Risikostyring i landbruget Rasmussen, Svend

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risikostyring i landbruget Rasmussen, Svend"

Transkript

1 university of copenhagen Risikostyring i landbruget Rasmussen, Svend Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Rasmussen, S. (2008). Risikostyring i landbruget. Frederiksberg: Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet. (IFRO Working Paper; Nr. 1, Vol. 2008). Download date: 24. aug

2 Risikostyring i landbruget Fødevareøkonomisk Institut (FOI) Working Paper 2008/1

3 Risikostyring i landbruget Svend Rasmussen Abstract Dette working paper beskriver indledningsvis den generelle teori for beslutningstagen under usikkerhed. På baggrund heraf gives en begrundelse for risikostyring og de redskaber, der kan anvendes hertil. Der gives en systematisk gennemgang af de risiko- og usikkerhedsfaktorer, der findes inden for de enkelte driftsgrene i den primære landbrugssektor, og der gives en omtale af de metoder, der kan anvendes til risikostyring, og de mere specifikke redskaber for risikostyring i landbruget. I den forbindelse lægges vægt på beskrivelsen af forsikringer, og de problemer, der er forbundet hermed. På baggrund af en gennemgang af anvendelsen af offentligt støttede afgrødeforsikringer i andre lande som fx USA og Canada, gives der en principiel diskussion af det hensigtsmæssige i offentlig intervention på markedet for afgrødeforsikringer. Der afsluttes med en analyse af EU s mulige bidrag til regulering af afgrødeforsikringer i landbruget. Nøgleord Afgrødeforsikring, risikofaktorer, vejrderivater, adverse selection, moral hazard, markedsfejl, offentlig intervention, redskaber for risikostyring. Risikostyring i landbruget FOI 1

4 ISBN (on-line, Risikostyring i landbruget) 2 FOI Risikostyring i landbruget

5 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Indledning Grundlæggende modeller, forudsætning og antagelser Formålet med risikostyring Risikostyring Omkostninger ved risiko Risici i landbrugssektoren Generelt Risici i de enkelte sektorer Planteproduktionen Gartneri Svineproduktion Æg og fjerkræproduktion Kvæghold Fremtidige karakter af risiko i EU Redskaber for risikostyring i landbruget Generelt Forsikring Grundlaget for markedsbaserede forsikringer Forsikringer i landbruget Typer af forsikringer samt fordele og ulemper Alternative forsikringsformer. Diskussion Offentlig intervention: Baggrund, formål, muligheder Offentlig intervention i andre lande USA Canada Australien Spanien Andre EU-landene Risikostyring i landbruget FOI 3

6 6. Offentlig intervention på EU-niveau; muligheder og anbefalinger Litteraturliste FOI Risikostyring i landbruget

7 Forord Dette Working Paper er udarbejdet med baggrund i en forespørgsel fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udgangspunktet var en antagelse om, at landbrugssektoren bliver mere markedsorienteret, og i forbindelse hermed må de enkelte landmænd i højere grad være i stand til at overtage og håndtere de risici, der tidligere blev afbødet af EU's landbrugspolitik. På den baggrund ønskede Ministeriet en behandling af de problemer og muligheder, der er forbundet med risikostyring i landbruget. Arbejdet er udført af docent Svend Rasmussen Mogens Lund Afdeling for Produktion og Teknologi Fødevareøkonomisk Institut København, februar 2008 Risikostyring i landbruget FOI 5

8 Indledning Med omlægning af EU's fælles landbrugspolitik i 2005, herunder afkoblingen af landbrugsstøtten og indførelsen af enkeltbetalingsordningen, er der en udvikling i retning af, at landbrugssektoren bliver mere markedsorienteret. I den forbindelse vil de i højere grad være op til den enkelte landmand at overtage og håndtere de risici, de er forbundet med produktion og afsætning af landbrugsprodukter. Samtidig udvikles der i disse år stadig nye instrumenter som redskaber for risikostyring. Det drejer sig både om egentlige finansielle instrumenter, men også om forskellige typer af egentlige forsikringsordninger. I denne forbindelse er der behov for mere generelt at analysere de muligheder og begrænsninger, der er for risikostyring i landbruget. Det første afsnit tager udgangspunkt i den generelle teori omkring beslutningstagen under usikkerhed, herunder teorien om forventet nytte. I den forbindelse indkredses formålet med risikostyring, og det belyses, hvorfor der er omkostninger ved usikkerhed. I det andet afsnit gennemgås de forskellige hovedtyper af risici i landbruget, og der gives bud på de centrale risikoelementer inden for de forskellige driftsgrene. Det centrale afsnit tre gennemgår de principielle redskaber for risikostyring i landbruget. I den forbindelse lægges særlig vægt på forsikringer, dels fordi egentlige forsikringer spiller en vis rolle ved risikostyring i landbruget, men også fordi andre risikostyringsinstrumenter hensigtsmæssigt kan behandles ud fra en forsikringstankegang. På baggrund af en konstatering af, at man ofte ser offentlig intervention i forbindelse med risikostyring i landbruget, behandles i afsnit fire de mere principielle forhold omkring offentlig intervention i forbindelse med risikostyring. I afsnit fem gives en gennemgang af offentlig intervention, herunder specielt i forbindelse med afgrødeforsikring i en række udvalgte lande. Endelig afsluttes i afsnit seks med en analyse af EU's mulige rolle i denne sammenhæng. 6 FOI Risikostyring i landbruget

