Ressourcebesparelser ved affaldsbehandlingen i Danmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ressourcebesparelser ved affaldsbehandlingen i Danmark"

Transkript

1 Miljøprojekt Nr Ressourcebesparelser ved affaldsbehandlingen i Danmark Ole Dall, Claus Lübeck Christensen, Erik Hansen og Elisabeth Holst Christensen COWI A/S

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 RESUMÉ 6 1 INDLEDNING 13 2 DEFINITIONER 14 3 MATERIALEMÆNGDER OG BEHANDLINGSFORM HVAD ER MED I OPGØRELSEN, OG HVAD MANGLER 17 4 POTENTIALER FASTLÆGGELSE AF POTENTIALER FOR BEDRE AFFALDSBEHANDLING 19 5 METODE TIL INDIKATORBEREGNING METODEPROJEKTET PRINCIPPER FOR INDIKATORBEREGNING LØDIGHED VED GENANVENDELSE SAMT SYSTEMGRÆNSER GODSKRIVNING AF ENERGI INDIKATORVÆRDIERNE 28 6 SKJULTE AFFALDSSTRØMME WUPPERTALS DEFINITION LCA OG SKJULTE MASSESTRØMME 31 7 LCA-DATA DATAKILDER 32 8 RESULTATER RESULTATER OG FORUDSÆTNINGER FOR HVERT ENKELT MATERIALE PAPIR OG PAP TRÆ IMPRÆGNERET TRÆ BETON TEGL ASFALT MINERALULD GIPS GLASEMBALLAGE PLANGLAS PE PP PVC PS/EPS PET BLANDET PLAST ORGANISK DAGRENOVATION/MADAFFALD 64 3

4 8.19 SLAM AUTOGUMMI OLIE ALUMINIUM BLY TIN ZINK RUSTFRIT STÅL JERN OG STÅL KOBBER 80 9 KONKLUSION NUVÆRENDE AFFALDSBEHANDLING POTENTIALER ENERGI FRA AFFALDSFORBRÆNDING FØLSOMHEDSBEREGNING BAGGRUND FOR FØLSOMHEDSBEREGNING RESULTAT AF FØLSOMHEDSBEREGNING REFERENCER 94 BILAG 105 BILAG 1, MATERIALEMÆNGDER, POTENTIALER OG BEHANDLINGSFORMER BILAG 2, DATABILAG (I EXCEL-FORMAT) BILAG 3, RESUME AF REVIEW GENNEMFØRT AF IPU. 4

5 Forord Projektet er udarbejdet i forlængelse af metodestudiet "Affaldsindikatorer" (Miljøstyrelsen, 2002e). Her blev der opstillet tre indikatorer for ressourcer, energi og deponibehov som kan supplere de mængdemæssige opgørelser af affaldsstrømmene. Formålet med projektet har været at udarbejde en grov kortlægning af den danske affaldsbehandling samt vurdere t for forbedringer ved en optimeret behandling opgjort med de 3 indikatorværdier. Projektets resultater skal indgå i diskussionen af den kommende handlingsplan på affaldsområdet som skal afløse affald 21 som er gældende frem til Projektet er støttet af Miljørådet. Projektarbejdet har været fulgt af en styregruppe med følgende medlemmer: Lone Lykke Nielsen, Miljøstyrelsen (formand) Lone Kielberg, Miljøstyrelsen Berit Hallam, Miljøstyrelsen indtil 1/ Karsten Krogh Andersen, DHI, fra 1/8 eget firma Henning Jørgensen, RenoSam Peter Kjær Madsen, ATS indtil august, 2002 Caroline Kirkegård, ATS fra september, 2002 Projektet er udarbejdet af: Claus Lübeck Christensen, COWI Erik Hansen, COWI Elisabeth Holst Christensen, COWI Ole Dall, COWI Efter udarbejdelse af 2. udkast den 25/ besluttede Miljøstyrelsen at iværksætte et review af rapportudkastet. IPU har udført reviewet som gav anledning til ændringer - især i de anvendte energidata - som er indarbejdet i den endelige udgave af rapporten. IPU s resumé af reviewrapporten er vedlagt som bilag 3. Vi takker for de bidrag og kommentarer vi har fået undervejs det endelige resultat er vi som projektudfører ansvarlig for. Redaktionen er afsluttet den 3. april

6 Resumé Det danske affaldsbehandlingssystem har opnået store energi- og ressourcemæssige besparelser samt reduceret behovet for deponi markant. En yderligere optimering af behandlingssystemet ud fra affaldshierarkiets tankegang med øget genanvendelse frem for øget forbrænding vil stadig kunne give forøgede besparelser for en række materialer. Dog peger projektet på at det kan være nødvendigt med nærmere analyser af bestemte affaldsfraktioner, f.eks. organisk affald, da der kan være nogle delfraktioner eller specifikke materialetyper, hvor der ikke er nogen markant ressourcemæssig gevinst ved genanvendelse frem for energiudnyttelse. Resultatet bygger på at der er sket en markant forbedring af energiudnyttelsen ved affaldsforbrænding de seneste år ved etablering af elproduktion på grundlag af energi fra affaldsforbrænding. Undersøgelsen peger samtidigt på at især øget genanvendelse af metaller kan give væsentlige ressourcemæssige besparelser. Det skal understreges at der ikke er foretaget en samlet miljøeffektvurdering, der inddrager f.eks. eutrofiering samt human- og økotoksicitet. De tre beregnede indikatorer for energi-, ressource- og deponeringsmæssige forhold udpeger materialer i affaldsstrømmene, hvor der kan være et for forbedringer af affaldshåndteringen. Men større ændringer bør foretages på baggrund af mere deltaljerede LCA-analyser som inddrager flere miljøparametre, og beslutningsgrundlaget bør suppleres med samfundsøkonomiske vurderinger af ændringerne. Grov kortlægning af den danske affaldsbehandling Projektet er udarbejdet i forlængelse af metodestudiet "Affaldsindikatorer" (Miljøstyrelsen, 2002e). Her blev der opstillet tre indikatorer for ressourcer, energi og deponibehov, som kan supplere de mængdemæssige opgørelser af affaldsstrømmene. Formålet med projektet har været at udarbejde en grov kortlægning af den danske affaldsbehandling samt vurdere t for forbedringer ved en optimeret behandling opgjort med de 3 indikatorværdier. Indikatorværdierne er baseret på livscyklusdata og vil ideelt set opgøre alle energi-, ressource- og deponibehov i materialernes livscyklus. Derved vil f.eks. energiforbrug til fremstilling af nye materialer til erstatning for materialer der kasseres blive indregnet, uanset om produktion og bortskaffelse sker i forskellige lande. F.eks. er der i forbindelse med fremstilling af el et stort energitab ved konvertering af brændsel til el i kraftværker, og i et livscyklusperspektiv indregnes dette tab. Projektets resultater skal indgå i den igangværende diskussion af en ny strategi på affaldsområdet. Materialer, behandlingsform, r samt livscyklusdata Projektet er gennemført i 3 faser. Første fase har omfattet indsamling og opgørelse af affaldsstrømmenes materialeindhold opdelt på 27 fraktioner. Materialefraktionerne er defineret med henblik på at kunne anvende livscyklusbaserede data for forskellige materialer ved beregning af 6

