseteksten stod der: Besøg samme cafe samtidig i København og Tórshavn, mens du fejrer Olaj-festen 2011 og vær med i prøveopstarten af Cafe Pantopia Ved Olaj-festlighederne 2011, torsdag 28. juli, og fredag, 29. juli klokken FO-tid / klokken DK-tid, var det muligt at gå på cafe sammen med venner, selv om de boede på hver deres side af det hav, der adskiller Færøerne og Danmark. Den ene container var placeret ved Den Nordatlantiske Brygge i København og den anden stod ved Evensens Pakhus på Tinganæs i Tórshavn. Ved Ólavsøkutesten var der hul /forbindelse igennem hele tiden, således at mennesker begge steder kunne byde deres venner en kop kaffe, en forfriskning eller noget andet fra menuen og få sig en ólavsøkusludder. Herunder vises en række billeder fra begivenheden, der havde mange besøgende og vakte stor begejstring. 12

13 13

14 14

15 Container-cafeerne er ens, men designmæssigt dog spejlvendte af hinanden, således at den transmitterede udsigt ser ud som en refleksion eller en forlængelse af den cafe man sidder i. Spejlingen foregår på to planer dels i dybden, hvor man ved de to cafeborde i hver container får en fornemmelse af at rummet fortsætter på den anden side af bordet og dels i længden via det kamera og den monitor der er bag baren og som giver et overbliksbillede af, hvad der foregår i det andet eller det forlængede rum. Mange kom forbi disse to dage, de fleste stødte bare til, mens andre havde lavet aftaler om at mødes på forhånd. 15

16 Kort teknisk konklusion Den primære tekniske test af teknikken bag Cafe Pantopia blev teknisk testet op til Ólavsøku i 2011 med enkelte efterfølgende tests. Desuden blev der under Ólavsøku testet med publikum i Tórshavn og København. Der blev testet med 3 samtidige forbindelser, 2 ved samtale-bordene og en som forbindelse fra bardisk til bardisk. Op til publikumstesten blev der testet med Skype, Apple s FaceTime og Logitech VID. Af hensyn til nem opstart, muligheden for at køre fuld skærm uden interface i billedet blev Skype brugt under publikumstesten. Videoforbindelserne krævede enkelte daglige genstart under publikumsperioden, men kørte acceptabelt og forholdsvis stabilt via kabelforbundet Ethernet stillet til rådighed af Elektron ved Nordatlantens 16