9 1. Grundlæggende modeller, forudsætning og antagelser Behandling af emnet Risikostyring i landbruget bygger implicit på to grundlæggende forudsætninger/antagelser, nemlig 1) at risikoen i landbruget kan styres og 2) at der er et formål med denne styring Formålet med risikostyring Den grundlæggende antagelse vedrørende formålet med risikostyring er, at landmænd (landmandsfamilier) antages alt andet lige at foretrække stabile/sikre indkomster frem for ustabile/usikre indkomster. 1) Konsekvenserne af denne antagelse er bl.a. at: - Det er ikke variationer i fx priser og udbytter, der i sig selv skaber problemer. Det er kun gennem variationer i indkomsten at variationer i priser og udbytter kan medføre problemer. - Hvis man omkostningsfrit er i stand til at imødegå variationer i priser og udbytter, således at indkomsten ikke varierer (eller kun varierer på en forudsigelig måde), så indebærer variationer i priser og udbytter ikke noget problem. - Resultater af partielle analyser af de enkelte usikkerhedsfaktorer må fortolkes med nogen forsigtighed. Det samlede billede (variationer i den samlede indkomst) afhænger nemlig af et ofte kompliceret samspil mellem de enkelte faktorer. Fx kan priser og udbytter variere i hver sin retning, hvorved variationen i indkomsten bliver mindre end den individuelle variation i priser og udbytter. - Risikostyring må fokusere på landmandsfamiliens samlede indkomst og formue. Hvis landbruget indgår som en del af landmandsfamiliens samlede erhvervsportefølje, så vil en fokusering alene på landbrugets bidrag til familiens indkomst kunne give et skævt billede. Det bemærkes, at præferencer egentlig ikke er knyttet til indkomster som sådan, men derimod til de forbrugsmuligheder som indkomster genererer. Det vil derfor være formelt mere korrekt at udtrykke den grundlæggende antagelse vedrørende formålet med risikostyring som værende det, at landmænd alt andet lige foretrækker stabile/sikre forbrugsmuligheder frem for ustabile/usikre forbrugsmuligheder. 1 Alt-andet-lige betyder i denne sammenhæng bl.a. at den gennemsnitlige indkomst er uændret. Risikostyring i landbruget FOI 7

10 Risiko må altså måles i forhold til de mulige konsekvenser for landmændenes (landmands-familiens) forbrugsmuligheder. Forbrugsmuligheder er ikke nødvendigvis en funktion af den løbende indkomst. Det betyder, at det ikke i sig selv er interessant at sætte fokus på varierende priser, udbytter - ja selv på varierende indkomster som sådan! Beslutningstagere (her landmænd), der alt andet lige foretrækker stabile/sikre forbrugsmuligheder frem for ustabile/usikre forbrugsmuligheder betegnes som risikoaverse. Man kan afbilde præferencer for risikoaverse beslutningstagere i form af nyttefunktioner svarende til den, som vist i følgende figur 1. Figur 1. Nytte af sikkert (A) og usikkert (B) projekt under risikoaversion Nytte a U A2 U B NM-nyttefunktion U A U A a Y A1 CE Y B Y A Kr. 8 FOI Risikostyring i landbruget

11 I figur 1 måles indkomst (forbrugsmuligheder) på den vandrette akse og den nytte, der er knyttet til indkomsten (forbrugsmulighederne) på den lodrette akse. Sammenhængen mellem indkomst og nytte er vist som en stigende funktion, en såkaldt von Neuman-Morgenstern (NM) nyttefunktion 2), hvor nytten stiger med indkomsten, men med en aftagende stigningsrate. Antag at landmanden med en NM-nyttefunktion som afbildet i figur 1 har valget mellem to projekter: 1) Et usikkert projekt A (fx dyrkning af en given afgrøde), som giver en indkomst Y A1 hvis det er dårligt vejr og en indkomst Y A2 hvis det er godt vejr. Godt henholdsvis dårligt vejr forudsættes hver at optræde med sandsynligheden ½. 2) Et sikkert projekt B (fx løn-arbejde), som under alle omstændigheder (uanset vejret) giver en indkomst på Y B svarende til den gennemsnitlige indtjening ved afgrødedyrkning. Som det fremgår, giver projekt A en nytte på U A1 med en sandsynlighed på ½ (dårligt vejr) og U A2 med en sandsynlighed på ½ (godt vejr). Den forventede (gennemsnitlige) nytte er U A, beregnet som ½U A1 plus ½U A2. Projekt B giver under alle omstændigheder en nytte på U B, som er større end U A. Da projekt B giver den største forventede nytte foretrækker landmanden altså projekt B frem for projekt A. Sammenlignes de to projekters indkomster (den vandrette akse) fremgår det, at både projekt A og B giver samme forventet indkomst nemlig svarende til Y B. Den forventede indkomst (Y A ) af projekt A er ½Y A1 +½Y A2, som jo netop er lig med Y B. Skønt den forventede (gennemsnitlige) indkomst er ens, foretrækkes altså projekt B, idet det giver en højere nytte (U B ). Årsagen til at den risikoaverse beslutningstager vælger projekt B er, at det i modsætning til projekt A indebærer en sikker indkomst. Spørgsmålet er så, hvor meget bedre projekt B er end projekt A. Dette kan også illustreres i figur 1. Betragtes indtægten Y B, så fremgår det, at landmanden også foretrækker projekt B selv om den sikre indtægt er lidt lavere. Ja faktisk kan den sikre indtægt fra projekt B falde til under CE i figuren før landmanden foretrækker projekt A (højere nytte). Beløbet CE betegnes sikkerhedsækvivalenten for det usikre projekt A, idet det netop udtrykker det sikre be- 2 En von Neuman-Morgenstern (NM) nyttefunktion ligner en almindelig nyttefunktion med stigende nytte og aftagende marginalnytte ved stigende forbrug. Men NM-nyttefunktionen er faktisk en ganske særlig nyttefunktion, som jeg ikke skal komme nærmere ind på her (se nærmere i fx (Gravelle and Rees, 2004)). Som tegnet her afspejler den præferencer hos en risikoavers beslutningstager. For risikoneutrale beslutningstagere er NM-nyttefunktionen lineær. Risikostyring i landbruget FOI 9