7 indikatorværdierne. Fase 1 omfattede ud over kortlægning af materialer og behandlingsformer i affaldsstrømmene også en vurdering af det realistiske for en optimeret affaldsbehandling. I projektets 2. fase beregnes de livscyklusbaserede indikatorværdier for ressourcer, energi og deponibehov for både den nuværende behandlingsform og ved udnyttelse af t for en optimeret behandling. De opnåede forskelle præsenteres grafisk, analyseres og vurderes. I projektets 3. fase har IPU gennemført et review af projektet, som har givet anledning til ændring af datagrundlaget på nogle enkelte, men centrale områder, og som er indarbejdet i den endelige udgave af rapporten. Især har der været fokus på de anvendte energi- og materialefortrængninger ved forbrænding, hvilket har givet anledning til en ændret følsomhedsvurdering. Bilag 3 indeholder IPU's resumé af reviewet. Store besparelser opnået ved affaldsbehandlingen Projektet har kortlagt mængder og behandlingsform for 27 materialer, der indgår i affaldsbehandlingen i år Desuden er det vurderet hvilke besparelser der er opnået ved at behandle affaldet ved forbrænding, genanvendelse eller genbrug frem for at blot at deponere det uden behandling. Resultaterne viser at der er opnået store besparelser ved forbrænding, genanvendelse og genbrug. Der er beregnet tre forskellige livscyklusbaserede indikatorværdier for besparelserne. Indikatorværdien for ressourcebesparelser viser at en væsentlig del af besparelserne er opnået ved en udnyttelse af affaldets energiressourcer ved forbrænding samt ved genanvendelse, især af metaller. Denne indikator er beregnet på grundlag af UMIP-projektets opgørelsesenhed Personreserver (PR, se boks), som sammenvejer forskellige ressourcer på grundlag af deres knaphed. Indikatorværdien for energibesparelser (som er beregnet ud fra de energiholdige ressourcers brændværdi) er opgjort i personækvivalenter (PE, se boks). Resultatet viser at der er opnået store energimæssige besparelser ved behandling af papir, træ, plast og aluminium i forhold til blot at deponere affaldet. Beregning af besparelser på deponibehov er opgjort i personækvivalenter (PE, se boks). Beregningen viser at især genanvendelse eller forbrænding af volumenaffald som papir, træ og organisk dagrenovation samt genanvendelse af beton, tegl, asfalt og jern/stål har givet store besparelser i forhold til bortskaffelse ved deponi. Det kunne synes selvindlysende, men den livscyklusbaserede indikatorværdi indregner principielt alle deponibehov ved fremstilling af materialet ikke kun deponering af selve materialet. Datamangler har dog begrænset beregningen af deponibehov, der således ikke er fuldt dækkende på nogle områder, hvilket kommenteres i forbindelse med præsentation af resultaterne. Perspektiver Perspektivet ved vurdering af affaldsbehandlingen med de tre indikatorer er at det kan være et værktøj til at inddrage alle processer, der medgår til fremstilling af et materiale. Samtidig betyder omregningen til et fælles 7

8 ressourcemål at det bliver muligt at vurdere betydningen af de forskellige materialer i forhold til hinanden. Specielt interessant er den LCA-baserede vurdering af energiudnyttelse ved affaldsforbrænding, idet det er afgørende for vurderingen af de energimæssige fordele ved affaldsforbrænding kontra genanvendelse. Indikatorværdier PR personreserver er et fælles mål for ressourceforbrug. Hvert enkelt råstofforbrug omregnes til en andel af den eksisterende ressourcemængde for råstoffet, som lægges sammen til PR. PE personækvivalenten for energiforbrug er 160 GJ, hvilket svarer til en danskers årlige forbrug af energi (i 1998). PE personækvivalenten for affaldsdeponering er 403 kg, hvilket svarer til den mængde affald der blev deponeret pr. dansker i Indikatorværdier peger på ikke udnyttede r I projektets første fase blev der opgjort mængder og behandlingsformer for 27 forskellige materialer i affaldsstrømmene i år Desuden blev det vurderet hvordan mængderne ville fordeles på de forskellige behandlingsformer ved en realistisk optimering ud fra affaldshierarkiet. Den nye fordeling vil især betyde øget genanvendelse for en række materialer, der i dag forbrændes. I projektets anden fase er effekten af både den nuværende og den optimerede affaldsbehandling blevet vurderet ved beregning af indikatorværdier for ressourcer, energi og deponibehov. Her har det kun været muligt at skaffe data til at gennemføre beregningen for de 22 af de 27 materialer. Forskellen mellem den nuværende behandlingsform og den optimerede behandling er derefter vurderet. I det følgende præsenteres de mest markante resultater, og der henvises til rapportens konklusion i kapitel 9 for uddybende vurderinger. Materialemængder, behandlingsform samt r Figur 1 viser de 27 materialer fordelt på de nuværende behandlingsformer. Ved den optimerede behandling er den samlede mængde den samme, men fordelingen på behandlingsformer ændret dog med respekt for en vurdering af de tekniske muligheder for genanvendelse og en vurdering af de realistisk opnåelige indsamlingsprocenter. Helt overordnet betyder det en øget genanvendelse og en mindsket forbrænding for en række materialer dvs. den øverste del af søjlen i figur 1 øges på bekostning af den næstøverste del, som er forbrænding. 8

9 Figur 1: Behandlede materialemængder fordelt på behandlingsform og materiale (tons) Papir og pap Træ Imprægneret træ Beton Tegl Asfalt Mineraluld Gips Glasemballage Planglas PE PP PVC PS/EPS PET Blandet plast Madaffald Slam Autogummi Olie Aluminium Bly Tin Zink Rustfrit stål Jern og stål Kobber Deponi Forbrænding Genanvendelse Genbrug De største mængder til genanvendelse udgøres i dag af beton, tegl, asfalt (inkl. genbrug), pap og papir, slam samt jern og stål. Ved udnyttelse af t er det især mængden til genanvendelse af pap og papir, plast samt madaffald der øges. Der er også indregnet en øget indsamling af f.eks. metaller selvom det er relativt meget små mængder, der i dag ikke genanvendes. Ressourcemæssige r Indikatorværdien for ressourcebesparelser i forhold til deponering er beregnet både ved behandlingen af affaldet i 2000 og den optimerede behandling. Figur 2 viser forskellen altså det ikke udnyttede for ressourcebesparelser ved en optimeret affaldsbehandling. Ressourceindikatoren er opdelt på energiressourcer og andre ressourcer. Energiressourcerne indgår også i energiopgørelsen i figur 3, men er i figur 2 vurderet på samme måde som øvrige ressourcer. Forskellen er eksempelvis at træ opgjort efter energiindhold (i figur 3) vil udgøre en betydelig værdi, mens det opgjort som ressource (i figur 2) vil vægte meget lidt, da der er tale om en vedvarende ressource. Det der vejer tungt opgjort i ressourceindikatoren er begrænsede råstoffer, og dem der vejer tungest er dem med en kort forsyningshorisont. 9

