Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Transkript

1 Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods i Vindinge, og et Præbende havde Navn efter Byen eller Sognet 1. Efter Reformationen var Kirken Anneks til Domkirken 2, blandt hvis Sognepræster var Morten Pedersen (sml. Prædikestol S. 1016) blev Kirken med alle dens Indkomster, Beholdninger og Rettigheder overdraget til den øverste Kapellan i Roskilde (Synsforretn. 1689). Efter en Bestemmelse fra 1742 blev Vindinge ved Nyordningen af Domkirkens Forhold i 1752 annekteret til Reerslev, idet Kirkens Indtægter med Pligt til Vedligeholdelse forblev ved Domkirkens Kapellani 3. Dette Forhold bestod indtil 1869, da Kirken blev Stiftslandsbykirke 4. Ved Kirkens Nedbrydning 1874 fandt man i Alteret otte *Borgerkrigsmønter fra første Halvdel af 1300 rne (nu i Nationalmuseet). Muligvis har der ligget et Kapel i Sognet, efter hvilket Kappelgaardene da har Navn. Den 1874 nedrevne Kirke laa nogle Meter sydligere end den nuværende Murstensbygning, der opførtes umiddelbart efter Nedrivningen, paa svagt hævet Terræn, nordligt i den gamle Landsby. Den udvidede Kirkegaard hegnes nu af nye Mure, tidligere af Kampestensdiger, der for største Delen blev ødelagt af en Orkan 1793 (Rgsk.) var Kirkeportens»Welding«eller Bue saa forfalden, at Porten ikke kunde lukkes op uden Fare (Rgsk.). En Kirkelade brændte 1735 og blev nedbrudt samme Aar (Rgsk.). Kirken bestod af romansk Kor og Skib samt Taarn og Vaabenhus fra gotisk Tid. Bygningen kendes fra ældre Opmaalinger og Beskrivelser.

2 VINDINGE KIRKE 1013 Fig. 2. Vindinge. Plan. Ca. 1:300. Maalt af H. Weber I Kunstakademiet. Den romanske Del, Koret og det ualmindelig brede Skib, var opført af Kridtkvadre, efter Kornerups Akvarel (Fig. 1) at dømme, store, veltilhugne og lagt i regelmæssige Skifter. Baade Kor og Skib har haft Skraakantsokkel, Korets ommuredes 1862 med samme Profil (Synsforretn.). Væggene var dækket med et glat Pudslag, der tjente som Underlag for romanske Kalkmalerier. Koret havde eet, Skibet to Vinduer i Langmurene, af hvilke de to nordre i næsten uændret Form synes at have været i Brug indtil faa Aar, før Kirken blev nedrevet; et Østvindue i Koret stod som indvendig Blænding. Dørene var slanke og rundbuede med Kilestensstik. I det Indre stod Triumfbuen med profilerede Kragbaand, og i hver af dens Vanger var der paa usædvanlig Vis anbragt en rundbuet, i Plan halvcirkulær Alterniche (Fig. 1), som ifølge Løffler var oprindelig. Af Gavlene stod de to østligste, mens Vestgavlen var blevet nedrevet til Gesimshøjde ved Taarnets Opførelse. Gennemgangen fra Skibets til Korets Loft synes at have været oprindelig (sml. Fig. 1). Ændringer og Tilføjelser. Sikkert endnu i 1300 rne blev Kirken overhvælvet, Koret med eet og Skibet med to Fag Halvstens Krydshvælvinger; de Helstens falsede Hjørnepiller, de to og en halv Sten brede Vægpiller og de efter Snittet at dømme Kvartstens Ribber svarer ganske til Systemet i Kirkerups Vestforlængelse (S. 747) og henviser Overhvælvningen til unggotisk Tid, en Bestemmelse, der understreges af Kappernes fladtspændte Forløb. Samtidig med Hvælvslagningen er de romanske Mure sandsynligvis blevet forhøjede og afsluttede med en Retkantgesims, af hvilken Stumper ses paa Fig. 1. Fra samme Tid var sikkert ogsaa de ialfald ved Nedrivningen glatte Gavlkamme med Toptinder, mens de svære Støttepiller paa Skibets Nordside snarest var en senere Tilføjelse. Maaske allerede i 1400 rne fik Kirken et Taarn (Fig. 3) i Vest, opført af Munkesten over Kampestenssyld og med noget Kamp i Murenes nedre Del. Taarnrummet, der stod i Forbindelse med Skibet ved en spidsbuet Arkade, havde i de andre Vægge meget dybe Spareblændinger, hvoraf den nordre af