17 Brygge i København og forbundet til cafeens egen router. På Færøerne var det Føroya Tele der hjalp med forbindelsen. Det vurderes at den alment tilgængelige teknologi til videoforbindelser blot er blevet forbedret og steget i kvalitet siden afprøvningen, hvorfor Cafe Pantopia i containerudgaven vil kunne opstilles mange steder, hvor der blot kan etableres en 20 Mbit forbindelse, hvilket ikke er udfordrende i forhold til dagens internetteknologi. Dog er det vigtigt at forbindelsen er symmetrisk, hvilket vil sige at båndbredde skal være til rådighed både til upload og download. Dette lader sig lettest og mest stabilt etablere, hvor der er adgang til fibernet. Dette vil også sikre muligheden for at skalere op med flere HD-videoforbindelser. Under testperioden skete der enkelte strømafbrydelser, men da cafeen er baseret på standardcomputerteknologier, krævede dette kun en almindelig genstart af pc er og software. En anden teknisk udfordring var audio-feedback der opstår på grund af, at der er flere simultane forbindelser med højtalere i samme rum. Her viste det sig essentielt at publikum selv havde adgang til volumeregulering, for at finde det rette niveau, hvor forståeligheden stod i forhold til baggrundsstøjen men uden at være så høj at der opstod feedback. Her er det essentielt at mikrofonerne var så tæt på den talende person som muligt. Dette fungerede tilfredsstillende, men kunne optimeres med brug af mere retningsbestemte mikrofoner og bedre akustisk dæmpning. Den indbyggede Noise cancelling er kun af begrænset hjælp, da den ikke tager hensyn til simultane forbindelser. Grundlæggende viste og bekræftede publikumstesten, at det vigtigste fokus er indretning og design af cafeen. Den spejlvendte opbygning var essentiel for oplevelsen af et delt rum. Teknologien bagved er i stigende grad hyldevarer, og kan med lidt snilde relativ let fungere, med en permanent, almindeligt kvalificeret bemanding til vedligeholdelse. Blot skal basis-installationerne af strøm og symmetrisk internet være på plads. Kort designmæssig og social konklusion Lige så vigtigt som teknologien var at teste under vores forsøg op til og under Ólavsøku i 2011, lige så vigtigt var det, at teknologien trådte i baggrunden. Vi ønskede ikke at teknologien skulle være en uønsket tredje part, men i stedet en understøttelse af de sociale aktiviteter. Under de føromtalte mindre tekniske sammenbrud blev det meget synligt, hvor stor betydning det havde, når teknologien gjorde opmærksom på sig selv. Undervejs i testen glemte man teknologiens tilstedeværelse og havde en klar fornemmelse af at deltage i en fest, der ikke var afgrænset af afstande eller landegrænser. Da en strømafbrydelse fandt sted forsvandt en stor del af festen som dug for solen. Der var en overvejende større deltagelse i Tórshavn end i København og desuden var vejret i København et par af dagene mildest talt uindbydende. Derfor var der perioder, hvor det københavnske deltagerantal var lidt for lille til for alvor at kunne skabe feststemning på egen hånd, men eftersom festen var uden afstand og landegrænser havde det ingen betydning før det øjeblik, hvor strømmen gik i Tórshavn på grund af overbelastning. I det øjeblik blev det synligt, hvor lille og stille en del den københavnske deltagelse udgjorde. Da det kun var mindre afbrydelser og at afbrydelserne faktisk påpegede eksistensen af et fælles socialt rum, må det konkluderes, at vi havde formået at designe rammerne for et telenærvær, der nedbryder afstand, tidszoner og landegrænser og fordrer socialt samvær. Vi oplevede i de dage kontakten var etableret fremvisning af babyer, utallige samtaler mellem familie og venner, teknologiforskrækkede bedsteforældre der brød isen og kastede sig ud i internetdialog, fællessang på tværs, flirten blandt unge mennesker og mange skål, hilsner og lykønskninger. Med andre ord oplevede vi en Ólavsøku som en helt særlig begivenhed, hvor en rendyrkelse af det sociale samvær fik sin form. Det fælles sociale rum fik på grund af teknologiens muligheder fjernet barrierer som afstand og afsavn og fik fremelsket samværet i nuet uden krav om at være fastlåst i fysisk samhørighed. 17

18 KAPITEL 4: CAFE PANTOPIA FREMOVER Med pilotprojektets erfaringer og med vores tidsafgrænsede test mellem to lande, kan vi konkludere at konceptet, socialt og teknisk set, ser ud til at holde. Dog står mange spørgsmål ubesvarede så længe projektet ikke er prøvekørt i dets fulde version i et længere tidsrum. Som sagt, har vi erfaret, at projektet overvejende har fundet forståelse og sympati inden for det man kan betegne som kulturelle sammenhænge. Kort sagt der, hvor kulturel udveksling og oplevelsesøkonomi er lige så interessant som sikker og hurtig profit. Hvis vi blev spurgt, hvad Cafe Pantopias mest realistiske drømmescenarie ville være, kunne et nærliggende svar blive, at det er oplagt at undersøge mulighederne for et samarbejde med de allerede etablerede Nordiske Huse/Institutioner. De nordiske huse i Nuuk, Reykjavík, Tórshavn og i København har allerede mange års erfaring med samarbejde imellem sig og således på tværs af landegrænser. De har grundige erfaringer med arbejde indenfor forskellige kulturelle områder, og på mange niveauer. De har erfaringer med cafedrift og ikke mindst med almindelig organisering og koordinering af projekter. Med Cafe Pantopia-konceptet knyttet til sig, kunne det tænkes, at disse steder kunne skabe sig en ny og aktuel dimension; dette kunne være med til at skabe nyværdi, hvor nye Internetteknologiske muligheder kunne forenes med de besøgendes vaner, bevægmønstre og kulturelle interesse. Selvfølgelig er vi klar over, at dette vil kræve en stor insats på mange områder: Økonomisk, viljemæssigt, pladsmæssigt, strukturelt m.m., men den største udfordring vil nok være, at være tro mod konceptet i sin sammenstøbte helhed og ikke dissekere det til små stationer og dermed allerede kendte tekniske løsninger og situationer. I øjeblikket er Cafe Pantopia som sagt med i to forskellige igangværende kulturelle samarbejder, der begge har internetteknologi og samarbejde på tværs af afstande som overordnet fokus. Det ene har titlen North Cultitude 6263, og har base i Trondheim northcultitude6263.com Hensigten er at øge samarbejdet inden for kunst og kultur mellem steder på breddegraderne 62 og 63N. Ligesom i Cafe Pantopia udnytter de internetteknologi og interaktiv kommunikation til at skabe nærhed på trods af afstand. Målet er, at netværket om 10 år har sat gang i kunstneriske samarbejder langs 62 og 63-breddegraderne verden rundt. Vi bliver jævnlig underrettet om projektets nye aktiviteter og har i deltaget workshops. FLUID STATES NORTH juni 2015 Det andet projekt er vi mere aktivt involveret i. Det er PSI s (Performance Studies International) internationale festival Fluid States, hvor Cafe Pantopia danner ramme om den nordiske del i juni Således er første mulighed for at afprøve Pantopias muligheder for kulturel udveksling i sommeren 2015 med følgende korte projektbeskrivelse som omdrejningspunkt: Forestil dig et radiostudie, et køkken og et klasseværelse. I PANTOPIA: Digitalt Nærvær genskabes disse tre hverdagsagtige steder som digitale platforme på tværs af den nordiske geografi, og tilbyder over otte dage i juni måned 2015 et fysisk og virtuelt rum for kunstnerisk og akademisk udveksling af viden, erfaring og kultur. De tre platforme opstår på kryds og tværs af fire nordiske byer: Tórshavn, Reykjavík, København og Nuuk. Den digitale platform for radiostudiet, køkkenet og klasseværelset opstår i to skibscontainere, der uanset deres indbyrdes placering er forbundet med hinanden gennem digitale teknologier og software: internet, webkamera, mikrofoner, højtalere og skærme. De to 18