12 løb, der giver samme nytte som det usikre projekt A. Forskellen mellem Y B og CE er altså det beløb landmanden maksimalt ville betale et forsikringsselskab for at forsikre mod den risiko, der er forbundet med projekt A. Sammenligningen af de to projekter A og B kan alternativt illustreres som vist i figur 2. I figur 2 afbildes indkomsten i tilfælde af dårligt vejr på den vandrette akse, mens indkomsten i tilfælde af godt vejr afbildes på den lodrette akse. De to kurver U A og U B er niveaukurver (indifferenskurver) for nytte, og viser, hvilke kombinationer af mulig indkomster i de to naturtilstande, der giver landmanden samme nytte. Når landmanden har risikoaversion (dvs. alt andet lige foretrækker sikre forbrugsmuligheder frem for usikre forbrugsmuligheder), så har sådanne indifferenskurver den viste form (krummer mod nulpunktet). Det fremgår umiddelbart af figuren at projekt B giver en højere nytte end projekt A, idet projekt B, der uanset omstændighederne giver indkomsten Y B, ligger på en højere indifferenskurve (U B ) end projekt A, der ligger på indifferenskurven U A. Figur 2. Nytte af sikkert (A) og usikkert (B) projekt under risikoaversion Y 2, kr. b Y A2 A B Sikkerhedslinie Y B CE U B U A b 45 o Y A1 CE Y B Y 1, kr. 10 FOI Risikostyring i landbruget

13 Som vist tidligere er den forventede indkomst (Y A ) fra projekt A lig med Y A = ½Y A1 +½Y A2. Løses denne ligning for Y A2 fås: Y A2 =Y A -(½/½)Y A1, hvilket er en ret linie med hældningen -½/½ = -1. Denne linie svarer til linien bb i figur 2. Linien viser de kombinationer af indkomst under henholdsvis dårligt og godt vejr, der giver en forventet indkomst på netop Y A. Som man kan se går linien gennem punktet (Y B, Y B ), i overensstemmelse med, at der i eksemplet her er en forventede indkomst fra projekt A (Y A ), som er lig med den forventede indkomst fra projekt B (Y B ). Med udgangspunkt i figur 2 kan formålet med risikostyring nu kort beskrives som det at opnå en indkomstfordeling over naturtilstande således at den samlede nytte maksimeres Risikostyring Den anden grundlæggende forudsætning vedrørende risikostyring, som blev nævnt indledningsvis var, at risikoen i landbruget kan styres. Risikostyring kan foregå på mange forskellige måder. Den enkleste måde at belyse mulighederne for risikostyring på, er ved at tage udgangspunkt i en forsikringstankegang. Som nævnt før i forbindelse med figur 1 kan man opgøre det maksimale beløb en landmand i givet fald vil betale et forsikringsselskab for at forsikre mod den risiko, der er forbundet med projekt A, som forskellen mellem Y B og CE. Det tilsvarende kan man se i figur 2, hvor betaling af forsikringsomkostninger på Y A -CE netop reducerer den forventede indkomst fra (Y B, Y B ) til (CE, CE), hvor landmanden opnår samme nytte (U A ) som i det ikke-forsikrede projekt A. Såfremt det er muligt at tegne forsikring til en såkaldt fair præmie (udbetalte erstatninger er lig med indbetalte præmier, hvilket indebærer at forsikringstagerens forventede indkomst ikke ændres), så vil landmanden, der vælger projekt A, gennem forsikring kunne ændre sin indkomstprofil til ethvert punkt på linien bb i figur 2. Som det fremgår, vil det for en risikoavers landmand være optimalt at tegne fuld forsikring. Forsikringen vil i eksemplet her bestå i at landmanden hvert år betaler en forsikringspræmie på Y A2 - Y B, mod til gengæld at få en erstatning på 2(Y A2 - Y B ) i de år, hvor vejret er dårligt. En sådan forsikring vil netop indebære at landmanden hvert år vil få en sikker (netto)indkomst svarende til Y A (=Y B ) med et nytteniveau på U B, mens Risikostyring i landbruget FOI 11

