Maj 2013 SLUTEVALUERING. Nyfleks forsøget

Transkript

1 Maj 2013 SLUTEVALUERING Nyfleks forsøget

2 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Indhold Indledning 3 Konklusioner og anbefalinger 5 Del 1. Resultater 18 Del 2. De 13 forsøgsprojekter 58 Metode og datagrundlag 121 Oversigt over supplerende materiale fra forsøget

3 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob INDLEDNING Nyfleks - kort fortalt Nyfleks forsøget blev igangsat som et inspirationsforsøg i foråret 2011 og sluttede med udgangen af januar Formålet med Nyfleks var at forbedre indsatsen for ledige, nyvisiterede til fleksjob samt nyledige, der tidligere har haft fleksjob - så flere finder job, og ledighedsperioden bliver så kort som muligt. Forsøget skulle skabe større viden om tidlige og intensive samtaleforløb, om jobsøgningstilbud, om brug af virksomhedspraktik samt om behovet for sundhedstilbud. Forsøget blev igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen og flyttede undervejs til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. DISCUS har forestået projektledelsen. Beskæftigelsesregionerne medvirker til at sprede erfaringerne. Der har været 13 inspirationsprojekter i 14 jobcentre. De medvirkende jobcentre var: Brøndby, København, Gladsaxe, Hedensted, Lyngby-Taarbæk, Norddjurs og Syddjurs (sammen), Næstved, Odense, Silkeborg, Sønderborg, Thisted, Aabenraa og Aarhus. Målgruppen Målgruppen var ledige nyvisiterede til fleksjob samt nyledige, der skulle finde et nyt fleksjob. Deltagerne måtte højst have været ledige i 13 uger inden forsøgsdeltagelsen. Indsatsen Jobcentrene tilrettelagde selv indsatsen inden for en forsøgsramme, bestående af: 1. intensive samtaleforløb, der blev igangsat tidligt efter visitation til fleksjob 2. jobsøgningstilbud, der klædte deltagerne på til selv at blive mere aktivt jobsøgende 3. tidlig, aktiv virksomhedsrettet indsats, der bidrog til, at de ledige fandt et fleksjob, og som bl.a. tog højde for, at mange skulle skifte branche, da de ikke kunne varetage job inden for samme jobområde eller branche som tidligere. Jobcentrene kunne vælge at tilføje en indsats af sundhedsfaglig eller behandlingsmæssig karakter. Evaluering af Nyfleks Nyfleks forsøget er et inspirationsforsøg. Inspirationsforsøg på beskæftigelsesområdet anvendes, når der ikke tidligere er gennemført initiativer eller projekter, der har bidraget med viden eller hypoteser om, hvilken indsats der virker for en målgruppe. Formålet er ikke at skabe evidens, men at opstille hypoteser om, hvad der virker. Inspirationsforsøg skal skabe mere sikker viden, end den, der var tilgængelig før forsøget, og det skal inspirere til fortsat udvikling af indsatsen og levere viden, der eventuelt kan danne grundlag for andre typer forsøg, som kan skabe mere sikker viden. Evalueringen af Nyfleks forsøget skal således bidrage til at skabe mere sikker viden ved at belyse forsøgsindsatsens effekt og resultater, herunder i hvilket omfang de enkelte elemen

4 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob ter indenfor forsøgsrammen (samtaler, jobsøgningstilbud, virksomhedspraktik og sundhedstilbud) har bidraget til resultaterne. Desuden skal evalueringen samle den viden, der er opnået om, hvordan fleksjob skabes i virksomhederne. Når vi i rapporten omtaler resultater, mener vi resultater af forsøgsindsatsen for deltagerne i forsøget. Når vi taler om effekt, mener vi effekt af indsats for den samlede målgruppe af ledige med højst 13 ugers ledighed, der er godkendt til fleksjob i de enkelte deltagende kommuner i samme periode som forsøget. Denne rapport formidler slutevaluering af Nyfleks forsøget effekten, de kvantitative og kvalitative resultater samt erfaringer med indsatsen. Evalueringen af forsøget er baseret på: Surveydata om deltagernes forløb og indsatsen, der løbende er indsamlet via forsøgets webregistrering DREAM data om deltagernes forsørgelseshistorik og deltagelse i beskæftigelsestilbud Kvalitative data fra møder med indsatsgrupper i projekterne og afsluttende interviews, samt workshops og seminarer med de 14 projektjobcentre undervejs Interviews med ledige, nyansatte og deres arbejdsgivere undervejs og afsluttende Undervejs i forsøget er udarbejdet en midtvejsevaluering, to delnotater og fire nyhedsbreve om de foreløbige resultater og erfaringer. Dette materiale indgår ligeledes som datamateriale i slutevalueringen. Sidst i rapporten redegøres nærmere for datagrundlag og metode. Læsevejledning Først præsenteres evalueringens hovedkonklusioner og anbefalinger til indsatsen for ledige, der skal finde fleksjob - til inspiration for den fremadrettede indsats. Herefter følger en grundig gennemgang af forsøgets effekt og resultater både samlet og i de enkelte projekter: I evalueringsrapportens del 1 opridses forsøgets hovedresultater og evalueringens konklusioner. Først tegnes en profil af deltagerne i forsøgsprogrammet. Herefter redegøres for, hvordan projekterne har gennemført forsøgsprogrammet og hvilke resultater, der er opnået. Der ses på de tidlige og intensive samtaleforløb, på jobsøgningstilbud og sundhedstilbud samt på virksomhedspraktik og det lokale virksomhedssamarbejde. Sidst stilles skarpt på resultaterne i form af fleksjob. Hvert afsnit slutter med en delkonklusion. I del 2 gennemgås de 13 inspirationsprojekter, og der gives et kort faktuelt overblik med effekt, resultater og projektmodel i hvert projekt. Afsluttende en kort samlet konklusion. Sidst i rapporten findes en nærmere redegørelse for metode og datagrundlag i evalueringen samt en oversigt over supplerende materiale fra forsøget. Materialet findes i en særskilt materialesamling bestående af delnotat 2 med temaet, 'hvordan fleksjob skabes med fokus på virksomhedernes ønsker og behov', artikler og cases fra nyhedsbreve mv. fra Nyfleks forsøget, der uddyber rapportens temaer for de, der gerne vil læse mere. Samt en kort beskrivelse af e-guiden 1/2/3 skridt til fleksjob, der er udviklet i forbindelse med Nyfleks forsøget

5 aug-11 nov-11 feb-12 maj-12 aug-12 nov-12 feb-13 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Først præsenteres hovedkonklusionerne om forsøgets implementering, kvantitative og kvalitative resultater samt effekter af forsøgsindsatsen. Konklusionerne danner grundlag for formulering af hypoteser om en model for en tidlig indsats for ledige, der skal finde fleksjob, som eventuelt kan afprøves i et eller flere nye forsøg. Jobcentre uden for Nyfleks forsøget kan lade sig inspirere af den anbefalede model, dele af den anbefalede model eller de enkelte projekters forsøgsindsatser, der kan kvalificere deres egen indsats for fleksjobgodkendte ledige. Konklusioner Hvordan er forsøget gennemført? Nyfleks er gennemført som beskrevet i forsøgsrammen, og indsatsen har skabt resultater. De 13 inspirationsprojekter i Nyfleks forsøget har haft en tidlig kontakt til nyvisiterede og nyledige. Deltagerne har fået tilbudt tidlige og intensive samtaleforløb, jobsøgningstilbud rettet mod at klæde deltagerne på til at være aktivt jobsøgende - og en tidlig virksomhedsrettet indsats. I 4 projekter er suppleret med en sundhedsmæssig indsats for alle deltagere, og i 5 projekter med en sundhedsmæssig indsats ud fra en individuel vurdering af behovet. Praksisperioden i Nyfleks forsøget sluttede ved udgangen af januar Samlet har ledige deltaget i forsøget lidt flere end det forventede ved forsøgets start. Som diagrammerne nedenfor viser, er deltagerne jævnt og hurtigt kommet i gang med en aktiv indsats, er også jævnt startet i virksomhedspraktik og blevet ansat i fleksjob. Fig. 1: Udviklingen i forsøget Første aktive tilbud Virksomhedspraktik Fleksjob Deltageroptag Fig. 2: Resultater for deltagerne Antal deltagere I første aktive tilbud I virksomhedspraktik I fleksjob I tal og procenter er resultaterne: Alle deltagere har været i et tidligt og intensivt samtaleforløb deltagere (80 %) har været i et aktivt tilbud langt oftest et jobsøgningstilbud (64 %) har været i virksomhedspraktik 995 (51 %) har fundet et fleksjob - 5 -

6 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Alle deltagere har afsluttet projektdeltagelsen. 482 (25 %) var i jobsøgningstilbud eller praktik og fortsat ledige og fleksjobsøgende, da forsøgsperioden udløb. 470 deltagere (24 %) er afmeldt forsøget undervejs pga. sygdom, indstilling til førtidspension, barsel, flytning eller fordi, de ikke ønskede at medvirke. Stor variation mellem de 13 projekter Af den samlede deltagergruppe har godt halvdelen (51 %) fundet et fleksjob. Gennemsnittet dækker over stor variation mellem de 13 projekter: I et projekt har over 70 % af deltagerne fundet et fleksjob I to projekter har mellem 60 % og 69 % I tre projekter har mellem 50 % og 59 % I to projekter har mellem 40 % og 49 % I fem projekter har mellem 30 % og 39 % af deltagere fundet et fleksjob. Der er markant forskel på projekternes resultater. Samlet spænder variationen i, hvor mange af projektdeltagerne, der er ansat i fleksjob, mellem 31 % som det laveste antal og 76 % som det højeste. I evalueringen er der fokus på at finde forklaringerne på denne forskel. Kort om deltagerne Deltagergruppens profil 1 ligner den samlede gruppe af fleksjobvisiterede i Danmark. (Fleksjobanalyse, DISCUS 2010): 4 ud af 5 var visiteret til fleksjob på grund af en eller flere fysiske lidelser. 2 ud af 5 på grund af psykiske lidelser. 1 ud af 5 på grund af både fysiske og psykiske lidelser 2 ud af 3 havde en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse 3 ud af 4 havde mere end 10 års erfaring på arbejdsmarkedet Halvdelen af deltagerne forventede, da de startede projektdeltagelsen, at kunne arbejde i samme branche og med samme arbejdsopgaver i et kommende fleksjob, som ved det seneste ordinære job. Og halvdelen forventede stort set eller delvist at kunne løse de samme arbejdsopgaver. Deltagerne havde forskellige forudsætninger for at finde fleksjob. Der tegnede sig tre deltagergrupper: 1. Selvfindere var deltagere, som selv kunne søge og finde et fleksjob, og som primært først havde brug for viden om fleksjobordningen og om fleksjobsøgning, samt efterfølgende for en hurtig indsats fra jobcentret for at få fleksjobaftalen på plads. 2. Samspillere var deltagere, som havde brug for at få afklaret, hvilke kompetencer de havde, og hvilke opgaver de kunne løse, og som havde brug for viden om fleksjobsøgning og støtte til den opsøgende virksomhedskontakt. 3. Støttekrævende var deltagere, der enten ikke kunne se sig selv på arbejdsmarkedet, eller som ønskede fleksjob, men som ikke selv var i stand til at finde eller aftale 1 I profilen indgår køn, alder, uddannelsesniveau, erhvervserfaring og årsag til fleksjob

7 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob et fleksjob (fx sent udviklede) eller ikke havde tilstrækkelig stor arbejdsevne indenfor den fleksjobordning, der var gældende i forsøgsperioden (før januar 2013), til at kunne opnå ansættelse i fleksjob. En vigtig pointe med ovennævnte kategorier af deltagerne er, at de ikke skal ses som statiske størrelser. Med den rette påklædning kan støttekrævende ledige blive selvfindere, og udviklingen kan også gå den modsatte vej, hvis jobsøgningen ikke giver positive resultater. Forsøgsprogrammet har fungeret for alle tre grupper. Deltagernes profil har ikke afgørende betydning for fleksjob Alders- og kønsfordelingen blandt de, der har fundet fleksjob adskiller sig ikke væsentligt fra alders- og kønsfordelingen blandt de, der ikke fandt fleksjob i løbet af forsøgsperioden. Det samme gælder i nogen grad for de øvrige profilfaktorer. Dog ser det ud til at være lidt vanskeligere for ledige, der har en psykisk lidelse, og for ledige der blot har et uddannelsesniveau svarende til folkeskolen, og for ledige der har mere end 20 års erhvervserfaring (og dermed er tæt på pensionsalderen), og/eller skal skifte branche og have nye arbejdsopgaver. Men forskellene er meget små andelen af ledige med ét eller flere af ovenstående karakteristika, der finder fleksjob, er næsten lige så stor, som for ledige der har en fysisk sygdom, længere uddannelse, længere tid til pension og fortsat kan arbejde inden for samme branche og helt eller delvist med samme opgaver som tidligere. En væsentlig faktor for, om deltagerne er lykkedes med at finde fleksjob, har været deres kompetencer i relation til selv at være aktive i jobsøgningsprocessen og at kunne se sig selv på arbejdsmarkedet (igen). Resultaterne viser, at når deltagerne er blevet klædt rigtigt på af jobcentret, har de været aktive og selv kunnet søge og finde job. Det er lykkedes for deltagere både med fysiske og psykiske lidelser, og for deltagere både med og uden uddannelse og erhvervserfaring at finde fleksjob. Det tyder på, at det er indsatsen, der gør forskellen og ikke deltagernes profil. Tidlige og intensive samtaleforløb Alle deltagere har fået et tidligt og intensivt samtaleforløb. Nyvisiterede påbegyndte i gennemsnit samtaleforløbet 3 uger, efter de var godkendt til fleksjob (med stor variation mellem de 13 projekter). De fleste havde 1-2 samtaler, før de begyndte i jobsøgningstilbud. 7 % af deltagerne blev efterfølgende ansat i fleksjob uden at have modtaget anden indsats end samtaler 8 % begyndte i virksomhedspraktik efter samtalerne. En mindre gruppe kunne altså nøjes med samtaleforløb og fandt derefter job eller praktik. Der ser ud til at være en klar sammenhæng mellem, hvor hurtigt samtaleforløbet blev sat i gang og hvor stor en procentandel, der fandt fleksjob straks efter samtaleforløbet. Der er bedst resultater, når samtaleforløbet startede 2 uger efter godkendelsen til fleksjob

8 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Metoder i samtalerne Samtalerne har typisk været baseret på coachende og anerkendende metoder. De blev generelt brugt til afklaring og sparring på kompetencer og jobmuligheder, til at motivere og (gen)skabe arbejdsidentitet, og til at vælge den rette indsats på det rette tidspunkt. Jobcentrene har fremhævet ugentlige samtaler og mulighed for individuel tilpasning som det mest virkningsfulde til at skabe progression i jobsøgningsprocessen. Samlet set viser forsøget, at tidlige og intensive samtaleforløb sikrede, at: selvfinderne (de deltagere, der selv kunne søge fleksjob) hurtigt fik den viden om fleksjobordningen og jobsøgning, de havde brug for. Og de kunne om nødvendigt få opbakning til at komme hurtigt gang, og til ikke at gå i stå. jobcentret hurtigt opnåede viden om de deltagere, der havde brug for en ekstra indsats, for selv at kunne søge og finde et fleksjob - samspillerne - og de støttekrævende, der havde brug for, at jobcentret hjalp med at finde fleksjobbet. Jobsøgningstilbud, der fremmer selvaktivitet 80 % af deltagerne har deltaget i jobsøgningstilbud. De påbegyndte i gennemsnit jobsøgningstilbuddet 3 uger efter, de havde haft første samtale (stor variation ml. projekterne). 10 % blev ansat i fleksjob efter jobsøgningstilbuddet og uden virksomhedspraktik. En mindre gruppe - samspillere og nogle selvfindere - kunne altså nøjes med samtaleforløb og jobsøgningsilbud og fandt derefter job. Der ser ud til at være en sammenhæng mellem, hvor hurtigt jobsøgningstilbud igangsættes, og hvor mange deltagere, der finder job umiddelbart efter jobsøgningstilbuddet. Der er bedst resultater, når jobsøgningstilbuddet blev igangsat inden for 3 uger. Metoder i jobsøgningstilbud Projekternes jobsøgningstilbud blev udviklet særligt til forsøgsprogrammets målgruppe. I hovedparten af projekterne blev tilbuddet en kombination af individuelle og gruppebaserede forløb, primært rettet mod fleksjobsøgning og at klæde de ledige på til selv at være aktive. For 1/3 af deltagerne blev forløbet også rettet mod håndtering af sygdom/livssituation. Det er ikke deltagelse i bestemte typer jobsøgningstilbud, der har skabt resultater - således at individuelle forløb i særlig grad skabte resultater, eller at bestemte gruppebaserede forløb gjorde det. Det ser ud til at have haft størst betydning, om forløbet blev tilrettelagt, som en kombination af elementer, der matchede den enkeltes udfordringer med at finde fleksjob. Samlet viser forsøget, at målrettede jobsøgningstilbud sikrede, at: de ledige blev klædt på til selv at være aktive i jobsøgningsprocessen, bl.a. gennem afklaring af hvilke kompetencer, en virksomhed kunne være interesseret i; ved forberedelse af virksomhedskontakt evt. inden for en ny branche og ved at definere klare delmål om og med virksomhedspraktik som et skridt på vejen. I projekter med gode resultater var tilbuddet tidsafgrænsede modulforløb, der blev sammensat individuelt ud fra den enkelte deltagers aktuelle behov og muligheder

9 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Sundhedstilbud I hovedparten af projekterne har man forsøgt sig med sundhedstilbud til deltagerne. I fire projekter har alle deltagerne modtaget sundhedstilbud samtidig med jobsøgningstilbud, og i fem projekter har deltagere med særlige behov fået sundhedstilbud. Sundhedstilbud har generelt ligget i begyndelsen af deltagernes forløb som indgang til eller parallelt med/integreret i jobsøgningstilbud. Forsøget viser, at et sundhedstilbud kan skabe udvikling for deltagere, hvis helbredsproblemer står i vejen for job ved at øge selvtillid, synliggøre ressourcer og skånebehov, optræne arbejdsevne og finde en måde at leve med både helbredsproblemer og job. Tidlig, virksomhedsrettet indsats 64 % af deltagerne har været i virksomhedspraktik. De påbegyndte i gennemsnit praktik 3,5 mdr. efter, de havde haft første samtale i jobcentret (stor variation mellem projekterne). For knap halvdelen (hovedsageligt de, der ikke havde et job i udsigt umiddelbart efter praktik) blev virksomhedspraktik kombineret med fortsat samtaleforløb og jobsøgningstilbud tilpasset deltagerens fortsatte samtidige praktikforløb. 54 % af de deltagere, der har været i praktik, blev ansat i fleksjob efterfølgende. Det har været forskelligt fra projekt til projekt, hvor stor en andel af deltagerne, der selv har fundet deres praktikvirksomhed. I de projekter, der er lykkedes bedst med at klæde deltagerne på til selv at være aktive, var det omkring halvdelen, i andre næsten ingen. Den største gruppe ledige havde altså brug for både samtaleforløb, jobsøgningstilbud og praktik for at finde fleksjob. Der er tilsyneladende ikke en entydig sammenhæng mellem, hvor hurtigt deltagerne kommer i praktik, og hvor stor en andel, der ansættes i fleksjob efter praktik. Også deltagere, der først kom i praktik 4-6 måneder efter første samtale, er efterfølgende kommet i fleksjob. Metoder i virksomhedsrettet indsats I projekter med gode resultater var praktik prioriteret højt og målrettet den enkelte lediges behov og situation. Praktik blev anvendt strategisk til en bred vifte af formål: At få fleksjobbet endeligt på plads, at skabe jobmuligheder, der ikke var der forud for praktikken, at afprøve et nyt arbejdsområde, at få nye kvalifikationer, at afklare skånehensyn, at udvide sit netværk eller at være træningsbane for at øge selvtilliden som et led i en udviklingsproces. Samlet viser forsøget, at virksomhedspraktik er et vigtigt redskab til skabelse af nye fleksjob. Kort, individuelt tilrettelagt praktik til ledige, der havde brug for en ekstra indsats fx for at afklare branche og arbejdsopgaver, primært selvfindere eller samspillere. Til de støttekrævende, der var længst væk fra arbejdsmarkedet, blev der anvendt længerevarende praktikker af afklarende og kompetenceudviklende karakter. Der var ikke en klar og entydig sammenhæng mellem, hvor hurtigt praktik blev etableret og hvor mange, der fandt fleksjob. Projekter, der etablerede praktik meget hurtigt, fik ikke au

10 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob tomatisk flest i job. Der var heller ikke isoleret set en klar sammenhæng mellem, hvor stor en andel af projektdeltagerne, der kom i praktik, og hvor mange, der fandt fleksjob. Det afgørende ser ud til at være, at praktik blev prioriteret højt og igangsat, når der var et klart mål med praktik for den enkelte. Der ser ud til at være en positiv sammenhæng mellem, hvor stor en andel der kom i fleksjob og: Om praktikken blev anvendt målrettet (det var klart for alle, hvad målet var); om deltagerne selv fandt praktik, og om virksomhedskonsulenten kendte både den enkelte ledige og det lokale arbejdsmarked og kunne bistå med at finde det rette match mellem virksomhed og ledig. Desuden var det afgørende, at der var en klar milepæl i projektet om praktik på et bestemt tidspunkt, fx efter 1 eller 3 måneder (hvis ikke deltageren forinden havde fundet et fleksjob). Virksomhedssamarbejdet De 6 projekter, der har fået den højeste andel ansat i fleksjob, er alle derudover gået nye veje i virksomhedssamarbejdet. De har fx deltaget i lokale erhvervsnetværk, de har analyseret og udarbejdet strategi for det lokale virksomhedssamarbejde eller udviklet et tæt samarbejde med virksomhederne om fleksjob. Og de har gennemført en strategisk informationsindsats om fleksjob til lokale virksomheder. De 6 projektet har haft stort fokus på virksomhedsindsatsen og har prioriteret, at indsatsen skulle klæde de ledige på til selv at kontakte virksomheder og komme i dialog om jobmuligheder. Ligeledes har de haft faste milepæle for virksomhedskontakt indlagt i jobsøgningstilbud og prioriteret det rette match mellem ledig og virksomhed meget højt fx ved, at den samme virksomhedskonsulent varetager samtaleforløb, jobsøgningsproces og virksomhedskontakt. Fleksjobbene 51 % af deltagerne kom i fleksjob i forsøgsperioden. 7 % har kun deltaget i et samtaleforløb, 10 % har deltaget i både samtaleforløb og jobsøgningstilbud, mens de øvrige både har deltaget i samtaleforløb, jobsøgningstilbud og virksomhedspraktik. Evaluators samlede konklusion er, at de fire elementer tidlige og intensive samtaleforløb, relevante jobsøgningstilbud evt. kombineret med et sundhedstilbud og tidlig virksomhedsrettet indsats har virket hver for sig. Men, at det især er kombinationen af elementerne i et fleksibelt forløb tilpasset den enkelte deltagers behov, der for alvor giver resultater. Samtidig har organiseringen og rammerne for indsatsen samt en værdibaseret tilgang i jobcentret haft betydning. Jobcentre med gode resultater har understøttet deltagernes autonomi så det har været muligt (let) for deltagerne selv at være aktive, så der har været fokus på at skabe og bruge netværk mellem ledige, og så der har været adgang til hurtig indsats fra jobcentrets side, når det har været nødvendigt. Sidst, men ikke mindst har udvikling af et lokalt virksomhedssamarbejde om fleksjob haft betydning for forsøgets resultater