19 containere er på én gang både et fysisk og virtuelt rum, hvor kommunikation og interaktion foregår telematisk og skaber nærvær på trods af afstande. Kunstnere, kuratorer og akademikere med interesse for lyd, madkultur og læring vil over otte dage arrangere en serie begivenheder, der vil foregå i og omkring containerne. Disse begivenheder inddrager publikum både tæt ved og på afstand: personer som befinder sig i eller i nærheden af den ene container oplever begivenheden live, mens personer i eller ved den anden container oplever begivenheden medieret gennem digital teknologi. Projektets hovedtema er gennem en række lydbaserede, sansemæssige og kognitive begivenheder at etablere en direkte digital interaktion mellem mennesker, som er adskilt i rum. Den telematiske opgave i relation til PANTOPIA er omfattende og forholder sig især til at gøre teknologien i sig selv så usynlig som mulig, - dog uden at forsøge at overbevise nogen om, at den person man taler med i den anden ende af teknologien er andet end repræsentation. Den telematiske tilstedeværelse skal ses og behandles som det bedste alternativ til at være sammen i fysisk nærvær. PANTOPIA peger på de fordele, der kan være ved at skabe nærvær og samtidig være mange kilometer fra hinanden omgivet af helt andre, men velkendte landskabsmæssige og kulturelle værdier. PANTOPIA består således af to skibscontainere, der sejles rundt og placeres hver sit sted i specifikke geografiske områder i Norden. Containerne er indrettet med digitalt udstyr i et smalt fleksibelt rum, der transformeres til hhv radiostudie, køkken og klasseværelse. Centralt i hver container er et antal fladskærme, højtalere, mikrofoner, web-kameraer og computere installeret med internetforbindelse, telekonferencesystem, og andet software. Ved hjælp af web-kameraer og projektioner på begge containeres skærme spejles den anden container i rummet og skaber hermed et halvt fysisk og et halvt virtuelt rum, der visuelt fungerer som ét stort rum. Personer kan se og høre hinanden, som om de var til stede i et fælles rum. Herved skabes et digitalt nærvær på trods af afstand. Den ene langside af containeren kan slås ned, således at der åbnes helt op til rummet inden i containeren, og containersiden bliver samtidig til en terrasse. Hermed skabes plads til fysisk tilstedeværelse for personer fra containerens lokalområde. PANTOPIA anvender de to containere og deres digitale udstyr til at etablere tre kulturelle platforme for udveksling af nærværsformer. Den ene container står fast i Tórshavn, mens den anden container fragtes først til Reykjavik og siden til Nuuk. I denne fragtperiode kobles containeren i Tórshavn op til digitale faciliteter i København. Der er således fire steder i Norden som vil være i direkte dialog med hinanden to og to og forankrer således tre platforme: Platform 1: Radiostudiet, Tórshavn - Reykjavik, juni 2015 Platform 2: Køkkenet, Tórshavn - København, juni 2015 Platform 3: Klasseværelset, Tórshavn - Nuuk, juni

