Otto Otto Otto Fabricius PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Årsberetning 2013

Transkript

1 Otto Otto Otto Fabricius PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Årsberetning 2013 Paasisaqarusuppunga Science & Society

2 Indhold t 2 Forord i glimt.. 4 Fagligt arbejde Afdelingen for Fisk og Skaldyr Afdelingen for Pattedyr og Fugle Grønlands Klimaforskningscenter. 10 Kommunikationssekretariatet...12 Pinngortitaleriffiks rammer.14 Formål...14 Arbejdsopgaver..14 Organisation.. 14 Bestyrelsens sammensætning i Finansiering...16 Eksternt finansierede projekter Fysiske rammer...19 Bygningerne..19 Feltstationer..20 Skibe og småbåde..20 Bådehus og lagerhal. 21 Personale..22 Mindeord for Svend Aage Horsted.26 Internationale møder..28 Nationale møder Mødedokumenter.33 Videnskabelige artikler...35 Rapporter Anden skriftlig formidling Mundtlig formidling Andre aktiviteter..51 Videnskabelig kvalificering...52 Feltarbejde Årsberetning 2013 Redaktion: Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut Grafisk tilrettelæggelse og layout: Henrik Lund ISSN Årsberetningen udkommer kun i elektronisk format og kan downloades fra Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Postboks Nuuk Tlf Fax info@natur.gl

3 3 Forord I starten af 2013 satte bestyrelsen kursen for Pinngortitaleriffiks udvikling som forskningsinstitution i den nye strategiperiode frem til De næste pejlemærker er miljø- og uddannelsesområdet, som instituttet ud over sine kerneopgaver vil lægge kræfter i. Pinngortitaleriffik er i disse år i gang med at opbygge kompetencer inden for miljørådgivning i forbindelse med råstofaktiviteter og landbaserede industrier i Grønland. Naalakkersuisuts hovedrådgiver vedr. miljøspørgsmål i Grønland er i dag Nationalt Center for Miljø og Energi i Danmark (DCE), mens Pinngortitaleriffik har en underordnet funktion. De roller skal gerne byttes om i fremtiden, og målet er at hjemtage ansvaret for miljørådgivningen. Instituttet vil også arbejde på at kunne indgå i naturvidenskabelig undervisning på universitetsniveau, så antallet af naturvidenskabeligt uddannede med grønlandsk forankring kan øges. Målet er at opbygge en naturvidenskabelig uddannelse i Grønland i stil med ARTEK-modellen, men både grunduddannelse og overbygning skal for en stor del erhverves i Grønland. Pinngortitaleriffik har allerede indgået en formaliseret samarbejdsaftale med universiteter nationalt og internationalt for at kunne udvikle dette. nordover, således at både den kommende afdeling for Miljø og Råstoffer og Grønlands Sundhedsvidenskabelige Center kan huses. Byggeplanerne er i fuld gang. Efter at Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG) blev nedlagt i 2012, overtog Pinngortitaleriffik i 2013 ansvaret for administration af ph.d.- og postdocstipendier for Grønlands-relaterede forskningsprojekter. Opgaven er en naturlig del af en af Pinngortitaleriffiks vigtigste opgaver: forankring af forskning om Grønland i Grønland, så nytten af forskningen kan komme det grønlandske samfund til gode. Pinngortitaleriffiks nyåbnede, permanente udstilling om naturvidenskabens historie i Grønland, med præsten Otto Fabricius som central figur, danner tema for denne årsberetning, hvor du kan læse mere om Pinngortitaleriffiks arbejde i God læsning! Klaus H. Nygaard Direktør Uddannelsesplanerne betyder, at Pinngortitaleriffiks bygninger i de kommende år skal udvides

4 4 No. 92 Medusa bimorpha Tegnet af Otto Fabricius 2013 i glimt Fremgang for edderfuglene Det mest opløftende resultat i 2013 af Pinngortitaleriffiks arbejde er utvivlsomt edderfuglerådgivningen. Her påviste forskerne, at edderfuglebestanden har seksdoblet sig i området fra Disko Bugt til og med nordlig Upernavik i løbet af de sidste 11 år. Den grønlandske fuglebekendtgørelse blev strammet gevaldigt op i starten af årtusindskiftet blandt andet på baggrund af Pinngortitaleriffiks rådgivning. Det skete, efter at tællinger af edderfugle i det nordlige Grønland viste, at bestanden af edderfugle var gået 80 % tilbage. Bestanden af ynglende edderfugle i det nævnte område blev groft anslået til par i I 2012 lød vurderingen på ynglepar. At bestanden har kunnet vokse så meget skyldes især, at edderfuglen formerer sig forholdsvis hurtigt. Den gode nyhed om edderfuglene druknede dog i medierne, da debatten om en eventuel ophævelse af nultolerance over for uran i Grønland rasede sidst i oktober samtidig med edderfuglenyheden. Voldsom tilbagegang for lomvier I modsætning til edderfuglene skabte lomvierne i starten af oktober 2013 store overskrifter både herhjemme og, ikke mindst, i Danmark. Det skyldtes ikke mindst Pinngortitaleriffiks rådgivning om enten at totalfrede lomvien i mindst 10 år eller forkorte jagttiden mærkbart. Bestanden af lomvier er gået voldsomt tilbage i Grønland. I årene fra ca til i dag er antallet af ynglende lomvier sammenlagt gået tilbage med 15 %, lokalt dog helt op til 74 %. Således er antallet af ynglepar gået tilbage i 12 ud af Grønlands 19 kolonier, og fem kolonier er udryddet. Fangerne hævder, at der er masser af lomvier, og at deres trækruter blot er ændret. Det er Pinngortitaleriffik ikke enig i. Biologernes kontante udmelding bunder bl.a. i, at bestanden af ynglende lomvier på Svalbard også er gået tilbage, og at nordmændene er bekymrede for ændringer i de økologiske forhold i Nordatlanten. Strømmene i centrale dele af Nordatlanten, mere specifikt den kolde såkaldte subpolare strømhvirvel ( subpolar gyre ), er tilsyneladende svækket i de senere år. Det har resulteret i ændringer af havets temperatur og saltholdighed i store dele af Nordatlanten, inklusive Sydvestgrønland. Ændringen har muligvis medført et svækket fødegrundlag for lomvierne i området. Tidligere analyser har påvist, at lomvier generelt er meget følsomme over for hastige udsving i havets temperatur. Et ph.d.-projekt under Pinngortitaleriffik skal blandt andet afdække årsagerne til lomviernes

