Otto Otto Otto Fabricius PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Årsberetning 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Otto Otto Otto Fabricius 1744 1744 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Årsberetning 2013"

Transkript

1 Otto Otto Otto Fabricius PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Årsberetning 2013 Paasisaqarusuppunga Science & Society

2 Indhold t 2 Forord i glimt.. 4 Fagligt arbejde Afdelingen for Fisk og Skaldyr Afdelingen for Pattedyr og Fugle Grønlands Klimaforskningscenter. 10 Kommunikationssekretariatet...12 Pinngortitaleriffiks rammer.14 Formål...14 Arbejdsopgaver..14 Organisation.. 14 Bestyrelsens sammensætning i Finansiering...16 Eksternt finansierede projekter Fysiske rammer...19 Bygningerne..19 Feltstationer..20 Skibe og småbåde..20 Bådehus og lagerhal. 21 Personale..22 Mindeord for Svend Aage Horsted.26 Internationale møder..28 Nationale møder Mødedokumenter.33 Videnskabelige artikler...35 Rapporter Anden skriftlig formidling Mundtlig formidling Andre aktiviteter..51 Videnskabelig kvalificering...52 Feltarbejde Årsberetning 2013 Redaktion: Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut Grafisk tilrettelæggelse og layout: Henrik Lund ISSN Årsberetningen udkommer kun i elektronisk format og kan downloades fra Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Postboks Nuuk Tlf Fax

3 3 Forord I starten af 2013 satte bestyrelsen kursen for Pinngortitaleriffiks udvikling som forskningsinstitution i den nye strategiperiode frem til De næste pejlemærker er miljø- og uddannelsesområdet, som instituttet ud over sine kerneopgaver vil lægge kræfter i. Pinngortitaleriffik er i disse år i gang med at opbygge kompetencer inden for miljørådgivning i forbindelse med råstofaktiviteter og landbaserede industrier i Grønland. Naalakkersuisuts hovedrådgiver vedr. miljøspørgsmål i Grønland er i dag Nationalt Center for Miljø og Energi i Danmark (DCE), mens Pinngortitaleriffik har en underordnet funktion. De roller skal gerne byttes om i fremtiden, og målet er at hjemtage ansvaret for miljørådgivningen. Instituttet vil også arbejde på at kunne indgå i naturvidenskabelig undervisning på universitetsniveau, så antallet af naturvidenskabeligt uddannede med grønlandsk forankring kan øges. Målet er at opbygge en naturvidenskabelig uddannelse i Grønland i stil med ARTEK-modellen, men både grunduddannelse og overbygning skal for en stor del erhverves i Grønland. Pinngortitaleriffik har allerede indgået en formaliseret samarbejdsaftale med universiteter nationalt og internationalt for at kunne udvikle dette. nordover, således at både den kommende afdeling for Miljø og Råstoffer og Grønlands Sundhedsvidenskabelige Center kan huses. Byggeplanerne er i fuld gang. Efter at Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG) blev nedlagt i 2012, overtog Pinngortitaleriffik i 2013 ansvaret for administration af ph.d.- og postdocstipendier for Grønlands-relaterede forskningsprojekter. Opgaven er en naturlig del af en af Pinngortitaleriffiks vigtigste opgaver: forankring af forskning om Grønland i Grønland, så nytten af forskningen kan komme det grønlandske samfund til gode. Pinngortitaleriffiks nyåbnede, permanente udstilling om naturvidenskabens historie i Grønland, med præsten Otto Fabricius som central figur, danner tema for denne årsberetning, hvor du kan læse mere om Pinngortitaleriffiks arbejde i God læsning! Klaus H. Nygaard Direktør Uddannelsesplanerne betyder, at Pinngortitaleriffiks bygninger i de kommende år skal udvides

4 4 No. 92 Medusa bimorpha Tegnet af Otto Fabricius 2013 i glimt Fremgang for edderfuglene Det mest opløftende resultat i 2013 af Pinngortitaleriffiks arbejde er utvivlsomt edderfuglerådgivningen. Her påviste forskerne, at edderfuglebestanden har seksdoblet sig i området fra Disko Bugt til og med nordlig Upernavik i løbet af de sidste 11 år. Den grønlandske fuglebekendtgørelse blev strammet gevaldigt op i starten af årtusindskiftet blandt andet på baggrund af Pinngortitaleriffiks rådgivning. Det skete, efter at tællinger af edderfugle i det nordlige Grønland viste, at bestanden af edderfugle var gået 80 % tilbage. Bestanden af ynglende edderfugle i det nævnte område blev groft anslået til par i I 2012 lød vurderingen på ynglepar. At bestanden har kunnet vokse så meget skyldes især, at edderfuglen formerer sig forholdsvis hurtigt. Den gode nyhed om edderfuglene druknede dog i medierne, da debatten om en eventuel ophævelse af nultolerance over for uran i Grønland rasede sidst i oktober samtidig med edderfuglenyheden. Voldsom tilbagegang for lomvier I modsætning til edderfuglene skabte lomvierne i starten af oktober 2013 store overskrifter både herhjemme og, ikke mindst, i Danmark. Det skyldtes ikke mindst Pinngortitaleriffiks rådgivning om enten at totalfrede lomvien i mindst 10 år eller forkorte jagttiden mærkbart. Bestanden af lomvier er gået voldsomt tilbage i Grønland. I årene fra ca til i dag er antallet af ynglende lomvier sammenlagt gået tilbage med 15 %, lokalt dog helt op til 74 %. Således er antallet af ynglepar gået tilbage i 12 ud af Grønlands 19 kolonier, og fem kolonier er udryddet. Fangerne hævder, at der er masser af lomvier, og at deres trækruter blot er ændret. Det er Pinngortitaleriffik ikke enig i. Biologernes kontante udmelding bunder bl.a. i, at bestanden af ynglende lomvier på Svalbard også er gået tilbage, og at nordmændene er bekymrede for ændringer i de økologiske forhold i Nordatlanten. Strømmene i centrale dele af Nordatlanten, mere specifikt den kolde såkaldte subpolare strømhvirvel ( subpolar gyre ), er tilsyneladende svækket i de senere år. Det har resulteret i ændringer af havets temperatur og saltholdighed i store dele af Nordatlanten, inklusive Sydvestgrønland. Ændringen har muligvis medført et svækket fødegrundlag for lomvierne i området. Tidligere analyser har påvist, at lomvier generelt er meget følsomme over for hastige udsving i havets temperatur. Et ph.d.-projekt under Pinngortitaleriffik skal blandt andet afdække årsagerne til lomviernes

5 5 Der løses opgaver under kulturnattens skattejagt i Pinngortitaleriffiks udstilling. Foto: H. Lund. skæbne i de kommende år. Samtidig er de arktiske nationer med lomviebestande i fuld gang med et stort mærkningsprojekt, der skal kortlægge lomviernes trækruter og lomviernes fordeling på vinteropholdsstederne, der jo primært er det vestgrønlandske farvand. Optimisme på makrelfronten Millioner og atter millioner af makreller er nu sommergæster i de østgrønlandske farvande. Det dokumenterer både de biologiske undersøgelser og data fra fiskeriet i Fangsten af makrel øgedes næsten 400 gange fra 2011 til I 2011 blev der under et forsøgsfiskeri fanget 134 tons makrel, og fangsterne i 2013 blev omkring tons ja, du læste rigtigt. Makrelbestanden i hele Nordatlanten er anslået til 8,8 millioner tons. Der er kun foretaget få biologiske undersøgelser af makrel i grønlandsk farvand, og fiskeriet i området er nyt, men forsigtigt anslået findes knapt 6 % af bestanden i østgrønlandsk farvand i løbet af året. Meget tyder på, at makrellen er et godt grundlag for et helt nyt fiskeri i Grønland. Pinngortitaleriffik ønsker dog flere undersøgelser af makrelbestanden. Således blev makrelfiskeriet mængdemæssigt det næststørste grønlandske fiskeri i Meget polemik om narhvaler og seismik Siden efterforskningen af olie begyndte i det nordlige Grønland, er der skabt bekymring for især narhvalers ve og vel. Megen polemik har været i medierne herhjemme og i Danmark. Hvilken effekt har seismik på narhvalerne? er der gang på gang spurgt. Svaret kendes ikke endnu. Selv om der er søgt efter olie i andre arktiske egne, blev de første videnskabelige undersøgelser af seismikkens mulige konsekvenser for narhvaler foretaget i Baffin Bugt i Undersøgelserne blev gennemført af Pinngortitaleriffik i samarbejde med både fangere og DCE samtidig med, at der blev skudt seismik i området. Resultaterne forelå sidst i 2013, og det blev konkluderet, at det var vanskeligt grænsende til det umulige at påvise effekter af seismik på narhvaler. Tællingerne i 2012 viste godt nok, at narhvalerne var lidt mere klumpet fordelt, end de var ved den foregående tælling i Ellers blev der ikke bemærket ændret adfærd blandt narhvalerne i undersøgelsesperioden. Forskerne understregede dog vigtigheden af at foretage yderligere undersøgelser, da eventuelle langtidseffekter endnu ikke kendes. Ellers maner

