/EW. STUDIEORDNING for bacheloruddannelsen i JURA ved Aalborg Universitet
|
|
- Robert Mørk
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 /EW STUDIEORDNING for bacheloruddannelsen i JURA ved Aalborg Universitet Aalborg Universitet Juni og november 2008
2 2 1. Indledning 1.1 I medfør af bkg. nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbkg.), som ændret ved bkg. nr. 805 af 19. august 2005 og bkg. nr. 864 af 5. juli 2007, fastsættes der herved følgende studieordning for bacheloruddannelsen i JURA ved Aalborg Universitet. 1.2 Bacheloruddannelsen i JURA ved Aalborg Universitet er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for en række juridiske fagområder, jf. uddannelsesbkg. 1, stk Formålet med uddannelsen er for det første at indføre den studerende i de juridiske discipliner, herunder juraens teori og metode, således at den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen, jf. uddannelsesbkg. 2, nr Formålet med uddannelsen er for det andet at give den studerende den relevante faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, således at den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for juraens enkelte områder, jf. uddannelsesbkg. 2, nr Formålet med uddannelsen er for det tredje at give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og at kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse, herunder kandidatuddannelsen i JURA ved Aalborg Universitet, jf. uddannelsesbkg. 2, nr Studienævn og fakultet 2.1 Bacheloruddannelsens 1. og 2. semester (basisåret) hører under Det samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 2.2 Bacheloruddannelsens semester hører under Studienævnet for Jura, Juridisk Institut, Det samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
3 3 3. Optagelse 3.1 Adgang til bacheloruddannelsen sker i henhold til adgangsbkg For optagelse i 2007 er der ingen uddannelsesspecifikke adgangskrav til den juridiske bacheloruddannelse. 3.3 For optagelse fra og med 2008 er der følgende uddannelsesspecifikke adgangskrav, jf. den til enhver tid gældende adgangsbekendtgørelse: dansk: A; engelsk: B; historie, samtidshistorie eller samfundsfag: B. 3.4 Ved studieskift fra et andet studium ved Aalborg Universitet er det fra efterårssemesteret 2010 et krav, at ansøgeren har bestået de juridiske fag under Forløb F på 2. semester af Det samfundsvidenskabelige Basisår, eller at ansøgeren på anden måde har erhvervet en tilsvarende viden. 4. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 4.1 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er hhv. bacheloruddannelsen i jura og Bachelor of Laws (LL. B.) 5. Uddannelsens normering angivet i ECTS 5.1 Bacheloruddannelsen i JURA ved Aalborg Universitet er en 3-årig, forskningsbaseret heltidsuddannelse. 5.2 Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.
4 4 6. Uddannelsens faglige profil 6.1 Uddannelsens formål Formålet med den juridiske bacheloruddannelse er på et videnskabeligt grundlag at kvalificere bacheloren til beskæftigelse i den private og offentlige sektor på grundlag af viden om juridisk metode og om centrale dele af retssystemet samt et grundlæggende kendskab til samfundsvidenskabelige metoder Formålet er endvidere at kvalificere bacheloren til optagelse på kandidatuddannelsen i jura (cand. jur.). 6.2 Uddannelsens fag Bacheloruddannelsen i jura består af en række konstituerende fag på i alt 160 ECTS (inklusive bachelorprojektet på 10 ECTS) samt valgfag på 20 ECTS (på den samfundsvidenskabelige basisuddannelses Forløb F, jf. adgangskravene foran under 3.4). 6.3 Kvalifikationsniveau efter endt uddannelse Viden Bacheloren skal, jf. bilag 4 til bkg. nr. 684 af 27. juni 2008, have viden om teori, metode og praksis inden for en profession eller et eller flere fagområder og skal kunne forstå og reflektere over teorier, metode og praksis Færdigheder Bacheloren skal, jf. bilag 4 til bkg. nr. 684 af 27. juni 2008,
5 5 kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen, kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller og skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikkespecialister eller samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Bacheloren skal, jf. bilag 4 til bkg. nr. 684 af 27. juni 2008, kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge, selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, og kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. 6.4 Krav til viden og forståelse efter endt uddannelse Vidensfeltet Bacheloren skal, jf. bilag 4 til bkg. nr. 684 af 27. juni 2008, have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder Forståelses- og refleksionsniveauet Bacheloren skal, jf. bilag 4 til bkg. nr. 684 af 27. juni 2008, kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis.
6 6 6.5 Krav til færdigheder efter endt uddannelse Typen af færdigheder Bacheloren skal, jf. bilag 4 til bkg. nr. 684 af 27. juni 2008, kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Vurdering og beslutning Bacheloren skal, jf. bilag 4 til bkg. nr. 684 af 27. juni 2008, kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller Formidling Bacheloren skal, jf. bilag 4 til bkg. nr. 684 af 27. juni 2008, kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikkespecialister. 6.6 Krav til kompetencer efter endt uddannelse Handlingsrummet Bacheloren skal, jf. bilag 4 til bkg. nr. 684 af 27. juni 2008, kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge.