10 Figur 2: Ikke udnyttede r for ressourcebesparelser fordelt på materialer i PR for de to ressourceindikatorer ( energiressourcer og andre ressourcer) Papir og pap, Træ, Imprægneret træ, Glasemballage, Planglas, PE, PP, PVC, PS/EPS, PET, Blandet plast, Madaffald, Autogummi, Olie, Aluminium, Rustfrit stål, Jern og stål, Kobber, Energiressourcer 62 - Andre ressourcer For flere materialer viser ressourceindikatoren besparelse ved ændret behandlingsform. De negative værdier (figur 2) for PVC, organisk dagrenovation ("madaffald"), autogummi og olie angiver at udnyttelse af t giver mindre besparelse i ressourceforbruget end den nuværende behandlingsform typisk forbrænding. For bioforgasning af organisk dagrenovation giver udnyttelse af t ikke nogen ressourcemæssig besparelse. For PVC er det forudsat at en større del af miljømæssige hensyn deponeres, og dermed ikke sparer energiressourcer ved forbrænding. For autogummi kan de aktuelle genanvendelsesformer give et mindre ressourcetab i forhold til forbrænding. Oliegenbrug giver også et tab af andre ressourcer, men giver til gengæld en energimæssig fordel (figur 3). Den gennemførte følsomhedsberegning viser dog at resultatet ikke er entydigt. For papir, træ, plastfraktioner (på nær PVC), aluminium og kobber viser figur 2 at der er mulighed for ressourcemæssige besparelser ved realisering af det ikke udnyttede. Ses plastfraktioner samlet er t betydeligt. Billedet understøttes af energiparameteren (figur 3). For træ skyldes det at der er tale om forbrænding af træ frem for "genanvendelse", hvilket kan være et spørgsmål om at den nuværende registrering af behandlingsform er forkert - det meste træ afbrændes formentlig allerede i dag. For aluminium falder resultatet i tråd med den tidligere konklusion fra metodeprojektet til nærværende projekt (Miljøstyrelsen, 2002e). Her er der et betydeligt ressourcemæssigt ved øget genanvendelse af aluminium - især emballageaffald der i dag indgår i dagrenovationen. Energimæssige r Indikatorværdien for energibesparelser i forhold til deponering er beregnet både ved behandlingen af affaldet i 2000 og den optimerede behandling. Figur 3 viser forskellen altså det ikke udnyttede for energibesparelser ved en optimeret affaldsbehandling. 10

11 Figur 3: Viser ikke udnyttede r for energibesparelser fordelt på materialer i PE (1 PE=160GJ) for de to energiindikatorer (fornyelige og ikke fornyelige) Papir og pap, Træ, Imprægneret træ, Glasemballage, Planglas, PE, PP, PVC, PS/EPS, PET, Blandet plast, Madaffald, Autogummi, Olie, Aluminium, Rustfrit stål, Jern og stål, Kobber, Bruttoenergi, ej fornybar 64 - Bruttoenergi, fornybar Figur 3 viser at for en række materialer er der er en energimæssig fordel ved at øge genanvendelsen, dog ikke for organisk dagrenovation, PVC og autogummi. For organisk dagrenovationsaffald viser beregningerne at udnyttelse til biogas ikke giver nogen energifordel. Følsomhedsvurderingen viser at resultatet ændres ved en halvering af energiudnyttelsen ved forbrænding. For PVC indregner t en øget deponering. For autogummi er den aktuelle genanvendelsesform energimæssigt dårligere end forbrænding. For de fleste plastmaterialer samt for glasemballage er der en energibesparelse ved en øget udnyttelse af t for genanvendelse frem for forbrænding (da aluminiumsemballage typisk ikke brænder i affaldsforbrændingsanlæg). Det store for aluminium er baseret på en indsamling af emballageaffald af aluminium. Det store for træ skyldes at der er regnet med en øget forbrænding frem for deponering. At træ i opgørelsen er registret til deponi kan skyldes en fejl i statistikken, da det meste træ formentlig i forvejen forbrændes. Rapporten viser at energiudnyttelsen af affaldet er et meget centralt element i vurderingen af affaldsbehandlingen af alle brændbare materialer. Især har det vist sig at den kraftige forøgelse af elproduktion i forbindelse med affaldsforbrænding, der er sket i løbet af 90'erne, har betydet at fordelen ved at genanvende brændbare materialer frem for forbrænding i dag er mindre end for 10 år siden. Det kræver dog mere detaljerede LCA-baserede studier at afdække om der er delfraktioner hvor forbrænding er den bedste løsning. Fordelen ved forbrænding af organisk dagrenovation frem for bioforgasning er således analyseret meget detaljeret i Et studie vedr. plastemballage viser f.eks. at det kun er hensigtsmæssigt at genanvende rent emballageplast. På papirområdet er der igangsat et studie som evt. vil kunne give anledning til en tilsvarende differentiering. Ved fremstilling af el af affaldsenergien opnås en reel fortrængning af energi til el-produktion i modsætning til kun at udnytte energien til opvarmning, der skal konkurrere med andre varmekilder. Følsomhedsvurdering af denne 11

12 forudsætning har vist at selv hvis energiudbyttet ved affaldsforbrændingen halveres, vil det være mere fordelagtigt at genanvende de fleste brændbare materialer. De valgte forudsætninger for energigodskrivning ved affaldsforbrænding vurderes og diskuteres i rapporten. Potentialer for besparelse i deponibehov Figur 4: Ikke udnyttede r for besparelser i deponibehov fordelt på materialer i 10 PE (1 PE= 403 kg) for indikatorværdien for deponi. Dvs. at de viste værdier skal ganges med 10 for at give værdien i PE Papir og pap, Træ, Imprægneret træ, Beton, Tegl, Asfalt, Glasemballage, Planglas, PE, PP, PVC, PS/EPS, PET, Blandet plast, Madaffald, Slam, Autogummi, Olie, Aluminium, Rustfrit stål, Jern og stål, Kobber, Deponi af affald Ændringerne i deponifaktoren ved udnyttelse af t rummer måske de mest overraskende resultater, da der for flere materialer er øget deponibehov ved udnyttelse af t. Resultaterne bør fortolkes med forsigtighed, da indikatoren sammenfatter mange forskellige typer fast affald uden at foretage en deltaljeret klassificering og afvejning af miljøfarlighed. For beton, tegl, PVC og slam skyldes de øgede mænger at der ved fastlæggelse af t er taget højde for krav om øget frasortering af forurenet materiale til deponi i forhold til situationen i Her er der sket en ændring fra genanvendelse til deponi. For glasemballage, aluminium og i mindre grad for de fleste andre materialer, vil udnyttelse af t give en besparelse i deponeringsbehovet. Følsomhedsberegning med halveret energiudbyttet ved forbrænding viser at der også kan være en besparelse i deponeringsbehovet ved øget genanvendelse af papir. Det skyldes at beregningen forudsætter at affald fra papirgenanvendelsen genanvendes til cementproduktion (og dermed ikke bidrager til deponi), hvorimod forbrænding potentielt kan give øget slaggemængde fra papirets indhold af fyldstoffer. 12

13 1 Indledning Baggrund og formål: Projektet har to overordnede formål dels en grov kortlægning af materialestrømme i den nuværende affaldsbehandling, dels en beregning af LCA- baserede indikatorværdier for affaldsbehandlingen både nu og ved en optimeret behandling. Projektet er udarbejdet i forlængelse af et metodestudie om affaldsindikatorer, men i forhold hertil udvidet til hele den danske affaldsbehandling, dog afgrænset til et begrænset antal materialer. Projektet er afgrænset til at beregne indikatorværdier for de opnåede og potentielle besparelser ved behandling af de forskellige materialetyper. Projektets resultater skal indgå i den igangværende diskussion af en ny strategi og handlingsplan på affaldsområdet. Metoden til opgørelsen har først været en opdeling af de registrerede affaldsmængder i 27 materialefraktioner og en vurdering af behandlingsformen i Kilderne til denne opgørelse har dels været ISAG og dels en række materiale- og massestrømsanalyser suppleret med handelsstatistikkens tal, kontakt til brancheforeninger samt skøn. I forlængelse af kortlægningen af affaldsbehandlingen er det samtidig vurderet hvordan en optimeret behandlingsform realistisk set kunne være. I andet trin er der ved hjælp af LCA- baserede faktorer beregnet ressourceenergi- og miljøgevinst ved hhv. den nuværende affaldsbehandling og ved en optimeret affaldsbehandling. Beregningerne er foretaget ud fra en opgørelse af hvad der spares ved hhv. forbrænding, genanvendelse og genbrug i forhold til at deponere materialet. Besparelserne opgøres i UMIP- projektets enhedsprocesser for materialer og processer, og princippet har været at alle materialer der forsvinder ud af kredsløbet, skal erstattes. Ved anvendelse af livscyklusbaserede indikatorer opnås desuden at medregne ressourceforbrug, energiforbrug samt deponibehov i hele materialets livscyklus, men dog kun i det omfang det indgår i UMIP-databasens enhedsprocesser. Læservejledning. Til kapitel 3-4 om affaldsmængder, behandlingsformer og r er knyttet bilag 1, der mere detaljeret redegør for de anvendte kilder og vurderinger. Kapitel 2 definerer de anvendte begreber som vedrører kortlægning. Kapitel 5-7 redegør for den anvendte metode og det anvendte datagrundlag til opgørelse af indikatorværdier. Kapitlerne referer til det tidligere gennemførte metodestudie (Miljøstyrelsen, 2002e), UMIP- projektet og opdateringer heraf samt bilag 2-3 med alle de anvendte datasæt. I kapitel 8 præsenteres resultaterne for hver materialefraktion sammen med de væsentligste forudsætninger. I kapitel 9 sammenfattes resultaterne for alle materialer. Kapitel 10 indeholder resultaterne fra en følsomhedsberegning der refereres til i kapitel 9. Referencelisten bagest indeholder referencer til hele projektrapporten inkl. bilag. 13