5 5 Der løses opgaver under kulturnattens skattejagt i Pinngortitaleriffiks udstilling. Foto: H. Lund. skæbne i de kommende år. Samtidig er de arktiske nationer med lomviebestande i fuld gang med et stort mærkningsprojekt, der skal kortlægge lomviernes trækruter og lomviernes fordeling på vinteropholdsstederne, der jo primært er det vestgrønlandske farvand. Optimisme på makrelfronten Millioner og atter millioner af makreller er nu sommergæster i de østgrønlandske farvande. Det dokumenterer både de biologiske undersøgelser og data fra fiskeriet i Fangsten af makrel øgedes næsten 400 gange fra 2011 til I 2011 blev der under et forsøgsfiskeri fanget 134 tons makrel, og fangsterne i 2013 blev omkring tons ja, du læste rigtigt. Makrelbestanden i hele Nordatlanten er anslået til 8,8 millioner tons. Der er kun foretaget få biologiske undersøgelser af makrel i grønlandsk farvand, og fiskeriet i området er nyt, men forsigtigt anslået findes knapt 6 % af bestanden i østgrønlandsk farvand i løbet af året. Meget tyder på, at makrellen er et godt grundlag for et helt nyt fiskeri i Grønland. Pinngortitaleriffik ønsker dog flere undersøgelser af makrelbestanden. Således blev makrelfiskeriet mængdemæssigt det næststørste grønlandske fiskeri i Meget polemik om narhvaler og seismik Siden efterforskningen af olie begyndte i det nordlige Grønland, er der skabt bekymring for især narhvalers ve og vel. Megen polemik har været i medierne herhjemme og i Danmark. Hvilken effekt har seismik på narhvalerne? er der gang på gang spurgt. Svaret kendes ikke endnu. Selv om der er søgt efter olie i andre arktiske egne, blev de første videnskabelige undersøgelser af seismikkens mulige konsekvenser for narhvaler foretaget i Baffin Bugt i Undersøgelserne blev gennemført af Pinngortitaleriffik i samarbejde med både fangere og DCE samtidig med, at der blev skudt seismik i området. Resultaterne forelå sidst i 2013, og det blev konkluderet, at det var vanskeligt grænsende til det umulige at påvise effekter af seismik på narhvaler. Tællingerne i 2012 viste godt nok, at narhvalerne var lidt mere klumpet fordelt, end de var ved den foregående tælling i Ellers blev der ikke bemærket ændret adfærd blandt narhvalerne i undersøgelsesperioden. Forskerne understregede dog vigtigheden af at foretage yderligere undersøgelser, da eventuelle langtidseffekter endnu ikke kendes. Ellers maner

6 6 H.K.H. Kronprins Frederik, tidligere rektor for Aarhus Universitet Lauritz B. Holm-Nielsen og videnskabelig leder af forskningsstation Zackenberg Niels Martin Schmidt under den officielle invielse af stationen i Daneborg. Originalfoto: P.B. Christensen. forskerne til, at der skal ageres forsigtigt i forbindelse med olieefterforskningsaktiviteter, og at forsigtighedsprincippet i en sag om narhvaler og seismik bør veje tungt. Et glædeligt jubilæum Tre gange højt hurra lød det i juni 2013 for Helle Siegstads 25 års tro tjeneste i fiskenes og skaldyrenes tegn heraf mange år som afdelingschef for fisk og skaldyr. Det er ikke en sjældenhed, at medarbejdere på Pinngortitaleriffik runder et skarpt jubilæumshjørne, da gennemtræk af personalet på instituttet er lav. For instituttets vedkommende blev fejringen af Helle Siegstads jubilæum ekstra glædelig. Helle er jo et stort aktiv i kraft af sin store erfaring inden for biologisk rådgivning, internationalt samarbejde i videnskabelige organer, drift af instituttets forskningsskibe og ikke mindst sit gode humør. Royal indvielse af forskningsstationer I sommeren 2013 blev Qaanaaq-vennernes oplæring i kunsten at bruge hundepisk til fulde udnyttet af H.K.H. Kronprins Frederik. Kronprinsen indviede nemlig forskningsfaciliteter i Nordøstgrønland med at vælte en champagneflaske med ét velrettet piskeslag. Den officielle indvielse af forskningsstationer ved både Zackenberg og Daneborg blev overværet af blandt andet Naalakkersuisoq for forskning, Nick Nielsen, og den danske minister for bl.a. videregående uddannelser, Morten Østergård. Faciliteterne til 35 millioner kroner er doneret af Aage V. Jensens Fonde, og forskningen er rettet mod klima og organismer i de arktiske økosystemer. På Station Nord blev der taget et spadestik til endnu en ny forskningsfacilitet i det høje nord. Den kommende facilitet til 70 millioner kroner er doneret af VILLUM Fonden og forventes taget i brug i Her vil forskningen være koncentreret om klima, luft, is og hav. Stationen bliver en af verdens nordligste forskningsstationer med overnatningsmuligheder, laboratorier, snescootere, bæltekøretøjer og ubemandede droner. Dronerne vil gøre det muligt at studere luftens sammensætning og observere dyr og landskab fra luften. Massiv interesse for forskning om Grønland Endnu et ansvarsområde blev overdraget til Pinngortitaleriffik, efter at Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG) blev nedlagt i Administration af ph.d.- og postdoc-stipendier for Grønlandsrelaterede forskningsprojekter blev hjemtaget,

