I Lokale- og Anlægsfonden

Transkript

1 I Lokale- og Anlægsfonden No 15 juni 2011 I StreetMekka Friday Jam I Tema om fremtidens friluftsliv: Det nye friluftsliv til flere brugergrupper I To nye samlingssteder viser vejen frem I Nedbrændt spejderlejr tændte en ny ild I 121 skolebygninger lukkes og hvad så? I Næraktivitetsanlæg ved Skåde Skole I Playspots til leg, idræt og ophold I Klubhus og strandpromenade i Ho Bugt I Synspunkt: Den (re)kreative klasse 1

2 I Tribune 15 I Udgiver Lokale- og Anlægsfonden Kanonbådsvej 12 A 1437 København K Tlf Fax fonden@loa-fonden.dk I Ansvh. redaktør Torben Frølich, direktør I Redaktion Lars Hjorth Bærentzen, redaktør lhb@loa-fonden.dk Bo Vestergård Madsen, analysechef bvm@loa-fonden.dk Oliver Vanges, konsulent ov@loa-fonden.dk Jakob Færch, konsulent jf@loa-fonden.dk I Fotografer Rune Johansen Steffen Stamp Solution Film I Forside Ny Ingeborg, FDF Hvidovre spejderlejr i St. Havelse Foto: Rune Johansen I Illustrationer Cubo Arkitekter Mette Lange Arkitekter og Alex Poulsen Arkitekter Arkitektfirmaet NORD Peter Holst Arkitektur & Landskab GHB Landskabsarkitekter I Design/produktion Tina Asta Børresen, Formegon ApS I Tryk Formegon ApS ISSN I Tak til Børn og unge i StreetMekka Simon Prahm, leder, GAM3 Børn og unge i FDF Hvidovre Bo Grøn-Iversen, formand, FDF Hvidovre 3. klasserne på Skåde Skole Gitte Skuldbøl Jørgensen, adm. leder, Skåde Skole Medlemmerne af Ho Bugt Sejlklub I Lokale- og Anlægsfonden Fonden udvikler og støtter byggeri inden for idræt, kultur og fritid og tilbyder desuden rådgivning på området. Der stilles store krav om faciliteter af en arkitektonisk og funktionel kvalitet, som kan inspirere udviklingen og skabe flere og nye muligheder for aktivitet. Fonden lægger vægt på, at der er et lokalt engagement i planlægning, finansiering og drift af faciliteterne, og at rammerne for aktiviteterne tager udgangspunkt i frivilligt arbejde. Det er ligeledes vigtigt, at flere forskellige brugergrupper er involverede, og at de på demokratisk vis har indflydelse på aktiviteterne. Læs mere om os på I Tribune Lokale- og Anlægsfonden udgiver magasinet Tribune to gange om året. Tribune indeholder i hver udgave et større tema, som sætter fokus på en aktuel udvikling indenfor idræts-, kultur- og fritidsbyggeri samt en række artikler med fokus på de mest spændende projekter, Lokale- og Anlægsfonden er involveret i. Det er gratis at abonnere på Tribune. Abonnement kan bestilles via fonden@loa-fonden.dk eller ved at kontakte Lokaleog Anlægsfonden på telefon Alle udgaver af Tribune kan downloades på eller bestilles ved at kontakte Fonden. I Flere billeder Der kan ses flere billeder af Lokale- og Anlægsfondens projekter på I Levende billeder Se filmene om Lokale- og Anlægsfonden og nogle af de nyere støttede projekter på Fondens hjemmeside på linket 2

3 i leder i Gør døren høj, gør porten vid Der er meget godt at sige om spejderbevægelsen, men høj kapacitetsudnyttelse og god arkitektur har bestemt ikke altid været stærkt prioriterede emner. Smukt placeret rundt om i den danske natur ligger der uhyggeligt mange norske bjælkehytter, byg-selv-skure fra det lokale byggemarked og forhenværende mandskabsbarakker fra Storebæltsbyggeriet. Det er bygningstyper, som hver især har kvaliteter indenfor deres formål, men som bestemt ikke er bygget til dansk friluftsliv anno Samtidig har der ofte kun været lys i mange af bygningerne hver tirsdag kl , når den lokale gruppe mødtes. Resten af tiden har hytterne stået mørke hen, kun "beboet" af de knob og redskaber, som ifølge traditionen skulle ligge fremme til næste møde-tirsdag. Heldigvis er der, som dette nummer af Tribune viser, inden for få år sket en mindre revolution indenfor byggeriet af friluftshytter. I dag er målet tit, at der skal være "lys i hytten" så mange timer som muligt. Andre brugere som dagplejemødre, skoler, SFO ere, orienteringsklubber, mountainbikere og skovtursfolket bliver inviteret til også at bruge friluftsfaciliteterne. Der er sågar eksempler på, at spejder - grupper fra forskellige organisationer er enedes om at bygge én hytte til fælles brug. Derudover er funktionaliteten i forhold til nutidens friluftsliv voldsomt forbedret. Overdækkede arealer, stor åbenhed til naturen, godt lysindfald, udekøkkener og toiletter med udendørs adgang er blot nogle eksempler på, at arkitekturen tilpasses det danske klima og friluftslivets moderne aktiviteter. De nye friluftshytter følger i både fysisk, bogstavelig forstand og i den mere omfavnende karakter budskabet i salmen: Gør døren høj, gør porten vid (N.J. Holm, 1829). Spørgsmålet er, om det samme kan siges om de mange, ofte mindre folkeskoler, der lukkes i disse år. En undersøgelse, Tribune har foretaget, viser, at der i en del kommuner endnu ikke er besluttet, hvad de snart forhenværende skolebygninger skal bruges til. Enkelte steder er der udstedt hensigtserklæringer om, at der også i fremtiden "skal være lys i den gamle skole" i respekt for, at det er her, at mange lokale foreninger har fundet husly for deres aktiviteter. Men når driftsomkostningerne til varme, lys og vedligeholdelse af hele den gamle skole udregnes, kan det logisk nok få nogle politikere til at tøve. Derfor vil der ofte være brug for at nytænke den eksisterende bygningsmasse og ved hjælp af kreative løsninger omdanne (dele af) skolen til moderne samlingspunkter for byens fremtidige fritidsliv. Projekter, som sigter på at skabe gode eksempler til efterfølgelse på den form for omdannelser, vil Lokale- og Anlægsfonden gerne indgå i og støtte. Skolen har som spejderhytten rummet børnene, nu skal lyset og andre brugergrupper også ind. Gør døren høj, gør porten vid, gør livet lyst. Det gælder både friluftshytter og nedlagte skoler. God læselyst! Torben Frølich Direktør, Lokale- og Anlægsfonden 3