6 6 H.K.H. Kronprins Frederik, tidligere rektor for Aarhus Universitet Lauritz B. Holm-Nielsen og videnskabelig leder af forskningsstation Zackenberg Niels Martin Schmidt under den officielle invielse af stationen i Daneborg. Originalfoto: P.B. Christensen. forskerne til, at der skal ageres forsigtigt i forbindelse med olieefterforskningsaktiviteter, og at forsigtighedsprincippet i en sag om narhvaler og seismik bør veje tungt. Et glædeligt jubilæum Tre gange højt hurra lød det i juni 2013 for Helle Siegstads 25 års tro tjeneste i fiskenes og skaldyrenes tegn heraf mange år som afdelingschef for fisk og skaldyr. Det er ikke en sjældenhed, at medarbejdere på Pinngortitaleriffik runder et skarpt jubilæumshjørne, da gennemtræk af personalet på instituttet er lav. For instituttets vedkommende blev fejringen af Helle Siegstads jubilæum ekstra glædelig. Helle er jo et stort aktiv i kraft af sin store erfaring inden for biologisk rådgivning, internationalt samarbejde i videnskabelige organer, drift af instituttets forskningsskibe og ikke mindst sit gode humør. Royal indvielse af forskningsstationer I sommeren 2013 blev Qaanaaq-vennernes oplæring i kunsten at bruge hundepisk til fulde udnyttet af H.K.H. Kronprins Frederik. Kronprinsen indviede nemlig forskningsfaciliteter i Nordøstgrønland med at vælte en champagneflaske med ét velrettet piskeslag. Den officielle indvielse af forskningsstationer ved både Zackenberg og Daneborg blev overværet af blandt andet Naalakkersuisoq for forskning, Nick Nielsen, og den danske minister for bl.a. videregående uddannelser, Morten Østergård. Faciliteterne til 35 millioner kroner er doneret af Aage V. Jensens Fonde, og forskningen er rettet mod klima og organismer i de arktiske økosystemer. På Station Nord blev der taget et spadestik til endnu en ny forskningsfacilitet i det høje nord. Den kommende facilitet til 70 millioner kroner er doneret af VILLUM Fonden og forventes taget i brug i Her vil forskningen være koncentreret om klima, luft, is og hav. Stationen bliver en af verdens nordligste forskningsstationer med overnatningsmuligheder, laboratorier, snescootere, bæltekøretøjer og ubemandede droner. Dronerne vil gøre det muligt at studere luftens sammensætning og observere dyr og landskab fra luften. Massiv interesse for forskning om Grønland Endnu et ansvarsområde blev overdraget til Pinngortitaleriffik, efter at Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG) blev nedlagt i Administration af ph.d.- og postdoc-stipendier for Grønlandsrelaterede forskningsprojekter blev hjemtaget,

7 Silis-Hø egh Bolatta 7 Kulturnat på Pinngortitaleriffik: Levende krebsdyr fra fjorden er ikke farlige se selv! Originalfoto: P.S. Mikkelsen. og instituttet gennemførte den første ansøgningsrunde i Den massive interesse for forskning om Grønland udmøntedes i 42 ansøgninger til 5 stipendier. Pinngortitaleriffik var med til at danne ramme om en ph.d.-skole i Nuuk i 2013, hvor op imod 50 studerende var på skolebænken. Temaerne var klimaændringers konsekvenser for miljø, mennesker og sundhed. De studerende kom fra flere end 12 lande og øvede sig bl.a. i at give hinanden videnskabelig kritik. Hotel Hans Egede i Nuuk dannede i midten af november 2013 rammen om et stort forskertræf under Arctic Science Partnership, der er en samarbejdsaftale mellem forskningsinstitutionerne Pinngortitaleriffik, Aarhus Universitet og University of Manitoba i Canada. Flere end 60 forskere fra mere end 15 forskellige lande var samlet for at drøfte resultaterne af en målrettet forskningsindsats ved Klimaforskningscentret under Pinngortitaleriffik Pris til ph.d.-studerende Nynne Hjort Nielsen, der er ph.d.- studerende ved Pinngortitaleriffik, modtog i 2013 en forskerformidlingspris for sin formidling af ny viden om marsvin i Grønland. Den såkaldte Academicus Articus-pris gives til en fremragende populærvidenskabelig formidling af svært tilgængelig videnskabelig viden. International summen Pinngortitaleriffik kan betegnes som en international arbejdsplads med flere end 10 nationaliteter blandt medarbejderne. Men besøgende bidrager året rundt til den internationale summen: Mange internationale møder afholdes på instituttet, der i 2013 husede folk fra 15 forskellige lande med mere end overnatninger i sidebygningen Annekset. Instituttet dannede f.eks. ramme om et internationalt møde om 45 forskningsstationer i den nordlige hemisfære under det såkaldte INTERACT. Samarbejdet er finansieret under EU s 7. rammeprogram. Naturvidenskabens historie i Grønland Sommeren 2013 kunne Pinngortitaleriffik åbne en ny, permanent udstilling om naturvidenskabens historie i Grønland fra 1767 til i dag. Præsten Otto Fabricius var i Paamiut fra og påbegyndte som den første i Grønland naturhistoriske optegnelser. Hans store afhandling Flora Groenlandica blev publiceret i Spændvidden i udstillingen er stor, og den er opsat i to sprog, grønlandsk og engelsk, af hensyn til de mange udenlandske gæster. Udstillingen er struktureret på en sådan måde, at man kommer rundt i en stor del af instituttet. Udstillingen er smukt kunstnerisk udsmykket af kunstnerne Bolatta Silis-Høegh og nu afdøde Anne-Birthe Hove.

8 INDENSKÆRS TORSK REJER OG FISK V. VESTGRØNLAND HELLEFISK DISKO BUGT, UUMMANNAQ OG UPERNAVIK INDENSKÆRS KRABBER HELLEFISK V. ØSTGRØNLAND REJER OG FISK V. ØSTGRØNLAND 8 Fagligt arbejde Afdelingen for Fisk og Skaldyr Afdelingen for Fisk og Skaldyr har ansvaret for at udarbejde den videnskabelige rådgivning om udnyttelse og beskyttelse af de arter, der har størst fiskerimæssig betydning for det grønlandske samfund. Det faglige arbejde er således koncentreret om overvågning, forskning, dataanalyse og rådgivning vedrørende de grønlandske bestande af rejer, hellefisk, torsk, krabber og rødfisk. Derudover beskæftiger afdelingen sig i mindre grad med arter som stenbider og laks. Analyser af oplysninger fra fiskeriet og instituttets egne undersøgelser fremlægges i internationale videnskabelige komitéer, Northwest Atlantic Fisheries Organization (NAFO) og International Council for the Exploration of the Sea (ICES), hvor forskere fra medlemslandene vurderer resultaterne. NAFO og ICES udarbejder rådgivningen, og Pinngortitaleriffik overdrager den til Grønlands Selvstyre. Overvågning af fiskeriressourcer Afdelingens omdrejningspunkt er de årlige videnskabelige undersøgelser af bestandene af rejer, krabber, hellefisk, rødfisk og torsk med skibene Pâmiut og Sanna. Undersøgelserne udgør også de største økonomiske poster i Pinngortitaleriffiks budget. Sammen med data fra fiskeriet afføder undersøgelserne en række faste opgaver i det faglige arbejde, bl.a. analyse af logbogsdata, planlægning og gennemførelse af undersøgelserne, mærkning af fisk, aldersaflæsning af øresten og efterfølgende analyse af alderssammensætningen i fiskebestande samt indsamling og analyse af måleprøver fra fiskeriet. Afdelingen indsamler også hydrografiske data, som bl.a. videresendes til internationale klimaforskningsdatabaser. Derudover planlægger og udfører afdelingen løbende nye forskningsprojekter og udarbejder rapporter samt videnskabelige artikler. Biologer i afdelingen indgår desuden i arbejdsgrupper med fiskeriets interesseorganisationer, industrien og forvaltningen vedr. udarbejdelse af forvaltningsplaner for de kommercielle fiske- og skaldyrsarter. Lokal viden og samarbejde Pinngortitaleriffik lægger vægt på en god kontakt til fiskere, fiskerikontrollører, jagt- og fiskeribetjente og interesseorganisationerne. Afdelingens medarbejdere mødes derfor med de lokale interessenter, når muligheden er der, og deltager i interesseorganisationernes seminarer om fiskerispørgsmål. Disse mødeaktiviteter er vigtige kilder til instituttets viden om de lokale fiskeres erfaringer og giver mulighed for at præsentere og diskutere undersøgelsesmetoder, resultater, rådgivning og spørgsmål om biologi.