7 Silis-Hø egh Bolatta 7 Kulturnat på Pinngortitaleriffik: Levende krebsdyr fra fjorden er ikke farlige se selv! Originalfoto: P.S. Mikkelsen. og instituttet gennemførte den første ansøgningsrunde i Den massive interesse for forskning om Grønland udmøntedes i 42 ansøgninger til 5 stipendier. Pinngortitaleriffik var med til at danne ramme om en ph.d.-skole i Nuuk i 2013, hvor op imod 50 studerende var på skolebænken. Temaerne var klimaændringers konsekvenser for miljø, mennesker og sundhed. De studerende kom fra flere end 12 lande og øvede sig bl.a. i at give hinanden videnskabelig kritik. Hotel Hans Egede i Nuuk dannede i midten af november 2013 rammen om et stort forskertræf under Arctic Science Partnership, der er en samarbejdsaftale mellem forskningsinstitutionerne Pinngortitaleriffik, Aarhus Universitet og University of Manitoba i Canada. Flere end 60 forskere fra mere end 15 forskellige lande var samlet for at drøfte resultaterne af en målrettet forskningsindsats ved Klimaforskningscentret under Pinngortitaleriffik Pris til ph.d.-studerende Nynne Hjort Nielsen, der er ph.d.- studerende ved Pinngortitaleriffik, modtog i 2013 en forskerformidlingspris for sin formidling af ny viden om marsvin i Grønland. Den såkaldte Academicus Articus-pris gives til en fremragende populærvidenskabelig formidling af svært tilgængelig videnskabelig viden. International summen Pinngortitaleriffik kan betegnes som en international arbejdsplads med flere end 10 nationaliteter blandt medarbejderne. Men besøgende bidrager året rundt til den internationale summen: Mange internationale møder afholdes på instituttet, der i 2013 husede folk fra 15 forskellige lande med mere end overnatninger i sidebygningen Annekset. Instituttet dannede f.eks. ramme om et internationalt møde om 45 forskningsstationer i den nordlige hemisfære under det såkaldte INTERACT. Samarbejdet er finansieret under EU s 7. rammeprogram. Naturvidenskabens historie i Grønland Sommeren 2013 kunne Pinngortitaleriffik åbne en ny, permanent udstilling om naturvidenskabens historie i Grønland fra 1767 til i dag. Præsten Otto Fabricius var i Paamiut fra og påbegyndte som den første i Grønland naturhistoriske optegnelser. Hans store afhandling Flora Groenlandica blev publiceret i Spændvidden i udstillingen er stor, og den er opsat i to sprog, grønlandsk og engelsk, af hensyn til de mange udenlandske gæster. Udstillingen er struktureret på en sådan måde, at man kommer rundt i en stor del af instituttet. Udstillingen er smukt kunstnerisk udsmykket af kunstnerne Bolatta Silis-Høegh og nu afdøde Anne-Birthe Hove.

8 INDENSKÆRS TORSK REJER OG FISK V. VESTGRØNLAND HELLEFISK DISKO BUGT, UUMMANNAQ OG UPERNAVIK INDENSKÆRS KRABBER HELLEFISK V. ØSTGRØNLAND REJER OG FISK V. ØSTGRØNLAND 8 Fagligt arbejde Afdelingen for Fisk og Skaldyr Afdelingen for Fisk og Skaldyr har ansvaret for at udarbejde den videnskabelige rådgivning om udnyttelse og beskyttelse af de arter, der har størst fiskerimæssig betydning for det grønlandske samfund. Det faglige arbejde er således koncentreret om overvågning, forskning, dataanalyse og rådgivning vedrørende de grønlandske bestande af rejer, hellefisk, torsk, krabber og rødfisk. Derudover beskæftiger afdelingen sig i mindre grad med arter som stenbider og laks. Analyser af oplysninger fra fiskeriet og instituttets egne undersøgelser fremlægges i internationale videnskabelige komitéer, Northwest Atlantic Fisheries Organization (NAFO) og International Council for the Exploration of the Sea (ICES), hvor forskere fra medlemslandene vurderer resultaterne. NAFO og ICES udarbejder rådgivningen, og Pinngortitaleriffik overdrager den til Grønlands Selvstyre. Overvågning af fiskeriressourcer Afdelingens omdrejningspunkt er de årlige videnskabelige undersøgelser af bestandene af rejer, krabber, hellefisk, rødfisk og torsk med skibene Pâmiut og Sanna. Undersøgelserne udgør også de største økonomiske poster i Pinngortitaleriffiks budget. Sammen med data fra fiskeriet afføder undersøgelserne en række faste opgaver i det faglige arbejde, bl.a. analyse af logbogsdata, planlægning og gennemførelse af undersøgelserne, mærkning af fisk, aldersaflæsning af øresten og efterfølgende analyse af alderssammensætningen i fiskebestande samt indsamling og analyse af måleprøver fra fiskeriet. Afdelingen indsamler også hydrografiske data, som bl.a. videresendes til internationale klimaforskningsdatabaser. Derudover planlægger og udfører afdelingen løbende nye forskningsprojekter og udarbejder rapporter samt videnskabelige artikler. Biologer i afdelingen indgår desuden i arbejdsgrupper med fiskeriets interesseorganisationer, industrien og forvaltningen vedr. udarbejdelse af forvaltningsplaner for de kommercielle fiske- og skaldyrsarter. Lokal viden og samarbejde Pinngortitaleriffik lægger vægt på en god kontakt til fiskere, fiskerikontrollører, jagt- og fiskeribetjente og interesseorganisationerne. Afdelingens medarbejdere mødes derfor med de lokale interessenter, når muligheden er der, og deltager i interesseorganisationernes seminarer om fiskerispørgsmål. Disse mødeaktiviteter er vigtige kilder til instituttets viden om de lokale fiskeres erfaringer og giver mulighed for at præsentere og diskutere undersøgelsesmetoder, resultater, rådgivning og spørgsmål om biologi.

9 FISKEKVOTE FANGST Pâmiut Logbøger Sanna data- analyse NAFO ICES Grønlands Selvstyre 9 Internationalt samarbejde Afdelingens forskere deltager i det internationale videnskabelige samarbejde vedrørende de arter, afdelingen beskæftiger sig med. Afdelingen repræsenterer således Grønland i NAFO, ICES og NEAFC (North East Atlantic Fisheries Commission). Afdelingen indgår desuden i en række internationale forskningsprojekter vedr. torsk, rødfisk og makrel (genetiske analyser; norske, islandske og danske forskere), stenbider (nordisk forskergruppe) og krabber (canadiske forskere). Afdelingen for Pattedyr og Fugle Afdelingen for Pattedyr og Fugle har ansvaret for at udarbejde den videnskabelige rådgivning om havpattedyr, landpattedyr, fugle og vegetation. En betydelig del af afdelingens arbejde finansieres med eksterne midler. Efter aftale med Selvstyret opbygger Pinngortitaleriffik de nødvendige kompetencer til fremover at kunne varetage de rådgivningsopgaver, der knytter sig til råstofaktiviteter. Afdelingen samarbejder til formålet med DCE/Aarhus Universitet og koordinerer opgaven med Grønlands Klimaforskningscenter og Afdelingen for Fisk og Skaldyr. Overvågning af jagtbare arter Afdelingen beskæftiger sig primært med arter, der har samfundsmæssig betydning, og overvåger efter en rotationsplan, hvor udvalgte bestande af forskellige arter tælles hvert år. Overvågningsprogrammet er grundlaget for Pinngortitaleriffiks rådgivning vedr. de jagtbare arter. NuukBasic Afdelingen deltager på sjette år i overvågningsprogrammet NuukBasic med delprogrammet BioBasis. BioBasis overvåger søer, elve og land i det lavarktiske økosystem i Kobbefjord med et fast overvågningsprogram, der er sammenligneligt med overvågningen i det højarktiske økosystem ved Zackenberg i Nordøstgrønland.