14 2 Definitioner Der anvendes i rapporten en række udtryk for forbrugs- og affaldsmængderne. Figur 2.1 skitserer disse betegnelser. Figur 2.1. Betegnelser for forbrugs- og affaldsmængder. Materialeophobning i samfundet og andre emissioner Ikke genanvendeligt Teoretisk genanvendelses Forbrug Affaldsmængde Genanvendelses Realistisk genanvendelses Genanvendes i dag Forbrug Forbruget består af de totale nye mængder af et materiale, som omsættes på det danske marked. Forbrugsmængden af et materiale er typisk højere end de genererede affaldsmængder af materialet, men dette afhænger bl.a. af produkternes levetid. F.eks. er byggematerialers levetid lang, mens emballagers levetid er kort. Forbrugsmængden vil på et tidspunkt blive til affald Affaldsmængde Affaldsmængden er de totale mængder affald af et bestemt materiale der genereres i Danmark. Mængden omfatter også dansk produceret affald, som eksporteres til udlandet. Mængden omfatter ikke importeret affald. I visse tilfælde er affaldsmængden lig med forbruget. Affaldsmængden for de enkelte materialer findes ved hjælp af ISAGstatistikken (Miljøstyrelsen, 2002h), materialestrømsanalyser samt undersøgelser af materialer, som er rapporteret i Miljøprojekter og en række andre kilder. I mange tilfælde indgår der skøn i bestemmelsen af affaldsmængden Genanvendelses Genanvendelsest er lig med det teoretiske genanvendelses. I visse tilfælde, hvor det er muligt at genanvende hele affaldsmængden, er genanvendelsest lig med affaldsmængden. Det gælder f.eks. for glasemballage Ikke genanvendeligt affald Omfatter den del af affaldsmængden, som ikke kan indsamles eller genanvendes og består typisk af affald som er forurenet, således at 14

15 genanvendelse ikke er mulig med de genanvendelsesteknologier man kender i dag. Det kan f.eks. dreje sig om toiletpapir og beskidte aviser Teoretisk genanvendelses Ved teoretisk genanvendelses forstås i denne rapport den mængde som kan genanvendes med kendte teknologier. Det teoretiske genanvendelses består af den del af affaldet der bliver genanvendt i dag og den del der teknisk set kan genanvendes, hvis det kunne indsamles. Eksempelvis vil den del af et materiale der indgår i produkter sammen med andre materialer, f.eks. aluminium i juicekartoner, ikke være omfattet af det teoretiske genanvendelses, da det ikke er muligt at separere aluminium fra den type produkter med almindelig anvendt teknologi Realistisk genanvendelses Det realistiske genanvendelses er baseret på dels hvad der er teknisk muligt at genanvende, dels hvad der er realistisk at indsamle. For at vurdere det realistiske genanvendelses skal det således undersøges hvor stor del af det forbrugte materiale, det er muligt at indsamle til genanvendelse. Hertil er det nødvendigt at kende den mulige indsamlingseffektivitet Praktisk mulig indsamlingseffektivitet For at opgøre den praktisk mulige indsamlingseffektivitet kan det ofte være nødvendigt at opgøre affaldsmængderne på de kilder som bidrager med affaldet. F.eks. er det nemmere at opgøre den praktisk mulige indsamlingseffektivitet for papir og pap fra henholdsvis husholdninger, institutioner og virksomheder. For andre materialer kan det antages at hele affaldsmængden stammer fra én kilde. Det gælder f.eks. for betonaffald, der kan antages at stamme fra bygge- og anlægsaffald. Ofte er det ikke muligt ud fra litteraturen at opdele affaldsmængderne på kilder. Det gælder f.eks. for metaller, der findes i stort set alle affaldsfraktionerne. I sådanne tilfælde må den praktisk mulige indsamlingseffektivitet baseres på skøn Genanvendes i dag De affaldsmængder der genanvendes i dag, fremgår enten af indberetninger til ISAG, materialestrømsanalyser eller oplysninger fra Danmarks Statistik Forsyningsmængde Forsyningen af et givet materiale beregnes generelt på følgende måde: + Indenlandsk produktion af materialet + Import af materialet Eksport af materialet = Den samlede indenlandske forsyningsmængde Generelt for emballager gælder følgende beregningsgang (Miljøstyrelsen, 2002i): 15

16 + Indenlandsk produktion af tomme emballager + Import af tomme emballager Eksport af tomme emballager + Import af fyldte emballager *) Eksport af fyldte emballager *) = Den samlede indenlandske forsyningsmængde af emballager *) Import og eksport af fyldte emballager fremgår ikke af handelsstatistikken. For nogle materialer kan man skønsmæssigt antage at import og eksport af fyldte emballager udgør samme mængder Genbrug Enhver handling, hvor et produkt i sin levetid kan genbruges i sin oprindelige form en eller flere gange. F.eks. kan der være tale om emballage, der efter vask og rensning kan genpåfyldes eller genbruges til samme formål, som den er udformet til Genanvendelse Genanvendelse defineres som oparbejdning af affald, hvor et materiale i affaldet oparbejdes, så det bliver muligt at genanvende dette. F.eks. kan glasskår smeltes om til nye flasker. Forbrænding med henblik på energiudnyttelse defineres ikke som en genanvendelse, hvilket f.eks. betyder at de mængder slam der forbrændes for at udnytte energien heri, i denne rapport registreres som affald til forbrænding med energiudnyttelse Containerplads En containerplads kaldes også genbrugsplads - er en centralt placeret opsamlingsplads for affald. På pladsen sorteres affaldet i en række materialefraktioner, f.eks. plast, jern og metal, pap, papir mv. og i brændbart og ikke brændbart. Containerpladser drives som regel af kommuner eller affaldsselskaber Hente-/bringeordninger Henteordninger henviser til at affald afhentes ved kilden, mens bringeordninger henviser til at brugeren selv skal bringe sit affald til centralt placerede opsamlingssteder (containerplads, kuber) Forbrænding Anvendelse af brændbart affald til energifremstilling ved direkte forbrænding Pulterkammereffekten Betegnelse for tendensen til at materialer i forbrugsgoder, bygninger m.m. der ikke længere anvendes, men som af en eller anden grund ikke er bortskaffet med affaldssystemet, akkumuleres i samfundet. Typisk er der tale om forbrugerprodukter, der efter anvendelse ophobes i husstande (heraf pulterkammer ), såsom elektriske og elektroniske produkter, møbler, papirer mv. Derimod medregnes de produkter der stadig indgår i det daglige forbrug ikke i pulterkammereffekten, men benævnes blot ophobning, f.eks. i forbrugsgoder eller bygninger. 16