9 FISKEKVOTE FANGST Pâmiut Logbøger Sanna data- analyse NAFO ICES Grønlands Selvstyre 9 Internationalt samarbejde Afdelingens forskere deltager i det internationale videnskabelige samarbejde vedrørende de arter, afdelingen beskæftiger sig med. Afdelingen repræsenterer således Grønland i NAFO, ICES og NEAFC (North East Atlantic Fisheries Commission). Afdelingen indgår desuden i en række internationale forskningsprojekter vedr. torsk, rødfisk og makrel (genetiske analyser; norske, islandske og danske forskere), stenbider (nordisk forskergruppe) og krabber (canadiske forskere). Afdelingen for Pattedyr og Fugle Afdelingen for Pattedyr og Fugle har ansvaret for at udarbejde den videnskabelige rådgivning om havpattedyr, landpattedyr, fugle og vegetation. En betydelig del af afdelingens arbejde finansieres med eksterne midler. Efter aftale med Selvstyret opbygger Pinngortitaleriffik de nødvendige kompetencer til fremover at kunne varetage de rådgivningsopgaver, der knytter sig til råstofaktiviteter. Afdelingen samarbejder til formålet med DCE/Aarhus Universitet og koordinerer opgaven med Grønlands Klimaforskningscenter og Afdelingen for Fisk og Skaldyr. Overvågning af jagtbare arter Afdelingen beskæftiger sig primært med arter, der har samfundsmæssig betydning, og overvåger efter en rotationsplan, hvor udvalgte bestande af forskellige arter tælles hvert år. Overvågningsprogrammet er grundlaget for Pinngortitaleriffiks rådgivning vedr. de jagtbare arter. NuukBasic Afdelingen deltager på sjette år i overvågningsprogrammet NuukBasic med delprogrammet BioBasis. BioBasis overvåger søer, elve og land i det lavarktiske økosystem i Kobbefjord med et fast overvågningsprogram, der er sammenligneligt med overvågningen i det højarktiske økosystem ved Zackenberg i Nordøstgrønland.

10 væggene er smykk mmer a t s e palm øeghs Silis-H a tt la o B 10 Miljørådgivning og miljøundersøgelser Som led i kompetenceopbygning og overførsel af viden fra Danmark har afdelingen samarbejdet med DCE i forbindelse med miljørådgivninger. Samarbejdet har omfattet vurdering af ansøgninger for seismiske undersøgelser og udvalgte mineplaner samt overvågning af minerelaterede aktiviteter i Vestgrønland. Råstofstyrelsen har igangsat et omfattende undersøgelsesprogram i Baffin Bugt i perioden for bedre at kunne vurdere olieefterforskningsaktiviteters miljøpåvirkninger. Programmet koordineres af DCE i samarbejde med Pinngortitaleriffik. Afdelingen for Pattedyr og Fugle er ansvarlig for programmets undersøgelser af sæler, isbjørne og hvaler. Lokal viden og samarbejde Afdelingen har et omfattende samarbejde med KNAPK og de lokale fangere og jagtbetjente i de områder, hvor afdelingen udfører feltarbejde. Internationalt samarbejde Afdelingen deltager aktivt i forskellige internationale arbejdsgrupper og netværk, inklusive North Atlantic Marine Mammal Commission (NAMMCO), The International Whaling Commission (IWC), CAFF/Circumpolar Seabird Working Group, CAFF/Cicumpoar Biodiversity Monitoring Program, Circum Arctic Rangifer Monitoring and Paasisaqaru Science & Assessment Network (CARMA), IUCN/Polar Bear Specialist Group, the Canada-Greenland Joint Commission on Polar Bears, the Canada Greenland Joint Commission for the Conservation and Management of Narwhal and Beluga og International Network for Terrestrial Research and Monitoring in the Arctic (INTERACT). Afdelingens eksterne samarbejdspartnere inkluderer bl.a. DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi, tidligere DMU, Danmark), Department of Fisheries and Oceans (DFO, Canada), Københavns Universitet, Naturhistorisk Museum (Norge), New York University (USA), St. Andrews University (Scotland), University of Washington (USA), Aarhus Universitet og Aurora Wildlife Research (Canada). Grønlands Klimaforskningscenter Grønlands Klimaforskningscenter (GCRC) beskæftiger sig med klimaforandringernes forventede indflydelse på de arktiske miljøer i havet, i ferskvand, på land og i det grønlandske samfund. Centret blev etableret på Pinngortitaleriffik i 2009 og er eksternt finansieret. GCRC består af to forskningsgrupper: en socialvidenskabelig (Klima og Samfund) og en naturvidenskabelig. De to grupper har et tæt interdisciplinært samarbejde om at belyse klimaforandringernes påvirkning i Grønland og om at opbygge et internationalt anerkendt videnskabeligt miljø med

11 suppunga 11 Society relevans for det grønlandske samfund. Økosystembaseret forskning og monitering GCRC arbejder med processerne i de grønlandske marine økosystemer og effekten på dem af klimaforandringer og menneskelige aktiviteter såsom råstofefterforskning, øget skibstrafik samt fangst og fiskeri. GCRC arbejder også med processerne i havis og samspillet mellem havis og luft/havvand. Afdelingen deltager i overvågningsprogrammet Greenland Ecosystem Monitoring (GEM), som overvåger hele økosystemet (luft, land, ferskvand og hav) ved to lokaliteter i NØ- og SV-Grønland; GCRC leder overvågningen af det marine økosystem (MarinBasis-Nuuk og - Zackenberg). GCRC er aktiv i flere større internationale arbejdsgrupper, såsom Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme (CBMP) og Adaptation Actions for a Changing Arctic (AACA) under Arktisk Råd og rådgiver Naalakkersuisut i spørgsmål omkring klimaforandringer, økosystemovervågning og effekter af menneskelige aktiviteter. Klima og Samfund Programmet Klima og Samfund sammenkæder Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og Grønlands Klimaforskningscenter og fokuserer på spørgsmål, der har aktuel betydning for det grønlandske samfund og miljø. Klima- og samfundsprogrammet supplerer den igangværende naturvidenskabelige forskning i GCRC og skal skabe bedre forståelse omkring forbindelserne mellem klimaændringer, udnyttelse af naturressourcer, ikke-vedvarende ressourcer og de social -økologiske systemer (menneskets relationer til miljøet/naturen) i Grønland. En vigtig del af programmet er forståelsen af klimaændringer inden for rammerne af de samfundsmæssige og økonomiske forandringer i Grønland, herunder udvikling af råstofindustrien. Lokal viden og samarbejde GCRC indsamler i et tæt samarbejde med fangere og fiskere langs kysten lokal viden, som er en vigtig del af forskningen omkring klimaforandringernes effekt på det grønlandske samfund. Endvidere samarbejder vi med fangere i vores undersøgelser af effekter af klimaforandringer og råstofudvinding på havpattedyrenes adfærd og udbredelse. Internationalt samarbejde GCRC samarbejder med forskere fra en lang række internationale forskningsinstitutioner. GCRC og Pinngortitaleriffik udgør derudover den ene af de tre institutioner i Arctic Science Partnership (ASP), som er en samarbejdsaftale mel-

12 En musling på 178 cm?! Fundet i Qilakitsoq (Vestgrønland). Doneret til Pinngortitaleriffik af Geologisk Museum og Aage V. Jensens Fonde. 12 Den største kendte musling Inoceramus steenstrupi 83 millioner år gammel. lem Pinngortitaleriffik, University of Manitoba og Aarhus Universitet. ASP er blevet et markant program, som styrker den internationale forskningsindsats inden for arktisk forskning og sætter fokus på uddannelse og formidling inden for en lang række arktiske problemstillinger. Kommunikationssekretariatet Kommunikationssekretariatet varetager Pinngortitaleriffiks interne og eksterne formidlings- og kommunikationsopgaver, herunder Ilisimasavut på Pinngortitaleriffiks hjemmeside På Ilisimasavut har alle mulighed for at dele viden om natur, fisk og fangstdyr i Grønland. Enhver kan oprette indlæg eller kommentere andres indlæg, og forskere kan spørges direkte om emner inden for instituttets rådgivning og forskning. Sekretariatets opgaver udføres i tæt samarbejde med medarbejderne i de to faglige afdelinger og Klimaforskningscentret. Formidling til samfundet foregår generelt gennem traditionelle kanaler som aviser, TV, radio, hjemmeside, foldere, rapporter og udstillinger. Sekretariatet vejleder desuden instituttets medarbejdere i formidlingsspørgsmål, ligesom sekretariatet udfører mindre direktionsopgaver og har det redaktionelle ansvar for årsberetningerne. Endelig medvirker kommunikationssekretariatet aktivt ved store arrangementer, som for eksempel Kulturnatten, der i 2013 bragte 934 besøgende til Pinngortitaleriffik.