14 forsikringsselskabet får en forventet indkomst på nul. Samtidig opnår landmanden en nyttestigning fra U A til U B. Hvis der er omkostninger forbundet med forsikring (transaktionsomkostninger m.v.) vil et forsikringsselskab ikke være i stand til at tilbyde landmanden en fair forsikring. Ud over at få dækket de udbetalte erstatninger, skal forsikringsselskabet også have dækket sine omkostninger. Det betyder at præmien må sættes højere end den fair præmie, som her er Y A2 - Y B. Hvis det forenklet antages at forsikringsselskabets omkostning P er ens uanset det forsikrede beløb 3), og at forsikringsselskabet hvert år opkræver denne omkostninger som faste beløb, der tillægges forsikringspræmien, så vil det i givet fald fortsat være optimalt for landmanden at tegne fuld forsikring. Hvis den årlige omkostning P er lavere end Y B - CE (se figur 2), så vil landmanden tegne fuld forsikring, med en årlig forsikringspræmie på Y A2 - Y B - P mod til gengæld at få en erstatning på 2(Y A2 - Y B ) i de år, hvor vejret er dårligt. En sådan forsikring vil netop indebære at landmanden vil få en sikker indkomst svarende til et punkt på sikkerhedslinien mellem (Y B, Y B ) og (CE, CE), mens forsikringsselskabet netop får sine omkostninger P dækket. Hvis forsikringsselskabet omkostning P er større end Y B - CE, og forsikringsselskabet skal have omkostningsdækning, så vil der ikke blive etableret nogen forsikring på markedsvilkår, idet det vil være for dyrt for landmanden at forsikre (hændelsen vil ikke være forsikringsbar). Hvis det i stedet (måske mere realistisk) antages, at forsikringsselskabets omkostninger afhænger af forsikringens størrelse, og at omkostningerne opkræves hos landmanden som et proportionalt tillæg p til forsikringspræmien, så er situationen anderledes. I eksemplet her vil en forsikringsomkostning på p kr. pr. krone forsikret indebære en trade-off mellem indkomst i godt vejr og indkomst i dårligt vejr på (1+p)/(1-p). Hvis fx forsikringsomkostningerne er 5 pct. af det forsikrede beløb (p=0,05), så vil der kunne tegnes forsikring langs linien med hældningen -1,05/0,95 = -1,105. En sådan linie er indtegnet som linien cc i figur 3. Som det fremgår, vil det for en risikoavers landmand stadig være optimalt at tegne forsikring, idet landmanden ved at tegne forsikring, der bringer ham fra udgangspunktet A til punktet C, vil kunne opnå 3 Hvis omkostningerne fx alene består i at udsende årlige opkrævninger og eventuelt rykkergebyr, så er omkostningerne tilnærmelsesvist uafhængig af det forsikrede beløb. 12 FOI Risikostyring i landbruget

15 en lidt højere nytte, nemlig U C. Men til forskel fra før tegnes der ikke fuld forsikring. Landmanden vil selv bære en del af risikoen, og får en indkomst på Y C1 i dårligt vejr Y C2 i godt vejr. Figur 3. Delvis forsikring under risikoaversion Y 2, kr. b Y A A B Sikkerhedslinie Y B CE U B U A b 45 o Y A1 CE Y B Y 1, kr. Jo større omkostninger, der er ved forsikring, desto stejlere vil linien cc i figur 3 være. Hvis cc bliver så stejl at den netop er tangent til indifferenskurven U A i punktet A, vil landmanden ikke længere have incitament til at tegne forsikring (den bliver for dyr), og han vil selv bære hele risikoen. Omfordeling af indkomst mellem naturtilstande (risikostyring) som illustreret i figur 2 og 3 kan foregå på andre måder end ved formel forsikring som vist her. Opsparing, lånoptagelse, omlægning af produktionen til mere sikre afgrøder, priskontrakter, etc. er eksempler på sådanne styringsmekanismer, som kan anvendes til risikostyring. Risikostyring i landbruget FOI 13

16 Som ved formelle forsikringer er der dog ofte omkostninger forbundet med sådanne styringsmæssige indgreb. Konklusionen er, at risikoen kan styres. Risikostyring drejer sig herefter om at vælge de mest efficiente styringsmekanismer, dvs. at vælge de styringsmekanismer, der giver en given ønsket omfordeling af indkomster over naturtilstande med de lavest mulige omkostninger, eller at vælge de styringsmekanismer, der med givne omkostninger giver den største nyttetilvækst Omkostninger ved risiko Basalt set giver usikkerhed - ud fra en partiel betragtning - anledning til tab. Beslutningstagere må under usikkerhed vælge second-best løsninger til optimeringsproblemer, hvor first-best løsningerne ville være beslutninger, hvor man på forhånd var informeret om udfaldet af de kommende naturtilstande, således at man kunne indrette sin produktion derefter. A. Omkostninger for den enkelte Usikkerhed indebærer potentielt omkostninger på to fronter: 1) Forkert valg af input. 2) Forkert valg af produktion. ad 1) Forkert valg af input Denne type af usikkerhed kan belyses ved et eksempel fra planteproduktion. Under usikkerhed ved landmanden ikke, hvordan vejret vil blive i løbet af vækstsæsonen på det tidspunkt, hvor produktionen sættes i værk. Hvis fx den optimale tilførsel af kunstgødning ved starten af vækstsæsonen afhænger af de efterfølgende vejrforhold, så vil der være usikkerhed med hensyn til, hvilken mængde kunstgødning, det vil være optimalt at tilføre. Hvis det bliver godt vejr i løbet af vækstsæsonen ville det have været optimalt at tilføre fx 500 kg. Hvis det bliver dårligt vejr ville det have været optimalt at tilføre fx 300 kg. Og hvis det bliver middel vejr ville det have været optimalt at tilføre fx 400 kg. Da landmanden ikke på forhånd ved, hvilket vejr det vil blive, tilfører han hvert år gødning svarende til gennemsnitsvejret, dvs. 400 kg (second-best løsning). Hvis godt vejr, dårligt vejr og middel vejr optræder med lige store relative hyppigheder, så vil denne strategi indebære, at landmanden i 2/3 af tilfældene tilfører en ikke-optimal mængde gødning i forhold til den situation, at han på forhånd vidste, hvordan vejret ville blive (first-best løsning). 14 FOI Risikostyring i landbruget