7 Samarbejde og ansvar Bacheloren skal, jf. bilag 4 til bkg. nr. 684 af 27. juni 2008, selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Læring Bacheloren skal, jf. bilag 4 til bkg. nr. 684 af 27. juni 2008, kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. 7. Moduler, fagelementer og valgfag Bacheloruddannelsen i jura består af følgende moduler: Modul 1-2: Basisåret 60 ECTS Modul 3: Juridisk metode, familieret, arveret og forvaltningsret 30 ECTS Modul 4: Statsret samt køberet og obligationsret II 30 ECTS Modul 5: Strafferet og straffeproces, EU-ret og folkeret samt projekt 25 ECTS Modul 6: Formueret (selskabsret, tingsret, obligationsret III og insolvensret) 25 ECTS Modul 7: Bachelorprojekt 10 ECTS Modul 1 og 2 Basisåret (60 ECTS) Der henvises til studieordningen for det samfundsvidenskabelige basisår. Modul 3 Juridisk metode, retslære og retshistorie, familieret og arveret samt forvaltningsret (30 ECTS) Modulet består af følgende fagelementer:
8 8 Juridisk metode, retslære og retshistorie Familieret (8 ECTS) og arveret (7 ECTS) Forvaltningsret 5 ECTS 15 ECTS 10 ECTS Fagelementet Juridisk metode, retslære og retshistorie Kompetenceprofil: Bacheloren har en grundlæggende kompetence i relation til forståelse og anvendelse af juridisk metode. Endvidere har bacheloren en almen retshistorisk kompetence i relation til forståelse af rettens betydning for et samfunds hele tilstand og udvikling. Særlige kompetencemål: Bacheloren har grundlæggende kendskab til retskilderne, dvs. det retlige materiale, som anvendes ved løsningen af retlige problemer juridisk metode, dvs. til den fremgangsmåde, som domstole og enhver, der skal tage stilling til et konkret retligt problem, må følge fortidens retsregler, retsbegreber og retsinstitutioner rettens forskellige funktioner under skiftende politiske, økonomiske, sociale, religiøse og øvrige kulturelle forhold og rettens betydning for et samfunds tilstand og udvikling. Vægt: 5 ECTS Tidsmæssig placering: 3. semester Forudsætning for deltagelse: modul. Fagelementet Familieret og arveret Kompetenceprofil:
9 9 Bacheloren har en almen kompetence inden for familie- og arveretten, således at disse juridiske fagområders almene indhold beherskes på det niveau, en jurist forventes at have Særlige kompetencemål: Bacheloren har grundlæggende kendskab til reglerne om ægteskabs indgåelse og opløsning retsforholdet mellem ægtefæller retsforholdet mellem ugifte samlevende børns retsstilling i relation til forældremyndighed og samvær, samt forsørgelse og adoption reglerne om arveadkomst, dvs. reglerne om den legale arveret og testationsretten og reglerne om uskiftet bo samt hovedprincipperne for dødsbobehandling. Vægt: 15 ECTS (familieret: 8 ECTS; arveret: 7 ECTS) Tidsmæssig placering: 3. semester Forudsætning for deltagelse: modul Fagelementet Forvaltningsret Kompetenceprofil: Bacheloren har en grundlæggende kompetence i relation til begreber og principper inden for forvaltningsretten, herunder de retsregler, der er af betydning for erhvervslivets forhold ( erhvervsreguleringsretten ). Særlige kompetencemål: Bacheloren har grundlæggende kendskab til de retsregler, der gælder for myndigheder i deres indbyrdes forhold og over for borgere og virksomheder den almindelige forvaltningsret for så vidt angår både den statslige og kommunale administration
10 10 den organisatoriske opbygning af den statslige og kommunale forvaltning samt grundlæggende forvaltningsretlige principper i hjemmelsspørgsmål og inden for sagsbehandling og kontrollen med forvaltningen, herunder reglerne om administrativ rekurs, domstolskontrol og Folketingets Ombudsmands virke. Vægt: 10 ECTS Tidsmæssig placering: 3. semester Forudsætning for deltagelse: modul Modul 4 Statsret samt køberet obligationsret II (30 ECTS) Modulet består af følgende fagelementer: Statsret Køberet og dele af obligationsretten 10 ECTS 20 ECTS Fagelementet Statsret 2 Kompetenceprofil: Bacheloren har en almen kompetence inden for statsretten, således at det juridiske fagområdes almene indhold beherskes på det niveau, der forventes. Særlige kompetencemål: Bacheloren har grundlæggende kendskab til reglerne om de øverste statsorganer, dvs. navnlig reglerne om regeringen, Folketinget og domstolenes forfatningsretlige stilling de øverste statsmyndigheder fra en organisatorisk og en funktionel synsvinkel
11 11 de øverste statsmyndigheders beføjelser og de begrænsninger, der følger af Grundloven og centrale dele af Den Europæiske Menneskeretskonvention de grundlovsbestemte frihedsrettigheder og de grundrettigheder, der følger af Den Europæiske Menneskeretskonvention. Vægt: 10 ECTS Tidsmæssig placering: 4. semester Forudsætning for deltagelse: modul. Fagelementet Køberet og obligationsret II Kompetenceprofil: Bacheloren har en grundlæggende kompetence i relation til køberetlige og obligationsretlige problemstillinger Læringsmål: Bacheloren har et grundlæggende kendskab til reglerne for køb af løsøre, både efter den danske købelov og efter den internationale lov om køb af løsøre, CISG, regler og praksis om køb og salg af fast ejendom, real- og pengekreditors beføjelser, reglerne om forældelse af fordringer, vedvarende kontrakter, herunder eksempelvis leje-, ansættelses og/eller entrepriseforhold, dele af obligationsrettens specielle del (enkelte kontrakter), som i særlig grad kan illustrere nogle tværgående obligationsretlige principper, herunder om real- og pengekreditors beføjelser i tilfælde af debitors misligholdelse, vedvarende kontraktforhold, forrykkelse af kontraktbalancen mellem parterne i en gensidigt bebyrdende kontrakt mv., og international-privatretlige grundprincipper og regler, herunder de væsentligste dele af Rom I-konventionen hhv. Rom I-forordningen. Vægt: 20 ECTS