13 Pinngortitaleriffik samarbejder med fangere og fiskere i hele Grønland 13 Hvalros Narhval Isbjørn Edderfugl Grønlandshval Ringsæl Marsvin Vågehval Storhvaler Spættet sæl Pinngortitaleriffik modtager fiskeridata og måleprøver fra det kommercielle fiskeri overalt langs Grønlands kyst. 63 fiskere og fangere arbejdede i 2013 for Pinngortitaleriffik. Alle jægere rapporterer fangster til Pinngortitaleriffik i Piniarneq.

14 mål s t r a t e g i RÅDGIVNING DIALOG MED SAMFUNDET OMFATTENDE MONITERING UDDANNELSE AF SAMFUNDET KLAR OG MÅLRETTET FORMIDLING SAMARBEJDSAFTALER MED UNIVERSITETER RETTIDIG, INTERNATIONALT GODKENDT RÅDGIVNING STRATEGIPLAN mission TVÆRVIDENSKABELIGT SAMARBEJDE AF INTERNATIONAL KVALITET DATAGRUNDLAG FOR BÆREDYGTIG UDNYTTELSE & SIKRING AF MILJØ OG NATUR Pinngortitaleriffiks rammer Formål Pinngortitaleriffik er Grønlands Selvstyres center for naturforskning og er oprettet ved landstingslov nr. 6 af 8. juni Instituttet skal indsamle og opbygge det videnskabelige grundlag for en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer (planter og dyr) i og omkring Grønland samt sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed. Denne viden skal primært anvendes som grundlag for den rådgivning, instituttet udarbejder til Grønlands Selvstyre. Pinngortitaleriffik rådgiver Selvstyret, kommuner og andre i forbindelse med forvaltning og udnyttelse af planter og dyr. Rådgivningen sker dels direkte til Naalakkersuisut, dels gennem en række internationale organer, hvor Grønland er repræsenteret. Instituttet repræsenterer desuden Grønland i forbindelse med en række internationale forpligtelser, som Grønland har inden for instituttets forskningsområder. Pinngortitaleriffik er forpligtet til at offentliggøre resultaterne af sin forskning. Derudover skal instituttet oplyse offentligheden om miljø, natur og forskning inden for instituttets arbejdsområde. Arbejdsopgaver Pinngortitaleriffiks videnskabelige arbejde er hovedsageligt rettet mod Ressourcevurderinger (opmålinger af bestandsstørrelser) Bestandsafgrænsninger Enkelte arters reproduktions- og populationsbiologi Fødebiologi og samspil mellem arter Rådgivning vedr. bæredygtig udnyttelse og sikring af biologisk mangfoldighed Redskabsvurdering og -udvikling Konsekvenser af klimaændringer Arbejdet indgår i fire søjler: Forskning, overvågning, rådgivning og kommunikation. Organisation Pinngortitaleriffiks bestyrelse har det overordnede ansvar og skal sikre, at instituttet udfører sine lovbundne opgaver bedst muligt inden for Finanslovens økonomiske rammer. Bestyrelsen fastlægger strategien for det faglige arbejde og godkender de årlige arbejdsprogrammer og budgetter.

15 15 Borgmester Asii Chemnitz Narup (tv.) ser til, mens Pinngortitaleriffiks direktør, Klaus H. Nygaard, officielt åbner Pinngortitaleriffiks permanente udstilling. Foto: F. Ugarte. Bestyrelsen har et rådgivende udvalg tilknyttet. Udvalget skal blandt andet rådgive bestyrelsen i forbindelse med udarbejdelse og godkendelse af instituttets arbejdsprogrammer og langsigtede strategier. Bestyrelsens sammensætning i 2013 Bestyrelsesformand distriktslæge Gert Mulvad (Dronning Ingrids Sundhedscenter, Dronning Ingrids Hospital) Pinngortitaleriffiks direktør varetager den daglige ledelse af instituttet og repræsenterer instituttet udadtil. Direktøren skal sikre, at instituttet udfører arbejdsopgaverne bedst muligt inden for de rammer, bestyrelsen har udstukket. Departementschef Søren Stach Nielsen (Departementet for Natur og Miljø) Departementschef Jørgen Isak Olsen (Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug) Departementschef Mikael Kristensen (Departementet for Uddannelse og Forskning) Formand Henrik Sandgreen (KNAPK) Direktør Brian Buus Pedersen (Grønlands Arbejdsgiverforening) Fåreholder Carl Frederiksen (bestyrelsesmedlem af De Samvirkende Fåreholderforeninger SPS) Logistikkoordinator Henrik Philipsen (medarbejderrepræsentant, Pinngortitaleriffik) Forsker Josephine Nymand (medarbejderrepræsentant, Pinngortitaleriffik). Pinngortitaleriffik er organiseret med en forskningsafdeling for fisk og rejer, en forskningsafdeling for pattedyr og fugle, en administrationsafdeling samt et kommunikationssekretariat. Hver afdeling ledes af en afdelingschef, der refererer direkte til direktøren. Kommunikationssekretariatet er en stabsfunktion med direkte reference til direktøren. I tillæg til de faglige afdelinger er Grønlands Klimaforskningscenter i 2009 oprettet for eksterne midler. Centret ledes af en centerleder/professor med reference til direktøren.

16 16 Side i Otto Fabricius optegnelser med to tegninger af havedderkopper samt en fotoregistrering af en havedderkop fra R/V Pâmiuts sommertogt i Finansiering Pinngortitaleriffiks lovbundne aktiviteter er finansieret via basisbevilling fra Grønlands Selvstyre. I 2013 udgjorde bevillingen 51,2 mio. kr. I tillæg hertil drives indtægtsdækket virksomhed i forbindelse med drift af gæstehus og skibe samt salg af tjenesteydelser. Pinngortitaleriffik afholder udgifter til drift og vedligehold af instituttets bygninger og skibe over basisbevillingen fra Grønlands Selvstyre. Udover basisbevillingen indhenter Pinngortitaleriffik årligt eksterne bevillinger til en række undersøgelser og forskningsprojekter, hvoraf nogle strækker sig over flere år. I 2013 udgjorde forbruget af eksterne bevillinger 35,0 mio. kr. I 2013 udgjorde Pinngortitaleriffiks bevillinger samlet: Finanslovsbevilling 51,2 mio. kr Eksterne bevillinger 35,0 mio. kr I alt 86,2 mio. kr

17 17 Eksternt finansierede projekter 2013 Aage V. Jensens Fonde Arbejdsbåd Faciliteter Nuuk Basis Bådehus Udstilling Carlsbergfondet Fødeoptagelse hos narhval Apex-predators DCE Biotide CBMP DCE (Miljøstyrelsen) Biobasis DCE (Råstofdir.) Hellefisk Baffin Bugt miljøvurdering Sæler i Baffin Bugt KANUMAS W isbjørne Narhval Melvillebugt flytælling Narhval Melvillebugt fangst Akustik Baffinbugt EU Eurofleet INTERACT Dep. for Uddannelse og Forskning Tetracyklin-mærkning Stenbider ved Grønland Ålen ved Grønland Grønlandshajens bevægelsesmønster Body condition rensdyr Parasitter hos moskusokse Rensdyrkæber Ph.d.-projekt rensdyr C-bird Grønlandske rovfugle Lokal viden Qaanaaq Konferencedeltagelse Pukkelhval ID Hvor vandene og hvalerne mødes Bayesian Ecotide Den vestgrønlandske strøm Krill organisme i fødekæden Lodden i Godthåbsfjorden Stipendier Forsknings- og Innovationsstyrelsen Postdoc-projekt grønlandshvaler Stipendier

18 18 Pinngortitaleriffiks forskningsskib til udenskærs fiskeriundersøgelser, R/V Pâmiut. Komm. for Videnskabelige Undersøgelser Atlantiske torsk Ph.d.-projekt krabber Ph.d.-projekt marsvin Ph.d.-projekt is Ph.d.-projekt Godthåbsfjorden Klimacenter projektbevilling Klimacenter rammebevilling Klimacenter ledelse Samfundsforskning Klimacenter Miljøstyrelsen og Energistyrelsen, DK Logistik Nuuk Basis Ilisimasavut CAFF-rapporter Isbjørnetælling Isbjørnetælling NW-Grl Marsvineundersøgelser Marin Basis Zackenberg Marin Basis Nuuk PETAX Furesø Kommune Furesø-rapport GCRC + IIN Vinterbøjer Bøjenetværk Små vandlopper Økologi i tidevandszonen ICES ESSAS Niels Bohr Instituttet Kystnære gletsjere Nordisk Ministerråd CO 2 -flux DEFROST Div. fonde Forundersøgelse ph.d Grønlands Klimaforskningscenter Bardehvaler Råstofdirektoratet Miljøkompetence Grønlands Miljøfond/DCE Grønne Ejlande, bog Office of Naval Research Narhvalundersøgelser USA Akustisk recorder, grønlandshval Oak Foundation/Villum Fond Miljøkompetence

