FORSLAG. Tillæg Hals Havn Østpier, Hals. Aalborg Kommune, Oktober Side 1 af 17

Transkript

1 FORSLAG Tillæg Hals Havn Østpier, Hals Aalborg Kommune, Oktober 2007 Side af 7

2 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Forslag til tillæg for erhvervsområde, Hals Havn Østpier Byrådet vedtog den et forslag til kommuneplantillæg for erhvervsområde. Planforslaget består af: Redegørelse for tillæg Kommuneplanramme 9.4.5Hv4 I perioden er planforslaget fremlagt i offentlig høring. Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse planen på skærmen eller du vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg, så tryk her. Har du spørgsmål om planens indhold eller til planens brug er du velkommen til at kontakte Bente Lindstrøm, tlf Har du indsigelser og bemærkninger til planens indhold skal de sendes til: Teknik- og Miljøforvaltningen Plan og Byg Stigsborg Brygge Nørresundby eller på Plan.byg@aalborg.dk Senest den Side 2 af 7

3 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Vejledning tillæg Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker og mål for Aalborg Kommunes fremtidige udvikling. Planen berører på mange måder borgernes dagligdag og fastlægger rammer for handlemulighederne og levevilkår i lokalområderne. Derfor er planen også udarbejdet i et samarbejde mellem politikere, borgere og en række organisationer og foreninger. Kommuneplanen består af en hovedstruktur og kommuneplanrammer. Hovedstrukturen er den sammenfattende del af kommuneplanen. Den omfatter hele kommunen og fastlægger de overordnede mål for udviklingen inden for de enkelte sektorer og bydele i Aalborg Kommune. Byrådets langsigtede politik fremgår af retningslinierne for det fremtidige bymønster og den enkelte bys rolle. Den kommer konkret til udtryk i den geografiske fordeling af boliger, erhverv, trafikbetjening og serviceydelser i de enkelte bysamfund og i byernes indbyrdes samspil. Hovedstrukturen er byrådets overordnede udviklingsværktøj, og den er retningsgivende for økonomisk prioritering mellem forskellige kommunale opgaver. Hovedstrukturen må ikke være i strid med Nordjyllands Amts regionplan. Kommuneplanrammerne angiver, hvordan de enkelte arealer i Aalborg Kommune kan anvendes. Rammebestemmelserne må ikke være i strid med hovedstrukturen. Både hovedstrukturen og kommuneplanrammerne er bindende for lokalplanlægningen. Der kan, med andre ord, ikke vedtages lokalplaner, som er i strid med kommuneplanen. Til gengæld kan byrådet beslutte at ændre kommuneplanen ved at udarbejde et kommuneplantillæg. Hvornår laves der kommuneplantillæg? De fleste kommuneplantillæg omfatter mindre ændringer i de gældende rammebestemmelser. Ofte sker det på baggrund af et konkret bygge- eller anlægsprojekt, der ønskes gennemført. Et sådant projekt vil normalt også betyde, at der skal udarbejdes lokalplan, hvor der mere detaljeret fastlægges krav til, hvordan nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes. Indsigelsesfristen for et forslag til kommuneplantillæg er mindst 8 uger. Der er samme indsigelsesfrist for et lokalplanforslag, hvilket betyder, at de to planer kan følges ad gennem offentlighedsproceduren. Hvis der er tale om omfattende ændringer, som bryder med kommuneplanens hovedstruktur, eller hvis der er tale om en hovedrevision af kommuneplanen, skal der gennemføres en større offentlighedsprocedure. Kommunen skal forud for planlægningsarbejdet afholde en fordebat for at indkalde ideer, forslag mv. fra offentligheden. Fristen for at afgive ideer mv. er mindst 8 uger. Yderligere skal kommunen forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Herefter kan kommunen udarbejde et forslag til kommuneplantillæg. Fristen for at fremsætte indsigelser mod forslaget er også her på mindst 8 uger. Forslaget til kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg offentliggøres det, som beskrevet ovenfor, i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages tillægget endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. Så længe kommuneplantillægget foreligger som forslag, har det ingen direkte retsvirkninger over for de Side 3 af 7

4 ejendomme, der er omfattet af tillægget. Det endelige kommmuneplantillæg Når byrådet har vedtaget kommuneplantillægget endeligt og bekendtgjort det i avisen, er det en del af kommuneplanen. Herefter gælder følgende retsvirkninger: Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan. Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i rammerne. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt Side 4 af 7

