BilagKB_110927_pkt.16_01

Transkript

1

2 Beskæftigelsesplan Hvidovre Kommune Indhold 1. Indledning om Beskæftigelsesplan Krav til indholdet i Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesministerens mål for De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Beskæftigelsessituationen i Hvidovre Kommune Arbejdskraftreserven Permanente forsørgelsesordninger Unge Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Mål 1. Begrænse arbejdskraftreserven Mål 2. Begrænse tilgangen til permanente forsørgelsesordninger Mål 3. Begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse Mål 4. Begrænse antallet af indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Mål 5. Sikre at unge under 25 år påbegynder en uddannelse Mål 6. Sikre en høj aktiveringsgrad Mål 7. Begrænse antallet af langvarige sygedagpengesager Mål 8. Sikre anvendelse af virksomhedsnære redskaber Mål 9. Andre aktører Mål 10. Virksomhedsindsatsen Mål for organisationen Jobcenter Hvidovre Budget for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Hvidovre Tillæg 1: Samlet oversigt over målene i Beskæftigelsesplan Tillæg 2: Beskæftigelsesministerens mål Tillæg 3: Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Tillæg 4: Høringssvar fra Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens MED-udvalg Tillæg 5: Bemærkninger fra Det lokale beskæftigelsesråd Tidsfrister i forbindelse med udarbejdelsen af Beskæftigelsesplanen for Kilder og slutnoter

3 1. Indledning om Beskæftigelsesplan 2012 Landets jobcentre skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Jobcenter Hvidovre skal derfor i 2011 udarbejde en beskæftigelsesplan for Beskæftigelsesplanen er jobcentrets plan for, hvordan man vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål, den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. For at sikre en kontinuitet i indsatsen er målene i Beskæftigelsesplan 2012 i høj grad sammenfaldende med Hvidovre Kommunes beskæftigelsesplansmål for De fire første mål er fastlagt af beskæftigelsesministeren, og niveauerne er lagt med udgangspunkt i Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjællands tekniske fremskrivninger og anbefalinger. De øvrige seks mål støtter op om de fire ministermål, og de er fastlagt af jobcenterledelsen i dialog med forvaltningsledelsen og er efterfølgende drøftet på temamøde mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Det lokale beskæftigelsesråd. Input fra fællesmødet er indarbejdet i planen. Målene er ligeledes drøftet med Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Afsnit 2.3 om strategierne for at nå beskæftigelsesplansmålene er udarbejdet i tæt samarbejde med jobcenterledelsen og i tråd med jobcentrets indsatsplaner for Jobcentret har med udgangspunkt i beskæftigelsesplanen udarbejdet indsatsmål for hver afdeling i jobcentret samt fællesmål for hele jobcentret, som alle skal bidrage til at indfri målene i beskæftigelsesplanen. Ud over de lovbundne krav om bemærkninger og godkendelse, sendes den færdige plan til høring i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens MED-udvalg. Beskæftigelsesplan 2012 indeholder et analysekapitel, der gennemgår de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer generelt og med særligt fokus på Hvidovre Kommune og de fire mål udmeldt af beskæftigelsesministeren. Dette afsnit efterfølges af afsnit 2.3, hvor de konkrete mål for Hvidovre Kommune præsenteres, og indsatsen for at nå målene beskrives. Afslutningsvis findes budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret samt diverse tillæg, tidsfrister og oversigt over kilder. Opfyldelse af målene i Beskæftigelsesplan 2012 vil ske under forudsætning af, at der ikke sker væsentlige ændringer på beskæftigelsesområdet som følge af godkendelse af finansloven og kommunes budget for

4 2. Krav til indholdet i Beskæftigelsesplan 2012 Beskæftigelsesplanen skal ifølge bekendtgørelse 735 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, 12, som minimum indeholde: 1) Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 2) En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 3) Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats 4) Budget for beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Hvidovre har udarbejdet Beskæftigelsesplan 2012 i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsen samt Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplan

5 2.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2012 Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske mål for (se tillæg 2): 1. Ledige skal hurtigt tilbage i job Langtidsledigheden skal bekæmpes Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven 2 ) skal begrænses til 864 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2012, svt. et fald på 12 pct. fra december 2010 til december Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse Tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 199 personer i december 2012, svt. et fald på 5 pct. fra december 2010 til december Unge 3 skal i uddannelse eller job Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 912 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012, svt. et fald på 7 pct. fra december 2010 til december Flere indvandrere og efterkommere 4 skal i job Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 993 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012, svt. et fald på 5 pct. fra december 2010 til december Beskæftigelsesministerens mål for 2012 er identiske med ministerens mål for 2011 bortset fra, at mål 2 er ændret fra antallet på permanente ydelser til tilgangen til permanente ydelser. 2 Arbejdskraftreserven omfatter dagpengemodtagere og jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse. Gruppen omfatter også deltidsledige og ledige fra arbejdskraftreserven, der hurtigt (inden for en måned) vender tilbage til ydelsen. 3 Unge under 30 år omfatter alle forsørgelsesydelser, dvs. dagpenge-, kontanthjælps-, og starthjælps-, introduktionsydelses-, ledighedsydelses- og sygedagpengemodtagere samt førtidspensionister, personer i revalidering/forrevalidering og personer i fleksjob. 4 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere omfatter alle på forsørgelsesydelser, dvs. dagpenge-, kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses-, ledighedsydelses- og sygedagpengemodtagere samt førtidspensionister, personer i revalidering/forrevalidering og personer i fleksjob. 4

6 Procent BilagKB_110927_pkt.16_ De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Hvidovre Kommune har oplevet store udsving i ledighedsniveauet de seneste fem år fra en historisk lav ledighed i juni 2008 på 1,7 % til 5,5 % i februar Som det fremgår af figur 1, så er ledighedsniveauet stabiliseret på omkring 5 % igennem Af figur 1 ses også, at Hvidovre Kommune gennem hele perioden ligger på en ledighedsprocent, der er lavere end gennemsnittet i Region Hovedstaden og i hele landet. Figur 1. Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken (bruttoledighed) Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken (bruttoledighed) ,5 6,5 6,1 6,4 5,6 5,5 Hele landet ,6 2,1 1,7 Region Hovedstaden Hvidovre Statistikbanken AUP01 Analyser fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland (BRHS) på baggrund af statistik fra Finansministeriet viser, at beskæftigelsen i Østdanmark 5 fra 4. kvartal 2010 til 4. kvartal 2011 forventes at være stabil, og der forventes en lille stigning på 0,1 % i slutningen af Ledigheden forventes derimod at falde med 4,1 % fra 4. kvartal 2010 til 4. kvartal 2011 og igen med 4,6 % fra 4. kvartal 2011 til 4. kvartal i Der må forventes en afgang fra arbejdsstyrken, når beskæftigelsen er uændret samtidig med at ledigheden falder. Dagpengeperioden afkortes fra fire til to år pr. 1. juli 2010, hvilket vil ramme de første ledige 1. juni 2012, og en del af disse ledige vil ikke være berettiget til kontanthjælp. At ledige mister retten til offentlig ydelse kan også være en forklaring på, at ledigheden falder uden af beskæftigelsen stiger. Ovenstående illustrerer jobcentrenes to store udfordringer de kommende år at der på kort sigt er en del ledige, som jobcentrene skal hjælpe i arbejde og den store udfordring på længere sigt, at arbejdsstyrken bliver reduceret så meget, at der kan blive mangel på kvalificeret arbejdskraft. 5 Østdanmark dækker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 5

7 Så samtidig med, at jobcentrene skal have fokus på at reducere ledigheden, så skal jobcentrene ligeledes medvirke til at sikre en stor og kvalificeret arbejdsstyrke. Figur 2 illustrerer, hvordan andelen af befolkningen i Østdanmark uden for arbejdsstyrken netop i disse år overstiger antallet i arbejdsstyrken. Dette skyldes især, at andelen af ældre i befolkningen stiger markant de kommende år. Figur 2. Personer i og uden for arbejdsstyrken i Østdanmark, (Analyserapport s. 10) Den økonomiske krise, der satte ind i 2008, medførte markante stigninger i ledigheden fra midten af 2008 og frem til starten af 2010 og har ramt visse grupper hårdere end andre. Generelt set har krisen betydet store stigninger i antallet af forsikrede ledige (a-dagpenge), da de er særligt konjunkturfølsomme. Det forventes derfor også, at et kommende opsving hurtigt vil kunne aflæses i faldende ledighed for netop denne gruppe. Ledigheden har særligt ramt industri og byggefagene. At byggeri og industri har været hårdt ramt af krisen har medvirket til, at stigningen i ledigheden blandt mænd har været større end blandt kvinder, hvilket er usædvanligt. Denne tendens er dog udjævnet i slutningen af 2010, hvor ledigheden også har ramt kvindedominerede fag som offentlig administration, sundhedssektoren mv. Ledigheden er øget markant blandt unge, hvilket kan forklares med, at unge ofte er ufaglærte med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Ligeledes er nydanskeres beskæftigelse sårbar når ledigheden stiger, dog har ledigheden ikke ramt denne gruppe så hårdt, hvilket kan forklares med, at de i mindre grad er beskæftiget inden for de brancher, der har været særligt hårdt ramt af krisen. ii 6

8 2.2.1 Beskæftigelsessituationen i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommunes geografiske placering betyder, at kommunen er del af arbejdsmarkedet i hovedstadsområdet, hvor kommunegrænserne har begrænset betydning for, hvor borgerne finder beskæftigelse. Eksempelvis pendler over halvdelen ( personer) af de beskæftigede i Hvidovre til job uden for kommunegrænsen. Samtidig pendler ind i kommunen (Statistikbanken: PENDAB22). Af Hvidovre Kommunes indbyggere var i beskæftigelse i Af figur 3 nedenfor fremgår hvilke ti brancher, der var flest beskæftiget indenfor. Figur 3. Beskæftigede hvidovreborgere Beskæftigede hvidovreborgere, brancher, 2009 Hoteller og restauranter Finansiering og forsikring Rejsebureauer, rengøring og anden Undervisning Sundhedsvæsen Offentlig administration, forsvar og politi Transport Bygge og anlæg Socialeinstitutioner 3200 Handel 4289 Statistikbanken: RASU22 Forventningerne til udviklingen i beskæftigelsen i Østdanmark i 2011 er 0,0 % og i 2012 forventes en svag stigning i slutningen af året på 0,1 %. De største stigninger forventes inden for industri og privat service 6. Inden for bygge og anlæg samt den offentlige sektor forventes stort set uændret beskæftigelse. iii Som det fremgår af figur 3 ovenfor, så er en stor del af hvidovreborgerne beskæftiget inden for privat service, hvor der forventes en svag stigning. Samtidig er der en væsentlig del der er beskæftiget inden for den offentlige sektor og bygge og anlæg. Overordnet set forventes beskæftigelsesmulighederne for hvidovreborgerne ikke at ændre sig markant til og med Private serviceerhverv omfatter: handel, forretnings- og husholdningsservice, privat undervisning og sundhedsvæsen, hotel- og restaurationsvirksomhed samt forlystelsesvirksomhed og kulturelle aktiviteter. Desuden medregnes den finansielle sektor, transport og kommunikation (www. denstoredanske.dk). 7

9 Uddannelsesniveau Figur 4 viser, at uddannelsesniveauet i Hvidovre Kommune generelt er lavere end gennemsnittet i Region Hovedstaden. Eksempelvis har 35,5 % grunduddannelse som højeste gennemførte uddannelse, hvor niveauet i Region Hovedstaden er 30,4 %. I Hvidovre har 4,7 % af befolkningen en lang videregående uddannelse, hvor det er tilfældet for 11,3 % i regionen. Figur 4. Uddannelsesniveau Højeste fuldførte uddannelse, år, % 4,7 11,3 90% 15,6 80% 20,3 70% 60% 35,7 26,7 50% 40% 8,4 11,4 30% 20% 10% 30,4 35,5 0% Region Hovedstaden Hvidovre Grundudd./uoplyst Erhvervsudd. Lang videreg. udd. & forskerudd. Gymnasialudd. Korte og ml. langeudd. inkl. bachelor Statistikbanken, KRHFU2 Fremskrivninger af efterspørgslen på arbejdskraft viser, at der særligt bliver brug for faglærte (især bygge og anlæg samt social- og sundhedssektoren) og personer med en mellemlang uddannelse. Derimod forventes arbejdskraftudbuddet af ikke-faglærte at oversige efterspørgslen. iv Dette betyder, at der i Hvidovre Kommune er behov for at hæve det generelle uddannelsesniveau, da der er udsigt til et overskud af personer, der har grundskole som højeste uddannelse. Jobcenter Hvidovre har således en væsentlig opgave i forhold til at motivere særligt unge ledige til at få en kompetencegivende uddannelse. Offentlig forsørgelse De generelle tendenser vedrørende hvilke grupper, der har været særligt hårdt ramt af den stigende ledighed, gør sig også gældende i Hvidovre Kommune. Antallet af ledige a- dagpengemodtagere er steget med 212,3 % fra juli 2008 til januar 2011, på landsplan har stigningen været 242,8 % (jobindsats.dk). Ledigheden er steget mere for mænd end for kvinder både på kontanthjælp og a-dagpenge, men forskellen en dog blevet mindre for begge ydelser. 8

10 Tabel 1. Personer på offentlig forsørgelse 7 Hvidovre Klyngen 8 BilagKB_110927_pkt.16_01 Andelen af borgere på offentlig forsørgelse udgør i januar ,9 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-66 år) i Hvidovre Kommune svarende til fuldtidspersoner mod 19,2 % i klyngen, hvilket fremgår af tabel 1. De største ydelsesgrupper er førtidspension med fuldtidspersoner, kontanthjælp fuldtidspersoner, a-dagpenge med og sygedagpenge med 975 fuldtidspersoner. Af tabellen fremgår det også, at Hvidovre Kommune på de fleste ydelsesgrupper har en udvikling og et niveau tilsvarende klyngens. Hvidovre ligger dog under niveauet (færre på ydelsen) på andel af befolkningen på alle ydelsesgrupper bortset fra kontanthjælp match 2 og sygedagpenge. jan-10 jan-11 Ændring jan 10 - jan 11 Andel af befolkningen jan. 11 Ændring jan 10 - jan 11 Andel af befolkningen jan. 11 A-dagpenge ,1% 3,2% 5,3% 3,7% Matchkategori i alt ,8% 4,0% 3,8% 4,0% Match 1: Jobklar ,5% 1,2% 3,8% 4,0% Kontant- og starthjælp Match 2: Indsatsklar ,9% 1,8% -5,5% 1,1% Match 3: Midlertidig 9 passiv ,2% 1,1% -3,1% 1,7% Øvrige indsatsklar / midlertidig passiv ,0% 0,0% 38,5% 1,1% Introduktionsydelse ,9% 0,0% -27,3% 0,0% Revalidering ,1% 0,3% -16,0% 0,3% Forrevalidering ,7% 0,0% -7,9% 0,1% Sygedagpenge ,4% 3,0% -0,4% 2,7% Ledighedsydelse ,9% 0,2% 12,5% 0,5% Fleksjob ,5% 1,3% -0,1% 1,4% Førtidspension ,7% 5,9% 0,1% 6,6% I alt ,8% 17,9% 1,6% 19,2% Jobindsats.dk Hvidovre Kommune afviger fra den generelle tendens på sygedagpengeområdet. Hvidovre har fra januar 2010 til januar 2011 haft en stigning i antallet af sygedagpengesager på 7,4 %, hvor gennemsnittet i klyngen ligger på et fald på 0,4 %. Som det fremgår af tabel 2 har Hvidovre fra december 2009 til december 2010 haft et fald på 8 % på antallet af sygedagpengesager over 26 uger og en stigning på 14 % på antallet af sager over 52 uger. Både klyngen og Østdanmark har oplevet et mindre fald i antallet af sager over 26 uger end 7 Flere af målgrupperne i opgørelsen over arbejdskraftreserven indeholder relativt få personer, og man skal derfor være påpasselig med at konkludere på udviklingerne. 8 Landets jobcentre er inddelt i klynger efter sammenlignelige rammevilkår. Jobcenter Hvidovre er i klynge med: Esbjerg/ Fanø, Helsingør, Herlev, Horsens og Rødovre (jobindsats.dk). 9 Antallet af personer på kontanthjælp i matchgruppe 3 er steget markant fra 2009 til 2011, dette skyldes hovedsageligt en ændring af matchsystemet fra fem til tre kategorier, der trådte i kraft den 20. april

11 Hvidovre. Både klyngen og Østdanmark har oplevet et fald i antallet af sager over 52 uger, hvor Hvidovre har haft en stigning på 14 %. Tabel 2 viser dog, at til trods for en markant stigning i antallet af sygedagpengesager over 52 uger, så udgør andelen af langvarige sager ikke en større del af alle sygedagpengesager i Hvidovre i forhold til niveauet i klyngen og Østdanmark. Jobcenter Hvidovre har dog en udfordring i at nedbringe antallet af langvarige sygedagpengesager. Tabel 2, Udvikling i langvarige sygedagpengeforløb dec dec Andel forløb dec Over 26 uger Over 52 uger Over 26 uger Udvikling i antal forløb Over 52 uger Hvidovre 29 % 12 % -8 % 14 % Klynge 33 % 13 % - 1 % - 1 % Østdanmark 32 % 14 % - 4 % - 7 % Resultater, s Arbejdskraftreserven I perioder med stigende ledighed har jobcentrene en vigtig rolle i forhold til at understøtte, at de arbejdsløses ledighedsperioder bliver kortest mulige, da langvarige ledighedsperioder gør det vanskeligere at komme i beskæftigelse igen. Udviklingen i arbejdskraftreserven er en indikator for, hvor længe jobklare kontanthjælps- og dagpengemodtagere går ledige. I januar 2011 udgør arbejdskraftreserven 3,9 % af arbejdsstyrken i Hvidovre Kommune, hvilket er klyngens laveste niveau. Klyngens gennemsnit er 4,5 % og gennemsnittet for Østdanmark er 4,7 %. I Hvidovre Kommune er de 3,9 % fordelt med 2,9 % dagpengemodtagere og 1,0 % kontanthjælpsmodtagere. Denne fordeling mellem kontanthjælps- og dagpengemodtagere svarer til fordelingen i klyngen og Østdanmark (jobindsats.dk). Af tabel 3 nedenfor fremgår det, at Hvidovre Kommune fra januar 2010 til januar 2011 har haft en lidt lavere stigning i arbejdskraftreserven (9,5 %) end klyngen (10,9 %). Som tidligere beskrevet har krisen først ramt brancher som traditionelt primært har beskæftiget etnisk danske mænd, men har nu også ført til øget ledighed i brancher, der har mange kvinder ansat. Denne tendens afspejles i arbejdskraftreserven i Hvidovre Kommune, som både i januar 2010 og januar 2011 udgøres af flest mænd, men fra 2010 til 2011 har der været en væsentlig tilgang af kvinder med en stigning på 15,8 %. En tilsvarende stigning af kvinder i arbejdskraftreserven ses også i klyngen, hvor stigningen har været 15,7 %. 10

12 Tabel 3. Udvikling i arbejdskraftreserven i Hvidovre Kommune og klyngen, opgjort på køn, herkomst og alder, januar 2010 januar 2011 Køn Herkomst Alder jan-10 Hvidovre jan-11 Ændring jan 10 - jan 11 Klyngen Ændring jan 10 - jan 11 Kvinder ,8% 15,7% Mænd ,9% 7,3% Dansk oprindelse ,3% 11,3% Ikke-vestlige indvandrere ,9% 6,9% Ikke-vestlige efterkommere ,9% 13,2% Vestlige indvandrere og efterkommere ,5% 14,4% Under 25 år ,1% -0,1% år ,8% -0,3% år ,0% 11,6% år ,6% 10,0% 50 år eller mere ,7% 22,2% I alt ,5% 10,9% Jobindsats.dk At krisen har flyttet sig fra byggeri mv. til andre brancher afspejles også i en væsentlig stigning i andelen af indvandrere og efterkommere i arbejdskraftreserven. Andelen af unge under 25 år i arbejdskraftreserven er faldet mere i Hvidovre Kommune (4,1 %) end i klyngen (0,1 %). Hvidovre Kommune adskiller sig fra klyngen med en stigning blandt unge årige (8,8 %), hvor der i klyngen har været et lille fald (0,3 %). I Hvidovre Kommune har der derimod været et fald i arbejdskraftreserven blandt årige (3,6 %), hvor klyngen har haft en væsentlig stigning (10 %). Arbejdskraftreserven er særligt steget for personer over 50 år både i Hvidovre Kommune og i klyngen. Arbejdskraftreserven udgør således en lidt mindre andel af arbejdsstyrken i Hvidovre Kommune end i klyngen og Østdanmark, og Hvidovre Kommune har oplevet en lidt mindre stigning i arbejdskraftreserven end klyngen fra januar 2010 til januar Jobcenter Hvidovre laver en aktiv indsats for at modvirke at job- og indsatsklare ledige bliver langtidsledige, blandt andet har jobcentret fokus på en målrettet aktivering og har stort fokus på de virksomhedsnære redskaber. Figur 5 viser, at Jobcenter Hvidovre for kontanthjælpsmodtagere har øget brugen af de virksomhedsnære tilbud fra 15,7 % i december 2009 til 30,1 % af alle tilbud i april 2011, og det er sket samtidig med, at der har været en stigning i aktiveringstilbuddene fra 631 til 815 i perioden. 11

13 For dagpengemodtagere har der fra december 2009 til april 2011 været et fald i andelen af virksomhedsnære redskaber fra 45,7 % til 37,2 % ud af det samlede antal aktiverede. Faldet er dog sket i en periode, hvor der har været en stigning i det samlede antal aktiverede dagpengemodtagere fra 278 til 443. Figur 5. Aktiveringstilbud Antal aktiverede dec-09 45, ,7 278 jan-10 feb-10 Tilbud til kontanthjælps- og a-dagpengemodtagere Pct 50,0 mar-10 apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 feb mar-11 37,2 30,1 443 apr-11 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Tilbud i alt, kontanthjælp Tilbud i alt, dagpenge Virksomhedsnære tilbud i pct af alle tilbud, kontanthjælp Virksomhedsnære tilbud i pct af alle tilbud, dagpenge jobindsats.dk Jobcenter Hvidovre har gennem en aktiv indsats medvirket til at begrænse andelen af langtidsledige (ledige i mindst 40 sammenhængende uger) af bruttoledige til 17 %, hvilket, af figur 6 fremgår, er under niveauet i størstedelen af jobcentrene i Østdanmark. 12

14 Figur 6. Andel langtidsledige af bruttoledige i Østdanmark opgjort på kommuner, 3. kvt Permanente forsørgelsesordninger Hvidovre Kommune, s.7 For at imødegå de problemstillinger, som de demografiske udfordringer medfører (jf. 2.2 De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer), hvor andelen af ældre i befolkningen stiger markant, og som på arbejdsmarkedet skal erstattes af mindre årgange, har jobcentrene en stor udfordring i, at medvirke til at sikre at arbejdsstyrken holdes så stor og velkvalificeret som muligt. Et væsentligt element heri er at sikre, at permanente ydelser kun tildeles personer, hvor der ikke er andre alternativer. Jobcenter Hvidovre arbejder ud fra en opfattelse af, at en lille tilknytning til arbejdsmarkedet er bedre end ingen tilknytning. Jobcentret har som ambition at bruge ledighedsydelse og fleksjob, hvis det er muligt frem for førtidspension, således at en restarbejdsevne udnyttes til gavn for den enkelte borger og for samfundsøkonomien. Hvidovre Kommune har i 2010 oplevet en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 og har modsat tendenserne i klyngen og i Østdanmark haft en stigning i antallet af sygedagpengesager med varighed over 52 uger. Jobcentret har således fortsat en udfordring i at begrænse tilgangen til permanente ydelser ved at lave en effektiv indsats over for målgrupperne, der er de største fødekilder til de permanente ydelser. Tabel 1 (s. 9) viser udviklingen på de permanente ydelser fra januar 2010 til januar Ledighedsydelse er faldet med 4,9 % 10 i Hvidovre mod en stigning på 12,5 % i klyngen. På fleksjob har Hvidovre et lille fald på 0,5 %, hvor klyngen oplever et lille fald på 0,1 %. På førtidspension har 10 Svarer til seks fuldtidspersoner. 13

15 Hvidovre en stigning på 1,7 % og klyngen en stigning på 0,1 % Hvidovre Kommune ligger lige under niveauet i klyngen på alle tre ydelsesgrupper. Figur 7 viser at Hvidovre Kommune ligger på næstlaveste niveau blandt kommunerne i klyngen i forhold til andelen af arbejdsstyrken, der er på ledighedsydelse og på førtidspension og midt i klyngen med hensyn til niveauet på fleksjob. Figur 7. Permanente forsørgelsesordninger Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år, april , ,8 9 8,1 8,6 7,2 Ledighedsydelse 6 Førtidspension ,4 1,7 1,4 1,4 0,4 0,6 0,4 0,3 1,1 2,8 0,5 1,6 Fleksjob Jobindsats.dk Hvidovre Kommune har fra januar 2010 til januar 2011 haft et fald i antallet af tilkendelser af permanente ydelser til etniske danskere. Til gengæld er der en stigning i de permanente ydelser tilkendt til indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande særligt er tilgangen til førtidspension steget (indvandrere 13,4 % og efterkommere 60 %, svt. 8 personer). Samlet set udgør andelen på permanent offentlig forsørgelse 7,3 % af befolkningen i Hvidovre Kommune mod 7,2 % i Østdanmark Unge Indsatsen for at få unge under 30 år i uddannelse eller arbejde er særlig vigtig, da der er risiko for, at de får et langt forløb på offentlige forsørgelsesordninger. Tabel 4 viser, at unge under 30 år på offentlig forsørgelse udgør 3,0 % af befolkningen i Hvidovre Kommune mod 2,8 % i klyngen. Over halvdelen af de unge på offentlig forsørgelse modtager kontant- eller starthjælp, de udgør 1,6 % af befolkningen i Hvidovre Kommune, hvilket er over niveauet i klyngen, som er 1,3 %. 14

16 Cirka en femtedel af de unge på offentlig forsørgelse i Hvidovre Kommune modtager a-dagpenge og antallet af unge på a-dagpenge i Hvidovre Kommune er steget med 11,1 % fra januar 2010 til januar 2011 mod 1,3 % i klyngen. Tabel 4. Unge på offentlig forsørgelse, fuldtidspersoner Hvidovre Klyngen jan-10 jan-11 Ændring jan 10 - jan 11 Andel af befolkningen jan 11 Ændring jan 10 - jan 11 Andel af befolkningen jan 11 A-dagpenge ,1% 0,7% 1,3% 0,6% Kontantog starthjælp Matchkategori i alt ,8% 1,6% 3,9% 1,3% Match 1: Jobklar ,9% 0,7% -8,6% 0,5% Match 2: Indsatsklar ,8% 0,6% 5,7% 0,6% Match 3: Midlertidig passiv ,9% 0,2% 58,1% 0,2% Øvrige indsatsklar / midlertidig passiv ,3% 0,0% -42,3% 0,0% Introduktionsydelse 3 3 0,0% 0,0% 43,5% 0,0% Revalidering ,5% 0,1% 0,0% 0,1% Forrevalidering ,0% 0,0% -6,9% 0,1% Sygedagpenge ,3% 0,4% -6,9% 0,3% Ledighedsydelse ,3% 0,0% -14,3% 0,0% Fleksjob 8 8 0,0% 0,0% 6,8% 0,0% Førtidspension ,0% 0,2% 10,1% 0,3% I alt ,7% 3,0% 2,3% 2,8% Jobindsats.dk Antallet af unge på sygedagpenge er steget med 13,3 % fra januar 2010 til januar 2011, gennemsnittet i klyngen er et fald på 6,9 %. Hvidovres atypiske udvikling på sygedagpengeområdet er således også gældende for unge under 30 år. Antallet af unge på førtidspension i Hvidovre Kommune er uændret fra januar 2010 til 2011 (90 fuldtidspersoner), hvorimod klyngen har en stigning på 10,1 %. Unge på førtidspension udgør en lidt mindre andel i Hvidovre (0,2 %) end i klyngen (0,3 %). I januar 2009 havde 38 % af de ledige under 30 år (a-dagpenge, kontant- og starthjælp match 1-3) i Hvidovre Kommune en uddannelse, i Østdanmark var andelen 37 %. Jobcentrene har en væsentlig rolle i forhold til at motivere og afklare de unge i forhold til valg af og opstart på uddannelse. Samtidig er det vigtigt at have fokus på de 38 % af de ledige unge, der har en uddannelse, men som har vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Her kan jobcentret hjælpe med at åbne døre for disse unge på arbejdsmarkedet ved at etablere virksomhedspraktikker, løntilskud, bruge mentorer mv. således, at de får mulighed for at bruge deres kvalifikationer. Med ungepakke 2 fra oktober 2009 har jobcentrene fået en mere aktiv rolle over for de årige, som ikke er i uddannelse eller arbejde. Jobcentrene kan blandt andet tilbyde læse-skrivekurser eller virksomhedspraktik, hvis det vurderes at kunne hjælpe den unge nærmere uddannelse eller 15

17 job. Tabel 5 viser, at 9 % af de årige i Hvidovre Kommune ikke i gang med en uddannelse. Jobcentrene har her en opgave i gennem samarbejde med relevante aktører (Ungdommens Uddannelsesvejledning, erhvervsskoler, arbejdsgivere mv.) at forsøge at motivere og afklare de unge til uddannelsesstart. Tabel årige fordelt på uddannelsesstatus pr. 1. januar 2010 Jobcenter Hvidovre Østdanmark Antal Pct. Antal Pct. Unge uden uddannelse/igangværende uddannelse 163 9% % Unge i gang med uddannelse % % I alt (N) % % Kilde: IDA og egne beregninger Note: Tallet viser, hvor mange af kommunens samtlige årige, som ikke var i gang med en uddannelse (og som ikke havde fuldført en uddannelse efter grundskolen) pr. 1. januar 2010 Uddannelsesstart, s. 1 Af de årige uden uddannelse har følgende grupper særlig stor risiko for at blive kontanthjælpsmodtagere som 18-årige: Mænd Ikke-vestlig oprindelse Enlige forældre Hvor forældrene er på offentlig forsørgelse og/eller uden uddannelse Udeboende v Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Et område, der er oplagt at fokusere på i forhold til at udvide arbejdsstyrken, er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, da de udgør et væsentligt arbejdskraftpotentiale. Som det fremgår af tabel 6, så er erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen for denne gruppe i 2009 lavere end for etniske danskere både i Hvidovre Kommune og på landsplan. Af tabellen fremgår det også, at der er flere både med ikke-vestlig og dansk oprindelse, der står til rådighed for arbejdsmarkedet og som er i beskæftigelse i Hvidovre Kommune end på landsplan. Gruppen har generelt set klaret sig forholdsvist godt under den økonomiske krise og har generelt oplevet lavere procentvise stigninger i antallet af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere end etniske danskere. vi Dette kan i et vist omfang forklares med, at indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i mindre grad end de etniske danskere er beskæftiget inden for de brancher, som har været særligt hårdt ramt af den økonomiske krise (bygge og anlæg mv.). 16

18 Tabel 6. Andel indvandrere og efterkommere i Hvidovre i forhold til hele landet. Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens 12 Personer med dansk oprindelse 78,4 77,6 Hvidovre Indvandrere fra ikke-vestlige lande 65,5 63,1 Hele landet Efterkommere fra ikke-vestlige lande 68,9 67,7 Personer med dansk oprindelse 76,8 75,8 Indvandrere fra ikke-vestlige lande 56,3 53,6 Efterkommere fra ikke-vestlige lande 66,7 64,6 Jobindsats.dk Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 12,1 % af befolkningen (16-66 årige) i Hvidovre Kommune mod 9,1 % i Østdanmark (jobindsats.dk). Af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Hvidovre Kommune er 24,1 % af dem på offentlig forsørgelse, hvilket er lavere end niveauet i Østdanmark, som er 28,5 %. vii Hvidovre Kommune har på trods af en større andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere en højere erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens end landsgennemsnittet og har en mindre andel på offentlig forsørgelse end Østdanmark. Tabel 7 nedenfor viser, at Hvidovre Kommune har haft en lidt større stigning i antallet af ikkevestlige indvandrere på a-dagpenge fra januar 2010 til januar 2011 end klyngen. For efterkommerne har klyngen til gengæld haft en noget større tilgang end Hvidovre Kommune. Hvidovre Kommune har i samme periode haft en lille stigning (3,6 %) i antallet af indvandrere på kontant- og starthjælp, hvor klyngen har haft et fald (5,5 %). Efterkommerne er steget med 35,9 % i Hvidovre Kommune, hvor klyngen har haft et fald på 5,7 %. Udviklingen på sygedagpenge er også for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande atypisk i Hvidovre Kommune. Hvidovre har fra januar 2010 til januar 2011 haft en stigning på henholdsvis 2,3 % og 25 % for indvandrere og efterkommere. Klyngen derimod har haft et fald på 5 % og 9,4 %. Hvidovre har ligeledes oplevet en stigning for indvandrere på 13,4 % på førtidspension, hvor klyngen har haft en stigning på 10,1 %. 13 Til trods for at Hvidovre har haft større stigninger på flere ydelser for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, så udgør grupperne ikke nævneværdige større andele af befolkning i Hvid- 11 Erhvervsfrekvensen defineres som antallet af personer i arbejdsstyrken i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. 12 Beskæftigelsesfrekvensen defineres som antallet af beskæftigede i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som er i beskæftigelse. 13 Der har været en markant stigning i antallet af efterkommere på førtidspension i Hvidovre (60 %), men populationen udgøres kun af otte fuldtidspersoner. 17

19 ovre end i klyngen. Jobcentret har dog en opgave i at medvirke til at sikre, at flest mulig af indvandrerne og efterkommerne fra ikke-vestlige lande kommer i beskæftigelse. Tabel 7. Udvikling af antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i Hvidovre Kommune og klyngen, fuldtidspersoner, januar 2010 januar 2011 ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere jan- 11 Ændring jan 10 - jan 11 Andel af befolkningen jan 11 Hvidovre Ikke-vestlige efterkommere jan- 11 Ændring jan 10 - jan 11 Andel af befolkningen jan 11 ikke-vestlige indvandrere Ændring jan 10 - jan 11 Andel af befolkningen jan 11 Klyngen Ændring jan 10 - jan 11 Andel af befolkningen jan 11 A-dagpenge 214 8,6% 0,7% 35 6,1% 0,1% 4,5% 0,5% 39,4% 0,1% Kontantog starthjælp Matchkategori i alt 257 3,6% 0,8% 53 35,9% 0,2% -5,1% 0,8% -5,7% 0,1% Match 1: Jobklar Match 2: Indsatsklar Match 3: Midlertidig passiv Øvrige indsatsklar / midlertidig passiv 52 18,2% 0,2% 26 13,0% 0,1% -13,1% 0,2% -22,1% 0,0% ,1% 0,3% 18 38,5% 0,1% -12,4% 0,3% -1,9% 0,0% 98 58,1% 0,3% 7 133,3% 0,0% 12,1% 0,3% 86,7% 0,0% 1 0,0% 0,0% 2 0,0% 0,0% 60,0% 0,0% -100% 0,0% Introduktionsydelse 4-42,9% 0,0% 0 0,0% 0,0% 46,2% 0,1% 0,0% 0,0% Revalidering 4-33,3% 0,0% 5 150,0% 0,0% -22,2% 0,0% 44,4% 0,0% Forrevalidering 0 0,0% 0,0% 2 100,0% 0,0% 0,0% 0,0% 16,7% 0,0% Sygedagpenge 131 2,3% 0,4% 20 25,0% 0,1% -5,0% 0,3% -9,4% 0,0% Ledighedsydelse 11 37,5% 0,0% 1-50,0% 0,0% 19,7% 0,0% -33,3% 0,0% Fleksjob 23-8,0% 0,1% 5 150,0% 0,0% -0,7% 0,1% 0,0% 0,0% Førtidspension ,4% 0,9% 8 60,0% 0,0% 10,1% 0,9% 38,9% 0,0% I alt 940 6,8% 2,9% ,0% 0,2% 2,9% 2,6% 9,7% 0,1% Jobindsats.dk 18

20 2.3 Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats I dette afsnit beskrives Jobcenter Hvidovres indsats for at nå jobcentrets mål i Beskæftigelsesplan 2012 (se samlet oversigt over målene i Tillæg 1). Målene listes op et ad gangen, hvorefter den overordnede indsats for at nå målet beskrives. Flere målgrupper er inkluderet i flere af målene, og derfor vil en indsats i forhold til det ene mål også have en effekt på andre mål eksempelvis kan en indsats rettet mod unge under 30 år have en effekt på alle fire ministermål. Under beskrivelserne af indsatserne for de enkelte mål, vil der derfor blive refereret til indsatsen under andre mål, hvor det vurderes at være relevant. Jobcentret vil løbende følge udviklingen på de enkelte mål og justere indsatserne, hvis udviklingen viser, at der er behov for det. Mål 1. Begrænse arbejdskraftreserven Mål 1 Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven 14 ) skal begrænses til 864 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2012, svt. et fald på 12 pct. fra december 2010 til december Jobcenter Hvidovre vil begrænse tilgangen i arbejdskraftreserven gennem en tidlig og aktiv indsats over for nyledige. Nyledige bliver mødt med en proaktiv indsats ved tilmeldingen, hvor de bl.a. bliver bedt om at benytte jobcentrets selvbetjeningsmaskiner til at finde konkrete ledige jobs, som de vil søge. Nyledige kontanthjælpsmodtagere skal melde sig ledige i jobcentret, hvor forsikrede ledige kan vælge at melde sig ledige via hjemmesiden jobnet.dk. Jobsamtalerne vil have fokus på job og jobsøgning og på mobilitet i forhold til geografi og branche. I 2011 og ind i 2012 udvikler jobcentret et tilbud om åben jobklub, hvor de ledige får en fast kontaktperson, som tilbyder vejledning og coaching i forhold til jobsøgning. Tilbuddet er åbent for jobklare ledige. Ligeledes etableres et fremskudt heldags informationsmøde for nyledige, hvor der informeres om rettigheder og pligter under ledighed, funktionaliteterne i Jobnet.dk gennemgås, og der gives råd til jobsøgningen. Jobklare kontanthjælpsmodtagere deltager i Springbrættet, som er et straksaktiveringstilbud på en uge, hvor der stilles krav til den lediges engagement og deltagelse i jobsøgningen. 14 Arbejdskraftreserven omfatter dagpengemodtagere og jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse. Gruppen udvides i forhold til tidligere til også at omfatte deltidsledige og ledige fra arbejdskraftreserven, der hurtigt (inden for en måned) vender tilbage til ydelsen. 19