Risikostyring i landbruget Rasmussen, Svend

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risikostyring i landbruget Rasmussen, Svend"

Transkript

1 university of copenhagen Risikostyring i landbruget Rasmussen, Svend Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Rasmussen, S. (2008). Risikostyring i landbruget. Frederiksberg: Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet. (IFRO Working Paper; Nr. 1, Vol. 2008). Download date: 24. aug

2 Risikostyring i landbruget Fødevareøkonomisk Institut (FOI) Working Paper 2008/1

3 Risikostyring i landbruget Svend Rasmussen Abstract Dette working paper beskriver indledningsvis den generelle teori for beslutningstagen under usikkerhed. På baggrund heraf gives en begrundelse for risikostyring og de redskaber, der kan anvendes hertil. Der gives en systematisk gennemgang af de risiko- og usikkerhedsfaktorer, der findes inden for de enkelte driftsgrene i den primære landbrugssektor, og der gives en omtale af de metoder, der kan anvendes til risikostyring, og de mere specifikke redskaber for risikostyring i landbruget. I den forbindelse lægges vægt på beskrivelsen af forsikringer, og de problemer, der er forbundet hermed. På baggrund af en gennemgang af anvendelsen af offentligt støttede afgrødeforsikringer i andre lande som fx USA og Canada, gives der en principiel diskussion af det hensigtsmæssige i offentlig intervention på markedet for afgrødeforsikringer. Der afsluttes med en analyse af EU s mulige bidrag til regulering af afgrødeforsikringer i landbruget. Nøgleord Afgrødeforsikring, risikofaktorer, vejrderivater, adverse selection, moral hazard, markedsfejl, offentlig intervention, redskaber for risikostyring. Risikostyring i landbruget FOI 1

4 ISBN (on-line, Risikostyring i landbruget) 2 FOI Risikostyring i landbruget

5 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Indledning Grundlæggende modeller, forudsætning og antagelser Formålet med risikostyring Risikostyring Omkostninger ved risiko Risici i landbrugssektoren Generelt Risici i de enkelte sektorer Planteproduktionen Gartneri Svineproduktion Æg og fjerkræproduktion Kvæghold Fremtidige karakter af risiko i EU Redskaber for risikostyring i landbruget Generelt Forsikring Grundlaget for markedsbaserede forsikringer Forsikringer i landbruget Typer af forsikringer samt fordele og ulemper Alternative forsikringsformer. Diskussion Offentlig intervention: Baggrund, formål, muligheder Offentlig intervention i andre lande USA Canada Australien Spanien Andre EU-landene Risikostyring i landbruget FOI 3

6 6. Offentlig intervention på EU-niveau; muligheder og anbefalinger Litteraturliste FOI Risikostyring i landbruget

7 Forord Dette Working Paper er udarbejdet med baggrund i en forespørgsel fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udgangspunktet var en antagelse om, at landbrugssektoren bliver mere markedsorienteret, og i forbindelse hermed må de enkelte landmænd i højere grad være i stand til at overtage og håndtere de risici, der tidligere blev afbødet af EU's landbrugspolitik. På den baggrund ønskede Ministeriet en behandling af de problemer og muligheder, der er forbundet med risikostyring i landbruget. Arbejdet er udført af docent Svend Rasmussen Mogens Lund Afdeling for Produktion og Teknologi Fødevareøkonomisk Institut København, februar 2008 Risikostyring i landbruget FOI 5

8 Indledning Med omlægning af EU's fælles landbrugspolitik i 2005, herunder afkoblingen af landbrugsstøtten og indførelsen af enkeltbetalingsordningen, er der en udvikling i retning af, at landbrugssektoren bliver mere markedsorienteret. I den forbindelse vil de i højere grad være op til den enkelte landmand at overtage og håndtere de risici, de er forbundet med produktion og afsætning af landbrugsprodukter. Samtidig udvikles der i disse år stadig nye instrumenter som redskaber for risikostyring. Det drejer sig både om egentlige finansielle instrumenter, men også om forskellige typer af egentlige forsikringsordninger. I denne forbindelse er der behov for mere generelt at analysere de muligheder og begrænsninger, der er for risikostyring i landbruget. Det første afsnit tager udgangspunkt i den generelle teori omkring beslutningstagen under usikkerhed, herunder teorien om forventet nytte. I den forbindelse indkredses formålet med risikostyring, og det belyses, hvorfor der er omkostninger ved usikkerhed. I det andet afsnit gennemgås de forskellige hovedtyper af risici i landbruget, og der gives bud på de centrale risikoelementer inden for de forskellige driftsgrene. Det centrale afsnit tre gennemgår de principielle redskaber for risikostyring i landbruget. I den forbindelse lægges særlig vægt på forsikringer, dels fordi egentlige forsikringer spiller en vis rolle ved risikostyring i landbruget, men også fordi andre risikostyringsinstrumenter hensigtsmæssigt kan behandles ud fra en forsikringstankegang. På baggrund af en konstatering af, at man ofte ser offentlig intervention i forbindelse med risikostyring i landbruget, behandles i afsnit fire de mere principielle forhold omkring offentlig intervention i forbindelse med risikostyring. I afsnit fem gives en gennemgang af offentlig intervention, herunder specielt i forbindelse med afgrødeforsikring i en række udvalgte lande. Endelig afsluttes i afsnit seks med en analyse af EU's mulige rolle i denne sammenhæng. 6 FOI Risikostyring i landbruget

