East Harbour Project---

Transkript

1 East Harbour Project--- Concert and Conference Centre, Reykjavik Baggrund East Harbour Project har været diskuteret i Island i år. Primært mål: At sætte Island/Reykjavik på det kulturelle verdenskort. Sekundære mål: Styrke Island i forbindelse med kultur og turisme (+konferencer) International atmosfære i Reykjavik World Class Concert Hall 1

2 Baggrund Konkurrence udskrevet som et OPP-project: Designe og bygge koncert og konference center, ca m 2 Designe og bygge 5 stjernet hotel, ca m 2 Designe og bygge P-kælder og butiksgade, ca m 2, ca P- pladser Drive faciliteterne i 35 år Option på udvikling af resten af East Harbour bydelen, i alt ca m 2, ekskl. P-kælder. Concert and Conference Centre Specielt for projektet: Geometrisk kompliceret bygning. Stram projekteringstidsplan. Projektering i København, udførelse i Reykjavik. Underrådgivere fra Island og Tyskland. Olafur Eliasson (kunstner). ARTEC (akustisk rådgiver, USA). Store krav til udveksling af information 2

3 Concert and Conference Centre Rambøll besluttede at digitalisere projektet: 3D projektering (bips 3D-arbejdsmetoder) Rambøll: Tekla (konstruktioner) + MagicCAD (installationer) HLT: MicroStation Architecture Rambøll er CAD-koordinator for det samlede projekt. Projekt-WEB. Digitalt projektarkiv Digital projekthåndbog Alle officielle dokumenter udveksles som pdf er Concert and Conference Centre Erfaringer: Hurtig udveksling af digitale data Genbrug af data fra projektfase til projektfase. Lettere at lægge projekt-pakker udenfor huset (Island/Tyskland). 3D projektering: Langt bedre overblik over bygningens geometri. Lettere udveksling af geometriske informationer. Større sikkerhed for valgte løsninger (geometrisk) Bedre visualisering (også for ikke teknikere) Større krav til geometri og design data tidligere i processen. 3D Software er ikke perfekt. Mulighed for at lave 3D-print. Vigtigt at fastlægge detaljeringsniveau (i hver projektfase). 3

4 Concert and Conference Centre Forventninger til 3D-projektering: Højere kvalitet (færre geometriske fejl). Bedre formidling af information (intentioner i projektet). Kollisionskontrol. Mængdefortegnelser. Tvivl/modvilje blandt entreprenører. På langt sigt: Objekter med objektdata (+ driftsdata). Ingeniører designer direkte (assistent-funktionen..?) Billigere projekter (pga. mindre usikkerhed hos entreprenøren) Præfabrikation (=bedre kvalitet) Concert and Conference Centre Konstruktioner. 4

5 Opbygning af 3D-model Positivt og negativt: + Vi løser nogle konflikter og spørgsmål undervejs, som ellers først ville være opdaget senere. Opbygning af model Nogle problemer trækkes frem, som vi gerne ville have ventet med aht. ressourseforbrug og klarhed. 5

6 Opbygning af model + Operatørerne lever sig mere og mere ind i spillet efter en start. Hastigheden stiger. Tryllerier. Motiverende. Rettelser i modellen Positivt og negativt: + Rettelser er lette at udføre (i forhold til gamle dage ). + Konsekvenserne ses straks. Men de tager tid, når modellen er blevet meget detaljeret. 6

7 Komplet akustisk adskillelse af øst- og vestdel Bundplade Dæk og søjler Facader og tag Tagterrasse Udkragede balkoner Level 1 7

8 Tagterrasse og bevægelser Box-i-box konstruktioner i øvesal 8

9 Jordskælvsdimensionering Terrænniveau 9

10 Der udbygges i havnebassinet Fundering på gruspude over klippe. 9 m vandtryk 10

11 Første støbning Stabilitet af skrænt i havnen 11

12 Mentale modeller. Kommunikation Den første 3D-model er den, vi har i vore hoveder. Den er også den vigtigste. Men, Aht. samarbejde og videregivelse af oplysninger, samt dokumentation og præcision, laver vi nu også digitale IT 3D-modeller. Menneskelig og teknisk kommunikationen er nøglen. Det tværfaglige samarbejde er nyheden. Pædagogisk hjælpemiddel Illustreret redegørelse 12

13 At videregive oplysninger Samarbejdspartnere i forskellige fag bruger forskellige programmer, men skal se på de samme modeller. Programmerne arbejder ikke godt nok sammen endnu. Lagstrukturer. Størrelser på datamængder. Håndskitse Tegnet på 3D udtræk 13

14 Ventilation af koncertsalen. El-føringer Arkitektur 14

15 Forskellige fag / programmer i fælles model Kælderplan: konstruktioner, ventilation og rør Geometrisk koordinering konstr. installationer Kollisionstest. Simpel testmodel <-> projekt 15

16 Varme og ventilation til lobbydæk og brick-facade Føringer gennem stålbjælker i udkraget dæk Olafur Eliassons facade Inspiration. Kunstnerisk princip Tekniske krav Designprocessen Statisk virkemåde Montage 16

17 Søjlebasalt quasi-bricks 17

18 Olafur Eliassons facade Olafur Eliassons facade Geometri af dodekaeder og ikosaeder Højde 2 meter - bredde ca. 1,3 meter Kan stables i 3 retninger uden mellemrum Spinkelt stålskelet Sider beklædt med glas Samles brick-by-brick 18

19 Tekniske krav Styrke og stivhed Vægt Tæthed Isoleringsevne, kondens Holdbarhed Produktion Montage Rengøring Montage Monteres og boltes brick-bybrick Tolerancer Bevægelser i glasbefæstelser Montagerækkefølge 19

20 Prioritering af indsatsen Gennem processen, faserne: Dispositionsforslag: Hurtig, grov model, principper Projektforslag: Geometri. Koordinering mellem fag Hovedprojekt: Samlinger. Mængder Vi bruger også håndskitser. Detaljering Hvor langt går detaljeringen? Hvor langt skal den gå? Principper. Dispositionsforslag Hovedgeometri. Projektforslag Detaljeret geometri. Hovedprojekt. 2D samlingsdetaljer Samlingsdetaljer. Typiske principielle detaljer i 3D Fuld detaljering af stålkonstruktioner. Værkstedstegninger. Har foregået længe. Fuld detaljering af betonkonstruktioner. Bukkelister for armering. Er startet. Fuld detaljering af installationer. Præfabrikation rør og kanaler. I opstart. Der stilles større og større krav til programmerne. 20

21 Arbejdsfordeling arkitekt ingeniør. Samarbejde Ideal realistisk nu. Dobbeltarbejde? Et forslag Indvendige bygningsdele Gulvbelægning Arkitekt X Konstruk tions ingeniør Installa tions ingeniør Lofter X Tapet, lette vægge X Betondæk (?) X Betonvægge (x) X Bjælker X Søjler Installationer (x) X X Mere integrerede samarbejdsformer må forventes!! 21