VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) FOR ETABLERING OG DRIFT AF ADDA OG TYRA N INDHOLD. 1 Introduktion 3. 2 Omfang og metode 5

Transkript

1 MAERSK OIL VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) FOR ETABLERING OG DRIFT AF ADDA OG TYRA N ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk IKKE-TEKNISK RESUME INDHOLD 1 Introduktion 3 2 Omfang og metode 5 3 Nationale og internationale krav 6 4 Alternative udbygningsløsninger 7 5 Beskrivelse af anlægsfasen 7 6 Beskrivelse af driftsfasen 8 7 Det omgivende miljø 8 8 Miljøeffekter i anlægsfasen Udledninger fra borerig Emissioner til atmosfæren Nedlægning af rørledninger Støj og lys 13 9 Miljøeffekter i driftsfasen Udledning af produktionsvand Emissioner til atmosfæren Tilstedeværelsen af platformene Støj og Lys Skibskollisioner 14 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1.0 VERSION 3 UDGIVELSESDATO 27. juni 2014 UDARBEJDET MORH, ERP KONTROLLERET JORL GODKENDT TTAN

2 2/18 VVM FOR ADDA OG TYRA N 10 Dekommissionering Miljøeffekter af uheld Udblæsning fra brønde Brud på rørledninger Andre spild Påvirkning af beskyttede områder (Natura 2000 screening) Socioøkonomisk vurdering Kumulative effekter Grænseoverskridende effekter Forebyggelse og afværgeforanstaltninger 17

3 VVM FOR ADDA OG TYRA N 3/18 1 Introduktion Dette er et ikke-teknisk resume af VVM-redegørelsen for udviklingen af Adda- og Tyra LC-felterne, herunder etableringen af platformene Adda og Tyra North LC (Tyra N), i den danske sektor af Nordsøen. Maersk Oil varetager som operatør indvindingen af olie og gas i området og VVMredegørelsen er udført i henhold til Bekendtgørelse nr. 632 af 11/06/2012 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore. Energistyrelsen er den ansvarlige myndighed. Adda-feltet ligger ca. 250 km vest for den jyske vestkyst, omtrent 10 km nord for de allerede eksisterende og kørende Tyra Øst og Tyra Vest anlæg. Tyra LC-feltet ligger ca. 5 km sydvest for Adda (Figur 1-1). Figur 1-1 Placering af Adda-feltet i den danske sektor af Nordsøen Der er fundet forekomster af gas og olie i kridt- og kalkstenslag under havbunden i en mængde som gør, at det er rentabelt at udvinde.

4 4/18 VVM FOR ADDA OG TYRA N Udviklingsprojektet indbefatter opsætning af to ubemandede platforme ved Adda og Tyra Nord (N), som forbindes til hinanden og til det eksisterende Tyra Øst anlæg via rørledninger nedgravet i havbunden (Figur 1-2). Fra platformene vil der samlet blive boret op til 22 brønde. Figur 1-2 Diagram over anlæggene i Adda og Tyra LC-feltet og forbindelsen til Tyra Øst. Begge platforme vil have et minimum af faciliteter og vil blive kontrolleret fra Tyra Øst (Figur 1-3). Platformene forbindes med rørledninger med en samlet længde på ca. 11,6 km og den samlede produktion fra de to platforme ledes til det eksisterende anlæg på Tyra Øst, hvor det behandles og sendes videre til land. Figur 1-3 Tyra Øst anlægget.

5 VVM FOR ADDA OG TYRA N 5/18 2 Omfang og metode VVM redegørelsen indeholder: En teknisk beskrivelse af anlæggene, deres konstruktion og driftsforhold, herunder beskrivelse af platformenes etablering med tilhørende produktionsbrønde, nedlægning af rørledninger til at forbinde dem med hinanden og til Tyra Øst og behandling af olie/gas på Tyra Øst samt nedtagning af anlæggene efter endt produktion. En beskrivelse af det eksisterende miljø i området og de socioøkonomiske forhold, der potentielt kan påvirkes af projektet. Redegørelsen gennemgår også den lovgivning, der er relevant for et sådant projekt. Konsekvensvurdering og Natura 2000 screening af de forskellige faser i projektets livscyklus fra etablering til drift og afvikling af anlæggene En vurdering af grænseoverskridende effekter samt mulige afværgeforanstaltninger. Figur 2-1 og Figur 2-2 giver en oversigt over de mulige effekter af projekterne i henholdsvis anlægsfase og driftsfase, der vurderes i VVM-redegørelsen. På baggrund af en række faste vurderingskriterier vedrørende påvirkningens natur, dens omfang, geografisk udbredelse og påvirkningens varighed, er størrelsen af de miljømæssige virkninger (miljøkonsekvensen) af de forskellige operationer og hændelser i projektforløbet karakteriseret vha. følgende kategorier: i) Ikke påvirket, ii) Ubetydelig påvirkning, iii) Mindre påvirkning, iv) Moderat påvirkning og v) Betydelig påvirkning. Figur 2-1 Aktiviteter i anlægsfasen der berøres i VVM redegørelsen.