9 1. Grundlæggende modeller, forudsætning og antagelser Behandling af emnet Risikostyring i landbruget bygger implicit på to grundlæggende forudsætninger/antagelser, nemlig 1) at risikoen i landbruget kan styres og 2) at der er et formål med denne styring Formålet med risikostyring Den grundlæggende antagelse vedrørende formålet med risikostyring er, at landmænd (landmandsfamilier) antages alt andet lige at foretrække stabile/sikre indkomster frem for ustabile/usikre indkomster. 1) Konsekvenserne af denne antagelse er bl.a. at: - Det er ikke variationer i fx priser og udbytter, der i sig selv skaber problemer. Det er kun gennem variationer i indkomsten at variationer i priser og udbytter kan medføre problemer. - Hvis man omkostningsfrit er i stand til at imødegå variationer i priser og udbytter, således at indkomsten ikke varierer (eller kun varierer på en forudsigelig måde), så indebærer variationer i priser og udbytter ikke noget problem. - Resultater af partielle analyser af de enkelte usikkerhedsfaktorer må fortolkes med nogen forsigtighed. Det samlede billede (variationer i den samlede indkomst) afhænger nemlig af et ofte kompliceret samspil mellem de enkelte faktorer. Fx kan priser og udbytter variere i hver sin retning, hvorved variationen i indkomsten bliver mindre end den individuelle variation i priser og udbytter. - Risikostyring må fokusere på landmandsfamiliens samlede indkomst og formue. Hvis landbruget indgår som en del af landmandsfamiliens samlede erhvervsportefølje, så vil en fokusering alene på landbrugets bidrag til familiens indkomst kunne give et skævt billede. Det bemærkes, at præferencer egentlig ikke er knyttet til indkomster som sådan, men derimod til de forbrugsmuligheder som indkomster genererer. Det vil derfor være formelt mere korrekt at udtrykke den grundlæggende antagelse vedrørende formålet med risikostyring som værende det, at landmænd alt andet lige foretrækker stabile/sikre forbrugsmuligheder frem for ustabile/usikre forbrugsmuligheder. 1 Alt-andet-lige betyder i denne sammenhæng bl.a. at den gennemsnitlige indkomst er uændret. Risikostyring i landbruget FOI 7

10 Risiko må altså måles i forhold til de mulige konsekvenser for landmændenes (landmands-familiens) forbrugsmuligheder. Forbrugsmuligheder er ikke nødvendigvis en funktion af den løbende indkomst. Det betyder, at det ikke i sig selv er interessant at sætte fokus på varierende priser, udbytter - ja selv på varierende indkomster som sådan! Beslutningstagere (her landmænd), der alt andet lige foretrækker stabile/sikre forbrugsmuligheder frem for ustabile/usikre forbrugsmuligheder betegnes som risikoaverse. Man kan afbilde præferencer for risikoaverse beslutningstagere i form af nyttefunktioner svarende til den, som vist i følgende figur 1. Figur 1. Nytte af sikkert (A) og usikkert (B) projekt under risikoaversion Nytte a U A2 U B NM-nyttefunktion U A U A a Y A1 CE Y B Y A Kr. 8 FOI Risikostyring i landbruget