5 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Redegørelse tillæg 9.004, udvidelse af anvendelsesbestemmelsen for Hals Havn østpier Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan Afgrænsing af kommuneplantillæg nr Gældende kommuneplanrammer Kommuneplantillægget skal sikre, at der er overensstemmelse mellem kommuneplanen og lokalplan 9-4-0, Hals Havn, Østpier, Hals, som offentliggøres samtidig med kommuneplantillægget. Kommuneplantillægget udvider anvendelsesbestemmelsen på østpieren, således at der bliver mulighed for etablering af byggeri til administration, kontorer o.lign. Miljøkonsekvensvurdering Aalborg Kommune har foretaget en screening i henhold til "Lov om miljøvurdering af planer og programmer" (lov nr. 36 af ) og vurderet, at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering. Dette begrundes med: At planen omfatter et mindre område på lokalt plan. At planen omfatter et eksisterende havneområde. At planen ikke antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. At planen ikke omfatter projekter, som nævnt i lovens bilag 3 og Side 5 af 7

6 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 9.4.5Hv4 Hals Havn Østpier Anvendelse Havneformål Transport o.l.* Oplagsvirksomhed o.l.* Værksteder o.l.* Mindre industri (miljøklasse max. 5)* Engroshandel o.l.* Kontorer/administration Liberale erhverv * kun med tilknytning til havnen Byggemuligheder Rumfang: Max. 3 m³ pr. m² grundareal Bebygget areal: Max. 50% Arkitektur - Byrum og landskab Bebyggelse skal i skala, formsprog og materialevalg tilpasses eksisterende bebyggelse. Mål Formålet med ændringen er at skabe udvikling på Hals Havn men med respekt for de værdier, der kendetegner havnen i dag. Østpieren set fra Nordmolen Trafik - Veje og stier Parkering i overensstemmelse med Bilag F Teknisk forsyning Fjernvarmepligt Zoneforhold Byzone Anvendelse Området kan anvendes til traditionelle havneformål, f.eks. lods, havnefoged o.lign., og de forskellige typer erhverv og virksomheder, der har en naturlig driftsmæssig tilknytning til havnen. Derudover kan der etableres kontorer og administrationsbygninger. Miljø Kajpladserne omkring østpieren vil fortsat kunne benyttes til havneformål, dvs. Side 6 af 7

7 også losning og lastning, derfor kan det være nødvendigt at støjisolere administrationsbygninger, således at et acceptabelt indendørs støjniveau på kontorerne kan overholdes. Arkitektur - Byrum og landskab Bebyggelsens ydre fremtræden bør styres af bestemmelser om, at der ikke må etableres så store enheder (højde og facadelængde), at de vil være ude af harmoni med resten af havneområdet. Området ved Jollevej med små fiskerhytter Side 7 af 7

8 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Vedtagelse Forslag til kommuneplantillæg nr for rammeområdet 9.4.5Hv Hals Havn Østpier er vedtaget af Aalborg Byråd den Henning G. Jensen Borgmester Jens Kristian Munk Kommunaldirektør Side 8 af 7

9 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Bilag A - Anvendelseskategorier Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse 4 00 meter (i forhold til boliger) Klasse 5 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. F.eks. hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, d.v.s. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som f.eks. boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. Side 9 af 7

10 Anvendelse Eksempler på typer Miljøklasse Bemærkninger Boliger Åben-lav boliger Tæt-lav boliger Etageboliger Sommerhuse Butikker Dagligvarebutik Lavprisvarehus Supermarked Udvalgsvarebutik Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. Møbelpolstrer o.l. Pottemager o.l. Reparation af A.V.-udstyr o.l. Skomager, skrædder o.l. Urmager o.l. Store specialbutikker Bil/campingvognsalg o.l. Byggemarked Havecenter Landbrugsmaskiner Hotel/restaurant Bar Diskotek Hotel Restauration o.l. Klinikker Kontorer Service Benzinsalg Trykkerier Kulturelle formål Fritidsformål Dyreklinik Kiropraktor Læge, tandlæge o.l. Terapi Administration Advokat, revisor o.l. Arkitekt, ingeniør o.l. Datarådgivning Bedemand o.l. Ejendomsmægler o.l. Frisør o.l. Pengeinstitut Post- og telegrafvæsen Rejse-, turist-, billetbureau o.l Små vaskerier/renserier o.l. Solcenter Benzinsalg (evt. med tilhørende kiosk, vaskeanlæg, værksted) Bogbinderi Fotografisk virksomhed Trykkerivirksomhed o.l. Bibliotek Biograf Kirke/menighedshus Kulturformidling o.l. Medborgerhus Museum/udstilling/galleri Musiklokale Teater Camping o.l. Forlystelse/underholdning Klub/forening Kolonihaver Sport Ingen "Store specialbutikker" med mere end 200 m² bruttoetageareal. (Def. af "Store specialbutikker" se nedenfor) Eventuel begrænsning af hotelstørrelse fremgår af rammerne. Indretning af kasino kan kun ske, hvis det er nævnt i rammerne Sygehus, dyrehospital o.l. kun, hvis det er nævnt i rammerne Ikke renseri i etageejendomme 2-4 Ingen lakering og undervognsbehandling Store bebyggelser skal være særskilt afgrænset i rammerne Store og/eller støjende fritidsaktiviteter skal være særskilt afgrænset i rammerne Side 0 af 7

