Screening for væsentlige påvirkninger af miljøet (MV-screening)

Transkript

1 Screening for væsentlige er af miljøet (MV-screening) Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 5 til Kommuneplan Indholdsfortegnelse FORSLAG TIL KLIMATILPASNINGSPLAN Procedure ved screening for miljøvurdering (MV)... 2 Skema 1 Revision af kommuneplantemaet... 2 Skema 2 Plantemaets karakteristika... 3 Skema 3 Kendetegn ved indvirkninger og det område, som kan blive berørt... 4 Konklusion af MV-screening af Klimatilpasningsplan FORSLAG TIL KLIMATILPASNINGSPLAN Ifølge aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2013 samt supplerende statslige udmeldinger til kommuneplanlægningen, skal kommunerne udarbejde en klimatilpasningsplan. De mere konkrete krav til klimatilpasningstemaet i kommuneplanen kom først i februar Derfor er temaet ikke indarbejdet i Kommuneplan Klimatilpasningsplanen udarbejdes i stedet som et kommuneplantillæg til Kommuneplan Klimatilpasningsplanen forventes endelig godkendt af Kommunalbestyrelsen i ultimo Formålet med klimatilpasningsplanen er helt overordnet: At skabe overblik over risikoen for oversvømmelser At prioritere den kommunale klimatilpasningsindsats At inspirere til rettidig, privat klimatilpasningsindsats af egen ejendom At udarbejde retningslinjer for fremtidig håndtering af klimaudfordringer Klimatilpasningsplanen vil bliver fremstillet som selvstændigt dokument i rapportform med tilhørende bilag. Klimatilpasningsplanen fokuserer primært på løsninger som mindsker oversvømmelserne som følge af fremtidens stormfloder, men også på løsninger som mindsker oversvømmelser fra fremtidens skybrud. Planen sætter således fokus på klimaforandringer i relation til vand og ikke varme kulde, vind og CO 2. Oversvømmelserne er undersøgt ved forskellige gentagelsesperioder 5 år, 10 år, 20 år, 50 år og 100 år. Også udtrykt ved sandsynligheden for, at disse hændelser forekommer hvert år. Sandsynlighederne er 20 %, 10 %, 5 %, 2 % og 1 %, hvor sidstnævnte er for 100 års hændelsen.

2 Procedure ved screening for miljøvurdering (MV) I Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 03/07/2013) fastlægger bilag 2 kriterier, der skal anvendes ved vurdering af, om en plan eller et program kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Proceduren er yderligere uddybet i vejledningen til loven (Vejledning nr af 18. juni 2006 Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer). Skema 1 Revision af kommuneplantemaet I Skema 1a og 1b foretages en vurdering af, om det pågældende tema i Kommuneplan revideres i et sådant omfang, at der skal foretages screening for miljøvurdering (MV) jf. skema 2 og 3. Skema 1a Grad af revision af kommuneplantemaet Grad af revision af Kommuneplantema I mindre grad I større grad I hvilket omfang revideres temaets Nyt tema fysiske udpegning? I hvilket omfang revideres retningslinjer Nye retningslinjer Skema 1b Kommuneplantillæggets forhold til miljøvurderingsloven Miljøvurdering af Kommuneplantema Ja Nej På baggrund af skema 1a er revisio- Der er tale om et nyt kommuneplantema nen af kommuneplantemaet så væsentligt, at der skal foretages en MVscreening jf. skema 2 og 3? På baggrund af skema 1a, 2 og 3 er revisionen af kommuneplantemaet så væsentligt, at det skal miljøvurderes? Klimatilpasningsplanen fastlægger ikke rammer for konkrete anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4.

3 Skema 2 Plantemaets karakteristika I skema 2 gennemgås temaets karakteristika og kendetegn ved indvirkning med udgangspunkt i kriterier i lovens bilag 2 pkt. 1. Skema 2 Plantemaets karakteristika, der navnlig skal tages hensyn til Temaets karakteristika (jf. lovens bilag 2 pkt. 1), Idet der navnlig tages hensyn til: I mindre grad I større grad I hvilket omfang temaet kan danne grundlag for projekter og andre aktiviteter med hensyn til beliggenhed, art, størrelse og driftsbetingelser eller ved tildeling af midler Temaet fastsætter overordnede retningslinjer for fremadrettet sagsbehandling i forhold til klimatilpasning I hvilket omfang temaet har indflydelse på andre planer, herunder også planer, som indgår i hierarki Temaet får indflydelse på lokalplanlægningen og detailplanlægningen i forhold til klimatilpasningstiltag Temaets relevans for integreringen af miljøhensyn, specielt med henblik på at fremme bæredygtig udvikling I denne første klimatilpasningsplan er der alene fokus på konsekvenser i form af oversvømmelseshændelser med værdikortlægning baseret på bygningsværdier. Temaet har relevans i forhold til en bæredygtig udvikling i forbindelse med håndtering af fremtidige klimaændringer. Miljøproblemer af relevans for temaet Potentielt forekommende overløb fra kloakker og renseanlæg til recipienter (primært vandløb). Det vurderes, at overløbene er af relativt begrænset omfang. Temaets relevans for gennemførelse af anden miljølovgivning (f.eks. planer i forbindelse med affaldshåndtering eller vandbeskyttelse) Retningslinjer gælder som rammer for anden planlægning.