11 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Kvantitative effektmålinger med udgangspunkt i DREAM databasen Den statist iske metodes styrker og svagheder Metrica har som en del af slutevalueringen lavet selvstændige effektmålinger for alle personer på ledighedsydelse i de 13 projektjobcentre fra projektstart 1. maj (for 4 jobcentre) og 1. august (for de resterende jobcentre) 2011 til uge 4 i Effektmålingen forsøger at beskrive, hvordan det var gået i fravær af indsats, og således at muliggøre en sammenligning af resultaterne fra indsatsen med en situation uden indsats. Uden en decideret effektmåling er det således ikke muligt at belyse om de fundne resultater er fremkommet som en konsekvens af indsatsen, eller om det skyldes andre forhold. Effektevalueringen er baseret på en ofte brugt statistisk metode i situationer, hvor der er personer, der modtager en indsats i et geografisk område, og hvor disse kan sammenlignes med lignende personer i andre geografiske områder. Styrken ved den statistiske metode er, at den udnytter muligheden for, at der er sammenlignelige kommuner, der som udgangspunkt ikke har udført den pågældende indsats, og at man ved at sammenligne med disse kan afdække effekten af forsøgsindsatsen. Det er vigtigt at understrege, at effektmålingerne skal læses med et vist forbehold, idet effektmålingens evne til at beregne den sande effekt af indsatsen i høj grad afhænger af, om antagelserne, der understøtter den statistiske model, er opfyldt. Effektmålets kvalitet afhænger af, hvor brugbart sammenligningsgrundlaget er: Da vi ikke ved, hvilken indsats der er gennemført i sammenligningskommunerne, kan effektmålet være mindre præcist. Der kan være indsatskommuner, hvor indsatsen i forsøgsperioden ikke adskiller sig væsentligt fra indsatsen før forsøgsperioden. Så kan der ikke forventes en målbar effekt. Der er en række jobcentre, hvor det ikke er alle nyledige og nyvisiterede, der har modtaget forsøgsindsatsen. Det kan mindske en eventuel effekt. Og hvis det er en bestemt gruppe, der er tilbudt indsatsen, vil det kunne give et skævt billede. Der kan være ændringer i gruppen af nyledige og nyvisiterede undervejs. Hvis fx færre visiteres til førtidspension, og det betyder, at der er flere på ledighedsydelse, der har svært ved at finde et fleksjob, vil dette have tendens til at trække i retning af et negativt effektmål. De nævnte udfordringer for den statistiske metode understreger vigtigheden af at se effektmålene i sammenhæng, men også i høj grad af at sammenholde effektmålene med de resultater, der fremkommer fra surveydata fra webregistreringen og kvalitative data. Metrica redegør yderligere for de metodiske forbehold sidst i rapporten under Metode og datagrundlag. Konklus ioner på effektmålingerne Med disse forbehold in mente, opsummerer Metrica de samlede konklusioner på effektmålingerne for de 13 projektjobcentre således:

12 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Der er en gennemgående effekt på øget brug af virksomhedsrettet aktivering i de deltagende jobcentre i forhold til deres respektive sammenligningskommuner. Når det gælder de øvrige effektmål, er der som hovedregel ikke statistisk signifikante effekter. Der kan sagtens være nogle relevante udviklinger, som kan anvendes i design af yderligere indsatser for denne gruppe af ledige. Men baseret på de målinger, der er foretaget i denne evaluering er de fundne effekter som udgangspunkt for usikre til at kunne bruges som klar dokumentation for, at indsatsen har påvirket afgang fra ledighedsydelse, overgang til fleksjob/ordinær beskæftigelse eller afgang til førtidspension. Der er for enkelte jobcentre fundet signifikante resultater og tydelige mønstre. Nedenstående tabel indeholder de opsummerende resultater. Tabel 2: Opsummering af effektmål for de 13 indsatser 2 Kommune Andel på ledigheds ydelse Andel, der overgår til job Andel, der overgår til førtidspension Andel, der er i virksomhedsrettet aktivering Brøndby (-) (+) 0 + Gladsaxe 0 0 (-) 0 Hedensted (-) (-) 0 0 København (+) (-) 0 0 Lyngby-Taarbæk Næstved 0 0 (-) + Norddjurs og Syddjurs 0 (-) 0 + Odense (+) Silkeborg - (+) (+) 0 Sønderborg 0 (-) 0 0 Thisted (-) Aabenraa Aarhus Som det fremgår af ovenstående tabel, er det tydeligste billede, at der har været øget brug af virksomhedsrettet aktivering, der ligger udover, hvad der har været i klyngekommunerne. Der er således en signifikant positiv effekt i 6 ud af 13 jobcentre. Når det gælder andel på ledighedsydelse, er der 3 jobcentre, der formår at nedbringe andelen signifikant og kun et jobcenter, hvor andelen er højere efter indsatsen. For de øvrige er der endvidere i 3 jobcentre er en negativ tendens og kun et, hvor der er en positiv tendens. Der er 2 jobcentre, der formår at øge andelen, som overgår til job signifikant, og et par stykker til, hvor der er en positiv tendens. Der er et enkelt jobcenter, hvor andelen, der overgår til job, falder efter indsatsens start. 2 + og i tabellen angiver, at der findes en overvejende positiv / negativ signifikant effekt. Hvis tegnene er i parentes, er effekten ikke signifikant på 90 % signifikansniveauet. 0 angiver, at der ikke er nogen tydelig effekt

13 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Når det gælder overgang til førtidspension, som er et beskedent fænomen i de fleste jobcentre, er der 2, der har nedbragt denne overgang som følge af indsatsen, men i langt de fleste har der ikke været nogen påvirkning af denne overgang. Det skal understreges, at de beregnede effekter er forbundet med stor usikkerhed, da det ikke er muligt at tage højde for, om der foregår andre indsatser i de kommuner, der sammenlignes med, eller om indsatskommunerne har haft lignende indsatser i perioden, før inspirationsprojektet startede, ligesom sammensætningseffekter kan påvirke de beregnede effekter, fx hvis en øget fokus over tid på at begrænse tilgangen til førtidspension giver flere og gennemsnitligt svagere nyvisiterede på ledighedsydelse. I rapportens del 2 redegøres for effektmålingerne for hvert projekt

14 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Anbefalinger På baggrund af Nyfleks forsøget anbefales en model, hvor samtale- og jobsøgningsforløb for ledige tilrettelægges med udgangspunkt i en videreudvikling af Nyfleks modellen strategisk anvendelse af virksomhedspraktik målrettet den lediges behov har højeste prioritet et lokalt virksomhedssamarbejde om fleksjob prioriteres Modellen kan afprøves i et nyt forsøg. Jobcentre uden for Nyfleks forsøget anbefales at kvalificere deres indsats på baggrund af den anbefalede model - eller dele af modellen - suppleret med erfaringer fra de enkelte projekters forsøgsindsatser. Tilrettelæggelse af et nyt forsøg samt kvalificering af en eksisterende lokal indsats kan tage udgangspunkt i nedenstående præciserede anbefalinger. Indsats i jobcentret Mødet mellem jobcenter og ledige, der skal finde fleksjob De ledige har forskellige forudsætninger for at søge og finde fleksjob. Nogle finder selv fleksjob, andre har brug for hjælp eller støtte fra jobcentret. Jobcentrets indsats skal være differentieret og fleksibel, så den enkelte ledige får den viden, det samspil eller den støtte, som vedkommende har brug for - for aktivt at kunne søge og finde fleksjob. Tidlige og intensive samtaleforløb De ledige skal starte i et tidligt og intensivt samtaleforløb inden for 2 uger efter godkendelse til fleksjob eller påbegyndt ledighed efter tidligere fleksjobansættelse. Samtaleforløbet skal sikre: at ledige, der selv kan søge fleksjob, hurtigt får den viden, de har brug for, og om nødvendige opbakning til at komme hurtigt i gang med jobsøgningen og ikke gå i stå at jobcentret hurtigt får viden om de ledige, der har brug for en større indsats for at kunne søge og finde et fleksjob, og viden om de, der har brug for, at jobcentret hjælper med at finde og aftale fleksjobbet for dem at der følges op og evalueres på jobsøgningsprocessen, og at indsatsen løbende tilpasses den lediges aktuelle behov. Det optimale samtaleforløb er et tidligt og intensivt, individuelt forløb, tilrettelagt efter den lediges behov, inden for en ramme hvor der er: kvalitet i overlevering af nyvisiterede og nyledige fra sygedagpenge- til ledighedsydelsesteamet

15 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob et indledende informationsmøde med tidlig og grundig information om fleksjob, fleksjobsøgning, forventning om og muligheder for selv at være aktiv som ledig, samt om jobcentrets tilbud og herunder mulighed for praktik. Tid til spørgsmål og dialog umiddelbart herefter en personlig samtale med fokus på jobønsker og -muligheder, jobsøgning og behov for deltagelse i jobcentrets tilbud forventningsafstemning og planlægning af den lediges forløb ugentlige samtaler som udgangspunkt men med mulighed for en individuel tilpasning af intensitet og samtale/kontaktform (møde, telefon, mail, sms) ud fra den enkeltes aktuelle behov og ønsker en fast kontaktperson (jobkonsulent), der både får kendskab til den ledige og har kendskab til fleksjob, jobsøgning og det lokale arbejdsmarked fokus på den lediges kompetencer, jobønsker og muligheder, jobsøgning og virksomhedskontakt. Fokus på, hvad den ledige selv kan gøre fokus på afklaring, valg og opfølgning på indsats (jobcentrets tilbud). Fokus på virksomhedspraktik tidligst muligt, men med et klart mål. En mindre del af de ledige kan finde job, hvis de udelukkende får tilbudt et samtaleforløb, men de fleste har brug for at kombinere samtaleforløb med jobsøgningstilbud og virksomhedspraktik. Et tidligt og intensivt samtaleforløb skal derfor sjældent stå alene. Jobsøgningstilbud De ledige tilbydes et jobsøgningstilbud senest efter 3 ugers ledighed. Jobsøgningstilbuddet bør tilpasses den enkelte lediges udfordringer med at søge og finde fleksjob, så den enkelte klædes på og kan være aktiv i jobsøgningsprocessen. Det sikrer lediges autonomi og det frigør ressourcer i jobcentret til de ledige, der har mest brug for hjælp. Følgende elementer bør indgå i tilbudsviften: Formidling af viden om fleksjobsøgning og det lokale arbejdsmarked, samt hjælp til at omsætte dette til egen situation fx via gruppeøvelser og -diskussioner, individuelle øvelser, viden om hvordan andre har fundet job etc. Kompetenceafklaring: Hvad kan jeg tilbyde en arbejdsgiver? Hvordan kan mine skånehensyn håndteres? Afklaring af fremtidigt jobområde/branche/opgaver: Hvor kan mine kompetencer bruges? Viden om fleksjobordningen: Hvad kan jeg fortælle en arbejdsgiver om fleksjob? Virksomhedskontakt: Hvordan kommer jeg i kontakt og dialog med virksomheder om muligheder og herunder brug af virksomhedspraktik som et skridt på vejen til job? Jobrettet sundhedstilbud, når der er helbredsmæssige barrierer for jobsøgning og et hverdagsliv med fleksjob. Fokus på håndtering af helbredsproblemer, så de ikke står i vejen for job. Der skal være klare mål og milepæle i jobsøgningsprocessen, herunder mål med evt. virksomhedspraktik

16 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Virksomhedsindsats Virksomhedspraktik De fleste ledige har brug for både et samtaleforløb, et jobsøgningstilbud og en eller flere virksomhedspraktikker for at finde fleksjob. Derfor er virksomhedspraktik et vigtigt redskab til at skabe nye fleksjob, og bør prioriteres højt. Ledige, der skal finde fleksjob, bør tidligst muligt tilbydes virksomhedspraktik - når det opfylder et eller flere af følgende formål: Få fleksjobbet på plads Skabe jobmuligheder, der ikke var der forud for praktikken Afprøve et nyt arbejdsområde Få nye kvalifikationer Afklare skånehensyn Udvide netværk Agere træningsbane for at øge selvtilliden før en ansættelse i fleksjob Før praktik skal formålet og målet med praktikforløbet afklares. Det er afgørende, at praktikken giver mening for alle parter; matchet mellem ledig og virksomhed er vigtigt. Praktikken skal som udgangspunkt være individuel, kort (4 uger med mulighed for forlængelse) og målrettet. For ledige med behov for at erhverve nye kompetencer eller have en træningsbane før en ansættelse i fleksjob, kan længerevarende praktik og brug af faste pladser i fx virksomhedscentre give resultater. Hvis ikke der er en jobåbning i forlængelse af praktikken, bør den ledige sideløbende deltage i et jobsøgningstilbud for fortsat at holde fokus på jobsøgning. Lokalt virksomhedssamarbejde om fleksjob Uanset at ledige med den rette indsats kan klædes på til selv at søge og finde fleksjob, viser Nyfleks forsøgets resultater, at mange ledige har brug for jobcentrets hjælp til at åbne døre til virksomhederne. Det lokale virksomhedssamarbejde om fleksjob bør derfor prioriteres, fx ved at: udvikle jobcentrets lokale virksomhedssamarbejde gennem: o opkvalificering af jobkonsulenter i fleksjobformidling o analyse af det lokale fleksjob-arbejdsmarked, samt udvikling af en strategi for virksomhedssamarbejdet om fleksjob og implementere den o (op)dyrkning af partnerskaber med lokale erhvervsnetværk o udarbejdelse af en strategisk informationsindsats sikre, at der er kort mellem ledige og virksomheder (helst kun en og samme virksomhedskonsulent, der har kontakten begge veje) have stort fokus på at bringe ledige og virksomheder i kontakt med hinanden via fx faste (tidlige) deadlines for, hvornår der skal være fundet en praktik. Faste deadlines holder fokus på virksomhedskontakt både hos ledige og virksomhedskonsulenter på længere sigt etablere et samarbejde med lokale virksomheder, der gør, at virksomhederne selv melder jobordrer med fleksjob ind til jobcentret og generelt er åben for at etablere fleksjob

17 Anbefalet model

18 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob DEL 1. RESULTATER Her redegøres for forsøgets kvantitative og kvalitative resultater 3. Først hvordan forsøgsprogrammet er implementeret, dernæst for deltagerne profil og hvorvidt deltagernes baggrund har haft betydning for, om de har fundet fleksjob. Herefter redegøres mere grundigt for de kvantitative og kvalitative resultater af hvert af forsøgsprogrammets 4 elementer: Tidlige og intensive samtaleforløb; jobsøgningstilbud, der klæder deltagerne på til selv at være aktive i fleksjobsøgningen; sundhedstilbud samt tidlig virksomhedsrettet indsats. Sidst præsenteres resultaterne i form af fleksjob, og hvordan jobbene er skabt. Deltagere i Nyfleks forsøget Der har i alt været deltagere i de 13 projekter; lidt flere end de forventede deltagere 4. Projekternes deltageroptag har varieret; nogle projekter har optaget en del flere end forventet, enkelte har optaget færre. Alle projekter har optaget mindst 50 deltagere, hvilket var minimumskravet. De enkelte projekters deltageroptag kan ses i rapportens del 2. Deltageroptag og deltagerflow Samlet set har deltageroptaget og igangsætning af samtaleforløb, jobsøgningstilbud og virksomhedspraktik været jævnt og som forventet gennem hele forsøgsperioden. Forsøget er dermed gennemført med tilfredsstillende deltageroptag og deltagerflow. Fig. 3 viser udviklingen i forsøget fra praksisperiodens start 5 til slut 31. januar Heraf ses det, at deltageroptag og igangsætning af samtaleforløb har været stabilt i hele forsøgsprogrammet, og at deltagerne jævnt og hurtigt er kommet i gang i det første aktive tilbud, begyndt i virksomhedspraktik og blevet ansat i fleksjob. Fig. 3: Udviklingen i deltageroptag og deltagerflow i forsøgets praksisperiode Deltageroptag og opstart af samtaleforløb Første aktive tilbud Virksomhedspraktik Fleksjob 3 Når vi i rapporten omtaler resultater, mener vi resultater af forsøgsindsatsen for deltagerne i forsøget. Når vi taler om effekt, mener vi effekt af indsats for den samlede målgruppe af ledige med højst 13 ugers ledighed, der er godkendt til fleksjob i de enkelte deltagende kommuner i samme periode som forsøget. 4 I Midtvejsnotatet er der redegjort for faktorer, der har påvirket deltageroptaget (Midtvejsnotat, Nyfleks forsøgsprogram, DISCUS 2012) maj 2011 for 4 projekters vedkommende og 1. august 2011 for hovedgruppen på 9 projekter.

19 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Deltagerflow 1. Af forsøgets deltagere påbegyndte 100 % et intensivt samtaleforløb Uden anden indsats end samtaler blev 7 % af deltagerne ansat i fleksjob og 8 % startede i virksomhedspraktik. 5 % blev afmeldt projektet igen uden at have fundet fleksjob % (1.564) af forsøgets deltagere, har deltaget i et aktivt tilbud (jobsøgningstilbud). Efter deltagelse i jobsøgningstilbud blev 10 % af deltagerne ansat i fleksjob og 18 % afmeldt projektet igen uden at have fundet fleksjob. 3. I alt 64 % af deltagerne (1.238) har været i virksomhedspraktik Efter deltagelse i en eller flere virksomhedspraktikker blev 56 % af deltagerne ansat i fleksjob og 44 % blev afmeldt projektet igen uden at have fundet fleksjob. 4. I alt 51 % (995) af Nyfleks forsøgets deltagere kom i fleksjob Nedenstående figur viser, at der er stor variation i hvor stor en andel af de 13 projekters deltagere, der er kommet i fleksjob 7. Fig. 4: Procentandel af deltagerne, der har fundet fleksjob i de enkelte projekter I det følgende undersøges årsagerne til denne forskel. Hvilken betydning har deltagernes profil og indsatsens forskellige elementer (samtaleforløb, jobsøgningstilbud og virksomhedspraktik) for, hvor mange, der fandt fleksjob. 6 Årsager til afmelding uden fleksjob har været langvarig sygdom der umuliggjorde deltagelse, flytning fra kommunen, barsel, indstilling til førtidspension, at deltagerne ikke ønskede at deltage og ikke medvirkede i forsøget eller at forsøget sluttede. 7 Det skal bemærkes, at Silkeborg, som har fået 76 % i job primært har visiteret deltagere som er klar til job (for at sikre et tilstrækkeligt antal deltagere har Silkeborg dog også visiteret deltagere, der var mindre jobparate). Projektet i Norddjurs og Syddjurs, som har fået 31 % af deltagerne i fleksjob, har primært visiteret deltagere, som blev vurderet til at have behov for en mere håndholdt og afklarende indsats end normalindsatsen for fleksjobvisiterede i jobcentret

20 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Deltagerprofil Køn og alder Knap 2 ud af 3 deltagere var kvinder. 3 ud af 4 var over 40 år. Køn og alder har ikke været afgørende for, om deltagerne fandt fleksjob. 62 % af deltagerne var kvinder, 38 % var mænd 5 % af deltagerne var 30 eller derunder, 20 % var år, 33 % var år, 36 % var år, 6 % var over 60 år Der er minimale forskelle på, hvem der kom i fleksjob. Forsørgelse Hovedparten af deltagere modtog ledighedsydelse. Deltagernes forsørgelsesgrundlag har ikke været afgørende for, om de fandt fleksjob. 89 % modtog ledighedsydelse, og 11 % modtog kontanthjælp eller særlig ydelse Samme andel af deltagere, der modtager ledighedsydelse og kontanthjælp kom i fleksjob. Årsag til fleksjob 4 ud af 5 var visiteret til fleksjob pga. fysisk lidelse. 2 ud af 5 pga. psykisk lidelse (1 ud af 5 havde både fysisk og psykisk lidelse). 78 % var visiteret til fleksjob pga. fysisk lidelse, 41 % pga. psykisk lidelse. 19 % af deltagerne pga. både fysiske og psykiske lidelser. To jobcentre skiller sig ud fra gennemsnittet: o Norddjurs havde en højere andel (92 %) visiteret pga. fysisk lidelse og tilsvarende lavere andel pga. psykiske lidelser. o Aarhus havde en lavere andel (65 %) visiteret pga. fysisk lidelse og tilsvarende flere pga. psykiske lidelser. Uddannelse 2 ud af 3 havde en kompetencegivende uddannelse. 65 % havde en kompetencegivende uddannelse, heraf havde 47 % en erhvervsuddannelse og 18 % en videregående uddannelse. 7 % havde en ungdomsuddannelse. 24 % havde alene afsluttet folkeskolen, og de resterende 4 % havde ikke afsluttet folkeskolen. Fire jobcentre skiller sig ud fra gennemsnittet: o Norddjurs og Syddjurs deltagerne havde et markant lavere uddannelsesniveau; 24 % havde en erhvervsuddannelse og 53 % havde blot afsluttet folkeskolen o Aarhus deltagerne havde et højere uddannelsesniveau, 41 % havde en videregående uddannelse og 40 % havde blot afsluttet folkeskolen o Næstved og Sønderborg havde begge en højere andel med en erhvervsuddannelse (62 %) og en tilsvarende lavere andel med en videregående uddannelse, hhv. 8 % og 10 %

21 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Erhvervserfaring Deltagerne havde typisk lang erhvervserfaring. 71 % af deltagerne havde mere end 10 års erhvervserfaring, inden de blev godkendt til fleksjob. 32 % havde års erhvervserfaring, mens 39 % havde mere end 20 års erhvervserfaring. 29 % af deltagerne havde under 10 års erhvervserfaring. Lidt færre fandt fleksjob i følgende delmålgrupper: Deltagere, der var visiteret pga. psykisk årsag (5 % forskel) Deltagere, der blot havde afsluttet folkeskole (5 % forskel) Deltagere, der havde mere end 20 års erhvervserfaring (3% forskel) Forventning om branche og arbejdsopgaver Halvdelen af deltagerne forventede ikke - eller vidste ikke - om de kunne arbejde i samme branche og med samme arbejdsopgaver i et kommende fleksjob, som ved det seneste job. Det har været lidt sværere at finde fleksjob for de, der forventede at skulle skifte branche og arbejdsopgaver. 51 % vurderede, at de i det kommende fleksjob kunne arbejde i samme branche. 23 % mente ikke, de kunne. Og 26 % vidste ikke, om de kunne arbejde inden for samme branche 49 % forventede at kunne løse samme type arbejdsopgaver i et kommende fleksjob som i seneste ordinære job. En tredjedel (32 %) vurderede kun i mindre grad eller slet ikke at kunne løse samme type arbejdsopgaver. De resterende 19 % vidste ikke, om de kunne løse samme type arbejdsopgaver. Lidt færre har fundet fleksjob blandt de deltagere, der: selv vurderede, at de ikke kunne arbejde inden for samme branche som tidligere (7 % forskel) selv vurderede, at de ikke kunne arbejde med samme type arbejdsopgaver som tidligere (9 % forskel). Opsummerende viser profilen, at deltagergruppen i Nyfleks forsøget ligner den samlede gruppe, der er tilkendt fleksjob, hvad angår køn, alder, uddannelse og erhvervserfaring 8. Årsag til fleksjob, uddannelse og erhvervserfaring osv. har ikke været afgørende for, om deltagerne fandt fleksjob. Projekternes erfaringer med deltagergruppen En væsentlig faktor for, om deltagerne fandt fleksjob, var, at deltagerne selv var aktive i jobsøgningsprocessen og kunne se sig selv på arbejdsmarkedet. Nyfleks forsøget viser, at ledige, der skal finde fleksjob, kunne inddeles i tre hovedgrupper: En mindre gruppe var selvfindere, hovedparten var samspillere og en sidste gruppe var støttekrævende. 8 I Midtvejsnotat for Nyfleks forsøget (DISCUS 2012) sammenlignes profilen af nyfleks deltagerne med profilen af fleksjobansatte fra Landsdækkende fleksjobanalyse blandt borgere, virksomheder og kommuner (DISCUS 2010)

22 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Ved disse 3 kategorier forstås: 1. Selvfindere var deltagere, som selv kunne søge og finde et fleksjob og som primært havde brug for viden om fleksjobordningen og fleksjobsøgning, samt for en hurtig indsats fra jobcentret for at få fleksjobaftalen på plads. I projekterne vurderer man, at ca. 10 % af deltagerne tilhørte denne målgruppe (andelen varierer mellem 5 % og 15 %). 2. Samspillere var de deltagere, som havde brug for at få afklaret, hvilke kompetencer de kunne tilbyde en arbejdsgiver, og hvilke opgaver de kunne løse, og som havde brug for viden om fleksjobsøgning og støtte til den opsøgende virksomhedskontakt. Projekterne vurderede, at ca. 60 % af deltagerne tilhørte denne målgruppe. 3. Støttekrævende var de deltagere, der enten ikke kunne se sig selv på arbejdsmarkedet og havde ønske om førtidspension, eller som ønskede fleksjob, men ikke havde tilstrækkelig stor arbejdsevne inden for den fleksjobordning, der var gældende i forsøget, til at kunne opnå ansættelse i fleksjob. Der har været behov for at arbejde med disse barrierer for fleksjob og udvikle arbejdsevne og kompetencer til at løse nye typer arbejdsopgaver - og øge den mulige arbejdstid samt forandre det negative syn på fleksjob hos deltagere, der ikke ønskede job.der var også en mindre gruppe deltagere, der ønskede fleksjob og havde stabil arbejdsevne, men som ikke selv var i stand til at finde eller aftale et fleksjob (fx sent udviklede). De havde brug for, at jobcentret både fandt og aftalte fleksjobbet for dem 9. I projekterne vurderes det, at ca. 30 % af deltagerne tilhørte målgruppen af støttekrævende. En vigtig pointe med ovenstående kategorier er, at de ikke er statiske. Der var deltagere, som selv gik i gang med at søge job, da de blev visiteret ind i projektet, men ikke fandt et fleksjob og efterhånden endte med at have brug for hjælp og støtte fra jobcentrets side. Og tilsvarende var der deltagere, der ikke af sig selv gik i gang med at søge fleksjob, men som med den rette indsats på det rette tidspunkt blev selvhjulpne, og selv fandt job. En anden vigtig pointe er, at jo flere ledige jobcentrene hjalp til selv at være aktive, jo flere ressourcer blev frigjort til de, der havde vanskeligst ved at søge og finde fleksjob. Delkonklusion: Deltagernes profil Gennemgangen af deltagernes profil og profilens betydning giver grundlag for at konkludere følgende: Deltagernes profil havde ikke afgørende betydning for, om de fandt fleksjob. Det, der havde betydning, var, om indsatsen i jobcentret var differentieret og fleksibel, så den enkelte ledige fik den viden, det samspil eller den støtte, vedkommende havde brug for, for at (kunne) være aktiv i processen med at søge og finde fleksjob. Hvordan projekterne har gjort dette, uddybes i det følgende. 9 Opdelingen af målgruppen er baseret på erfaringer i forsøget. Det skal understreges, at der er både selvfindere, samspillere og støttekrævende i alle aldersgrupper, hos både mænd og kvinder, og med forskellige uddannelser og erhvervserfaringer