12 12 Tidsmæssig placering: 4. semester Forudsætning for deltagelse: modul Modul 5: Strafferet og straffeproces, EU-ret og folkeret samt projekt (25 ECTS) Modulet består af følgende fagelementer: Strafferet og straffeproces EU-ret og folkeret Juridisk projekt 10 ECTS 10 ECTS 5 ECTS Fagelementet Strafferet og straffeproces Kompetenceprofil strafferet: Bacheloren skal have viden om de grundlæggende betingelser for strafansvar og for fastsættelse og udmåling af straf samt kunne vurdere, om et konkret forhold falder ind under en af de centrale bestemmelser i straffeloven. Læringsmål strafferet: Bacheloren har et grundlæggende kendskab til de mest centrale strafferetsteorier og til sanktionsformerne strafferettens almindelige del, herunder den internationale strafferet de væsentligste bestemmelser i straffelovens specielle del udvalgte særlovsovertrædelser især inden for det strafferetlige område de regler, der bestemmer, hvordan politi, anklagemyndighed, forsvarere og domstole behandler straffesager. Kompetenceprofil straffeproces:
13 13 Bacheloren skal have viden om de grundlæggende regler for behandlingen af straffesager ved domstolene Læringsmål straffeproces: Bacheloren har et grundlæggende kendskab til væsentlige spørgsmål fra straffeprocessen i form af strafferetsplejens særkender, efterforskning, tvangs- og oplysningsmidler, forsvar mv. Vægt: 10 ECTS Tidsmæssig placering: 5. semester Forudsætning for deltagelse: modul Fagelementet EU-ret og folkeret Kompetenceprofil: Bacheloren skal inden for EU-retten have en grundlæggende viden om, hvordan denne adskiller sig fra den traditionelle folkeret, herunder viden om EU-rettens forhold til national ret og nationale myndigheder. De vigtigste principper inden for fællesskabsretten skal være grundviden for bacheloren. Bacheloren skal om folkeretten vide, at denne gælder for staterne på det internationale plan og dermed også for den danske stat, samt have en viden om de retlige problemer, der knytter sig til forholdet mellem folkeret og national ret, ligesom der skal være viden om den internationale beskyttelse af grundrettigheder gennem FN- og EMRK-konventioner mv. Læringsmål: Bacheloren har et grundlæggende kendskab til
14 14 folkerettens almindelige del, herunder dens historie, retskilder, retssubjekter, begreber og grundprincipper de almindelige regler om bilæggelse af stridigheder mellem stater de vigtigste internationale institutioner folkerettens specielle del, dvs. de væsentligste materielle retsområder, herunder menneskerettighederne, krigens retsregler og praksis, havretten og miljøretten fællesskabsrettens almindelige del, dvs. EU-institutionernes opbygning og funktioner, de forskellige fællesskabsretlige regler, herunder deres direkte anvendelse i national ret, kompetencefordelingen mellem EF-domstolen og de danske domstole samt centrale dele af den materielle fællesskabsret. Vægt: 10 ECTS Tidsmæssig placering: 5. semester Forudsætning for deltagelse: modul Fagelementet Juridisk projekt Kompetenceprofil: Bacheloren skal under dette fagelement behandle et juridisk fag blandt dem, der er undervist i på de hidtidige dele af uddannelsen under anvendelse af juridisk metode, herunder selvstændige undersøgelser af retspraksis, juridisk litteratur mv., og udarbejde en selvstændig afhandling af et omfang på sider om det valgte emne. Afhandlingen udarbejdes af den enkelte studerende på egen hånd og kan således ikke danne grundlag for et gruppearbejde. Ud fra afhandlingen bedømmes den studerendes arbejde med en karakter efter 7-trinsskalaen. Der medvirker ikke ekstern censor. Læringsmål: Bacheloren demonstrerer gennem projektet sine evner til at
15 15 disponere en skriftlig redegørelse over et konkret juridisk emne, foretage en søgning og vægtning af relevant praksis fra domstole og andre organer under anvendelse af den juridiske metode, søge relevant juridisk litteratur til brug for emnet og udarbejde en juridisk redegørelse for det valgte emne under anvendelse af juridisk metode og under overholdelse af de givne rammer på sider. Modul 6 Formueret (selskabsret, tingsret, obligationsret III og insolvensret) (25 ECTS) Kompetenceprofil: Bacheloren skal inden for selskabsret have viden om de forskellige retsformer for juridiske personer, deres oprettelse og opløsning, deres tilførsel og afgang af kapital, deres ejer- og ledelsesforhold, selskabernes forhold til medarbejdere og myndigheder, selskabsrettens europæiske relationer og selskabernes mulighed for grænseoverskridende etablering og virksomhed. Bacheloren skal inden for tingsret have viden om tinglige rettigheder