17 Sådanne tab er vanskelig at undgå. Forbedrede vejrprognoser kunne være en mulighed. Men måske er det slet ikke muligt at producere forbedrede vejrprognoser. Og under alle omstændigheder vil det indebære omkostninger. Hvis staten skal bære disse omkostninger vil der kunne opnås en velfærdsforbedring, hvis omkostningen ved at forbedre vejrudsigterne er lavere end de gevinster, landmændene kunne opnå ved forbedret valg af input. Et andet eksempel er usikkerhed som følge af usikre produktpriser. Hvis produktprisen efter høst bliver høj ville det have været optimalt at tilføre fx 600 kg gødning Hvis den bliver lav ville det have været optimalt at tilføre fx 200 kg gødning. Og hvis prisen bliver middel ville det have været optimalt at tilføre fx 400 kg. Da landmanden ikke på forhånd ved, hvordan priserne bliver, tilfører han hvert år gødning svarende til gennemsnitsprisen, dvs. 400 kg. Hvis høje priser, lave priser og middel priser optræder med lige store relative hyppigheder, så vil denne strategi indebære, at landmanden i 2/3 af tilfældene tilfører en ikke-optimal mængde gødning i forhold til den situation, at han på forhånd vidste, hvordan produktprisen ville blive. Et sådant tab kan undgås ved fx at tegne priskontrakter. Hvis kontraktprisen er lavere end gennemsnitsprisen vil der imidlertid være tale om et økonomisk tab for landmanden. (Dette behøver dog ikke indebære at der er tale om et tab i velfærdsmæssig sammenhæng, jf. diskussionen om nytten af at forsikre sig). En anden mulighed for at undgå sådanne tab er ved at vælge afgrøder, hvor den optimale tilførsel af input ikke er så følsomt over for vejrforhold og priser. Hvis dette indebærer valg af afgrøder med lavere gennemsnitlig indtjening end den usikre afgrøde, så vil dette dog kunne indebære økonomiske tab, som det fremgår af næste punkt. ad 2) Forkert produktvalg Antag landmanden kan vælge mellem to afgrøder. Den ene giver et sikkert dækningsbidrag hvert år på kr. pr. ha. Den anden giver et gennemsnitligt dækningsbidrag på kr. pr. ha, men der er en betydelig usikkerhed, idet den giver et dækningsbidrag på kun kr. pr. ha med en sandsynlighed på 0,25, et dækningsbidrag på kr. pr. ha med en sandsynlighed på 0,25, og et dækningsbidrag på kr. pr. ha med en sandsynlighed på 0,50. Landmanden har risikoaversion og vælger her den sikre afgrøde med dækningsbidraget på kr. pr. ha. Risikostyring i landbruget FOI 15

18 Hvis landmanden omkostningsfrit kunne overvælte risikoen på en anden part (gennem forsikring eller på anden vis), så indebærer valget af den sikre afgrøde et samlet tab svarende til kr. pr. ha. B. Omkostninger for samfundet Mens det ud fra en partiel betragtning er let (som netop vist) at give eksempler på, at der for den enkelte er omkostninger forbundet med risiko og usikkerhed, så er det straks vanskeligere at belyse om risiko og usikkerhed samlet set giver anledning til (velfærds)tab. Dette spørgsmål vil blive belyst i et senere afsnit (afsnit 5). 16 FOI Risikostyring i landbruget

19 2. Risici i landbrugssektoren 2.1. Generelt Overordnet set kan man skelne mellem følgende syv hovedtyper af risici i landbruget: 1. Produktionsrisiko er den risiko, der er knyttet til muligheden for at få et lavere udbytte eller dårligere produktkvalitet end forventet. Denne type af usikkerhed skyldes variation i udbytter og kvalitet af afgrøder og husdyr på grund af vejrforhold (tørke, oversvømmelse, regn, frost, hagl, storm), sygdom og angreb af skadedyr. 2. Markedsrisiko (eller prisrisiko) er den risiko, der er knyttet til muligheden for at produktpriser falder eller inputpriser stiger, efter at produktionen er sat i værk. 3. Finansiel risiko er den usikkerhed, der er knyttet til ændringer i renten på fremmedkapital, og den indflydelse dette har på landmandens soliditet, likviditet og kreditværdighed. 4. Institutionel risiko er den risiko, som er knyttet til uforudsete ændringer i den lovgivning og de regler og forordninger, der sætter rammerne for landbrugets produktion. 5. Risiko knyttet til produktionsanlæg omfatter risikoen for skade på de forskellige typer af aktiver, herunder skader som følge af brand, storm, tyveri, hærværk på bygninger, maskiner, anlæg mv. 6. Risiko knyttet til personer omfatter risikoen for sygdom, dødsfald o.l. både hos landmanden selv og blandt ansatte. 7. Produktansvar. Denne risiko er knyttet til risikoen for at blive sagsøgt med henblik på at betale erstatning i henhold til lov om produktansvar, miljølovgivning o.l. Isoleret set giver hver af disse risici anledning til velfærdstab i forhold til situationen uden risici. Årsagen er, at risiko gør det vanskeligt for landmænd at foretage en efficient ressourceallokering, at risiko begrænser adgangen til kapital, der kunne anven- Risikostyring i landbruget FOI 17