23 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Tidlige og intensive samtaleforløb Her gennemgås implementering og resultater af forsøgsprogrammets første element: Tidlige og intensive samtaleforløb. Der ses på, hvordan samtaleforløbene er gennemført på tværs af forsøgsprojekterne og på de kvantitative og kvalitative resultater. Kvantitative resultater af tidlige og intensive samtaleforløb Alle deltagere har deltaget i et tidligt og intensivt samtaleforløb. Nyvisiterede har i gennemsnit påbegyndt deres samtaleforløb 20,6 dage efter, de er godkendt til fleksjob. Der er en del variation mellem projekterne i, hvor hurtigt deltagerne blev visiteret til projektet og havde den første samtale efter godkendelse til fleksjob. Korteste gennemsnitlige varighed: i Thisted, Lyngby-Taarbæk og Sønderborg (under 10 dage), samt Aarhus, Odense, Brøndby (under 20 dage). Længste gennemsnitlige varighed: i Hedensted, Gladsaxe, Silkeborg (under 30 dage), Norddjurs/Syddjurs, Aabenraa, Næstved (under 40 dage) samt København (45 dage). Som figur 5 viser, er der en positiv sammenhæng mellem, hvor mange dage der gik, fra deltagerne blev godkendt til fleksjob, til de blev visiteret til projekterne og havde første samtale - og hvor stor en procentandel af deltagerne, som kom i job efter samtaleforløbet. Projekter med ca. 2 uger mellem godkendelsen til fleksjob og første samtale har den højeste procentandel af deres deltagere i fleksjob efter samtaleforløbet, mens projekter med længere tid imellem har en lavere andel, der kommer i fleksjob straks efter samtaleforløbet 10. Kort sagt: Tidspunktet for opstart af samtaleforløbet havde betydning for, hvor mange der meget hurtigt uden anden indsats end samtaler - fandt fleksjob. Opstart ca. 2 uger efter godkendelse til fleksjob eller påbegyndt ledighed fra tidligere job gav de bedste resultater. 10 I figur 5 angiver Y aksen både antal dage fra godkendelse til fleksjob til visitering til projekt og antal % af projektdeltagerne, der kom i fleksjob efter samtaleforløb. Det enkelte jobcenters røde og blå søjler kan således ikke umiddelbart sammenlignes, men det kan hhv. blå og røde søjler på tværs af de 13 jobcentre

24 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Fig. 5: Tid fra godkendelse til fleksjob til start på samtaleforløb sammenholdt med andel i fleksjob efter samtaleforløb Antal dage fra godkendt til fleksjob til 1. samtale Procent andel i job efter samtaleforløb Målet med samtaleforløbet har primært været ansættelse i fleksjob, sekundært at kunne sætte en tidlig aktiv indsats i gang for deltagerne. Behov for samtaler inden deltagelse i aktivt tilbud og virksomhedspraktik Hovedparten af deltagerne påbegyndte det første aktive tilbud (typisk et jobsøgningstilbud) efter 1-2 samtaler i jobcentret eller hos anden aktør. Der var til gengæld stor spredning i behovet for samtaler før virksomhedspraktik. Der er ikke afgørende forskel på antallet af samtaler hos de deltagere, der fandt fleksjob, og de, der ikke fandt job. Det var altså ikke, isoleret set, antallet af samtaler, der var afgørende for, om deltagerne fandt job. Der optimale samtaleforløb ser dermed ud til at have været individuelt og afhængigt af den enkelte lediges behov. Samtaler før første aktive tilbud 77 % havde 1-2 samtaler, fra de blev visiteret til projektet, til de begyndte i deres første tilbud, 12 % havde 3-5 samtaler, og 3 % havde 6 samtaler eller flere. 7 % har ikke deltaget i samtaler, før de påbegyndte deres første tilbud. til sammenligning havde 32 % 1-2 samtaler, fra de blev visiteret til projektet, og frem til de påbegyndte en virksomhedspraktik. 32 % havde 3-5 samtaler, og 36 % havde 6 samtaler eller flere

25 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Fig. 6: Antal samtaler inden første aktive indsats og virksomhedspraktik Ingen samtaler 1-2 samtaler 3-5 samtaler 6 eller flere samtaler 77% 32% 32% 36% 7% 12% 3% 0% Samtaler før aktivt tilbud Samtaler før virksomhedspraktik Kvalitative resultater af tidlige og intensive samtaleforløb En udfordring med en tidlig indsats var, at mange deltagere ramte projekterne ret uforberedte på, hvad der skulle ske. Deltagernes forventninger matchede sjældent set up i projekterne, hvor udgangspunktet (jf. forsøgsrammen) var, at deltagerne selv skulle søge fleksjob. I projekterne blev der derfor fra starten arbejdet med, hvordan man understøtter et hurtigt skift fra det fokus, mange deltagere havde på sygdom og begrænsninger efter længere tid på sygedagpenge, til et fokus på ressourcer, muligheder for at udnytte dem på arbejdsmarkedet og egen aktive jobsøgning. I en række projekter er et resultat af dette blevet en bedre overgang fra tidligere indsatser til fleksjobindsats. Visitation Nyledige blev typisk visiteret til projekterne via jobcentrets jobbutik, mens hovedparten af nyvisiterede deltagere blev visiteret fra sygedagpengeindsatsen i jobcentrene. En mindre gruppe blev visiteret fra kontanthjælpsindsatsen. Beslutningsudvalg for at sikre, at arbejdsevnen var afklaret inden godkendelse til fleksjob Hovedparten af jobcentrene havde allerede før forsøgets start etableret, eller etablerede i projektperioden, beslutningsudvalg til at sikre, at borgere var tilstrækkeligt afklarede, inden de blev godkendt til fleksjob. I en række af projektjobcentrene var der undervejs i projektperioden et fald i antallet af borgere, der blev godkendt til fleksjob. Det skyldtes en generel stramning i af, hvornår borgere godkendes til fleksjob. Det betød, at deltagernes arbejdsevne var bedre afdækket inden fleksjobgodkendelse, så de ikke skulle bruge den første periode på ledighedsydelse til yderligere afklaring af arbejdsevne. Og et skærpet fokus (også i kraft af forsøgsrammen) på - med fleksjobgodkendelsen - at vende fokus mod muligheder på arbejdsmarkedet og jobsøgning. Digital overlevering I over halvdelen af de 13 projekter skete der en digital overlevering fra tidligere indsats til projektet. Deltagerne fik et brev med oplysninger om, at de var tilkendt fleksjob og tidligere

26 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob sagsbehandler sendte oplysninger om deltageren videre til projektmedarbejderne, som derefter overtog indsatsen og kontaktede borgeren. Personlig overlevering I enkelte projekter har der været en personlig overlevering fra tidligere sagsbehandler til den projektmedarbejder, der skulle overtage. I Hedensted blev der indført et overleveringsmøde med sygedagpengesagsbehandleren, den sygemeldte og en af de to projektmedarbejdere. I Lyngby-Taarbæk fulgte sygedagpengesagsbehandleren med borgeren over til projektteamet og præsenterede borgeren for teamet og omvendt. I Brøndby var sygedagpenge- og ledighedsydelsessagsbehandleren i samme afdeling, og der blev ofte holdt personlige overleveringssamtaler. I andre projekter har projektmedarbejderne i Nyfleks projektet kontaktet borgerne via telefon som det første, for at få en tidlig personlig kontakt og dialog. Formålet med en personlig overlevering var at informere deltagerne om det forløb, de skulle i gang med og skabe tryghed. Den personlige kontakt bidrog til at forberede deltagerne på det tidlige samtale- og jobsøgningsforløb og til at afstemme forventningerne til egen indsats og jobcentrets tilbud. Det øgede generelt tilfredsheden hos deltagerne, der følte sig bedre informeret. Det bidrog også til at skabe et mentalt brud med et passivt forløb og ny forståelse af egen situation som aktivt jobsøgende. En anden fordel ved overleveringsmøder frem for digital overlevering var, at disse møder bidrog til, at medarbejderne, der overleverede deltagerne til projekterne, fik bedre kendskab til de overordnede rammer for fleksjob og jobcentrets fleksjobindsats. Og kendskab til, at deltagerne havde ansvar for egen jobsøgningsproces. Dermed kunne de overleverende medarbejdere være med til at sikre sammenhæng i deltagernes forløb. Projekterne om overlevering: Det [overleveringsmøder] har vist sig at være en rigtig gavnlig metode, fordi det både skaber forståelse og tryghed for den enkelte borger. Og så har det den afsmittende effekt, at sygedagpengesagsbehandlerne får en god viden om, hvilke forventninger der er til en person, der er godkendt til fleksjob og modtager ledighedsydelse, siger projektmedarbejderne i Hedensted, der har indført overleveringsmøder. I Næstved var erfaringen - som i hovedparten af projekterne - at det er vigtigt at informere grundigt om, hvad det er for et forløb, deltagerne skulle i gang med. Her valgte man en indledende personlig samtale: Det gør, at deltagerne er mere parate, også til at samarbejde med os. I begyndelsen følte flere, at de for hurtigt var endt i projektet uden at vide, hvad det vil sige at være godkendt til fleksjob. Vi oplevede, at der var forskel på dem, der blot havde fået et

27 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob indkaldelsesbrev og dem, der havde været til en personlig samtale. Derfor begyndte vi systematisk at afholde en grundig første samtale med alle. I projekter, hvor der har været en personlig overlevering, ligger antallet af dage, der er gået fra afklaringen til fleksjob til opstart i projektet og første samtale under gennemsnittet. De har altså generelt haft en tidligere indsats sammenlignet med projekter, der ikke har haft personlig overlevering. Fælles informationsmøde Undervejs i forsøgets praksisperiode har størstedelen af projekterne udviklet og indført fælles informationsmøder som et led i at understøtte fokus på ressourcer, muligheder på arbejdsmarkedet og fleksjobsøgning. Det har resulteret i, at deltagerne i størstedelen af Nyfleks projekterne er blevet indkaldt til fælles informationsmøder i jobcentret, hvor de har fået information om: 1. hvad fleksjob er, og hvordan man kan søge og finde fleksjob 2. at de selv aktivt skulle søge fleksjob 3. projektets tilbud til ledige, der skal finde fleksjob - samtaler og jobsøgningstilbud, muligheder for valg af indsats (hvis der var valgmuligheder) samt en oversigt eller plan for jobsøgningstilbuddet med evt. milepæle i forløbet (i projekter, der har haft dette). Kort sagt en grundig information om det kommende forløb og muligheder for selv at præge det. 4. muligheden for virksomhedspraktik og at formålet med et praktikforløb enten kan være at få et fleksjob på plads dvs. med ansættelse efter praktikforløbet eller udvikling af personlige eller faglige kompetencer eller at prøve sig selv af inden for en ny branche 5. ret og pligt for ledige, godkendt til fleksjob. På informationsmøderne deltog typisk mellem 5 og 20 deltagere, kommunikationen var typisk informativ med mulighed for spørgsmål og dialog. Efter informationsmødet var der i hovedparten af projekterne mulighed for en individuel samtale enten samme dag eller efter få dage - med fokus på deltagerens egen jobsøgning og deltagelse i forsøgsprojektets indsats. I Odense var der fælles informationsmøder inden opstart af samtaleforløb: Vi regner ikke med, at deltagerne er forberedt på at tænke i job frem for barrierer, når de kommer til os. Derfor har vi et fælles informationsmøde, inden samtaleforløbet starter, hvor vi taler om ressourcer og om at finde job, og at det er dét, det nu handler om. Mange har tænkt i begrænsninger, og det skal vendes. Der er nogle, der får et chok; de har svært ved at agere i den nye sammenhæng, de kommer ind i, fortæller projektmedarbejderne. Og i Aarhus: Manglen på viden om fleksjob i sygedagpengeafdelingen fører ofte til usikkerhed hos borgerne om, hvad fleksjob indebærer. Det var et problem, og derfor indførte vi intromøder. Det er en måde at informere alle om, hvad der tilbydes i projektet. Der er stor interesse for den information, også blandt nyledige, der er glade for at få genop

28 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob frisket deres viden om fleksjobordningen, siger de i Aarhus, hvor der har været en digital overlevering. Samtaleform og intensitet Samtalernes form og indhold har været meget ens i de 13 Nyfleks projekter. Efter et informationsmøde blev deltagerne indkaldt til personlig samtale. Der blev typisk afholdt samtaler en gang hver uge, hver 14 dag eller hver måned individuelt tilpasset deltagernes behov for sparring og rådgivning. Der har ofte været hyppigere samtaler i starten af et ledighedsforløb, hvorefter samtalefrekvensen er faldet. Generelt har projektmedarbejderne stået til rådighed for yderligere individuelle samtaler udover de planlagte, hvis der er opstået behov for det undervejs. Udover møder har der været brugt telefonsamtaler, mails og sms. De individuelle samtaler er typisk fortsat, mens deltagerne var i jobsøgningstilbud og i praktik. Samtalens indhold I tråd med at sætte en ny scene for deltagerne, blev der i projekterne arbejdet systematisk med rammesætningen af samtalerne, så fleksjob, jobsøgning og deltagernes egne aktive indsats i jobsøgningsprocessen kontinuerligt var i fokus. På tværs af projekterne er der arbejdet med: Kommunikation og relation Kommunikationen og relationen mellem jobcentermedarbejderen og deltagerne ifm. de individuelle samtaler kan karakteriseres som en blanding af en coachende tilgang med fokus på kompetencer, ressourcer og arbejdsidentitet, og mere styrende vejledning og rådgivning i, hvad angår jobsøgning og praktiksøgning som et skridt på vejen. Flere af projektmedarbejderne er uddannede coaches inden projektet, eller de er blevet det i forbindelse med projektets forløb, og stort set alle har anvendt en variation af følgende coachende tilgange: 1. en konfronterende coaching, hvor målet har været at flytte deltageres indstilling til fleksjob og arbejde med modstand 2. en ledelsesbaseret coaching, hvor projektmedarbejderen i samtalen har sat rammerne og retningen for indsatsen 3. en åben coaching, hvor projektmedarbejderen har coachet deltagere til at afklare dels egne ressourcer, dels jobønsker og dels hvad deltagerne kunne gøre for at nå deres jobmål. Motivation For at understøtte deltagerne i selv at blive aktive i at søge og finde fleksjob, har projektmedarbejderne i mange af samtalerne fokuseret på motivation, opbygning af selvtillid og selvværd, så deltagerne opnåede en tro på egne ressourcer. Der er arbejdet systematisk med, at deltagere, som hang fast i en sygdomsidentitet eller 'systemidentitet', hvor initiativ og ansvar for arbejdslivet er overladt til jobcentret, via samtalerne skulle opbygge en jeg kan identitet

29 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Planlægning, igangsætning og opfølgning på den aktive indsats Samtalerne har også været brugt til at vælge, aftale og følge op på den sideløbende aktive indsats for den enkelte deltager (jobsøgningstilbud, eventuelle sundhedstilbud, virksomhedspraktik). Fem projekter har benyttet sig af særlige redskaber til at understøtte progression i forløbet: I Aarhus blev der udarbejdet en kontrakt med deltageren om jobsøgningsforløbet, med mål og milepæle; den primære fordel har været, at der blev skabt overblik over (muligheder og valg, delmål og mål i) deltagernes forløb I Sønderborg udfyldte den ledige en servicebog med egne forventninger og med mål og milepæle; den primære fordel har været, at ledige med få ressourcer fik bedre overblik over forløbet og herunder, hvad de selv kunne gøre I Brøndby havde samtalen udgangspunkt i udfyldelsen af et progressionsskema om, hvor deltageren var ift. fleksjob; den primære fordel har været synliggørelse af den aktuelle situation som udgangspunkt for det videre arbejde I Lyngby-Taarbæk holdt en sundhedsmedarbejder og en jobkonsulent en screeningssamtale, hvor borgerens sundhed screenes, hvorefter der blev sat mål for deltagerens sundhed; den primære fordel har været hurtig tværfaglig screening af deltagernes samlede indsatsbehov I København blev samtalerne gennemført med udgangspunkt i en dialogguide (med de 5 opmærksomhedspunkter); den primære fordel har været, at deltagerens samlede situation blev afdækket. I projekter, hvor der har været flere projektmedarbejdere, har deltagerne kunnet skifte kontaktperson undervejs, hvilket er blevet oplevet som en fordel af både deltagere og projektmedarbejdere en mulighed for at få set på jobsøgningen med nye øjne. Projekterne fortalte følgende om det intensive samtaleforløb: Der er mange typer samtaler, både individuelt og i undervisningen. Der er hele tiden dialog, og det er alt for lidt kun at se borgere hver tredje måned og ellers lade dem være selvkørende. Vi ser dem som udgangspunkt hver uge for at understøtte deltagernes egen aktive jobsøgning, sagde en projektmedarbejder i Odense. En anden uddybede: De skal ud af vanen med at overlade initiativet til jobcentret, og de har kun os og hinanden til at hjælpe med dét. Det sociale i at fortælle, hvad man har gjort eller ikke har gjort for at få et job er i høj grad med til at understøtte deltagerne i at søge aktivt. De bliver lidt flove, hvis de ikke har lavet noget siden sidst. I Thisted havde de et meget kort og intensivt jobsøgningstilbud 3 ugers forløb med daglig undervisning mv.. De har arbejdet med hurtigt at starte en forandringsproces: For os må det maksimalt tage en måned og ikke et halvt år, så vi skal være klar. Der skal skabes energi og momentum med det samme. Vi ved, at der ofte er modstand fra starten, for mange tror ikke, det kan lykkes og når man er utryg, er det nemt at

30 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob blive tvær. Vi arbejder med lynhurtigt at starte en forandringsproces ved i positiv forstand at have en konfronterende tilgang og fortælle om resultaterne i projektet. Vi siger til deltagerne, at de efter 3 uger har job eller minimum praktik. Nogle går i gang, de sidste presser vi og spørger, om vi skal have en virksomhedskonsulent koblet på? Kort sagt: Deltagerne er ved opstart i forsøgsprojekterne blevet grundigt informeret om fleksjob, fleksjobsøgning, jobcentrets forventning om, og muligheder for, selv at være aktive samt projektforløbet (jobcentrets tilbud). Herefter har der i alle projekter været mere intensive samtaleforløb end i jobcentrets normalindsats. Der har været udstrakt tilgængelighed til personlig sparring og kontakt ud fra deltagernes behov og ønsker, og der har været en individuel tilpasning af intensitet og samtale/kontaktform. Omdrejningspunktet har været den enkeltes jobmuligheder og jobsøgning, opgavefordeling mellem ledig og jobkonsulent i jobsøgningsprocessen og mulighederne for hjælp i jobcentret (tilbud til ledige). Umiddelbare resultater i form af fleksjob Nogle projektdeltagere har udelukkende haft brug for samtaler 137 deltagere er afmeldt direkte til fleksjob uden at deltage i et jobsøgningstilbud eller en virksomhedspraktik, svarende til 7 % af samtlige deltagere. 7 % af deltagerne har således kun haft brug for et samtaleforløb, inden de fandt et fleksjob. Derudover påbegyndte 163 deltagere en virksomhedspraktik uden at deltage i et jobsøgningstilbud først, svarende til 8 % af samtlige deltagere. Det vil sige, at 15 % af nyvisiterede eller nyledige har ikke brug for et jobsøgningstilbud inden virksomhedskontakt. De kan generelt karakteriseres som selvfindere, som primært har brug for viden om fleksjobordningen og fleksjobsøgning, samt for en hurtig indsats fra jobcentret for at få fleksjobaftalen på plads - og kan ellers selv søge og finde fleksjob eller praktik. Derudover er 134 svarende til 7 % afmeldt projektet igen efter samtaleforløbet, fordi de enten er flyttet fra kommunen, på barsel, eller ikke deltager på grund af sygdom eller manglende motivation. De resterende knap 80 % af deltagerne er påbegyndt et jobsøgningsforløb. Det intensive samtaleforløb har bidraget til at få fleksjob på plads Samtaleforløb har på to afgørende måder bidraget til, at deltagere i forsøget fandt fleksjob, og at fleksjobbet kom på plads. For det første er deltagerne via det tidlige samtaleforløb blevet opmærksomme på, at de selv aktivt skulle søge job og har fået viden om fleksjobordningen. Dette har i sig selv betydet, at selvfindere er gået i gang hurtigt, og flere har fundet et fleksjob. En deltager, der selv har fundet job som pædagogmedhjælper i fritidsordningen på en privatskole, sagde selv om den proces:

31 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Jobcentrets rolle var at komme og lave kontrakten. De har ikke fundet mit job for mig. Mit råd til andre er at være opsøgende man får ikke job ved at sidde derhjemme. Jeg har et stort netværk og brugte det meget. Skolelederen, der ansatte den ledige som pædagogmedhjælper, fortalte, at han foretrækker, at ansøgere selv henvender sig, og at de kan fortælle, hvad de kan bidrage med, på samme måde som andre ansøgere. Fleksjobbet blev skabt, fordi arbejdsgiveren blev opsøgt af én, der gerne ville arbejde på hans skole, kunne fortælle om sine kompetencer, og oplyse arbejdsgiveren, hvad et fleksjob er: Hvis ikke jeg havde fået en uopfordret ansøgning, så ville jeg ikke have oprettet en fleksjobstilling, men løst det på en anden måde det er sådan set lige meget, om det er et fleksjob eller et ordinært job. Når jeg møder folk, skal jeg nok selv vurdere, om jeg kan bruge dem. Motivationen er selvfølgelig altafgørende. Personligheden gjorde, at jeg kan se, at [deltageren] kunne bruges her. Der var ikke brug for jobcentret til andet end det formelle. For det andet har det intensive samtaleforløb givet deltagerne mulighed for personlig sparring og rådgivning i jobsøgningsprocessen. Det har været afgørende for de ledige, der havde brug for information om fleksjob eller for at vende deres jobsøgning med jobkonsulenten, fx for at få sparring om egne kompetencer og jobsøgning, for så selv at kunne gå videre og søge fleksjobbet. Et eksempel er deltageren, der inden godkendelsen til fleksjob selv gik i gang med at søge fleksjob. Han havde fået styr på sine kompetencer og fået erhvervsrådgivning på det hjerneskadecenter, hvor han var i behandling. Han havde blot brug for information om fleksjobordningen (eks. lønmodellen) og for coaching i jobsøgning, inden han fandt en virksomhedspraktik og fik en fleksjobaftale på plads. Hans historie kan læses i slutevalueringens supplerende materialesamling (Jan fandt job via en bekendt). Delkonklusion: Tidlige og intensive samtaleforløb Gennemgangen af forsøgsindsatsen med tidlige og intensive samtaleforløb giver grundlag for at konkludere følgende: En mindre gruppe af deltagere har hurtigt fundet fleksjob efter at have deltaget i forsøgsprogrammets tidlige og intensive samtaleforløb. De bedste umiddelbare resultater i form af fleksjob efter kun samtaleforløb er opnået ved opstart af samtaleforløbet omkring 2 uger efter godkendelse til fleksjob eller påbegyndt ledighed efter tidligere fleksjobansættelse. En mindre gruppe har kontaktet virksomheder og begyndt i praktik efter kun et samtaleforløb. Hovedparten af deltagerne har dog haft brug for en større indsats, samtaleforløbet har afklaret hvilken. Det mest virkningsfulde samtaleforløb for deltagerne har været et tidligt og intensivt, individuelt forløb, tilrettelagt efter den lediges behov, inden for en ramme hvor der har været: Tidlig og grundig information om fleksjob, fleksjobsøgning, forventning om - og muligheder for - selv at være aktiv, samt jobcentrets tilbud. En klar rammesætning med fokus på job, jobsøgning, den lediges egen indsats og den lediges behov for/udbytte af at deltage i en aktiv indsats i jobcentret