over løsøre, fast ejendom og fordringer, dvs. de rettigheder, der af en ejer, panthaver eller ejendomsforbeholdssælger kan gøres gældende mod enhver. Forskellen mellem en obligationsretlig og en tinglig ret skal stå klar for bacheloren. Bacheloren skal endvidere have et basalt kendskab til øvrige tinglige rettigheder som servitutter, hævd mv. Bacheloren skal inden for obligationsret III have kendskab til centrale spørgsmål om fordringers ophør gennem fyldestgørelse, modregning, passivitet, forældelse mv., ligesom også hæftelsesformer, herunder kaution, samt regres- og subrogationsspørgsmål mv. skal være velkendt stof. Bacheloren skal inden for insolvensret have viden om de forskellige retlige skridt, der kan blive tale om, når en fysisk eller juridisk person er insolvent. Bacheloren skal have viden om såvel retsinstitutter i form af individualforfølgning (udlæg, udpantning mv.) som af universalforfølgning (konkurs, tvangsakkord, gældssanering mv.). Læringsmål:
16 16 Bacheloren skal have et grundlæggende kendskab til juridiske personers ydre or indre forhold, herunder stiftelse og opløsning, kapitalforhold, ledelsesforhold mv., de juridiske personers organer, herunder direktion, bestyrelse, generalforsamling og eventuelt repræsentantskab, den væsentligste fællesskabsretlige regulering af selskabernes forhold, herunder på EUtraktatniveau og på direktiv- og forordningsniveau, valgmulighederne mellem offentliggørelse (publicitet) og registrering hos en særlig registermyndighed som grundlag for opnåelse af en tinglig ret, sondringen mellem svage tinglige rettigheder, som ikke kan håndhæves af den berettigede på egen hånd, modsat stærke tinglige rettigheder, der som f..eks. håndpant kan håndhæves på egen hånd, de vigtigste tinglysningsinstitutter vedrørende fast ejendom, løsøre, virksomhedspant, fordringspant, andelsboligpant mv., fordringers ophør gennem erlæggelse, modregning, forældelse og passivitet, de forskellige hæftelsesformer, herunder kaution, og disses retsfølger, herunder med hensyn til regres, subrogation mv., insolvensretlige institutter i form af udlæg, konkurs, tvangsakkord, frivillige kreditorordninger samt gældssanering for fysiske personer konkursens indtræden, ligebehandlings- og urådighedsprincippet, konkursmassen, kreditorgrupper og privilegier, forholdet til panthavere og andre særlige rettighedshavere, omstødelse samt konkursens afslutning og fallentens retsforhold til kreditorer efter konkursen mulighederne for frivillige gældsordninger i form af gældssanering, frivillig akkord mv. Vægt: 25 ECTS Tidsmæssig placering: 5. og 6. semester Forudsætning for deltagelse: modul Modul 7 Bachelorprojekt (10 ECTS) Bachelorprojektet består af en skriftlig afhandling om en afgrænset juridisk problemstilling.
17 17 Kompetenceprofil: Bacheloren kan selvstændigt bearbejde og fordybe sig i en afgrænset og klart defineret juridisk problemstilling. Læringsmål: Bacheloren demonstrerer evne til at analysere et veldefineret og afgrænset juridisk emne under anvendelse af anerkendt juridisk metode, udmønte denne fordybelse og analyse i en afhandling og forsvare afhandlingen under en mundtlig evaluering af denne. Centrale krav til bachelorprojektet, jf. uddannelsesbkg. 16, stk. 5-6: Projektet skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret måde at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for at afgrænset emne, der afspejler hovedvægten i bacheloruddannelsen i JURA, jf. uddannelsesbkg. 16, stk. 5. Universitetet (dvs. studienævnet for JURA) godkender emneafgrænsningen og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for projektet, jf. uddannelsesbkg. 16, stk. 6. Vægt: 10 ECTS. Karakteren for bachelorprojektet vægtes dobbelt, jf. nedenfor i 9, stk. 7. Tidsmæssig placering: semester Forudsætning for deltagelse: modul 8. Skriftlige opgaver, herunder projektet på 5. semester samt bachelorprojektet og dettes omfang
18 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder indgår der, uanset hvilket sprog disse er udarbejdet på, en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. 8.2 Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges et krav om et rimeligt niveau af ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed, dog at det faglige indhold vægtes tungest. 8.3 Dog kan ingen prøve vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke-bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Dette gælder, medmindre andet er anført i forbindelse med den enkelte prøve. 8.4 Bachelorprojektet skal have et omfang på normalsider á 2400 enheder eller 350 ord, inkl. litteraturliste og eventuelle bilag. Det skal derudover indeholde et kortfattet resumé på engelsk, svarende til 1-2 sådanne normalsider. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk eller et andet nordisk sprog. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 8.5 Se ovenfor under bachelorprojektet om de særlige krav til dette i medfør af uddannelsesbkg. 8.6 Projektet på 5. semester med mundtligt forsvar skal have et omfang på sider. 9. Studieordningens forhold til karakterbekendtgørelsen 9.1 I karakterbekendtgørelsens 20 er der otte nærmere krav til studieordningen, nemlig således. 