11 I figur 1 måles indkomst (forbrugsmuligheder) på den vandrette akse og den nytte, der er knyttet til indkomsten (forbrugsmulighederne) på den lodrette akse. Sammenhængen mellem indkomst og nytte er vist som en stigende funktion, en såkaldt von Neuman-Morgenstern (NM) nyttefunktion 2), hvor nytten stiger med indkomsten, men med en aftagende stigningsrate. Antag at landmanden med en NM-nyttefunktion som afbildet i figur 1 har valget mellem to projekter: 1) Et usikkert projekt A (fx dyrkning af en given afgrøde), som giver en indkomst Y A1 hvis det er dårligt vejr og en indkomst Y A2 hvis det er godt vejr. Godt henholdsvis dårligt vejr forudsættes hver at optræde med sandsynligheden ½. 2) Et sikkert projekt B (fx løn-arbejde), som under alle omstændigheder (uanset vejret) giver en indkomst på Y B svarende til den gennemsnitlige indtjening ved afgrødedyrkning. Som det fremgår, giver projekt A en nytte på U A1 med en sandsynlighed på ½ (dårligt vejr) og U A2 med en sandsynlighed på ½ (godt vejr). Den forventede (gennemsnitlige) nytte er U A, beregnet som ½U A1 plus ½U A2. Projekt B giver under alle omstændigheder en nytte på U B, som er større end U A. Da projekt B giver den største forventede nytte foretrækker landmanden altså projekt B frem for projekt A. Sammenlignes de to projekters indkomster (den vandrette akse) fremgår det, at både projekt A og B giver samme forventet indkomst nemlig svarende til Y B. Den forventede indkomst (Y A ) af projekt A er ½Y A1 +½Y A2, som jo netop er lig med Y B. Skønt den forventede (gennemsnitlige) indkomst er ens, foretrækkes altså projekt B, idet det giver en højere nytte (U B ). Årsagen til at den risikoaverse beslutningstager vælger projekt B er, at det i modsætning til projekt A indebærer en sikker indkomst. Spørgsmålet er så, hvor meget bedre projekt B er end projekt A. Dette kan også illustreres i figur 1. Betragtes indtægten Y B, så fremgår det, at landmanden også foretrækker projekt B selv om den sikre indtægt er lidt lavere. Ja faktisk kan den sikre indtægt fra projekt B falde til under CE i figuren før landmanden foretrækker projekt A (højere nytte). Beløbet CE betegnes sikkerhedsækvivalenten for det usikre projekt A, idet det netop udtrykker det sikre be- 2 En von Neuman-Morgenstern (NM) nyttefunktion ligner en almindelig nyttefunktion med stigende nytte og aftagende marginalnytte ved stigende forbrug. Men NM-nyttefunktionen er faktisk en ganske særlig nyttefunktion, som jeg ikke skal komme nærmere ind på her (se nærmere i fx (Gravelle and Rees, 2004)). Som tegnet her afspejler den præferencer hos en risikoavers beslutningstager. For risikoneutrale beslutningstagere er NM-nyttefunktionen lineær. Risikostyring i landbruget FOI 9

12 løb, der giver samme nytte som det usikre projekt A. Forskellen mellem Y B og CE er altså det beløb landmanden maksimalt ville betale et forsikringsselskab for at forsikre mod den risiko, der er forbundet med projekt A. Sammenligningen af de to projekter A og B kan alternativt illustreres som vist i figur 2. I figur 2 afbildes indkomsten i tilfælde af dårligt vejr på den vandrette akse, mens indkomsten i tilfælde af godt vejr afbildes på den lodrette akse. De to kurver U A og U B er niveaukurver (indifferenskurver) for nytte, og viser, hvilke kombinationer af mulig indkomster i de to naturtilstande, der giver landmanden samme nytte. Når landmanden har risikoaversion (dvs. alt andet lige foretrækker sikre forbrugsmuligheder frem for usikre forbrugsmuligheder), så har sådanne indifferenskurver den viste form (krummer mod nulpunktet). Det fremgår umiddelbart af figuren at projekt B giver en højere nytte end projekt A, idet projekt B, der uanset omstændighederne giver indkomsten Y B, ligger på en højere indifferenskurve (U B ) end projekt A, der ligger på indifferenskurven U A. Figur 2. Nytte af sikkert (A) og usikkert (B) projekt under risikoaversion Y 2, kr. b Y A2 A B Sikkerhedslinie Y B CE U B U A b 45 o Y A1 CE Y B Y 1, kr. 10 FOI Risikostyring i landbruget

13 Som vist tidligere er den forventede indkomst (Y A ) fra projekt A lig med Y A = ½Y A1 +½Y A2. Løses denne ligning for Y A2 fås: Y A2 =Y A -(½/½)Y A1, hvilket er en ret linie med hældningen -½/½ = -1. Denne linie svarer til linien bb i figur 2. Linien viser de kombinationer af indkomst under henholdsvis dårligt og godt vejr, der giver en forventet indkomst på netop Y A. Som man kan se går linien gennem punktet (Y B, Y B ), i overensstemmelse med, at der i eksemplet her er en forventede indkomst fra projekt A (Y A ), som er lig med den forventede indkomst fra projekt B (Y B ). Med udgangspunkt i figur 2 kan formålet med risikostyring nu kort beskrives som det at opnå en indkomstfordeling over naturtilstande således at den samlede nytte maksimeres Risikostyring Den anden grundlæggende forudsætning vedrørende risikostyring, som blev nævnt indledningsvis var, at risikoen i landbruget kan styres. Risikostyring kan foregå på mange forskellige måder. Den enkleste måde at belyse mulighederne for risikostyring på, er ved at tage udgangspunkt i en forsikringstankegang. Som nævnt før i forbindelse med figur 1 kan man opgøre det maksimale beløb en landmand i givet fald vil betale et forsikringsselskab for at forsikre mod den risiko, der er forbundet med projekt A, som forskellen mellem Y B og CE. Det tilsvarende kan man se i figur 2, hvor betaling af forsikringsomkostninger på Y A -CE netop reducerer den forventede indkomst fra (Y B, Y B ) til (CE, CE), hvor landmanden opnår samme nytte (U A ) som i det ikke-forsikrede projekt A. Såfremt det er muligt at tegne forsikring til en såkaldt fair præmie (udbetalte erstatninger er lig med indbetalte præmier, hvilket indebærer at forsikringstagerens forventede indkomst ikke ændres), så vil landmanden, der vælger projekt A, gennem forsikring kunne ændre sin indkomstprofil til ethvert punkt på linien bb i figur 2. Som det fremgår, vil det for en risikoavers landmand være optimalt at tegne fuld forsikring. Forsikringen vil i eksemplet her bestå i at landmanden hvert år betaler en forsikringspræmie på Y A2 - Y B, mod til gengæld at få en erstatning på 2(Y A2 - Y B ) i de år, hvor vejret er dårligt. En sådan forsikring vil netop indebære at landmanden hvert år vil få en sikker (netto)indkomst svarende til Y A (=Y B ) med et nytteniveau på U B, mens Risikostyring i landbruget FOI 11