10 væggene er smykk mmer a t s e palm øeghs Silis-H a tt la o B 10 Miljørådgivning og miljøundersøgelser Som led i kompetenceopbygning og overførsel af viden fra Danmark har afdelingen samarbejdet med DCE i forbindelse med miljørådgivninger. Samarbejdet har omfattet vurdering af ansøgninger for seismiske undersøgelser og udvalgte mineplaner samt overvågning af minerelaterede aktiviteter i Vestgrønland. Råstofstyrelsen har igangsat et omfattende undersøgelsesprogram i Baffin Bugt i perioden for bedre at kunne vurdere olieefterforskningsaktiviteters miljøpåvirkninger. Programmet koordineres af DCE i samarbejde med Pinngortitaleriffik. Afdelingen for Pattedyr og Fugle er ansvarlig for programmets undersøgelser af sæler, isbjørne og hvaler. Lokal viden og samarbejde Afdelingen har et omfattende samarbejde med KNAPK og de lokale fangere og jagtbetjente i de områder, hvor afdelingen udfører feltarbejde. Internationalt samarbejde Afdelingen deltager aktivt i forskellige internationale arbejdsgrupper og netværk, inklusive North Atlantic Marine Mammal Commission (NAMMCO), The International Whaling Commission (IWC), CAFF/Circumpolar Seabird Working Group, CAFF/Cicumpoar Biodiversity Monitoring Program, Circum Arctic Rangifer Monitoring and Paasisaqaru Science & Assessment Network (CARMA), IUCN/Polar Bear Specialist Group, the Canada-Greenland Joint Commission on Polar Bears, the Canada Greenland Joint Commission for the Conservation and Management of Narwhal and Beluga og International Network for Terrestrial Research and Monitoring in the Arctic (INTERACT). Afdelingens eksterne samarbejdspartnere inkluderer bl.a. DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi, tidligere DMU, Danmark), Department of Fisheries and Oceans (DFO, Canada), Københavns Universitet, Naturhistorisk Museum (Norge), New York University (USA), St. Andrews University (Scotland), University of Washington (USA), Aarhus Universitet og Aurora Wildlife Research (Canada). Grønlands Klimaforskningscenter Grønlands Klimaforskningscenter (GCRC) beskæftiger sig med klimaforandringernes forventede indflydelse på de arktiske miljøer i havet, i ferskvand, på land og i det grønlandske samfund. Centret blev etableret på Pinngortitaleriffik i 2009 og er eksternt finansieret. GCRC består af to forskningsgrupper: en socialvidenskabelig (Klima og Samfund) og en naturvidenskabelig. De to grupper har et tæt interdisciplinært samarbejde om at belyse klimaforandringernes påvirkning i Grønland og om at opbygge et internationalt anerkendt videnskabeligt miljø med

11 suppunga 11 Society relevans for det grønlandske samfund. Økosystembaseret forskning og monitering GCRC arbejder med processerne i de grønlandske marine økosystemer og effekten på dem af klimaforandringer og menneskelige aktiviteter såsom råstofefterforskning, øget skibstrafik samt fangst og fiskeri. GCRC arbejder også med processerne i havis og samspillet mellem havis og luft/havvand. Afdelingen deltager i overvågningsprogrammet Greenland Ecosystem Monitoring (GEM), som overvåger hele økosystemet (luft, land, ferskvand og hav) ved to lokaliteter i NØ- og SV-Grønland; GCRC leder overvågningen af det marine økosystem (MarinBasis-Nuuk og - Zackenberg). GCRC er aktiv i flere større internationale arbejdsgrupper, såsom Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme (CBMP) og Adaptation Actions for a Changing Arctic (AACA) under Arktisk Råd og rådgiver Naalakkersuisut i spørgsmål omkring klimaforandringer, økosystemovervågning og effekter af menneskelige aktiviteter. Klima og Samfund Programmet Klima og Samfund sammenkæder Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og Grønlands Klimaforskningscenter og fokuserer på spørgsmål, der har aktuel betydning for det grønlandske samfund og miljø. Klima- og samfundsprogrammet supplerer den igangværende naturvidenskabelige forskning i GCRC og skal skabe bedre forståelse omkring forbindelserne mellem klimaændringer, udnyttelse af naturressourcer, ikke-vedvarende ressourcer og de social -økologiske systemer (menneskets relationer til miljøet/naturen) i Grønland. En vigtig del af programmet er forståelsen af klimaændringer inden for rammerne af de samfundsmæssige og økonomiske forandringer i Grønland, herunder udvikling af råstofindustrien. Lokal viden og samarbejde GCRC indsamler i et tæt samarbejde med fangere og fiskere langs kysten lokal viden, som er en vigtig del af forskningen omkring klimaforandringernes effekt på det grønlandske samfund. Endvidere samarbejder vi med fangere i vores undersøgelser af effekter af klimaforandringer og råstofudvinding på havpattedyrenes adfærd og udbredelse. Internationalt samarbejde GCRC samarbejder med forskere fra en lang række internationale forskningsinstitutioner. GCRC og Pinngortitaleriffik udgør derudover den ene af de tre institutioner i Arctic Science Partnership (ASP), som er en samarbejdsaftale mel-

12 En musling på 178 cm?! Fundet i Qilakitsoq (Vestgrønland). Doneret til Pinngortitaleriffik af Geologisk Museum og Aage V. Jensens Fonde. 12 Den største kendte musling Inoceramus steenstrupi 83 millioner år gammel. lem Pinngortitaleriffik, University of Manitoba og Aarhus Universitet. ASP er blevet et markant program, som styrker den internationale forskningsindsats inden for arktisk forskning og sætter fokus på uddannelse og formidling inden for en lang række arktiske problemstillinger. Kommunikationssekretariatet Kommunikationssekretariatet varetager Pinngortitaleriffiks interne og eksterne formidlings- og kommunikationsopgaver, herunder Ilisimasavut på Pinngortitaleriffiks hjemmeside På Ilisimasavut har alle mulighed for at dele viden om natur, fisk og fangstdyr i Grønland. Enhver kan oprette indlæg eller kommentere andres indlæg, og forskere kan spørges direkte om emner inden for instituttets rådgivning og forskning. Sekretariatets opgaver udføres i tæt samarbejde med medarbejderne i de to faglige afdelinger og Klimaforskningscentret. Formidling til samfundet foregår generelt gennem traditionelle kanaler som aviser, TV, radio, hjemmeside, foldere, rapporter og udstillinger. Sekretariatet vejleder desuden instituttets medarbejdere i formidlingsspørgsmål, ligesom sekretariatet udfører mindre direktionsopgaver og har det redaktionelle ansvar for årsberetningerne. Endelig medvirker kommunikationssekretariatet aktivt ved store arrangementer, som for eksempel Kulturnatten, der i 2013 bragte 934 besøgende til Pinngortitaleriffik.