4 4 I indhold I

5 I Streetkultur Friday Jam. StreetMekka I Tema fremtidens friluftsliv Det nye friluftsliv til flere brugergrupper To nye samlingssteder viser vejen frem for friluftslivet Nedbrændt spejderlejr tændte en ny ild I Skolebygninger 121 skolebygninger bliver lukket i år og hvad så? I Udvikling Mere end en multibane Playspots pladser til aktiv leg, idræt og ophold I Vandkultur Nyt klubhus samler sejlere og surfere I Synspunkt Den (re)kreative klasse

6 6

7 Streetkultur I Den første fredag i hver måned er der Friday Jam i Københavns nye center for streetkultur. Unge kommer fra hele hovedstaden for at deltage eller opleve de åbne konkurrencer i streetbasket, futsal, rap og streetdance. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent StreetMekka er et multikulturelt ungdomshus, der sætter tag over streetkulturen og gør det muligt at dyrke den om vinteren. Det handler om streetbasket, parkour, futsal, rap og DJ-skole, graffiti og streetdance. Og initiativet har været en succes. Fra åbningen i oktober 2010 til nytår fik StreetMekka over betalende medlemmer (4.100 i juni 2011, red.), selv om det ikke er nødvendigt at være medlem for at benytte stedet. Det er kun, hvis man ønsker at deltage i åben forhåndsarrangeret træning eller vil låne udstyr i receptionen, at det er nødvendigt at være medlem. Friday Jam er den store månedlige begivenhed for såvel de aktive som dem, der helst vil se på og være med til at skabe festen. Mens vinterregnen siler ned over de tidligere togremiser, som StreetMekka er flyttet ind i, kommer 428 børn og unge forbi receptionen for at betale entré. 198 af dem vælger samme aften at melde sig ind i StreetMekka. Sammen med de fire fuldtidsansatte og en lang række frivillige har deltagere og publikum fået en forrygende fredag aften med streetbasket, den indendørs form for fodbold kaldet futsal og battles i rap og streetdance. På streetbasketbanerne har de i en duft af nyanlagt asfaltunderlag udkæmpet de vildeste kampe i den store tidligere remisehal, omgivet af tilskuere siddende på hemse, mobile parkourstativer og hængende over gelænderet oppe på den åbne første sal. De har skudt på mål med de tunge futsalbolde med tilhængere stående tæt op ad væggene i den lille hal. De har mast sig ind i den lille DJ-skole bag receptionen og nikket med på lynhurtige, underlødige og geniale verbale udfald. Og de har danset, svedt og jublet til musikken inde i dansesalen med de store vinduer, der har udsigt til muren omkring Vestre Fængsel. StreetMekka Pris 28 mio. kr. Fondens støtte 3 mio. kr. Areal m² Bygherre Københavns Kommune Arkitekt BBP Arkitekter Region Hovedstaden Om StreetMekka medlemmer i juni Kønsfordelingen blandt medlemmerne er 61 procent drenge og 39 procent piger. Gennemsnitsalderen for et medlem er 18,1 år. Åbningstiden er hver dag. Udenfor almindelig åbningstid bliver StreetMekka brugt af skoleelever, adfærdsvanskelige børn, tidligere misbrugere, højskoleelever, sociale projekter og mange andre. Der er 4 fuldtidsansatte, 8 på deltid, 30 trænere og 55 frivillige. En dagsbillet for unge under 18 år koster 10 kr. Et helårs medlemskab koster for samme aldersgruppe 300 kr. Læs mere på 7

8 Bagmand Simon Prahm, leder af gadeidrætsorganisationen GAM3, der står bag StreetMekka: Den store interesse for StreetMekka viser, at virkelig mange har manglet et sted at dyrke gadeidræt om vinteren. I vores gadeplansarbejde skal vi helt ind i boligblokkene for at komme i kontakt med børn og unge, men her kommer de til os. Måske fordi vi med placeringen på Enghavevej ligger i et ingenmandsland, hvor vi ikke hører til noget territorium, kommer medlemmerne fra hele byen. Vi er også anderledes end de andre idrætshaller, hvor de ansatte sidder i vagtburet og er nogen, der låser op om morgenen og slukker og lukker om aftenen. Vi har prioriteret at have folk ansat, der er ude på gulvet og sætter noget i gang. Folk, der kan vise de unge, hvordan man laver et scratch på en pladespiller eller et venstre lay-up i basket. Det skaber tillid og ejerskab, hvor de unge føler, at StreetMekka er deres egen facilitet. 8 DJ-skolen Casper Jensen, DJ, 23 år, kommer fra Ølstykke, studerer Performance Design og virksomhedsstudier på RUC og går på DJ-skolen: Det er unikt, at vi kan blive undervist af kendte DJ s i verdensklasse som DJ Noize, Graded og Turkman Souljah. De lærer os de fundamentale ting med scratches, beats og hiphop og tager det helt fra begyndelsen. De underviser 10 gange. Det er gode insidertips, vi får, og det gør det værd at tage hele turen fra Ølstykke og herind på en fredag aften. Hver gang får vi et pensum, vi skal hjem og øve på i tre timer hver dag. Jeg har noget udstyr derhjemme, men ikke som her. Derfor kan vi hver låne DJ-skolens lokale og udstyr tre timer om ugen.

9 Parkourgruppen Mustafa Chahabat, 17 år, medlem af parkourgruppen Streetmovement: Vi plejede at fryse så meget, at vi ikke kunne mærke vores fingre, når vi var udendørs og lavede parkour om vinteren, og derfor er StreetMekka noget af det fedeste, der er sket. Samtidig er det ikke en gymnastiksal. Det er uden beskyttelse og ligner meget bymiljøet. Hvis man starter for første gang med parkour i StreetMekka, er man bedre forberedt på at dyrke parkour ude i byen, fordi det er det samme herinde som udenfor. Slet ikke som at starte på parkour i en almindelig gymnastiksal. Og så er der det, at man kan lave andre ting her, hvis man bare vil slappe af efter træning. Så kan man høre noget musik eller spille basket eller fodbold. 9

10 Streetart-skolen Brandon Jus One Lewis, huskunstner i StreetMekka, betalt af Statens Kunstråd: Det er godt sted for de unge at prøve deres talenter af. De kan være kreative på en god måde og vise streetart som noget, der ikke behøver at være kriminelt, men i omgivelser, der stadig er meget street. Here we re hiphop - not lollipophiphop. Jeg har gået og hængt malerier op hele dagen, da vi starter streetart-skolen Mekkanine i dag, og der har allerede været mange henne og spørge mig, hvornår de kan være med. 10 Danseholdet Frederikke Hauberg, 20 år, danser, nåede semifinalen i dance battle: Man ved aldrig, hvad der sker i et battle. Vi er to på et hold, men har ikke indøvet noget på forhånd, men vi kender hinandens moves og stil. Det bedste battle er, når man går ind og kan se, at modstanderne er liiiidt coole, men man alligevel udveksler noget med hinanden. Det er en exchange. Man skaber noget sammen med modstanderne i et dance battle. Der er nogle, der har beefs med hinanden, og så bliver det mere hardcore battle. Det er dem, der bare ikke taler sammen. Men ellers kender vi jo hinanden fra battles, fester og danseskoler.