14 forsikringsselskabet får en forventet indkomst på nul. Samtidig opnår landmanden en nyttestigning fra U A til U B. Hvis der er omkostninger forbundet med forsikring (transaktionsomkostninger m.v.) vil et forsikringsselskab ikke være i stand til at tilbyde landmanden en fair forsikring. Ud over at få dækket de udbetalte erstatninger, skal forsikringsselskabet også have dækket sine omkostninger. Det betyder at præmien må sættes højere end den fair præmie, som her er Y A2 - Y B. Hvis det forenklet antages at forsikringsselskabets omkostning P er ens uanset det forsikrede beløb 3), og at forsikringsselskabet hvert år opkræver denne omkostninger som faste beløb, der tillægges forsikringspræmien, så vil det i givet fald fortsat være optimalt for landmanden at tegne fuld forsikring. Hvis den årlige omkostning P er lavere end Y B - CE (se figur 2), så vil landmanden tegne fuld forsikring, med en årlig forsikringspræmie på Y A2 - Y B - P mod til gengæld at få en erstatning på 2(Y A2 - Y B ) i de år, hvor vejret er dårligt. En sådan forsikring vil netop indebære at landmanden vil få en sikker indkomst svarende til et punkt på sikkerhedslinien mellem (Y B, Y B ) og (CE, CE), mens forsikringsselskabet netop får sine omkostninger P dækket. Hvis forsikringsselskabet omkostning P er større end Y B - CE, og forsikringsselskabet skal have omkostningsdækning, så vil der ikke blive etableret nogen forsikring på markedsvilkår, idet det vil være for dyrt for landmanden at forsikre (hændelsen vil ikke være forsikringsbar). Hvis det i stedet (måske mere realistisk) antages, at forsikringsselskabets omkostninger afhænger af forsikringens størrelse, og at omkostningerne opkræves hos landmanden som et proportionalt tillæg p til forsikringspræmien, så er situationen anderledes. I eksemplet her vil en forsikringsomkostning på p kr. pr. krone forsikret indebære en trade-off mellem indkomst i godt vejr og indkomst i dårligt vejr på (1+p)/(1-p). Hvis fx forsikringsomkostningerne er 5 pct. af det forsikrede beløb (p=0,05), så vil der kunne tegnes forsikring langs linien med hældningen -1,05/0,95 = -1,105. En sådan linie er indtegnet som linien cc i figur 3. Som det fremgår, vil det for en risikoavers landmand stadig være optimalt at tegne forsikring, idet landmanden ved at tegne forsikring, der bringer ham fra udgangspunktet A til punktet C, vil kunne opnå 3 Hvis omkostningerne fx alene består i at udsende årlige opkrævninger og eventuelt rykkergebyr, så er omkostningerne tilnærmelsesvist uafhængig af det forsikrede beløb. 12 FOI Risikostyring i landbruget

15 en lidt højere nytte, nemlig U C. Men til forskel fra før tegnes der ikke fuld forsikring. Landmanden vil selv bære en del af risikoen, og får en indkomst på Y C1 i dårligt vejr Y C2 i godt vejr. Figur 3. Delvis forsikring under risikoaversion Y 2, kr. b Y A A B Sikkerhedslinie Y B CE U B U A b 45 o Y A1 CE Y B Y 1, kr. Jo større omkostninger, der er ved forsikring, desto stejlere vil linien cc i figur 3 være. Hvis cc bliver så stejl at den netop er tangent til indifferenskurven U A i punktet A, vil landmanden ikke længere have incitament til at tegne forsikring (den bliver for dyr), og han vil selv bære hele risikoen. Omfordeling af indkomst mellem naturtilstande (risikostyring) som illustreret i figur 2 og 3 kan foregå på andre måder end ved formel forsikring som vist her. Opsparing, lånoptagelse, omlægning af produktionen til mere sikre afgrøder, priskontrakter, etc. er eksempler på sådanne styringsmekanismer, som kan anvendes til risikostyring. Risikostyring i landbruget FOI 13