19 19 Pinngortitaleriffiks forskningsskib til indenskærs fiskeriundersøgelser, R/V Sanna. Fysiske rammer Pinngortitaleriffik er placeret tæt ved fjord og is og har veludstyrede laboratorier, hurtigtgående både samt erfarent personale i land og til søs. Instituttet får mange besøg af forskere fra hele verden og betragtes almindeligt som det ideelle udgangspunkt for studier af især havmiljøet under arktiske forhold. Mange har udtrykt tilfredshed med instituttets faciliteter, hjælpsomme ansatte og inspirerende forskere. Tak for det. Alle Pinngortitaleriffiks bygninger og de fleste faciliteter er doneret af Aage V Jensens Fonde. Gaverne har været fundamentet for Pinngortitaleriffiks udvikling og vækst. Bygningerne Hovedbygningen er opført i 1998, og annekset er opført i Begge bygninger er skænket af Aage V. Jensens Fonde til det daværende Grønlands Hjemmestyre. Hovedbygningen rummer kontorer, laboratorier, lagerrum, værksted, bibliotek, kantine og mødelokaler. Annekset rummer gæsteværelser, gæstelejligheder, garage samt et multirum til undervisning, workshops o.lign. Gæsteforskere og ansatte ved beslægtede institutioner kan leje værelser og evt. kontor for en kortere eller længere periode. Tilbygningen, der blev indviet i januar 2011, rummer kontorpladser til 25 medarbejdere, mødelokale med videokonferencefaciliteter, laboratorier, depotrum, cykelkælder og et sydvendt loungeområde. Tilbygningen ligger i forlængelse af instituttet og følger hovedbygningen i udtryk, materialevalg og kvalitet. Gode fysiske faciliteter og velfungerende logistik er det afgørende fundament for udvikling og vækst. Udvidelsen skaber rammerne for, at Pinngortitaleriffik kan udvide sit arbejdsområde inden for klima og miljø og tiltrække international finansiering og ekspertise og indgå i et stadigt voksende netværk. Allerede nu er der opnået en betydelig forøgelse i omsætning og resultater, der bl.a. omfatter: Oprettelsen af Grønlands Klimaforskningscenter Oprettelsen af NuukBasic klimaovervågningsprogram Koblingen af overvågningsprogrammerne i Nuuk og Zackenberg under Greenland Ecosystem Monitoring Programme Canada Excellence Research Chair og samarbejdsaftale med University of Manitoba Centers of Excellence under Det nordi-

20 20 Pinngortitaleriffiks feltstation i Kobbefjord ved Nuuk. Foto: H. Lund. ske Topforskningsinitiativ EU-programmet INTERACT. Feltstationer Feltstationen i bygden Niaqornat ved Uummannaq fjorden er et istandsat hus af typen Illorput 82. Den blev åbnet i 2007 og fungerer som base for ophold og feltaktiviteter i området. Det er Pinngortitaleriffiks håb, at feltstationen vil medvirke til at udvikle samarbejdet mellem fangere og biologer og øge den gensidige forståelse for både biologernes arbejdsmåder og fangernes vilkår. Feltstationen i Kobbefjord ca. 20 km fra Nuuk blev indviet officielt i september 2010 af Niels Skov fra Aage V. Jensens Fonde. Fondene har også finansieret fartøjet Aage V. Jensen II, som benyttes til transporten mellem Nuuk og Kobbefjorden. Stationen består af to huse og bruges bl.a. i forbindelse med NuukBasic s overvågningsprogram. Det største på 55 m 2 er indrettet med laboratorium, lager og et opholdsrum med køkken og fire køjepladser. Skibe og småbåde skibe og flere mindre både og joller som grundlag for det marine arbejde. R/V Sanna (taget i brug marts 2012, 456 GT) benyttes hovedsageligt til kystnære undersøgelser af hellefisk, krabber og torsk samt til indsamling af prøver i forbindelse med klima og miljøundersøgelser. Skibet er udstyret med trawlspil, A-frame til håndtering af diverse store redskaber til videnskabelige undersøgelser og flere typer af spil til håndtering af mindre redskaber bl.a. bongo-net, krabbetejner, langliner og hydrografiske måleinstrumenter. Skibet har to vådlaboratorier, et tørlaboratorium, fryserfaciliteter og kemikalierum. Herudover har skibet et stort og fleksibelt arbejdsdæk, hvor der kan monteres ekstra lagerfaciliteter. R/V Pâmiut (bygget i 1971, 1084 GT) bliver hovedsageligt benyttet til udenskærs undersøgelser af rejer, hellefisk, torsk og dybvandsfisk. Skibet er en hæktrawler indrettet med våd- og tørlaboratorium samt hydrografisk udstyr og andet teknisk udstyr relevant for prøvetagning og behandling. Pâmiut chartres jævnligt ud til forskningsformål i Canada vedr. fælles fiskeriressourcer. Pinngortitaleriffik har to større undersøgelses-

21 21 Pinngortitaleriffiks flåde af mindre motorbåde benyttes primært til marine undersøgelser og transport: Erisaalik ( vandtæt pels ): Specialfremstillet cabin cruiser ; bruges til feltarbejder ved Nuuk. Aage V Jensen I: Arbejdsbåd ved Daneborg i Nordøstgrønland. Aage V Jensen II: Specialfremstillet hurtig transport- og arbejdsbåd i Nuuk. To joller af buster -typen primært til hvalarbejde: Tunnulik ( blåhval ) i Qeqertarsuaq, Siuttoq ( harpunfører ) i Nuuk. To propeldrevne såkaldte skippy boats (anvendes ifm. arbejde på havisen ved Daneborg). Bådehus og lagerhal Pinngortitaleriffiks bådehus og lagerhal i Vestervig i Nuuk er doneret af Aage V Jensens fonde. I samarbejde med Selvstyret og Kommuneqarfik Sermersooq er der foran bådehuset etableret en offentligt tilgængelig ophalerrampe, som jolleejere frit kan benytte.

22 22 Personale Navn Titel Ansat Fratrådt Aili Lage Labansen Forsker Aldo Pierino Solari Pirez Seniorforsker Anja Retzel Forsker Ann Eileen Lennert Projektmedarbejder AnnDorte Burmeister Forsker Aqqalu Rosing-Asvid Seniorforsker Carl 'Bror' Isaksen Programkoordinator Christine Cuyler Forsker Dorte Søgaard Schrøder Forsker Emma Kristensen Kommunikationschef Fernando Ugarte Afd.chef for Pattedyr og Fugle Flemming Heinrich Bådfører Gabriela García Besne García Laborant/Biolog Helle Siegstad Afdelingschef for Fisk og Skaldyr Henrik Lund Forsker Henrik Philipsen Anlægs- og logistikkoordinator Ivali Lennert Programkoordinator Jan Witkowski IT-supporter Jean Francois Pages Køkkenleder Jens Weinell Laboratoriekoordinator John Mortensen Forsker Josephine Nymand Forsker Jørgen Sethsen Programkoordinator Karl Brix Zinglersen GIS-manager/Forsker Kathrine Lund Olsen Administrationschef Katrine Raundrup Forsker Kitte Vinter-Jensen Projektleder Klaus Høyer Nygaard Direktør Knud Kreutzmann Pedel Kristine Engel Arendt Forsker Kunuk Olsen Lennert Programkoordinator Lars Heilmann Programkoordinator Lars Witting Seniorforsker Lene Holm Kleist Konsulent Lene Kielsen Holm Projektforsker Louise Mølgaard Laborant Mads Peter Heide-Jørgensen Seniorforsker Maia Olsen Projektforsker Malene Juul Simon Seniorforsker Martin Emil Blicher Seniorforsker Naja Christensen Konsulent

23 23 Navn Titel Ansat Fratrådt Naja Olsen Lennert Programkoordinator Nanette Hammeken Arboe Forsker Nynne Hjort Nielsen Projektforsker Ole R. Geertz-Hansen Seniorforsker Paaviaaraq Ludvigsen Administrationsmedarbejder Peter Hegelund Programkoordinator Peter Schmidt Mikkelsen Souschef for Centerleder Rasmus Berg Hedeholm Forsker Rasmus Nygaard Forsker Rebecca Scheuerlein Laborant Rikke Guldborg Hansen Projektforsker Signe Jeremiassen Biologassistent Sofie Ruth Jeremiassen Programkoordinator Søren Lorenzen Post Projektforsker Søren Rysgaard Professor/Centerleder Tenna Kragh Boye Forsker Thomas Juul-Pedersen Forsker Thomas Krogh Programkoordinator Tina Mønster (tidsbegrænset ansat) Projektforsker Torben Røjle Christensen Vicecenterleder Vivi Thomsen Konsulent Eksterne medarbejdere Heidi Sørensen Karl Attard Kristin Laidre Lorenz Meire Rikke Becker Jacobsen Ansatte via samarbejdsaftale med DTU Aqua Jesper Boje Ole A. Jørgensen Specialestuderende Ph.d.-studerende Forsker Specialestuderende Ph.d.-studerende Seniorforsker Seniorforsker Ansatte via samarbejdsaftale med DCE Institute for Bioscience Flemming R. Merkel Seniorforsker Ansatte via samarbejdsaftale Carl Egede Bøggild Ronnie N. Glud Ajungeret professor Ajungeret professor

