Naturgasdistributionsselskabernes plan for energispareaktiviteter i Gasselskabernes DSM-sekretariat

Transkript

1

2 Naturgasdistributionsselskabernes plan for energispareaktiviteter i Gasselskabernes DSM-sekretariat Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003

3 Titel : Naturgasdistributionsselskabernes plan for energispareaktiviteter i (H:/724/67/DSM plan/dsm_plan _final) Rapport kategori : Planlægning Forfatter : Gasselskabernes DSM-sekretariat Bent Karll, DSM - koordinator Dato for udgivelse : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : Sagsnavn : DSM-sekretariat Forside : Foto Jean Schweitzer, DGC ISBN :

4 DGC 1 Indhold Indledning 2 Love og bekendtgørelser 2 Sammenfatning 3 DSM indsatsens fordeling 3 Gasbesparelse 5 CO 2 besparelse 5 Generelt for Forudsætninger 7 Økonomisk grundlag 7 Planlægningsgrundlag 7 Brugerøkonomi 8 CO 2 besparelse 9 Samfundsøkonomisk CO 2 -skyggepris 10 Plan for Særlige indsatsområder 12 Aktiviteter 12 Budget 12 CO 2 besparelse 13 Nøgletal for selskaberne 13 Plan for 2004 og Aktiviteter 14 Budget 14 CO 2 besparelse 14 Nøgletal for selskaberne 15 Bilag 1: Aktivitetsbeskrivelser Bilag 2: Budget Bilag 3: Nøgletal for selskaberne Bilag 4: Budget Bilag 5: Nøgletal for selskaberne Bilag 6: Budget Bilag 7: Nøgletal for selskaberne

5 DGC 2 Indledning Alle gaskunder tilbydes en vederlagsfri energirådgivning af gasselskaberne bortset fra fjernvarme- og kraftvarmevirksomheder. Indsatsen skal bidrage til at opfylde de energipolitiske målsætninger. Energispareindsatsen er pålagt gasselskaberne som en offentlig forpligtelse gennem forsyningsloven, og indsatsen retter sig med forskellige virkemidler mod privatkunder, industri, handel og service samt det offentlige. Planen for gasselskabernes indsats er beskrevet i nærværende DSM-plan , hvor DSM står for "Demand Side Management". Gasselskabernes samarbejde om energispareaktiviteter, sker i gasselskabernes DSM-Udvalg med Dansk Gasteknisk Center, DGC som sekretariat. Det er gasselskabernes DSM-udvalg og -sekretariat, der har koordineret og sammenfattet planerne for de fire naturgasdistributionsselskaber (forkortelse i parantes): Per Jensen (Formand) Naturgas Midt-Nord I/S (Midt-Nord) Thomas Clausen Naturgas Fyn A/S (NGF) Bent Stubkjær Pedersen DONG Naturgas A/S (DONG) Carsten Nielsen DONG Naturgas A/S (DONG) Per Persson Hovedstadsregionens Naturgas I/S (HNG) Bent Karll DSM-sekretariatet (DGC) Den treårige plan er forholdsvis detaljeret for det første år 2003, hvor selskaberne har beskrevet de enkelte aktiviteter, og mere oversigtsmæssig for de to efterfølgende år, hvor det er prioriteringen og budgetteringen af indsatsen, som fremlægges nu. De to sidste års detailplaner udarbejdes successivt i august måned forud for det efterfølgende år. Planen indsendes til Energistyrelsen, som skal kommentere indsatsen, samt til Energitilsynet som er tilsynsmyndighed. Af hensyn til den overordnede planlægning af transmission og distribution af gas fremsendes planen til naturgastransmissionselskabet DONG Naturgas A/S. Derudover sendes planen til orientering for el- og fjernvarmesektorens DSMsamarbejdsorganer. Love og bekendtgørelser Baggrunden for gasselskabernes energispareindsats findes i lov nr. 449 af 31. maj 2000 om naturgasforsyning uddybet i bekendtgørelse om energibesparelsesaktiviteter i naturgasdistributions- og naturgasforsyningsselskaber (BEK nr. 56 af 29. januar 2001) samt i lov nr. 481 af 7. juni 2001 om ændring af lov om naturgasfor

6 DGC 3 syning. Energistyrelsen vil udarbejde en ny bekendtgørelse i tilknytning hertil, men det er endnu ikke sket. Desuden foreligger der en politisk aftale om Naturgasforsyning og Energibesparelser af 29. maj 2001 og en ny aftale om energibesparelser og VE-beviser indgået af et bredt flertal af partier den 19. juni Energistyrelsen har udmeldt rammerne for energispareindsatsen i et Opgavebrev til naturgasdistributionsselskaberne af 5. november 2002 bestående af et notat, som er fælles for de tre forsyningsformer, suppleret med et kort opgavebrev for 2003, der beskriver de aktiviteter, gasselskaberne i særlig grad skal prioritere. Sammenfatning Gasselskaberne har ydet en betydelig forberedende indsats i 2002 med at opbygge de organisatoriske rammer for selskabernes indsats, opbygge kompetence og udbygge dokumentations- og analysegrundlaget. Dermed står selskaberne godt rustet til en styrket og forøget energispareindsats fra Gasselskaberne har opnået et godt DSM-samarbejde med el- og fjernvarmesektoren. Der er etableret et "Kontaktforum" mellem formændene for sektorernes samarbejdsorganer, hvor de overordnede forhold for sektorernes DSM indsats bliver koordineret. På initiativ af formændene, er der aftalt regelmæssige møder mellem DSM sekretariaterne, vedrørende projektsamarbejde og udvikling af fælles værktøjer. Flere af DSM aktiviteterne i 2003 gennemføres med deltagelse af både elog gassektoren. DSM indsatsens fordeling Indsatsen er opgjort i forhold til områderne: Basisdelen Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service Generel information Andet Offentlige, stat, amt og kommune Gasdistributionsselskabernes energispareaktiviteter er budgetteret til ca. 19 mill. kr. i hvert af årene 2003 til Fordelingen af indsatsen på de forskellige områder er vist på figuren nedenfor.