16 Som ved formelle forsikringer er der dog ofte omkostninger forbundet med sådanne styringsmæssige indgreb. Konklusionen er, at risikoen kan styres. Risikostyring drejer sig herefter om at vælge de mest efficiente styringsmekanismer, dvs. at vælge de styringsmekanismer, der giver en given ønsket omfordeling af indkomster over naturtilstande med de lavest mulige omkostninger, eller at vælge de styringsmekanismer, der med givne omkostninger giver den største nyttetilvækst Omkostninger ved risiko Basalt set giver usikkerhed - ud fra en partiel betragtning - anledning til tab. Beslutningstagere må under usikkerhed vælge second-best løsninger til optimeringsproblemer, hvor first-best løsningerne ville være beslutninger, hvor man på forhånd var informeret om udfaldet af de kommende naturtilstande, således at man kunne indrette sin produktion derefter. A. Omkostninger for den enkelte Usikkerhed indebærer potentielt omkostninger på to fronter: 1) Forkert valg af input. 2) Forkert valg af produktion. ad 1) Forkert valg af input Denne type af usikkerhed kan belyses ved et eksempel fra planteproduktion. Under usikkerhed ved landmanden ikke, hvordan vejret vil blive i løbet af vækstsæsonen på det tidspunkt, hvor produktionen sættes i værk. Hvis fx den optimale tilførsel af kunstgødning ved starten af vækstsæsonen afhænger af de efterfølgende vejrforhold, så vil der være usikkerhed med hensyn til, hvilken mængde kunstgødning, det vil være optimalt at tilføre. Hvis det bliver godt vejr i løbet af vækstsæsonen ville det have været optimalt at tilføre fx 500 kg. Hvis det bliver dårligt vejr ville det have været optimalt at tilføre fx 300 kg. Og hvis det bliver middel vejr ville det have været optimalt at tilføre fx 400 kg. Da landmanden ikke på forhånd ved, hvilket vejr det vil blive, tilfører han hvert år gødning svarende til gennemsnitsvejret, dvs. 400 kg (second-best løsning). Hvis godt vejr, dårligt vejr og middel vejr optræder med lige store relative hyppigheder, så vil denne strategi indebære, at landmanden i 2/3 af tilfældene tilfører en ikke-optimal mængde gødning i forhold til den situation, at han på forhånd vidste, hvordan vejret ville blive (first-best løsning). 14 FOI Risikostyring i landbruget

17 Sådanne tab er vanskelig at undgå. Forbedrede vejrprognoser kunne være en mulighed. Men måske er det slet ikke muligt at producere forbedrede vejrprognoser. Og under alle omstændigheder vil det indebære omkostninger. Hvis staten skal bære disse omkostninger vil der kunne opnås en velfærdsforbedring, hvis omkostningen ved at forbedre vejrudsigterne er lavere end de gevinster, landmændene kunne opnå ved forbedret valg af input. Et andet eksempel er usikkerhed som følge af usikre produktpriser. Hvis produktprisen efter høst bliver høj ville det have været optimalt at tilføre fx 600 kg gødning Hvis den bliver lav ville det have været optimalt at tilføre fx 200 kg gødning. Og hvis prisen bliver middel ville det have været optimalt at tilføre fx 400 kg. Da landmanden ikke på forhånd ved, hvordan priserne bliver, tilfører han hvert år gødning svarende til gennemsnitsprisen, dvs. 400 kg. Hvis høje priser, lave priser og middel priser optræder med lige store relative hyppigheder, så vil denne strategi indebære, at landmanden i 2/3 af tilfældene tilfører en ikke-optimal mængde gødning i forhold til den situation, at han på forhånd vidste, hvordan produktprisen ville blive. Et sådant tab kan undgås ved fx at tegne priskontrakter. Hvis kontraktprisen er lavere end gennemsnitsprisen vil der imidlertid være tale om et økonomisk tab for landmanden. (Dette behøver dog ikke indebære at der er tale om et tab i velfærdsmæssig sammenhæng, jf. diskussionen om nytten af at forsikre sig). En anden mulighed for at undgå sådanne tab er ved at vælge afgrøder, hvor den optimale tilførsel af input ikke er så følsomt over for vejrforhold og priser. Hvis dette indebærer valg af afgrøder med lavere gennemsnitlig indtjening end den usikre afgrøde, så vil dette dog kunne indebære økonomiske tab, som det fremgår af næste punkt. ad 2) Forkert produktvalg Antag landmanden kan vælge mellem to afgrøder. Den ene giver et sikkert dækningsbidrag hvert år på kr. pr. ha. Den anden giver et gennemsnitligt dækningsbidrag på kr. pr. ha, men der er en betydelig usikkerhed, idet den giver et dækningsbidrag på kun kr. pr. ha med en sandsynlighed på 0,25, et dækningsbidrag på kr. pr. ha med en sandsynlighed på 0,25, og et dækningsbidrag på kr. pr. ha med en sandsynlighed på 0,50. Landmanden har risikoaversion og vælger her den sikre afgrøde med dækningsbidraget på kr. pr. ha. Risikostyring i landbruget FOI 15