20 des til produktivitetsfremmende investeringer, og at landmænd som følge heraf vælger teknologier og produktioner med et lavere udbytte (og med en lavere usikkerhed), og med en lavere gennemsnitsindkomst til følge Risici i de enkelte sektorer De usikkerhedsfaktorer som landbrugssektoren står overfor, er knyttet til fire grundlæggende forhold: 1) Den biologisk baserede produktion. 2) Produktionens (især planteproduktionens) afhængighed af klima og vejrforhold. 3) Variationer i forbrugernes efterspørgsel efter fødevarer og andre produkter. 4) Ændringer i det omgivende samfunds krav til landbruget. De to første punkter er endvidere specielle for landbruget, og det er altså netop her at landbruget adskiller sig principielt fra andre erhverv med hensyn til risiko og usikkerhed. Ad 1) Den biologisk baserede produktion indebærer, at produktionens størrelse, produkternes kvalitet og selve produktionskapaciteten i form af produktionsdyr som fx malkekøer, søer og høns kan påvirkes af sygdom. Afhængig af sygdommens effekt, smittefarlighed, mulighed for bekæmpelse etc., kan den til sygdommen knyttede risiko være mere eller mindre omfattende. Ud over de direkte effekter i form af direkte tab for den enkelte landmand, kan sygdomme have mere omfattende konsekvenser i form af ændringer af udbud eller efterspørgsel og dermed påvirke priserne. Ad 2) Usikre vejrforhold påvirker først og fremmest planteproduktionens størrelse og kvalitet. Afhængig af muligheden for at imødegå konsekvenserne af de usikre vejrforhold, fx ved anvendelse af vandingsanlæg, eller ved at dyrke afgrøder under glas i kontrollerede omgivelser, kan denne usikkerhedsfaktor have større eller mindre konsekvenser. Usikkerheden for den enkelte landmand er først og fremmest relateret til produktionens størrelse, og omkostninger forbundet med at imødegå uheldige vejrforhold. Men vejrforholdene kan også have konsekvenser i form af ændringer af udbud eller efterspørgsel og dermed påvirke priserne. Dette gælder ikke blot lokalt, men også globalt. Ad 3) Ændringer i forbrugernes efterspørgsel påvirker priserne. Sådanne ændringer kan skyldes mange forskellige forhold. Ændringer i efterspørgselen har den største prismæssige effekt for produkter, hvor udbudselasticiteten er lav, dvs. under forhold, hvor produktionen er baseret på relativt specialiserede produktionsfaktorer. 18 FOI Risikostyring i landbruget

21 Ad 4) Kravene fra det omgivende samfund vedrører typisk basale krav til produktionens gennemførelse, og aflejrer sig i lovgivning og forordninger og regelsæt vedrørende fx dyrevelfærd, forurening, kontrol af produkter, mv. Indgreb fra samfundets side opfattes som en usikkerhedsfaktor, hvis der over tid sker hyppige og uforudsete ændringer i eksisterende regler, fx vedrørende staldindretning, dyretransport, miljøbeskyttelse, mv.. Sådanne indgreb kan medføre ændringer i produktionsomkostningerne, og dermed bidrage til landmandens oplevelse af usikkerhed. Som det fremgår giver de fire grundlæggende forhold nævnt indledningsvis anledning til usikkerhed vedrørende produktionens størrelse, priser på produkter og produktionsfaktorer, og omkostning ved produktionen gennemførelse. Ofte er der tale om komplekse sammenhænge, idet variationer i produktionen kan være af lokal eller global karakter, og derved have større eller mindre afledede effekter på priserne. De geografiske aspekter vedrører den stadig stigende globalisering, og dermed en prisdannelse på produkt- og faktormarkederne dikteret af udbud og efterspørgsel på verdensmarkedet. Det tidsmæssige aspekt spiller også ind, herunder ikke mindst muligheden for at tilpasse produktionen over tid - på kort og lang sigt. I det følgende vil der blive gjort forsøg på at belyse risikoforholdene inden for hver af de enkelte sektorer i landbruget. Det skal fremhæves, at opgaven i væsentlig udstrækning af subjektiv karakter, idet risikoforholdene i en given produktion er nær knyttet til produktionsteknologien og den sammenhæng (produktionsstruktur) hvori produktionen indgår. Den produktionsteknologi og produktionsstruktur, som anvendes/er gældende i dag, er i sig selv er resultat af den tilpasning til risiko og usikkerhed, som landmænd har foretaget over tid. Derfor er risikoforholdene i en given sektor ikke noget absolut givet, men er af subjektiv karakter. Et par eksempler kan illustrere dette. 1) Produktion af julestjerner med henblik på salg i ugen op til jul er således en særdeles risikofyldt produktion, hvis den skulle foregå i det fri på danske marker. Dette har danske producenter taget konsekvensen af, og nu gennemføres produktionen af hibiscus ikke udendørs, men derimod indendørs i væksthuse under kontrollerede forhold. 2) Produktion af spisekartofler på den lette sandjord i Midtjylland er en særdeles risikabel affære, med mindre man - som det nu er almindeligt - har vandingsanlæg, således at man kan imødegå den usikkerhed, der er forbundet med tørke. 3) Produktion af raps i et ensidigt sædskifte med raps efter raps hvert år, er en meget risikabel produktion, idet der let sker en opformering af sygdomme i planterne. Derfor dyrkes raps nu i sædskifter, således at der er mindst fire år mellem raps på samme areal, og derved er usikkerheden reduceret betydeligt. Risikostyring i landbruget FOI 19