24 24 Fastansat skibspersonel Birger Sivertsen Eirikur Gunnarsson Erik Krüger Hansen Finnbogi Hansen Jakup Mikkelsen Ole Jakob Petersen Oli J. Hansen Sverri Mikkelsen Søren P. Jensen Sæsonansatte Hans Jakob Kristiansen Hastrine Hom Wheeler Herman Møller Jens Peter Kleemann Karl Utuange Katrine Kleinschmidt Lauritz Rosing Morten Berthelsen Peter Arnold Binzer Poul Magnus Petersen R/V Paamiut Skipper Maskinmester Maskinmester på land Overstyrmand/1. styrmand afløser 1. Styrmand Overstyrmand 1. Mester Maskinchef 1. Mester R/V Pâmiut Matros Messe, afløser Hovmester Hovmester Fisker Messe Matros Fisker Matros Matros Fastansat skibspersonel Rink Heinrich Nathan Josefsen Sæsonansatte Aqqaluk Egede Christian De Renouard Erneeraq Siegstad Gunnar Chemnitz Hans Nielsen Hermann Møller Jens Peter Kleemann Karl Frederik Olsen Karoline Jessen Klaus Nielsen Thomas Olsen R/V Sanna Skipper Maskinist R/V Sanna Styrmand Styrmand, afløser Matros Maskinist, afløser Matros Kok, faglært Kok, faglært Styrmand, afløser Kok faglært, afløser Maskinist Matros, afløser

25 25 Deltidsansatte og studentermedhjælpere Instituttet: Alice Hildur Hüllert Christian Risager-Pedersen Erik Wolder Born Gaba Egede Jørgen Broberg Karl Henning Jakobsen Lotte T.S. Christensen Max Merkel Morten Tore Heilmann Deltidsansat Deltidsansat Ekstern deltidsansat Bådfører, afløser Bådfører Pedel, afløser Køkkenmedhjælper Deltidsansat Deltidsansat Måleprøvearbejdere Anthon Zeeb Jan Skade Per Nukaaraq Hansen Efraim Olsen Jørgen Kristensen Siverth Knudsen Hasselbach Sørensen Kaj Jensen Thomas Petersen Isak Møller Karl Lennert Tobias Petersen Jakob Chr. Schmidt Kristian Larsen Edderfugleoptællere Adolf Jensen Hans Kristensen Mette Kristensen Aqqalunnguaq Jensen Jonas K. Jensen Oversættere Anna Heilmann Eva Brandt Olsen Maannguaq Berthelsen Bjørn Rosing Jens Lyberth Søren Kristiansen Studentermedhjælpere Ania Heide Olsvig Drechsel Julius Nielsen Nivi Karina Rosing Bo Hansen Karoline Bryndum Nivi Tröndheim Ilannguaq Kristiansen Laila S.K. Espersen Naasunnguaq Geisler Jan Yde Poulsen Marie Balslev Backe Rebecca Berg Jesper Nielsen Krogh Marie Helene Birk Susanne Sass Hvass Joakim Vinter-Olesen Melisa Larsen Thomas Frank-Gopolos Jonas Steenholdt Sørensen Miilu Kvania Tuperna Møller Jonathan Stounberg Nikolaj Schlie

26 26 Mindeord for Svend Aage Horsted ( ) Det var med stor sorg, at vi kort før påske modtog meddelelsen om, at tidligere direktør for Grønlands Fiskeriundersøgelser, Svend Aage Horsted, var død. Horsted blev ansat ved Grønlands Fiskeriundersøgelser i 1955 og fratrådte i 1991 efter i 36 år at have beskæftiget sig med biologiske undersøgelser af grundlaget for Grønlands hovederhverv. Fra 1970 til 1990 var Horsted leder af institutionen, der i den periode voksede betydeligt, idet der blev tilført nye miljøopgaver i relation til minedrift, olieefterforskning og vandkraftværker. Engagementet i Grønland startede allerede inden ansættelsen, idet Horsted i studietiden foretog undersøgelser for KGH af rejeforekomsterne i Sydgrønland og herunder tilbragte året i Narsaq. Efter et smut tilbage i København for at tage embedseksamen vendte Horsted tilbage til arbejdet i Narsaq, hvor han også blev gift med sin udkårne Dora i Horsted kan med rette betegnes som en af de store fiskeribiologer i Grønland, efterfølgende Adolf Jensen og Paul Marinus Hansen. Meget naturligt kom Horsteds første publikationer til at dreje sig om dybvandsrejens biologi i grønlandske farvande. Dernæst fulgte artikler om undersøgelserne i Sydgrønland, i Diskobugten og på de udenskærs felter i Davisstrædet. Fra midten af 1960erne var det undersøgelserne af torskebestanden, som var hovedemnet, og helt frem i sit otium vendte Horsted stadigt tilbage til emnet. Den atlantiske laks var et andet af tidens højaktuelle og varme spørgsmål, som Horsted beskæftigede sig indgående med, ligesom det også blev til forfatterskab af mere generelle populærvidenskabelige værker. I hele sin karriere var Horsted en hyppig og flittig deltager i arbejdet i de internationale videnskabelige arbejdsgrupper og kommissioner, hvor rådgivningen blev behandlet (Det internationale Havundersøgelsesråd ICES, Den internationale kommission for Nordvestatlantens Fiskerier, ICNAF, og dennes afløser NAFO, Den internationale laksekommission NASCO, m.fl.) Overalt og på alle niveauer blev Horsteds engagement, indsats og indsigt respekteret og værdsat; hans evne til hurtigt at sætte sig ind i en sag, påpege de væsentlige problemer og fremsætte forslag til løsninger i et klart og forståeligt sprog blev bemærket og påskønnet. De samme kvaliteter kom til udfoldelse i de mange nationale organer, som Horsted virkede i eller kom i kontakt med. De grønlandske fiskere og deres faglige repræsentanter havde han lært

27 27 Svend Aage Horsted flankeret af Jonathan Motzfeldt (tv) og Erik Smidt ved reception på Grønlands Fiskeriundersøgelser. at kende allerede fra årene i Narsaq, ligeledes medarbejderne og ledelsen af KGH. Administratorerne i Grønlandministeriet og siden Hjemmestyret værdsatte også i høj grad hans ekspertise og rådgivning. Udviklingen af Grønlands Fiskeriundersøgelser under Horsteds tid som leder betød, at han i stigende grad måtte beskæftige sig med administrative sager. At institutionen udviklede sig harmonisk til at løse de stadigt mere omfattende og forskelligartede opgaver skyldes i høj grad Horsteds ledelsesmæssige evner og stil. Ikke autoritær, i stand til at lytte til medarbejderes ideer og forslag, men bevidst om sit ansvar og med evnen til at træffe beslutninger, når det var påkrævet. Horsted var samtidig en person, der nemt blev midtpunkt i et festligt lag med sin humor og varme. Horsted ydede igennem sit mangeårige virke i og for Grønlands Fiskeriundersøgelser en enestående indsats af stor betydning for Grønlands hovederhverv, som Grønlands Hjemmestyre i 2005 med god grund anerkendte og hædrede ham for ved tildelingen af fortjenstmedaljen Nersornaat (i sølv). Æret være hans minde. Klaus H. Nygaard Direktør

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Årsberetning 2015

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Årsberetning 2015 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Årsberetning 2015 Indhold Forord. 3 Pinngortitaleriffiks rammer 5 Formål. 5 Arbejdsopgaver 5 Organisation 5 Bestyrelsens sammensætning i 2015 6 Finansiering

Læs mere

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2012

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2012 pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2012 indhold 2 Forord... 3 Fagligt arbejde... 4 Afdelingen for Fisk og Skaldyr... 4 Afdelingen for Pattedyr og Fugle... 10 Grønlands Klimaforskningscenter...

Læs mere

pinngortitaleriffik Årsberetning 2011

pinngortitaleriffik Årsberetning 2011 pinngortitaleriffik Årsberetning 2011 grønlands naturinstitut 2 indhold Forord... 3 Fagligt arbejde... 4 Grønlands Klimaforskningscenter... 4 Afdelingen for Fisk og Skaldyr... 10 Afdelingen for Pattedyr

Læs mere

Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012

Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012 Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012 Handlingsplanen angiver udviklingslinjer og indsatsområder for strategiperioden 2009-2012 for Naturinstituttets basisaktiviteter. Herunder præsenteres

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

Pinngortitaleriffik Greenland Institute of Natural Resources Grønlands Naturinstitut. Hvor kommer vi fra?

Pinngortitaleriffik Greenland Institute of Natural Resources Grønlands Naturinstitut. Hvor kommer vi fra? Hvor kommer vi fra? Forskning: Grønlands Fiskeriundersøgelser (Kbh.) 1946-92 Flytter til Grønland 1993-96 1995 EcoGreen Workshop 2001 Afd. for Marin Økologi 2005 Grønlands Klimaforskningscenter 2009 Miljøenhed

Læs mere

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6 Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede

Læs mere

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.