17 3 Materialemængder og behandlingsform I projektets første fase blev der indsamlet mængdedata for materialefraktioner i affaldsbehandlingen. Affaldsbehandlingen omfatter de mængder der registreres i ISAG-systemet. Indledningsvis blev der foretaget en screening af affaldsmængder og en vurdering af hvilke data, der vil være hhv. enkle eller vanskelige at skaffe. Formålet med screeningen var at kunne prioritere arbejdsindsatsen med at skaffe data om behandlingsformen fordelt på de respektive materialer samt i samarbejde med projektets styregruppe at udarbejde nedenstående liste over de materialetyper der skal medtages i opgørelsen. Det er tilstræbt at anvende data for år 2000, men i nogle tilfælde har det været nødvendigt at tage udgangspunkt i ældre undersøgelser som er opdateret. For fremskrivningen udarbejdes et scenarium for en optimeret behandling af den samme affaldsmængde det vil sige at der ikke foretages en vurdering af de fremtidige materialemængder, men blot en ændret behandlingsform. I næste kapitel er redegjort for de fremkomne r. I bilag 1 til rapporten er der redegjort for kilderne og vurderingerne, der ligger bag tallene i Tabel 3.1 samt rne i kapitel 4, Tabel Hvad er med i opgørelsen, og hvad mangler Opgørelsen af de 27 materialer i affaldsstrømmene i tabel 4.1 bygger på ISAG-data (Miljøstyrelsen, 2002h) suppleret med en række andre undersøgelser. De 27 materialer udgør i alt ca. 6,9 mio. tons af de relevante ISAG-kategorier som udgør 8,6 mio. tons. De relevante ISAG-kategorier omfatter ikke sekundært affald (slagger og restprodutker fra røggasrensning), haveaffald, jord & sten, industriaffald samt farligt affald (herunder sygehusaffald) jf. projektets afgrænsninger. De relevante ISAG-kategorier indeholder ca. 1,7 mio. tons mere end opgørelsen, som er registreret i de 3 ISAG-kategorier "andet brændbart", "andet ikke-brændbart" og "andet genanvendeligt". Se bilag 1, kapitel 24 for en mere detaljeret opgørelse. Af de resterende ca. 1,7 mio. tons udgør ca. 1,3 mio. tons andet brændbart, og ca 0,5 mio. tons andet ikke-brændbart. Det drejer sig dels om materialer, der enten ikke er med i opgørelsen (f.eks. tekstil), eller materialer som er med i opgørelsen, men hvor opgørelsens mængder er for lave (f.eks. plast og metaller). Noget af de manglende 1,7 mio. tons kan også skyldes forskydninger i den akkumulerede mængde i samfundet. Opgørelsen vurderes af styregruppen at ligge inden for den forventede præcision af en grov kortlægning af affaldsmængderne, og mængderne i tabel 4.1 lægges derfor til grund for arbejdet med indikatorberegningen. 17

18 Tabel 3.1: Viser de opgjorte materialemængder og behandlingsformer i Der henvises til bilag 1 for nærmere redegørelse for mængderne. Materiale Deponi Forbrænding Genanvendelse Genbrug Total Papir og pap Træ Imprægneret træ Beton Tegl Asfalt Mineraluld Gips Glasemballage Planglas PE PP PVC PS/EPS PET Blandet plast Madaffald Slam Autogummi Olie Aluminium Bly Tin Zink Rustfrit stål Jern og stål Kobber Total

19 4 Potentialer 4.1 fastlæggelse af r for bedre affaldsbehandling Ved fastlæggelsen af t for en optimeret behandling af materialerne i affaldsmængden, foretages for hvert enkelt materiale først en vurdering af hvilke behandlingsformer der er mest optimale. Det gøres jf. affaldshierarkiet ud fra en vurdering af muligheden for genbrug, genanvendelse, forbrænding og deponi. Det vurderes først hvad der er teknisk muligt at genanvende, og derefter hvad der er praktisk muligt at indsamle. Ud fra de kortlagte mængder for den nuværende behandlingsform foretages ny fordeling af materialemængderne. Den fordeling på de 4 behandlingsformer skal være en realistisk vurdering af en optimeret affaldsbehandling. Til vurdering af det realistiske er taget udgangspunkt i nedenstående Figur 4.1. Figur 4.1. Betegnelser for forbrugs- og affaldsmængder. Materialeophobning i samfundet og andre emissioner Ikke genanvendeligt Teoretisk genanvendelses *) Forbrug Affaldsmængde Genanvendelses Realistisk genanvendelses *) Genanvendes i dag *) Forholdet mellem det realistiske og det teoretiske genanvendelses bestemmes af indsamlingseffektiviteten - altså hvor meget man i praksis kan indsamle af det teoretiske. De anvendte begreber er mere uddybende forklaret i kapitel Genbrug Nogle materialer indgår i produkter, der genbruges som produkter med samme funktion som den oprindelige. Det gælder f.eks. dæk, træ og glasemballage. Potentialet for genbrug tager udgangspunkt i de praktiske erfaringer hermed. En række produkter går til genbrug og registreres dermed ikke i ISAG, da det ikke er affald - f.eks. pantflasker, og derfor indgår de heller ikke i nærværende undersøgelse. Men f.eks. vinflasker der indsamles til genbrug er med i ISAG, og det skal derfor også vurderes om andelen til genbrug kan øges i forhold til den eksisterende praksis Genanvendelse Fastlæggelse af t for genanvendelse gøres ud fra en vurdering af, hvilken procent af det samlede forbrug af materialet det er ønskeligt og muligt at genanvende. Det vurderes dels ud fra det "teoretiske ", der er en vurdering af materialets tekniske egnethed til genanvendelse, dels ud fra 19

20 erfaringer med hvad det er muligt at indsamle her, benævnt indsamlingseffektivitet. Ved at gange de to procenter med hinanden opnås det realistiske genanvendelses for materialet. Teoretisk For hvert materiale bestemmes først en teoretisk værdi for genanvendelsest. Her vurderes hvilke mængder der rent teknisk kan genanvendes, forudsat at de kan indsamles. Eksempelvis kan toiletpapir og andet meget snavset papir ikke genanvendes som papir. For flere materialer er det teoretiske genanvendelses nær 100% af affaldsmængden, da det i princippet vil være muligt at genanvende alt materiale, hvis det kan indsamles. Selvom nogle typer, f.eks. spejlglas, blyglas og laminatglas kræver særlig behandling/anvendelse for at kunne genanvendes, er det i princippet muligt. For stoffer hvor anvendelsen er under udfasning, er genanvendelse ikke ønsket. Det gælder f.eks. cadmium. Potentialet sættes derfor til nul. Blandt de materialer som indgår i undersøgelsen er det kun bly der er et faldende forbrug af på grund af forbud mod anvendelse til en lang række formål, fx som stabilisator i PVC. Men da der stadig er en række anvendelsesområder, f.eks. til akkumulatorer, er bly stadig værdifuldt at indsamle til genanvendelse, og t er derfor ikke nul for bly. Realistisk Når den teoretiske genanvendelsesprocent er fastlagt, vurderes det hvor meget det er praktisk muligt at indsamle til genanvendelse. For at gøre det må man fastlægge den praktisk mulige indsamlingseffektivitet, som er den procentdel af det teoretisk genanvendelige materiale, der rent faktisk kan indsamles ved eksisterende ordninger. Det realistiske genanvendelses er således den teoretiske genanvendelsesprocent gange indsamlingseffektiviteten. Vurderingen af den realistiske genanvendelsesprocent inddrager også økonomien, men det forenkles til en opdeling i realistisk eller ikke realistisk økonomi. Vurderingen baseres på om genanvendelsen praktiseres i dag, da økonomien så vurderes som realistisk, selvom det ikke nødvendigvis er den billigst mulige behandlingsform. Det er således den eksisterende praksis - i Danmark såvel som udlandet - der lægges til grund for fastlæggelsen af procenten. Imidlertid er det ofte vanskeligt at finde frem til de bedste konkrete eksempler. Der vil også ofte være et samspil mellem den praktiske mulige indsamlingsprocent og den tekniske udnyttelsesgrad. Typisk vil en høj indsamlingsprocent fordre et simpelt sorteringssystem, der til gengæld kan stille større krav til den tekniske håndtering af affaldet. For eksempel kan man indsamle en stor del af plastfraktionen i form af blandet og ikke rengjort plast, men dermed bliver kvaliteten så dårlig, at kun en mindre del kan genanvendes. En væsentlig forudsætning for at kunne fastlægge indsamlingseffektiviteten vil være informationer om, hvilke affaldskilder materialerne findes i samt identifikation af emner (det kan f.eks. være vanskeligt at vurdere om et emne er lavet af PVC eller andet plast, ligesom det kan være vanskeligt at skelne mellem ubehandlet og imprægneret træ). Identifikationen har ikke været mulig for alle materialer ved den gennemførte kortlægning. Det vil således ofte være nødvendigt at basere vurderingen på et skøn ud fra erfaringer med lignende materialer fra forskellige kilder. Skønnet opdeles i 20

21 vurdering af den teknisk mulige genanvendelsesprocent samt den praktisk mulige indsamlingsprocent. Dertil knyttes kommentarer om hvor og hvordan systemet praktiseres, og hvad der er grundlag for skønnet. Endelig er der flere materialer, hvor der ikke er relevante behandlingsformer med ressourcemæssige, energimæssige og deponeringsmæssige fordele, selvom der kan være andre miljømæssige årsager til ændret behandling Forbrænding For de materialer der ikke kan genbruges eller genanvendes, vurderes først om materialet er egnet til forbrænding. Dette er i tråd med affaldslovgivningen, der forudsætter at alt brændbart affald skal forbrændes, medmindre der er særlige miljøforhold der betyder at materialet skal deponeres. I de tilfælde hvor materialet kun kan forbrændes på særlige anlæg, bør det i forbindelse med indikatorberegningen vurderes hvor stor energiudnyttelsen er. Fra materialer der forbrændes vil der være en slaggerest, som evt. skal deponeres. Dette indregnes i LCA- opgørelsen og indgår i den beregnede indikatorværdi for deponibehov Deponering Den resterende mængde der hverken kan genbruges, genanvendes eller forbrændes, skal bortskaffes ved deponering på kontrolleret losseplads - uanset om det sker i Danmark eller udlandet. Affald der deponeres midlertidigt, f.eks. til senere forbrænding eller genanvendelse, regnes hertil og ikke som deponering. For nogle materialer vil der i forbindelse med genanvendelsen blive frasorteret en rest til deponering. Ved en øget genanvendelse forudsættes at det fortsat vil være nødvendigt at deponere samme restmængde. Det gælder f.eks. frasorteret glas i forbindelse med genanvendelse af skår, hvor mængden til deponi fremgår af den anvendte statistik. Fra materialer der forbrændes vil der være en slaggerest, som skal deponeres. Dette indregnes i LCA-opgørelsen og bliver et resultat af indikatorberegningen. Eksempelvis optræder der slagge til deponi fra forbrænding af papir som resultat af beregningen, selvom der ikke deponeres papir Anvendte værdier og referencer For hvert enkelt materiale fastlægges en procent for det teoretiske og indsamlingseffektiviteten. I Tabel 4.1 er angivet procenterne for hhv. det teoretiske, indsamlingseffektiviteten samt det resulterende realistiske. I Tabel 4.2 vises de potentielle mængder i tons for hvert materiale. I bilag 1 gennemgås hvert materiale, og der gives oplysninger om hvordan værdierne for rne er fremkommet. Desuden er fordelingen af mængder ved den nuværende behandlingsform og den optimerede behandlingsform angivet for hvert materiale sammen med resultaterne i kapitel 8. 21

22 Tabel 4.1: Viser de anvendte procenter for teoretisk, indsamlingseffektivitet og realistisk se tabelnote. Materialetype Materiale Teoretisk *) Indsamlingseffektivitet *) Realistisk *) Pap og papir Bygge/anlæg Glas Plast Organisk affald Diverse Metal Aviser og reklamer Bølgepap Bedre kvaliteter Blandet pap og papir Wc-papir mv. samt emballagepapir der ikke er egnet til genanvendelse Træ **) Imprægneret træ Beton Tegl Asfalt Mineraluld Gipsplader Glasemballage Planglas PE PP PVC PS/EPS PET Blandet plast Madaffald Slam Autogummi Olie Aluminium Bly Tin Zink ***) 100 Rustfrit stål Jern og stål Kobber *) Den teoretiske mængde til genanvendelse udgøres af forbrugsmængden fraregnet den mængde der rent teknisk ikke kan genanvendes, enten fordi det er teknisk umuligt (ekstremt dyrt), den er miljøfarlig, eller også fordi den tages fra til genbrug. Indsamlingseffektiviteten er det realistiske i forhold til den teoretiske mængde. Det vil sige at værdierne i kolonnerne, teoretisk genanvendelsesprocent og indsamlingseffektivitet skal ganges sammen til et tal for det realistisk opnåelige genanvendelses. Hvis der er angivet 0 som teoretisk eller realistisk, er det fordi der ikke er nogen realistisk forbedring af behandlingen. Det gælder f.eks. træ som i dag forbrændes 100%, eller imprægneret træ hvor der af miljøhensyn ikke ønskes øget forbrænding. I bilag 1 gives der detaljerede henvisninger til opgørelsen af de enkelte materialer og r. 22

23 Ex.: Det realistiske for genanvendelse af glasemballage er 56 % af forbruget. Genbrug er affaldsforebyggelse og indgår ikke i den teoretiske genanvendelsesprocent, og skal derfor lægges til ved opgørelse af den samlede affaldsbehandling, således at genbrug + genanvendelse af glasemballage i alt er 86 % af forbruget. Tabel 5.2 viser potentielle materialemængder fordelt på behandlingsform med de anvendte procenter. **) Potentialet forudsættes at gå 100% til forbrænding. ***) For Zink har vi kun oplysninger om den indsamlede mængde til genanvendelse, og begge værdier er derfor 100%. Tabel 4.2. Viser de potentielle materialemængder ved en optimeret affaldsbehandling totalmængderne er de samme som ved den nuværende behandlingsform i Tabel 3.1. Bilag 1 indeholder referencer til skemaet, og indeholder baggrunden for de ændringer der er sket ved den optimerede behandling i forhold til den nu værende behandlingsform i Tabel 3.1. Materiale Deponi Forbrænding Genanvendelse Genbrug Total Papir og pap Træ Imprægneret træ Beton Tegl Asfalt Mineraluld Gips Glasemballage Planglas PE PP PVC PS/EPS PET Blandet plast Madaffald Slam Autogummi Olie Aluminium Bly Tin Zink Rustfrit stål Jern og stål Kobber Total

24 5 Metode til indikatorberegning 5.1 Metodeprojektet Vurdering af affaldsbehandlingen ved beregning af livscyklusbaserede indikatorer bygger på det tidligere gennemførte metodeprojekt Affaldsindikatorer (Miljøstyrelsen, 2002). I projektet blev der foreslået 2 lidt forskellige metoder til at beregne indikatorværdier for affaldsbehandlingen. Resultaterne blev præsenteret dels som en absolut værdi (model A) for hele affaldsmængden, der tog udgangspunkt i at alt affald blev deponeret, og dels som en relativ værdi (model B) for den del af affaldet der rent faktisk er genanvendt, genbrugt eller forbrændt. Efterfølgende er model B valgt som grundlag for nærværende projekt. I det følgende opsummeres den anvendte metode, og de videreudviklinger der er sket i forhold til metodeprojektet. 5.2 Principper for indikatorberegning Den grundliggende tanke for den anvendte metode er konsekvent at tage udgangspunkt i hvad der er sparet ved en behandlingsform i forhold til deponi. Hvis eksempelvis stål genanvendes i stedet for at blive deponeret, spares der fremstilling af nyt stål, og der spares plads til deponering. Besparelserne beregnes for materialer i form af halvfabrikata, som f.eks. pladestål. Ved beregning af de livscyklusbaserede indikatorer for affaldshåndteringen er der principielt taget udgangspunkt i at samfundets materialeforbrug er konstant eller stigende inden for det tidsrum beregningen skal anvendes. Det betyder at hvis noget materiale tages ud af cirkulation, enten ved deponi eller forbrænding, skal der nye råvarer ind i systemet til erstatning for de mistede. I afsnit 5.3 diskuteres betydning af materialernes lødighedstab ved genanvendelse (f.eks. tab af styrke). Der er med andre ord regnet på dele af livscyklussen for produkter - nemlig de dele der vedrører materialefremstilling og affaldsbehandlingen. Fremstillingen af produkter indregnes kun, hvis produkterne genbruges, mens brugen af produkterne ikke er relevant at indregne. I det omfang at materialerne forbrændes med energiudnyttelse eller erstatter andre materialer, inden de går til grunde ved forbrænding eller deponi, indgår en reduktion af andre materialeforbrug. F.eks. vil forbrænding af papir skulle indregnes som erstatning for anden energi. 24

25 Figur 5.1: Viser det afgrænsede system der indgår i beregningerne. Projektets generelle systemafgrænsning Primær produkt Transport Produkt Undgået deponi Distribution Rute 1: Genvinding Genvindingsproces Undgået produktion, primær produkt Brug Indsamling Incl. i model Rute 2: Forbrænding Affaldsforbrænding Undgået produktion, varme/el Excl. i model Undgået deponi Der regnes altså kun på den del der er med fuldt optrukne streger. Denne model kan selvfølgelig diskuteres. Men rimeligheden af at anvende den afhænger især af hvad beregningsresultatet skal bruges til. I dette projekt er formålet at opgøre hvad man har opnået med affaldsbehandlingen, samt hvad man ville kunne opnå ved en optimering. Dermed er det tilstrækkeligt at regne på hvilke besparelser der opnås i forhold til deponering. Man kan også sige, at den valgte model kun tilskriver affaldet værdi, hvis det bliver genanvendt eller forbrændt i praksis. Hvis formålet havde været at vurdere hvilken "værdi" alt affaldet repræsenterer ( model A i metodeprojektet), bør modellen udvides til at omfatte nogle mere detaljerede betragtninger over de kasserede produkters brugsværdi og holdbarhed. Hvilke brugsegenskaber er det vi kasserer, og hvad har det kostet at fremstille disse produkter? Sådanne betragtninger fører let til omfattende og vanskelige overvejelser om hvordan ansvaret for produktets materiale- og brugsmæssige egenskaber skal fordeles mellem dem der designer, dem der anvender produktet, og dem der har ansvaret for håndtering af produktet ved bortskaffelsen hvilket er et spørgsmål om lødighed i LCA-studier. 5.3 lødighed ved genanvendelse samt systemgrænser Ved beregningen af den energi- og ressourcemæssige værdi af de sparede materialer skal det vurderes om der er et lødighedstab ved genanvendelsen af materialet, da man ellers ville tilskrive hele materialemængden i affaldet samme værdi som primært materiale. Ved genanvendelse af nogle materialer kan der f.eks. ske et tab af styrke, hvor der skal kompenseres med øget materialeforbrug. I et screeningsprojekt som omfatter hele samfundets affaldshåndtering, skal materialeudnyttelsen vurderes i et system der omfatter de relevante grænser for omsætning af energi- og materialer. Forbrænding af materialer med energiudnyttelse påvirker eksempelvis samfundets øvrige behov for energiproduktion. Spørgsmålet er typisk hvilke energiformer der spares ved forbrændingen. Problemstillingen kompliceres af at man ved vurdering af fremtidige ændringer nødvendigvis må inddrage en vurdering af hvilke fremtidige energiforsyningsformer der påvirkes. 25

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune Affald fra husholdninger 2014 GRIBSKOV Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 77 Offentlig FORORD 55 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 88

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 77 Offentlig FORORD 55 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 88 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 77 Offentlig Indhold FORORD 55 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 88 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 99 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 3 Fraktioner og behandlingsformer... 8 4 Ordninger... 12 5 Affaldsmængder pr. indbygger og husstand...

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004. Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004. Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004 Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003 Affaldsstatistik 2002 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Vedtaget 27. juni 2013 Indhold 1. Affaldsordninger, status... 2 2. Affaldskortlægning... 4 2.1. Oversigt over affaldsdannelsen...

Læs mere

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2010 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk 1. Indledning

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Kortlægning og prognoser Furesø Kommune, Affaldsplan 2009 2012, kortlægningsrapport 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2015 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 norfors@norfors.dk www.norfors.dk Indholdsfortegnelse Affaldsstatus

Læs mere

Affaldsplanværktøj. Jord & Affald Den 19. august 2015 VEJLEDNING. 1 http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2013/01/978-87-92903-80-8.

Affaldsplanværktøj. Jord & Affald Den 19. august 2015 VEJLEDNING. 1 http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2013/01/978-87-92903-80-8. VEJLEDNING Jord & Affald Den 19. august 2015 Affaldsplanværktøj Et værktøj for kommuner til beregning af genanvendelsesprocenten samt estimering af potentialer og aktuelle indsamlingseffektiviteter for

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

En model til fremskrivning af ISAG-data

En model til fremskrivning af ISAG-data En model til fremskrivning af ISAG-data FRIDA - 28 Risø DTU Frits Møller Andersen Miljøstyrelsen November 28 1 1 Fremskrivning af den økonomiske udvikling. Udgangspunktet for denne affaldsprognose er Finansministeriets

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål

Læs mere

Forslag til. Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan 2014-2018

Forslag til. Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan 2014-2018 Forslag til Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan 2014-2018 Bornholms Affaldsbehandling Almegårdsvej 8 3700 Rønne Tlf.: 56 95 92 00 Fax: 56 95 92 03 Bofa en virksomhed i Bornholms E-mail: Regionskommune

Læs mere

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Side 1 af 53 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Side 2 af 53 Side 3 af 53 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Kapitel 2 Definitioner

Kapitel 2 Definitioner 1 Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet I medfør af 7 b, 44, stk. 1 og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3, 46 b, stk. 1 og 2, 47, stk. 2 og 3, 48, stk. 4, 8 og 9, 50 d, stk.

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003 Affaldsstatistik 2001 Indhold 1 INDLEDNING 5 2 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 2.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2001 OG UDVIKLINGEN 2000 2001 9 2.2 BEHANDLINGEN AF

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012)

NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012) NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012) Beskrivelse af ændringer i ADS Den 19. november opdaterede vi Affaldsdatasystemet. Opdateringen har rettet nogle fejl og har forbedret

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

CO 2 -opgørelse 2007/08/09 CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Marts 2015 1 2 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Denne affaldshåndteringsplan er et værktøj for Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Page 1 of 49 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Page 2 of 49 Page 3 of 49 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 2.1 Husholdninger 2.1.1 Dagrenovation 2.1.2 Papir og pap 2.1.3 Glas 2.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2

Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2 Side 1 af 46 Bilag 1 Side 2 af 46 Side 3 af 46 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Haveaffald 3.1.3 Emballageaffald: Papir/pap 3.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne

Læs mere

Reno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder

Reno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder Notat Dato 10. marts 2015 Til Fra Bestyrelsen Administrationen Reno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder En meget stor del af de opgaver, som Reno Djurs har ansvaret for, løses af private

Læs mere

Ressourcestrategi og affaldsstrømme

Ressourcestrategi og affaldsstrømme Ressourcestrategi og affaldsstrømme Seminar on Automation in Waste Handling systems May 13th, 2013 Inge Werther, DAKOFA Ressourceeffektivitet affaldet som ressource Miljøminister Ida Auken 2 kriser, der

Læs mere

Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland

Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland Econet AS Udarbejdet af: Casper Mayland og Claus Petersen Dato: 5. juni 2017 Projekt: 620 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Fremgangsmåde...

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,

Læs mere

Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen?

Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen? Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen? Mette Marie Nielsen & Alan Sørensen Miljøstyrelsen De 4 tog - Input til ny affaldsplan Advisory board for CØ EU s CØpakke Evaluering af RS1

Læs mere

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Indledning Administrationen fremlagde 12. december 2012 notat

Læs mere

Vejledning om kommunale affaldsplaner

Vejledning om kommunale affaldsplaner Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 5 2000 Vejledning om kommunale affaldsplaner 1. januar 2001-31. december 2012 4 Indhold 1 INDLEDNING...7 1.1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG INDHOLD...7 1.2 BAGGRUND...7 1.2.1

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE 2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens

Læs mere

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse?

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Arbejdsgruppen bag Task Forcens formål er at Arbejde for at de politiske ønsker om 50% genanvendelse af de tørre fraktioner og det organiske affald

Læs mere

12-10-2015 CF/EIK Primær kode, hvis der ikke er tale om produktions affald Affaldsfraktioner H-kode E-kode EAK-kode

12-10-2015 CF/EIK Primær kode, hvis der ikke er tale om produktions affald Affaldsfraktioner H-kode E-kode EAK-kode 12-10-2015 CF/EIK Primær kode, hvis der ikke er tale om produktions affald Affaldsfraktioner H-kode E-kode EAK-kode Affald fra husholdninger og lignede affald fra andre kilder 1 Dagrenovation (Blandet

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system

Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Dansk Affaldsforening, Affaldsdage 11.11.2016 Funktionsleder Niels Bukholt Stort fokus på bygge- og anlægssektoren Ellen McArthur fundation 0,8-1,1 mia. kr.

Læs mere

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER ERHVERVSAFFALD VEJLEDNING OG REGLER NORDFORBRÆNDING KARLEBO ALLERØD FREDENSBORG- HUMLEBÆK HØRSHOLM SØLLERØD Denne folder om håndtering af erhvervsaffald involverer virksomheder, transportører og affaldsmodtagere

Læs mere

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune.

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. november 2014 Høring af affaldsplan 2015 2018 Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. 1. Resume

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken) Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

Affaldsstatistik 2004

Affaldsstatistik 2004 Affaldsstatistik 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2005 Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 10 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

Ren besked om affald. Pak pappet rigtigt - Se bagsiden

Ren besked om affald. Pak pappet rigtigt - Se bagsiden Ren besked om affald Pak pappet rigtigt - Se bagsiden Kan HÆNGes PÅ KØLESKABET Dagrenovation Ja, tak til ting fra den daglige husholdning uden farligt affald Det siger vi ja tak til: * Emballage fra mad

Læs mere

SVENDBORG. Side 1 af 39

SVENDBORG. Side 1 af 39 SVENDBORG Side 1 af 39 Svendborg Indledning Planen kort fortalt Status og mål Bygge og anlægsaffald Husholdningsaffald Målsætninger og sigtelinier Håndtering af de enkelte affaldsfraktioner Affald fra

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser

Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser J.nr. MST-7759-00109 Econet AS Projektnr: A396 Dato: December 2010 rev 004 1 Indhold FORORD

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser. NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med

Læs mere

Affaldsstatus 2012 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus 2012 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2012 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Sag nr.: 155280 Dato: 17.11.2015 E-mail: hbd@j-k-as.dk Ordninger for husholdningsaffald i andre kommuner Data over 4 kommuner og Fanø er opstillet i nedenstående

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Disposition Indsatser og mål/effekter Genanvendelse af organisk dagrenovation Genanvendelse af plast Statslige initiativer og projekter EU Meddelelse

Læs mere

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation Bilag I Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003 Statusredegørelse om organisk dagrenovation Resuméartikel Status over fordele og ulemper ved genanvendelse af organisk dagrenovation En ny statusredegørelse

Læs mere

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1 Side 1 af 25 Hovedplanen Side 2 af 25 Side 3 af 25 1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 3 Affaldsplanens opbygning 4 Haderslev Kommunes målsætninger 4.1 Målsætninger for perioden 2009-2012

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 203 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 203 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 203 Offentligt Ingen sammenhæng mellem genanvendelse og ejerskab af affaldsenergianlæg har analyseret på data, der kunne ligge til grund

Læs mere

Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012

Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012 Side 1 af 54 Vordingborg Kommune Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012 Bilag 1 Side 2 af 54 Side 3 af 54 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation

Læs mere

Tårnby Kommune. Affaldsplan Bilag

Tårnby Kommune. Affaldsplan Bilag Tårnby Kommune Affaldsplan 2010 Bilag Side 2 Indhold 1 Forord... 5 2 Opfyldelse af mål 2000-2012... 7 2.1 Mål... 7 2.2 Udviklingen i mængderne fra 2004-2007... 8 2.3 Initiativer... 10 2.3.1 Bemærkninger

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen

Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Indhold 1. Indledning 2. Miljøministeriets rammer og sigtelinjer 3. Regulering og andet nært forestående

Læs mere

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 20. december 2012. Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1) 17. december 2012. Nr. 1306.

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 20. december 2012. Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1) 17. december 2012. Nr. 1306. Lovtidende A 2012 Udgivet den 20. december 2012 17. december 2012. Nr. 1306. Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1) I medfør af 45 a, 46 a, stk. 1 og 2, 48, stk. 4 og 8, 73, 80, stk. 1, 88, 89 b, 92

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

Dagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer

Dagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Dagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Mængde og sammensætning for boliger og sommerhuse Udarbejdet for Nomi4s i/s Econet AS Udarbejdet af: Anne Steffensen, Ole Kaysen, Claus Petersen Dato:

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Ren besked om affald. Vi går online. Tjek præcis hvornår der bliver hentet affald på din adresse på www.taarnby.dk/affald

Ren besked om affald. Vi går online. Tjek præcis hvornår der bliver hentet affald på din adresse på www.taarnby.dk/affald Ren besked om affald LÆS OM DE NYE ORDNINGER Vi går online. Tjek præcis hvornår der bliver hentet affald på din adresse på www.taarnby.dk/affald Dagrenovation Ja, tak til ting fra den daglige husholdning

Læs mere

Indsamling af pap, plast og metal

Indsamling af pap, plast og metal Forsøg med Indsamling af pap, plast og metal Resultater og konklusioner for service, økonomi og miljø - 2011 Indhold 1 Resumé...3 2 Indledning...3 3 Indsamling i tre forsøgsområder...4 4 Sortering af affaldet

Læs mere