6 6/18 VVM FOR ADDA OG TYRA N Figur 2-2 Aktiviteter i driftsfasen der berøres i VVM redegørelsen. 3 Nationale og internationale krav Denne redegørelse opfylder kravet om, at der skal udfærdiges en Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM redegørelse) for at opnå tilladelse til at efterforske og producere olie og gas offshore. Kravet er baseret på et EU direktiv (2011/92/EU) om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet som er implementeret i dansk lov via Undergrundsloven og Bekendtgørelse om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore (VVM-bekendtgørelsen). Danmark har tilsluttet sig flere andre internationale love og konventioner som sammen med national lovgivning sætter rammer og kriterier for flere aspekter af et projekt som udviklingen af Adda- og Tyra LC-felterne. Det drejer sig om havmiljøloven, offshoresikkerhedsloven, kvoteloven, direktiver om udledninger til atmosfæren samt Espoo og OSPAR konventionerne, habitatdirektivet (Natura 2000) og havstrategidirektivet.

7 VVM FOR ADDA OG TYRA N 7/18 4 Alternative udbygningsløsninger Maersk Oil har overvejet flere alternative udviklingsmuligheder for Adda- og Tyra LC-felterne, hvor det såkaldte 0-alternativ er ikke at udvikle dem. Den udvalgte løsning er det bedst mulige alternativ ud fra tekniske, økonomiske, sikkerhedsmæssige og miljømæssige hensyn. 5 Beskrivelse af anlægsfasen Udviklingen af felterne vil starte med etableringen af Adda-platformen ca. 5 km nord for den position, hvor Tyra N skal etableres. På Adda-platformens lokalitet kan der bores op til 16 nye brønde, mens planen for Tyra N indeholder op til seks nye produktionsbrønde ved platformens lokalitet. Det forventes, at hver boring vil vare ca. 120 dage. Ved Adda er det planlagt at de første to brønde vil blive boret fra en borerig, der bugseres til området og derefter fastgøres til havbunden på sine egne tre ben i 2015 (Figur 5-1). Efter boringen af de to første brønde opstilles platformen, og de resterende brønde bores derefter. Tyra N-platformen placeres syd for Adda-platformen og nord for anlæggene ved Tyra Øst. Der er endnu ikke detaljerede tidsplaner for udviklingen af Tyra N og tilhørende brønde. Figur 5-1 Eksempel på Jack-up borerig, som er den type der forventes anvendt på Addaog Tyra LC-felterne. I processen med etablering af brøndene indgår flere aktiviteter, hvor der anvendes forskellige materialer og kemikalier, der enten udledes til havmiljøet eller tilbageholdes, afhængigt af om de kan være skadelige for miljøet. Hovedparten af udledningerne vil være såkaldt boremudder og borespåner, som består af det materiale der bores ud af undergrunden.