11 11

12 Det nye friluftsliv til flere brugergrupper 12 For få år siden bestod landets spejderbyggerier ofte af gamle barakker og slidte træhytter. Nogle steder var der kun råd til at investere i udtjente skurvogne fra store anlægsprojekter. Sådan er det stadig mange steder, men Lokale- og Anlægsfonden har igennem arkitektkonkurrencer udfordret både spejdere og arkitekter på vanetanken om et byggeri til friluftslivet. Men det er kun et skridt på vejen. I Lokale- og Anlægsfonden er vi bevidste om både behov og mulighed for at gå nye veje for at etablere friluftsfaciliteter, der ikke kun er til spejderbrug, men kan blive til glæde for alle, der har lyst til at opholde sig i naturen. I Hvorfor samler de mange spejder- og friluftsorganisationer ikke kræfterne flere steder? I I 2008 indviede de blå DDS-spejdere og de grønne KFUM-spejdere en fælles spejdergård i Jyllinge på Sjælland. De to spejdergrupper var på samme tid blevet opsagt i hver deres tidligere lejemål. For ikke at blive hjemløse og for at stå stærkere i forhold til kommunal støtte gik spejdergrupperne sammen med en lokalforening, der også kunne se et behov for et nyt samlingssted i området. Resultatet blev et spejderbyggeri med stor fleksibilitet, mobile møbler og fællesrum. Lokalområdet fik en spejdergård, der er en drivkraft i spejder- og friluftslivet, men også kan bruges af aftenskoler, mødeaktiviteter i lokale foreninger og til linedance. Byggeriet er på mange måder opført som et typisk større spejderbyggeri med masser af bjælker og træstolper, men indholdet er en fusion af spejdergrupper i flere kulører og lokalområdets andre aktiviteter. Denne måde at organisere sig på kan være fremtiden for mange spejdergrupper. For hvorfor stoppe ved to grupper i samme hus? Der er fem spejderorganisationer i Danmark plus en række lignende organisationer, der ikke selv betegner sig som spejdere, men som udenforstående vil opfatte som spejdere på grund af deres aktiviteter i naturen. Hvorfor samler de mange spejder- og friluftsorganisationer ikke kræfterne flere steder og finder fælles styrke og mod til at opføre store projekter, der kan få dem ud af deres små skure og barakker og ind i tidssvarende byggerier af høj kvalitet? De forskellige spejderorganisationer kan vinde meget, hvis de tør tænke sammen. De vil også fremstå langt stærkere ved ansøgninger om samarbejde og bidrag med kommuner og andre, der kan investere i udviklingen af deres projekter.

13 Friluftsliv I Fonden har medvirket i udviklingen af en række spejderbyggerier, der har rykket grænser. Nu er tiden kommet til at gå fra spejderliv til friluftsliv og udbrede byggerierne i naturen til flere brugergrupper. Af Jakob Færch og Oliver Vanges, konsulenter 13

14 I Det handler om at introducere flere daglige brugergrupper og skabe faciliteter, der aldrig står tomme I De helt store spejderlejre er en ting. Mange steder er der behov for at bygge efter en lidt mindre målestok. Spejderhuset kan på mange måder det samme som spejderlejren, men har ikke behov for at tilbyde de samme muligheder for overnatning, og ligger ofte i naturområder tættere på byerne. Her er der en enorm mulighed for at udvikle ikke kun spejderbyggerierne, men hele tanken om faciliteter til danskernes friluftsliv. Det handler om at introducere flere daglige brugergrupper og skabe faciliteter, der aldrig står tomme, og som kan udnyttes af både organiserede foreninger og de selvorganiserede naturbrugere, hvad enten deres foretrukne udstyr er mountainbikes, vandrestøvler eller fuglekikkerter. Fonden har forsøgt at introducere flere brugergrupper i de projekter, som har fået støtte i de senere år. Men en evaluering fra 2011 af tre spejderhuse, som Fonden har støttet og udviklet, viser, at det kniber med at integrere dem, der står udenfor spejderlivet. De bliver ikke nok inddraget i udviklingsfaserne og bliver derfor heller ikke i særlig udstrakt grad brugere af de realiserede projekter, fordi der ikke er tænkt nok på deres behov, da byggerierne blev tegnet og senere opført. Fremtiden er ikke spejderhuse, men fællesbrugerhuse. Det er huse til friluftsliv, hvor flere brugergrupper medvirker til at definere behovene til deres form for friluftsliv, og hvor de andre brugergrupper skal være med fra starten på lige fod med spejderne. Spejderne kan måske føle, at de mister noget, men til gengæld får de mulighed for at leve deres foreningsliv i byggerier af langt højere kvalitet, end de tidligere har oplevet. 14 I Hvorfor bygger man spejderhuse til 5 mio. kr., når spejderne helst opholder sig udendørs? I Nye tanker og anderledes løsninger kan ikke gribes ud af luften. I efteråret 2009 samlede Fonden en række repræsentanter fra flere spejder- og friluftsorganisationer til et seminar. Formålet var at lytte til organisationernes behov og frit idéudvikle på fremtidige løsninger og samarbejdsmuligheder. Et spørgsmål fra en deltager vakte stilhed blandt seminarets deltagere. Hvorfor bygger man spejderhuse til 5 mio. kr., når spejderne helst opholder sig udendørs? Spørgsmålet blev til en idé, der siden har udviklet sig både i spejderorganisationerne og i Fonden.

15 I stedet for store bygninger med en vis grad af luksus bygget til folk, der egentlig helst vil undgå at have tag over hovedet, kan man tænke i mindre støttefaciliteter. Faciliteter med mindre møderum, toiletter, badefacilitet og omklædning og adgang til drikkevand. Disse faciliteter kan placeres så de understøtter alle, der opholder sig i naturen, og de kan placeres mere spredt i et større område som samlingssteder omkring nogle af de nye og mere oplevelsesbaserede aktiviteter, som mange spejder- og friluftsorganisationer er begyndt at inddrage i deres tilbud. Flere brugergrupper kan også gå sammen om at opføre forhindringsbaner i trætoppene, cykeludfordringsbaner og rapellinganlæg. Aktiviteter, der kan nøjes med mindre støttefaciliteter af en højere arkitektonisk og funktionel kvalitet end en skurvogn. I Det kan være udgangspunktet for en ny fælles retning I De nye og mere actionprægede aktiviteter, som er blevet en del af mange spejdergruppers tilbud, er også et argument for at udvide brugergrupperne af byggerierne til friluftsliv. Spejderlivet har historisk handlet om læring og formidling af naturen, men har nu fået et supplerende præg af mere fysisk udfordrende oplevelser mens mountainbikerytteren måske savner mere viden om den natur, hun med halsbrækkende fart suser forbi. Det kan være udgangspunktet for en ny fælles retning for de eksisterende og de potentielle brugere af fremtidens friluftsfaciliteter. Evalueringer af spejderbyggerier Lokale- og Anlægsfonden samler løbende ny viden om spejder- og friluftsbyggerier og har i den forbindelse foretaget flere evalueringer af spejderbyggerier, som Fonden har støttet. I 2010 analyseredes selvevalueringer fra 12 små (anlægssum under 1 mio. kr.) og syv store byggeprojekter (anlægssum over 1 mio. kr.). Det førte i 2011 til en yderligere og dybere evaluering af tre store byggerier i Horsens, Odense og Sejs. Evalueringerne kan downloades på Fondens hjemmeside. Selvevaluering af 19 spejderhytter i Evaluering af tre spejderhytter i