3 1014 TUNE HERRED Fig. 3. Vindinge. Ydre, set fra Nordøst, før Nedbrydningen. Tegnet af A. Clemmensen Fra Sjællands Stiftslandsbykirker. Hensyn til Trappen var ret smal; Rummet dækkedes af et Krydshvælv, og i Syd var der et omdannet Yindue. Det samtidige Trappehus i Nord havde fladbuet Underdør og Trappe med rund Spindel. Klokkestokværket havde mod Øst to falsede, fladbuede Glamhuller, der var anbragt ret langt fra hinanden, og mod Nord (kendt fra Løffler) eet af samme Udformning, men betydelig bredere. Østgavlen prydedes af tre spidsbuede Højblændinger, af hvilke den midterste var meget bred og tvillingdelt af en kort Hængestav, og afsluttedes ligesom Vestgavlen med 11 munketeglhængte Kamtakker. Vaabenhuset, der ligeledes var en middelalderlig Munkestensbygning, havde et»hvælvet Loft«(Tøndehvælving), som rimeligvis maa henføres til en større Istandsættelse 1675 (Rgsk.), ved hvilken Lejlighed Vaabenhuset blev forhøjet og forsynet med ny Taggavl, Loft og Tagværk. I Syd var der en falset, vistnok udvidet Dør og i Vest et nyt Vindue. Udvendig stod Kirken pudset og hvidtet udskiftedes Korets Blytag med Tegl (Rgsk.). Ved de ordinære Kirkesyn 1871, 72 og 73 blev Kirken erklæret for saa skrøbelig, at den burde afløses af en ny Kirkebygning. Nedbrydningen fandt Sted April Maj 1874, og Murene viste sig da ogsaa saa faldefærdige, at man maatte afstive Kormurene, inden man paabegyndte Nedrivningen. Den nye Kirke (Arkitekt: J. D. Herholdt), der er opført af røde Mursten i ny-romansk Stil, indviedes 18. Juli Den bestaar af Apsis, Kor og Skib, Taarn i Vest og Vaabenhus i Syd. KALKMALERIER Ved Kirkens Nedrivning fandtes Kalkmalerier»tilhøjre for Corbuen«(Kornerup) fra anden Halvdel af 1200 rne samt paa Hvælvene. En Akvarel af

4 VINDINGE KIRKE 1015 Fig. 4. Vindinge. Kalkmalerier paa Triumfvæggens søndre Side. Efter Akvarel af J. Kornerup i Notebog XVI (S. 1014). Kornerup (Fig. 4) er nu det eneste Minde om Kirkens Udsmykning. Den viser Kalkmalerierne paa Triumfvæggens søndre Halvdel mod Skibet, delvis overskaaret af det senere indbyggede Hvælv. Under en unggotisk Bølgeranke, der sikkert har løbet lige under Loftet, ses en Bygning med fem Taarne, formodentlig forestillende en Borg. I dennes tre Arkader, af hvilke den midterste er trekløverafsluttet, staar en Konge flankeret af to hjelmede Krigere med Sværd og Skjold, maaske Erik Plovpenning mellem to Hirdmænd (sml. Fremstillingen af denne Helgenkonge i Ringsted S. Bendts Korsskæringsfag, DK. Sorø S. 138). Andre Steder paa Væggene fandtes ubestemmelige Farverester, og over Vinduerne var der med røde, graablaa og hvide Farver malet Halvstensstik med Prydskifte af Bindere. INVENTAR Alteret, der bærer et zinkstøbt Krucifiks, er fra 1878 (Rgsk.). Alterbord, middelalderligt, muret af Kridtkvadre, blev nedbrudt 1874;