8 8/18 VVM FOR ADDA OG TYRA N Rørledninger lægges ud med et specielt fartøj (Figur 5-2), efter at der er gravet en rende i havbunden. Figur 5-2 Fartøj til udlægning af rørledninger. Al den olie og gas, der produceres fra Adda- og Tyra LC-felterne, bliver transporteret til platformsanlægget på Tyra Øst, hvor det behandles, inden det transporteres videre til land. For at Tyra Øst skal kunne modtage produktionen, bliver den modificeret og tilbygget i mindre grad. 6 Beskrivelse af driftsfasen Når Adda- og Tyra N platformene er i drift, vil produktionen ledes op på platformen og videre til Tyra Øst for behandling. I separationsprocessen adskilles olie og gas og produktionsvand, som indeholder oliestoffer og andre kemikalier. Al udledning af produktionsvand og emissioner vil ske på Tyra Øst. Platformene Adda og Tyra N vil i driftsfasen blive fjernkontrolleret fra Tyra Øst, og elektricitet og kemikalier tilføres også platformene fra Tyra Øst. Der foretages månedlige vedligeholdelsesbesøg på platformene med skib fra Tyra Øst. Rørledningerne inspiceres ved hjælp af pigging metoder, som er fjernstyret udstyr, der sendes igennem rørledningerne. 7 Det omgivende miljø Havområdet ved de kommende Adda- og Tyra N-platforme (herfra projekt område) har en gennemsnitlig dybde på ca. 40 meter og med dominerende havstrømme, der er øst-nordøst gående. Nordsøens vandmasser i den centrale og nordlige del er fuldt opblandet om vinteren, men i takt med at solen får kraft i løbet af forår og sommer og opvarmer de øverste vandlag, dannes en lagdeling med varmere vand øverst og koldere mere

9 VVM FOR ADDA OG TYRA N 9/18 tungt vand nederst. I løbet af efteråret nedbrydes lagdelingen igen, ved at efterårsstorme skaber cirkulation i vandet og blander vandmasserne. I dele af Nordsøen dannes der fronter, som er grænseflader mellem forskellige vandmasser, der varierer i temperatur, saltholdighed eller næringsstofkoncentrationer (Figur 7-1). Fronterne dannes på grund af tidevand, vind eller forskelle i saltholdighed, som bevæger vandmasserne, og især får næringsrigt bundvand til at komme til overfladen. I og omkring fronterne er der en relativ høj biologisk produktion på grund af den øgede adgang til næringsstoffer, og derfor er de vigtige opvækstområder for fiskelarver og fødesøgningsområder for fugle. Havområdet omkring projektområdet er dog kendetegnet ved en lav biologisk produktion, og der er mere end 100 km til de nærmeste områder, hvor de højproduktive frontzoner typisk dannes. Figur 7-1 Områder, hvor der potentielt kan udvikles frontzoner i Nordsøen. Planteplanktonnet, der tegner sig for det meste af primærproduktionen i Nordsøener domineres af kiselalger og furealger. I den del af Nordsøen, hvor projektområdet ligger, er deres årscyklus dikteret af vandmassernes lagdeling. Om foråret ses en opblomstring af planteplankton, mens vandmasserne endnu ikke er lagdelte, og der er rigeligt med næringssalte. Når lagdelingen er etableret, kan næringssaltene ikke transporteres mellem lagene, så de øvre vandmasser bliver næringssaltbegrænsede og biomassen af planteplankton falder efterfølgende. Om efteråret kan der komme en mindre opblomstring af planteplankton, når lagdelingen brydes, og friskt næringsrigt vand kommer til overfladen. Dyreplanktonnet er domineret af vandlopper, som findes i stort antal og er føde for fisk og andre organismer herunder fiskelarver, fiskeyngel og voksne individer af mange kommercielt vigtige fiskearter som for eksempel sild og brisling.