9.2 Studieordningen skal indeholde præcise målbeskrivelser og kriterier for målopfyldelsen for de enkelte fag hhv. fagelementer, jf. karakterbkg. 20, nr. 1. Disse målbeskrivelser er gengivet foran i relation til de enkelte fagelementer i bacheloruddannelsen for JURA. 9.3 Studieordningen skal indeholde eventuelle regler om delprøver, jf. karakterbkg. 20, nr. 2, smh. med 14. En delprøve er en karakter, der består af flere delkarakterer for forskellige præstationer, jf. 14, stk. 1. Herom gælder det for overgangsordningen til og med januar 2009 vedrørende Modul 3, at prøven består af delprøver i hhv. 1) juridisk metode retslære og retshistorie, 2) familieret, 3) arveret og 4) forvaltningsret, og at der gives en delkarakter for den enkelte af disse 4 delprøver. Karakteren for den pågældende prøve er gennemsnittet af delkaraktererne, afrundet til nærme-
19 19 ste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt mellem to karakterer. Delkaraktererne i den enkelte prøve tæller alle med samme vægt. 9.4 Studieordningen skal indeholde eventuelle regler om, at der ved én eller flere delprøver skal være opnået mindst en bestemt karakter efter 7-trinsskalaen, jf. karakterbkg. 20, nr. 3. Der er for bacheloruddannelsen i JURA ingen sådanne krav. 9.5 Studieordningen skal indeholde eventuelle regler om, at to eller flere prøver skal bestås i samme eksamenstermin, jf. karakterbkg. 20, nr. 4. For jurauddannelsen gælder det, at den skriftlige prøve i Strafferet og procesret samt EU-ret og folkeret (Modul 5) og det juridiske projekt (ligeledes Modul 5) skal bestås i samme eksamenstermin. 9.6 Studieordningen skal indeholde eventuelle regler om, at to eller flere prøver bestås på et samlet karaktergennemsnit, jf. karakterbkg. 20, nr. 5. Der er for bacheloruddannelsen i JURA ingen sådanne krav. 9.7 Studieordningen skal indeholde regler om, hvilke karakterer der indgår i det samlede gennemsnit, jf. karakterbkg. 20, nr. 6, smh. med 17, stk. 1. Der indgår for bacheloruddannelsen i JURA følgende karakterer i det samlede gennemsnit i form af karakterer efter 7-trinsskalaen for hver af følgende prøver, dog med overgangsordning for Modul 3 i januar 2009, jf. ovenfor under pkt. 9.3.: Modul 3: 1. Forvaltningsret skriftlig prøve på 5 timer (ekstern censur). Vægt: Familieret og arveret skriftlig prøve på 6 timer i alt (ekstern censur). Vægt: 1 3. Et 14 dages projekt om ét eller flere udleverede emner. Skriftlig censur. Ingen gruppebesvarelse, ingen ekstern censur, ingen vejledning. Vægt: 1 Modul 4: 1. Et miniprojekt om ét eller flere udleverede emner, herunder evt. cases. Karakter: bestået hhv. ikke bestået (beståelse kræver et niveau svarende til karakteren 4 efter 7- trins skalaen). Kan besvares af gruppe op til 3 deltagere, forudsat det klart fremgår, hvad det enkelte gruppemedlem har skrevet. Skriftlig censur. Ingen ekstern censur, ingen vejledning. Beståelse af projektet er en forudsætning for at gå til de nedenfor nævnte 3 eksamine. 2. Statsret skriftlig prøve på 5 timer (ekstern censur). Vægt: Køberet og obligationsret II skriftlig prøve på 5 timer (ekstern censur). Vægt: 1.
20 20 4. Køberet og obligationsret II mundtlig eksamen. Vægt 1. Modul 5: 1. Strafferet og straffeproces skriftlig prøve på 5 timer (ekstern censur). Vægt: EU-ret og folkeret skriftlig prøve på 5 timer (ekstern censur). Vægt: Et 14 dages projekt om ét eller flere udleverede emner inden for de fag, som eksaminanden er blevet undervist i på semester. Skriftlig censur. Ingen gruppebesvarelse, ingen ekstern censur, ingen vejledning. Vægt: 1 Modul 6: 1. Formueret, prøve I skriftlig prøve på 5 timer (ekstern censur) med særlig vægt på almindelige formueretlige spørgsmål. Vægt: 1,5. 2. Formueret, prøve II skriftlig prøve på 5 timer (ekstern censur) med særlig vægt på konkret(e) case(s). Vægt: 1,5. Modul 7: Bachelorprojektet med mundtlig eksamination på grundlag af det skriftlige projekt og med ekstern censur. Vægt: Det kan fastsættes i studieordningen, at de enkelte karakterer, der indgår i det samlede eksamensresultat, tæller med forskellig vægt ved beregningen af gennemsnitskvotienten, jf. 16, stk. 3. Herom gælder for bacheloruddannelsen i JURA, at alle karakterer har vægten 1, bortset fra 1) de to karakterer i hhv. formueret, prøve I og prøve II, på Modul 6, der hver tæller med vægten 1,5, og 2) karakteren for bachelorprojektet, som tæller med vægten Studieordningen skal indeholde eventuelle regler om, at det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient, jf. karakterbkg. 20, nr. 7. Herom gælder for bacheloruddannelsen i JURA, at det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient, udtrykt med én decimal, jf. karakterbkg. 17, stk Studieordningen skal indeholde eventuelle regler om, at der ved én eller flere prøver, som indgår i gennemsnitskvotienten, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen, jf. karakterbkg. 20, nr. 8, smh. med 18, stk. 2. Herom gælder for bacheloruddannelsen i JURA, at en prøve er bestået, når den studerende beregnet ud fra delkaraktererne ved overgangsordningen nævnt under pkt. 9.3 opnår mindst karakteren 02. En bestået prøve kan ikke tages om, jf. karakterbkg. 15, stk. 1.