18 Hvis landmanden omkostningsfrit kunne overvælte risikoen på en anden part (gennem forsikring eller på anden vis), så indebærer valget af den sikre afgrøde et samlet tab svarende til kr. pr. ha. B. Omkostninger for samfundet Mens det ud fra en partiel betragtning er let (som netop vist) at give eksempler på, at der for den enkelte er omkostninger forbundet med risiko og usikkerhed, så er det straks vanskeligere at belyse om risiko og usikkerhed samlet set giver anledning til (velfærds)tab. Dette spørgsmål vil blive belyst i et senere afsnit (afsnit 5). 16 FOI Risikostyring i landbruget

19 2. Risici i landbrugssektoren 2.1. Generelt Overordnet set kan man skelne mellem følgende syv hovedtyper af risici i landbruget: 1. Produktionsrisiko er den risiko, der er knyttet til muligheden for at få et lavere udbytte eller dårligere produktkvalitet end forventet. Denne type af usikkerhed skyldes variation i udbytter og kvalitet af afgrøder og husdyr på grund af vejrforhold (tørke, oversvømmelse, regn, frost, hagl, storm), sygdom og angreb af skadedyr. 2. Markedsrisiko (eller prisrisiko) er den risiko, der er knyttet til muligheden for at produktpriser falder eller inputpriser stiger, efter at produktionen er sat i værk. 3. Finansiel risiko er den usikkerhed, der er knyttet til ændringer i renten på fremmedkapital, og den indflydelse dette har på landmandens soliditet, likviditet og kreditværdighed. 4. Institutionel risiko er den risiko, som er knyttet til uforudsete ændringer i den lovgivning og de regler og forordninger, der sætter rammerne for landbrugets produktion. 5. Risiko knyttet til produktionsanlæg omfatter risikoen for skade på de forskellige typer af aktiver, herunder skader som følge af brand, storm, tyveri, hærværk på bygninger, maskiner, anlæg mv. 6. Risiko knyttet til personer omfatter risikoen for sygdom, dødsfald o.l. både hos landmanden selv og blandt ansatte. 7. Produktansvar. Denne risiko er knyttet til risikoen for at blive sagsøgt med henblik på at betale erstatning i henhold til lov om produktansvar, miljølovgivning o.l. Isoleret set giver hver af disse risici anledning til velfærdstab i forhold til situationen uden risici. Årsagen er, at risiko gør det vanskeligt for landmænd at foretage en efficient ressourceallokering, at risiko begrænser adgangen til kapital, der kunne anven- Risikostyring i landbruget FOI 17

20 des til produktivitetsfremmende investeringer, og at landmænd som følge heraf vælger teknologier og produktioner med et lavere udbytte (og med en lavere usikkerhed), og med en lavere gennemsnitsindkomst til følge Risici i de enkelte sektorer De usikkerhedsfaktorer som landbrugssektoren står overfor, er knyttet til fire grundlæggende forhold: 1) Den biologisk baserede produktion. 2) Produktionens (især planteproduktionens) afhængighed af klima og vejrforhold. 3) Variationer i forbrugernes efterspørgsel efter fødevarer og andre produkter. 4) Ændringer i det omgivende samfunds krav til landbruget. De to første punkter er endvidere specielle for landbruget, og det er altså netop her at landbruget adskiller sig principielt fra andre erhverv med hensyn til risiko og usikkerhed. Ad 1) Den biologisk baserede produktion indebærer, at produktionens størrelse, produkternes kvalitet og selve produktionskapaciteten i form af produktionsdyr som fx malkekøer, søer og høns kan påvirkes af sygdom. Afhængig af sygdommens effekt, smittefarlighed, mulighed for bekæmpelse etc., kan den til sygdommen knyttede risiko være mere eller mindre omfattende. Ud over de direkte effekter i form af direkte tab for den enkelte landmand, kan sygdomme have mere omfattende konsekvenser i form af ændringer af udbud eller efterspørgsel og dermed påvirke priserne. Ad 2) Usikre vejrforhold påvirker først og fremmest planteproduktionens størrelse og kvalitet. Afhængig af muligheden for at imødegå konsekvenserne af de usikre vejrforhold, fx ved anvendelse af vandingsanlæg, eller ved at dyrke afgrøder under glas i kontrollerede omgivelser, kan denne usikkerhedsfaktor have større eller mindre konsekvenser. Usikkerheden for den enkelte landmand er først og fremmest relateret til produktionens størrelse, og omkostninger forbundet med at imødegå uheldige vejrforhold. Men vejrforholdene kan også have konsekvenser i form af ændringer af udbud eller efterspørgsel og dermed påvirke priserne. Dette gælder ikke blot lokalt, men også globalt. Ad 3) Ændringer i forbrugernes efterspørgsel påvirker priserne. Sådanne ændringer kan skyldes mange forskellige forhold. Ændringer i efterspørgselen har den største prismæssige effekt for produkter, hvor udbudselasticiteten er lav, dvs. under forhold, hvor produktionen er baseret på relativt specialiserede produktionsfaktorer. 18 FOI Risikostyring i landbruget