7 DGC 4 DSM indsats på områder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% År Offentlige, stat, amt, kommune Generel information Industri, handel og service Privatkunder eller småforbrugere Basisdelen Der er ligeledes foretaget en opdeling i tre aktivitetskategorier 1. Målbar 2. Præstation 3. Pilot projekter DSM indsats på kategori 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% År Pilot Præstation Målbar Det bemærkes, at de enkelte aktiviteter overfor private er medregnet som "Præstationsaktivitet", men at det samlede resultat af indsatsen indgår i opgørelsen af målbar besparelse, idet besparelserne opgøres på grundlag af registrerede installationer (realiserede besparelser).

8 DGC 5 Gasbesparelse Resultatet af det enkelte års indsats opgøres for private som realiseret besparelse. For erhverv og offentlige kan årets resultat bedst udtrykkes ved den anviste besparelse. Årsagen er den tidsforsinkelse på et til tre år, der typisk er mellem anvisning og realisering hos disse kunder. Den samlede besparelse er ca. 7.5 mill. m 3 per år. Fordelingen af kundernes årlige gasbesparelse er vist på figuren. Gasbesparelse på kunder 10 Millioner m3/år Offentlige, stat, amt, kommune Industri, handel og service Privatkunder eller småforbrugere År CO 2 besparelse Naturgassens bidrag til CO 2 reduktion kan opgøres som summen af besparelser og den konverteringsgevinst der opstår fra el til gas og fra olie til gas. Den anviste CO 2 reduktion er tons i 2003 og tons i 2004 og Nedgangen skyldes et lavere resultat af konverteringer. Fordelingen af CO 2 reduktion på kunder er vist på figuren. CO2 reduktion på kunder 1000 tons/år År Offentlige, stat, amt, kommune Industri, handel og service Privatkunder eller småforbrugere

9 DGC 6 Selskabsindsatsen for at anvise en reduktion på 1 kg CO 2 årligt er opgjort for de tre kundekategorier og samlet. (Dette tal må ikke forveksles med CO 2 skyggepris). Figuren nedenfor viser at CO 2 reduktion hos private kunder har den laveste selskabsomkostning. Samtidigt er besparelsen "realiseret" besparelse i modsætning til de to andre grupper, hvor det er en anvist besparelse, som ikke realiseres fuldt ud. Årsagen til den lave omkostning hos private kunder skal bl.a. tilskrives, at der også er andre aktører. Gasselskaberne har en kommerciel indsats rettet mod konvertering af private kunder fra el og olie til naturgas, og Elsparefonden er også aktiv. "Indsats total" omfatter foruden den direkte indsats overfor kunder, også generel information og basisaktivitet. CO2 omkostning Kr. pr. kg CO År Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service Offentlige, stat, amt, kommune Indsats total Man kan opgøre naturgassektorens relative CO 2 reduktion, dvs. summen af besparelse og konverteringsgevinst i forhold til den nuværende CO 2 emission fra brug af naturgas. Den forventede anviste relative CO 2 reduktion er opgjort til 0,64% i 2003 og ca. 0,60% i 2004 og 2005, ialt ca. 1,8% over de tre år. Den realiserede reduktion er ca. 1,3% over tre år. Hvis den relative reduktion kan fastholdes og gentages i 10 år, vil der være akkumuleret en realiseret reduktion på ca. 4,5%. Baggrunden for betragtningen er, at CO 2 reduktionen anses for at have varig karakter, idet den i det væsentlige er knyttet til anlægsændringer med lang levetid. Tallet kan således sammenlignes med Danmarks samlede målsætning for CO 2 besparelse. (21% reduktion i i forhold til 1990).

10 DGC 7 Generelt for Forudsætninger Energistyrelsens opgavebrev af 5. november 2002 indeholder notatet: Forudsætninger for distributionselskabernes planlægning af energispareaktiviteter, med følgende ret detaljerede indhold gældende for alle tre forsyningsarter: 1. Indledning 2. Lovgrundlag 3. Proces og tidsfrister 4. Hovedelementer i tidsplan for aktiviteter 5. Generelle krav til planlægningen 6. Krav til den 3-årige planlægning 7. Krav til den årlige detailplanlægning 8. Krav til indberetninger 9. Samarbejdsorganets rolle 10. Generelle krav til aktiviteterne Gasselskaberne har tilstræbt at følge de givne forudsætninger ved udarbejdelsen af nærværende plan. Økonomisk grundlag Det økonomiske grundlag for treårsplanen er, at gasselskaberne ønsker at fastholde det høje indsatsniveau fra 2002 på omkring 19 millioner kr. pr. år. Den store indsats på forberedelser i 2002 er afsluttet, hvorved det er muligt at opnå en styrket og forøget energispareindsats i årene 2003 til 2005 indenfor en uændret budgetramme. Budgettet udgør omkring 0,008 kr. pr. kubikmeter gas, som gassektoren har rådgivningsforpligtelse overfor. Indsatsen på de enkelte kundekategorier varierer over årene bl.a. som følge af Energistyrelsens udmeldinger af særlige indsatsområder, men der tilstræbes en ensartet indsats set over en periode på fem til ti år. Selskaberne har ikke indbyrdes kunnet opnå et ensartet aktivitetsniveau, idet NGF ligger på en tredjedel og ikke har økonomiske forudsætninger for at nå det samme høje niveau som de øvrige selskaber. Planlægningsgrundlag Efter en betydelig forberedende indsats i gasselskaberne i 2002 med at opbygge de organisatoriske rammer for selskabernes indsats, opbygge kompetence og udbygge dokumentations- og analysegrundlaget, står selskaberne i 2003 rustet til en styrket og forøget energispareindsats.