11 Undervisning Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg Forskning Gymnasium Højere uddannelse Kursus/konference Skole Børneinstitution Døgncenter/forsorg Kollegie Ungdoms/ældrebolig Ældreinstitution Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Kraftvarmeværker Parkeringshus P-pladser Pumpestation o.l. Transformere (små) Store og/eller støjende fritidsaktiviteter skal være særskilt afgrænset i rammerne Store anlæg skal være særskilt afgrænset i rammerne Det forudsættes, at anlæggene kan indpasses på en harmonisk måde. Store tekniske anlæg skal afgrænses særskilt i rammerne eller placeres i industriområder. Engroshandel o.l. Transport o.l. Oplagsvirksomhed o.l. Værksteder o.l. Aftapning/pakning/oplag Engroshandel Lagervirksomhed Biludlejning Busterminal/remise o.l. Flytteforretning Fragtmand/budcentral Hyrevogne Redningsstation Vognmand Affaldssortering Containerplads Entreprenør o.l. Fyldplads Garageanlæg Kompostering Kontrolleret losseplads Omlastestation Oplag Plads til kørende materiel Trælast Autoværksted Bådeværft (træbåde) El-installatør Elektroteknik Fødevarefremstilling Glarmester Lakering/overfladebehandling Maskinværksted Smedie, VVS Snedker Stenhugger Tekstil-/tøjproduktion Undervognsbehandling Vaskeri/renseri/farveri Vulkanisering Mindre tekniske anlæg max. 30 m² og en højde på max 3 m kan altid etableres. Side af 7

12 Mindre industri Større industri Akkumulator-/kabelproduktion Betonblanding/-støbning Bygningselementer Drikkevarefremstilling Elektroteknik Fødevarefremstilling Galvanisering/forzinkning o.l. Garveri Glas,porcelæn,lervareproduktion Gummiproduktion Kabelskrot Kartoffelmelsfabrik o.l. Lakering/overfladebehandling Maskinfabrik Møbelfabrikation o.l. Ophugning/nedknusning Plast-/skumplastfremstilling Protein-/enzymfremstilling Rengørings-/hygiejnemidler Tagpapfremstilling Tekniske installationer Tekstil-/tøjproduktion Træimprægnering Vaskeri/renseri/farveri Vulkanisering Akkumulator-/kabelproduktion Asfaltfremstilling Betonblanding/-støbning Biogasanlæg Bygningselementer Drikkevarefremstilling Elektroteknik Farve/lak/lim/cellulose Foderstoffer/kornforarbejdning Fødevarefremstilling Galvanisering/forzinkning o.l. Garveri Glas,porcelæn,lervareproduktion Gummiproduktion Kabelskrot Kartoffelmelsfabrik o.l. Kemisk/genetisk produktion Lakering/overfladebehandling Lægemiddelfremstilling Maskinfabrik Metalfremstilling/forarbejd./støbning Møbelfabrikation o.l. Olie- og benzindepoter Ophugning/nedknusning Papir-/papfremstilling Plast-/skumplastfremstilling Protein-/enzymfremstilling Rengøring-/hygiejnemidler Savværk Skibsværft Slagteri Tagpapfremstilling Teglværk Tekniske installationer Tekstil-/tøjproduktion Træimprægnering Vaskeri/renseri/farveri Primært fra husholdningsaffald Side 2 af 7

13 Særlig industri Landbrug Naturbeskyttelse Råstofgravning Skov Grundvandsbeskyttelse Vindmøller Vulkanisering Asfaltfremstilling Bekæmpelsesmidler/kunstgødning Biogasanlæg Bygningselementer 4-7 Cementfabrik 7 Farve/lak/lim/cellulose Fiskemel, benmel, blodplasma 7 Foderstoffer/kornforarbejdning Gas-/benzindepot Grus, kalk- og mørtelværker Kabelskrot Kemikalie- og oliebehandlingsanlæg Kemisk/genetisk produktion Lægemiddelfremstilling Maskinfabrik Metalfremstilling/forarbejd./støbning Olie- og benzindepoter Olie-/fedtraffinering Ophugning/nedknusning Papir-/papfremstilling Skibsværft Stålvalseværk Talg-/fedtsmelteri Teglværk Tekniske installationer Skovrejsning Skovbrug Primært fra husholdningsaffald Side 3 af 7

14 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Bilag F - Parkeringsnormer På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejendommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: Side 4 af 7

15 Side 5 af 7

16 Signaturforklaring for rammeområder Signaturforklaring for by- og bydelsafsnit Signaturforklaring for områder Side 6 af 7

17 Side 7 af 7