16 To nye sam Friluftsliv I Faciliteter til friluftsliv er meget mere end spejderhytter. Uden for Vejle er et projekt på vej til cyklister, vandrere og hesteryttere. I Veksø på Nordsjælland opføres en forsamlingshytte i naturen, der også har plads til spejdere. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent viser vejen friluftslivet 16

17 lingssteder frem for 17

18 Kirstinelyst på Randbøl Hede Pris 6,6 mio. kr. Fondens støtte 1,2 mio. kr. Areal 300 m² Bygherre Vejle Kommune Arkitekt Cubo Arkitekter Region Syddanmark Forsamlingshytte i Veksø Pris 4 mio. kr. Fondens støtte 1 mio. kr. Areal 157 m² Bygherre Egedal Kommune Arkitekt Mette Lange Arkitekter og Alex Poulsen Arkitekter Region Hovedstaden 18

19 Traditionelt er det i høj grad spejderbevægelsen og lignende organisationer, der har opført større faciliteter i naturen. Men der er langt flere danskere udenfor spejderorganisationerne, der jævnligt bruger naturen til oplevelser i fri luft. Af faciliteter placeret i naturen er der dog ikke meget andet for dem at vælge imellem end jægerhytter, udsigtstårne og overnatningsshelters. På Randbøl Hede ved Vejle er et byggeri på vej, der forsøger at henvende sig til en større skare af naturbrugere. Samlingsstedet Kirstinelyst bliver opført i udkanten af Danmarks største indlandshede. Heden har i mange år været et populært udflugtsmål og opholdssted i fritiden for cyklister, familier på skovtur og ryttere på hesteryg. De bliver alle tilgodeset med det kommende samlingssted, der kommer til at rumme udstillingslokaler, opholdsrum, værksted, tekøkken og toiletter samt aflåselige skabe, så man kan lade overtøjet ligge før en løbetur på heden. For første gang tages der også et særligt hensyn til hestefolket, der får mulighed for at parkere deres trailere udenfor Kirstinelyst. I princippet vil spejdergrupper også kunne få stor glæde af at benytte faciliteten. I En hytte, der formår at kombinere spejdernes behov for udeliv med Veksøs mangel på forsamlingslokaler I I Veksø i det nordlige Sjælland har Egedal Kommune sammen med lokale foreninger og brugergrupper taget initiativ til en ny form for friluftsfacilitet en forsamlingshytte. Det er en hytte, der formår at kombinere spejdernes behov for udeliv med Veksøs mangel på forsamlingslokaler. Idéen blev født, da den lokale FDF-gruppe trængte til et nyt sted at holde til og kommunen ønskede at skabe bedre aktivitetsmuligheder for Veksøs borgerlaug. Dertil kommer en gruppe af demensramte borgere samt dagplejere og daginstitutioner. Det blev udgangspunktet for en forsamlingshytte bestående af en kerne med køkken, opholdsrum, depot og toiletter. Omkring kernen lægges et overdækket areal med terrasse, hvor fx spejderne kan opholde sig i regnvejr. Rundt om hytten placeres forskellige haver og aktivitetsområder. Projektet i Veksø viser, hvordan en lokal gruppe under friluftsorganisationen FDF kan blive en af flere brugergrupper i samme friluftsfacilitet. Det sikrer en hensigtsmæssig udnyttelse af hytten, så den bliver til glæde for flere og ikke står tom, når der ikke er FDF-møder tirsdag og torsdag. På Randbøl Hede opføres et fint eksempel på, hvordan friluftsfaciliteter kan etableres for foreninger og de selvorganiserede, der rider, løber eller spadserer i området, siger Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden. Han mener, at en kombination af de to projekter meget vel kan være vejen frem, når spejderorganisationer og kommuner sammen med andre brugergrupper skal etablere nye hytter eller samlingssteder. 18 gode råd til spejderbyggerier Lokale- og Anlægsfonden har på baggrund af en større evaluering af tre støttede spejderbyggerier samlet 18 gode råd til spejdergrupper, der har planer om at opføre nye hytter, huse eller lejre. Læs de gode råd på Fondens hjemmeside 19

20 Nedbrændt spejderlejr tændte en ny ild Friluftsliv I Da FDF Hvidovres spejderlejr nedbrændte i sommeren 2008 blev en ny ild tændt i asken. En ild, der brændte for at opføre en moderne spejderlejr, hvis lige ikke var set andre steder. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 20

21 21

22 Spejdere i små og store størrelser i de karakteristiske blå uniformer har panoramaudsigt over Roskilde Fjord for alle pengene, når de stimler sammen foran Ny Ingeborgs facade. I klart vejr kan de storkøbenhavnske FDF ere fra Hvidovre tydeligt se Jægerspris mod syd og skorstenen fra stålvalseværket i Frederiksværk mod nord. Mellem de to punkter finder øjnene ro over fjorden og strand og trætoppe på den modsatte bred. Idyllen på den smukke plet i St. Havelse, hvor FDF Hvidovre siden 1989 har haft en spejderlejr, blev kun kortvarigt brudt en sommernat i Den gamle lejr brændte ned til grunden. I stedet for at genopføre en kedelig kopi af originalen valgte FDF-gruppen at gå nye veje. Sammen med Lokale- og Anlægsfonden arrangerede gruppen en arkitektkonkurrence, hvor fire kreative arkitektvirksomheder blev indbudt til at komme med deres bud på et fyrtårn blandt det 21. århundredes spejderlejre. I Alle sove- og opholdsrum har direkte adgang til udearealer, så skellet mellem inde og ude formindskes og næsten opløses I Der kom fire bud af høj kvalitet, og beslutningen var ikke nem. I sidste ende valgte FDF Hvidovre at indgå et samarbejde med Aart Arkitekter. I efteråret 2010 kunne FDF erne tage Ny Ingeborg i øjesyn. Det er en spejderlejr med god kontakt til alle fire verdenshjørner og fjordlandskabet, der ligger lige for foden af en skrænt foran lejren. Rummenes fleksibilitet er høj, og arkitekterne har sikret brugerne optimale lys- og udsigtsforhold. Alle sove- og opholdsrum har direkte adgang til udearealer, så skellet mellem inde og ude formindskes og næsten opløses. Ny Ingeborg sparer på energien og forsøger at belaste miljøet så lidt som muligt bl.a. med jordvarme til varmt vand og solceller monteret på et 10 meter højt klatre- og udsigtstårn, der producerer en tiendedel af bygningens elektricitetsforbrug. Vi har allerede set effekten af den nye lejr. Vores aktivitetsniveau er øget med 50 procent, siden vi åbnede, og vores medlemstal vokser. Det bedste er dog, at det har givet en fornemmelse af ny energi i hele gruppen, at vi har fået denne flotte spejderlejr heroppe ved fjorden, fortæller Martin Lewinsky, bestyrelsesmedlem og en af drivkræfterne i byggeriet. 22 I Ovenpå er der endnu et opholdsrum med en balkon, hvis udsigt næppe matches af andre spejderbyggerier I Hans øjne lyser, når han fortæller om jordvarmeanlæg, solceller, trådløst internet og de små lamper og stik til opladning af mobiltelefoner, der sidder over de 60 senge i lejren. Smilet vokser, når han demonstrerer, hvordan de enestående senge,