13 Pinngortitaleriffik samarbejder med fangere og fiskere i hele Grønland 13 Hvalros Narhval Isbjørn Edderfugl Grønlandshval Ringsæl Marsvin Vågehval Storhvaler Spættet sæl Pinngortitaleriffik modtager fiskeridata og måleprøver fra det kommercielle fiskeri overalt langs Grønlands kyst. 63 fiskere og fangere arbejdede i 2013 for Pinngortitaleriffik. Alle jægere rapporterer fangster til Pinngortitaleriffik i Piniarneq.

14 mål s t r a t e g i RÅDGIVNING DIALOG MED SAMFUNDET OMFATTENDE MONITERING UDDANNELSE AF SAMFUNDET KLAR OG MÅLRETTET FORMIDLING SAMARBEJDSAFTALER MED UNIVERSITETER RETTIDIG, INTERNATIONALT GODKENDT RÅDGIVNING STRATEGIPLAN mission TVÆRVIDENSKABELIGT SAMARBEJDE AF INTERNATIONAL KVALITET DATAGRUNDLAG FOR BÆREDYGTIG UDNYTTELSE & SIKRING AF MILJØ OG NATUR Pinngortitaleriffiks rammer Formål Pinngortitaleriffik er Grønlands Selvstyres center for naturforskning og er oprettet ved landstingslov nr. 6 af 8. juni Instituttet skal indsamle og opbygge det videnskabelige grundlag for en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer (planter og dyr) i og omkring Grønland samt sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed. Denne viden skal primært anvendes som grundlag for den rådgivning, instituttet udarbejder til Grønlands Selvstyre. Pinngortitaleriffik rådgiver Selvstyret, kommuner og andre i forbindelse med forvaltning og udnyttelse af planter og dyr. Rådgivningen sker dels direkte til Naalakkersuisut, dels gennem en række internationale organer, hvor Grønland er repræsenteret. Instituttet repræsenterer desuden Grønland i forbindelse med en række internationale forpligtelser, som Grønland har inden for instituttets forskningsområder. Pinngortitaleriffik er forpligtet til at offentliggøre resultaterne af sin forskning. Derudover skal instituttet oplyse offentligheden om miljø, natur og forskning inden for instituttets arbejdsområde. Arbejdsopgaver Pinngortitaleriffiks videnskabelige arbejde er hovedsageligt rettet mod Ressourcevurderinger (opmålinger af bestandsstørrelser) Bestandsafgrænsninger Enkelte arters reproduktions- og populationsbiologi Fødebiologi og samspil mellem arter Rådgivning vedr. bæredygtig udnyttelse og sikring af biologisk mangfoldighed Redskabsvurdering og -udvikling Konsekvenser af klimaændringer Arbejdet indgår i fire søjler: Forskning, overvågning, rådgivning og kommunikation. Organisation Pinngortitaleriffiks bestyrelse har det overordnede ansvar og skal sikre, at instituttet udfører sine lovbundne opgaver bedst muligt inden for Finanslovens økonomiske rammer. Bestyrelsen fastlægger strategien for det faglige arbejde og godkender de årlige arbejdsprogrammer og budgetter.

15 15 Borgmester Asii Chemnitz Narup (tv.) ser til, mens Pinngortitaleriffiks direktør, Klaus H. Nygaard, officielt åbner Pinngortitaleriffiks permanente udstilling. Foto: F. Ugarte. Bestyrelsen har et rådgivende udvalg tilknyttet. Udvalget skal blandt andet rådgive bestyrelsen i forbindelse med udarbejdelse og godkendelse af instituttets arbejdsprogrammer og langsigtede strategier. Bestyrelsens sammensætning i 2013 Bestyrelsesformand distriktslæge Gert Mulvad (Dronning Ingrids Sundhedscenter, Dronning Ingrids Hospital) Pinngortitaleriffiks direktør varetager den daglige ledelse af instituttet og repræsenterer instituttet udadtil. Direktøren skal sikre, at instituttet udfører arbejdsopgaverne bedst muligt inden for de rammer, bestyrelsen har udstukket. Departementschef Søren Stach Nielsen (Departementet for Natur og Miljø) Departementschef Jørgen Isak Olsen (Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug) Departementschef Mikael Kristensen (Departementet for Uddannelse og Forskning) Formand Henrik Sandgreen (KNAPK) Direktør Brian Buus Pedersen (Grønlands Arbejdsgiverforening) Fåreholder Carl Frederiksen (bestyrelsesmedlem af De Samvirkende Fåreholderforeninger SPS) Logistikkoordinator Henrik Philipsen (medarbejderrepræsentant, Pinngortitaleriffik) Forsker Josephine Nymand (medarbejderrepræsentant, Pinngortitaleriffik). Pinngortitaleriffik er organiseret med en forskningsafdeling for fisk og rejer, en forskningsafdeling for pattedyr og fugle, en administrationsafdeling samt et kommunikationssekretariat. Hver afdeling ledes af en afdelingschef, der refererer direkte til direktøren. Kommunikationssekretariatet er en stabsfunktion med direkte reference til direktøren. I tillæg til de faglige afdelinger er Grønlands Klimaforskningscenter i 2009 oprettet for eksterne midler. Centret ledes af en centerleder/professor med reference til direktøren.