4 Skema 3 Kendetegn ved indvirkninger og det område, som kan blive berørt. I Skema 3 gennemgås temaets kendetegn ved indvirkning og det berørte område med udgangspunkt i loven bilag 2 pkt. 2. Skema 3 Kendetegn ved indvirkninger og det område, som kan blive berørt Kendetegn ved indvirkninger og de Befolkning og sundhed Offentlig og privat service Eksempelvis afstande og transportmuligheder til borgerservice Tryghed, kriminalitet. Trafiksikkerhed Der kan være mindre trafikale gener som følge af midlertidig anvendelse af veje og P-arealer til tilbageholdelse af overfladevand ved oversvømmelseshændelser Anden sikkerhed: Brand, eksplosion, giftudslip, GMO, arbejdsmiljø Planen fastlægger ikke rammer for fremtidige anlægstilladelser Påvirkninger fra støj, vibrationer, lugt, skygger, refleksioner, lys mv. Planen fastlægger ikke rammer for fremtidige anlægstilladelser Sundhed Overløb fra kloakker i forbindelse med skybrud kan forårsage spredning af og smitte med mikroorganismer. Spildevand håndteres af Skive Vand A/S. Klimatilpasningsplanen informerer om fremtidig planlægning i forhold til spildevandshåndtering og giver informationer om, hvad den enkelte kan gøre i forhold til at sikre sin bolig mod indtrængende vand. Herunder planlagt oplysningskampagne om klimatjek og klimasikring. Svage grupper, eksempelvis børn, ældre og borgere med handicap Serviceinformationer og oplysningskampagne om klimatjek og klimasikring jf. ovenfor. Ved fremtidig konkret detailplanlægning skal fremkommelighed, for børn, ældre og borgere med handicap, indtænkes. Begrænsninger og gener over for befolkningen Borgere opfordres til at undersøge, om de bliver berørt af fremtidens stormfloder, og planen fremsætter løsningsmuligheder for fremtidig sikring. Det er grundejeres eget ansvar at håndtere op til 10 cm vand på terræn. Løsningsforslag til håndtering kan belyses ved gratis klimatjek. Kommunen vil arbejde for, at de eksisterende afvan-

5 dingslav undersøger om diger, højvandslukke og pumpestationer kan klare fremtidens forventede stormfloder. Der er beskrevet indledende tanker til et fremtidigt samarbejde mellem Skive Kommune og Skive Vand A/S for gennemgang af beregningsmæssigt oversvømmede områder. Opholdsarealer, rekreative interesser Kommuneplantemaet kan danne grundlag for og friluftsliv nye opholdssteder med blandet funktionalitet - grønne rekreative løsninger med steder til ophold og friluftsliv, der samtidig kan fungere som eksempelvis forsinkelsesbassiner, der tilbageholder regnvand. Natur & landskab Natura 2000-områder (EF-habitatområder, EF- Planen indeholder i denne tidlige planlægningsfase ingen konkrete tiltag eller anlægsprojekter. fuglebeskyttelsesområder, Ramsarområder) Områder i Skive Kommune: Det kan dog ikke udelukkes, at temaet kan give anledning til af Natura 2000-områders naturtyper og arter. Eksempelvis kan nævnes, at N30: Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal. N39: Mønsted og Daugbjerg Kalk- konkrete tiltag til kystsikring i forbindelse med sikring mod oversvømmelser ved Natura områders kyststrækninger vil kunne påvirke gruber og Mønsted Ådal. H40: Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder. naturtyper og arter langs kysten. En nærmere vurdering skal finde sted ved eventuelle konkrete planer og projekter for berørte områder. N41: Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø. N61: Skånsø og Tranemose. N60: Skørsø. N32: Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge. N31: Kås Hoved. N221: Risum Enge og Selde Vig Beskyttet natur, i henhold til naturbe- Der findes 3 beskyttede naturområder inden skyttelseslovens 3 (søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev) for hele Skive Kommune. Som for Natura 2000-områder, udmønter planen ikke konkrete tiltag, og en nærmere vurdering skal finde sted i forbindelse med eventuelle konkrete planer og projekter. Flora og fauna, herunder sjældne, Beskyttelse af arter sker eksempelvis gennem udryddelsestruede el. fredede dyr, planter eller naturtyper samt biologisk naturbeskyttelsesloven, EU-direktiver eller internationale konventioner.