Læs mere

Viden og kompetenceopbygning for fremtidens Grønland

Viden og kompetenceopbygning for fremtidens Grønland Viden og kompetenceopbygning for fremtidens Grønland Strategiplan Grønlands Naturinstitut 2013-17 Både kulturelt og økonomisk udgør udnyttelsen af de levende ressourcer selve livsnerven for det grønlandske

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Årsberetning 2014

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Årsberetning 2014 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Årsberetning 2014 Indhold 2 Forord. 3 Garant for den bedste råstofrådgivning. 4 2014 i glimt. 6 Fagligt arbejde. 11 Afdelingen for Fisk og Skaldyr. 11 Afdelingen

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2013 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2009

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2009 pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2009 indhold Forord... 3 Fagligt arbejde... 4 Grønlands Klimaforskningscenter... 4 Afdelingen for Fisk og Rejer... 11 Afdelingen for Pattedyr og

Læs mere

Tidtagerchef: Ari Egede

Tidtagerchef: Ari Egede Disciplin: Dag: Fri-Teknik Tirsdag d. 26. marts Piger 14-15 år 1 1 ASP Ninni Jeremiassen Piger 14-15 år 6 km 09:00:00 09:24:17 00:24:17 00:00:00 2 2 ASP Hjørdis Stæhr Piger 14-15 år 6 km 09:00:00 09:26:58

Læs mere

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 06.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på hvalros I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND

STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND PARNUNA EGEDE, PH.D. STUDERENDE TEMADAG JYDSK NATURHISTORISK FORENING AARHUS, 14. NOVEMBER 2015 Oversigt Hvem er jeg? Status på Råstoffer

Læs mere

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2010

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2010 pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2010 2 indhold Forord... 3 Fagligt arbejde... 4 Grønlands Klimaforskningscenter... 4 Afdelingen for Fisk og Skaldyr... 8 Afdelingen for Pattedyr

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre.

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre. Isbjørne i Baffin Bugt er ramt af klimaforandringer (Artikel ud fra sammenfatningen af rapporten En revurdering af Isbjørnene i Baffin Bugt og Kane Bassin (2011-2014). Forskerne har nu påvist, at isbjørnebestanden

Læs mere

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende: Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.

Læs mere

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet 3900 Nuuk Grønland paian@nanoq.gl København,

Læs mere

C. Egevang. pinngortitaleriffik gr ø n l a n d s nat u r i n st i t u t. Årsberetning 2007 ÅRSBERETNING 2007

C. Egevang. pinngortitaleriffik gr ø n l a n d s nat u r i n st i t u t. Årsberetning 2007 ÅRSBERETNING 2007 C. Egevang pinngortitaleriffik gr ø n l a n d s nat u r i n st i t u t Årsberetning 2007 2 i n d h o l d Forord... 3 Fagligt arbejde... 4 Center for Marinøkologi og Klimaeffekter... 4 Afdelingen for fisk

Læs mere

PROTOKOL 2015. Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål

PROTOKOL 2015. Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål 1 PROTOKOL 2015 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål 1. Rødfisk 1 Parterne udtrykte bekymring om, at det ikke er lykkedes at få alle parter

Læs mere

Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling

Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling Strategiplan Grønlands Naturinstitut 2009-12 Forord Både kulturelt og økonomisk udgør udnyttelsen af de levende ressourcer selve livsnerven

Læs mere

Naturinstituttets strategi og handlingsplan 2003-07 Grønlands Naturinstitut 1 Naturinstituttets strategi og handlingsplan for 2003-07 Udgivet af Grønlands Naturinstitut Postboks 570 3900 Nuuk Grønland

Læs mere

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 05.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på isbjørne I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for

Læs mere

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2010

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2010 pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2010 2 indhold 3 forord Forord... 3 Fagligt arbejde... 4 Grønlands Klimaforskningscenter... 4 Afdelingen for Fisk og Skaldyr... 8 Afdelingen for

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA

Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2014 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Årsberetning 2016

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Årsberetning 2016 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Årsberetning 2016 Indhold Forord. 3 Pinngortitaleriffiks rammer 4 Formål. 4 Arbejdsopgaver 4 Organisation 4 Bestyrelsens sammensætning i 2016 5 Finansiering

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Udviklingskonference for de mindre bosteder i Ilulissat d. 23.-25. maj 2014. Program

Udviklingskonference for de mindre bosteder i Ilulissat d. 23.-25. maj 2014. Program Udviklingskonference for de mindre bosteder i Ilulissat d. 23.-25. maj 2014 Tid Dag 1 Program 10.00 10.30 Indskrivning og udlevering af navneskilte etc. 10.30 10.40 Velkomst samt praktiske oplysninger

Læs mere

Årsrapport 2015 Forskningssekretariatet. Nuuk Juli 2016.

Årsrapport 2015 Forskningssekretariatet. Nuuk Juli 2016. Årsrapport 2015 Forskningssekretariatet. Nuuk Juli 2016. Foto: Juaaka Lyberth - Fjelde ved Evighedsfjorden Kolofon: Tekst: Steen Jeppson & Juaaka Lyberth Redaktion: Gitte Trónheim & Juaaka Lyberth Fotos:

Læs mere

Fiskeri og Fangst 2010:1. Fiskeri og Fangst

Fiskeri og Fangst 2010:1. Fiskeri og Fangst Fiskeri og Fangst 2010:1 Fiskeri og Fangst 2009 Indholdsfortegnelse Metode...................................................... 3 Fiskeri........................................................ 4 Fangst.........................................................

Læs mere

Fiskeri og Fangst 2011:1. Fiskeri og Fangst

Fiskeri og Fangst 2011:1. Fiskeri og Fangst Fiskeri og Fangst 2011:1 Fiskeri og Fangst 2010 Indholdsfortegnelse Metode...................................................... 3 Fiskeri........................................................ 4 Fangst.........................................................

Læs mere

Rådgivning 2015 (tons) 6.300 6.300 9.015-5.000-4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379-5.611-2.768

Rådgivning 2015 (tons) 6.300 6.300 9.015-5.000-4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379-5.611-2.768 Art Rådgivning 2014 Hellefisk Kystnært 1 Upernavik 2 joller = 55,4631 % fartøj = 44,5369 % Uummannaq 3 joller = 66,9650 % fartøj = 33,0350 % 6.300 6.300 9.015 5.000 4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379 5.611

Læs mere

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep Pandalus borealis West Greenland East Greenland/ Denmark Strait Iceland offshore and inshore Barents Sea andsvalbard Fladen Ground Skagerrak/ Norwegian deep Newf./Lab./Baffin I. Farn Deep Gulf of St. Lawrence

Læs mere

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut ÅRSBERETNING 2008 Årsberetning 2008

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut ÅRSBERETNING 2008 Årsberetning 2008 pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2008 indhold Forord... 3 Fagligt arbejde... 4 Center for Marinøkologi og Klimaeffekter... 4 Afdelingen for Fisk og Rejer... 11 Afdelingen for Pattedyr

Læs mere

Fiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst

Fiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst Fiskeri og Fangst 2009:2 Fiskeri og Fangst 2008 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Fiskeri... 4 Fangst... 4 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt på arter, 2005-2008... 6 Tabel 2 Indhandling af rejer

Læs mere

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior 60 liggende 4. omgang total 1. division 1 Ballerup 1 1876,9 10 7505,5 40 2 Kolding 1 1842,3 4 7412,0 24 3 DSB/ASF 1 1846,9 6 5565,8 22 4 Viborg 1 1850,6 8 7394,9 18 5 Bredstrup-Pjedsted 1 1819,9 0 7351,8

Læs mere

Nuuk Playground. Program

Nuuk Playground. Program Nuuk Playground Program Tirsdag, 28. juni Sted: Nuuk Playground 10.00 11.00 Hovedscenen - Velkomst/introduktion 10.05 10.15 Velkommen til Nuuk Tale af orgmester- Asii Chemnitz-Narup 10.15 10.30 Tale af

Læs mere

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø

Læs mere

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering 2014 - Senior

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering 2014 - Senior 60 liggende 5. omgang total 1. division 1 Ballerup 1 1872,6 10 9378,1 50 2 Kolding 1 1865,0 7 9277,0 31 3 DSB/ASF 1 1865,2 7 7431,0 29 4 Viborg 1 1852,7 4 9247,6 22 5 Bredstrup-Pjedsted 1 1843,9 0 9195,7

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................