11 DGC 8 Dokumentations- og analysegrundlaget findes i rapporten: Planlægning og dokumentation af energispareaktiviteter, Grundlag. (DGC oktober 2002). Indsatsen opgøres i forhold til områderne med de angivne kontonumre: 100 Basisdelen 200 Privatkunder eller småforbrugere 300 Industri, handel og service 400 Generel information 900 Offentlige, stat, amt og kommune Der foretages ligeledes en opdeling i tre aktivitetskategorier Målbar Præstation Pilotprojekter Målbar aktivitet er karakteriseret ved, at der kan opgøres en besparelse, som direkte resultat af indsatsen. Præstationsaktiviteter er karakteriseret ved, at indsatsen måles på sit omfang, som f.eks. kan være undervisning af skoleklasser eller antallet af besøgende på en udstilling. Der angives ikke en energibesparelse, som resultat af indsatsen. Pilotprojekter betegner aktiviteter, som har engangskarakter, f.eks. etablering af en permanent udstilling eller uddannelse af medarbejdere til en ny type opgaver. Brugerøkonomi Gasselskabernes prioritering og budgettering af indsatsen på de enkelte aktiviteter sker på grundlag af de forventninger, man har til kundernes respons på en given aktivitet. Det er selskabernes erfaring at brugerøkonomi er afgørende for, om rådgivningen fører til realisering af besparelse. Private kunder Gasselskaberne har flere aktiviteter rettet mod effektivisering af privatkunders varmeanlæg og herunder især fremme af konvertering fra olie og el til naturgas. Teknisk set er området veldokumenteret, idet der sker en registrering af alle anlæg. Private er især parate til at foretage investering i energibesparende anlæg, ved nødvendige reparationer eller udskiftninger. I denne situation accepteres en tilbagebetalingstid på op til 10 år. Til brug for beregningen er der opstillet en række erfaringsbaserede antagelser og forudsætninger for de typiske konverteringer og udskiftninger af private varmeanlæg. De tekniske forudsætninger og beregningen af besparelsen er fastlagt for et typisk enfamiliehus ved hjælp af gasselskabernes beregningsprogram GASPRO.

12 DGC 9 De økonomiske forudsætninger (incl. moms og afgifter) er: Investering: Ny gaskedel: kr. (kondenserende kedel) kr. (ikke kondenserende kedel) Vandbåret system: kr. (kun ved elkonvertering) Stikledning: 0 kr. (etableres af gasselskab u. beregning) Tilskud til el konvertering: kr. (50 kr./m 2 ) Energipriser: Naturgas: 6,09 kr./m 3 0,55 kr./kwh Olie: 5,47 kr./l 0,55 kr./kwh El: 1,32 kr./kwh Brugerøkonomien er opgjort som simpel tilbagebetalingstid. Den er beregnet for konvertering og udskiftning af de tre karakteristiske anlægstyper, som forekommer hos private. Tilbagebetalingstid: Elvarme konvertering med nyt vandbåret system: 7,8 år Gasolie konvertering 9,7 år Gasudskiftning 10,9 år Erhverv og offentlige kunder Opgørelsen af besparelser og brugerøkonomi for kundekategorierne erhverv og offentlige kunder skønnes ud fra gasselskabernes og de eksterne energirådgiveres rapporter, men der findes ikke et system til opsamling af investeringer og levetider i disse rådgivningssager. Generelt gælder det, at industrien ikke er interesseret, når tilbagebetalingstiden overstiger 3 år, og det er uanset, om det er store eller små projekter. For det offentlige er 5-6 år accepteret. CO 2 besparelse Opgørelsen af CO 2 besparelsen er meget enkel og veldefineret, når der anvises gasbesparelser, men når det gælder konvertering af el forbrug til naturgas, må der gøres nogle antagelser. Gasselskaberne har valgt at opgøre CO 2 besparelsen som forskellen mellem det sparede elforbrugs CO 2 belastning og CO 2 belastningen ved det forventede naturgasforbrug. Det sparede elforbrugs CO 2 belastning opgøres i henhold til deklarationer fra Eltra og Elkraft-system. Gasselskaberne er bekendt med, at den deklarerede CO 2 belastning for el afviger stærkt fra det referencegrundlag, som Energistyrelsen foreskriver, selskaberne skal benytte ved beregning af Samfundsøkonomisk CO 2 skyggepris. Referencen foreskriver en CO 2 emission for el svarende til emissionen fra kulfyrede værker.