32 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Fokus på sparring, coaching, vejledning og rådgivning i samtalerne, og fokus på at understøtte og motivere lediges egen aktivitet, samt på afklaring og valg af rette indsats på rette tidspunkt, samt på opfølgning. En fast kontaktperson, der varetager samtalerne/kontakten. Tilgængelighed og mulighed for en individuel tilpasning af intensitet og samtale/kontaktform ud fra den enkeltes aktuelle behov og ønsker. Jobsøgningstilbud og sundhedstilbud Forsøgsprogrammets andet element er jobsøgningstilbud, der skal klæde deltagerne på til selv at være aktive i at søge og finde fleksjob, evt. kombineret med sundhedstilbud. Her ses på implementeringen af jobsøgnings- og sundhedstilbuddene, hvordan de er gennemført på tværs af forsøgsprojekterne og på de kvantitative og kvalitative resultater. Kvantitative resultater af jobsøgningsforløb borgere (80 % af alle) har deltaget i et jobsøgningstilbud, der skulle klæde deltagerne på til selv at være aktive i at søge og finde fleksjob. Deltagerne har i gennemsnit påbegyndt jobsøgningstilbud 22 dage efter, de er visiteret til projektet og haft første samtale. Indholdet i det første aktive tilbud Indholdet i det første aktive tilbud har først og fremmest været rettet mod jobsøgning og på at klæde deltagerne på til selv at være aktive. Det er både sket i individuelle forløb og i gruppeforløb - i hovedparten af projekterne er individuelle- og gruppebaserede elementer kombineret. Figur 8 viser, at det første aktive tilbud har rummet en række forskellige elementer og været noget bredere end blot jobsøgning. Den største andel deltog i individuel jobsøgning (73 %) og hhv. individuel eller gruppebaseret forløb med fokus på selvaktivering (begge 67 %). En mindre andel deltog i forløb til håndtering af sygdom (hhv. 27 % og 23 % for individuelt og gruppeforløb), en tilsvarende mindre andel er præsenteret for virksomheder i forløbet (21 %). Kun en mindre andel har deltaget i faglig opkvalificering eller kurser (14 %) i forbindelse med jobsøgningstilbuddet Med individuel jobsøgning menes generel vejledning i jobsøgning (udarbejdelse af cv, skrive ansøgninger, præsentationsteknik mv.) og hjælp til jobsøgning (eks. hjælp fra jobkonsulent til at finde konkrete job). I jobklub mødes ledige og har mulighed for professionel hjælp til jobsøgning. Med netværk med andre ledige menes et netværkstilbud efter hjælp til selvhjælp princippet. Individuelle og gruppebaserede forløb rettet mod selvaktivering er eksempelvis coaching- eller samtaleforløb for borgeren rettet mod, at borgeren selv bliver mere aktiv med at finde fleksjob. Med individuelle eller gruppebaserede forløb rettet mod håndtering af sygdom/ livssituation menes et forløb, hvor der eksempelvis er en indsats fra ergoterapeut, fysioterapeut, (erhvervs)psykolog, ernæringsvejledning, motion o.a.. Afklaring af fremtidigt jobområde/vejledning i brancheskift dækker rådgivning af borgere, der ikke længere kan arbejde inden for samme branche eller med samme arbejdsopgaver som før, om mulige nye jobområder. Faglig opkvalificering er eksempelvis FVU-forløb, kurser, uddannelse mv

33 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Fig. 8: Andel af deltagerne, der har deltaget i jobsøgningstilbud Individuel jobsøgning 73% Individuelt forløb - selvaktivering 67% 67% Gruppeforløb - selvaktivering Jobklub med ledelse Afklaring af branche/opgaveskift Netværk med andre ledige uden ledelse 54% Individuelt forløb - håndtering af sygdom/livssituation 50% Gruppeforløb - håndtering af sygdom/livssituation Præsentation af virksomheder Faglig opkvalificering/kurser Andet 28% 27% 23% 21% 14% 9% I nogle projekter blev der satset på ét element og i andre rummede jobsøgningstilbuddene flere forskellige elementer. 6 af de 13 projekter har vægtet 1 element i deres jobsøgningstilbud og har haft stort set alle deres deltagere gennem det ene element. De øvrige projekter har kombineret flere elementer. Gennemsnitligt har jobsøgningstilbuddene til den enkelte rummet 4 elementer. Igangsættelse af tilbud efter Ser viceloven eller i sundhedssystemet Der blev i begrænset omfang igangsat tilbud efter Serviceloven eller tilbud i sundhedssystemet. For 5 % blev der igangsat tilbud efter Serviceloven. For 15 % blev der igangsat behandling /tilbud i sundhedssystemet. Tilbud efter Serviceloven har været psykologsamtaler, bostøtte eller støtte-kontaktperson og for enkelte deltagere misbrugsbehandling eller lignende tilbud. Tilbud i sundhedssystemet har været udredning eller behandling hos egen læge, psykolog, psykiatrisk eller somatisk udredning og behandling samt fysio- eller ergoterapi eller andet. Enkelte projekter skiller sig ud: I Brøndbys blev igangsat behandling hos fysioterapeut/ergoterapeut for ca. 50 % af deltagerne I Lyngby-Taarbæk blev igangsat psykiatrisk udredning/behandling for ca. 15 % af deltagerne I Gladsaxe blev igangsat somatisk udredning / behandling for ca. 15 % af deltagerne

34 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Hvad har betydning for fleksjob? Tidspunkt for opstart i jobsøgningstilbud, indhold i jobsøgningstilbud og tilbuddets organisering kan have betydning for, om deltagerne kom i fleksjob efter at have deltaget i projektet. Tidspunktets betydning for fleksjob Det var forskellige fra projekt til projekt, hvor hurtigt deltagerne startede i et jobsøgningstilbud, efter de var visiteret til projektet og havde haft den første samtale. Den korteste gennemsnitlige varighed: i Næstved, Odense, Hedensted, Silkeborg (under 10 dage), Aarhus, København og Brøndby (under 20 dage) Den længste gennemsnitlige varighed i Thisted, Aabenraa og Lyngby-Taarbæk (under 30 dage), Norddjurs/Syddjurs og Gladsaxe (under 60 dage), Sønderborg 12 De blå søjler i figur 7 viser antal dage fra første samtale til opstart i første aktive indsats (jobsøgningstilbud). De røde søjler viser, hvor stor procentandel af projektdeltagerne, der fandt fleksjob efter deltagelse i jobsøgningstilbud (uden yderligere indsats). Fig. 7: Antal dage fra 1. samtale til start på første aktive tilbud (jobsøgningstilbud) sammenholdt med andel i fleksjob efter jobsøgningstilbud Antal dage fra 1. samtale til påbegyndt jobsøgningstilbud Procent andel i job efter jobsøgningstilbud Som det fremgår af figuren, er der ikke noget klart mønster i, hvor lang tid der i gennemsnit gik, fra deltagerne startede i projekterne og havde den første samtale, til de påbegyndte et jobsøgningstilbud, og hvor stor en andel, der fandt fleksjob efter jobsøgningstilbuddet. Der er dermed ikke, isoleret set, en klar sammenhæng mellem, hvor tidligt deltagerne er startet i jobsøgningstilbud, og hvor mange der umiddelbart efter fandt et fleksjob. Det ser dog ud til, at de projekter, der fik deltagerne i gang inden 3 uger efter 1. samtale, havde en lidt højere andel deltagere i fleksjob efter jobsøgningstilbuddet. Og omvendt, at de projek- 12 Sønderborg er projektet designet, så der udelukkende er samtaler det første ½ år. Først derefter visiteres deltagerne til jobsøgningstilbud bestående af jobklub hos anden aktør. Sønderborg er derfor taget ud af figuren

35 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob ter, hvor det tog længere tid end 22 dage, ikke fik så høj en andel deltagere i fleksjob umiddelbart efter jobsøgningstilbuddet. Kort sagt: Resultaterne indikerer, at tidspunktet for igangsættelsen af første aktive indsats (jobsøgningstilbuddet) havde betydning for, hvor mange der fandt job umiddelbart efter deltagelsen i tilbuddet. Projekter, der igangsatte indsatsen inden for 3 uger, havde bedre umiddelbare resultater end projekter, der igangsatte indsatsen efter mere end 3 uger. Udover indikationen af, at en tidlig indsats virker, så viser de kvalitative resultater, at projekternes jobsøgningstilbud var ret forskellige. Denne forskellighed vurderes at have haft betydning for resultaterne i forhold til fleksjob. Mere om de kvalitative resultater følger senere i dette afsnit. Jobsøgningstilbuddets betydning for fleksjob De deltagere, der er kommet i fleksjob i forsøget, har deltaget i de samme elementer i jobsøgningstilbuddet som de deltagere, der ikke er kommet i fleksjob. Der er en lige så stor andel af de, der har fundet fleksjob, som har deltaget i individuel jobsøgning, gruppeforløb og forløb rettet mod sundhed eller deltagernes livssituation osv. som for deltagere, der ikke har fundet job. Der er altså ikke noget, der indikerer, at enkelte elementer i jobsøgningstilbuddet isoleret set har afgørende betydning for, om deltagerne har fundet fleksjob. Organisering af tilbud Jobcentrene havde organiseret jobsøgningstilbuddene forskelligt: Tilbuddene var (ligeligt fordelt) organiseret som særligt tilrettelagte forløb, korte vejlednings- og afklaringsforløb og projekttilbud i jobcentret, der ikke bevilges efter LAB. 36 % deltog i korte vejlednings- og afklaringsforløb. o I Aabenraa og Næstved deltog stort set samtlige o I Sønderborg, Brøndby, Norddjurs/Syddjurs og Thisted deltog over halvdelen 33 % deltog i et særligt tilrettelagt projekt. o I København, Odense og Hedensted deltog næsten samtlige 29 % deltog i projekttilbud, der ikke bevilges efter LAB. o Jobsøgningstilbuddet i Aarhus, Silkeborg, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk har været organiseret sådan, at næsten samtlige deltog i et projekttilbud i jobcentret, der ikke bevilges efter LAB Igen viser datakryds, at der ikke er et klart mønster i projekternes organisering af tilbuddet, og hvor stor en andel af deltagerne, der samlet set fandt fleksjob. Kort sagt: Det er ikke organiseringen af jobsøgningstilbuddene, der har haft afgørende betydning for, om deltagerne har fundet fleksjob. Kvalitative resultater af jobsøgningstilbud Jobsøgningstilbuddene til den enkelte deltager har, som fremlagt ovenfor, rummet en række forskellige elementer. Her ses på det kvalitative indhold i de jobsøgningstilbud, der er afprøvet i Nyfleks forsøget, herunder hvordan deltagerne er blevet klædt på til selv at være aktivt jobsøgende

36 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Først genemgås de enkelte elementer samlet under overskrifterne: Individuel jobsøgning, gruppeforløb og netværkstilbud samt sundhed og håndtering af livssituation. Derefter samles der op på, hvordan der er arbejdet med at klæde deltagerne på til selv at (kunne) søge og finde fleksjob. Individuel jobsøgning Den individuelle jobsøgning har dels været knyttet til det individuelle samtaleforløb, dels indgået i gruppebaserede elementer, ved at sætte fokus på den enkeltes jobsøgning dér. Individuel jobsøgning har bestået i hjælp til at få styr på, hvad den ledige kunne tilbyde virksomheder, sparring og rådgivning om, hvordan den enkelte kunne søge job og hjælp til specifikke opgaver i forbindelse med jobsøgning, som den enkelte havde svært ved. Der er givet råd og vejledning i, hvordan man udarbejder cv, skriver ansøgninger, og der har været rådgivning og dialog om forskellige teknikker til at præsentere sig selv ved henvendelse til en virksomhed, i en jobsamtale mv. I projekter uden gruppebaserede elementer er dette sket i samtaler mellem jobcentermedarbejder (eller anden ansvarlig for den lediges forløb) og deltager. I projekter, hvor der har været gruppebaserede elementer, er det desuden sket ved at sætte fokus på den enkeltes jobsøgning i det fælles forum og inddrage andre deltageres erfaringer og input. Deltagerne er blevet klædt på til selv at være aktive ved, at der er sat fokus på (gennem coaching, sparring, rådgivning, research, brainstorming og andre lediges erfaringer og input), hvad deltagerne selv kan gøre i jobsøgningsprocessen - og ved at der, sammen med deltagerne, er sat mål og delmål og lavet aftaler om opgavefordeling og deltagernes egen aktivitet. I tilknytning til den individuelle jobsøgning har deltagere, som ikke længere kan arbejde inden for samme branche eller med samme arbejdsopgaver som før, fået råd og vejledning i mulige nye jobområder. Flere projekter, der ikke har haft gruppebaserede elementer som en del af deres tilbud, har i evalueringen påpeget, at de godt kunne have brugt holdundervisning - med mulighed for gruppedynamik og dialog mellem deltagerne - i kombination med de individuelle samtaler. Et af jobcentrene får ordet: Vi har kun haft individuelle samtaler. Vi ville gerne have haft mulighed for at lave gruppetilbud til at understøtte det undervejs, men skulle være tro mod projektet. Når man sidder med en enkelt, har man en dialog, men i en gruppe opstår gruppedynamik og borgerne spejler sig i hinanden. Vores formodning er, at det ville have været gavnligt med gruppeforløb. Jobcenter Sønderborg Individuel jobsøgning er anvendt til hovedparten af deltagerne i Sønderborg, Silkeborg København, Næstved og Brøndby. Her eksemplificeret ved de fire førstnævnte projekter. I Sønderborg var det primære tilbud individuelle samtaler om jobsøgning, udarbejde cv, ansøgninger ol. Der har desuden været fælles oplæg for deltagere en gang hver måned om jobsøgning ol. I København blev gennemført individuelle samtaler om jobsøgning hos anden aktør med udgangs

37 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob punkt i en dialogguide, hvor der blev talt om beskæftigelse først og helbred sidst. I Silkeborg var der i det individuelle samtaleforløb fokus på cv (præsentation af kompetencer) og jobansøgning, samt på at skabe kontakt til relevante virksomheder og få åbnet døren for deltagerne. I Næstved foregik indsatsen hos anden aktør, med hhv. 13 og 26 ugers forløb med primært individuelle samtaler om cv og karriereplan samt kompetenceafklaring og profiltest. Der var mulighed for fitness, samtaler med sundhedscoach og erhvervspsykolog. En deltager, der har fundet fleksjob, understreger betydningen af et individuelt jobsøgningsforløb: Jeg tror, det er et problem for mange at skulle møde arbejdsmarkedet på helt andre vilkår, end man har været vant til. Man er nødt til at få ændret den negative selvopfattelse, før man kan få job. Det var via forskellige forløb, at jeg fandt ud af, at der var andre muligheder for omsorgsarbejde, fortæller en af deltagerne, en tidligere sygeplejerske, som skulle skifte branche og fandt fleksjob i en café. Hun mener, det var den samlede indsats, der gav pote: Overordnet var det en kombination af mig selv at jeg var frisk på at kontakte virksomheder, tage samtaler med en konsulent, være med i dialog og øvelserne sammen med andre ledige, deltage i praktik - og den indsats jeg fik i sundhedssystemet. Gruppeforløb og netværkstilbud Gruppeforløbene har haft forskellig form og indhold, men har i de fleste projekter været tæt kombineret med det individuelle samtaleforløb. I flere projekter har man været åben for, at deltagerne selv kunne vælge, hvilke elementer i det samlede tilbud, der var relevante for dem at deltage i afhængigt af deres aktuelle behov for hjælp og input i jobsøgningen. Formen i gruppeforløbene har på tværs af projekterne været jobklub, fleksjobcafe, kurser, undervisningsmoduler, netværksmøder eller jobdage, hvor deltagerne mødtes enten hver dag, et par gange om ugen eller (typisk ved jobdage) en gang hver måned. Generelt har der været undervisning i jobsøgning, og tilbuddet vekslede typisk mellem tavleundervisning, dialog med deltagerne, gruppearbejde, foredrag og virksomhedsbesøg med stor vægt på deltagernes eget bidrag. Der har været fokus på at motivere deltagerne til at opsøge virksomheder, og på deltagernes personlige udvikling (at kunne se ressourcer, at se sig selv på arbejdsmarkedet (igen), at tage ansvar for at søge og finde fleksjob). Holdforløbene og det, at de ofte har været modulopbyggede, har været med til at give dynamik og til at gøre deltagerne aktivt jobsøgende. Gruppeforløb har været et tilbud til hovedparten af deltagerne i Aarhus, Hedensted, Aabenraa og Odense og Thisted. De har alle arbejdet med at klæde deltagerne på, til selv at være aktive i gruppeforløbene. Nogle eksempler: I Aarhus var jobsøgningstilbuddet primært 2 korte kurser om hhv. kompetenceafklaring og virksomhedskontakt. Desuden var der mulighed for at deltage i en netværkscafe med andre ledige samt konsulenterne i projektteamet, for sparring med andre ledige og individuel sparring med ens egen jobkonsulent. I netværkscafeen var der jobrettede oplæg og gruppediskussioner

38 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob I Hedensted var jobsøgningstilbuddet opbygget som tidsbegrænsede holdforløb, der efterfulgte hinanden. Det første forløb varede ca. 1 måned, hvor der blev arbejdet med jobsøgningsteknik- og metoder, cv, fleksjobbeviser og personlige udvikling. Hold 1 blev efterfulgt af enten praktik eller hold 2 og 3 med fokus på brancheskift og med mere nuancerende og grundig tilgang. Deltagerne skiftede til næste hold, når de var parate til det, hvilket skabte dynamik og understøttede progression for den enkelte, fordi det blev synligt, hvad andre gjorde og de selv kunne gøre, for at finde fleksjob. I Odense havde de et modulopbygget holdforløb med undervisning og dialog om jobsøgning med 8 forskellige temaer, der kørte løbende i et 8 ugers hjul. Deltagerne kom ind i forløbet, der hvor det var, når de startede i projektet. Der var fokus på job eller praktik hurtigst muligt. Mod slutningen af de 8 uger intensiveredes fokus på at finde praktik. Derefter praktik eller et mere håndholdt forløb. Sideløbende havde de et sundhedstilbud, som var obligatorisk for alle deltagerne. I Thisted var jobsøgningstilbuddet et intensivt 3 ugers holdforløb med undervisning hver dag i jobsøgning, afklaring af deltagernes personlige og faglige kompetencer efterfulgt af praktik eller tilbud hos anden aktør. 13 Jobcentrene får ordet: Et af hovedprincipperne var fleksibilitet: At man kan vælge, hvad man har brug for, frem for et fast forløb. Vi har ikke gode erfaringer med skal. Frivillige tilbud er mere motivationsskabende. Vi præsenterer tilbuddene på intromødet og taler om dem løbende i de individuelle samtaler. Vi arbejder med at sikre deltagelsen ved at lave kurserne så gode, at folk kommer, forklarer de i Jobcenter Aarhus om tilgangen. Det, der virker bedst i jobklubben, er at tage udgangspunkt i den konkrete situation. Tale om, hvad man tidligere har lavet, hvad man kunne tænke sig, hvilke virksomheder man kender og hvad man har talt om, når man har været ude til samtale. Hver gang vi mødes, skal alle fortælle om, hvad de har lavet i den forgangne uge. Hvis nogen har oplevet noget negativt, prøver vi at vende det skabe forståelse for, at en virksomhed ikke altid kan imødekomme skånebehov og at det kan være derfor, man ikke fik jobbet, fortæller en af konsulenterne i Odense. Og en deltager, der har fundet fleksjob som receptionist i det kommunale sundhedscenter: Fleksjobklubben var et godt tilbud. Hende, der kørte den, var en driftig dame og god til at få vendt rundt til, hvad er det du kan, i stedet for hvad du ikke kan. Jeg kom i en gruppe med 3 andre kvinder med nogenlunde ens uddannelser og erhvervserfaring, og alle ville gerne i job. Det var godt at møde ligesindede og en god måde at netværke på. Vi snakkede om, hvilke af vores kompetencer, vi stadig kunne bruge. Det var de andre, der gjorde mig opmærksom på, at jeg kunne bruge min erfaring i en reception. Sundhed og håndtering af livssituation Sundhedstilbudene i Nyfleks har bestået af motion med særligt kvalificerede trænere, undervisning og/eller samtaler med erhvervspsykolog og sundhedsvejleder samt ergoterapeut. Sidstnævnte har undervist i sundhed og ergonomi, og der har været mulighed for 13 Læs evt. mere om modulopbyggede jobsøgningstilbud i Nyhedsbrev nr. 3 i rapportens bilag

39 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob at besøge en arbejdsplads eller en praktikvirksomhed og at hjælp til særlig tilpasning samt rådgivning. Forløb til håndtering af sygdom har bestået af undervisning i håndtering af smerter, forløb rettet mod at mestre en ny livssituation med helbredsbegrænsninger, genoptræning ol. Tilbuddene er enten foregået i projekternes lokaler eller i det lokale fitnesscenter, i det kommunale træningscenter, hos den aktør, der har haft ansvar for tilbuddet eller på arbejdsplads/praktikvirksomhed. Forløb rettet mod sundhed og håndtering af sygdom har været obligatorisk for alle deltagerne i Odense, Lyngby-Taarbæk, Brøndby, Norddjurs og Syddjurs, og det har været efter en individuel vurdering for deltagerne i Gladsaxe, Hedensted, Næstved, Silkeborg og Aarhus. Sundhedstilbud er anvendt til hovedparten af deltagerne i Brøndby, Gladsaxe, Lyngby- Taarbæk Norddjurs og Syddjurs og Odense. Igen nogle eksempler: Lyngby-Taarbæk har haft et modulopbygget forløb, der indledtes med en screeningssamtale, hvor både virksomhedskonsulent og sundhedskonsulent deltog, og hvor der var fokus på den enkelte deltagers ønsker og behov for jobsøgnings- og sundhedstilbud. Herefter jobklub med kursus i jobsøgning, cv, afklaring af personlige og faglige kompetencer, kombineret med individuelle samtaler om jobsøgning. Sideløbende har deltagerne været i en motionsklub i det kommunale træningscenter en gang om ugen ledet af en særlig kvalificeret træner. Her har deltagerne bl.a. været med på fx gåture og afspænding samt månedlige foredrag om sundhed. I det kommunale sundhedscenter var der desuden tilbud om sundhedssamtaler hos to sundhedskonsulenter samt information om sundhedstilbud (fx, rygestopkursus og samtaler om vægttab). I Norddjurs/Syddjurs fik alle deltagerne et tidligt, fleksibel og individuelt samtaleforløb, der kunne kombineres med et særligt udviklet mestringsforløb (5 gange 2 timer hos en erhvervspsykolog) rettet mod at klæde deltagerne på til at mestre en hverdag med job, selvom de havde helbredsproblemer. Projektet samarbejdede desuden med det kommunale sundhedscenter om forløb i smertehåndtering, vægttab samt afklaringsforløb for ADHD. I Brøndby blev deltagerne visiteret enten til det kommunale træningscenter eller til kommunens rehabiliteringscenter, hvor der dels var fysiske aktiviteter og træning og dels ressourceafklarende samtaler. Der blev anvendt progressionsskema og funktionstest. Derefter til anden aktør til jobsøgningstilbud. Det obligatoriske sundhedstilbud til alle i Lyngby-Taarbæk og i Brøndby bidrog til, at deltagerne fik øjnene op for egne ressourcer, og det bidrog til, at deltagerne fik opbygget deres selvtillid i forbindelse med jobsøgning. Desuden bidrog tilbuddet til at vedligeholde deltagernes arbejdsevne, og det var med til at synliggøre for borgeren, hvad de ville kunne holde til i et kommende fleksjob. I Brøndby bidrog især ergoterapeuters samtaler (ofte i borgerens eget hjem) til, at de kunne snakke om deltagerne ressourcer og hvad de kunne bidrage med på arbejdsmarkedet, og om hvordan job og hverdag kunne struktureres. I mestringsforløbet i Norddjurs/ Syddjurs var der eksplicit fokus på deltagernes ressourcer og på, at deltagerne skulle lære at leve med deres helbredsproblemer. Der var fokus på beskæftigelse, og der blev arbejdet systematisk med skiftet i rollen fra sygemeldt til jobsøgende. Deltagelsen var som udgangspunkt frivilligt, men deltagernes ansvar for egen indsats blev understreget ved, at tilmeldte blev registreret, hvis de mødte op og deltog, og evt. fravær blev indberettet til jobcentret