20 KAPITEL 5: MEDVIRKENDE I løbet af forprojektsfasen og den nu afsluttede pilotfase, har Cafe Pantopia været drevet af en redaktion bestående af Hanne-Louise Johannesen, Simon Løvind og Brynhild Næs Petersen. Redaktionen har varetaget de daglige opgaver og har sammen med en række samarbejdspartnere fra projektets fire involverede lande Grønland, Island, Danmark og Færøerne arbejdet med Cafe Pantopias pilotfase. Dette er bl.a. sket via mails, telefonkontakt, skypemøder og fysiske møder. Skaleringen af pilottesten blev tilpasset de bevilgede midler og samarbejdsmuligheder, hvilket betød, at prøvekøringen kom at være mellem to af konceptets fire lande, nemlig Tórshavn, Færøerne og København, Danmark. Projektets kerne, omdrejningspunkt og arbejdsmæssige fokus har dog fra start af været alle fire lande samlet set og dette står stadig uændret. Derfor er vi utrolig glade for, at arbejdet med pilotfasen nu har banet vejen for, at Cafe Pantopia sommeren 2015 også skal afprøves i Nuuk og Reykjavík. Cafe Pantopia er som nævnt, blevet del af et spændende internationalt kulturprojekt, hvor både konceptet bag Pantopia og desuden containercafeerne skal danne ramme om det nordiske islæt, som denne gang skal etablere kontakt mellem alle fire hovedstader. Samarbejdspartnere/medvirkende: Redaktion: Hanne Louise Johannesen (FO/DK), Simon Løvind (DK), Brynhild Næs Petersen (FO) Nordatlantisk kultur og samfund: Nini Biilmand (GL), Jóhanna Jóhannesdóttir (IS), Elin Heinesen (FO), Sara Olsvig (GL), Kim Falk- Petersen (GL), Hergeir Eldevig (FO), Sámal Matras Kristiansen (FO), Sólja Á. Petersen (FO) Teknik: Martin Mohr Olsen (FO), Henrik Øvad (DK), Hans Pele Markussen (GL), Robert Villumsen (FO), Patrik Svensson (SE), Hjørtur Smárason (IS), Erland Simonsen (FO) Konceptudvikling og design: Michel Gugliemi (FR), Mads Berg (DK), Christian Leifelt (DK), Annette Finnsdóttir (IS), Rani Nolsøe (FO), Kassandra Wellendorf (DK), Cathrine Zebbelin (DK). Økonomi og jura: Steinbjørn í Dali (FO), Sarah Johannesen (DK), Bogi Eliassen (FO) Mad og Cafe: Leif Sørensen (FO), Anders Selmer (DK) Virksomheder, organisationer: Faroe Ship, lærere og elever på Tekniski Skúli Tórshavn, Nordatlantens Brygge, Tele Greenland, SamVit/Uttanríkisráðið, Norræna Husið Reykjavik, Færøernes Repræsentation i København, Tórshavnar Kommuna, Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget, Diffus Design, Shiftcontrol, Føroya Tele, Hdygd, Slowmotion, Elektron, Prenta, Føroya Bjór, Løgmannsskrivstovan, Kemilux, Svend Krosstein, Jógvan Weihe, Hotel Føroyar, Merrild, Elding, NCC, Møbelpolstrarin Jóhannes Bláfoss, Nordfra, Norðurlandahúsið, Hjá Fróða. Projektets økonomiske støttegivere: NORA (Nordisk Atlantssamarbejde), KKN (Kulturkontakt Nord), NATA (North Atlantic Tourism Association), Norðurlandahúsið (Nordens Hus på Færøerne), Mentamálaráðið, Vinnuframagrunnurin, Kleking, Fællesfonden Tórshavn Nuuk Reykjavík, Mentanargrunnur Landsins. Hjertelig tak til alle involverede 20