5 1016 TUNE HERRED i Oversiden var der en firkantet Helgengrav, omkring hvilken der laa otte *Mønter (se S. 1012) og en lille *Bronzenøgle med trekløverformet Haandtag og firkantet Kam uden Indsnit; nu i Nationalmuseet. Alterklæde af rødt, blomstret Fløjl, nævnt 1721 (Inventarium). Altertavle styrtede ned af sig selv og knustes 1798, tre Dage før Pinse, hvorved Alterskranken beskadigedes (Rgsk.). Altersølv. Kalk, sammensat af Dele fra forskellige Tider; fra o stammer den sekstungede Fod, der har fliget Fodplade og Standkant med støbt Firkløverfrise, samt den nederste Del af det sekskantede Skaft og den ovale Knop, der paa Over- og Undersiden bærer seks spidse Tunger, de øverste med Stavværk; mellem Rudebosserne, der bærer Minuskler:»Ihesus«, sidder smaa, støbte Blomster. Den øverste Del af Skaftet samt Bægeret med graveret Kursiv:»Windinge Kirke«er fra 1817 og udført af Guldsmed Chr. Mensen (Rgsk.). Under Bunden ridset:»22 Lod«og:»28 Lod« blev Kalken poleret og flyet til Rette, da den var kommet til Skade under Branden (Rgsk., sml. Kirkelade). Disk, sikkert o. 1500, med graveret Cirkelkors og firpasformet Bund, hvori ses en graveret Cirkel med Guds oprakte Haand. Vinflaske af Tin fra 1649 blev omgjort 1668 og bar Kirkens Navn (Rgsk.). Messehagel, nævnt 1721, af rødt, blomstret Fløjl med Kors og Kanter af Guldgalloner (Inventarium). Røgelsekar af Malm, nævnt 1721 (Inventarium). Alterstagerne er nye, i gotisk Stil nævnes to Messinglysestager og en gammel Lysestage af Bly (Inventarium). Døbefont fra 1880, en Efterligning af de romanske, skaanske Palmetfonte; den er af sort, skaansk Kalksten og udført af Stenhugger Ola Månsson, Komstad (Rgsk.). Samtidigt Daabsfad af Messing, udført af Guldsmed C. Fordsmand (Rgsk.) anskaffedes»et stort, udpuklet og drevet ^Messingfad«(Rgsk.). *Døbefont anskafîedes 1786 (Rgsk.) og er nu i Nationalmuseet; det er en Træstatue af Johannes Døberen, som paa Hovedet har baaret et støbt Daabsfad. Prædikestol (Fig. 5) fra 1589, skaaret af Oluf Krog og nær beslægtet med hans signerede Prædikestol i Snoldelev (S. 1030) fra Tre af de fire Storfelter indeholder Reliefscener, det første Kristi Daab, det andet en af de ret sjældne Fremstillinger af Ordets Forkyndelse 5 (sml. Torslunde Alterbordsforside S. 520 og Snoldelev Prædikestol S. 1030); en Mand i almindelig borgerlig Dragt staar paa en Prædikestol af samme Type som den, hvorpaa Relieffet er anbragt; til højre grupperer Menigheden sig, Kvinderne siddende, Mændene staaende; i Loftet hænger en lille Lysekrone med to Arme. Tredie Felt fremstiller Nadveren; paa Enden af Bænken, hvorpaa Disciplene sidder, staar Aarstallet 89. Fjerde Felt indeholder en Kartouche med Reliefversaler:

6 VINDINGE KIRKE 1017 Fig. 5. Vindinge. Prædikestol 1589 (S. 1016).»Hæc parata sunt an(n)o D(o)mi(ni) 1589 te(m)porib(us) m. Mortini Petri pastoris ecclesiæ Roschildensis et huius loci«(»udført i Herrens Aar 1589, da Magister Morten Pedersen var Præst i Roskilde og paa dette Sted«). Alle Felterne har Arkader med Profilkapitæler, kannelerede Pilastre og Akantusblade i Buevinklerne; de krones af Volutgavle med Englehoved; paa Bueslagene staar Reliefversaler, som paa Latin og Græsk henviser til Fremstillingerne, fra Øst:»Fundamentum positum Christ(us)«;»Sermo tuus veritas est Ioa. 17«;»Chri(stu)m p(re)dicam(us) crucifιxu(m) 1. Cor. 1«og»Oiseon kai elaiseon«(»bær din Byrde og gaa fremad«); i Smalfelterne under Arkaderne