13 DGC 10 Når gasselskaberne meget forsigtigt har valgt at benytte den deklarerede CO 2 belastning, skyldes det, at man frygter, at brugen af CO 2 emissionen for ren kulfyring er for teoretisk, og at denne faktor ville medføre en betydelig overvurdering af den faktiske CO 2 reduktionen. Opgørelsen af besparelserne ville ikke blive korrekte i forhold til den nationale målsætning. Samfundsøkonomisk CO 2 -skyggepris Energistyrelsens opgavebrev af 5. november 2002 med notatet: Forudsætninger for distributionselskabernes planlægningen af energispareaktiviteter, indeholder krav om en estimering af CO 2 -skyggeprisen. Energistyrelsen har aftalt med fjernvarmeselskaberne og med gasselskaberne, at beregningen af CO 2 besparelser og CO 2 skyggeværdier ikke nødvendigvis skal foretages i det enkelte selskab, men kan foretages af samarbejdsorganerne i forbindelse med indsendelsen af plan og indberetning af gennemførte aktiviteter. Som nævnt i afsnit om CO 2 besparelse, benyttes elselskabernes deklarerede CO 2 emission normalt som grundlag for gasselskabernes opgørelse. I det følgende benyttes derimod de forudsætninger som er foreskrevet af Energistyrelsen for beregning af Samfundsøkonomisk CO 2 -skyggepris. Beregningsforudsætninger Ved beregning af den samfundsøkonomiske CO 2 -skyggepris er følgende notater lagt til grund: Generelle forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger, sep. 1999, Energistyrelsen. Brændelsesprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger, juni 1999, Energistyrelsen. Opdatering af brændselsprisforudsætninger fra juni 1999, 11. januar 2001, Energistyrelsen. Som grundlag for sin beregning har DGC desuden i samråd med gasselskaberne fastlagt de specifikke forudsætninger, som gælder for beregningen af CO 2 - skyggeprisen for gasselskabernes energispareaktiviteter. Private kunder Gasselskaberne har flere DSM-aktiviteter rettet mod effektivisering af privatkunders varmeanlæg og herunder især fremme af konvertering fra olie og el til naturgas. Teknisk set er området veldokumenteret, idet der sker en registrering af alle anlæg. Derimod er der stor usikkerhed om, hvilken indflydelse de forskellige aktører og aktiviteter har på kundernes beslutning. Der gøres dels en salgsmæssig indsats af gasselskaberne, og Elsparefonden støtter elkonvertering økonomisk.

14 DGC 11 DGC har valgt alene at medtage gasselskabernes DSM-indsats i vurderingen af CO 2 -skyggeprisen, og gasselskabernes salgsaktivitet og Elsparefondens indsats indgår ikke. Selve tilskuddet til kundens investering påvirker ikke skyggeprisen. Til brug for beregningen er der opstillet en række erfaringsbaserede antagelser og forudsætninger for de typiske konverteringer og udskiftninger af private varmeanlæg. De tekniske forudsætninger og beregningen af besparelsen er fastlagt for et typisk enfamiliehus ved hjælp af gasselskabernes beregningsprogram GASPRO. Beregningerne er dokumenteret i rapporten: Planlægning og dokumentation af energispareaktiviteter, Grundlag. (DGC oktober 2002). De væsentligste forudsætninger, som her indgår uden moms og afgifter, er: Levetid for ny gaskedel og for levetidsforlænget gammel kedel er 15 år. Investering i ny gaskedel: kr. (kondenserende kedel) kr. (ikke kondenserende kedel) Vandbåret system: kr. (restværdi efter 15 år er 50%) Stikledning: kr. (v. konvertering fra el eller olie, restværdi efter 15 år er 50%) Levetidsforlængelse: kr. (gl. olie- eller gaskedel) DSM rådgivning: kr. (gasselskabets DSM-indsats) CO 2 -skyggeprisen er beregnet for de forskellige anlæg, som forekommer hos private, og resultaterne er sammenfattet i vejede middelværdier af CO 2 -skyggeprisen for konvertering og udskiftning af de tre karakteristiske anlægstyper. CO 2 -skyggeprisen: Elvarme konvertering med nyt vandbåret system: 714 kr./ton CO 2 Gasolie konvertering: 489 kr./ton CO 2 Gasudskiftning: 1840 kr./ton CO 2 Erhverv og offentlige kunder Opgørelsen af besparelser og CO 2 reduktion for kundekategorierne erhverv og offentlige kunder foretages af gasselskaberne ud fra egne og eksterne energirådgiveres rapporter, men der findes ikke et system til opsamling af investeringer og levetider i disse rådgivningssager. DGC vil efterfølgende gå i samarbejde med energirådgiverne og ansætte skønsmæssige værdier, som grundlag for beregningen af CO 2 -skyggeprisen for aktiviteterne.

15 DGC 12 Plan for 2003 Særlige indsatsområder De særlige områder, der skal prioriteres ved planlægningen af energispareaktiviteter i elselskaberne i år 2003, fremgår af: Opgavebrev for planlægning af energispareaktiviteter i Gasselskaber (Energistyrelsen 29. oktober 2003). Områderne er: Særlig indsats for den offentlige sektor Særlig indsats for elvarmekonvertering Energiledelse og energimærkning af bygninger Rådgivning af virksomheder og husholdninger Kondenserende gaskedler Informative gasregninger Effektivitet og evaluering Aktiviteter Gasselskabernes energispareaktiviteter er som nævn opdelt på områder og på kategorier. Alle aktiviteter er beskrevet forud for budgetteringen i forhold til disse opdelinger, og beskrivelserne omfatter såvel gasselskabernes egne initiativer, som de særlige indsatsområder, som er pålagt af Energistyrelsen. Aktivitetsbeskrivelserne er kort beskrevet i bilag 1. De første tre cifre i aktivitetsnummeret angiver det kontonummer, hvorunder aktiviteten budgetteres. Alle aktiviteter bortset fra basisaktiviteter er rettet mod de særlige indsatsområder. Budget Gasselskabernes prioritering og budgettering af indsatsen på de enkelte aktiviteter sker på grundlag af de forventninger, man har til kundernes respons på en given aktivitet. Det er selskabernes erfaring, at brugerøkonomi er nøglen til succes, selvom der også skal regnes med andre bevæggrunde. Det offentlige, stat, amt og kommune er et eksempel på en kategori med lav prioritet og en meget beskeden indsats, fordi erfaringerne fra tidligere år er, at det ikke er lykkedes at opnå rimelige realiserede besparelser i forhold til indsatsen. I overensstemmelse med opgavebrevet er der i stedet planlagt en aktivitet, med en kombination af energirådgivning og finansieringsrådgivning, som forventes at give et bedre resultat. Private kunder prioriteres højt, ligeledes i overensstemmelse med opgavebrevet og tidligere års meget positive resultater, og der planlægges en stærk indsats på CO 2 besparelse gennem konvertering fra el til gas og fra olie til gas, samt ved udskiftning af ældre gaskedler med kondenserende gaskedler.