10 10/18 VVM FOR ADDA OG TYRA N Dyrelivet på havbunden består af en bred vifte af hvirvelløse dyr som f.eks. børsteorme, muslinger, snegle og krebsdyr, der lever på eller nedgravet i havbunden. De dominerende bunddyr ved Adda og Tyra N er krebsdyret Bathyporeia elegans og børsteormene Spiophanes bombyx og Chaetozone setosa De mest almindelige bundlevende fisk i projektområdet er ising, grå knurhane, hvilling og tobis. Mængden af disse arter i området er dog relativt beskeden i forhold til andre områder i Nordsøen. Silden er den mest almindlige fisk i de frie vandmasser. Ising er den mest almindelige fladfisk i Nordsøen, inklusiv i projektområdet, som dog ikke er et vigtigt gydeområde for arten. Ising gyder fra januar til september, dog mest i perioden februar til april. Den største mængde æg gydes i Tyske Bugt, nord for de frisiske øer og langs den sydlige del af Dogger Banke og ud for Flamborough Head. Grå knurhane er også en almindelig bundfisk i Nordsøen, men den fanges mest som bifangst og er ikke vigtig for fiskeriet. Grå knurhane vandrer ud på dybt vand i den centrale Nordsø om vinteren og derfra ned til den sydøstlige del af Nordsøen om foråret for at gyde. Arten gyder også i projektområdet. Hvilling er almindelig i stort antal i hele Nordsøen, undtaget ved Dogger Banke og den fiskes kommercielt. Arten gyder sine pelagiske æg over længere perioder der starter i januar i den sydlige del af Nordsøen og i juli i den nordlige del. Den gyder også i projektområdet. Sild er den dominerende fiskeart i de åbne vandmasser af Nordsøen, både i antal og i økonomisk værdi. Sild findes i store stimer ved havbunden om dagen og om natten svømmer den op i de øverste vandlag for at æde dyreplankton, der er dens primære føde. Arten gyder sine æg på havbunden, hvor de klistrer til klipper, sten og sand. I Nordsøen findes flere sildebestande som gyder på forskellige tidspunkter i forskellige områder. De største bestande er Bucanan, Dogger og Downs, som alle gyder langt væk fra projektområdet. Kuller findes primært i den nordlige del af Nordsøen med en sydlig grænse fra det nordøstlige England langs Dogger Banke til Skagerrak og de indre danske farvande. Kuller gyder på dybt vand i den nordlige Nordsø og er en værdifuld fisk for fiskeriet der fanges sammen med torsk og hvilling. Brisling er en lille pelagisk stimefisk der oftest findes på lavt vand og som er en vigtig fødekilde for større fisk og som fiskes til industribrug. Brisling er mest almindelig syd for Dogger Banke og i de indre danske farvande, men den kan også findes i projektområdet. Den gyder sine pelagiske æg flere gange henover forår og sommer, mest i perioden maj til juni. Torsk, ising, rødspætte, håising, hvilling, grå knurhane og makrel gyder i området. Gydetidspunkterne fremgår af Figur 7-2. Torsk Hvilling Ising Rødspætte Håising Grå knurhane Makrel Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur 7-2 Gydetidspunkter for de fiskearter, der gyder ved Adda og Tyra N.

11 VVM FOR ADDA OG TYRA N 11/18 Nordsøen er vigtig for millioner af havfugle, der finder føde i området undervejs på deres træk, eller som yngler i kystnære kolonier. Havfuglene søger normalt føde i lavvandede områder ved banker og i områder med høj biologisk produktion som f.eks. i de nævnte frontzoner. Adda og Tyra N ligger langt fra de vigtigste fugleområder i Nordsøen (Figur 7-3). I vinterperioden kan der dog forekomme arter som mallemuk, ride, sule og lomvie. Dette skyldes ikke, at området har særlig betydning for disse arter, men er resultatet af, at netop disse arter spredes over hele Nordsøen i vinterhalvåret. Tætheden af de pågældende arter i projektområdet er relativt lavt i forhold til andre steder i Nordsøen, hvor der er bedre fødemuligheder end i den centrale Nordsø. Figur 7-3 Områder af international betydning for havfugle og kystnære områder der er vigtige for fugle. Marsvin, hvidnæse og vågehval (Figur 7-4) er de eneste hvalarter, der forekommer regelmæssigt i den vestlige del af den danske sektor i Nordsøen, og som kan observeres i området ved Adda og Tyra N. Marsvin er den mest almindelige hvalart i Nordsøen. De fleste marsvin i danske farvande findes i de indre danske farvande, Skagerrak og farvandet ud for Blåvandshuk. Marsvin findes også i den centrale del af Nordsøen, dog ikke i så stort tal. Der er dog observeret større mængder marsvin i den tyske sektor sydvest for Adda og Tyra N ved Dogger Banke. Spættet sæl og gråsæl er også observeret i området. De vigtigste kommercielle aktiviteter i den centrale Nordsø er olie- og gasproduktion samt fiskeri. Området omkring Adda og Tyra N har en vis betydning for det danske tobisfiskeri. Fiskeriet foregår med trawl i perioden april til juli. Desuden fanges især rødspætte, torsk og brisling. Området er af mindre betydning for andre landes fiskeri.