16 16 Side i Otto Fabricius optegnelser med to tegninger af havedderkopper samt en fotoregistrering af en havedderkop fra R/V Pâmiuts sommertogt i Finansiering Pinngortitaleriffiks lovbundne aktiviteter er finansieret via basisbevilling fra Grønlands Selvstyre. I 2013 udgjorde bevillingen 51,2 mio. kr. I tillæg hertil drives indtægtsdækket virksomhed i forbindelse med drift af gæstehus og skibe samt salg af tjenesteydelser. Pinngortitaleriffik afholder udgifter til drift og vedligehold af instituttets bygninger og skibe over basisbevillingen fra Grønlands Selvstyre. Udover basisbevillingen indhenter Pinngortitaleriffik årligt eksterne bevillinger til en række undersøgelser og forskningsprojekter, hvoraf nogle strækker sig over flere år. I 2013 udgjorde forbruget af eksterne bevillinger 35,0 mio. kr. I 2013 udgjorde Pinngortitaleriffiks bevillinger samlet: Finanslovsbevilling 51,2 mio. kr Eksterne bevillinger 35,0 mio. kr I alt 86,2 mio. kr

17 17 Eksternt finansierede projekter 2013 Aage V. Jensens Fonde Arbejdsbåd Faciliteter Nuuk Basis Bådehus Udstilling Carlsbergfondet Fødeoptagelse hos narhval Apex-predators DCE Biotide CBMP DCE (Miljøstyrelsen) Biobasis DCE (Råstofdir.) Hellefisk Baffin Bugt miljøvurdering Sæler i Baffin Bugt KANUMAS W isbjørne Narhval Melvillebugt flytælling Narhval Melvillebugt fangst Akustik Baffinbugt EU Eurofleet INTERACT Dep. for Uddannelse og Forskning Tetracyklin-mærkning Stenbider ved Grønland Ålen ved Grønland Grønlandshajens bevægelsesmønster Body condition rensdyr Parasitter hos moskusokse Rensdyrkæber Ph.d.-projekt rensdyr C-bird Grønlandske rovfugle Lokal viden Qaanaaq Konferencedeltagelse Pukkelhval ID Hvor vandene og hvalerne mødes Bayesian Ecotide Den vestgrønlandske strøm Krill organisme i fødekæden Lodden i Godthåbsfjorden Stipendier Forsknings- og Innovationsstyrelsen Postdoc-projekt grønlandshvaler Stipendier

18 18 Pinngortitaleriffiks forskningsskib til udenskærs fiskeriundersøgelser, R/V Pâmiut. Komm. for Videnskabelige Undersøgelser Atlantiske torsk Ph.d.-projekt krabber Ph.d.-projekt marsvin Ph.d.-projekt is Ph.d.-projekt Godthåbsfjorden Klimacenter projektbevilling Klimacenter rammebevilling Klimacenter ledelse Samfundsforskning Klimacenter Miljøstyrelsen og Energistyrelsen, DK Logistik Nuuk Basis Ilisimasavut CAFF-rapporter Isbjørnetælling Isbjørnetælling NW-Grl Marsvineundersøgelser Marin Basis Zackenberg Marin Basis Nuuk PETAX Furesø Kommune Furesø-rapport GCRC + IIN Vinterbøjer Bøjenetværk Små vandlopper Økologi i tidevandszonen ICES ESSAS Niels Bohr Instituttet Kystnære gletsjere Nordisk Ministerråd CO 2 -flux DEFROST Div. fonde Forundersøgelse ph.d Grønlands Klimaforskningscenter Bardehvaler Råstofdirektoratet Miljøkompetence Grønlands Miljøfond/DCE Grønne Ejlande, bog Office of Naval Research Narhvalundersøgelser USA Akustisk recorder, grønlandshval Oak Foundation/Villum Fond Miljøkompetence

19 19 Pinngortitaleriffiks forskningsskib til indenskærs fiskeriundersøgelser, R/V Sanna. Fysiske rammer Pinngortitaleriffik er placeret tæt ved fjord og is og har veludstyrede laboratorier, hurtigtgående både samt erfarent personale i land og til søs. Instituttet får mange besøg af forskere fra hele verden og betragtes almindeligt som det ideelle udgangspunkt for studier af især havmiljøet under arktiske forhold. Mange har udtrykt tilfredshed med instituttets faciliteter, hjælpsomme ansatte og inspirerende forskere. Tak for det. Alle Pinngortitaleriffiks bygninger og de fleste faciliteter er doneret af Aage V Jensens Fonde. Gaverne har været fundamentet for Pinngortitaleriffiks udvikling og vækst. Bygningerne Hovedbygningen er opført i 1998, og annekset er opført i Begge bygninger er skænket af Aage V. Jensens Fonde til det daværende Grønlands Hjemmestyre. Hovedbygningen rummer kontorer, laboratorier, lagerrum, værksted, bibliotek, kantine og mødelokaler. Annekset rummer gæsteværelser, gæstelejligheder, garage samt et multirum til undervisning, workshops o.lign. Gæsteforskere og ansatte ved beslægtede institutioner kan leje værelser og evt. kontor for en kortere eller længere periode. Tilbygningen, der blev indviet i januar 2011, rummer kontorpladser til 25 medarbejdere, mødelokale med videokonferencefaciliteter, laboratorier, depotrum, cykelkælder og et sydvendt loungeområde. Tilbygningen ligger i forlængelse af instituttet og følger hovedbygningen i udtryk, materialevalg og kvalitet. Gode fysiske faciliteter og velfungerende logistik er det afgørende fundament for udvikling og vækst. Udvidelsen skaber rammerne for, at Pinngortitaleriffik kan udvide sit arbejdsområde inden for klima og miljø og tiltrække international finansiering og ekspertise og indgå i et stadigt voksende netværk. Allerede nu er der opnået en betydelig forøgelse i omsætning og resultater, der bl.a. omfatter: Oprettelsen af Grønlands Klimaforskningscenter Oprettelsen af NuukBasic klimaovervågningsprogram Koblingen af overvågningsprogrammerne i Nuuk og Zackenberg under Greenland Ecosystem Monitoring Programme Canada Excellence Research Chair og samarbejdsaftale med University of Manitoba Centers of Excellence under Det nordi-