21 Ad 4) Kravene fra det omgivende samfund vedrører typisk basale krav til produktionens gennemførelse, og aflejrer sig i lovgivning og forordninger og regelsæt vedrørende fx dyrevelfærd, forurening, kontrol af produkter, mv. Indgreb fra samfundets side opfattes som en usikkerhedsfaktor, hvis der over tid sker hyppige og uforudsete ændringer i eksisterende regler, fx vedrørende staldindretning, dyretransport, miljøbeskyttelse, mv.. Sådanne indgreb kan medføre ændringer i produktionsomkostningerne, og dermed bidrage til landmandens oplevelse af usikkerhed. Som det fremgår giver de fire grundlæggende forhold nævnt indledningsvis anledning til usikkerhed vedrørende produktionens størrelse, priser på produkter og produktionsfaktorer, og omkostning ved produktionen gennemførelse. Ofte er der tale om komplekse sammenhænge, idet variationer i produktionen kan være af lokal eller global karakter, og derved have større eller mindre afledede effekter på priserne. De geografiske aspekter vedrører den stadig stigende globalisering, og dermed en prisdannelse på produkt- og faktormarkederne dikteret af udbud og efterspørgsel på verdensmarkedet. Det tidsmæssige aspekt spiller også ind, herunder ikke mindst muligheden for at tilpasse produktionen over tid - på kort og lang sigt. I det følgende vil der blive gjort forsøg på at belyse risikoforholdene inden for hver af de enkelte sektorer i landbruget. Det skal fremhæves, at opgaven i væsentlig udstrækning af subjektiv karakter, idet risikoforholdene i en given produktion er nær knyttet til produktionsteknologien og den sammenhæng (produktionsstruktur) hvori produktionen indgår. Den produktionsteknologi og produktionsstruktur, som anvendes/er gældende i dag, er i sig selv er resultat af den tilpasning til risiko og usikkerhed, som landmænd har foretaget over tid. Derfor er risikoforholdene i en given sektor ikke noget absolut givet, men er af subjektiv karakter. Et par eksempler kan illustrere dette. 1) Produktion af julestjerner med henblik på salg i ugen op til jul er således en særdeles risikofyldt produktion, hvis den skulle foregå i det fri på danske marker. Dette har danske producenter taget konsekvensen af, og nu gennemføres produktionen af hibiscus ikke udendørs, men derimod indendørs i væksthuse under kontrollerede forhold. 2) Produktion af spisekartofler på den lette sandjord i Midtjylland er en særdeles risikabel affære, med mindre man - som det nu er almindeligt - har vandingsanlæg, således at man kan imødegå den usikkerhed, der er forbundet med tørke. 3) Produktion af raps i et ensidigt sædskifte med raps efter raps hvert år, er en meget risikabel produktion, idet der let sker en opformering af sygdomme i planterne. Derfor dyrkes raps nu i sædskifter, således at der er mindst fire år mellem raps på samme areal, og derved er usikkerheden reduceret betydeligt. Risikostyring i landbruget FOI 19

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Kapitel 12: Valg under usikkerhed

Kapitel 12: Valg under usikkerhed 1 November 25, 2008 2 Usikkerhed Usikre faktorer: Fremtidige priser Fremtidig (real)indkomst Vejret Andre agenters handlinger (strategisk interaktion).... Håndtering af usikkerhed: Forsikring (sundhed,

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

Hvem skal betale? 14. 15. november 2011. Torben Weiss Garne

Hvem skal betale? 14. 15. november 2011. Torben Weiss Garne Hvem skal betale? 14. 15. november 2011 Torben Weiss Garne Vesterhavet? Nej København! Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem

Læs mere

Skybrud og forsikring

Skybrud og forsikring Skybrud og forsikring Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren. Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem mod år 2100 De kraftigste nedbørshændelser om sommeren bliver mere(/meget

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011

Læs mere

06-02-2014. Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014. Afgrøder Kornmarkedet. Spidskompetencer. John Jensen. Bestyrelsesarbejde.

06-02-2014. Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014. Afgrøder Kornmarkedet. Spidskompetencer. John Jensen. Bestyrelsesarbejde. 06-02-2014 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014 John Jensen Handels Rådgiver Certificeret Rådgiver røde investerings

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Tilførsel af egenkapital. Økonomikongres 2011. Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider)

Tilførsel af egenkapital. Økonomikongres 2011. Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider) 1 Økonomikongres 2011 Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider) Videncentret for Landbrug/Landbrug & Fødevarer Comwell Kolding, 6. december 2011 Anders Grosen Institut for Økonomi

Læs mere

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte university of copenhagen Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte Publication date: 214 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Hansen, H. O.,

Læs mere

www.corporateeurope.org

www.corporateeurope.org www.corporateeurope.org Hovedaktører i finanslobbyen i Bruxelles Debatten i en nøddeskal Vil en begrænsning af pengestrømmen ind på markedet for råvarebaserede derivater kunne dæmpe store prisudsving?