12 12/18 VVM FOR ADDA OG TYRA N Figur 7-4 Marsvin (mor og kalv) der svømmer omkring Tyra Ø i maj Foto: Torsten Radberg. 8 Miljøeffekter i anlægsfasen Etableringen af Adda- og Tyra N-felterne kan potentielt påvirke miljøet ved udledninger til havet under boring af brønde, cementering og færdiggørelse af brønde samt tryktestning af rørledninger. Projektet kan påvirke havbunden ved nedlægning af rørledninger. Undervejs i projektet vil der være støjgener over og under vandet, og området vil være belyst med projektører og arbejdslys. Der vil også være emissioner til atmosfæren fra energiforbrug og transport. 8.1 Udledninger fra borerig Det er beregnet og vurderet, at de miljømæssige effekter af de planlagte udledninger til havet fra boreriggen i forbindelse med boringer af brønde vil påvirke vandkvalitet og plankton og fisk i mindre grad og påvirke bundfaunaen i moderat grad. Det er vurderet at luftkvalitet, havpattedyr, fugle, Natura 2000 områder og kystnære habitater ikke påvirkes. 8.2 Emissioner til atmosfæren Emissioner til atmosfæren under anlægsfasen stammer fra energiforbruget på boreriggen, transportaktiviteter forbundet med anlægsarbejdet herunder helikopterflyvning af mandskab, vagtskibe og forsyningsbåde samt installation af platforme og udlægning af rør på havbunden og test af brønder og deraf følgende flaring. Det beregnet og vurderet, at emissioner til atmosfæren under anlægsfasen samlet set vil påvirke luftkvaliteten moderat.

13 VVM FOR ADDA OG TYRA N 13/ Nedlægning af rørledninger Det er vurderet, at nedlægning af de 11,6 km lange rørledninger fra Adda via Tyra N til Tyra Øst vil påvirke vandkvalitet/plankton, og fisk i ubetydelig grad og bundfauna i mindre grad samt at luftkvalitet, havpattedyr, fugle, Natura 2000 områder og kystnære områder ikke påvirkes. 8.4 Støj og lys Det er vurderet, at støj og lys i anlægsfasen generelt vil påvirke fisk, havpattedyr og fugle i mindre grad og at luftkvalitet, vandkvalitet/plankton, bundfauna, Natura 2000 områder og kystnære habitater ikke påvirkes. Den mest betydende effekt forventes at opstå som følge af undervandsstøj i forbindelse med nedramning af lederør og pæle. Det forventes således at sæler, marsvin og andre hvaler vil flygte ud af et område, der ligger indenfor ca. 20 km fra nedramningsstedet i det tidsrum hvor nedramningen foregår (mindre end otte timer). Det forventes endvidere at de vender tilbage igen når nedramningen afsluttes. Der er risiko for, at hvaler og sæler, der måtte opholde sig mindre end 100 m fra boreriggen eller platformen kan få høreskader når der nedrammes. Risikoen for at der opstår høreskader hos hvaler bliver imidlertid reduceret til et minimum ved at indlede nedramningen med svage slag, der stiger i intensitet ( soft start ), så man derved får hvalerne til at fjerne sig fra området inden de mest intensive slag foretages. 9 Miljøeffekter i driftsfasen Driften af Adda- og Tyra N-platformene kan potentielt påvirke miljøet ved emissioner og udledninger til havet af produktionsvand fra Tyra Øst. Platformenes tilstedeværelse vil have en påvirkning og den støj og det lys, der måtte komme fra platformene i drift, kan påvirke miljøet. Endelig er der en potentiel påvirkning ved, at der kan være en risiko for, at forbipasserende skibe kan kollidere med platformene. 9.1 Udledning af produktionsvand Påvirkningen af det udledte produktionsvand er vurderet på baggrund af en computermodel, der simulerer, hvorhen det udledte produktionsvand driver, vurderer dets giftighed, i forhold til hvor længe det er i vandet og en lang række andre faktorer. På baggrund af modelresultaterne er det vurderet, at ekstra udledning af produktionsvand ved Tyra Øst, som følge af produktionen fra Adda og Tyra N, vil påvirke vandkvalitet/plankton, bundfauna og fisk i mindre grad og at luftkvalitet, havpattedyr, fugle, Natura 2000 og kystnære habitater ikke vil påvirkes. 9.2 Emissioner til atmosfæren Emissionerne til atmosfæren i forbindelse med driften vil primært stamme fra generatorer og kompressorer på Tyra Øst. Det er beregnet at emissioner til atmosfæren kun vil påvirke luftkvaliteten i moderat grad. 9.3 Tilstedeværelsen af platformene Den fysiske tilstedeværelse af platformene kan påvirke miljøet, ved at de vil tildække små arealer af havbunden, som ikke længere er tilgængelige for bunddyr.