20 20 Pinngortitaleriffiks feltstation i Kobbefjord ved Nuuk. Foto: H. Lund. ske Topforskningsinitiativ EU-programmet INTERACT. Feltstationer Feltstationen i bygden Niaqornat ved Uummannaq fjorden er et istandsat hus af typen Illorput 82. Den blev åbnet i 2007 og fungerer som base for ophold og feltaktiviteter i området. Det er Pinngortitaleriffiks håb, at feltstationen vil medvirke til at udvikle samarbejdet mellem fangere og biologer og øge den gensidige forståelse for både biologernes arbejdsmåder og fangernes vilkår. Feltstationen i Kobbefjord ca. 20 km fra Nuuk blev indviet officielt i september 2010 af Niels Skov fra Aage V. Jensens Fonde. Fondene har også finansieret fartøjet Aage V. Jensen II, som benyttes til transporten mellem Nuuk og Kobbefjorden. Stationen består af to huse og bruges bl.a. i forbindelse med NuukBasic s overvågningsprogram. Det største på 55 m 2 er indrettet med laboratorium, lager og et opholdsrum med køkken og fire køjepladser. Skibe og småbåde skibe og flere mindre både og joller som grundlag for det marine arbejde. R/V Sanna (taget i brug marts 2012, 456 GT) benyttes hovedsageligt til kystnære undersøgelser af hellefisk, krabber og torsk samt til indsamling af prøver i forbindelse med klima og miljøundersøgelser. Skibet er udstyret med trawlspil, A-frame til håndtering af diverse store redskaber til videnskabelige undersøgelser og flere typer af spil til håndtering af mindre redskaber bl.a. bongo-net, krabbetejner, langliner og hydrografiske måleinstrumenter. Skibet har to vådlaboratorier, et tørlaboratorium, fryserfaciliteter og kemikalierum. Herudover har skibet et stort og fleksibelt arbejdsdæk, hvor der kan monteres ekstra lagerfaciliteter. R/V Pâmiut (bygget i 1971, 1084 GT) bliver hovedsageligt benyttet til udenskærs undersøgelser af rejer, hellefisk, torsk og dybvandsfisk. Skibet er en hæktrawler indrettet med våd- og tørlaboratorium samt hydrografisk udstyr og andet teknisk udstyr relevant for prøvetagning og behandling. Pâmiut chartres jævnligt ud til forskningsformål i Canada vedr. fælles fiskeriressourcer. Pinngortitaleriffik har to større undersøgelses-

21 21 Pinngortitaleriffiks flåde af mindre motorbåde benyttes primært til marine undersøgelser og transport: Erisaalik ( vandtæt pels ): Specialfremstillet cabin cruiser ; bruges til feltarbejder ved Nuuk. Aage V Jensen I: Arbejdsbåd ved Daneborg i Nordøstgrønland. Aage V Jensen II: Specialfremstillet hurtig transport- og arbejdsbåd i Nuuk. To joller af buster -typen primært til hvalarbejde: Tunnulik ( blåhval ) i Qeqertarsuaq, Siuttoq ( harpunfører ) i Nuuk. To propeldrevne såkaldte skippy boats (anvendes ifm. arbejde på havisen ved Daneborg). Bådehus og lagerhal Pinngortitaleriffiks bådehus og lagerhal i Vestervig i Nuuk er doneret af Aage V Jensens fonde. I samarbejde med Selvstyret og Kommuneqarfik Sermersooq er der foran bådehuset etableret en offentligt tilgængelig ophalerrampe, som jolleejere frit kan benytte.

22 22 Personale Navn Titel Ansat Fratrådt Aili Lage Labansen Forsker Aldo Pierino Solari Pirez Seniorforsker Anja Retzel Forsker Ann Eileen Lennert Projektmedarbejder AnnDorte Burmeister Forsker Aqqalu Rosing-Asvid Seniorforsker Carl 'Bror' Isaksen Programkoordinator Christine Cuyler Forsker Dorte Søgaard Schrøder Forsker Emma Kristensen Kommunikationschef Fernando Ugarte Afd.chef for Pattedyr og Fugle Flemming Heinrich Bådfører Gabriela García Besne García Laborant/Biolog Helle Siegstad Afdelingschef for Fisk og Skaldyr Henrik Lund Forsker Henrik Philipsen Anlægs- og logistikkoordinator Ivali Lennert Programkoordinator Jan Witkowski IT-supporter Jean Francois Pages Køkkenleder Jens Weinell Laboratoriekoordinator John Mortensen Forsker Josephine Nymand Forsker Jørgen Sethsen Programkoordinator Karl Brix Zinglersen GIS-manager/Forsker Kathrine Lund Olsen Administrationschef Katrine Raundrup Forsker Kitte Vinter-Jensen Projektleder Klaus Høyer Nygaard Direktør Knud Kreutzmann Pedel Kristine Engel Arendt Forsker Kunuk Olsen Lennert Programkoordinator Lars Heilmann Programkoordinator Lars Witting Seniorforsker Lene Holm Kleist Konsulent Lene Kielsen Holm Projektforsker Louise Mølgaard Laborant Mads Peter Heide-Jørgensen Seniorforsker Maia Olsen Projektforsker Malene Juul Simon Seniorforsker Martin Emil Blicher Seniorforsker Naja Christensen Konsulent

23 23 Navn Titel Ansat Fratrådt Naja Olsen Lennert Programkoordinator Nanette Hammeken Arboe Forsker Nynne Hjort Nielsen Projektforsker Ole R. Geertz-Hansen Seniorforsker Paaviaaraq Ludvigsen Administrationsmedarbejder Peter Hegelund Programkoordinator Peter Schmidt Mikkelsen Souschef for Centerleder Rasmus Berg Hedeholm Forsker Rasmus Nygaard Forsker Rebecca Scheuerlein Laborant Rikke Guldborg Hansen Projektforsker Signe Jeremiassen Biologassistent Sofie Ruth Jeremiassen Programkoordinator Søren Lorenzen Post Projektforsker Søren Rysgaard Professor/Centerleder Tenna Kragh Boye Forsker Thomas Juul-Pedersen Forsker Thomas Krogh Programkoordinator Tina Mønster (tidsbegrænset ansat) Projektforsker Torben Røjle Christensen Vicecenterleder Vivi Thomsen Konsulent Eksterne medarbejdere Heidi Sørensen Karl Attard Kristin Laidre Lorenz Meire Rikke Becker Jacobsen Ansatte via samarbejdsaftale med DTU Aqua Jesper Boje Ole A. Jørgensen Specialestuderende Ph.d.-studerende Forsker Specialestuderende Ph.d.-studerende Seniorforsker Seniorforsker Ansatte via samarbejdsaftale med DCE Institute for Bioscience Flemming R. Merkel Seniorforsker Ansatte via samarbejdsaftale Carl Egede Bøggild Ronnie N. Glud Ajungeret professor Ajungeret professor