40 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Opkvalificerende kurser En relativt lille gruppe har deltaget i faglig opkvalificering. Der er delte meninger i projekterne om potentialet i 6 ugers selvvalgt uddannelse i relation til at øge beskæftigelsesmulighederne for ledige, der skal finde fleksjob. I nogle projekter har uddannelse og faglig opkvalificering været et anvendeligt redskab især for ledige, der skal skifte branche og/eller opgaver. I andre projekter har man erfaret, at 6 ugers selvvalgt uddannelse kunne bidrage til at forlænge ledighedsperioden uden at øge jobmulighederne, fordi det bidrog til, at deltagerne ikke var aktivt jobsøgende før, under og efter uddannelsesforløbet. Generelt har 6 ugers selvvalgt uddannelse ofte betydet, at de 6 uger blev spredt ud til 12 eller flere uger, fordi deltagerne pga nedsat arbejdsevne ikke kunne følge kurser på fuld tid. Påklædning af deltagerne til selv at være aktive I det foregående er beskrevet, hvordan der i projekterne er arbejdet med, at deltagerne skulle blive aktivt jobsøgende. På tværs af projekterne er der blevet arbejdet på at styrke det organisatoriske set-up i jobcentrene. Det er sket ved Overlevering fra tidligere indsats for nygodkendte/modtagelse af nyledige Informationsmøde Tidlig indsats med samtaler og jobsøgningstilbud Tilbudsviften i jobsøgningstilbuddet Tilgange, hvor deltagerne som et led i selv at skulle være aktive har haft stor indflydelse på tilrettelæggelsen af deres eget jobsøgningsforløb inden for projektets muligheder og rammer. Samtidig har projekterne været bevidste og strategiske i deres kommunikation med deltagerne i deres ledighedsforløb, hvor de dels har informeret og dels har anvendt forskellige grader af coachende samtaler. Det er sket ved: Tidlig personlig kontakt Formidling af viden/information Formidling af klare værdier om, at deltagerne selv kan (og skal) være aktive i jobsøgningsprocessen Kommunikative kompetencer (formidling, undervisning, kurser, coaching, sparring, vejledning, rådgivning) Fokus på at etablere et godt samarbejde med deltagerne, en god relation Klar rammesætning: Det handler om fleksjob, der er krav om medvirken og jobsøgning Og endelig har de anvendt forskellige teknikker, redskaber og metoder i det konkrete arbejde med deltagerne, fx: Kontrakt Progressionsskema Mindmaps

41 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Omvendt fleksjobbevis Guide til at finde dit eget fleksjob (DISCUS udviklet sideløbende med forsøget) Det er generelt lykkedes at gøre deltagerne i Nyfleks forsøget aktivt jobsøgende. Nyfleks jobcentrene er blevet bedt om, sammen med deltagerne, der har fundet fleksjob i forsøgsperioden, at vurdere, hvilke faktorer, der har været væsentlige for, at de kom i job. Der er som ofte tale om en kombination af faktorer. Jobcentrets indsats har haft en betydning i 58 % af de forløb, der endte med fleksjob, og deltagerens egen indsats har haft en betydning i 48 % af de forløb, der endte med fleksjob. Virksomhedspraktik (45 %) og deltagerens eget netværk (28 %) har oftest været de væsentlige faktorer. En social indsats efter Serviceloven eller en indsats/tilbud i sundhedssystemet vurderes ikke at have haft en betydning for, at deltagerne kom i job, når jobcentre og deltagere spørges. Sanktioner og rådighedsvurdering Brug af sanktioner og rådighedsvurdering har ikke været en del af forsøgsprogrammets overordnede ramme, men brugen er alligevel medtaget i evalueringen for at medtænke muligheden for sanktioner og rådighedsvurdering i at gøre ledige aktivt jobsøgende. Projekterne fortæller næsten samstemmende, at idet deltagerne indledende blev informeret om ret og pligt, blev de også informeret om jobcentrets mulighed for at sanktionere og rådighedsvurdere. I de efterfølgende samtaleforløb og i projekternes jobsøgningstilbud er det ifølge projekterne primært de motiverede samtaler om job og jobsøgning, der har været prioriteret frem for sanktioner og rådighedsvurdering. Det er kun i meget få tilfælde, at det er kommet så vidt, at deltagerne faktisk er blevet rådighedsvurderet, da erfaringen er, at det ofte førte til en sygemelding, og det var omfattende og vanskeligt at dokumentere manglende rådighed. Men muligheden for at kunne sanktionere vurderes alligevel at have haft betydning for nogle deltageres medvirken i indsatsen, og dermed for, om deltagerne var aktivt jobsøgende. Umiddelbare resultater i form af fleksjob En mindre gruppe deltagere har kun haft behov for samtaler og jobsøgningstilbud 170 deltagere er afmeldt direkte til fleksjob efter at have deltaget i jobsøgningstilbuddet, uden at deltage i virksomhedspraktik, svarende til 9 % af samtlige deltagere. Det vil sige, at 9 % af deltagerne har haft brug for samtaleforløb kombineret med jobsøgningstilbud, men ikke virksomhedspraktik, for at finde fleksjob. Derudover er 279 svarende til 14 % af samtlige deltagere afmeldt projekterne igen efter jobsøgningstilbuddet, fordi de enten er flyttet fra kommunen, på barsel, ikke deltager på grund af sygdom eller manglende motivation eller, fordi forsøget er afsluttet uden, at de har fundet fleksjob eller praktik inden for forsøgsperioden

42 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Hvordan har jobsøgningstilbuddet bidraget til fleksjob Jobsøgningstilbuddene har bidraget til, at deltagere i forsøget fandt job på to afgørende måder: 1. Dels er deltagerne blevet klædt på til selv at være aktive. 2. Dels er deltagerne blevet klædt på til at kunne fortælle om deres kompetencer og motivation for job, til at kunne fortælle om fleksjobordningen, og til at kunne kontakte virksomheder på forskellige måder og komme i dialog om muligheder. Det følgende eksempel illustrerer dette: For Charlotte var det afgørende at få at vide, at hun gerne selv måtte være aktiv, og at jobkonsulenten i jobsøgningstilbuddet troede på, hun kunne søge selv: Jobcentret opfordrede faktisk til, at man selv fandt et praktiksted, og jeg ville gerne i praktik for at finde ud af, hvad jeg kunne. Jeg var glad for at få at vide, at jeg selv måtte søge, men også nervøs ved at skulle henvende mig til nogen, jeg ikke kendte. Desuden fik Charlotte styr på, hvor hun ville søge og hvad hun kunne fortælle om sig selv. Charlottes nye arbejdsgiver ansætter nye medarbejdere på, hvad de kan, og for hende var det afgørende, at Charlotte kunne formidle dét: Charlotte henvendte sig og fortalte, at hun havde hørt om ungegruppen og læst om os på nettet, og hun tænkte, at det var måske et job, hun godt kunne tænke sig. Så jeg inviterede hende til en samtale. Hun lagde meget vægt på, hvad hun kunne. Hun fortalte om sine kompetencer og sine tidligere arbejdserfaringer. Og det var rigtig, rigtig godt. Vi bliver tit mødt, når der er fleksjobbere, der søger job hos os, af mennesker, der gerne vil fortælle os hvad de fejler og hvad de ikke kan. Og der er jo ikke nogen, der ansætter folk på, hvad de ikke kan. Så grunden til at vi i første omgang gerne ville have Charlotte i praktik, det var, at hun var så god til at fortælle om sine kompetencer. Charlottes nye arbejdsgiver Delkonklusion: Jobsøgningstilbud og sundhedstilbud Gennemgangen af forsøgsindsatsen med jobsøgningstilbud giver grundlag for at konkludere følgende: En mindre gruppe af deltagere har fundet fleksjob efter at have deltaget i forsøgsprogrammets jobsøgningstilbud. Det er ikke enkelte elementer i jobsøgningstilbuddet, der isoleret set er afgørende for, om ledige finder fleksjob, men at indholdet i det samlede tilbud matcher den enkelte lediges behov: Rette indsats til rette tid. De kvalitative resultater viser, at deltagerne har haft brug for en meget differentieret indsats inden for en overordnet ramme/tilbudsvifte. På tværs af projekterne er de bedste resultater opnået med jobsøgningstilbud inden 3 uger efter første samtale. Jobsøgningstilbuddet skal være tilpasset den enkelte lediges udfordrin

43 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob ger og behov inden for en ramme bestående af både individuelle og gruppebaserede elementer og med svar på spørgsmål om: Kompetenceafklaring: Hvad kan jeg tilbyde en arbejdsgiver, hvordan kan mine skånehensyn håndteres? Viden om fleksjobordningen: Hvad kan jeg fortælle om fleksjob? Afklaring af fremtidig jobområde/branche og opgaver: Hvor kan mine kompetencer bruges? Virksomhedskontakt: Hvordan kommer jeg i kontakt og dialog med virksomheder om muligheder? Evt. sundhedstilbud: Hvordan håndterer jeg helbredsmæssige barrierer for jobsøgning og et hverdagsliv med fleksjob? Jobsøgningstilbuddet skal både have fokus på at klæde den enkelte ledige på til selv at være aktiv og der skal være fokus på, at de organisatoriske rammer i jobcentret ikke hindrer, men understøtter den lediges autonomi fx via indflydelse på eget forløb og valg af indsats. Tidlig virksomhedsrettet indsats Forsøgsprogrammets tredje element er en virksomhedsrettet indsats. I dette afsnit undersøges, hvordan den virksomhedsrettede indsats er gennemført i projekterne og på tværs af forsøgsprojekterne og på de kvantitative og kvalitative resultater. Kvantitative resultater af den virksomhedsrettede indsats deltagere (64 % af alle) har påbegyndt en virksomhedspraktik. Deltagerne har i gennemsnit påbegyndt virksomhedspraktik 3,5 måneder efter opstart i projektet. Der har været stor forskel mellem projekterne på, hvor hurtigt deltagerne gennemsnitligt er startet i praktik, hvor stor en andel af deltagerne, der har været i praktik samt, hvor stor en andel, der efterfølgende har fundet fleksjob. Hvor hurtigt i praktik? De deltagere, som har været i praktik, påbegyndte i gennemsnit deres praktikforløb 105 dage efter opstart i forsøgsprojektet og den første samtale. Der har været en del variation fra projekt til projekt i, hvor hurtigt deltagerne har påbegyndt deres praktikforløb efter visitation til projektet. Den korteste gennemsnitlige varighed var i Næstved (under 50 dage), Odense, Thisted, Brøndby (under 100 dage) og Silkeborg, Aarhus, Norddjurs/Syddjurs og Lyngby- Taarbæk (lige omkring 100 dage). Den længste gennemsnitlige varighed var i Sønderborg (under 120 dage). Hedensted, Aabenraa, København (under 140 dage) og Gladsaxe (over 200 dage). Kryds af data i webregistreringen viser, at der ikke er en klar sammenhæng mellem, hvor mange dage der går fra 1. samtale, til deltagerne kommer i praktik, og hvor stor en andel af deltagerne, der efterfølgende kommer i fleksjob. Det er hverken sådan, at deltagere i højere

44 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob grad har fået job efter praktik, hvis de er kommet hurtigt i gang, eller hvis de har været længere tid om det. Kort sagt: Varigheden af deltagernes forløb inden virksomhedspraktik er ikke afgørende for hvor mange, der efterfølgende finder fleksjob. Hvor mange i praktik og fleksjob? Ligeledes er der stor forskel på, hvor stor en andel af deltagerne i de enkelte projekter, der har været i praktik. Som det fremgår af nedenstående figur, har Næstved haft den største andel af sine deltagere i praktik (81 %), og København har haft den laveste andel af projektets deltagere i praktik (38 %). Ligeledes fremgår det, at der er meget forskellige resultater, når det gælder antallet af deltagere, der kommer i fleksjob efter en virksomhedspraktik. Her er det ikke entydigt de projekter, der har haft den højeste andel i praktik, der også har den højeste andel af deltagere i fleksjob efter praktikken. Fig. 10: Procentandel af projekternes deltagere, der har været i virksomhedspraktik og procentandel ansat i fleksjob efter praktik Procentandel i virksomhedspraktik Procentandel i job efter praktik Der er således ikke en klar sammenhæng mellem, hvor stor en andel af deltagerne, der kommer i virksomhedspraktik, og hvor stor en andel, der finder job efter praktikken. Det er ikke automatisk sådan, at projekter, der har en stor andel (eller mindre andel) af deltagerne i virksomhedspraktik, får flest i job efter praktikken. Dog har de jobcentre, der får den største andel af deltagerne i fleksjob, over 50 % af deltagerne i virksomhedspraktik i løbet af gennemsnitligt 3,5 måneder. Praktik er altså ikke automatisk svaret på, hvordan ledige finder fleksjob men praktik er et meget vigtigt element. 14 Udregningen er foretaget sådan: Hvor stor en procentdel af de deltagere, der ikke har fundet job efter kun et samtaleforløb eller efter kun samtaleforløb og jobsøgningsforløb, har fundet job, efter de har været i praktik

45 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Branche- og opgaveskift i virksomhedspraktik Halvdelen af de, der har været i virksomhedspraktik, var i praktik i en anden branche end den, de var ansat i, før de blev tilkendt fleksjob. Og halvdelen løste andre arbejdsopgaver i praktikken, end i deres seneste ordinære job. 35 % var i praktik inden for samme branche, og 52 % var i praktik inden for en anden branche end i deres sidste ordinære job. For 13 % af deltagerne vides det ikke, om der var brancheskift. 40 % løste helt eller delvist samme typer arbejdsopgaver i virksomhedspraktik som i deres seneste ordinære job. 47 % løste kun i mindre grad eller slet ikke samme opgaver som tidligere. For 13 % vides det ikke, om de løste samme eller andre opgaver. Der har kun været minimal forskel mellem de 13 projekter på, om deltagerne var i praktik inden for samme branche eller løste de samme opgaver i virksomhedspraktikken. Og der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem deltagere, der var i praktik i en anden branche eller løste andre arbejdsopgaver i praktikken end i deres tidligere job, og hvor høj en andel der efterfølgende blev ansat i fleksjob. Deltagelse i anden beskæftigelsesrettet indsats samtidig med virksomhedspraktik Knap halvdelen deltog i et andet beskæftigelsesrettet tilbud rettet mod jobsøgning samtidig med virksomhedspraktik. Hovedparten har fortsat samtaleforløb og jobsøgningstilbud i tilpasset form. 45 % deltog i et aktivt forløb samtidig med virksomhedspraktik. 55 % gjorde ikke. Fig. 10: Andel der deltog i anden beskæftigelsesrettet indsats samtidig med virksomhedspraktik 45% Virksomhedspraktik uden anden indsats 55% Virksomhedspraktik kombineret med anden indsats Der er en del variationer fra projekt til projekt i, hvor stor en del der deltog i anden beskæftigelsesrettet indsats samtidig med virksomhedspraktikken. Projekterne i Sønderborg, Aarhus, Hedensted og Næstved havde en forholdsvis høj andel der deltog i anden beskæftigelsesrettet indsats samtidig med virksomhedspraktikken Projekterne i København, Norddjurs/Syddjurs, Brøndby, Lyngby-Taarbæk fulgte gennemsnittet

46 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Projekterne i Aabenraa, Odense, Thisted, Silkeborg, Gladsaxe havde en forholdsvis lav andel. Gennemsnitligt deltog knap halvdelen af forsøgets deltagere i et andet beskæftigelsesrettet tilbud samtidig med, at de var i virksomhedspraktik. Det var typisk et tilbud med fokus på jobsøgning - ofte fortsatte de et samtaleforløb / jobsøgningstilbud i tilpasset form. Kvalitative resultater viser, at det primært har været deltagere, der ikke umiddelbart havde et fleksjob i udsigt i forlængelse af praktikken. Flest deltog i individuel jobsøgning (78 %) 15 og jobklub (47 %) samtidig med virksomhedspraktik, mens den laveste andel (8 %) deltog i faglig opkvalificering. Mentor og handicapkompenserende ordninger blev generelt ikke anvendt i forbindelse med virksomhedspraktikkerne. Fig. 11: Beskæftigelsesrettet indsats samtidig med virksomhedspraktik 78% 57% 47% 38% Individuel jobsøgning Individuelt forløb - selvaktivering Jobklub Gruppeforløb - selvaktivering Tilbud i sundhedssystemet Mentor Individuelt forløb - sygdomshåndtering Gruppeforløb - sygdomshåndtering Sociale tilbud Handicap kompenserende ordning 17% 11% 7% 7% 5% 4% Deltagelse i parallel indsats samtidig med virksomhedspraktik En mindre andel af deltagere modtog sideløbende et parallelt tilbud i sundhedssystemet eller et socialt tilbud. 17 % modtog behandling / tilbud i sundhedssystemet sideløbende med virksomhedspraktikken. 5 % modtog tilbud efter serviceloven sideløbende med virksomhedspraktikken. 15 Med individuel jobsøgning menes generel vejledning i jobsøgning (udarbejdelse af cv, skrive ansøgninger, præsentationsteknik mv.) og hjælp til jobsøgning (eks. hjælp fra jobkonsulent til at finde konkrete job). I jobklub mødes ledige og har mulighed for professionel hjælp til jobsøgning. Med netværk med andre ledige menes et netværkstilbud efter hjælp til selvhjælp princippet. Individuelle og gruppebaserede forløb rettet mod selvaktivering er eksempelvis coaching- eller samtaleforløb for borgeren rettet mod, at borgeren selv bliver mere aktiv med at finde fleksjob. Med individuelle eller gruppebaserede forløb rettet mod håndtering af sygdom/ livssituation menes et forløb, hvor der eksempelvis er en indsats fra ergoterapeut, fysioterapeut, (erhvervs)psykolog, ernæringsvejledning, motion o.a.. Afklaring af fremtidigt jobområde/vejledning i brancheskift dækker rådgivning af borgere, der ikke længere kan arbejde inden for samme branche eller med samme arbejdsopgaver som før. Faglig opkvalificering er eksempelvis FVU-forløb, kurser, uddannelse mv

47 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Hvor mange fandt selv praktik? Et helt centralt omdrejningspunkt i Nyfleks har været, i hvilken grad jobcentrene kan klæde ledige på til selv at være aktive i jobsøgningsprocessen. På tværs af de 13 projekter har der været ret stor forskel på, om det var jobcentret eller de ledige selv, der fandt virksomhedspraktikkerne. I 6 af de 13 projekter vurderer jobcentret eller anden aktør, at næsten ingen ledige, selv fandt deres praktik (Brøndby, Gladsaxe, København (jobcentret), Lyngby-Taarbæk, Næstved (anden aktør 1), Silkeborg) I 5 af de 13 projekter er vurderingen at omkring en fjerdedel selv fandt praktik (København (anden aktør), Næstved (anden aktør 2), Odense, Sønderborg og Aabenraa) I 4 af de 13 projekter er vurderingen at omkring halvdelen af de lediges selv fandt deres praktik (Hedensted, Norddjurs/Syddjurs, Thisted og Aarhus). Resultaterne indikerer, at med den rigtige påklædning, og de rette rammer, der giver plads til og understøtter lediges autonomi, kan op mod halvdelen af de ledige selv finde praktik, mens de resterende har brug for jobcentrets hjælp. 16 Kort sagt: For omtrent halvdelen af deltagerne var virksomhedspraktik en del af et fleksibelt forløb med flere elementer. Oftest blev virksomhedspraktik kombineret med fortsat jobsøgning og indsats rettet mod at understøtte deltagernes egen aktive jobsøgning. Kvalitative resultater af den virksomhedsrettede indsats Hvordan bruges virksomhedspraktik bedst? De projekter, som har de bedste resultater, har anvendt virksomhedspraktik til følgende formål: 1. at få fleksjobbet på plads 2. skabe jobmuligheder, der ikke var der forud for praktikken 3. afprøve et nyt arbejdsområde 4. få nye kvalifikationer 5. afklare skånehensyn 6. udvide sit netværk 7. agere træningsbane for at øge selvtilliden før det rigtige job De kvalitative resultater viser, at praktik kan og bør anvendes bredt med et klart mål for praktikken, der sættes ud fra den enkelte lediges behov. Og at praktik også kan føre til job, selvom praktikvirksomheden ikke på forhånd kan love job efter praktikken. De bedste resultater for selvfindere og samspillere er opnået ved brug af korte, individuelle og målrettede virksomhedspraktikker. For ledige, der havde brug for at udvikle deres ar- 16 Survey blandt Nyfleks jobcentre

48 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob bejdsevne - fx erhverve sig nye kompetencer, som kunne øge deres jobmuligheder inden for nye brancher - har der været der gode erfaringer med lidt længerevarende praktikker. Det har vist sig vanskeligt at forsøge at lave praktikforløb meget hurtigt, efter deltagerne var visiteret til projektet. Det viste sig afgørende, at både den ledige og virksomheden kunne se målet med praktikken, og matchet mellem den ledige og virksomheden viste sig afgørende for muligheden for at igangsætte et succesfuldt praktikforløb. Det viste sig, at de ledige i målgruppen som hovedregel havde brug for en (kort) afklaring af kompetencer og jobønsker i det kommende fleksjob, inden de var klar til at kontakte virksomhederne. Faste praktikpladser i form af virksomhedscentre eller partnerskabsaftaler har generelt fungeret bedst, når målet med en praktik var, at den ledige skulle erhverve nye kompetencer, afprøve nyt arbejdsområde/branche, vedligeholde eller optræne arbejdsevnen. Virksomhedscentre har vist sig ikke at være en direkte vej i fleksjob. Der kan være brug for at udvikle eller tilpasse pladserne og mentorhjælp i virksomhedscentrene til målgruppen af ledige, der skal finde fleksjob. Hvordan er der blevet arbejdet med forberedelse og brug af virksomhedspraktik: 3 eksempler I Aarhus blev praktik italesat på første intromøde. Deltagerne blev opfordret til selv at søge praktik, og formål og mål med praktik blev taget op i samtaleforløbet. Der blev indført et fælles praktikmøde efter 3 måneder for de, der endnu ikke havde fundet praktik; denne milepæl skabte det fokus, der var nødvendigt for at få prioriteret praktik. Typisk har der været brugt 4 ugers praktik med opfølgning efter 3 uger. En del forløb er efterfølgende forlænget. Deltagere, der ikke havde job efter praktik, fortsatte i samtaleforløb og relevante dele af jobsøgningstilbuddet sideløbende med deres praktik. I Thisted blev fleksjobbene oftest skabt gennem praktikker. Deltagerne blev informeret om praktik og om jobcentrets forventning om, at de hurtigt selv fandt en praktik. Målet var praktik umiddelbart efter det intensive 3-ugers jobsøgningstilbud. Der blev brugt faste pladser i virksomhedscentre, hvis deltagere skulle snuse til en ny branche, men der var opmærksomhed på, at der sjældent kom job ud af virksomhedscenterpraktik, og individuelle praktikker har været prioriteret højest. Hvis deltagere ikke selv kunne finde praktik, blev der koblet virksomhedskonsulenter i jobsøgningstilbuddet eller i jobcentret på til at hjælpe. I Aabenraa har der ikke været en fast plan for, hvornår deltagerne skulle i praktik. Praktik blev prioriteret højt, og brugt når det var relevant. Der blev skelnet mellem afklarende og jobforberedende praktikker. Omkring halvdelen af deltagerne kunne selv finde praktik, og resten blev fundet af virksomhedskonsulenter. Der blev informeret om og talt for praktik allerede fra 1. infomøde og hele vejen igennem jobklubforløbet. Som hovedregel deltog deltagerne ikke i andre indsatser samtidig med praktikken. Det lokale virksomhedssamarbejde blev i løbet af projektperioden udviklet og sat i system via opkvalificering af virksomhedskonsulenter og indføring af salgsstyringssystem, så alle konsulenter vidste, når en virksomhed var besøgt. Dermed blev praktik og jobåbninger formidlet smidigt og alle havde overblik over samarbejdet med virksomheden