21 De enkelte prøver på bacheloruddannelsen i JURA Modul 1-2 Der henvises til studieordningen for den samfundsvidenskabelige basisuddannelse. Modul 3 Om prøverne i modul 3 gælder følgende: For at opnå karakteren 12 skal den studerende ved eksamen inden for det eksaminerede område demonstrere udtømmende opfyldelse af fagets beskrevne mål med ingen eller få uvæsentlige mangler, jf. karakterbkg. 2. Der gives én karakter i forvaltningsret, skriftlig prøve på 5 timer, med ekstern censur, og med vægten 1. Der gives én karakter i familieret og arveret, skriftlig prøve på 6 timer i alt, med ekstern censur, og med vægten 1. Der gives én karakter i 14 dages projektet om ét eller flere udleverede emner, med skriftlig censur, uden mulighed for gruppebesvarelse, uden ekstern censur, uden vejledning, og med vægten 1. Ved overgangsordningen i januar 2009 gives der delkarakterer for hhv. 1) juridisk metode, retslære og retshistorie, 2) familieret, 3) arveret og 4) forvaltningsret, dvs. i alt 4 delkarakterer, og en samlet karakter for den pågældende prøve som nævnt under pkt. 9.3 foran. Fagelementet Juridisk metode, retslære og retshistorie kan eksamineres særskilt efter studienævnets nærmere bestemmelse. En sådan særskilt eksamination sker gennem et 14 dages projekt som beskrevet ovenfor. Som en overgangsordning kan særskilt eksamination i januar 2009 ske gennem en skriftlig prøve af 1,5 times varighed. Fagelementet Familieret kan eksamineres særskilt efter studienævnets nærmere bestemmelse. En sådan særskilt eksamination sker gennem en skriftlig eksamen af 3 timers varighed. Som en overgangsordning kan særskilt eksamination i januar 2009 ske gennem en skriftlig prøve af 1,5 times varighed.
22 22 Fagelementet Arveret kan eksamineres særskilt efter studienævnets nærmere bestemmelse. En sådan særskilt eksamination sker gennem en skriftlig eksamen af 3 timers varighed. Som en overgangsordning kan særskilt eksamination i januar 2009 ske gennem en skriftlig prøve af 1,5 times varighed. Modul 4 Om prøverne i modul 4 gælder følgende: For at opnå karakteren 12 skal den studerende ved eksamen inden for det eksaminerede område demonstrere udtømmende opfyldelse af fagets beskrevne mål med ingen eller få uvæsentlige mangler, jf. karakterbkg. 2. Der gives én karakter for miniprojektet om ét eller flere udleverede emner, herunder evt. cases. Der gives karakteren bestået eller ikke bestået, og opnåelse af karakteren bestået kræver et niveau svarende til karakteren 4 efter 7-trins skalaen. Projektet kan udarbejdes af af en gruppe med op til 3 deltagere, forudsat at det klart fremgår af den skriftlige besvarelse, hvilke dele af denne det enkelte gruppemedlem har skrevet. Bedømmelsen sker på grundlag af skriftlig censur. Der medvirker ingen ekstern censur. Beståelse af projektet er en forudsætning for at gå til de nedenfor nævnte 3 eksaminer. Opstår der hos eksaminator tvivl om, hvorvidt den studerende har udarbejdet det juridiske projekt på egen hånd, kan studienævnet beslutte, at den studerende skal bestå en mundtlig eksamen i projektets emne. Der gives én karakter i statsret, skriftlig prøve på 5 timer, med ekstern censur, og med vægten 1. Der gives én karakter i køberet og obligationsret II, skriftlig prøve på 5 timer, med ekstern censur, og med vægten 1. (Overgangsordning: I forårssemesteret 2009 er der tale om en prøve i køberet og erstatningsret, skriftlig prøve på 5 timer, med ekstern censur, og med vægten 1.) Der gives én karakter i køberet og obligationsret II, mundtlig eksamen, med ekstern censur, med vægten 1. Modul 5 Om prøverne i modul 5 gælder følgende:
23 23 For at opnå karakteren 12 skal den studerende ved eksamen inden for det eksaminerede område demonstrere udtømmende opfyldelse af fagets beskrevne mål med ingen eller få uvæsentlige mangler, jf. karakterbkg. 2. Der gives én karakter i strafferet og straffeproces, skriftlig prøve på 5 timer, med ekstern censur, og med vægten 1. Der gives én karakter i EU-ret og folkeret, skriftlig prøve på 5 timer, med ekstern censur, og med vægten 1. Der gives én karakter i 14 dages projektet om ét eller flere udleverede emner inden for de fag, som eksaminanden er blevet undervist i på semester. Der er skriftlig censur. Gruppebesvarelse tillades ikke. Der er ingen ekstern censur og ingen vejledning. Vægt: 1. Opstår der hos eksaminator tvivl om, hvorvidt den studerende har udarbejdet det juridiske projekt på egen hånd, kan studienævnet beslutte, at den studerende skal bestå en mundtlig eksamen i projektets emne. Modul 6 Om prøverne i modul 6 gælder følgende: For at opnå karakteren 12 skal den studerende ved eksamen inden for det eksaminerede område demonstrere udtømmende opfyldelse af fagets beskrevne mål med ingen eller få uvæsentlige mangler, jf. karakterbkg. 2. Der gives én karakter i formueret, prøve I, skriftlig prøve af 5 timers varighed, med ekstern censur, og med særlig vægt på almindelige formueretlige spørgsmål. Vægt: 1,5. Der gives én karakter i formueret, prøve II, skriftlig prøve af 5 timers varighed, med ekstern censur, og med særlig vægt på konkrete(e) case(s). Vægt: 1,5. Modul 7 Om prøven i modul 7 gælder følgende: For at opnå karakteren 12 skal den studerende ved eksamen inden for det eksaminerede område demonstrere udtømmende opfyldelse af fagets beskrevne mål med ingen eller få uvæsentlige mangler, jf. karakterbkg. 2. Prøven holdes som en mundtlig eksamen på grundlag af en skriftlig afhandling. Der er nærmere forskrifter om bachelorprojektet foran under 8, stk. 1-5.