23 23

24 som arkitekterne har specialdesignet til lejren, kan flyttes rundt. Han peger på tumlehemsene over sengene, der opløser den ofte lidt strenge fornemmelse af sovesale, hvor man ikke må lege. Øjnene får ekstra glød over et opholdsrum udstyret med store liggepuder og pejs. Ovenpå er der endnu et opholdsrum med en balkon, hvis udsigt næppe matches af andre spejderbyggerier. I midten af bygningen ligger det store opholdsrum i åben forbindelse til køkkenet, hvilket ikke mindst er til stor glæde for dem, der ofte styrer madlavningen og tidligere havde svært ved tilkalde lidt ekstra hjælp, fordi køkkenet lå isoleret bagerst i den gamle bygning. Glæden er heller ikke til at tage fejl af, når FDF erne bevæger sig rundt på den m² store grund og dyrker deres friluftsaktiviteter, der også involverer at klatre op ad det høje tårn ved siden af lejren. Et eksempel på at FDF og spejderbevægelsen optager nye og mere fysisk udfordrende aktiviteter på deres repertoire. Næsten alle weekender i 2011 er booket med ophold i Ny Ingeborg. Når FDF Hvidovre ikke selv benytter lejren, bliver den lejet ud til mindre fester, møder, konferencer eller andre store spejdergrupper, der kan fylde de mange sengepladser. I Åbent tilgængelige vandhaner, brusere og toilet i tårnbygningen I Projektet Ny Ingeborg blev til på et tidspunkt, da Lokale- og Anlægsfonden begyndte at anbefale, at der blev tænkt i faciliteter, der kan bruges af andre end spejdere. Ny Ingeborg ligger i et sommerhusområde, hvor de, der kommer forbi grunden, sjældent har langt hjem. Men hvis en kano eller kajak-roer har lagt til ved skrænten og er klatret op ad den brede vinklede trappe til spejderlejren, kan vedkommende finde åbent tilgængelige vandhaner, brusere og toilet i tårnbygningen. Ny Ingeborg gør det muligt for forbipasserende at få ordnet de mest nødvendige ting, der kan presse sig på, når man har været længe på vandet eller ude i naturen. 24 Ny Ingeborg Spejderlejr Pris 14,35 mio. kr. Fondens støtte 2 mio. kr. Areal 876 m² (heraf 300 m² uopvarmet) Arkitekter Aart Arkitekter Bygherre FDF Hvidovre Region Hovedstaden

25 25

26 121 skolebygninger bliver lukket i år og hvad så? 26 Siden kommunalreformen i 2007 har en række af landets kommuner ændret på sammensætningen af skolestrukturen. Det har bl.a. betydet lukning af en række folkeskoler landet over, og det er en tendens, der fortsætter. I år har 39 kommuner politisk besluttet at lukke 121 skolebygninger landet over. Det viser en undersøgelse, som Lokale- og Anlægsfonden har foretaget blandt samtlige landets kommuner. Ofte er der tale om skoler i mindre byer og byområder, hvor skolen traditionelt har fyldt meget i gadebilledet ikke kun på grund af skolebygningens fysiske størrelse, men også som lokalt samlingssted. Flere steder mister mindre byer og byområder mere end en skole, men også en livsnerve. Tit har de nødvendige beslutninger om folkeskolelukninger været fulgt af forsikringer om, at der fortsat skal være lys i vinduerne på de nedlagte skoler bl.a. fra det foreningsliv, der om aftenen benytter skolelokalerne. Men ser man på statistikken for folkeskolelukningerne i 2011, mangler der nye planer for 44 af skolebygningerne. Endnu 28 skolebygninger bliver sat til salg, men uden at man særligt mange steder har et bud på, hvem der skulle være interesserede i at købe dem, og hvad de skal bruges til. Undersøgelsen viser, at der mange steder lukkes skoler uden, at der er lagt planer for bygningernes fremtidige brug. Derfor bliver de mange steder sat til salg med stor risiko for at stå tomme i mange år. En alternativ mulighed er at nytænke brugen af de store bygningsmasser. Kreative løsninger kan tages i brug og gøre tomme skolebygninger eller dele af dem til moderne samlingssteder for et bredt felt af et lokalområdes fritidsaktiviteter, siger Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden. I Store muligheder i omdannelse af nedlagte skoler til nye formål I Et eksempel på ny brug af en lukket skole findes i Skagen. Faldende indbygger- og børnetal betød, at Kappelborg Skole efter mere end 100 års tjeneste blev lukket i Efter en kort lokal diskussion blev det besluttet, at skolen ikke skulle rives ned eller sælges, men fortsat skulle være et samlingspunkt for børn, unge og ældre i form af et kulturhus. Lokale- og Anlægsfonden gik med i udviklingen af projektet, da Fonden har omdannelser af ældre bygninger til nye formål som et særligt indsatsområde og mener, at der er store muligheder i omdannelse af nedlagte skoler til nye formål.