24 24 Fastansat skibspersonel Birger Sivertsen Eirikur Gunnarsson Erik Krüger Hansen Finnbogi Hansen Jakup Mikkelsen Ole Jakob Petersen Oli J. Hansen Sverri Mikkelsen Søren P. Jensen Sæsonansatte Hans Jakob Kristiansen Hastrine Hom Wheeler Herman Møller Jens Peter Kleemann Karl Utuange Katrine Kleinschmidt Lauritz Rosing Morten Berthelsen Peter Arnold Binzer Poul Magnus Petersen R/V Paamiut Skipper Maskinmester Maskinmester på land Overstyrmand/1. styrmand afløser 1. Styrmand Overstyrmand 1. Mester Maskinchef 1. Mester R/V Pâmiut Matros Messe, afløser Hovmester Hovmester Fisker Messe Matros Fisker Matros Matros Fastansat skibspersonel Rink Heinrich Nathan Josefsen Sæsonansatte Aqqaluk Egede Christian De Renouard Erneeraq Siegstad Gunnar Chemnitz Hans Nielsen Hermann Møller Jens Peter Kleemann Karl Frederik Olsen Karoline Jessen Klaus Nielsen Thomas Olsen R/V Sanna Skipper Maskinist R/V Sanna Styrmand Styrmand, afløser Matros Maskinist, afløser Matros Kok, faglært Kok, faglært Styrmand, afløser Kok faglært, afløser Maskinist Matros, afløser

25 25 Deltidsansatte og studentermedhjælpere Instituttet: Alice Hildur Hüllert Christian Risager-Pedersen Erik Wolder Born Gaba Egede Jørgen Broberg Karl Henning Jakobsen Lotte T.S. Christensen Max Merkel Morten Tore Heilmann Deltidsansat Deltidsansat Ekstern deltidsansat Bådfører, afløser Bådfører Pedel, afløser Køkkenmedhjælper Deltidsansat Deltidsansat Måleprøvearbejdere Anthon Zeeb Jan Skade Per Nukaaraq Hansen Efraim Olsen Jørgen Kristensen Siverth Knudsen Hasselbach Sørensen Kaj Jensen Thomas Petersen Isak Møller Karl Lennert Tobias Petersen Jakob Chr. Schmidt Kristian Larsen Edderfugleoptællere Adolf Jensen Hans Kristensen Mette Kristensen Aqqalunnguaq Jensen Jonas K. Jensen Oversættere Anna Heilmann Eva Brandt Olsen Maannguaq Berthelsen Bjørn Rosing Jens Lyberth Søren Kristiansen Studentermedhjælpere Ania Heide Olsvig Drechsel Julius Nielsen Nivi Karina Rosing Bo Hansen Karoline Bryndum Nivi Tröndheim Ilannguaq Kristiansen Laila S.K. Espersen Naasunnguaq Geisler Jan Yde Poulsen Marie Balslev Backe Rebecca Berg Jesper Nielsen Krogh Marie Helene Birk Susanne Sass Hvass Joakim Vinter-Olesen Melisa Larsen Thomas Frank-Gopolos Jonas Steenholdt Sørensen Miilu Kvania Tuperna Møller Jonathan Stounberg Nikolaj Schlie

26 26 Mindeord for Svend Aage Horsted ( ) Det var med stor sorg, at vi kort før påske modtog meddelelsen om, at tidligere direktør for Grønlands Fiskeriundersøgelser, Svend Aage Horsted, var død. Horsted blev ansat ved Grønlands Fiskeriundersøgelser i 1955 og fratrådte i 1991 efter i 36 år at have beskæftiget sig med biologiske undersøgelser af grundlaget for Grønlands hovederhverv. Fra 1970 til 1990 var Horsted leder af institutionen, der i den periode voksede betydeligt, idet der blev tilført nye miljøopgaver i relation til minedrift, olieefterforskning og vandkraftværker. Engagementet i Grønland startede allerede inden ansættelsen, idet Horsted i studietiden foretog undersøgelser for KGH af rejeforekomsterne i Sydgrønland og herunder tilbragte året i Narsaq. Efter et smut tilbage i København for at tage embedseksamen vendte Horsted tilbage til arbejdet i Narsaq, hvor han også blev gift med sin udkårne Dora i Horsted kan med rette betegnes som en af de store fiskeribiologer i Grønland, efterfølgende Adolf Jensen og Paul Marinus Hansen. Meget naturligt kom Horsteds første publikationer til at dreje sig om dybvandsrejens biologi i grønlandske farvande. Dernæst fulgte artikler om undersøgelserne i Sydgrønland, i Diskobugten og på de udenskærs felter i Davisstrædet. Fra midten af 1960erne var det undersøgelserne af torskebestanden, som var hovedemnet, og helt frem i sit otium vendte Horsted stadigt tilbage til emnet. Den atlantiske laks var et andet af tidens højaktuelle og varme spørgsmål, som Horsted beskæftigede sig indgående med, ligesom det også blev til forfatterskab af mere generelle populærvidenskabelige værker. I hele sin karriere var Horsted en hyppig og flittig deltager i arbejdet i de internationale videnskabelige arbejdsgrupper og kommissioner, hvor rådgivningen blev behandlet (Det internationale Havundersøgelsesråd ICES, Den internationale kommission for Nordvestatlantens Fiskerier, ICNAF, og dennes afløser NAFO, Den internationale laksekommission NASCO, m.fl.) Overalt og på alle niveauer blev Horsteds engagement, indsats og indsigt respekteret og værdsat; hans evne til hurtigt at sætte sig ind i en sag, påpege de væsentlige problemer og fremsætte forslag til løsninger i et klart og forståeligt sprog blev bemærket og påskønnet. De samme kvaliteter kom til udfoldelse i de mange nationale organer, som Horsted virkede i eller kom i kontakt med. De grønlandske fiskere og deres faglige repræsentanter havde han lært

27 27 Svend Aage Horsted flankeret af Jonathan Motzfeldt (tv) og Erik Smidt ved reception på Grønlands Fiskeriundersøgelser. at kende allerede fra årene i Narsaq, ligeledes medarbejderne og ledelsen af KGH. Administratorerne i Grønlandministeriet og siden Hjemmestyret værdsatte også i høj grad hans ekspertise og rådgivning. Udviklingen af Grønlands Fiskeriundersøgelser under Horsteds tid som leder betød, at han i stigende grad måtte beskæftige sig med administrative sager. At institutionen udviklede sig harmonisk til at løse de stadigt mere omfattende og forskelligartede opgaver skyldes i høj grad Horsteds ledelsesmæssige evner og stil. Ikke autoritær, i stand til at lytte til medarbejderes ideer og forslag, men bevidst om sit ansvar og med evnen til at træffe beslutninger, når det var påkrævet. Horsted var samtidig en person, der nemt blev midtpunkt i et festligt lag med sin humor og varme. Horsted ydede igennem sit mangeårige virke i og for Grønlands Fiskeriundersøgelser en enestående indsats af stor betydning for Grønlands hovederhverv, som Grønlands Hjemmestyre i 2005 med god grund anerkendte og hædrede ham for ved tildelingen af fortjenstmedaljen Nersornaat (i sølv). Æret være hans minde. Klaus H. Nygaard Direktør