24 Merit, herunder for fagelementer mv. fra en anden uddannelse i Danmark eller udlandet 11.1 Beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på Aalborg Universitet, ved andre danske eller udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner kan efter studienævnets vurdering tillægges merit De nærmere regler om meritoverførsel fremgår af den til enhver tid gældende version af MERITKATALOGET - Jurastudiet ved Aalborg Universitet ( Meritkataloget ), hvortil der henvises. 12. Projektorienterede forløb 12.1 Bacheloruddannelsen kan inden for den normerede studietid efter nærmere bestemmelse i studieordningen indeholde projektorienterede forløb, jf. uddannelsesbkg Følgende fagelementer er udtryk for projektorienterede forløb: 3. semester: 14 dages projektet om ét eller flere udleverede emner. Skriftlig censur. Ingen gruppebesvarelse, ingen ekstern censur, ingen vejledning. Vægt: semester: Miniprojektet om ét eller flere udleverede emner, herunder evt. cases. Karakter: bestået hhv. ikke bestået (beståelse kræver et niveau svarende til karakteren 4 efter 7-trins skalaen). Kan besvares af gruppe op til 3 deltagere, forudsat det klart fremgår, hvad det enkelte gruppemedlem har skrevet. Skriftlig censur. Ingen ekstern censur, ingen vejledning. Beståelse af projektet er en forudsætning for at gå til de nedenfor nævnte 3 eksaminer. 5. semester: 14 dages projektet om ét eller flere udleverede emner inden for de fag, som eksaminanden er blevet undervist i på semester. Skriftlig censur. Ingen gruppebesvarelse, ingen ekstern censur, ingen vejledning. Vægt: semester: Bachelorafhandlingen, der kan udarbejdes af en projektgruppe på indtil 3 deltagere, men således at det mundtlige forsvar sker ved individuel eksamination af den enkelte studerende.
25 Tekster på fremmedsprog 13.1 Det forudsættes, at den studerende ud over dansk tillige har et grundlæggende kendskab til engelsk, svensk og norsk, således at der kan læses og forstås tekster på disse sprog. 14. Eksamen og eksamenssprog 14.1 Eksamenssproget er dansk, medmindre studienævnet konkret bestemmer, at det skal være et andet sprog, jf. eksamensbkg. 33, stk. 1, nr Hvis en studerende pga. sygdom er forhindret i at gennemføre en evaluering inden for de ordinære eksamensterminer, skal der gives den studerende mulighed for evaluering senest i begyndelsen af det følgende semester, jf. eksamensbkg. 33, stk. 1, nr Der henvises i øvrigt til de eventuelle fælles eksamensregler for Det samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 15. Dispensation 15.1 Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse, eller hvor den pågældende lov eller bekendtgørelse i øvrigt tillader en sådan dispensation 15.2 Dispensation vedrørende eksamen gælder for den førstkommende eksamen. 16. Ikrafttræden og godkendelse 16.1 Studieordningen træder i kraft den 1. september De ændringer, der blev vedtaget af studienævnet den 10. december 2008, har virkning fra den 1. januar 2009.