49 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Jobcentrene får ordet: Allerede ved overleveringsmødet får deltagerne udleveret en virksomhedspraktikblanket. Det er en formular til at have med ud i virksomheden, når man søger praktik. Den er nem at håndtere, så de kan selv bruge den til at aftale praktikken, siger jobcenter Hedensted, der er gået langt i at skabe rammer, der understøtter, at ledige selv er aktive i jobsøgningen. Vi opfordrer deltagerne til selv at finde praktik. Vi fortæller, at det er godt at have på CV et, så der ikke er et hul. Det er vigtigt, at jobkonsulenten, der skal hjælpe ledige, der har svært ved selv at finde praktik, kender den enkelte. Det blev erfaringen i ét projekt, der først havde delt opgaven med samtaler og virksomhedskontakt ud på to personer: Jobkonsulenten og jeg havde udviklet et samarbejdsskema, men det er alt andet lige nemmere, når man både har samtaler og virksomhedskontakt. Jobcenter Sønderborg. Umiddelbare resultater i form af fleksjob Af de projektdeltagere, der var i praktik, blev 688 deltagere (55 %) afmeldt til fleksjob. Heraf var 163 (13 %) startet i praktik efter kun ét samtaleforløb og 525 (42%) havde både haft et samtaleforløb og deltaget i et jobsøgningstilbud før praktikken. Det vil sige, at størstedelen af de, der har fundet fleksjob, har haft brug for både samtaler, jobsøgningstilbud og virksomhedspraktik for at finde jobbet. Derudover er 550 af de, der har været i virksomhedspraktik, afmeldt projekterne, enten fordi forsøget er afsluttet, de er flyttet, på barsel, syge, ikke ønsker at deltage/mangler motivation eller er indstillet til førtidspension. Hvordan har virksomhedspraktik bidraget til fleksjob? Virksomhedsindsats, og dermed virksomhedspraktik, var en hovedhjørnesten i Nyfleks forsøget. Antagelsen var, at et forløb på en arbejdsplads alt andet lige vil give de bedste resultater i form af fleksjob. Både fordi arbejdsgiver og fleksjobsøger via et virksomhedspraktikforløb får kontakt og kendskab til hinanden, og fordi den ledige ofte bliver klar over jobmuligheder, jobønsker og egne kompetencer i forbindelse med et praktikforløb. Mange virksomheder slår ikke fleksjob op for en stor dels vedkommende, fordi de ikke selv er klar over, at der er opgaver i virksomheden, som kan løses af en person i fleksjob, eller fordi de ikke er klar over fleksjobordningen. Praktik kan være en mulighed for at introducerer fleksjobordningen for en virksomhed, og kan ligeledes være en mulighed for at konkretisere arbejdsopgaver i virksomheden til arbejdsfunktioner, som kan løses af den ledige, der er i praktik i virksomheden

50 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob De følgende eksempler illustrerer, hvordan en virksomhedspraktik har kvalificeret deltagernes jobsøgning, og hvordan job skabes gennem praktik. To deltagere, der er kommet i fleksjob efter praktik, fortæller hvordan: Jeg har været i flere praktikker: Først i et smykkefirma, hvor jeg arbejdede med indtastning af ordrer. Det var ikke mig, og jeg lærte også, at jeg ikke skulle sidde ned en hel dag. Så det hjalp mig med at finde ud af, hvad jeg godt kunne selektere fra. Og så begyndte jeg at tænke på, hvor jeg kunne bruge det, jeg kan om omsorg. Man skal finde ud af, hvad det er for ressourcer, man har, og hvor man kan bruge dem. Det har været rigtig godt for mig at komme stille og roligt ind på arbejdsmarkedet igen. Først at være i praktik, og så få et job med særlige hensyn, konkluderede en tidligere sygeplejerske, der var nødt til at skifte branche jobcentret fandt den første praktik i smykkefirmaet, og hun fandt selv den næste praktik i en café, hvor hun efterfølgende blev ansat i fleksjob. Det var igennem jobcentret, at kontakten blev skabt, fortalte en anden deltager. Virksomheden havde henvendt sig til jobcentret, og jobkonsulenten arrangerede samtalen. Hun tog selv derud og styrede derefter selv resten af processen: Jeg fik at vide, at opgaven var kvalitetssikring, noget jeg ikke før har arbejdet med. Vi talte om, hvad mine kompetencer var, og jeg fortalte om mine skånehensyn. Vi blev enige om en prøveperiode (virksomhedspraktik) på 2 måneder. De havde nogle negative forventninger omkring fleksjobbere og fravær, som skulle ryddes af vejen, og de var ikke sikre på, at de kunne skaffe arbejdsopgaver nok til mig. Chefen skulle også bruge perioden til at bearbejde baglandet, for arbejdspladsen er en del af en større koncern. Så han skulle kunne sige, at det fungerede, forklarede hun, og sluttede: De fik set, hvad jeg kunne og opdagede, at der var flere opgaver, de kunne lægge over til mig. Det er et job under udvikling. Virksomhedspraktik er også et vigtigt redskab til at skabe jobmuligheder for den gruppe af ledige, der ikke selv kan kontakte virksomheder og finde job, men har brug for jobcentrets hjælp hele vejen igennem. Et interview med en arbejdsgiver eksemplificerer dette. Arbejdsgiveren har et langt samarbejde med jobcentret, og samarbejdet er først og fremmest drevet af et socialt engagement. Ejeren henvendte sig til jobcentret og sagde, at han ville rekruttere, hvis de havde en. Han ville ikke sætte en annonce i avisen og bruge tid på ansøgninger. Det var nemmere og hurtigere, hvis jobcentret foreslog nogle passende kandidater. Jobkonsulenten formidlede kontakt til en sent udviklet mand. Flere ting var afgørende for, at det endte med et fleksjob. Arbejdsgiveren fortæller: Det var vigtigt for mig med informationen fra jobcentret om [deltageren] hvad han havde lavet før, og hvad begrænsningerne var, inden han kom til samtale. Hvis praktikperioden ikke havde været der, var det her slet ikke blevet til noget. Så havde jeg ikke kastet mig ud i projektet med [deltageren]. Han har været her 4-5 måneder, og han er en flink fyr, men det kræver virkelig noget arbejde at få det til at fungere - og nogle ressourcer at tage de rigtige skånehensyn. Han kan løse simple arbejdsopgaver det må ikke være for abstrakt. Men han er også selv med til at skabe sit job. Han laver nogle ting, vi førhen ikke fik lavet, og tager også nogle af de op

51 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob gaver, som andre medarbejdere helst vil være fri for, og sætter en ære i det at møde tidligt og passe fyret for eksempel. Alle parter skal få noget ud af det. Faktisk skal der være 3, der har glæde af det: Den ansatte, mig som arbejdsgiver og kommunen. Jeg har ikke siddet og regnet på det, det er ikke et incitament for mig. Det giver mig et kick, at manden flytter sig fra stort set ingenting til lige pludselig at kunne noget selv. Delkonklusion: Tidlig virksomhedsrettet indsats Gennemgangen af forsøgsindsatsen med tidlig, virksomhedsrettet indsats giver grundlag for følgende konklusioner: Hovedparten af de deltagere, der har været i virksomhedspraktik, fandt job efter praktikken. Virksomhedspraktik har dermed været et meget vigtigt element i den samlede indsats både til at tilpasse jobbet, når der er en åbning allerede inden praktikken, til at skabe nye fleksjob og til at hjælpe deltagere med at afklare og udvide jobmuligheder. Resultaterne indikerer, at virksomhedspraktik skal times rigtigt og bruges kvalificeret i forhold til den enkelte deltagers behov og situation. Inden praktikken skal målet med praktikken afklares og match mellem ledig og virksomhed er vigtigt. Praktikken skal give mening for den enkelte i forhold til et eller flere af følgende formål. Hvis en arbejdsgiver ønsker at ansætte en i fleksjob, kan praktikken bruges til at få fleksjobbet endeligt på plads. Hvis ikke der er et fleksjob i virksomheden, kan praktikken bruges til at skabe jobmuligheder, der ikke var der forud for praktikken, eller den ledige kan få afprøvet et nyt arbejdsområde eller få nye kvalifikationer. Endelig kan en praktik anvendes til, at den ledige kan få afklaret skånehensyn, udvide sit netværk, eller praktikken kan være en træningsbane for at øge selvtilliden før en ansættelse i fleksjob. De bedste resultater med praktik nås generelt, når den ledige selv kontakter og har dialogen med virksomheden om praktikforløbet. I det omfang, det er nødvendigt, skal jobcentret hjælpe med match, design af, aftale om og opfølgning på praktikken. Resultaterne indikerer, at med den rigtige påklædning og de rette rammer, der giver plads til og understøtter lediges autonomi, kan op mod halvdelen af de ledige selv finde praktik, mens de resterende har brug for jobcentrets hjælp. Hvis ikke der er en fleksjobåbning i forlængelse af praktikken, bør den ledige sideløbende deltage i et jobsøgningstilbud for fortsat at holde fokus på jobsøgning. Tidlig og målrettet brug af virksomhedspraktik kan sikres gennem opsætning af en klar milepæl om praktik efter et givet tidsrum. Dette understøtter fokus på virksomhedskontakt og både job- og praktiksøgning hos både ledig og jobkonsulent. Det lokale virksomhedssamarbejde Udvikling af det lokale virksomhedssamarbejde var ikke en eksplicit del af Nyfleks forsøgsprogrammet, men forsøget har vist, at det er en vigtig del af indsatsen, hvis der skal opnås gode resultater

52 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Ledige, der skal finde fleksjob, står i en anderledes situation end ledige, der skal finde job på det ordinære arbejdsmarked. En række udfordringer er de samme, men for ledige til et fleksjob er der særlige forhold, der gør sig gældende. Det væsentligste er nedsat arbejdsevne og dermed behov for at få opfyldt bestemte skånehensyn i jobbet. Derfor har hovedparten brug for samspil eller støtte fra jobcentret, primært til at åbne dørene til virksomhederne. Forsøget viser, at jobcentret på forskellige måder kan understøtte de ledige i jobsøgningen med at åbne dørene til virksomhederne. Evalueringsrapporten er derfor udbygget med dette afsnit, der samler den viden, der er opnået i Nyfleks forsøget, om, hvordan det kan gøres. Strategisk udvikling af det lokale virksomhedssamarbejde om fleksjob En del af de deltagende jobcentre har taget initiativ til en udbygning af virksomhedssamarbejdet. Fx ved at deltage i lokale erhvervsnetværk, kortlægge lokale virksomheder, der ikke har fleksjobansatte og efterfølgende opsøge disse, og ved at bruge en virksomhedsdatabase, hvor deltagere kan søge praktiksteder. Andre jobcentre har primært efteruddannet jobkonsulenterne i opsøgende fleksjobformidling. Generelt har jobcentrene erfarne medarbejdere med kendskab til både målgruppen, arbejdsmarkedet for fleksjob og lokale virksomheder. Alligevel har nogle af jobcentrene efteruddannet jobkonsulenterne i at opsøge lokale virksomheder, og derefter at indgå i en dialog med virksomhederne om ansættelse af personer visiteret til fleksjob. Se også artikler fra Nyfleks forsøgets nyhedsbrev i slutevalueringens supplerende materialesamling. I Silkeborg er der fokuseret på at udvikle det lokale virksomhedssamarbejde: Åbne dørene og skabe jobmuligheder via partnerskaber og deltagelse i erhvervsnetværk. Job skabes ved, at der er gået nye og anderledes veje i kontakten med erhvervslivet. Og ved at klæde de ledige på til selv at være aktive 17. I Aabenraa har der været fokus på at udvikle det lokale virksomhedssamarbejde: Kompetenceudvikling af virksomhedskonsulenter, analyse af det lokale arbejdsmarked/ virksomheder ift. fleksjob, udvikling af strategi og salgsstyringssystem til jobcentret og endelig brug af viden, når jobcentret formidler kontakten mellem ledige og virksomheder og brug af viden til rådgivning af ledige, der selv kontakter virksomheder. Desuden er det lykkedes at klæde ledige på til selv at være aktive (en fjerdedel finder selv praktik) Vi har arbejdet meget strategisk med det lokale virksomhedssamarbejde om fleksjob. Vi startede med at uddanne virksomhedskonsulenterne i fleksjobprojektet i salg og strategisk virksomhedssamarbejde, og nu er vi i gang i hele organisationen 18. Hedensted, Thisted, Aarhus: Har arbejdet med selvaktivering. Fokus på at klæde de ledige på til selv at være aktive i virksomhedskontakten (omkring halvdelen finder selv praktik). Desuden har de arbejdet med en strategisk informationsindsats. Vi har lavet en hjemmeside med information om fleksjob og tilbuddene i jobcentret til både borgere og virksomheder og sendt et postkort til virksomheder med et telefonnummer, 17 Læs artikel om partnerskaber med lokale erhvervsnetværk i Nyhedsbrevet vedlagt i bilag Artikel om salgsuddannelse af jobkonsulenterne er vedlagt i bilag

53 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob de kan ringe på. Vi opfordrer også ledige til at dele kortet ud, når de opsøger virksomhederne. Det giver løbende 6-10 job om ugen fra virksomheder, der selv kontakter os. (Jobcenter Aarhus) Odense: Har et langt og godt virksomhedssamarbejde at trække på, der gør at de har forholdsvis mange job der meldes ind af virksomhederne selv (og de har forholdsvis gode resultater med at klæde ledige på til selv at være aktive - en fjerdedel finder selv praktik). Delkonklusion: Det lokale virksomhedssamarbejde Når det gælder virksomhedssamarbejdet, er resultater skabt ved at: udvikle jobcentrets lokale virksomhedssamarbejde gennem opkvalificering af jobkonsulenter, analyse og strategiudvikling og -implementering samt partnerskaber med lokale erhvervsnetværk klæde de ledige på til selv at gøre arbejdet og opsøge virksomhederne (og derved også få mere tid til de, der ikke kan selv) have et langt og godt virksomhedssamarbejde om fleksjob, eller lave en strategisk informationsindsats, der gør, at virksomhederne melder jobordrer ind til jobcentret og er opmærksomme på fleksjob og åbne for at etablere fleksjob, når de har opgaver, der matcher sikre, at der er kort mellem ledige og virksomheder (helst kun en og samme virksomhedskonsulent, der har kontakten begge veje) have stort fokus på at bringe ledige og virksomheder i kontakt med hinanden via eks. faste (tidlige) deadlines for, hvornår der skal være fundet (mindst) en praktik (det holder fokus på virksomhedskontakt både hos ledige og virksomhedskonsulenter) 19. Ansat i fleksjob Målet med indsatsen er ansættelse i fleksjob. Et tidligt, intensivt samtaleforløb, jobsøgningstilbud og især virksomhedspraktik har på forskellige måder bidraget til, at halvdelen af forsøgets deltagere er kommet i fleksjob. I dette afsnit undersøges hvordan. Der ses på tværs af projekterne, og på hvad de projekter, der har fået den største andel i fleksjob, har gjort. Resultater af Nyfleks forsøget i form af fleksjob 995 deltagere afsluttede deres deltagelse i Nyfleks forsøget med en ansættelse i et fleksjob, svarende til 51 % af de i alt deltagere. Hvor hurtigt har deltagerne fundet job Deltagerne, som blev ansat i fleksjob afsluttede i gennemsnit projektdeltagelsen 166 dage efter, de startede i forsøgsprojekterne og havde den første samtale. Der har været en del variationer fra projekt til projekt i, hvor hurtigt deltagerne fandt job efter visitation til projektet 19 Vi henviser i øvrigt til delnotat 2 (vedlagt rapporten som bilag 2) der samlede den viden, Nyfleks forsøget har givet om, hvordan fleksjob skabes med fokus på virksomhedernes ønsker og behov

54 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Den korteste gennemsnitlige varighed var i Brøndby (79 dage), Odense (129 dage), og Silkeborg (135 dage), København (145 dage), Aarhus (150 dage) Lyngby-Taarbæk (154 dage). Den længste gennemsnitlige varighed var i Norddjurs/Syddjurs (218 dage), Aabenraa (207 dage)sønderborg (197 dage) Hedensted (194 dage) Gladsaxe (184 dage) Næstved (177 dage), Thisted (170 dage) Kryds i datamaterialet mellem den gennemsnitlige varighed af deltagernes forløb og hvor stor en andel, der fandt fleksjob, giver ikke et klart mønster. Der kan således ikke konstateres en sammenhæng mellem antallet af dage, der går fra deltagerne er visiteret til fleksjob, til de afslutter projektdeltagelsen, og hvor stor en andel der ansættes i fleksjob. Både ledige med korte og lange jobsøgningsforløb har fundet job, og det er ikke sådan, at jobcentre, der har fået en stor andel deltagere i fleksjob, generelt har korte (eller lange) varigheder af forløbene. Kort sagt: Både deltagere med korte og lange forløb har fundet job. Indsatsens varighed har ikke været altafgørende for, om de fandt fleksjob idet også deltagere længerevarende forløb er kommet i fleksjob. Karakteristik af fleksjobbene Halvdelen af de, der kom i fleksjob, blev ansat i samme branche, som de havde arbejdet i, før de blev tilkendt fleksjob. Og halvdelen løste samme arbejdsopgaver som i deres sidste ordinære job. Branche og arbejdsopgaver 46 % fandt fleksjob i samme branche som i sidste ordinære job. 44 % fandt fleksjob i en ny branche. For 10 % vides ikke om det var samme eller en ny branche. 49 % løste i høj grad eller delvis samme type arbejdsopgaver i fleksjob som i sidste ordinære job. 38 % løste kun i mindre grad eller slet ikke samme opgaver som før, og for 13 % vides det ikke. Igen kan der ikke konstateres en entydig sammenhæng mellem behov for brancheskifte eller skift til andre arbejdsopgaver og andel af deltagere, der ansættes i fleksjob. Her skal det indskydes, at de deltagere, som i begyndelsen af jobsøgningsforløbet vurderer, at de har behov for brancheskifte eller skift til andre arbejdsopgaver, generelt har været i praktik i en virksomhed, og / eller ansat i en virksomhed, der matcher dette behov. Der er som nævnt stor variation i, hvor stor en andel af projekternes deltagere, der er kommet i fleksjob i forsøgsperioden. Figuren nedenfor opsummerer denne variation

55 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Fig. 14: Procentandel af deltagerne ansat i fleksjob Igennem rapporten er der søgt forklaringer på, hvad denne forskel skyldes ved at gennemgå implementeringen af forsøgsprogrammets forskellige elementer og udlede, hvad der har virket bedst for samtlige forsøgets deltagere. Perspektivet i nedenstående er indsatsen for de deltagere, der er kommet i fleksjob. Hvilken indsats har ansatte i fleksjob modtage t, før de fandt job Som det fremgår af nedenstående figur, har den gruppe deltagere, der er ansat i fleksjob i forsøget, haft behov forskellig indsats, inden de er ansat i fleksjob: Fig. 15: Hvilken indsats har ansatte i fleksjob modtaget, før de fandt job 53% 14% 16% 17% Job efter samtaler Job efter samtaler og jobsøgningstilbud Job efter samtaler og praktik Job efter samtaler, jobsøgningstilbud og praktik Knap en sjettedel af de, der har fundet job, har udelukkende deltaget i et samtaleforløb En sjettedel har deltaget i samtaletilbud og jobsøgningsforløb En sjettedel har deltaget i samtaleforløb og været i praktik Godt halvdelen af de, der har fundet job, har både deltaget i et samtaleforløb, et jobsøgningstilbud og været i praktik. Kort sagt: Deltagerne, der har fundet fleksjob, har deltaget i en differentieret indsats sammensat af forsøgsprogrammets forskellige elementer. Hovedparten af de deltagere, som er ansat i fleksjob, har været i praktik

56 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Fleksjob via virksomhedspraktik 70 % af de deltagere, der kom i fleksjob, har forinden ansættelsen været i en eller flere virksomhedspraktikker, heraf 54 % i én praktik, 17 % i 2 praktikker og 5 % i 3 eller flere praktikker. 30 % fandt fleksjob uden at deltage i virksomhedspraktik. En femtedel af dem, der har fået fleksjob (18 %), har udviklet arbejdsevnen i virksomhedspraktik. Fig. 18: Vejen i fleksjob for projektdeltagerne 1 praktik 2 praktikker 3 eller flere praktikker 5% 17% 54% 30% Fleksjob via virksomhedspraktik Fleksjob uden virksomhedspraktik Kort sagt: Praktik er ikke den eneste vej i fleksjob, men for hovedparten af de, der fandt job via Nyfleks forsøget, var praktik et meget vigtigt element. Konklusion: Hvordan skabes fleksjob Deltagerne er kommet i fleksjob ad forskellige veje, og forskellige faktorer har været afgørende. Gennemgangen af resultaterne i form af fleksjob giver grundlag for følgende konklusioner: De projekter, der ligger over gennemsnittet for hvor stor en andel der er ansat i fleksjob, 1. har haft tidlig og tæt kontakt 2. er lykkedes med at klæde en stor del af deltagerne på til selv at være aktive via jobsøgningsforløb og samtale 3. har prioriteret en bred og målrettet anvendelse af virksomhedspraktik over halvdelen af deltagerne har været i praktik. De har ikke alene rettet indsatsen mod ledige, men også arbejdet organisatorisk med at skabe rammer, der muliggør og understøtter lediges autonomi. Desuden har de fokuseret på det lokale virksomhedssamarbejde

57 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Afslutning uden fleksjob Endelig er 494 deltagere afmeldt forsøget, fordi de ikke ønskede at deltage i projektet, var for syge til at deltage, eller fordi de er indstillet til førtidspension (svarende til 25 % af alle deltagere). 482 deltagere (25 % af alle deltagere) var stadig i gang med en indsats, da forsøget blev afsluttet i januar 2013, men havde endnu ikke fundet job, og blev afmeldt fordi forsøget sluttede. Fig. 20 Årsag til afmelding uden fleksjob 48% Forsøget afsluttes Sygdom Førtidspension Manglende medvirken Flytning Barsel Andet 24% 7% 3% 3% 1% 16% Der er en del variation fra projekt til projekt i, hvor hurtigt deltagerne har afsluttet deres projektdeltagelse af andre årsager end fordi, de er ansat i fleksjob. Fig. 21: Antal dage fra visitation og første samtale til afslutning uden fleksjob Deltagerne, som er afmeldt pga. sygdom, manglende deltagelse ol. har i gennemsnit afsluttet projektdeltagelsen 270 dage efter, de er visiteret til projektet og har haft den første samtale hvilket er godt 3 måneder (104 dage) længere end deltagere, der har fundet fleksjob

58 Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob DEL 2. DE 13 FORSØGSPROJEKTER I det følgende præsenteres hvert af de 13 Nyfleks projekter. Hver præsentation indeholder: 1. Faktaboks, der giver et kort faktuelt overblik over projektet 2. Nøgletal for projektet, som giver en status på deltagerantal, et overblik over, hvor mange, der har deltaget i forsøgsprogrammets forskellige elementer samt varigheden af deres projektdeltagelse. Nøgletallene for projektet er baseret på surveydata fra forsøgets webregistrering i perioden 1. august 2011 til 1. august Projektmodel, der giver et overblik over den gennemførte forsøgsindsats 4. Projektets egen vurdering af, hvad der har virket kort opsummeret 5. Effektmåling for personer på ledighedsydelse i kommunen baseret på udtræk fra DREAM i perioden fra uge 19, 2011 til uge 7, Udviklingen i deltagerkommunen er sammenholdt dels med samme periode året før og dels med sammenlignelige jobcentre i samme klynge. Det giver viden om den samlede gruppe af ledighedsydelsesmodtagere i kommunen. 6. Evaluatorernes samlede konklusion Evaluatorernes (DISCUS og Metrica) fælles vurdering af projektets effekt og resultater, samt anbefaling om spredning af hele eller dele af indsatsen og videre forsøg. Først præsenteres projekter, hvor evaluatorerne anbefaler at sprede hele eller dele af indsatsen samt at undersøge indsatsen yderligere i et nyt forsøg. Derefter præsenteres projekter, hvor evaluatorerne anbefaler at sprede elementer i indsatsen eller undersøge indsatsen yderligere i et nyt forsøg. Sidst præsenteres projekter, hvor evaluatorerne ikke kan anbefale hverken spredning eller yderligere undersøgelse af indsatsen. Om effektmålingen - den statistiske metodes styrker og svagheder Metrica har som en del af slutevalueringen lavet effektmåling for alle personer på ledighedsydelse i de 13 projektjobcentre fra projektstart 1. maj (for 4 jobcentre) og 1. august (for de resterende jobcentre) 2011 til uge 4 i Styrken ved den statistiske metode er, at den udnytter muligheden for at sammenligne projektkommunerne før og efter projektperioden, men også at sammenligne projektkommunerne med sammenlignelige kommuner, der ikke har udført den pågældende indsats. Ved disse sammenligninger kan man afdække effekten af forsøgsindsatsen. Det er vigtigt at understrege, at effektmålingerne skal læses med et vist forbehold, fordi deres evne til at beregne den sande effekt af indsatsen i høj grad afhænger af, om antagelserne, der understøtter den statistiske model, er opfyldt. Effektmålets kvalitet afhænger af, hvor brugbart sammenligningsgrundlaget er. Her er der en række ting, der skal gælde: Da vi ikke ved, hvilken indsats der er gennemført i sammenligningskommunerne, kan effektmålet være mindre præcist. Der kan være indsatskommuner, hvor indsatsen i forsøgsperioden ikke adskiller sig væsentligt fra indsatsen før forsøgsperioden. Så kan der ikke forventes en målbar effekt

59 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Der er en række jobcentre, hvor det ikke er alle nyledige og nyvisiterede, der har modtaget forsøgsindsatsen. Det kan mindske en eventuel effekt. Og hvis det er en bestemt gruppe, der er tilbudt indsatsen, vil det kunne give et skævt billede. Der kan være opstået ændringer i gruppen af nyledige og nyvisiterede undervejs. Hvis færre visiteres til førtidspension, og det betyder, at der er flere på ledighedsydelse, der har svært ved at finde et fleksjob, vil dette have tendens til at trække i retning af et negativt effektmål. De nævnte udfordringer for den statistiske metode understreger vigtigheden af at se effektmålene i sammenhæng, men også i høj grad af at sammenholde effektmålene med de resultater, der fremkommer fra surveydata fra webregistreringen og med de kvalitative data. Metrica redegør selv nærmere for de metodiske forbehold sidst i rapporten under Metode og datagrundlag