16 DGC 13 Ved budgetteringen tages der desuden hensyn til helheden, til synergi mellem aktiviteter og i forhold til andre aktører, samt til kontinuiteten og værdien af flerårige aktiviteter som middel til en god indtrængning og modtagelighed hos kunderne. Det samlede budget for gasselskabernes indsats i 2003 er på 19 millioner kroner, som specificeret i bilag 2. Den samme total som i CO 2 besparelse Den anviste CO 2 reduktion i 2003 er budgetteret til tons, som specificeret i bilag 2. Reduktionen fordeler sig omtrent ligeligt mellem privat og erhverv. Nøgletal for selskaberne I bilag 3 er der udregnet en række nøgletal for, hvorledes indsatsen er fordelt på områder og kategorier, ud fra selskabernes budgetter og det samlede gasselskabsbudget. Nøgletallene omfatter også anviste værdier på årsbasis for gasbesparelse, forøget gasforbrug som følge af konvertering fra el og olie til naturgas samt resulterende CO 2 reduktion. Alt angivet for hver kundegruppe og total. Den samlede anviste naturgasbesparelse i 2003 er budgetteret til 7,4 millioner m 3. Indsatsen i selskaberne er desuden sat i relation til gasforbruget i de pågældende kundekategorier. Endelig er indsatsen i selskaberne sat i relation til den budgetterede anviste CO 2 reduktion for hver kundekategori, som udtryk for gasselskabernes omkostning ved at anvise 1 kg CO 2 besparelse. Den gennemsnitlige omkostning i 2003 er 0,53 kr. pr. kg anvist CO 2. Nøgletallene er gasselskabernes instrument til benchmarking af indsats og resultater, og de samlede tal kan være værdifulde for sammenligning af indsats og resultater i de andre energisektorer.

17 DGC 14 Plan for 2004 og 2005 Aktiviteter Gasselskabernes energispareaktiviteter er stærkt påvirkede af den årlige udmelding fra Energistyrelsen af særlige indsatsområder. Alligevel er der flere af aktiviteterne, som kan forventes at løbe over hele planlægningsperioden. Det gælder basisdelen med sekretariat, uddannelse, evaluering og forudsætninger samt deltagelse i Energispareudvalg. Også selskabernes aktiviteter overfor privatkunder, industri, handel og service har gennem flere år fundet en form, som kan forventes fortsat med små løbende forbedringer. I indsatsen overfor det offentlige, stat, amt og kommune, har erfaringerne været utilfredsstillende og den planlagte kombination af energirådgivning og finansieringsrådgivning i 2003, forventes at give grundlag for en forbedret og målrettet aktivitet i 2004 og Beskrivelsen af nye og eventuelt reviderede aktiviteter vil finde sted i forbindelse med den årlige detailplanlægning. Budget Budgetterne for 2004 og 2005 er mere summariske, idet budgetteringen sker overordnet på hvert aktivitetsområde og kategori uden specificerede aktiviteter. Indsatsen på de enkelte kundegrupper varierer over årene, bl.a. som følge af Energistyrelsens udmeldinger af særlige indsatsområder, men der tilstræbes en ensartet indsats set over en periode på fem til ti år. Det samlede budget for gasselskabernes indsats er på 19 millioner kroner i begge årene 2004 og 2005, som specificeret i bilag 4 og 6. Det samme beløb som i CO 2 besparelse Den anviste CO 2 reduktion i 2004 og 2005 er budgetteret til tons, som specificeret i bilag 4 og 6, ca. 15% lavere end i CO 2 reduktionen fordeler sig omtrent ligeligt mellem privat og erhverv, og begge er gået tilbage i forhold til Nedgangen skyldes et lavere resultat af konverteringer.

18 DGC 15 Nøgletal for selskaberne I bilag 5 og 7 viser nøgletallene hvorledes indsatsen er fordelt på områder og på kategori i selskabernes budgetter og i det samlede gasselskabsbudget. Endelig er indsatsen i selskaberne sat i relation til den anviste CO 2 reduktion for hver kundegruppe. Tallet udtrykker gasselskabernes direkte omkostning ved at anvise 1 kg CO 2 besparelse. Den gennemsnitlige omkostning forbundet med gasselskabernes anvisning af CO 2 reduktion er 0,62 kr. pr. kg i 2004 og 2005, en stigning på 17% i forhold til 2003, og dermed et signal om, at der er behov for en fortsat metodeudvikling og effektivisering.