26 26 ---ooooo--- Således vedtaget af Det juridiske Studienævn ved Aalborg Universitet på studienævnets ekstraordinære møde onsdag den 3. juni 2008 og godkendt af dekanen for Det samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. Ændringer med virkning fra den 1. januar 2009 vedtaget på studienævnets møde den 10. december 2008 med henblik på dekanens godkendelse. Aalborg, den 3. juni og 10. december 2008 Det juridiske Studienævn ved Aalborg Universitet Louise Bach Algren Lars Brohus Camilla Kjær Jensen Thomas Rønfeldt Erik Werlauff Anders Ørgaard 21/5, 1/9, 10/10, 18/10 og 01/ EW
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Med ændringer december 2010, august 2011, april 2012, januar 2013, oktober 2013 og november
Læs mereStudieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet
Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet 3.- 6. semester Gældende fra september 2009 Tilrettet november 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse
SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Med ændringer december 2010, august 2011, april 2012, januar 2013, oktober 2013, november
Læs mereStudieordning Den juridiske kandidatuddannelse
Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltids-uddannelse,
Læs mereStudieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA (jur.) Aalborg Universitet
Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA (jur.) Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra februar 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse er en
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA
SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008
Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg
Læs mereStudieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet
Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra februar 2010 med ændringer 2011 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse
Læs mereNorth Atlantic Law Program Grønland. Tillæg til. Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
North Atlantic Law Program Grønland Tillæg til Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Gældende fra september 2014 Bekendtgørelsesgrundlag 1.a North Atlantic Law Program
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)
Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings
Læs mereStudieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet
Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret
Læs mereStudieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Revideret april 2012, august 2011, jf. studieordningens 21. Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)
Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009, 2010 1af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings
Læs mereStudieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereDanskfagligt projektorienteret
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Læs mereStudieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet
Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra februar 2010 Revideret den 19. november 2014, den 11. september 2014, den 3. marts 2014,
Læs mereStudieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015
Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereStudieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006
Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereStudieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA
SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings
Læs mereStudieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. (jur.) Aalborg Universitet
Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. (jur.) Aalborg Universitet Gældende fra september 2011 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,
Læs mereBilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse
Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (jura på deltid) Meritordning for HA(jur.) til Bacheloruddannelsen i jura (jura på deltid) Odense 1 af 5 Denne studieordning
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid)
Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse
Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse Odense 2007 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Økonomistyring og Informatik) ved Aalborg Universitet September 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Økonomistyring og Informatik) ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereTILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA
Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Odense 2005, 2006, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.
Læs mereGlobal Refugee Studies
Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA
Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Odense 2005, 2006, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.
Læs mereBilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse
Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (jura på deltid) Meritordning for HA(jur.) til Bacheloruddannelsen i jura (jura på deltid) Odense 1 af 5 Denne studieordning
Læs mereKandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008)
1 DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Aarhus Universitet Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1) Uddannelsens betegnelse og adgangskrav
Læs mereBACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018
BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning Link(s) til andre versioner af samme studieordning: Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi, 2015 (Version
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereSTUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET
STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 1 Bekendtgørelsesgrundlag Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen)
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura
Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Odense 2011 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni
Læs mereHA(jur.)-studiet 2012
HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...
Læs mereAALBORG UNIVERSITET. Studieordning. for. Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse (cand.merc.jur.)
AALBORG UNIVERSITET Studieordning for Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse (cand.merc.jur.) Gældende fra 1. september 2000 1 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidateksamen ved Aalborg universitet,
Læs mereModerne Europastudier,
Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering
Læs mereFælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019
Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel, normering og struktur...
Læs mereREGLER FOR BEDØMMELSE AF BACHELOROPGAVEN.
REGLER FOR BEDØMMELSE AF BACHELOROPGAVEN. Side 1 af 5 1. Overordnede rammer for bedømmelsen Den overordnede ramme for bachelorbedømmelsen er fastlagt jf. følgende bestemmelser: - Adgangsbekendtgørelsen
Læs mereStudieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet
Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur
Læs mereStudieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse,
Læs mereStudieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015
Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereMasteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser
Læs mereSemesterbeskrivelserne opdateres til hvert forår og efterår og er endelige 3 uger før semesterstart.
Aalborg Universitet Juridisk Institut Semesterbeskrivelse Studieordning: HA.jur 2018 Den Erhvervsjuridiske Bacheloruddannelse 1. og 3. semester NOTAT Semesterbeskrivelserne opdateres til hvert forår og
Læs mereBekendtgørelsesgrundlag
ST Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA (jur.) Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 Med ændringer oktober 2013 september 2014 og januar 2015, jf. studieordningens 27. Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereSTUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED
STUDIEORDNING FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF STUDIENÆVNET FOR UDDANNELSERNE VED DET TEKNISKE FAKULTET DEN 11. MARTS 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereBekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier
Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni
Læs mereArkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen
Læs mereTilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske
Læs mereStudieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 med februar 2014, april 2014, november 2014 og juni 2015 ændringer, jf. 24 Sag.nr. 2015-422-00673
Læs mereDenne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.
2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der
Læs mereStudieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018
Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Revideret 2016 Justeret 2018 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet
Læs mereAalborg Universitet Juridisk Institut Semesterbeskrivelse. Studieordning: BA.jur Den Juridiske Bacheloruddannelse
Aalborg Universitet Juridisk Institut Semesterbeskrivelse Studieordning: BA.jur 2013 Den Juridiske Bacheloruddannelse 1.- 6. semester NOTAT Semesterbeskrivelserne opdateres til hvert forår og efterår og
Læs mereCand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret
Læs mereSkabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016
Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereBilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura
Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Meritordning for HA(jur.) til Bacheloruddannelsen i Jura Odense 1 af 5 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)
SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Læs merePROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del
PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning 2018 National del 1 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 3 2.1.
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013) De overordnede bestemmelser, der
Læs mereStudieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen
Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018
Indholdsfortegnelse Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 2 2. Studienævn og fakultet... 2 3. Optagelse... 2
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mere