14 14/18 VVM FOR ADDA OG TYRA N Omvendt vil platformenes ben komme til at fungere som kunstige rev, som vil blive begroet med fastsiddende dyr, og tiltrække fisk og sandsynligvis også marsvin. Platformenes overbygninger vil kunne fungere som et hvilested for fugle, især småfugle, som vadefugle og trækfugle. Det vurderes, at den fysiske tilstedeværelse af platformene Adda og Tyra N vil have positiv effekt på fisk, havpattedyr og fugle og kun påvirke bundfaunaen i mindre grad. Luftkvalitet, vandkvalitet/plankton, Natura 2000 områder, kystnære habitater påvirkes ikke. 9.4 Støj og Lys Der vil ikke udsendes støj af betydning fra de ubemandede platforme og belysningen på platformene begrænser sig til navigationslys. Det vurderes derfor, at støj og lys i driftsfasen ikke vil påvirke dyr i vandet eller fugle. 9.5 Skibskollisioner Risikoen for skibskollisoner vurderes til at være minimal, da Adda og Tyra N platformene ikke ligger på nogen større trafikrute og i øvrigt er sikret ved at bære navigationslys, og ved at trafikken overvåges. 10 Dekommissionering Afviklingen af udstyr og faciliteter i et oliefelt, der ikke længere er rentabelt, er reguleret af både dansk lov og internationale konventioner. Reguleringen sætter rammerne for, hvad der skal gøres med platforme, rørledninger og andet materiel. Adda- og Tyra N-platformene har en forventet levetid på 27 år, hvorefter platformene vil blive adskilt og delene transporteret til land og enten blive genbrugt eller destrueret. Materiel i brønde fjernes, og brøndene lukkes med cement. Rørledninger tømmes for olie og renses. De nedgravede dele af platformenes ben samt rørledninger efterlades eventuelt. 11 Miljøeffekter af uheld Uheld under udviklingen af Adda- og Tyra LC-felterne samt i dets driftstid, der kan føre til påvirkninger af miljøet, er også vurderet, da det potentielt kan have store effekter. Uheld kan indebære oliespild som følge af udblæsning fra brønde eller brud på rørledninger, hvor større eller mindre mængder olie eller gas trænger ud i miljøet. Sådanne hændelser er ekstremt sjældne og på platformene har man omfattende tekniske foranstaltninger til at forhindre og kontrollere, at udblæsning opstår Udblæsning fra brønde Påvirkningen fra et oliespild er vurderet på baggrund af en computersimulering af et spild af en vis størrelse, som tager højde for olietypen, mængden der spildes og vind- og vejrforhold samt viden om, hvad der sker med olie i havvand og dets giftighed over for de dyr og områder, der findes i Nordsøen. Baseret på modelresultaterne er det vurderet, at udblæsning ved Adda eller Tyra N, vil påvirke fugle i betydelig grad og bundfauna, fisk, havpattedyr, Natura 2000 områder og kysthabitater i moderat grad og vandkvalitet/plankton i mindre grad. Dette