19 DGC 16 Bilag 1: Aktivitetsbeskrivelser 2003 Beskrivelse af aktiviteter (Hvad skal der ske): Sekretariatsfunktion Sekretariatet udfører løbende arbejde for DSM-udvalget. Sekretariatet står til rådighed for de enkelte selskaber i spørgsmål om planlægning og gennemførelse af energispareaktiviteter. Videreudvikling af initiativer og tværgående aktiviteter i sektoren og mellem sektorerne. Der henvises iøvrigt til kommissorium for DSM sekretariatet Uddannelse af medarbejdere Der skal sikres en løbende opkvalificering af gasselskabernes medarbejdere, således at de er rustet til at møde kunderne. Det gælder såvel nye medarbejder som udvikling af eksisterende medarbejdere Planlægning og rapportering 1. Udarbejde treårig plan for Afrapportering af aktiviteter i Udarbejde detailplan for 2004 Arbejdet inkluderer beregning af CO 2 værdier for aktiviteterne, beskrivelse af aktivitetsniveau i selskaberne samt medvirke ved evaluering og benchmarking Evaluering og benchmarking Deltage i den videre udvikling af metoder til evaluering og benchmarking af forskellige former for energispareaktiviteter. Inddrage erfaringer fra internationale aktiviteter Ledelse I forbindelse med DSM aktiviteterne i såvel de enkelte gasselskaber som de samlede DSM aktiviteter (på landsplan), samt varetagelse af forholdet til Energistyrelsen og andre aktører, er der behov ledelse. Den overordnede ledelse af DSM arbejdet ligger hos DSM udvalget, hvor formanden tegner udvalget. Ledelsen af DSM arbejdet i de enkelte selskabers varetages af de af selskaberne valgte personer. Ledelsen af DGC s aktiviteter varetages af de af DGC valgte personer Energispareudvalg Gasselskaberne skal lokalt og regionalt tage del i Energispareudvalgsarbejdet Individuel rådgivning Konsulenter orientere om forbedring af klimaskærm, miljø- og energirigtigt gasudstyr, og uddele relevante brochure. Gasmekaniker orientere om korrekt indstilling af gasforbrugende apparater og uddeler relevante brochure om forbedring af klimaskærmen, solvarme og energirigtigt gasudstyr. Energirådgiver udføre individuel rådgivning, eventuel med gennemgang af hus (klimaskærm) og installationer. Energirådgivningen kan udføres som helhedsrådgivning omfattende klimaskærm, varm-, el- og vandforbrug, samt genbrug / affalds sortering.

20 DGC Telefon rådgivning Salgskonsulenter, energirådgiver, kundeservicemedarbejdere, gasmekanikere og husholdningskonsulenter besvarer spørgsmål eller finder én, som kan hjælpe kunden. Desuden kan henvises til relevante steder, f.eks. hjemmesider, hvor kunden kan finde informationer, eller brochuremateriale sendes til kunden Temaarrangementer Energirådgivere, salgskonsulenter og husholdningskonsulenter orientere om miljø- og energirigtigt gasudstyr, forbedring af klimaskærm, samt om besparelser indenfor dette område og uddeler relevante brochurer Udstillinger Udstillinger omfatter kategorierne; udstillinger i eget regi, udstillinger hos energicentre og ad hoc udstillinger i forbindelse med messer o.l. Salgskonsulenter og husholdningskonsulenter rådgiver og vejleder om miljø- og energirigtigt gasudstyr og uddeler relevante brochurer. Endvidere har kunderne mulighed for at se forskellige naturgasforbrugende apparater Kampagner Der udarbejdes kampagner, som informere kunderne om fordelene ved at skifte fra olie eller el til naturgas samt om forskellige energibesparelsesmuligheder med naturgas og naturgasforbrugende apparater. Der udarbejdes brochuremateriale omkring energirigtige produkter m.v Individuel rådgivning - Indledende møde, der aftales en handlingsplan og opgavefordeling imellem virksomheden og rådgiveren. - Energiforbrug og flow kortlægges for det berørte område. - I samarbejde med virksomheden, leverandører og rådgiveren udarbejdes en rapport, der beskriver den omhandlede del af virksomheden med tilhørende besparelsesforslag, herunder beregning af besparelsespotentiale. - Afleveringsmøde hvor rapporten gennemgås - Opfølgning mht. realisering af anviste besparelser - Motivere og hjælpe bl. a. med tilskudsansøgninger - Fremme konverteringen fra el, olie og LPG til naturgas Nyanlægsrådgivning Deltagelse i beslutningsprocessen i planlægnings- og forprojekteringsfasen. Udarbejdelse af "besparelsesforslag" (sammenligning af traditionel løsning med energirigtig løsning) med tilhørende miljømæssige og driftsøkonomiske fordele. Medvirke til at de energirigtige løsninger fastholdes i detail- og udbudsfasen Småvirksomhed Der udarbejdes løsninger rettet mod små virksomheder. Der udarbejdes informationsmateriale, som hjælp til små virksomheder. Gasselskaberne udvælger virksomheder og distribuerer materialet. Der udføres i begrænset omfang individuel rådgivning.