6 mangfoldighed En eksakt vurdering kan først foretages i forbindelse med eventuelle konkrete planer og projekter. Økologiske forbindelser Der findes flere økologiske forbindelser inden for planområdet. Enkelte af retningslinjerne, eksempelvis afledning af regnvand kan være medvirkende til at supplere de eksisterende økologiske forbindelser. Håndtering af regnvand skal dog ske på en hensigtsmæssig måde, således at en fra afstrømning af overfladevand ikke påvirker tilstanden af søer, vandløb og sårbar terrestrisk natur. En nærmere vurdering skal finde sted i forbindelse med eventuelle konkrete planer og projekter. Vildtreservater (Trækfuglereservat ved Hjarbæk Fjord) Området er en del af Natura 2000-område N30, og skal vurderes i forbindelse med eventuelle konkrete planer og projekter. Bygge- og beskyttelseslinjer (Strandbeskyttelseslinje, Kystnærhedszone, Sø- og åbeskyttelseslinjer, Skovbyggelinjer etc.) Planen fastlægger ikke rammer for fremtidige anlægstilladelser; men i forbindelse med eventuelle konkrete planer og projekter, som eksempelvis kystsikring, skal der foretages en vurdering af er. Fredninger, natur og landskab. (Bruddal Høje, Dommerby Hede, Fly Hede, Fur, Grønning Øre, Harre Planen fastlægger ikke rammer for fremtidige anlægstilladelser. Skal vurderes i forbindelse med eventuelle konkrete planer og projekter. Bjerg, Jenle etc.) Landskabelig værdi og landskabsstrukturer Planen indeholder ikke konkrete planer eller tiltag, der påvirker landskabet. Eksempelvis kan nævnes, at etablering af regnvandsbassiner vil kunne påvirke landskabet både positivt og negativt, afhængigt af udformningen. Skal vurderes i forbindelse med eksakte planer og projekter. Derudover kan oversvømmelseshændelser påvirke landskabet. Der er ikke planlagte indsatser i forhold til landskabelige værdier. Kan indarbejdes i den fremtidige planlægning for indsatser. Geologisk værdifulde områder (Fur, Branden Lergrav, Kås Hoved, Flyndersø området, Hesselbjerg Lergrav) Planen indeholder ikke konkrete planer eller tiltag, der påvirker de geologisk værdifulde områder. Skal vurderes i forbindelse med eventuelle eksakte planer og projekter i disse områder.

7 Skovrejsning/skovnedlæggelse Planen indeholder ikke konkrete tiltag eller planer for skovområder. Kan være relevant at inddrage i den fremtidige planlægning, da skovområder er med til at holde på vandet, i stedet for at det strømmer ud i recipienter. Kulturarv & kulturmiljøer Fortidsminder og arkæologisk arv (synlige og ikke synlige) Planen kan få konsekvenser for synlige og usynlige fortidsminder. Håndteres i den fremtidige indsatsplanlægning og egentlige anlægsarbejder. Fredede og/eller bevaringsværdige bygninger/arkitektoniske værdier, herunder kirker I klimatilpasningsplanen er værdikortlægningen baseret på bygningsværker, og beslutningsgrundlaget for den fremtidige indsatsplanlægning er basereret på en risikokortlægning, som er resultat af en værdikortlægning og en oversvømmelseskortlægning. Hensynet til fredede og/eller bevaringsværdige bygninger etc. håndteres i den fremtidige planlægning for de udvalgte indsatser. Værdifulde kulturmiljøer (Nordfjends, Sønder Lem Vig, Flyndersø, Rødding, Fur etc.) Planen indeholder ikke retningslinjer for beskyttelse af værdifulde kulturmiljøer. Skal håndteres i den fremtidige indsatsplanlægning. Materielle goder Bygninger og steder med speciel social værdi såsom forsamlingshuse, sports- og fritidsfaciliteter, gadekær Planen kan danne grundlag for nye opholdssteder med blandet funktionalitet (steder til ophold og sociale aktiviteter som samtidig kan fungere som eksempelvis afledning af eller tilbageholdelse af regnvand). Jord Jordforurening Der er V1 og V2 kortlagte områder samt områdeklassificerede områder i kommunen. Der skal foretages en risikovurdering før en eventuel nedsivningstilladelse gives i disse områder. Risiko for ny jordforurening Der er retningslinjer for lokal afledning af regnvand i planen. Potentielt kan nedsivning af overfladevand medføre jordforurening i begrænset omfang. Plantemaet indeholder ikke konkrete tiltag, der kan medføre risiko for forurening af jord. Skal vurderes i fremtidig planlægning og konkrete tiltag. Flytning og deponering af jord Planen kan give anledning til flytning og/eller