60 aug-11 nov-11 feb-12 maj-12 aug-12 nov-12 feb-13 aug-11 nov-11 feb-12 maj-12 aug-12 nov-12 feb-13 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Jobcenter Brøndby - Progression fra ledig til fleks Fakta Projektperiode: 1/ / Deltageroptag til 1/ Forventet antal deltagere: 100 Faktisk antal deltagere: 58 Antal nyledige og nyvisiterede i perioden i alt: 60 Projektets organisering: Projektindsatsen er organiseret under afdelingsleder for sygedagpenge og fleksjobindsats. Indsatsen varetages i et samarbejde mellem jobcentret og tre eksterne aktører. Jobcentret afholder samtaleforløbet, mens funktionstest og ergonomisk vejledning varetages af enten PTU - Center for Rehabilitering eller Brøndby Kommunes Genoptræningscenter. Efter funktionstesten står Contra for den virksomhedsrettede indsats. Nøgletal for projekt Progression fra ledig til fleks Nøgletallene for projektet er baseret på data fra registrering i projektet i perioden 1. august 2011 til 1. februar Nøgletal for deltagelse i forsøgsprogrammets forskellige elementer Som det fremgår af nedenstående diagrammer, er der 1. august 2012, hvor deltageroptaget stoppede, visiteret 58 deltagere til projektet. Projektet har ikke nået det forventede antal deltagere. 39 (67% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført første aktive tilbud 25 (43% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført virksomhedspraktik 28 (48% af deltagerne) har fundet et fleksjob, mens 30 er afmeldt projektet af andre årsager. Nøgletal for varighed af deltagernes forløb Den gennemsnitlige varighed af deltagernes forløb i projektet er 164 dage. Gennemsnitligt er der gået: 17 dage fra visitation til fleksjob til opstart i projektet (første samtale) 18 dage fra første samtale til opstart i en aktiv indsats (et jobsøgningstilbud) 98 dage fra første samtale til opstart i et praktikforløb (virksomhedspraktik) 79 dage fra start i projektet til afmelding for deltagere, der har fundet fleksjob og 234 dage for deltagere, der er afmeldt af andre årsager. 1. Antal deltagere 2. Antal påbegyndte første aktive tilbud, virksomhedspraktikker og fleksjob Antal deltagere Forventet antal deltagere Antal deltagere Første aktive tilbud Virksomheds praktik Fleksjob

61 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Projektmodel Brøndby

62 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Hvad har skabt resultaterne - projektets egne erfaringer Projektmodellen som helhed Virksomhedskonsulenternes kompetencer Progressionsskemaer fungerer godt som dialogredskab Sundhedstilbuddene har været en stor succes. Beskæftigelsesperspektivet er støt voksende i medarbejdergruppernes bevidsthed på PTU og på egne genoptræningsenheder Anden aktør har individuel tilgang, en stor tilbudsvifte og en sikkerhed i kvalitetsleverancen Når borgeren er med hele vejen Effektmåling for personer på ledighedsydelse i Brøndby Kommune 20 Der er 60 nyvisiterede i Brøndby og 418 i klyngekommunerne. Ifølge webregistreringen er der 58 deltagere i Brøndby Varighed, uger Deltager efter Deltager før Effekt Kontrol efter Kontrol før De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Hvad angår andelen på ledighedsydelse ses en tendens til, at der er et skift i profilen for, hvornår ledige afgår fra ledighedsydelse før og efter indsatsen. Mens udviklingen er meget ens i klyngekommunerne er der i Brøndby en mindre afgang de første 25 uger, men en større afgang efterfølgende. Opgjort efter 52 uger er der således en effekt på ca. 10 %-point. Denne effekt er dog ikke statistisk signifikant Varighed, uger Deltager efter Deltager før Effekt De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Kontrol efter Kontrol før Der ses et tilsvarende billede for andelen af deltagere i job. Her er der en negativ effekt de første 25 uger og herefter en positiv effekt. Igen er effekten ikke signifikant, men udsvingene er ret tydelige også set i forhold til, at udviklingen i klyngekommunerne ikke udviser de samme udsving over perioden. 20 Effektmålingerne skal læses med et vist forbehold. Udfordringer for den statistiske metode ifm. inspirationsforsøg understreger vigtigheden af at se effektmålene i sammenhæng med, om antagelserne, der understøtter den statistiske model, er opfyldt, og også i høj grad af at sammenholde effektmålene med de resultater, der fremkommer fra surveydata fra webregistreringen og kvalitative data (se indledningen til rapportens del 2 om den statistiske metode samt nærmere metodebeskrivelse i bilag 1)

63 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Varighed, uger Deltager efter Deltager før Effekt Kontrol efter Kontrol før De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Der er ikke tale om nogen stor overgang til førtidspension, og der er da heller ikke noget, der tyder på, at indsatsen har påvirket overgangen til førtidspension Varighed, uger Deltager efter Deltager før Effekt Kontrol efter Kontrol før De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Der er en meget tydelig effekt på brugen af virksomhedsrettet aktivering. Der er således tale om en statistisk signifikant stigning i brugen af virksomhedsrettet aktivering på op mod 40 %-point i de første uger. Billedet for Brøndby er på flere måder interessant. Der er i starten af perioden en markant stigning i brugen af virksomhedsrettet aktivering. Dette er sammenfaldende med et fald i afgangen til fleksjob og tyder således på en såkaldt fastlåsningseffekt, idet det kan skyldes, at de nyledige/nyvisiterede har en reduceret søgeadfærd som følge af deltagelsen i den virksomhedsrettede aktivering. Efter ca uger, hvor aktiveringsomfanget falder, sker der en tydelig stigning i afgangen til fleksjob, og denne afgang er af et sådan omfang, at der ved slutningen af perioden er en større andel i fleksjob, end det var tilfældet i før-perioden, og end det er tilfældet i klyngekommunerne. Det kunne være interessant at følge udviklingen længere frem for at se om den positive tendens fortsætter. Opsummering af effektmåling Der er 60 nyvisiterede i Brøndby. Der er klare tegn på, at indsatsen har medført en kraftig stigning i brugen af virksomhedsrettet aktivering. I de første uger er andelen i virksomhedsrettet aktivering således steget med 40 % efter indsatsens start. Der er ligeledes tegn på, at afgangen til job er lidt mindre i Brøndby i de første uger, men herefter stiger mere, end det var tilfældet før indsatsen, og ligeledes stiger mere end hvad der er tilfældet i klyngekommunerne. Når der måles efter 52 uger, er således ca. 10 %-point flere i job i Brøndby som følge af indsatsen. Effekten er dog ikke statistisk signifikant, hvilket kan skyldes et relativt lille antal nyvisiterede i Brøndby Kommune. Evaluatorernes samlede vurdering af projektets effekt og resultater Der er en effekt af indsatsen i Jobcenter Brøndby i forhold til sammenlignelige kommuner, når det gælder afgang fra ledighedsydelse og andel af deltagere, der overgår til fleksjob. Projektets resultater indikerer, at indsatsen virker. Samlet set kan det derfor anbefales, at hele indsatsen eller elementer af indsatsen udbredes, og det kan også anbefales at undersøge indsatsen yderligere i et nyt forsøg

64 aug-11 nov-11 feb-12 maj-12 aug-12 nov-12 feb-13 aug-11 nov-11 feb-12 maj-12 aug-12 nov-12 feb-13 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Jobcenter Hedensted - Dit Fleksjob, søg og få et fleksjob Fakta Projektperiode: 1/ / Deltageroptag til 1/ Forventet antal deltagere: 75 Faktisk antal deltagere: 125 Antal nyledige og nyvisiterede i perioden i alt: 217 Projektets organisering: Projektindsatsen er organiseret i jobcentrets eget regi og varetages af to virksomhedskonsulenter. Projektmedarbejderne har gennemført en uddannelse til arbejdsmarkedscoach. Der er indgået et samarbejde med en ekstern aktør (fysioterapeut, der samtidig har coachende rolle) om sundhedstilbud for deltagere med særligt behov for dette. Nøgletal for projektet Dit Fleksjob, søg og få et fleksjob Nøgletallene for projektet er baseret på data fra registrering i projektet i perioden 1.august 2011 til 1. februar Som det fremgår af nedenstående diagrammer, er der 1. august 2012, hvor deltageroptaget stoppede, visiteret 125 deltagere til projektet. Projektet har nået det forventede antal deltagere. 125 (100% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført første aktive tilbud 88 (70% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført virksomhedspraktik 81 (65% af deltagerne) har fundet et fleksjob, mens 44 er afmeldt projektet af andre årsager. Den gennemsnitlige varighed af deltagernes forløb i projektet er 238 dage. Gennemsnitligt er der gået: 21 dage fra visitation til fleksjob til opstart i projektet (første samtale) 6 dage fra første samtale til opstart i en aktiv indsats (et jobsøgningstilbud) 131 dage fra første samtale til opstart i et praktikforløb (virksomhedspraktik) 194 dage fra start i projektet til afmelding for deltagere, der har fundet fleksjob og 289 dage for deltagere, der er afmeldt af andre årsager. 1. Antal deltagere 2. Antal påbegyndte første aktive tilbud, virksomhedspraktikker og fleksjob Antal deltagere Forventet antal deltagere Antal deltagere Første aktive tilbud Virksomheds praktik Fleksjob

65 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Projektmodel Hedensted

66 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Hvad har skabt resultaterne - projektets egne erfaringer Projektmodellen som helhed Tilgangen til deltagerne: Det forventes, at de gør noget, og at de gør noget selv i hele jobsøgningsprocessen Hyppige samtaler (individuelle samtaler mindst en gang om ugen) o Der stilles krav fra gang til gang Holdforløb (mulighed for sparring, inspiration, netværk, øvelse af virksomhedskontakt - samt synliggørelse af progression blandt deltagerne) Effektmåling for personer på ledighedsydelse i Hedensted Kommune 21 Der er 217 nyvisiterede i Hedensted og 936 i klyngekommunerne. I følge webregistreringen er der 125 deltagere i Hedensted Varighed, uger Deltager efter Deltager før Effekt De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Kontrol efter Kontrol før Andelen, der forbliver på ledighedsydelse er steget en smule i Hedensted efter indsatsstart, især ved relativt korte varigheder. Der er dog tale om en stigning fra et niveau, der et godt stykke under niveauet i klyngekommunerne. Dvs. fra at have haft en betydelig større afgang end klyngekommunerne er der nu kun tale om en lidt større afgang. Der er dog ikke tale om nogen signifikant negativ effekt, og ved udgangen af observationsperioden er forskellen elimineret Varighed, uger Deltager efter Deltager før Effekt De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Kontrol efter Kontrol før Der er sket et fald i overgangen til job i Hedensted fra før indsatsen til efter. Igen er det fra et niveau der lå langt over afgangen til job i klyngekommunerne selv efter faldet er der stadig tale om en større afgang til job i Hedensted. Effekten af indsatsen er ikke statistisk signifikant. Ved udgangen af perioden er Hedensted på niveau med situationen før indsatsen blev gennemført. 21 Effektmålingerne skal læses med et vist forbehold. Udfordringer for den statistiske metode ifm. inspirationsforsøg understreger vigtigheden af at se effektmålene i sammenhæng med, om antagelserne, der understøtter den statistiske model, er opfyldt, og også i høj grad af at sammenholde effektmålene med de resultater, der fremkommer fra surveydata fra webregistreringen og kvalitative data (se indledningen til rapportens del 2 om den statistiske metode samt nærmere metodebeskrivelse i bilag 1)

67 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Varighed, uger Deltager efter Deltager før Effekt De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Kontrol efter Kontrol før Der er en svag tendens til, at overgangen til førtidspension stiger en smule ved lange varigheder, men samme tendens findes i kontrolkommunerne, så der er ikke tale om en signifikant effekt på andelen på førtidspension Varighed, uger Deltager efter Deltager før Effekt De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Kontrol efter Kontrol før Hedensted har øget brugen af virksomhedsrettet aktivering en smule, mens klyngekommunerne har øget brugen markant. Der er dog stadig tale om, at brugen af virksomhedsrettet aktivering er størst i Hedensted. Der er ikke nogen signifikant effekt af indsatsen på brugen af virksomhedsrettet aktivering. Opsummering af effektmåling Hedensted udmærker sig ved at have en langt større afgang fra ledighedsydelse og overgang til job end sammenligningskommunerne, før indsatsen påbegyndes. Efter indsatsstart sker der en stigning i antallet af deltagere, der forbliver på ledighedsydelse og et fald i andelen, der overgår til job. Niveauerne er dog stadig bedre end i klyngekommunerne. Der er ikke nogen statistisk signifikante effekter af indsatsen i Hedensted. Evaluatorernes samlede vurdering af effekt og resultater Der er samlet set ingen effekt af indsatsen i Jobcenter Hedensted i forhold til sammenlignelige kommuner. Hedensted udmærker sig dog ved, at de - inden forsøget blev igangsat - havde en langt større afgang fra ledighedsydelse og en langt større andel, der overgår til fleksjob end sammenligningskommunerne. Efter indsatsstart er niveauerne stadig bedre end i klyngekommunerne. De kvalitative data indikerer, at en del af forklaringen på, at effekten af indsatsen i Hedensted ikke er større, er, at forsøgsindsatsen er en videreudvikling af jobcentrets indsats i sammenligningsperioden før forsøgsstart, og dermed ikke afgørende forskellig fra indsatsen forud for forsøgsperioden. Projektets resultater indikerer i høj grad, at indsatsen virker. Samlet set kan det derfor anbefales, at hele eller dele af indsatsen udbredes. Det kan også anbefales, at indsatsen undersøges yderligere i et nyt forsøg

68 aug-11 nov-11 feb-12 maj-12 aug-12 nov-12 feb-13 aug-11 nov-11 feb-12 maj-12 aug-12 nov-12 feb-13 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Jobcenter Lyngby-Taarbæk - Tidlig tværfaglig indsats Fakta Projektperiode: 1/ / Deltageroptag til 1/ Forventet antal deltagere: 70 Faktisk antal deltagere: 66 Antal nyledige og nyvisiterede i perioden i alt: 61 Projektets organisering: Projektindsatsen varetages af et tværfagligt projektteam. Teamet består af medarbejdere med socialfaglig baggrund og virksomhedskonsulenter. Teamet tager sig af alle fleksjobvisiterede borgere, herunder Nyfleks deltagere. I Nyfleks samarbejdes med kommunens Sundhedscenter (2 sundhedskonsulenter) om fælles screeningssamtaler og planlægning af tværfaglig indsats, samt selve indsatsen. Ved behov indgår også lægekonsulent og andre ressourcepersoner som fx mentorer. Nøgletal for projekt Tidlig tværfaglig indsats Nøgletallene for projektet er baseret på data fra registrering i projektet i perioden 1.august 2011 til 1. februar Som det fremgår af nedenstående diagrammer, er der 1. august 2012, hvor deltageroptaget stoppede, visiteret 66 deltagere til projektet. Projektet har lige knap nået det forventede antal deltagere. 61 (92% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført første aktive tilbud 45 (68% af deltagerne)er påbegyndt eller har gennemført virksomhedspraktik 28 (42% af deltagerne) er afmeldt projektet, fordi de er ansat i fleksjob, mens 38 er afmeldt projektet af andre årsager. Den gennemsnitlige varighed af deltagernes forløb i projektet er 284 dage. Gennemsnitligt er der gået: 4 dage fra visitation til fleksjob til opstart i projektet (første samtale) 29 dage fra første samtale til opstart i en aktiv indsats (et jobsøgningstilbud) 109 dage fra første samtale til opstart i et praktikforløb (virksomhedspraktik) 154 dage fra start i projektet til afmelding for deltagere, der har fundet fleksjob og 378 dage for deltagere, der er afmeldt af andre årsager. 1. Antal deltagere 2. Antal påbegyndte første aktive tilbud, virksomhedspraktikker og fleksjob Antal deltagere Forventet antal deltagere Antal deltagere Første aktive tilbud Virksomheds praktik Fleksjob

69 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Projektmodel Lyngby-Taarbæk

70 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Hvordan er resultaterne skabt - projektets egne erfaringer Tæt og systematisk kontakt og screening ift. delmålgrupper - afdækning af indsatsbehov Tidligt i gang i jobklub Kombination af individuelle samtaler og gruppebaseret jobklub Tidlig praktik Den virksomhedsopsøgende indsats i jobcentret generelt Medarbejderkompetencer: Coaching af ledige og salg til virksomheder Der er endnu ikke tilstrækkelig viden til at konkludere endeligt vedrørende effekt af sundhedstilbud til ledige, der skal finde fleksjob. Samarbejdet og indsatsen er ny og kun afprøvet i forholdsvis lille skala i projektperioden. Men de mulige effekter af sundhedsindsatsen er: Struktur på hverdagen, tro på at situationen kan forandres, opdage ressourcer, alle kan deltage i tilbuddet = fastholdelse i indsats. Vedligeholde/genoptræne ressourcer, der også kan bruges i et job. Opbygge motivation for forandring og som en del af det for job. Positiv effekt af dét, at være i en gruppe med ligestillede. Effektmåling for personer på ledighedsydelse i Lyngby -Taarbæk Kommune 22 Der er 61 nyvisiterede i Lyngby-Taarbæk og 339 i klyngekommunerne. I følge webregistreringen er der 66 deltagere i Lyngby-Taarbæk. Det ser således ud til, at indsatsen i Lyngby-Taarbæk har omfattet lidt flere end de nyvisiterede Varighed, uger Deltager efter Deltager før Effekt De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Kontrol efter Kontrol før Det ses, at der er sket et ret tydeligt fald i andelen af deltagere på ledighedsydelse i Lyngby-Taarbæk. Efter 52 uger er effekten således et fald på over 20 %-point. Der er endda tale om en signifikant effekt på 90 % af signifikansniveauet. Det skal dog bemærkes, at Lyngby-Taarbæk lå betydeligt over sammenligningskommunerne før indsatsen og nu ligger på niveau med disse. 22 Effektmålingerne skal læses med et vist forbehold. Udfordringer for den statistiske metode ifm. inspirationsforsøg understreger vigtigheden af at se effektmålene i sammenhæng med, om antagelserne, der understøtter den statistiske model, er opfyldt, og også i høj grad af at sammenholde effektmålene med de resultater, der fremkommer fra surveydata fra webregistreringen og kvalitative data (se indledningen til rapportens del 2 om den statistiske metode samt nærmere metodebeskrivelse i bilag 1)

71 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Varighed, uger Deltager efter Deltager før Effekt Kontrol efter Kontrol før De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Når det gælder andelen af nyvisiterede, der finder et fleksjob eller kommer i ordinær beskæftigelse, ses ligeledes en meget positiv udvikling i Lyngby-Taarbæk. Der er således tale om statistisk signifikant stigning på op mod 20 %-point. Det skal igen påpeges, at det er fra et lavt niveau, men fra at have ligget et godt stykke under klyngekommunerne er de nu rykket forbi disse, hvad angår andelen der finder job Varighed, uger Deltager efter Deltager før Effekt De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Kontrol efter Kontrol før Andelen, der overgår til førtidspension påvirkes ikke synderligt af indsatsen Varighed, uger Deltager efter Deltager før Effekt De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Kontrol efter Kontrol før Der er sket en markant og statistisk signifikant stigning i brugen af virksomhedsrettet aktivering i Lyngby-Taarbæk. På sit højeste er ca. 40 % af de ledige i virksomhedsrettet aktivering. Dette er langt over, hvad der aktiveres i klyngekommunerne, og det tyder ikke på, at den virksomhedsrettede aktivering er specielt fastholdende, da de ovenstående figurer viste, at andelen af deltagere i job er steget markant i Lyngby-Taarbæk

72 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Opsummering af effektmåling Indsatsen har sat et markant præg på udviklingen for personer på ledighedsydelse i Lyngby-Taarbæk. Der er sket en markant stigning i brugen af virksomhedsrettet aktivering, og sammenfaldende med dette et markant fald i andelen på ledighedsydelse, hvilket kan tilskrives, at langt flere har fundet job. Effekterne er endog meget store og statistisk signifikante, når der måles efter 52 uger, og det vidner om en yderst succesfuld indsats. Det skal dog bemærkes, at i forhold til klyngekommunerne ligger Lyngby-Taarbæk nu på samme niveau som disse, hvad angår andelen på ledighedsydelse og andelen, der overgår til job. Evaluatorernes samlede vurdering af effekt og resultater Der er samlet set en signifikant effekt af indsatsen i Jobcenter Lyngby-Taarbæk i forhold til sammenlignelige kommuner. Både når det gælder afgang fra ledighedsydelse og andelen, der overgår til fleksjob. Dette skal ses i lyset af, at Lyngby-Taarbæk før forsøget havde væsentligt dårligere resultater end sammenlignelige kommuner, og dermed kan det siges, at kommunen har bevæget sig i en positiv retning i projektperioden. Projektets resultater indikerer også, at indsatsen virker. Samlet set kan det derfor anbefales, at hele eller dele af indsatsen udbredes. Det kan også anbefales, at indsatsen undersøges yderligere i et nyt forsøg

73 aug-11 nov-11 feb-12 maj-12 aug-12 nov-12 feb-13 aug-11 nov-11 feb-12 maj-12 aug-12 nov-12 feb-13 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Jobcenter Silkeborg - FleksJOBfokus Fakta Projektperiode: 1/ / Deltageroptag til 1/ Forventet antal deltagere: 55 Faktisk antal deltagere: 62 Antal nyledige og nyvisiterede i perioden i alt: 240 Projektets organisering: Projektindsatsen er organiseret som en indsats under Fleksjobservice i Jobcenter Silkeborg. Indsatsen varetages af én projektleder. Der er indgået partnerskab med Silkeborg IF s erhvervsnetværk. Der samarbejdes med ekstern aktør (Quick Care) om sundhedstilbud for projektdeltagere med behov for dette. Nøgletal for projekt FleksJOBfokus Nøgletallene for projektet er baseret på data fra registrering i projektet i perioden 1.august 2011 til 1. februar Som det fremgår af nedenstående diagrammer, er der 1. august 2012, hvor deltageroptaget stoppede, visiteret 62 deltagere til projektet. Projektet har nået det forventede antal deltagere. 39 (63% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført første aktive tilbud 36 (58% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført virksomhedspraktik 47 (76% af deltagerne) er afmeldt projektet, fordi de er ansat i fleksjob, mens 15 er afmeldt projektet af andre årsager. Den gennemsnitlige varighed af deltagernes forløb i projektet er 151 dage. Gennemsnitligt er der gået: 28 dage fra visitation til fleksjob til opstart i projektet (første samtale) 7 dage fra første samtale til opstart i en aktiv indsats (et jobsøgningstilbud) 101 dage fra første samtale til opstart i et praktikforløb (virksomhedspraktik) 135 dage fra start i projektet til afmelding for deltagere, der har fundet fleksjob og 205 dage for deltagere, der er afmeldt af andre årsager. 1. Antal deltagere 2. Antal påbegyndte første aktive tilbud, virksomhedsforløb og fleksjob Antal deltagere Forventet antal deltagere Antal deltagere Første aktive tilbud Virksomheds praktik Fleksjob

74 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Projektmodel Silkeborg

75 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Hvordan er resultaterne skabt - projektets egne erfaringer Job er skabt ved at gå nye og anderledes veje i kontakten med erhvervslivet. Det helt centrale for projektet i Silkeborg er partnerskaberne med store og aktive erhvervsnetværk Det, der også virker, er selvaktiveringen: At give borgerne et ansvar og styrke dem i det Individuelle samtaler med jævne mellemrum, hvor der snakkes, motiveres, skubbes, understøttes og hjælpes med jobmatch i kraft af partnerskaber/netværk og borgerkendskab fra samtaleforløb Den hurtige kontakt og den tidlige indsats. Til ledige allerede i opsigelsesperioden Det lokale virksomhedssamarbejde og det individuelle forløb for ledige går hånd i hånd At erhvervslivet og jobcentret forstår hinanden/samspillet - det løser problemer og skaber muligheder. Effektmåling for personer på ledighedsydelse i Silkeborg Kommune 23 Der er 240 nyvisiterede i Silkeborg og 969 i klyngekommunerne. I følge webregistreringen er der 62 deltagere i Silkeborg Varighed, uger Deltager efter Deltager før Effekt De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Kontrol efter Kontrol før Der sker et tydeligt fald i andelen, der forbliver på ledighedsydelse i Silkeborg. Da der samtidig er en svag stigning i klyngekommunerne opnås en signifikant effekt på et fald på ca. 10 %-point i Silkeborg Varighed, uger Deltager efter Deltager før Effekt De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Kontrol efter Kontrol før 23 Effektmålingerne skal læses med et vist forbehold. Udfordringer for den statistiske metode ifm. inspirationsforsøg understreger vigtigheden af at se effektmålene i sammenhæng med, om antagelserne, der understøtter den statistiske model, er opfyldt, og også i høj grad af at sammenholde effektmålene med de resultater, der fremkommer fra surveydata fra webregistreringen og kvalitative data (se indledningen til rapportens del 2 om den statistiske metode samt nærmere metodebeskrivelse i bilag 1)