University of Copenhagen. Risikostyring i landbruget Rasmussen, Svend. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Risikostyring i landbruget Rasmussen, Svend. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Risikostyring i landbruget Rasmussen, Svend Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Rasmussen,

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 6. april 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Kapitel 12: Valg under usikkerhed

Kapitel 12: Valg under usikkerhed 1 November 25, 2008 2 Usikkerhed Usikre faktorer: Fremtidige priser Fremtidig (real)indkomst Vejret Andre agenters handlinger (strategisk interaktion).... Håndtering af usikkerhed: Forsikring (sundhed,

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Mere om konsekvenser af Kommissionens forslag til reform af landbrugspolitikken - opfølgning på FOI's notat af Hansen, Jens

Mere om konsekvenser af Kommissionens forslag til reform af landbrugspolitikken - opfølgning på FOI's notat af Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Mere om konsekvenser af Kommissionens forslag til reform af landbrugspolitikken - opfølgning på FOI's notat af 01-07-08 Hansen, Jens Publication date:

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Risiko-regneark Planteproduktion

Risiko-regneark Planteproduktion Risiko-regneark Planteproduktion Introduktion og en kortfattet vejledning Videncentret for Landbrug, september 2011 Denne vejledning er baseret på regnearkets version 1.5, som findes og kan downloades

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet

Læs mere

Trends og tendenser // risikostyring

Trends og tendenser // risikostyring Trends og tendenser // risikostyring Risikostyring et must i fremtidens landbrug Per Sveistrup Finansrådgiver Bjørn Asmussen Råvarerådgiver Risikostyring Finansiel risikostyring i Landbruget Billeder af

Læs mere

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Hvad gør naboen bedre?

Hvad gør naboen bedre? Hvad gør naboen bedre? Dyk ned i tallene og overhal naboen eller dig selv Erik Maegaard, VFL, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Risikoledelse i praksis

Risikoledelse i praksis i praksis Kvægkongressen i Herning Den 26. februar 2008 V/ Kristian Hedeager Nielsen Udviklingschef på LandboFyn Mælkeproducentens indtjenings- og kapitalforhold Historisk - Stabil indtjening på et lavere

Læs mere

Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter

Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter Sådan arbejder jeg med indkøbsstrategi med foder (Sådan har jeg indledt arbejdet) Hans Wildenschild SI-centeret Tummelsbjerg, gråsten Dorthe og Hans Wildenschild Etableret 1987 1000 søer salg af 9 kg grise

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI Agri Nord 29. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI 7 af 1 landbrug kører med underskud Finanskrise giver store finansielle tab Stor global landbrugsproduktion

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Verificering af faste priser i forbindelse med tilskud til investeringer forbundet med etablering af løsdrift i farestalde Pedersen, Michael Friis; Schou,

Læs mere

Helhedsorienteret Risikostyring

Helhedsorienteret Risikostyring Helhedsorienteret Risikostyring Resultater fra lead-user behovsanalysen Karsten Bove Markedschef Vækstlandbrug Udvikling, Salg & Marketing Baggrund Producenternes behov for er afdækket ved hjælp af lead-user

Læs mere

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Rammevilkår vs. driftsledelse Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Plantekongres 2016 Årsmøde for Planteproduktion Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur-

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

www.corporateeurope.org

www.corporateeurope.org www.corporateeurope.org Hovedaktører i finanslobbyen i Bruxelles Debatten i en nøddeskal Vil en begrænsning af pengestrømmen ind på markedet for råvarebaserede derivater kunne dæmpe store prisudsving?

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte

Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte Publication date: 2015

Læs mere

I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r

I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r Her kan du læse om aktieoptioner, og hvordan de kan bruges. Du finder også eksempler på investeringsstrategier. Aktieoptioner kan være optaget til handel

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

06-02-2014. Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014. Afgrøder Kornmarkedet. Spidskompetencer. John Jensen. Bestyrelsesarbejde.

06-02-2014. Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014. Afgrøder Kornmarkedet. Spidskompetencer. John Jensen. Bestyrelsesarbejde. 06-02-2014 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014 John Jensen Handels Rådgiver Certificeret Rådgiver røde investerings

Læs mere

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Ny attraktiv investeringsmulighed for danske investorer Hedgeforeningen Sydinvest kan som den første i Danmark tilbyde sine medlemmer adgang til markedet

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Velkommen til temaet Tag chancen, men kend risikoen

Velkommen til temaet Tag chancen, men kend risikoen Velkommen til temaet Tag chancen, men kend risikoen Michael Maahr, Danske Bank Thomas Frederiksen, Danske Bank Torben Ulf Larsen, Hvor vil vi stille skarpt? Metode til risikostyring Danske Banks kreditvurdering

Læs mere

Dynamisk Underwriting

Dynamisk Underwriting NFT 1/2000 Dynamisk Underwriting af Cand.merc.jur. Aram Rowshangah, Zurich og Cand.merc.jur. Lars Sørensen, AIG Europe Aram Rowshangah Vi har i en kandidatafhandling, der er udarbejdet på Cand.merc.jur.