Læs mere

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Tekst skrives ind i sdehoved/sidefod Rigsfællesskabet En del af Rigsfællesskabet

Læs mere

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17 Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17 Morten Rasch Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Workshop

Læs mere

Januar 2003 Tulugaq Tusagassiivik Landsstyrets Sekretariat Postboks 1015 3900 Nuuk www.nanoq.gl/tulugaq

Januar 2003 Tulugaq Tusagassiivik Landsstyrets Sekretariat Postboks 1015 3900 Nuuk www.nanoq.gl/tulugaq Handlingsplan for kampagnen om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer Januar 2003 Tulugaq Tusagassiivik Landsstyrets Sekretariat Postboks 1015 3900 Nuuk www.nanoq.gl/tulugaq Indhold 1. Formålet

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Grønlands Landstings medlemmer af udvalg og repræsentationer samt råd og nævn, 24. september 2008.

Grønlands Landstings medlemmer af udvalg og repræsentationer samt råd og nævn, 24. september 2008. Grønlands Landstings medlemmer af udvalg og repræsentationer samt råd og nævn, 24. september 2008. A D IA S KD L = Atassut = Demokraterne = Inuit Ataqatigiit = Siumut = Kandidatforbundets Parti = Løsgænger

Læs mere

C. Egevang PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Årsberetning. Årsberetning 2005

C. Egevang PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Årsberetning. Årsberetning 2005 C. Egevang PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Årsberetning 2005 2 INDHOLD Forord....................................................................... 3 Lidt om året der gik...........................................................

Læs mere

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013 Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april

Læs mere

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne.

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne. PROTOKOL 2008 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål. 1. Rødfisk 1 Parterne er enige om at vende tilbage til spørgsmålet, når kyststaterne Færøerne,

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND GRØNLANDS NATURINSTITUT PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Årsberetning 2004. Årsberetning

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Årsberetning 2004. Årsberetning PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Årsberetning 2004 2 I NDHOLD Forord....................................................................... 3 Lidt om året der gik...........................................................

Læs mere

Landsmesterskab A-rækken

Landsmesterskab A-rækken A-rækken A-rækken Hold Årgang Navn Høje Taastrup GF Licens 1 2 Total Plac. I Jan 70 Svend Clausen-Beck 185 203 388 I Jan 70 Erik Høltermann 170 179 349 I Jun 84 Rene Poulsen 060664 167 135 302 I Mar 86

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening

Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening Qaanaaq Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening Upernavik Uummannaq Ittoqqortoormiit Qeqertarsuaq Aasiaat Kangaatsiaq Ilulissat Qasigiannguit Sisimiut Kangerlussuaq Maniitsoq Kangaamiut Tasiilaq

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Årsberetning 2003. Årsberetning

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Årsberetning 2003. Årsberetning PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Årsberetning 2003 2 I NDHOLD Forord....................................................................... 3 Lidt om året der gik...........................................................

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016 18 Morten Rasch Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Workshop

Læs mere

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014 Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

1 100 Sara Funch Mortensen pige 00:15:51 00:05:40 Hurtigste pige Patrich dreng 00:15:55 00:05:41 Hurtigste dreng

1 100 Sara Funch Mortensen pige 00:15:51 00:05:40 Hurtigste pige Patrich dreng 00:15:55 00:05:41 Hurtigste dreng Præstøløbet 2014 - søndag d. 31. august 2,8 km 1 100 Sara Funch Mortensen pige 00:15:51 00:05:40 Hurtigste pige 2 104 Patrich dreng 00:15:55 00:05:41 Hurtigste dreng 3 107 Holger dreng 00:15:58 00:05:42

Læs mere

Greenland Petroleum Services A/S

Greenland Petroleum Services A/S Greenland Petroleum Services A/S Workshop Offshore Center Danmarks Internationaliseringskonference 20. maj 2010 Martin Ben Shalmi, CEO martin@greenlandpetroleum.com www.greenlandpetroleum.com Hvem er jeg

Læs mere

CURRICULUM VITAE. Navn: Helle Siegstad. Nuværende stilling: Afdelingschef

CURRICULUM VITAE. Navn: Helle Siegstad. Nuværende stilling: Afdelingschef CV og publikationsliste for Helle Siegstad side 1 af 6 CURRICULUM VITAE Navn: Helle Siegstad Nuværende stilling: Afdelingschef Kontaktoplysninger: Arbejde: Grønlands Naturinstitut, Boks 570, 3900 Nuuk

Læs mere

Landsmesterskab 2014-2015. A-rækken

Landsmesterskab 2014-2015. A-rækken A-rækken A-rækken Hold Årgang Navn Haderslev GF Licens 1 2 Total Plac. I Maj 63 Erich Sønnichsen 020341 181 144 325 I Maj 80 Torben Breinbjerg 150859 150 165 315 I Juni 71 Jon de Taeje 171 133 304 I Jan

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik

Læs mere

The Arctic Dimension, Horizon 2020

The Arctic Dimension, Horizon 2020 Strategisk satsning Aktiviteter Det skal du være klar til at give Tid Det vigtigste parameter for at lykkes med en satsning er at der afsættes tid og ressourcer til at planlægge og afvikle de ønskede aktiviteter.

Læs mere

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland 4 MiljøBiblioteket Iltsvind Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi.

Læs mere

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland.

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. Grønland i årstal 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. 2100 f.v.t. Saqqaq-kulturen. Folket der indvandrer fra vest

Læs mere

DANISH JOINT ARCTIC COMMAND the coolest Command on Earth

DANISH JOINT ARCTIC COMMAND the coolest Command on Earth DANISH JOINT ARCTIC COMMAND the coolest Command on Earth Nuuk, Greenland Major Karl K. Kronskjold, CH J5 (Plans) ARKTISK KOMMANDO DAGSORDEN Arktisk Kommando opgaver og enheder Samarbejde Udvikling RELEASABLE

Læs mere

Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om?

Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om? Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om? Rådgivning og formidling organisering og aktører Der er en lang række områder hvor dansk/grønlandsk forskning indenfor alle hovedområder

Læs mere

Christen Hoelgaard 1907 Niels Jensen 1885 Andreas Chr. Hoelgaard

Christen Hoelgaard 1907 Niels Jensen 1885 Andreas Chr. Hoelgaard 1 2d Barslev Anton Lyhne 1980 Henrik Vestergaard 1965 Evald Seir Knudsen 1961 Gunner Kongsgaard 1957 Harald Hoelgaard 1952 Kristine Thorgaard 1944 Anton Pedersen 1941 Niels Frederik Hoelgaard 1941 Jens

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering 2014 - Senior

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering 2014 - Senior 60 liggende 1. omgang total 1. division 1 Ballerup 1 1878,1 10 1878,1 10 2 Kolding 1 1852,4 8 1852,4 8 3 Bredstrup-Pjedsted 1 1846,0 6 1846,0 6 4 Hvidovre SF 1 1839,9 4 1839,9 4 5 Viborg 1 1835,7 2 1835,7

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l

Læs mere

Landsmesterskab A-rækken

Landsmesterskab A-rækken A-rækken A-rækken Hold Årgang Navn Høje Taastrup GF Licens 1 2 Total Plac. I Jan 70 Svend Clausen Beck 166 162 328 I Jan 70 Erik Høltermand 125 139 264 I Jun 84 René Poulsen 060664 186 206 392 I Mar 86

Læs mere

Offshore Center Danmark Præsentation

Offshore Center Danmark Præsentation 1 Offshore Center Danmark Workshop d. 17 juni 2003 Genbrug fra: Gå Hjem Møde Aalborg Universitet Esbjerg Torsdag den 11. april 2002 Af Kai B. Olsen RAMBØLL Den Jysk-fynske erhvervsredegørelse Offshore

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

Bedre borgerinddragelse

Bedre borgerinddragelse Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut

Læs mere

Hindsgavl 29.-30. september 2014

Hindsgavl 29.-30. september 2014 Hindsgavl 29.-30. september 2014 Interdisciplinære problemstillinger, eksisterende arktiske forskningsmiljøer og aktuelle forskningsprogrammer Kurt Nielsen, prodekan AU Morten Pejrup, prodekan KU Udfordringer

Læs mere

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland GUDP fiskeri workshop Aalborg d. 10/10-2013 (DanFish International) Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland Niels Bøknæs, Projektafdelingen, Royal Greenland Seafood A/S

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Årsrapport 2014 1 Kursusfonden blev oprettet ved overenskomstforhandlingerne mellem PPK og Naalakkersuisut i 2009. Fondens formål er at yde støtte til PPK-ansattes deltagelse

Læs mere

Kongebro Fovslet Gyttegård Damgård Højen. 27. feb Klub Tid Points Tid Points Tid Points Tid Points Tid Points Samlet. 14. nov 21. nov 15. dec 6.

Kongebro Fovslet Gyttegård Damgård Højen. 27. feb Klub Tid Points Tid Points Tid Points Tid Points Tid Points Samlet. 14. nov 21. nov 15. dec 6. Maxi 1 Damer 14. nov 21. nov 15. dec 6. Ulrika Örnhagen Jørgensen OK Snab 60,49 100 57,53 100 200 Hedvig Gydesen OK Melfar 70,00 100 100 Josefine Lind Disk 0 0 Anette Lund Disk 0 0 Maxi 1 Herrer Martin

Læs mere