76 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Der er også tale om en tydeligt stigning i andelen, der overgår til job efter indsatsens start. Effekten målt i forhold til klyngekommunerne er da også positiv, men ikke statistisk signifikant Varighed, uger Deltager efter Deltager før Effekt De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Kontrol efter Kontrol før Der er en svag stigning i andelen på førtidspension, og effekten er i perioder statistisk signifikant Varighed, uger Deltager efter Deltager før Effekt De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Kontrol efter Kontrol før Både i Silkeborg og i klyngekommunerne er der en behersket stigning i brugen af virksomhedsrettet aktivering. Effekten af indsatsen er dog ikke signifikant forskellig fra 0. Opsummering af effektmåling Der er et statistisk signifikant fald i andelen, der forbliver på ledighedsydelse i Silkeborg. Målt efter 52 uger er denne andel således ca. 10 %-point lavere som følge af indsatsen. Dette er sammenfaldende med en stigende afgang til job, der dog ikke er statistisk signifikant, men også en i perioder signifikant stigning i andelen på førtidspension. Der er ikke nogle effekter på brugen af virksomhedsrettet aktivering. Sidstnævnte bruges en anelse mere efter indsatsen, men en tilsvarende udvikling findes i klyngekommunerne. Evaluators samlede vurdering af effekt og resultater Der er samlet set en markant effekt af indsatsen i Jobcenter Silkeborg i forhold til sammenlignelige kommuner, når det gælder afgang fra ledighedsydelse og en effekt på andelen, der afgår til fleksjob. Projektets resultater indikerer, at indsatsen i høj grad virker. Indsatsen var fra start målrettet de mest jobparate nyledige og nyvisiterede og er undervejs udvidet til også at blive givet til mindre jobparate ledige. Indsatsen har givet særdeles gode resultater for den delmålgruppe, der har fået den tilbudt. Samtidig har indsatsen givet en markant effekt samlet set. Det kan derfor anbefales, at hele eller dele af indsatsen udbredes. Det kan også anbefales, at indsatsen undersøges yderligere i et nyt forsøg

77 aug-11 nov-11 feb-12 maj-12 aug-12 nov-12 feb-13 aug-11 nov-11 feb-12 maj-12 aug-12 nov-12 feb-13 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Jobcenter Thisted - Hurtigt i gang, for fleksjobbere Fakta Projektperiode: 1/ / Deltageroptag til 1/ Forventede antal deltagere: 125 Faktisk antal deltagere: 159 Antal nyledige og nyvisiterede i perioden i alt: 203 Projektets organisering: Projektet gennemføres i et tæt samarbejde mellem medarbejdere i Jobcenter Thisted og Center for Afklaring og Beskæftigelse (CAB) i Thisted Kommune. Op til projektstart er arbejdsgangene i jobcentret ændret, således at indsatsen for borgere, der er tilkendt fleksjob, nu sker i team for arbejdsmarkedsparate med deltagelse af jobcentrets virksomhedskonsulenter. Nøgletal for projekt Hurtigt i gang for fleksjobbere Nøgletallene for projektet er baseret på data fra registrering i projektet i perioden 1.august 2011 til 1. februar Som det fremgår af nedenstående diagrammer, er der 1. august 2012, hvor deltageroptaget stoppede, visiteret 159 deltagere til projektet. Projektet har nået det forventede antal deltagere. 137 (86% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført første aktive tilbud 126 (79% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført virksomhedspraktik 93 (58% af deltagerne) er afmeldt projektet, fordi de er ansat i fleksjob, mens 66 er afmeldt projektet af andre årsager. Den gennemsnitlige varighed af deltagernes forløb i projektet er 228 dage. Gennemsnitligt er der gået: 1 dage fra visitation til fleksjob til opstart i projektet (første samtale) 24 dage fra første samtale til opstart i en aktiv indsats (et jobsøgningstilbud) 93 dage fra første samtale til opstart i et praktikforløb (virksomhedspraktik) 170 dage fra start i projektet til afmelding for deltagere, der har fundet fleksjob og 310 dage for deltagere, der er afmeldt af andre årsager. 1. Antal deltagere 2. Antal påbegyndte første aktive tilbud, virksomhedspraktikker og fleksjob Antal deltagere Forventet antal deltagere Antal deltagere Første aktive tilbud Virksomheds praktik Fleksjob

78 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Projektmodel Thisted

79 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Hvordan er resultaterne skabt projektets egne erfaringer De gode resultater skyldes, at borgerne er så meget med ind over søgningen af praktik og job. De matcher det i høj grad selv. Fokus på kvalifikationer via brug af mind-map. Det er godt, at de selv skal beskrive deres kompetencer og også hjælpe hinanden til at få italesat deres evner. Det er godt, når de skal ud og sælge sig selv Hurtigt skift fra sygebillede til selvaktivitet ; tror på hurtig forandringsproces og at skabe momentum Store krav + hjælp - positivt fokus Selvfindere og samspillere bliver støttekrævende, hvis de bliver modløse. Derfor er tidlig indsats og og kontinuerlig aktivitet særlig vigtigt. Ledighed fører til negativ udvikling Virksomhedspraktik skaber fleksjob Virksomhedskonsulent: se opgaver i virksomheden, undersøge og hjælpe med match Succeshistorier motiverer (både ledige og virksomheder) Ofte ufaglærte - dvs. de er billige i drift - det hjælper også job på vej Tilgang, værdier og holdning Tage de ledige alvorligt, god info/udveksling/tæt samarbejde mellem alle aktører Den samlede model har virket! Herunder et godt samarbejde mellem de forskellige aktører: sagsbehandler i jobcentret (projektmedarbejder), CAB, virksomhedskonsulent i jobcentret, et generelt godt virksomhedssamarbejde i Thisted og et godt samarbejde med deltagerne. Effektmåling for personer på ledighedsydelse i Thisted Kommune 24 Der er 203 nyvisiterede i Thisted og 731 i klyngekommunerne. I følge webregistreringen er der 159 deltagere i Thisted Varighed, uger Deltager efter Deltager før Effekt De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Kontrol efter Kontrol før Der er i Thisted en anelse flere, der afgår fra ledighedsydelse efter indsatsen end før. Da det modsatte er tilfældet i klyngekommunerne, er der tale om en effekt af indsatsen på tæt ved 10 %-point færre på ledighedsydelse mod slutningen af måleperioden. I enkelte uger er effekten endda statistisk signifikant. 24 Effektmålingerne skal læses med et vist forbehold. Udfordringer for den statistiske metode ifm. inspirationsforsøg understreger vigtigheden af at se effektmålene i sammenhæng med, om antagelserne, der understøtter den statistiske model, er opfyldt, og også i høj grad af at sammenholde effektmålene med de resultater, der fremkommer fra surveydata fra webregistreringen og kvalitative data (se indledningen til rapportens del 2 om den statistiske metode samt nærmere metodebeskrivelse i bilag 1)

80 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Varighed, uger Deltager efter Deltager før Effekt De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Kontrol efter Kontrol før Der er overordnet set en svag positiv udvikling i andelen, der får job. Effekten er dog ikke statistisk signifikant Varighed, uger Deltager efter Deltager før Effekt De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Kontrol efter Kontrol før Der er ikke nogen effekt på andelen, der overgår til førtidspension Varighed, uger Deltager efter Deltager før Effekt De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Kontrol efter Kontrol før Både i Thisted og i klyngekommunerne sker der en stigning i brugen af virksomhedsrettet aktivering. Der er ikke nogen gennemgående signifikant forskel på tværs af kommunerne

81 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Opsummering af effektmåling Der er en effekt af indsatsen på andelen, der forbliver på ledighedsydelse i Thisted. Der er således et fald på ca. 10 %-point i denne andel. Dette understøttes af, at der er en tendens til, at flere afgår til job. Denne udvikling er dog ikke statistisk signifikant. Der er ikke nogen statistisk signifikant effekt på afgangen til førtidspension. Der er både i Thisted og i klyngekommunerne en øget brug af virksomhedsrettet aktivering og ikke nogen systematiske tegn på, at Thisted skulle bruge dette mere eller mindre end sammenligningskommunerne. Evaluatorernes samlede vurdering af effekt og resultater Der er samlet set en effekt af indsatsen i Jobcenter Thisted i forhold til sammenlignelige kommuner, når det gælder afgang fra ledighedsydelse og en tendens til, at flere afgår til fleksjob. Projektets resultater indikerer i høj grad, at indsatsen virker, og manglende statistisk signifikant effekt kan alene skyldes at der også har været en effektfuld indsats forud for forsøget. Samlet set kan det derfor anbefales, at hele eller dele af indsatsen udbredes. Det kan også anbefales, at indsatsen undersøges yderligere i et nyt forsøg

82 aug-11 nov-11 feb-12 maj-12 aug-12 nov-12 feb-13 aug-11 nov-11 feb-12 maj-12 aug-12 nov-12 feb-13 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Jobcenter Aabenraa - Fleks Fokus Fakta Projektperiode: 1/ / Deltageroptag til 1/ Forventet antal deltagere: 220 Faktisk antal deltagere: 265 Antal nyledige og nyvisiterede i perioden i alt: 290 Projektets organisering: Projektindsatsen varetages af fleksjobteamet, der gennemgår uddannelse til fleksjobformidlere (salgskompetencer (salg af arbejdskraft) og coachingkompetencer). Sagsbehandling og varetagelse af indsats har tidligere ligget samlet hos medarbejderne i fleksjobteamet, men sagsbehandlingen er nu skilt fra og lagt hos en medarbejdergruppe, der fysisk er flyttet fra fleksjobteamet. Nøgletal for projekt Fleks Fokus Nøgletallene for projektet er baseret på data fra registrering i projektet i perioden 1.august 2011 til 1. februar Som det fremgår af nedenstående diagrammer, er der 1. august 2012, hvor deltageroptaget stoppede, visiteret 265 deltagere til projektet. Projektet har nået det forventede antal deltagere. 234 (88% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført første aktive tilbud 193 (73% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført virksomhedspraktik 159 (60% af deltagerne) er afmeldt projektet, fordi de er ansat i fleksjob, mens 106 er afmeldt projektet af andre årsager. Den gennemsnitlige varighed af deltagernes forløb i projektet er 253 dage. Gennemsnitligt er der gået: 34 dage fra visitation til fleksjob til opstart i projektet (første samtale) 26 dage fra første samtale til opstart i en aktiv indsats (et jobsøgningstilbud) 136 dage fra første samtale til opstart i et praktikforløb (virksomhedspraktik) 207 dage fra start i projektet til afmelding for deltagere, der har fundet fleksjob og 324 dage for deltagere, der er afmeldt af andre årsager. 1. Antal deltagere 2. Antal påbegyndte første aktive tilbud, virksomhedspraktikker og fleksjob Antal deltagere Antal deltagere Første aktive tilbud Forventet antal deltagere Virksomheds praktik Fleksjob

83 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Projektmodel Aabenraa

84 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Hvordan er resultaterne skabt projektets egne erfaringer At komme hurtigt i gang, få lavet det rigtige match og komme hurtigt i praktik, så deltagerne er tæt på erhvervslivet Afklaring af formål og retning (hvilke virksomheder/jobtyper o.a.) afklares før praktik (mål og mening) Fokus på jobkonsulentens uddannelse, opkvalificering og arbejdsrammer. Kompetenceudvikling og herunder strategiudvikling for virksomhedssamarbejde og udvikling af et salgsredskab, har været med til at give projektet succes. De har skabt en stærk organisation Fokus på arbejdsmarkedets behov, der er rammen for at skabe nye fleksjob. Kendskab til erhvervslivet, vilkårene på arbejdspladserne, og så skal logistikken være i orden I sammenhæng hermed: Kvalitet i rådgivningen af ledige - også når der er behov for at tænke nyt (branche/opgaveskift). Flere har brug for kvalificeret rådgivning af en, der kender erhvervslivet og det at søge fleksjob, hvordan man tænker nyt og kommer omkring sine barrierer. Så er der nogen, der også har brug for en mere konfronterende tilgang. Det er vigtigt at understrege, at formålet med samtalerne er fleksjob og ikke skånehensyn. Nogle har været i den samme stilling hele deres arbejdsliv og har aldrig prøvet at skrive en ansøgning. De skal have hjælp til at komme i det næste job Tilgang, værdier og stemning - rammesætning af jobklubber, så ressourcer og muligheder er i fokus. At tage meget pessimistiske deltagere ud og give et andet tilbud. Effektmåling for personer på ledighedsydelse i Aabenraa Kommune 25 Der er 290 nyvisiterede i Aabenraa og 495 i klyngekommunerne. I følge webregistreringen er der 265 deltagere i Aabenraa Varighed, uger Deltager efter Deltager før Effekt De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Kontrol efter Kontrol før I de første 25 uger er der et tydeligt fald i andelen, der forbliver på ledighedsydelse som følge af indsatsen. Dette fald er i størrelsesordenen 5-10 %-point og er statistisk signifikant. Herefter reduceres effekten, men mod slutningen af observationsperioden ses igen en signifikant lavere andel på ledighedsydelse i Aabenraa. 25 Effektmålingerne skal læses med et vist forbehold. Udfordringer for den statistiske metode ifm. inspirationsforsøg understreger vigtigheden af at se effektmålene i sammenhæng med, om antagelserne, der understøtter den statistiske model, er opfyldt, og også i høj grad af at sammenholde effektmålene med de resultater, der fremkommer fra surveydata fra webregistreringen og kvalitative data (se indledningen til rapportens del 2 om den statistiske metode samt nærmere metodebeskrivelse i bilag 1)

85 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Varighed, uger Deltager efter Deltager før Effekt De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Kontrol efter Kontrol før Der er i starten af observationsperioden en signifikant stigning i afgange til job på op mod 10 %-point. Herefter aftager effekten, og der er for resten af måleperioden ikke nogen signifikant effekt på overgangen til job Varighed, uger Deltager efter Deltager før Effekt De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Kontrol efter Kontrol før Der er en signifikant positiv effekt på overgangen til førtidspension. Effekten på andelen på førtidspension er således omkring 5 %-point og statistisk signifikant fra uge 30 og frem Varighed, uger Deltager efter Deltager før Effekt De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Kontrol efter Kontrol før Der er både i Aabenraa og i klyngekommunerne en vis stigning i brugen af virksomhedsrettet aktivering. Effekten af indsatsen er dog ikke signifikant forskellig fra

86 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Opsummering af effektmåling Der er et statistisk signifikant fald i andelen, der forbliver på ledighedsydelse i Aabenraa. Dette kan både henføres til, at der i starten af perioden er signifikant flere, der overgår til job, og at der i slutningen af perioden er signifikant flere, der overgår til førtidspension. Der er ikke nogen signifikant effekt på brugen af virksomhedsrettet aktivering, der øges både i Aabenraa og i klyngekommunerne. Evaluatorernes samlede vurdering af effekt og resultater Der er samlet set en effekt af indsatsen i Jobcenter Aabenraa i forhold til sammenlignelige kommuner, både når det gælder afgang fra ledighedsydelse og andelen, der afgår til fleksjob. Projektets resultater indikerer i høj grad, at indsatsen virker. Samlet set kan det derfor anbefales, at hele eller dele af indsatsen udbredes. Det kan også anbefales, at indsatsen undersøges yderligere i et nyt forsøg

87 aug-11 nov-11 feb-12 maj-12 aug-12 nov-12 feb-13 aug-11 nov-11 feb-12 maj-12 aug-12 nov-12 feb-13 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Jobcenter Aarhus - Hurtig FleksJOBindsats Fakta Projektperiode: 1/ / Deltageroptag til 1/ Forventet antal deltagere: 350 Faktisk antal deltagere: 327 Antal nyledige og nyvisiterede i perioden i alt: 909 Projektets organisering: Et team af virksomhedskonsulenter varetager projektindsatsen i jobcentret de første 6 måneder efter visitation til fleksjob. De er uddannet i samtaleteknikker, der kan motivere borgeren og fokusere på borgerens ressourcer. Indsatsen består af en række tilbud under samme tag, der varetages af teamet. Desuden samarbejdes med sociallægeinstitutionen og med et sundhedsteam (læge og psykolog). Nøgletal for projekt Hurtig FleksJOBindsats Nøgletallene for projektet er baseret på data fra registrering i projektet i perioden 1.august 2011 til 1. februar Som det fremgår af nedenstående diagrammer, er der 1. august 2012, hvor deltageroptaget stoppede, visiteret 327 deltagere til projektet. Projektet har ikke nået det forventede antal deltagere. 272 (83% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført første aktive tilbud 193 (59% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført virksomhedspraktik 194 (59% af deltagerne) er afmeldt projektet, fordi de er ansat i fleksjob, mens 133 er afmeldt projektet af andre årsager. Den gennemsnitlige varighed af deltagernes forløb i projektet er 176 dage. Gennemsnitligt er der gået: 15 dage fra visitation til fleksjob til opstart i projektet (første samtale) 17 dage fra første samtale til opstart i en aktiv indsats (et jobsøgningstilbud) 101 dage fra første samtale til opstart i et praktikforløb (virksomhedspraktik) 150 dage fra start i projektet til afmelding for deltagere, der har fundet fleksjob og 214 dage for deltagere, der er afmeldt af andre årsager. 1. Antal deltagere 2. Antal påbegyndte første aktive tilbud, virksomhedspraktikker og fleksjob Antal deltagere Forventet antal deltagere Antal deltagere Første aktive tilbud Virksomheds praktik Fleksjob

88 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Projektmodel Aarhus

89 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Hvordan er resultaterne skabt projektets egne erfaringer Projektmodellen som helhed Systematisk udvikling af information til ledige (indledende om tilbud/forventningsafstemning og efter 3 måneder om praktik/igangsættende) Systematisk udvikling af kurser til ledige, der skal finde fleksjob (fra rette påklædning til selv at kunne være aktiv) Systematisk udvikling af samtalemetoder (understøtter selvaktivitet) Netværkscafé (fælles sparring, inspiration, hjælp og erfaringsudveksling blandt ledige - med adgang til konsulenthjælp) Godt samarbejde blandt projektets virksomhedskonsulenter Opkvalificering af virksomhedskonsulenter - fælles coaching-orienteret metode og tilgang. Redskaber til at håndtere, vende modstand og skabe motivation. Effektmåling for personer på ledighedsy delse i Aarhus Kommune 26 Der er 909 nyvisiterede i Aarhus og 534 i klyngekommunerne. I webregistreringen er der 327 deltagere Varighed, uger Deltager efter Deltager før Effekt De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Kontrol efter Kontrol før Der er ikke nogen effekt af indsatsen på andelen på ledighedsydelse. For både Aarhus og klyngekommunerne ses en meget parallel udviklingen i andelen på ledighedsydelse før og efter indsatsen. 26 Effektmålingerne skal læses med et vist forbehold. Udfordringer for den statistiske metode ifm. inspirationsforsøg understreger vigtigheden af at se effektmålene i sammenhæng med, om antagelserne, der understøtter den statistiske model, er opfyldt, og også i høj grad af at sammenholde effektmålene med de resultater der fremkommer fra surveydata fra webregistreringen og kvalitative data (se indledningen til rapportens del 2 om den statistiske metode samt nærmere metodebeskrivelse i bilag 1)

90 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Varighed, uger Deltager efter Deltager før Effekt De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Kontrol efter Kontrol før Der er ikke nogen tegn på, at indsatsen har haft nogen effekt på andelen, der kommer i job. Effekten af indsatsen ligger omkring 0 i alle 52 uger Varighed, uger Deltager efter Deltager før Effekt De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Kontrol efter Kontrol før Der ses et tydelig fald i andel på førtidspension fra omkring uge 25 og frem. Når der måles omkring uge 50 ses, at andelen på førtidspension i Aarhus er 5 % lavere end efter indsatsens start. Denne effekt er endda statistisk signifikant. Der er således her en ret klar indikation af, at indsatsen har medført et fald i andelen af nyvisiterede, der kommer på førtidspension. Opgjort i antal individer er effekten selvfølgelig ikke så stor, da det trods alt kun er omkring 10 %, der overgår til førtidspension. Det bringer dog Aarhus meget tættere på de andre kommuner i klyngen. Før indsatsen lå Aarhus markant over sammenligningskommunerne Varighed, uger Deltager efter Deltager før Effekt De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Kontrol efter Kontrol før

91 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Det ses, at både Aarhus og sammenligningskommunerne har øget brugen af virksomhedsrettet aktivering. Der er en tendens til, at Aarhus har øget brugen mest, og der er omkring uge 50 en statistisk signifikant højere stigning i brugen af virksomhedsrettet aktivering i Aarhus end i klyngekommunerne. Opsummering af effektmåling Effekten af indsatsen i Aarhus ses tydeligst på brugen af virksomhedsrettet aktivering, som er steget en anelse mere end i sammenligningskommunerne. Der er ikke nogen effekt på andelen på ledighedsydelse eller på, hvor mange der overgår til job. Der er et signifikant fald i andelen, der overgår til førtidspension. Efter indsatsen ligger Aarhus nu på højde med sammenligningskommunerne. Før indsatsen lå Aarhus målt 52 uger efter nyvisitering med en andel på 10 % på førtidspension. Dette tal er faldet til ca. 5 %. Evaluatorernes samlede vurdering af effekt og resultater Der er et signifikant fald i andelen, der overgår til førtidspension i Jobcenter Aarhus i forhold til sammenlignelige kommuner, men ingen effekt på andelen på ledighedsydelse eller på, hvor mange der afgår til fleksjob. Effektmålingen viser dermed, at trods faldet i andelen, der overgår til førtidspension, er beskæftigelseseffekten fastholdt. Projektets resultater indikerer i høj grad, at indsatsen virker. Samlet set kan det derfor anbefales, at hele eller dele af indsatsen udbredes. Det kan også anbefales, at indsatsen undersøges yderligere i et nyt forsøg

92 aug-11 nov-11 feb-12 maj-12 aug-12 nov-12 feb-13 aug-11 nov-11 feb-12 maj-12 aug-12 nov-12 feb-13 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Jobcenter Norddjurs og Syddjurs Projekt Fleks Security Fakta Projektperiode: 1/ / Deltageroptag til 1/ Forventet antal deltagere: 75 Faktisk antal deltagere: 78 Antal nyledige og nyvisiterede i perioden i alt: 365 Projektets organisering: Projektet er et samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner. Én projektmedarbejder varetager projektindsatsen (både sagsbehandling og kontaktforløb samt den virksomhedsrettede indsats). Der er indgået samarbejde med ergoterapeut, som samtidig er leder af Hjælpemiddelcentralen om udviklende/afklarende praktikker (2 faste pladser) samt ergoterapeutisk indsats ifm. den virksomhedsrettede indsats. Projektmedarbejderen samarbejder med en psykolog om et arbejdsmarkedsorienteret mestringsforløb for projektdeltagerne. Der samarbejdes derudover med kolleger i jobcentrene, praktiserende læger, familieafdelingen og misbrugsafdelingen efter behov. Nøgletal for Projekt Fleks Security Nøgletallene for projektet er baseret på data fra registrering i projektet i perioden 1.august 2011 til 1. februar Som det fremgår af nedenstående diagrammer, er der 1. august 2012, hvor deltageroptaget stoppede, visiteret 78 deltagere til projektet. Projektet har nået det forventede antal deltagere. 36 (46% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført første aktive tilbud. 40 (51% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført virksomhedspraktik. 24 (31% af deltagerne) har fundet et fleksjob, mens 54 er afmeldt projektet af andre årsager. Den gennemsnitlige varighed af deltagernes forløb i projektet er 296 dage. Gennemsnitligt er der gået: 30 dage fra visitation til fleksjob til opstart i projektet (første samtale). 57 dage fra første samtale til opstart i en aktiv indsats (et jobsøgningstilbud). 101 dage fra første samtale til opstart i et praktikforløb (virksomhedspraktik). 218 dage fra start i projektet til afmelding for deltagere, der har fundet fleksjob og 236 dage for deltagere der er afmeldt af andre årsager. 1. Antal deltagere 2. Antal påbegyndte første aktive tilbud, virksomhedspraktikker og fleksjob Antal deltagere Antal deltagere Første aktive tilbud Forventet antal deltagere Virksomheds praktik Fleksjob

93 Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Projektmodel Norddjurs og Syddjurs