27 Skolebygninger I Mere end halvdelen af skolebygningerne bliver lukket uden, at kommunerne har lagt konkrete planer for, hvad de lukkede skolebygninger skal bruges til. Lokale- og Anlægsfonden efterspørger kommuner, der tør tænke nyt og skabe eksempelprojekter, der viser, hvordan lukkede skolebygninger kan blive samlingssteder for nye aktiviteter. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 121 folkeskoler lukkes 44 skoler finders der ingen planer for 28 skoler skal sælges 18 skoler skal bruges til forskellige kommunale opgaver 13 skoler bliver til børneinstitutioner 11 skoler bliver til privat- eller friskoler 4 skoler skal bruges som kulturhuse og lignende 3 skoler bliver til administrationslokaler 0 skoler skal bruges til idræt Om undersøgelsen. Lokale- og Anlægsfonden har fra 1. marts til 15. april 2011 spurgt samtlige landets kommuner om, hvor mange folkeskoler, det politisk er besluttet at lukke i 2011, og hvad skolebygningerne i stedet skal bruges til. Alle 98 kommuner har svaret på undersøgelsen. 39 kommuner skal lukke i alt 121 folkeskoler. Enkelte skoler medtaget i besvarelserne er besluttet lukket, men lukkes først som undervisningssted i Folkeskoleenheder, der bliver lagt ind under andre skoler, tæller ikke med, hvis der fortsat bliver undervist i skolebygningerne. Kun bygninger, der reelt bliver lukket som folkeskoler, er regnet med i undersøgelsen. I det kommende kulturhus vil man tilbyde alt det til fritiden, der ikke lige handler om idræt. Kulturhuset bliver indrettet med biograf, en større sal og flere mindre lokaler til forsamlinger, scene, øvelokaler, lokaler til billedkunst og udstillinger samt bibliotek. Kommuner med lignende eller helt anderledes planer for nedlagte skoler er velkomne til at henvende sig til Lokale- og Anlægsfonden. Mange steder vil det være mest aktuelt at gennemføre projekter i mindre målestok end i Skagen. Projekter hvor udgangspunktet er en mindre skole eller en del af et større Kulturhuset Kappelborg i Skagen skolekompleks. Pris 60 mio. kr. Fondens støtte 3 mio. kr. Areal m² Bygherre Frederikshavn Kommune Arkitekt Arkitektfirmaet NORD Region Nordjylland 27

28 28

29 Mere end en multibane Udvikling I De klassiske multibaner til boldspil har været en stor succes, men har brug for at blive redefineret. Det første realiserede bud på en ny form for multibane og aktivitetsplads er næraktivitetsanlægget ved Skåde Skole i Aarhus. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 29

30 Lokale- og Anlægsfonden har til opgave at udvikle nye former for faciliteter til idræt, kultur og fritid og nytænke eksisterende facilitetstyper. I 2008 tog Fonden fat på at redefinere den klassiske multibane til boldspil. Målet var at skabe en mere bredt orienteret udgave af multibanen og den lokale aktivitetsplads. Det blev til konceptet om et næraktivitetsanlæg, der som en udvidet form for idrætslegeplads udgør rammerne for mange fysiske aktiviteter udover boldspil. En del af konceptet var også, at næraktivitetsanlægget skulle være mere tiltrækkende for piger, end multibanerne typisk er, og at det skulle give bedre muligheder for at hænge ud, når der var brug for pauser. Det første bud på et næraktivitetsanlæg er opført ved Skåde Skole i de grønne bakker over Aarhus. Oppe under den østjyske himmel kan skolens elever og andre børn og unge i lokalområdet samt deres forældre frit benytte det åbne næraktivitetsanlæg døgnet rundt. I Et twist ind i tanken om at spille mur med en fodbold eller tennisbold I Anlægget består af en asfalteret boldbane med en klatremur bygget ind i den ene målkonstruktion, et parkouranlæg, et skaterområde, en naturlegeplads, et klatretårn, en grusbane og en række andre lege- og opholdselementer. Endelig er der opført en parabolisk formet væg, der kan bringe et twist ind i tanken om at spille mur med en fodbold eller tennisbold. Den rundede væg gør det sværere at forudsige, hvor bolden ender henne, og kan også bruges til det nye spil paraball. Den asfalterede boldbane, hvor tilskuerpladserne er integreret i banderne, så ophold og aktivitet flyder sammen på en naturlig måde, bliver oplyst om aftenen, hvor næraktivitetsanlægget er et yndet opholdssted for Skådes børn og unge. Næraktivitetsanlægget i Skåde ligger til grund for videreudviklingen af konceptet om næraktivitetsanlæg kaldet Playspots, hvor fem næraktivitetsanlæg bliver opført i Sønderjylland og på Fyn. I mindre skala arbejder Fonden igennem et udviklingsprojekt med producenter, designere og arkitekter på at nytænke selve multibanen bl.a. med inspiration fra projektet i Skåde og de fem playspots. Læs mere om Playspots på de næste sider. 30 Næraktivitetsanlæg i Skåde Pris 7 mio. kr. Fondens støtte 2,5 mio. kr. Areal m² Bygherre Aarhus Kommune Arkitekt Peter Holst Arkitektur & Landskab og Bosch & Fjord Region Midtjylland

31 Bog om næraktivitetsanlæg Lokale- og Anlægsfonden har udgivet bogen Idékatalog om næraktivitetsanlæg, der beskriver resultatet af det udviklingsarbejde, der ligger til grund for næraktivitetsanlægget i Skåde. Bogen kan downloades gratis på publikationer/pjecer/pjecer/idékatalog-om-naeraktivitetsanlaeg IDÉKATALOG til næraktivitetsanlæg 31

32 Playspots pladser til aktiv Udvikling I Lokale- og Anlægsfonden har medvirket i udviklingen af fem nye næraktivitetsanlæg, der bliver anlagt ved skoler i Region Syddanmark. Formålet er at finde nye måder at aktivere børn og unge på som led i et større forskningsprojekt foretaget af TrygFondens Forebyggelsescenter ved Syddansk Universitet. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 32

33 1 leg, idræt og ophold Under titlen Playspots er næraktivitetsanlægget i Skåde blevet videreudviklet i forskellige mindre udgaver anlagt ved fem skoler, men er ikke begrænset til at være rene skolefaciliteter. Næraktivitetsanlæggene er tilgængelige døgnet rundt og bliver på den måde lokale attraktioner for børn og unge i henholdsvis Gørding, Otterup, Gråsten, Varde og Vejle. Bog om Playspots Lokale- og Anlægsfonden har udgivet bogen Playspots, der detaljeret fortæller om indholdet af de fem næraktivitetsanlæg. Den kan downloades gratis på PLAYSPOTS Bevægelsesbyen ved Gørding Skole Bevægelsesbyen opføres ved skolens parkeringsplads og bliver delt i to bydele. En del med et indgangsparti omkring to betonklipper, hvor der bliver mulighed for at skate, dyrke parkour og klatre. Denne bydel overdækkes med sejldug og kan dermed bruges i al slags vejr. Den anden bydel tager udgangspunkt i en boldbane, der kommer til at se meget anderledes ud end normale multibaner. Banen bliver ikke streget op til de mest gængse boldspil, men bliver i stedet markeret grafisk med cirkler og ord, der også inviterer til andre aktiviteter. Bevægelsesbyen ved Gørding Skole Pris 1,849 mio. kr. Fondens støtte kr. Areal m² Bygherre Arkitekt Region Esbjerg Kommune Peter Holst Arkitektur & Landskab Syddanmark 33