7 1018 TUNE HERRED er der ligeledes Reliefversaler:»Verbum Domini manet in æternum«(»herrens Ord bliver i Evighed«). Paa Hjørnerne, under joniske Kapitæler, staar stive Statuetter af Johannes Døberen, Kristus med Rigsæble, Kristus med Kors og Slange, den opstandne Kristus med Sejrsfanen og Kristus som den gode Hyrde med Lammet paa Nakken; Figurerne staar paa høje Fodstykker med varierende Bladornamenter. Den gennemløbende Frises Reliefversaler er hentet fra Vulgatas 1. Kor. 2; Stolens høje Postamentfelter indeholder smukt skaarne Relieffer af Evangelisttegnene med Skriftbaand, hvorpaa Navnene med Reliefversaler; Postamentfremspringene har Kartoucher med Skjolde, der indeholder (fra Øst) Bomærke og O I, Saks og N L, Jesumonogram og de to sidste Krans og Kors samt M P (Sognepræsten Morten Pedersen). Nyere Underbaldakin og Opgang. Den sekssidede Himmel er fra o. 1625, uden Topstykker og Nedhæng; Undersiden har Fladsnit med Rosetter og profilerede Tænder omkring et sekssidet Midtfelt. Stolen staar i renset Eg med Guld paa Indskrifterne og lidt Guld, rødt, grønt, violet, Sølv og Lasur paa Ornamenterne; i Feltet mod Væggen staar to Navnetræk med Guld paa rød Bund, sammenskrevet NC og HM, maaske Malersignaturer. Himmelens Farver er grønt, hvidt, violet og Guld, Midtfeltet er blaat. Stolestaderne er nyere solgtes nogle af de gamle Stole, og samme Aar gjorde Brix Snedker nye Karlestole og et Panelværk ved Prædikestolen betaltes Udgift for fem Vogne, der hentede de nye Kirkestole (Rgsk.) gjorde Caspar Snedker ni Stole i Vaabenhuset (Rgsk.) foretog Jens Caspersen (Caspar Lubbekes Søn?) Reparationer paa Stolene. Fra Caspar Lubbekes Værksted stammer endvidere to Fyldinger, der foroven og forneden afsluttes af dobbelte Bladbøjler; de er nu anvendt som Døre i et nyere Skab i Taarnrummet. Kiste til Messeklæderne udførtes 1656 af Laurids Snedker (Rgsk.). Pengetavler fra 1685, udført af Jens Caspersen Snedker og malet af Phillip Maler, da man kun havde to Lærredspunge (Rgsk.). Kirkeskib, nyere Brig,»Haabet«. Taarnur med Skiver i Øst og Vest; paa Værket er graveret:»martz den 16. Storchter Roeskilde Ao Repareret d. 1. May Storchter«; et Sejerværk nævnes allerede 1645 (Rgsk.). Klokker. 1) Minuskler mellem Rammelinier:»Ihesus. Las Urne Dei gracia episcopus anno Domini mdxxvi«(»lage Urne af Guds Naade Biskop. I Herrens Aar 1526«); Aftryk af tre Mønter. Tvm. 85 cm (Uldall 272). 2) 1688, støbt af Ahasverus Koster van der Hart. Versaler mellem Borter af barokt Bladværk med Masker:»Assuerus Koster van der Hart me fecit Coppenhagen anno 1688«. Paa Klokkelegemet fordybede Versaler:»I H S.

8 VINDINGE KIRKE 1019 Sognepresten var Her Niels Christesøn(!) Schrem udi Reersløf«. Hankene har Masker. Tvm. 108 cm. Klokker. Ved Klokkeskatten 1528 afleveredes en Klokke og 1602 endnu een 6. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber (RA), , , , , (LA). Synsforretning 1620 (RA), Synsprotokoller , , , , (LA). Præsteindberetning til Hofman 1759 (LA). Indberetning 1874 af Steen Friis. Museumsindberetning af Poul Nørlund Revideret af Kirsten Weber-Andersen Opmaalinger fra før Nedrivningen, bl. a. af H. Weber 1873 (Kunstakademiet). J. Kornerup: Notebog XVI S. 22ff., 56, VIII S. 13f. (NM). Samme: Thune Herred antiqvarisk undersøgt i Sommeren 1876 (NM). Steen Friis: Om den i Aaret 1874 nedbrudte Kirke i Vindinge, i Kirkehist. Saml. 3. R. I, J. R. Løffler: Stiftslandsbykirker S med PI Arhnung: Roskilde Domkapitels Historie I, 98 f., Stiftsbogen 1567, se ogsaa Rørdam: Kirkelove II, Rispearkivet: Reskript 2. Marts 1742 (LA), sml. Hofman: Fundationer VII, 359 og Sjællandske Tegneiser 17. Januar 1752 (RA). 4 Stiftslandsbykirker S V. Hermansen: Midt- og Østsjælland. Kirkernes Inventar, i Turistforeningens Aarsskrift S AarbKbh S. 34. Fig. 6. Vindinge 1782.