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Hvem skal betale? 14. 15. november 2011. Torben Weiss Garne

Hvem skal betale? 14. 15. november 2011. Torben Weiss Garne Hvem skal betale? 14. 15. november 2011 Torben Weiss Garne Vesterhavet? Nej København! Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem

Læs mere

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling?

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling? 27-1-29 Min egen baggrund... Scenarier for strukturudviklingen i Danmark Dansk Byplan Laboratorium Mandag den 26. oktober 29 Agronom, Ph.D. m.m. Landbrugsraadet 1986-23 DLG 23-27 27- KU-LIFE, Fødevareøkonomisk

Læs mere

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Med Solvens II forøges i mange tilfælde kapitalkravene til de europæiske forsikringsselskaber. Hensigten er blandt andet bedre forbrugerbeskyttelser,

Læs mere

Skybrud og forsikring

Skybrud og forsikring Skybrud og forsikring Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren. Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem mod år 2100 De kraftigste nedbørshændelser om sommeren bliver mere(/meget

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Obligationsbaserede futures, terminer og optioner

Obligationsbaserede futures, terminer og optioner Obligationsbaserede futures, terminer og optioner Her kan du læse om obligationsbaserede futures, terminer og optioner, og hvordan de bruges. Du finder også en række eksempler på investeringsstrategier.

Læs mere

Samfundsøkonomiske virkninger af et dansk nationalt forbud mod dyrkning af GMafgrøder

Samfundsøkonomiske virkninger af et dansk nationalt forbud mod dyrkning af GMafgrøder university of copenhagen Samfundsøkonomiske virkninger af et dansk nationalt forbud mod dyrkning af GMafgrøder Gylling, Morten Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer

1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer 1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer Udgivet af KonkurrenceRådet 1997 Indhold Indledning Pengeinstitutternes højrentekonti Obligationer Omkostninger ved individuel opsparing

Læs mere

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7.

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. november 2008 Grønbog om landbrugsprodukters kvalitet: produktstandarder,

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Konsulent Michael Friis Pedersen, Økonomi Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren

Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren Januar 2005 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning

Læs mere

Tilførsel af egenkapital. Økonomikongres 2011. Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider)

Tilførsel af egenkapital. Økonomikongres 2011. Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider) 1 Økonomikongres 2011 Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider) Videncentret for Landbrug/Landbrug & Fødevarer Comwell Kolding, 6. december 2011 Anders Grosen Institut for Økonomi

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Hvad bør en option koste?

Hvad bør en option koste? Det Naturvidenskabelige Fakultet Rolf Poulsen rolf@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag 9. oktober 2012 Dias 1/19 Reklame først: Matematik-økonomi-uddannelsen Økonomi på et solidt matematisk/statistisk

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

ØKONOMISTYRING SOM BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE VÆRKTØJ VELKOMST, PROGRAM OG PRÆSENTATION AF DELTAGERE

ØKONOMISTYRING SOM BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE VÆRKTØJ VELKOMST, PROGRAM OG PRÆSENTATION AF DELTAGERE SEGES, den 1. oktober 2015 Mai-Britt Soo Mortensen Økonomi og Virksomhedsledelse ØKONOMISTYRING SOM BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE VÆRKTØJ VELKOMST, PROGRAM OG PRÆSENTATION AF DELTAGERE VELKOMST Hovedformål

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg university of copenhagen University of Copenhagen Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Published in: Sammendrag af indlæg Publication date: Document Version

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Reguleringens rationale

Reguleringens rationale Reguleringens rationale Med en fangstkapacitet, som overstiger fiskemængderne, er der behov for at regulere fiskeriindsatsen. En fine-tuning af fiskedageordningen er næppe tilstrækkelig; der er brug for

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

1.1. Introduktion. Investments-faget. til

1.1. Introduktion. Investments-faget. til Introduktion til Investments-faget 1.1 Dagens plan Goddag! Bogen & fagbeskrivelse. Hvem er jeg/hvem er I? Hold øje med fagets hjemmeside! (www.econ.au.dk/vip_htm/lochte/inv2003) Forelæsningsplan,slides,

Læs mere

Bestyrelsesformandens beretning ved FirstFarms generalforsamling den 28. april 2011

Bestyrelsesformandens beretning ved FirstFarms generalforsamling den 28. april 2011 Bestyrelsesformandens beretning ved FirstFarms generalforsamling den 28. april 2011 Kære aktionærer, Velkommen til FirstFarms generalforsamling, som er en vigtig begivenhed for selskabet. Det glæder mig

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011

Læs mere

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på

Læs mere

Hvordan handler du? Disposition

Hvordan handler du? Disposition Forbedring af handelstalentet Planteseminar 2007 Landbocentret Følle Konsulent S. Jacob Winther Nymand, Landscenter Planteproduktion Produktionsøkonomi 2007 Handelsevner Risikoafdækning Hvordan handler

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Landbrugets fremtidsmuligheder

Landbrugets fremtidsmuligheder Landbrugets fremtidsmuligheder Efterårskonference: Landbruget på katastrofekurs? Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab den 17. november 2015 Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere