LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD

Transkript

1 LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD Peter Sandøe IPH, FOI & CeBRA www. Københavns Universitet, LIFE bioethics.kvl.dk

2 BAGGRUND For tre år siden samme sted fremlagde Det Dyreetiske Råd en udtalelse om malkekvæg Heri blev det anbefalet, at der skulle laves lovgivning, som fastlægger mindstekrav for hold af kvæg En arbejdsgruppe blev for to år siden nedsat af Justitsministeren til at løse denne opgave Resultaterne af dette arbejde fremlægges i dag Nu sættes arbejdsgruppens forslag i høring Efterfølgende bliver det politikernes tur

3 FORMÅLET MED DETTE INDLÆG At klargøre, hvad der ligger i ideen om at fastlægge lovgivningsmæssige mindstekrav for hold af kvæg At lægge op til en diskussion af begrænsninger i arbejdsgruppens arbejde

4 VERDENS FØRSTE DYREVÆRNSLOV (1822) hvis en person eller personer, som er ansvarlig for eller i deres varetægt har en hest, en ko, en okse, en kvie, en tyrekalv, et får eller andet slags kvæg, hvor dyret er en anden mands ejendom, uden grund slår, misbruger eller mishandler et sådant dyr, så skal vedkommende stilles for en fredsdommer eller en anden øvrighedsperson.

5

6 KENDETEGN VED TIDLIG DYREVÆRNSLOVGIVNING Fokus på at hindre meningsløs mishandling Så længe der er et fornuftigt formål i forbindelse med produktionen af kød eller mælk, er der ikke noget problem Der ligger en stiltiende antagelse om, at landbrugsdyrene og deres ejere har en fælles interesse

7

8 INTENSIV HUSDYRPRODUKTION Specialisering (fra landmand til svine-, mælke- producent) Udvikling af produktionssystemer, hvor den enkelte m/k kan passe stadigt flere dyr Større bedrifter Brug af antibiotika og andre hjælpestoffer Fremavl af højtydende husdyr Konstant fokus på økonomisk effektivitet

9 DET ETISK SET NYE VED INTENSIV HUSDYRPRODUKTION Husdyrene levede i tidligere tider ofte under kummerlige forhold Men de delte mere eller mindre skæbne med de mennesker, som holdt dem Med den intensive husdyrproduktion opstår der i den rige del af verden et slående misforhold mellem stadigt mere velstående forbrugere og produktionsdyr, som presses stadigt mere

10 FULDSPALTESTALDE

11 UDVIKLING I DYREVÆRNSLOVGIVNING Tanken om at landbrugets dyr og mennesker lever i et skæbnefællesskab bliver brudt med udviklingen af det intensive landbrug Nu drejer det sig ikke længere alene om at beskytte dyrene mod den meningsløse mishandling Nu bliver fokus på at sætte grænser for det økonomisk set meningsfulde pres på dyrene

12

13 DYRPLAGERI / MANGLENDE DYREVELFÆRD Den lovgivning, som fremlægges i dag, drejer sig ikke om dyrplageri i lovens forstand Den drejer sig om at sikre nogle rammer for hold af dyrene, som lægger et mindsteniveau af dyrevelfærd Konsekvensen skulle gerne være, at dyrene i gennemsnit får det bedre

14

15

16

17

18 DYREVELFÆRD ER MERE END DE FYSISKE RAMMER Det meste af den foreslåede lovgivning vedrører de fysiske rammer for hold af dyrene Men dyrenes velfærd er den samlede konsekvens af de fysiske rammer + avlsarbejdet + landmandens evne til at passe dyrene For at sikre en høj dyrevelfærd er der derfor brug for at supplere med indikatorbaseret overvågning + passende opfølgning fra rådgivningens og myndighedernes side Her ligger der en stor opgave og venter, som skal løses i samarbejde mellem myndigheder, erhverv og dyrlæger

19 SKØN, AFVEJNINGER OG KOMPROMISER Der er gjort et forsøg på at formulere rimelige mindstekrav Hvad der skal anses for rimeligt involverer skøn og afvejning Samtidig har der været meget forskellige holdninger i spil i gruppen Derfor har det været nødvendigt at lytte og finde fælles løsninger = kompromiser Kompromiser er ikke det samme som studehandler

20 MINDSTEKRAV OG MARKEDSPRES Hensynet til økonomien indgår selvfølgelig som et led i arbejdsgruppens afvejninger Dansk mælkeproduktion foregår på et internationalt marked Sætter man kravene for højt risikerer man at flytte produktionen i stedet for at løfte den Til at støtte de økonomiske afvejninger er der udarbejdet en rappport af Fødevareøkonomisk Institut

21 DER ER OGSÅ BRUG FOR MARKEDSDREVET UDVIKLING AF DYREVELFÆRD Lovgivningen stiller som sagt rimelige mindstekrav Men der er ingen grund til at blive hængende i den mindste fællesnævner Markedsdrevede initiativer vil kunne løfte dyrevelfærden yderligere for en del af dyrene og vil skabe dynamik Samtidig får den engagerede forbruger mulighed for at yde sin del Vil gerne her kvittere for det flotte initiativ: Lærkevang

22

23 HAR VI GJORT DET GODT NOK? Der er givetvis detaljer, som ikke er ordentligt gennemtænkt De bliver forhåbentlig fanget i den videre proces Min egen største bekymring er, om producenterne vil kunne se meningen med forslagene Og at vi ikke forfalder til overdreven detailstyring = manglende frihedsgrader for landmændene

24 ERHVERVETS STØRSTE UDFORDRING 9 ud af 10 medlemmer af udvalget udtrykker tillid til, at det vil være muligt at sikre en rimelig velfærd for danske malkekøer, selv om de er på stald hele året Samtidig ved vi godt, at dyrene de moderne løsdriftsstalde kan opleve store klovproblemer At arbejde målrettet og effektivt på at forebygge klovproblemer er efter min mening erhvervets største udfordring Lykkes det arbejde ikke, smuldrer grundlaget for den brede enighed om, at malkekøer ikke behøver at komme på græs