34 Aktivitetstæppet ved Otterup Skole Aktiviteterne bliver lagt på et tæppe ud over en skråning. Blandt aktiviteterne er trampoliner, klatre- og parkourelementer, basketballmål og plinte med forstærkede jernkanter, så de kan bruges af skaterne. I kanten af aktivitetstæppet placeres en cirkulær pyramide, der hæver sig over området, og kan bruges til scene, tribune eller til udendørs undervisning. En parabelformet betonmur kan benyttes til slagboldspil eller som mur med overraskende vinkler ved andre boldspil. Muren kan også bruges som afskærmet undervisningsområde og til udendørs filmforevisning. Aktivitetstæppet ved Otterup Skole Pris 1,894 mio. kr. Fondens støtte kr. Areal 900 m² Bygherre Arkitekt Region Nordfyns Kommune Peter Holst Arkitektur & Landskab Syddanmark Musklen ved Gråsten Skole Næraktivitetsanlægget har fået sit navn, fordi anlæggets flader opstreges med termoplast, der ligner muskelfibre, som slynger sig gennem området og kan bruges som baner for løbere og skatere. Anlægget bliver delvist belagt med gummiasfalt. Det kommer til at indeholde et parkourområde og et skulpturelt klatreelement. En skærm på den ene gavl ved en skolebygning kan bruges til filmforevisning eller wiisport. En stor del af området overdækkes med sejldug, så det kan bruges i al slags vejr. Musklen ved Gråsten Skole 34 Pris 1 mio. kr. Fondens støtte kr. Areal 560 m² Bygherre Arkitekt Region Sønderborg Kommune Peter Holst Arkitektur & Landskab Syddanmark

35 Krydsfeltet ved Sct. Jacobi Skole i Varde Skolens ankomstområde bliver omdannet til et næraktivitetsanlæg, der inviterer til et aktivt møde med skoledagen. Området får plads til parkour, klatring, udendørs fitnessredskaber og linedans samt et område til teater og musik. Der bliver etableret højttalere, der kan tilsluttes mp3-afspillere, så der kan lyttes til musik under aktiviteterne. Anlægget er tegnet til at lægge stor vægt på det sociale ophold mellem aktiviteterne. Håbet er, at de fysisk inaktive, der har det sjovt med at opholde sig på anlægget, vil blive inspireret til også at have det sjovt som mere fysisk aktive brugere af anlægget. Krydsfeltet ved Sct. Jacobi Skole i Varde Pris 1 mio. kr. Bygherre Fondens støtte kr. Arkitekt Areal 750 m² Region Varde Kommune Peter Holst Arkitektur & Landskab Syddanmark Den aktive lomme ved Englystskolen i Vejle Navnet er inspireret af placeringen ved et beplantet område og en jordvold. Denne ubenyttede lomme bliver til et næraktivitetsanlæg, hvor jordvolden bliver opløst til fordel for et dynamisk trappelandskab. Trappelandskabet får en bred funktionalitet med dets lave mure, rails og trin, der kan bruges af skatere, parkourudøvere, styrketræningsøvelser og som et urbant siddemøbel, hvor man kan slappe af. Om aftenen bliver trappelandskabet oplyst og bliver dermed et markant visuelt landmark i området ved skolen. Den aktive lomme ved Englystskolen i Vejle Pris 1 mio. kr. Bygherre Fondens støtte kr. Arkitekt Areal 550 m² Region Vejle Kommune Peter Holst Arkitektur & Landskab Syddanmark 35

36 36 Nyt klubhus samler

37 sejlere og surfere Vandkultur I Sejlere og surfere kommer fra vidt forskellige idrætskulturer, men alligevel kan de finde sammen om fælles foreningsliv i et nyt klubhus. Et eksempel finder man i Hjerting Strand i udkanten af Esbjerg. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 37

38 Ho Bugt Sejlklub boede i en årrække i et nedlagt sommerhus for enden af Hjerting Strand. En facilitet uden nogen form for luksus, som mange jollesejlklubber vil nikke genkendende til. For at skaffe større opbakning til et nyt klubhus og gøre sejlklubben stærkere blev det besluttet at invitere strandens windsurfere med i sejlklubben. På den måde blev der skabt et nyt fællesskab for de faste brugere af vandet i den naturskønne bugt fem kilomenter nord for Esbjergs centrum. Et fællesskab, der siden 2003 har arbejdet på at realisere drømmen om et moderne klubhus. Da Esbjerg Kommune samtidig arbejdede med planer om en promenade på Hjerting Strand, var det naturligt at slå de to projekter sammen. Lokale- og Anlægsfonden blev involveret og bedt om råd og støtte til, hvordan et fremsynet klubhus til sejlsportsudøvere kunne bindes sammen med en aktiv strandpromenade. Både klubhus og strandpromenade er nu blevet et populært udflugtsmål for esbjergenserne. I Mod stranden og bugten åbner huset sig på en overraskende måde med store vinduespartier I Klubhuset er opført med en facade i zink mod Sanatorievej i svinget væk fra stranden. Mod stranden og bugten åbner huset sig på en overraskende måde med store vinduespartier og facadebeklædning i lyst træ. Klubhuset, der bærer et umiskendeligt maritimt præg, er delt i to bygninger med et overdækket udendørs rum i midten. Den ene del rummer sauna og omklædningsrum, den anden del et stort mødelokale, der samtidig fungerer som køkken og cafeteria. Fra mødelokalet kan man kigge ud over bugten, hvor Fanøfærgen flugter med horisonten. Ho Bugt ligger skærmet mod Vesterhavet af halvøen Skallingen og øen Langli. Trods de naturlige barrierer er vinden hård om vinteren, og vandstanden kan hæve sig helt op på kystvejen ved Hjerting Strand. Området er smukt, men naturkræfterne skal ikke undervurderes. På sæsonens første solfyldte forårslørdag er en række joller sat i vandet uden for stranden, og længere ude forsøger windsurferne at fange den irriterende fralandsvind fra øst. Inde på land holder medlemmerne af sejlklubben konstant vagt med sejlere og surfere ude i bugten. Men hvor vagten før måtte stå udenfor det nedslidte klubhus, kan hun i dag stå på terrassen foran mødelokalet. Efter et par timer på havet kommer sejlerne og windsurferne ind på land, hvor de rigger af og samles om varme grillpølser på en solrig plads udenfor klubhusets kælder. Forholdene er milevidt fra det, særligt windsurferne var vant til dengang, de havde deres egen klub. I Vi havde kun tre gamle containere længere nede ad stranden, hvor der kun var et omklædningsrum uden bad I Bare det at kunne gå op og få en tår vand er jo stort i forhold til det, vi havde tidligere. Vi havde kun tre gamle containere længere nede ad stranden, hvor der kun var et omklædningsrum uden bad. Forskellen på før og nu er som nat og dag. Nu er vi under tag med sejlerne, og det er hyggeligt med fælles arrangementer, hvor vi lærer hinanden at kende, fortæller windsurferen Simon Nørgreen. Næstformand i sejlklubben, Finn Bojsen, glæder sig over det nye liv, der er bragt ind i klubben sammen med de nye medlemmer. Jeg hørte oprindeligt til dem, der var imod at blande de to kulturer, som sejlere og surfere repræsenterer. Det er en ny og en ældre kultur, der mødes, og det be- 38