21 DGC Teglværksbranchen Gasselskabernes energirådgiver udfører energirådgivning på tre teglværker. DGC udarbejder skemaer og regneark til den årlige benchmarking for alle værkerne i samråd med branchen og Korsbæk og Partnere, som udfører selve analysen. DGC deltager med formidling, informations møder med branchen og afholder temadag for energirådgivere. Gasselskaberne yder et kontant tilskud til Teglværksbranchens konsulent. Korsbæk & partnere udfører, energi- og procestekniske analyser vedr. brænding og tørring Internet / hjemmeside Gasselskaberne skal udarbejde en DSM-internetportal, som indeholder information om alle de ting, som gasselskaberne er pålagt at informere om Hjemmesideopdatering Der sikres løbende vedligeholdelse og opdatering af hjemmesiden, således denne forbliver aktuel og informationsrig Massekomunikation Der udføres i samarbejde informationsannoncering, som bredt informere om energispareaktiviteter og energirigtige produkter, samt om hvor kunderne kan få yderligere informationer Informativ gasregning Gasselskaberne udvikler en gasregning, hvorpå kunden kan se eget forbrug mindst 3 år tilbage og dermed følge udviklingen. (Desuden skal kundens forbrug markeres på regningen, således det giver udtryk for, hvordan kundens forbrug er i forhold til det gennemsnitlige forbrug i samme størrelse bolig) Skoleundervisning 1. Skoleklasser inviteres til undervisning foretaget af gasselskaber. 2. Skoleklasser inviteres til undervisning foretaget af elselskaber. 3. De respektive skoler foretager selv undervisningen Skoleprojekt (ELFOR) - fastlægge de elementer der skal indgå i undervisningsmaterialet - deltage i udarbejdelse af undervisningsmaterialet - udfører kvalitetssikring Undervisning i VVS branchen Der afholdes indlæg/kurser for vvs-installatørerne i forbindelse med øvrige kursus- og mødeaktiviteter med disse. Desuden skal der løbende informeres skriftlig (i eksempelvis VVS-nyt, VVSinformation).

22 DGC Rådgivning og financiering Indgangsvinklen til den offentlige sektor (amter og kommuner) kan oftest løftes via de lokale Energispareudvalg. Overfor den offentlige sektor skal der lægges særlig vægt på den finansielle side i afleveringsrapporten. - Indledende møde, der aftales en handlingsplan og opgavefordeling imellem virksomheden og rådgiveren. - Energiforbrug og flow kortlægges for det berørte område. - I samarbejde med virksomheden, leverandører og rådgiveren udarbejdes en rapport, der beskriver den omhandlede del af virksomheden med tilhørende besparelsesforslag, herunder beregning af besparelsespotentiale. - Afleveringsmøde hvor rapporten gennemgås - Opfølgning mht. realisering af anviste besparelser - Motivere og hjælpe bl. a. med tilskudsansøgninger - Fremme konverteringen fra el, olie og LPG til naturgas

23 DGC 20 Bilag 2: Budget 2003 DSM-budgettering for 2003 Selskab: Samlet 1 Januar - 31 December 2003 År 2003 Aktivitetskategori: 1. målbar 2. præstation 3. Pilot I alt Samlet CO 2 Samlet Antal Samlet Samlet Indsats bespaelse Indsats deltagere/ Indsats Indsats Konto nr. (Formål) [1000 kr/år] [Ton/år] [1000 kr/år] modtagere [1000 kr/år] [1000 kr/år] Basisdelen 101 DSM-udvalg DSM-sekritariat Uddannelse af medarbejdere Udarbejdelse og evaluering af DSM pla Kortlægning, forudsætninger,værktøjer Ledelse Energispareudvalg Sum for basisdelen Privatkunder eller småforbrugere 201 Individuel rådgivning Telefon rådgivning Voksenundervisning/temaarrangement Udstillinger Kampagner Sum for privatkunder eller småforbruge Industri, handel og service 301 Individuel rådgivning Nyanlæg & konvertering Småvirksomheder Særlig branche indsats Særlig teknologiindsats Sum for industri, handel og service Generel information 401 Internet / hjemmeside Massekomunikation Informativ gasregning Nye kunder Undervisning til folkeskoler Undervising i VVS branchen Sum for generel information Andet 901 Offentlige, stat, amt og kommune Total

24 DGC 21 Bilag 3: Nøgletal for selskaberne 2003 DSM-budgettering for Nøgletal 1 Januar - 31 December 2003 HNG NGF MN DONG Samlet Indsats på kategori (%) Basisdelen Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service Generel information Offentlige, stat, amt, Kommune Indsats på type (%) Målbar Præstation Pilot Gasforbrug (Mill. m 3 ) Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service Offentlige, stat, amt, Kommune Ialt Besparelse på gasforbrug (Mill. m 3 ) Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service* Offentlige, stat, amt, Kommune* Ialt Konvertering af olie og el til gas (negativ besparelse Mill. m 3 ) Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service* Offentlige, stat, amt, Kommune* Ialt CO 2 reduktion (Mill. kg pr. år) Privatkunder eller småforbrugere** Industri, handel og service** Offentlige, stat, amt, Kommune** Ialt anvist Ialt realiseret Indsats på forbrug (kr./m 3 pr. år) Privatkunder eller småforbrugere*** Industri, handel og service*** Offentlige, stat, amt, Kommune*** Indsats total Indsats på CO 2 reduktion (kr./kg pr. år) Privatkunder eller småforbrugere*** Industri, handel og service*** Offentlige, stat, amt, Kommune*** Indsats total Naturgassens CO 2 reduktion (%)* Realiseret CO 2 reduktion (%) *) Anvist besparelse **) CO 2 reduktion er estimeret ud fra anviste besparelser og konverteringer Samlet ***)Målrettet indsats i forhold til anvist CO 2 besparelse Nøgletal DGC