15 VVM FOR ADDA OG TYRA N 15/18 gælder i en situation hvor der ikke er etableret oliebekæmpelsesberedskab. Det eksisterende beredskab, hvor Maersk Oil har rådighed over udstyr til at inddæmme og opsamle olie i Esbjerg, Norge og England vil reducere miljøkonsekvenserne ved at man kan påbegynde opsamling af olien kort efter at spildet er forekommet Brud på rørledninger Risikoen for, at der slipper større mængder olie eller gas ud i tilfælde af brud på rørledninger er meget usandsynlig. Skulle uheldet ske lukkes rørledningerne øjeblikkeligt. Derfor er det vurderet, at brud på rørledninger vil påvirke vandkvalitet/plankton, bundfauna, fisk, havpattedyr og fugle i ubetydelig grad. Luftkvalitet, Natura 2000 områder og kystnære habitater påvirkes ikke Andre spild Adda og Tyra N vil være ubemandede platforme, der forsynes med kemikalier, der er nødvendige for produktionen, via rørledning fra Tyra Øst. Der vil således ikke transporteres kemikalier til platformene via skib. Risikoen for spild er derfor usandsynligl. 12 Påvirkning af beskyttede områder (Natura 2000 screening) Umiddelbart sydvest for Adda og Tyra LC-felterne ligger det tysk udpegede Natura 2000 område der dækker Dogger Banke (Figur 12-1). I forlængelse heraf er et andet beskyttet område udpeget af Holland. I udpegningsgrundlaget for de to områder er habitattypen 1110 sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand og de to arter 1351 marsvin og 1365 spættet sæl. I det hollandske Natura 2000 område indgår arten 1364 gråsæl også i udpegningsgrundlaget. Det skal i en VVM screening godtgøres, at denne habitat og disse arter ikke påvirkes væsentligt af projektet. Øvrige beskyttede områder i Nordsøen ligger langt fra projektområdet, tættere på de danske og tyske kyster. Der er ingen planlagte udledninger til havmiljøet eller emissioner til atmosfæren som vil kunne påvirke de tysk og hollandsk udpegede Natura 2000 områder. Det kan ikke udelukkes, at marsvin og sæler i den nordøstlige del af det Tyske område vil flygte fra området under nedramningsarbejder i anlægsfasen. Efter nedramningen vil dyrene vende tilbage til området igen. Modelleringen af oliespild viste at i det usandsynlige tilfælde, hvor en udblæsning forekommer på Adda eller Tyra N, vil det kunne berøre tyske og hollandske Natura 2000 områder. Det kan ikke udelukkes, at en del af den olie, der havner i de to Natura 2000 områder vil sedimentere og dermed påvirke de beskyttede naturtyper. Det vurderes imidlertid, at der vil være tale om moderate påvirkninger, der ikke påvirker områdernes mulighed for at bevare eller opnå gunstig bevaringsstatus, idet studier fra andre store oliespild har vist, at bundfauna i sådanne områder ikke påvirkes i væsentlig grad under spildet og/eller fordi olien nedbrydes hurtigt og bunddyrene hurtigt genetablerer sig i de berørte områder. Risikoen for at de øvrige Natura 2000 områder påvirkes af et oliespild, er meget lille.

16 16/18 VVM FOR ADDA OG TYRA N Figur 12-1 Beskyttede naturområder i Nordsøen. 13 Socioøkonomisk vurdering VVM redegørelsen indeholder også en vurdering af de afledte socioøkonomiske konsekvenser af projektets miljøpåvirkninger. Fokus er i denne henseende på de væsentligste økonomiske konsekvenser for mennesker og erhverv i nærområdet, som er afgrænset til den jyske vestkyst. I denne analyse er hovedfokus på de to miljøeffekter, som kan få økonomisk betydning for området langs den jyske vestkyst, nemlig fiskeforbudszonerne og olieudslip i forbindelse med uheld. Begge disse parametre kan få indflydelse på både fiskeriets og turismens indtjening. Det er vurderet at de økonomiske påvirkninger på fiskerierhvervet af forbudszonerne omkring platformen og rørledningerne er ubetydelige. De to sektorer som vil rammes økonomisk af et olieudslip er fiskeri og turisme. Et udslip i form af en udblæsning vurderes kun at have en mindre socioøkonomisk påvirkning. Emissioner til atmosfæren fra udviklingen af Adda og Tyra LC-felterne vil være begrænsede sammenholdt med de samlede udledninger/emissioner fra felter i Nordsøen, og vurderes ikke at ville have effekter på hverken befolkningen langs den jyske vestkyst sundhedstilstand eller på fiskerierhvervets indtjening. Havudledningerne i anlægs- og driftsfasen vurderes ikke at have målbare effekter på dyr og fiskebestande og dermed heller ikke på fiskeriets indtjening. 14 Kumulative effekter Kumulative effekter er kombinerede effekter fra mere end et projekt eller igangværende aktiviteter i et bestemt område henover tid. Relevante potentielle kumulative effekter i forbindelse med udviklingen af Adda- og Tyra LC-felterne inkluderer:

17 VVM FOR ADDA OG TYRA N 17/18 Effekter fra aktiviteter ved de to platforme Adda og Tyra N kan gensidigt påvirke aktiviteter fra andre olie- og gasfelter Effekter fra aktiviteter ved de to platforme Adda og Tyra N kan interagere med effekter fra andre aktiviteter i området som for eksempel fiskeri og shipping. Udviklingen af Adda- og Tyra LC-felterne er planlagt på en sådan måde, at eventuelle kumulative effekter vil være mest sandsynlige i anlægsfasen. Der vil ikke være nævneværdige emissioner, udledninger eller støj fra platformene i driftsfasen. Den forøgede udledning og emission forbundet til produktionen fra Adda- og Tyra LCfelterne vil ske fra Tyra Øst. I relation til andre olie- og gasfelter er det vurderet, at den eneste kumulative effekt kan være fra hhv. udledning af produceret vand fra Tyra Øst og udledning af borekemikalier i anlægsfasen. På grund af de fremherskende strømretninger i området vurderes denne risiko for ubetydelig, idet fanen af produceret vand fra Tyra Øst vil gå i en mere østlig retning end mod nord, hvor Adda- og Tyra LC-felterne ligger. I relation til andre aktiviteter i området er det konstateret, at Adda og Tyra N platformene er placeret i et område med medium risiko for at forårsage kumulative effekter med påvirkninger fra andre aktiviteter, herunder skibstrafik. 15 Grænseoverskridende effekter Afstanden fra Adda- og Tyra N-platformene til den tyske territoriale grænse er ca. 25 km. Støj fra nedramning i anlægsfasen er den eneste aktivitet, der potentielt kan have så langtrækkende påvirkninger. Marsvin og andre hvaler vil flygte ud af et område der ligger indenfor 20 km fra nedramningsstedet i det korte tidsrum hvor nedramningen foregår. Dermed forventes støj ikke at have grænseoverskridende effekter. I tilfælde af et blow-out er der en relativt lille sandsynlighed for, at der driver olie i land på den Norske sydkyst og ind i Vadehavet langs den danske, tyske og hollandske kyst. Modelstudier viser dog at det tager olien forholdsvis lang tid at drive ind til kysten, generelt mere end 28 dage. Efter dette tidsrum vil olien være omdannet til svært nedbrydelige tjæreklumper (tar balls), der ikke er klæbrige eller giftige. Modelleringen viser også at der er risiko for at de tyske og hollandske Natura 2000 områder påvirkes, dog ikke signifikant. 16 Forebyggelse og afværgeforanstaltninger Maersk Oil s miljøledelsessystem blev certificeret iht. ISO i 2010 (Figur 16-1). Gennem dette system arbejder Maersk Oil til stadighed på at eliminere eller minimere emissioner, udledninger af olie og kemikalier og mængden af affald fra efterforsknings- og produktionsaktiviteterne i den danske del af Nordsøen. Endvidere har virksomheden fastsat målsætninger om at anvende principperne om BAT (Best Available Technique) og BEP (Best Environmental Practices) så vidt muligt for at minimere påvirkningerne af miljøet.

18 18/18 VVM FOR ADDA OG TYRA N Af specifikke tiltag i relation til dette projekt kan nævnes det kontinuerlige arbejde med at reducere udledninger og i forhold til støj under nedramning af lederør mm. vil Maersk Oil anvende soft start procedurer. Endvidere har Maersk Oil et oliespildberedskab med udstyr i Esbjerg baseret på flydespærringer i slæb efter skibe, som indkredser og opsamler olien. Yderligere udstyr vil kunne inddrages i tilfælde af et større spild via Maersk Oil s medlemskab af Oil Spill Response Ltd (OSR). Herfra vil der med kort varsel kunne hentes yderligere udstyr i form af flydespærringer, mekanisk opsamlingsudstyr og dispergeringsmidler mm. OSRs udstyr er primært placeret på basen i Southampton i Storbritannien; men yderligere udstyr er til rådighed i Stavanger. Endelig gennemføres en række afværgeforanstaltninger til beskyttelse mod brud på rørledninger og udslip af olie og gas herunder i) korrosionsbeskyttelse af rørene, ii) rutinemæssig overvågning af rør, iii) oprettelse af 200 m sikkerhedszone omkring rørene for at forhindre at bundslæbende fiskeredskaber eller ankre forårsager brud og iv) installering af trykalarmer til registrering af eventuelle rørbrud og med ventiler til øjeblikkelig nedlukning af rørledningerne fra platformene. Figur 16-1 Oversigt over Maersk Olie s fremgangsmåde til at reducere påvirkninger på miljøet.