39 39

40 40

41 kymrede mig. Men med sammenlægningen fik vi flere medlemmer og dermed mulighed for at opføre et nyt klubhus. Vi håbede, at det også ville give klubben en synergieffekt og det har det også gjort. Før skiftede de unge mellem klubberne eller holdt helt op med sejlsport. Nu kan de skifte mellem forskellige joller og katamaraner, eller de kan prøve at surfe, mens de fortsætter med at komme her i klubben, siger Finn Bojsen, der kan fortælle, at der blandt de nye medlemmer også er en række vinterbadere, der hver morgen varmer sig i saunaen efter en tur i havet. I Det nok mest omtalte klubhus i Esbjerg i mands minde I 660 meter. Så lang er den nye strandpromenade anlagt i hårdt og vejrbestandigt tropisk træ. Den er hævet over stranden og skærmer stranden mod de biler, der dagligt passerer forbi på strandvejen. Promenaden starter ved Hjerting Badehotel og ender ved sejlklubbens nye hus. Langs strækningen er der etableret en flydeponton, der hæver og sænker sig med de meget skiftende vandstande. Der er sat høje pæle i sandet, som både kan bruges til at klatre i eller til at spænde volleyballnet eller gynger fast i. Der er anlagt en pool med havvand, så man kan tage en dukkert ved lavvande, hvilket ellers kræver en soppetur på flere hundrede meter, før bugten bliver dyb nok til at bade i. Og så er der klubhuset. Det nok mest omtalte klubhus i Esbjerg i mands minde. Klubhuset er blevet et attraktivt sted. Der har været folk forbi, der ville betale for at være medlemmer, kun for at kunne få lov til at drikke kaffe på terrassen fra tid til anden. Der har heller ikke været de sædvanlige udfordringer i at inddrive kontingentbetalinger fra medlemmerne. Faktisk har der allerede været en stigning på 10 procent i medlemstallet i løbet af nogle få uger efter, at jollesæsonen startede. Deltagertallet i det årlige voksenhold er vokset fra de normale fire-fem stykker til over 20. Under bygningerne ligger en stor kælder, hvor der er værksted og opbevaringshylder til surfgrej og udstyr til jollerne. Det giver wind- og kitesurferne mulighed for at efterlade deres grej, så de ikke skal slæbe det med bil eller bus til og fra stranden hver eneste gang, de har lyst til en tur på vandet. Det er ofte i kælderen, at det nye klubfællesskab får vind i sejlene, når medlemmerne hjælper hinanden med at gøre grejet klart. I kælderniveauet er der også indrettet offentlige badefaciliteter til glæde for alle strandens gæster. Dermed præsenteres sejlklubben og klubhuset løbende over for mange nye ansigter og nysgerrige besøgende. I Der er allerede kommet tre nye piger i år I Ho Bugt Sejlklub har fået nyt liv med i fællesarrangementer hver uge, men der mangler stadig noget. En særlig gruppe, som ikke ses helt nok i medlemsskaren. Endnu. Vi vil meget gerne have flere kvindelige medlemmer, griner Simon Nørgreen og forklarer videre: Os surfere havde jo tidligere kun et enkelt omklædningsrum, men nu har vi omklædning til både herrer og damer, og det, tror jeg, vil betyde, at vi får flere kvindelige medlemmer. Der er allerede kommet tre nye piger i år Klubhus og promenade Hjerting Strand Pris 22,8 mio. kr. (heraf klubhus 6 mio. kr.) Fondens støtte 4,15 mio. kr. Areal Klubhus 436 m² Bygherre Esbjerg Kommune Arkitekt Spektrum Arkitekter Region Syddanmark 41

42 Den (re)kreative klasse 42 Richard Florida har påpeget det, undersøgelser viser det, og ser man sig omkring i byens rum, er det også ret tydeligt at få øje på. En ny kreativ klasse er kommet til, og den er ikke bare kreativ, den er også rekreativ. Der er tale om et nyt urbant middelklassesegment, der har gode uddannelser og gode jobs, tjener gode penge og holder sig i god fysisk form. Idealet er en kreativ sjæl i et atletisk legeme, og de har hele verden som arbejdsplads og fitnesscenter. Sammen med laptoppen og mobiltelefonen har de altid løbeskoene lige ved hånden, så de hurtigt kan omdanne rummet omkring sig til et motionsrum. Og byer - ne, de færdes i, lægges efterhånden mere og mere an på, at man skal kunne bevæge sig i dem på en (re)kreativ måde. Byforvaltninger verden over anlægger flere og flere urbane løbe- og cykelruter, og byens parker indrettes i øget omfang med forskellige fitnessaktiviteter for øje - fx som det i øjeblikket sker på Frederiksberg med omdannelsen af Søndermarken til et åbent og eksklusivt motionslandskab. I Hippien overtog direktørstolen og blev ivrig maratonløber I Den (re)kreative klasse er blomsterbørnenes børn, der er blevet kapitalister på en mere kreativ og selvrealiserende måde end tidligere. Deres forældre kritiserede disciplinsamfundets traditioner, de faste strukturer og legen, der blev væk - og dette også i forhold til idrætskulturen. Men selv om tankerne dengang gik på en ny legekultur af en anden og bedre verden, så blev det bare til en anden form for kapitalisme, der begyndte at lægge mere vægt på det legende - i arbejdet såvel som i fritiden. Kritikken af idrætskulturen blev indfriet ved at forlade de forpligtende organisationsstrukturer og standardiserede idrætsanlæg og i stedet kaste sig ud i legende bevægelse i byens rum på mere uforpligtende betingelser. Det blev til et ideal om at lege sig til sundhed, men disciplinen forsvandt ikke af den grund. Samtidig med at hippien overtog direktørstolen og blev ivrig maratonløber, blev disciplinen til selvdisciplin. I Et skel, der står og falder med evnen til at kunne træffe disciplinerede valg, hvad angår uddannelse, job og motion I Og det er netop selvdisciplinen, den (re)kreative klasse er så god til at håndtere: De er gode til at disciplinere sig selv i forhold til de valg og muligheder, den moderne verden har lagt åbne, og det er samtidigt her, at klasseskellet til de bredere dele af befolkningen bliver tydeligt. Det er et skel, der står og falder med evnen til at kunne træffe disciplinerede valg, hvad angår uddannelse, job og motion - og helt afgørende i denne sammenhæng er det (stadigvæk), hvilket hjem man kommer fra. Kommer man fra et vel(ud)dannet hjem, ikke bare med klaver i stuen og bøger i reolen, men også med løbesko i entre-