25 DGC 22 Bilag 4: Budget 2004 DSM-budgettering for 2004 Selskab: Samlet 1 Januar - 31 December 2004 År 2004 Aktivitetskategori: 1. målbar 2. præstation 3. Pilot I alt Samlet CO 2 Samlet Antal Samlet Samlet Indsats bespaelse Indsats deltagere/ Indsats Indsats Konto nr. (Formål) [1000 kr/år] [Ton/år] [1000 kr/år] modtagere [1000 kr/år] [1000 kr/år] Basisdelen 101 DSM-udvalg DSM-sekritariat Uddannelse af medarbejdere Udarbejdelse og evaluering af DSM pla Kortlægning, forudsætninger,værktøjer Ledelse Energispareudvalg Sum for basisdelen Privatkunder eller småforbrugere 201 Individuel rådgivning Telefon rådgivning Voksenundervisning/temaarrangement Udstillinger Kampagner Sum for privatkunder eller småforbruge Industri, handel og service 301 Individuel rådgivning Nyanlæg & konvertering Småvirksomheder Særlig branche indsats Særlig teknologiindsats Sum for industri, handel og service Generel information 401 Internet / hjemmeside Massekomunikation Informativ gasregning Nye kunder Undervisning til folkeskoler Undervising i VVS branchen Sum for generel information Andet 901 Offentlige, stat, amt og kommune Total

26 DGC 23 Bilag 5: Nøgletal for selskaberne 2004 DSM-budgettering for Nøgletal 1 Januar - 31 December 2004 HNG NGF MN DONG Samlet Indsats på kategori (%) Basisdelen Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service Generel information Offentlige, stat, amt, Kommune Indsats på type (%) Målbar Præstation Pilot Gasforbrug (Mill. m 3 ) Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service Offentlige, stat, amt, Kommune Ialt Besparelse på gasforbrug (Mill. m 3 ) Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service* Offentlige, stat, amt, Kommune* Ialt Konvertering af olie og el til gas (negativ besparelse Mill. m 3 ) Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service* Offentlige, stat, amt, Kommune* Ialt CO 2 reduktion (Mill. kg pr. år) Privatkunder eller småforbrugere** Industri, handel og service** Offentlige, stat, amt, Kommune** Ialt anvist Ialt realiseret Indsats på forbrug (kr./m 3 pr. år) Privatkunder eller småforbrugere*** Industri, handel og service*** Offentlige, stat, amt, Kommune*** Indsats total Indsats på CO 2 reduktion (kr./kg pr. år) Privatkunder eller småforbrugere*** Industri, handel og service*** Offentlige, stat, amt, Kommune*** Indsats total Naturgassens CO 2 reduktion (%)* Realiseret CO 2 reduktion (%) *) Anvist besparelse **) CO 2 reduktion er estimeret ud fra anviste besparelser og konverteringer Samlet ***)Målrettet indsats i forhold til anvist CO 2 besparelse Nøgletal DGC

27 DGC 24 Bilag 6: Budget 2005 DSM-budgettering for 2005 Selskab: Samlet 1 Januar - 31 December 2005 År 2005 Aktivitetskategori: 1. målbar 2. præstation 3. Pilot I alt Samlet CO 2 Samlet Antal Samlet Samlet Indsats bespaelse Indsats deltagere/ Indsats Indsats Konto nr. (Formål) [1000 kr/år] [Ton/år] [1000 kr/år] modtagere [1000 kr/år] [1000 kr/år] Basisdelen 101 DSM-udvalg DSM-sekritariat Uddannelse af medarbejdere Udarbejdelse og evaluering af DSM pla Kortlægning, forudsætninger,værktøjer Ledelse Energispareudvalg Sum for basisdelen Privatkunder eller småforbrugere 201 Individuel rådgivning Telefon rådgivning Voksenundervisning/temaarrangement Udstillinger Kampagner Sum for privatkunder eller småforbruge Industri, handel og service 301 Individuel rådgivning Nyanlæg & konvertering Småvirksomheder Særlig branche indsats Særlig teknologiindsats Sum for industri, handel og service Generel information 401 Internet / hjemmeside Massekomunikation Informativ gasregning Nye kunder Undervisning til folkeskoler Undervising i VVS branchen Sum for generel information Andet 901 Offentlige, stat, amt og kommune Total

28 DGC 25 Bilag 7: Nøgletal for selskaberne 2005 DSM-budgettering for Nøgletal 1 Januar - 31 December 2005 HNG NGF MN DONG Samlet Indsats på kategori (%) Basisdelen Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service Generel information Offentlige, stat, amt, Kommune Indsats på type (%) Målbar Præstation Pilot Gasforbrug (Mill. m 3 ) Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service Offentlige, stat, amt, Kommune Ialt Besparelse på gasforbrug (Mill. m 3 ) Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service* Offentlige, stat, amt, Kommune* Ialt Konvertering af olie og el til gas (negativ besparelse Mill. m 3 ) Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service* Offentlige, stat, amt, Kommune* Ialt CO 2 reduktion (Mill. kg pr. år) Privatkunder eller småforbrugere** Industri, handel og service** Offentlige, stat, amt, Kommune** Ialt anvist Ialt realiseret Indsats på forbrug (kr./m 3 pr. år) Privatkunder eller småforbrugere*** Industri, handel og service*** Offentlige, stat, amt, Kommune*** Indsats total Indsats på CO 2 reduktion (kr./kg pr. år) Privatkunder eller småforbrugere*** Industri, handel og service*** Offentlige, stat, amt, Kommune*** Indsats total Naturgassens CO 2 reduktion (%)* Realiseret CO 2 reduktion (%) *) Anvist besparelse **) CO 2 reduktion er estimeret ud fra anviste besparelser og konverteringer Samlet ***)Målrettet indsats i forhold til anvist CO 2 besparelse Nøgletal DGC