8 deponering af jord. Skal håndteres i fremtidig planlægning og konkrete anlægsprojekter. Ressourcer & affald Råstoffer, materialer og produkter Planen fastlægger ikke rammer for anlægsarbejde, og anvendelse af råstoffer, materialer og produkter, kan ikke vurderes på dette stadie. I forbindelse med konkrete anlæg eksempelvis kystsikring vil der være et forbrug af ressourcer. Håndteres i fremtidige planlægningsfaser og konkrete anlægsprojekter. Arealforbrug Planen fremsætter ikke konkrete rammer for den fremtidige arealanvendelse. Planen kan give anledning til ændringer i arealanvendelsen, jf. de listede retningslinjer, der sætter rammer for anden planlægning. Affaldsdeponering Planen konkretiserer ikke eksakte projekter, der kræver vurdering i forhold til genanvendelighed/ikke genanvendelighed af affald. Vand Grundvand I denne klimatilpasningsplan er der ikke taget hensyn til, at stigende nedbørsmængde vil medføre, at det terrænnære grundvand i nogle områder vil stå højt og muligvis over terræn. Planen angiver, at det vil være hensigtsmæssigt, at grundvandsstanden overvåges med henblik på fremtidig arealplanlægning. Klimatilpasningsplanen fastlægger ikke konkrete tiltag, der kan påvirke grundvandskvaliteten, idet der eksempelvis ikke er udpeget områder til nedsivning. Håndteres i den fremtidige planlægning og detailprojektering, således at nedsivning ikke tillades i områder, hvor der er risiko for forurening af grundvandet. Fremtidige detailprojekter, jf. retningslinjerne i planen om lokal afledning af regnvand, vil kunne have en positiv effekt på grundvandsdannelsen. Afledning af tag- og overfladevand Planen indeholder retningslinjer for fremtidig håndtering af overfladevand (eksempelvis grønne tage, regnvandsbede, permeable belægnin-

9 ger, grønne friarealer) og det forventes at planen vil danne grundlag for fremtidige projekter til håndtering af overfladevand, der derved vil bidrage til mindsket afstrømning fra befæstede arealer. Recipienter fra overfladevand (Påvirkning af vandløb, søer/vådområder og hav) Planen fastlægger ikke tiltag, der kan påvirke nær- eller fjernrecipienter. Stigningen i vand, der skal afledes, er primært af betydning for vandløbene, hvor en øget hydraulisk belastning, kan have betydning for vandløbenes tilstand. Dette indgår i den fremtidige planlægning ud fra de listede retningslinjer i planen. Afledning af spildevand og rensning Planen fastlægger ikke tiltag, der kan have konsekvenser for afledning og rensning af spildevand. Skive Vand A/S planlægger dimensionering af kloaksystemerne ifølge ny funktionspraksis i vandbranchen. Recipient fra spildevandsudledning Planen har ikke direkte konsekvenser for spildevandsudledninger ved eksempelvis skybrud. Der kan forekomme overløb fra kloaker og renseanlæg til recipienter (primært vandløb), der kan påvirke miljøtilstanden i vandområderne. Dette tages der højde for i spildevandsplanlægningen. Lavbundsområder Planen fastlægger ikke konkrete tiltag, der kan påvirke lavbundsområder. Skal håndteres i den fremtidige detailplanlægning. Er relevant for placering af anlæg, som eksempelvis forsinkelsesbassiner, i potentielle vådområder. Luft Støv, lugt, herunder udledninger af CO 2, SO 2, NO x, VOC etc. Planen fastlægger ikke konkrete anlægstiltag. Vurderes i eventuelle fremtidige planlægningsog anlægsfaser. Klimatiske faktorer Varme, kulde, vind, CO 2 Planen sætter ikke fokus på begrænsning af energiforbrug og udledning af drivhusgasser, men udelukkende på klimatilpasninger i relation til vand.

10 Kumulation Indbyrdes forhold mellem faktorer Klimatilpasningstiltag kan påvirke miljøfaktorernes indbyrdes forhold. Dette skal vurderes individuelt for hvert projekt ved fremtidig detailplanlægning. Konklusion af MV-screening af Klimatilpasningsplan Skive Kommune har foretaget en screening for miljøvurdering af forslag til Kommuneplantillæg nr. 5 Klimatilpasningsplan til Kommuneplan i henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 03/07/2013). Kommunen har gennemført en screening efter de kriterier, der er fastlagt i lovgivningen, jf. ovenstående tabeller (1a, 1b, 2 og 3). På baggrund af screeningen vurderes det, at Klimatilpasningsplan ikke vil kunne få væsentlig indvirkning på omgivelserne. Dette konkluderes, da planen ikke fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4, og da planen ikke peger på konkrete aktiviteter, som potentielt kan have væsentlig indvirkning på miljøet. Skive Kommune har på den baggrund besluttet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af klimatilpasningsplanen.