Læs mere

Risikoledelse i praksis

Risikoledelse i praksis i praksis Kvægkongressen i Herning Den 26. februar 2008 V/ Kristian Hedeager Nielsen Udviklingschef på LandboFyn Mælkeproducentens indtjenings- og kapitalforhold Historisk - Stabil indtjening på et lavere

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc. NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.dk NYETABLERING - MED HEDEN & FJORDEN Sådan kommer du succesfuldt ind i

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste Risikoafdækning Risikostyring er det seneste år kommet i fokus i landbruget grundet de store prisudsving, der har været på råvarer. Tema >> Jens Schjerning, LandboSyd, AgroMarkets >> John Jensen, LandboNord,

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer

1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer 1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer Udgivet af KonkurrenceRådet 1997 Indhold Indledning Pengeinstitutternes højrentekonti Obligationer Omkostninger ved individuel opsparing

Læs mere

Hvad bør en option koste?

Hvad bør en option koste? Det Naturvidenskabelige Fakultet Rolf Poulsen rolf@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag 19. marts 2015 Dias 1/22 Reklame først: Matematik-økonomi-uddannelsen Økonomi på et solidt matematisk/statistisk

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Fremtiden tilhører de forberedte! Lav en strategi for nedsættelse af risiko

Fremtiden tilhører de forberedte! Lav en strategi for nedsættelse af risiko Fremtiden tilhører de forberedte! + Lav en strategi for nedsættelse af risiko Hvad er risiko Risiko er usikkerhed om hvad fremtiden bringer. Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Hvad bør en option koste?

Hvad bør en option koste? Det Naturvidenskabelige Fakultet Rolf Poulsen rolf@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag 9. oktober 2012 Dias 1/19 Reklame først: Matematik-økonomi-uddannelsen Økonomi på et solidt matematisk/statistisk

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Sæt dine passiver i aktivering

Sæt dine passiver i aktivering FORMUEPLEJE Sæt dine passiver i aktivering Får du nok ud af din formue? Nykredit tilbyder nu formuepleje, hvor du også kan investere midler fra virksomhedsordningen. Nu har du mulighed for at investere

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program 10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. november 2013 Kommissionens grønbog om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, KOM(2013) 213 1.

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Jesper Pagh, DLG-husdyrernæring Spiseseddel 1. Hvad er risikostyring? 2. Hvorfor er risikostyring mere relevant end tidligere? 3. Hvordan kan

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Ny attraktiv investeringsmulighed for danske investorer Hedgeforeningen Sydinvest kan som den første i Danmark tilbyde sine medlemmer adgang til markedet

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen Alternative og Illikvide Investeringer Børsmæglerforeningen 2015 Lasse Heje Pedersen Copenhagen Business School and AQR Capital Management Oversigt over Foredrag: Alternative og Illikvide Investeringer

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Manual til risikostyring ved anvendelse af den bayesianske netværksmodel. RiBay. Af Svend Rasmussen, 14. marts, 2013

Manual til risikostyring ved anvendelse af den bayesianske netværksmodel. RiBay. Af Svend Rasmussen, 14. marts, 2013 Manual til risikostyring ved anvendelse af den bayesianske netværksmodel RiBay Af Svend Rasmussen, 14. marts, 2013 1. INTRODUKTION Risikostyring beskæftiger sig med to hovedproblemer: 1) Hvordan man i

Læs mere

1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden.

1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden. 1. Indledning 1.1 Denne politik ( Politik for håndtering af interessekonflikter ) definerer og skitserer retningslinjerne for Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ( Selskabet ) i relation til interessekonflikter.

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

FAIF nyhedsservice. Maj 2015

FAIF nyhedsservice. Maj 2015 FAIF nyhedsservice Maj 2015 Indledende I dette nyhedsbrev sættes der fokus på de forskelligartede tiltag og udviklinger i praksis m.v., der har fundet sted i starten af 2015. Dette omfatter bl.a. følgende:

Læs mere

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Indhold Kend din risiko... 3 Risikomærkning af værdipapirer... 5 Ens information på tværs af landegrænser... 8 Skærpede kompetencekrav

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring

Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring Resume af inhabilitetspolitikerklæringen 1. Introduktion 1.1. Denne inhabilitetspolitikerklæring konturer hvordan Plus500CY Ltd. ("Plus500" eller "Firmaet")

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

FINANSIERING 1. Opgave 1

FINANSIERING 1. Opgave 1 FINANSIERING 1 3 timers skriftlig eksamen, kl. 9-1, onsdag 9/4 008. Alle sædvanlige hjælpemidler inkl. blyant er tilladt. Sættet er på 4 sider og indeholder 8 nummererede delspørgsmål, der indgår med lige

Læs mere

Nr. 1 15. mars 2010. 3. Forsikringsselskaber skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.

Nr. 1 15. mars 2010. 3. Forsikringsselskaber skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. Nr. 1 15. mars 2010 Kunngerð um gjaldføri (solvens) og rakstrarætlanir hjá tryggingarfeløgum (Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber) Við heimild í 12, stk. 1, 93, 151, stk.

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,

Læs mere

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Bestyrelsen for Investeringsforeningen Nielsen Global Value har på et bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt regnskabet for 1. halvår 2008, hvilket herved fremlægges.

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere