Center for Skole Nr. 6/2014

Transkript

1 Center for Skole Nr. 6/2014 Nyhedsbrevet udgives af Center for Skole. Læs om: Reformens første 100 dage interviews med pædagoger, lærere og forældre Talentudvikling og optagelse i ny eliteidrætsklasse Glædelig jul Se også slagelse.dk/skolereform Hvad skal vi nu? Hvad betyder og indebærer reformen? Hvordan kommer min hverdag nu til at blive? Spørgsmålene har været mange, da klokken ringede ind til 1. time efter sommerferien, og den nye reform for alvor skulle i gang. De første 100 dage af reformen er nu gået, og derfor sætter vi fokus på, hvordan reformen er blevet modtaget indtil nu. Hvad er godt? Og hvad kunne blive bedre? Nye tider, nye timer og nye roller Frustrationer, usikkerhed, rygter og en hel masse forandringer. Pædagogerne og eleverne i Søndermarkskolens SFO skulle vænne sig til en ny hverdag med både nye udfordringer og muligheder. Charlotte Christensen og Vivi Jensen er to af pædagogerne fra Søndenvinden, som gør status ovenpå de første 100 dage af reformen. - I starten piskede vi rundt og havde nok også skruet forventningerne lidt for højt op. Vi vidste ikke helt konkret, hvad reformen ville komme til at betyde, så vi havde lagt et højt ambitionsniveau, for vi ville gerne sikre en fortsat høj kvalitet i vores arbejde med børnene, fortæller Vivi Jensen. at dele erfaringer med hinanden, siger både Vivi og Charlotte. Det er ikke kun pædagogerne, som skulle vænne sig til nye roller. At se pædagogerne i lærerrollen har også været nyt for eleverne. - Eleverne har også skulle vænne sig til vores nye rolle som underviser. Tidligere kom børnene til os, da de jo selv kunne vælge hvad de ville i SFO en. Men nu stiller vi også krav i undervisningen, fortæller Charlotte. Den nye hverdag med reformen betød et nyt skema for pædagogerne, som byttede fire ugentlig lektioner i skoletiden i et samarbejde med en lærer ud med ugentlige lektioner i skoletiden, hvor pædagogen er på fra start til slut og ene om ansvaret for undervisningen. - Det har været en stor omvæltning at vænne sig til ikke længere at have 22 timer om ugen med børnene i SFO en, men nu i stedet kun 11. Eleverne har dog hurtigt vænnet sig til det nye og de flere timer. Det giver også noget nyt for os at have fået en ny rolle og nye arbejdsopgaver. Vi har fået et langt større ansvar, nu hvor vi har ansvaret for timer i Understøttende undervisning og Faglig fordybelse og ikke kun som støtteperson i samarbejde med en lærer. Det kræver til gengæld også, at vi har god forberedelse, og at vi er gode til Nye muligheder og roller De nye roller har givet nye muligheder for pædagogerne, i takt med at de er blevet kastet ud i nye udfordringer. - Ja, i starten gik vi nok lidt rundt i vores egen lille osteklokke og forberedte vores egne forløb fra gang til gang. Nu er vi meget bedre til at kigge hinanden over skulderen og spørge om råd og forslag til, hvad vi kan lave i timerne, også ud fra hvad børnene synes har været sjovt. De stiller ikke de 1

2 samme krav om, at der skal ske noget nyt hver gang. De giver selv udtryk for, at de ligeså gerne vil prøve noget af det samme igen, fortsætter Charlotte. - Selvom vi har været usikre på vores nye rolle og af og til har følt, at vi manglede noget inspiration, så ser det jo ud til, at det har virket. Flere af forældrene har fortalt til skole-hjemsamtalerne, at børnene har nævnt, at Understøttende Undervisning og Faglig fordybelse har været noget af det bedste ved reformen. Så selvom vi måske føler, at vi har famlet lidt i blinde, så synes børnene, at det har været noget af det bedste, når vi har kigget efter ulækre dyr i skoven, samarbejdet om at bage knækbrød og tage opvasken eller kombineret bevægelse med dansk og matematik som en del af faglig fordybelse og understøttende undervisning, fortæller Charlotte. Stopper op og gør status I Søndenvinden gør man ikke kun status efter de første 100 dage. Hver måned mødes alle pædagogerne og medarbejderne i personalegruppen for sammen at drøfte, hvad reformens nye begreber skal indeholde, hvad der er gået godt, og hvad der kan blive bedre... Spændende med reformen men også super hårdt En ny hverdag er rykket ind på skolerne. Her er målstyret undervisning, succeskriterier, læringsmål samt kompetenceudvikling i fokus. Eleverne skal ikke sidde stille og lære på en stol, og lærernes skemaer er blevet tilføjet fix-, flex- og naptider. - Efter reformen er vores hverdag blevet langt mindre flexibel. Før hen rettede jeg tit opgaver om aftenen eller lavede elevplaner i weekenden. Jeg kunne i højere grad planlægge min forberedelsestid. Det kan jeg ikke længere. De nye arbejdstidsregler gør, at jeg skal være på skolen ofte fra eller Det virker måske ikke anderledes end andres arbejdstider, men som lærer er vi jo hele tiden på. Det er noget andet, end hvis man har en stilling bag et skrivebord. Lærergerningen stiller nogle andre krav. Vi har det faglige ansvar for at sikre, at eleverne får det rette vidensniveau og trives, og derfor har vi i høj grad brug for forberedelsestiden og ro imellem vores undervisning, fortæller Maj-Britt Steenbuch Falk fra Vemmelev Skole. For at sikre at lærerne har ro til forberedelse, har skolen indrettet individuelle arbejdspladser. Hæve-/ sænkeborde, skabe, pc er og bordlamper står nu linet op side om side, så hver lærer har sin egen arbejdsplads. Få det bedste ud af det Reformen har ikke fået mange rosende ord med på vejen blandt lærere rundt om i landet. - Især i starten har det været frustrerende, at man hele tiden skulle gå til og fra tingene pga. de nye tætpakkede skemaer. Man har hele tiden bunker af opgaver, og forberedelsestiden føles langt mindre. Tidligere har jeg måske arbejdet mere, end jeg skulle. Rent professionelt har de nye tider også betydet, at jeg i højere grad skal prioritere min tid, og derfor prøver mange af os nok også at indhente noget tid hist og her. Det er svært at vænne sig til, men reformen er kommet for at blive, og så gælder det jo om at få det bedste ud af det, fortsætter Maj-Britt. Mindfullness og gps-løb der tænkes nyt! På Vemmelev Skole er lærerne gået til reformen og dens muligheder i stiv arm. Den traditionelle undervisning er afløst af bl.a. understøttende undervisning, hvor mindfullness og yoga er kommet på skemaet, og en vidensbrønd sørger for, at bevægelsesdelen også tænkes ind, når en projektor i loftet sender billeder ned på gulvet, og der skal hoppes efter tal og bogstaver. Når den længere skoledag er ved at nå sin slutning, skiftes stole og bøger også ofte ud med gps-løb som en del af faglig fordybelse, hvor poster fordelt rundt om på skolen eller i byen er med til, at eleverne udforsker læring på en ny og anderledes måde. Danner partnerskab med erhvervslivet - Generelt har vi taget imod så mange tilbud som muligt og også med fokus på at komme ud af 2

3 huset, fortæller Maj-Britt. Ud af huset kommer eleverne bestemt også. På kunsttur med kulturbussen og landbrugsbesøg er det allerede blevet til. Samtidig tænkes et samarbejde med erhvervslivet også ind. - Vi har indgået et samarbejde omkring relationsnetværk, hvor to af vores 7. klasser bliver partner med en virksomhed. F.eks. er den ene klasse blevet partner med plejehjemmet Blomstergården, som klassen 4-5 gange om året skal besøge og samarbejde med. Vi prøver hele tiden på at give eleverne de bedste muligheder og vilkår. Det er da også vores indtryk, at både forældre og elever er rigtig glade for den måde, vi gør det på. Indtil videre er det kun lektiecaféen blandt de større børn, hvor vi møder en udfordring, fortsætter Maj-Britt. To sider af samme sag Efter reformens første 100 dage er en del allerede faldet på plads, mens andet løbende kommer, jo mere konkret reformen bliver rullet ud. Lærerne videndeler på kryds og tværs, og faste møder er lagt ind til videndeling om f.eks. bevægelsesmateriale, spil, visible learning og meget mere. - Vi bliver bedre til at agere i vores nye hverdag. Vi møder også stor forståelse fra forældrene, for at vores hverdag nu er blevet meget anderledes. Selvom vi føler, at vi hænger lidt i bremsen, er mere presset og til tider stressede, så er det også vigtigt, at vi har tillid til og accepterer hinanden. Vi skal ikke blive hinandens arbejdsgivere. Det er vigtigt at huske på, at der er to sider i denne sag. Der er reformen, som er positiv og indeholder nye muligheder, og alt det gode som vi kaster os over, og som gør elevernes og vores dag spændende. Og så er der lov 409 omkring arbejdstidsreglen, som i høj grad er kassetænkning og stramme rammer. Reformen indeholder rigtig meget spændende, men det er også super hårdt, slutter Maj-Britt. Hvordan oplever forældrene reformen? Den nye skolereform har også fyldt meget i skolebestyrelserne. Forældrerepræsentanterne fra skolebestyrelsen på Skælskør Skole, som mærker reformen helt tæt på deres børn, ser også både fordele og udfordringer ved reformen og børnenes nye skoledag. Ikke den store forskel at mærke Kan forældrene mærke forskel på deres børn, når de kommer hjem fra skole i dag i forhold til inden reformen? Rent trivselsmæssigt mærker forældrene i skolebestyrelsen ingen forskel på børnene og heller ikke i forhold til, hvad børnene kommer hjem og fortæller om deres skoledag nu i forhold til tidligere. - Børnene er jo rigtig gode til at tilpasse sig. De tænker hurtigt nå ja, nu er det så sådan, at vi gør det. Lærerne er jo stadig de samme, og det er klassekammeraterne også. Børnene tilpasser sig jo hurtigt en ny situation. Derfor er det også vigtigt, at man fokuserer på lærerindsatsen, fortæller Ina Nielsen. - Glade lærere giver glade børn, supplerer Sofie Bundgaard. God feedback på temauger På Skælskør Skole har man valgt at lave længerevarende temauger som en del af bl.a. faglig fordybelse og understøttende undervisning. - Der har været rigtig god feedback på temaugerne fra børnene. De er glade for den del og er motiverede og engagerede også i forhold til samarbejdet med idrætsforeningerne omkring den åbne skole, men den åbne skole må nu godt åbnes endnu mere, nævner Diana Christoffersen. 3

4 allerede! Nu har jeg været i skole hele dagen, og nu starter alt det sjove, og så kommer du og henter mig NU!. Så der kan være forskel på, hvordan børnene oplever det, og hvornår og hvordan de søger det sociale, nævner Ina Nielsen. Nye tider Tiden og de længere skoledage været oppe at vende flere gange i skolebestyrelsen. Både for de store og små elever. - De sene skoledage er ikke kun en udfordring for de små elever. Også de større elever har svært ved at have et fritidsjob, da der ikke er de samme sene timer i Brugsen, nævner Steen Larsen. - De helt små er trætte, når de kommer hjem, og de søger ikke længere det sociale efter skoletid. Dagen er lang nok i forvejen. Tidligere havde min den mindste i 4. klasse flere med hjem efter skole, men det oplever vi ikke længere på samme måde. Til gengæld er den store i 6. klasse lige så social som tidligere og har generelt været meget positiv i forhold til den nye skoledag, fortæller Diana Christoffersen. - Jeg ville hente min søn i 0. klasse tidligt en dag, så han ikke skulle i SFO. Men den fejl begår jeg ikke igen. Hans svar var simpelthen Ej mor ikke I skolebestyrelsen er der også stor forståelse for, at lærernes hverdag har ændret sig, og at tiden ikke længere er den samme. - Lærerne har ikke længere den samme tid som før, og selvom der i reformen er lagt op til at skulle gives mere feedback, så har lærerne svært ved at give den samme feedback. Lærerne kan ikke nå det samme som før. Derfor bliver man jo også ekstra glad som forældre, når en lærer ringer til en, som en af lærerne gjorde til os forleden, fortæller Sofie Bundggard Hvad er formålet med lektiecaféerne? Noget der har fyldt meget i skolebestyrelsen er også lektiecaféen. Hvad er formålet med den? Hvad skal udbyttet være? - Lektiecaféen har fyldt rigtig meget på vores møder. Både i forhold til hvordan den skal organiseres og afvikles. Fjerner den f.eks. forældrenes opgave i at hjælpe med lektier derhjemme? Det mener vi f.eks. ikke, at den gør. Vi laver tværtimod flere lektier nu. Så spørgsmålet er helt sikkert, hvad forventningerne til de timer er? Det kunne være rigtig fint, hvis det blev taget op og gjort tydeligere, fortæller Nikolaj Ruwald... Eleverne er glade for reformen på Flakkebjerg Skole Flakkebjerg Skole har taget pulsen på, hvordan elever oplever den nye folkeskole efter reformens første 100 dage. - Vi vil rigtig gerne høre eleverne, om hvad vi gør godt, men også hvad vi kan gøre bedre. Elevernes tilbagemeldinger og kommentarer viser, at alle har taget rigtig godt imod de nye muligheder fortæller konstitueret skoleleder på Flakkebjerg Skole, Lisbeth Bergstedt. førstehjælpskursus, naturen som tema og genrekendskab i dansk. Eleverne vil endda gerne have, at den understøttende undervisning varer i endnu længere tid, og eleverne kommer også selv med forslag til, hvordan vi kan gøre nogle ting bedre, så vi har virkelig fået mange positive tilbagemeldinger, fortsætter Lisbeth Bergstedt. Reformen og bevægelse en bragende succes - De kommentarer, som vi har fået fra eleverne viser, at reformen er en bragende succes. Eleverne fortæller selv, at de elsker det, og de savner de dage, hvor der f.eks. ikke er understøttende undervisning, som bl.a. har været 4

5 Noget af det, som vækker størst begejstring blandt eleverne, er en bevægelsesdel, der både indgår i den faglige undervisning og i et dagligt modul, som skolen har placeret, så bevægelsesmodulet adskiller to undervisningsmoduler om formiddagen. På den måde er bevægelse med til at give et afbræk i den mere traditionelle og stillesiddende undervisning. Plads til et aktivt fritidsliv Selv de længere skoledage er eleverne begejstrede for. - Vi starter skoledagen kl af hensyn til buslinjerne, og den del har ikke alle forældre været begejstrede for. Men eleverne tager det fint, og flere af dem nævner også, at de hurtigt har vænnet sig til at stå det tidligere op. Omvendt så slutter vores skoledage senest kl , så det giver eleverne gode muligheder for et aktivt fritidsliv, og det har især forældrene udtrykt stor begejstring for. Flere af eleverne har endda givet udtryk for, at de synes dagene føles kortere, da de nu har en mere varieret skoledag end tidligere, slutter Lisbeth Bergsted.... Talentudvikling og optagelse i ny eliteidrætsklasse Fra sommeren 2015 opretter Nymarkskolen en ny eliteidrætsklasse. I den nye eliteidrætsklasse får eleverne mulighed for at træne med dygtige trænere og i et prioriteret miljø uden at gå glip af den obligatoriske undervisning. 16. januar 2015 er ansøgningsfrist for optagelse i den nye eliteidrætsklasse. På Nymarkskolen vil der blive skabt rammerne for et fleksibelt træningsmiljø, hvor både talentudvikling og den faglige læring er i fokus. Eleverne vil møde opbakning til den store indsats, som de lægger i deres idræt, så der bliver en klar sammenhæng mellem idrætten og skoledagen. Derfor ansætter Nymarkskolen også en idrætskoordinator, som skal være med til at sikre, at elevens hverdag hænger sammen. Du kan læse mere om eliteidrætsklasserne og optagelse på Nymarkskolens hjemmeside nymarkskolen.slagelse.dk. Glædelig jul fra Center for Skole Skoleåret 2014 har været præget af forventninger og forandringer. Forventninger til hvad den nye reform ville betyde og indeholde. Forandringer i skoledagen for både elever, personalet og forældre. Vi har taget mange skridt på vej mod den nye skole, og vi har stadig et stykke vej endnu. Folkeskolereformen ændrer den skole, vi kender, markant. Det er et stort arbejde, som er godt i gang, og som alle skal være trygge ved. Derfor er det også vigtigt, at vi er i dialog med hinanden, så vi sammen kan nå i mål og støtte op om skolernes kerneopgave: børnenes læring og trivsel. Vi vil gerne takke for jeres indsats for at få startet reformen godt op og samtidig ønske jer og jeres familie en glædelig jul. Med venlig hilsen Per Kensø Skolechef 5