Statusrapport for GUDP-projekt

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Statusrapporten indsendes til projektets GUDP-kontaktperson, cc. til GUDP-postkassen på: Anfør journalnummer i Emne. Statusrapport for GUDP-projekt Alle relevante felter skal udfyldes, og der må ikke ændres i felternes overskrifter. DATO: Projektets journalnummer (jf. tilsagn) Projekttitel (og evt. akronym) Teknik til Afgræsning 3. Projektets start- og slutdato (Angiv evt. afvigelser fra tilsagn samt godkendelsesdato for ændring) Startdato: Slutdato: Afrapporteringsperiode: t/m Projektleder (Navn, institution, tlf.nr., og evt. projektets hjemmeside) Frank Oudshoorn, Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab, fwo@agrsci.dk ; 5. Redegørelse for evt. ændringer i deltagende institutioner og virksomheder i forhold til ansøgningen samt dato for godkendelse af ændringerne Ingen ændringer efter sidste tilsagn dateret 6. april 2011, hvor WEBSTECH går ind i projektet, efter at SmarterFarming blev opkøbt af GEA

2 6. Kort projektbeskrivelse (Kopi fra ansøgning) Afgræsning i kvægbruget er gået kraftigt tilbage og er under pres. Der er nu kun ca. 30 % af kvægbrug, der praktiserer afgræsning, heraf 10% økologisk, hvor afgræsning er lovpligtig. Afgræsning bidrager til et bæredygtigt kvægbrug. Økonomisk bæredygtigt, fordi køerne selv kan hente foderet og dermed spare transport, lagring og udfodring, bæredygtigt miljø, fordi afgræsningsmarker fremmer biodiversitet, landskabsværdi og er med til at formindske drivhusgasproduktion, socialt bæredygtighed fordi mejeriprodukter, som er baseret på afgræsning, indeholder flere vitaminer og umættede fedtsyrer, samt fordi afgræsning forlænger koens levetid og velfærd. Når afgræsning er truet i Danmark, skyldes det at bedrifterne vokser hurtigt i størrelse og der etableres mange automatiske malkesystemer (AMS); under disse forhold mangler håndterbare styringsredskaber hele vejen igennem. Fordele for produktkvalitet og dyrevelfærd opnås kun, hvis det lykkes bedrifterne at praktisere afgræsning. Selv blandt økologiske besætninger, hvor afgræsning er påkrævet, ønsker man hjælp, både teknisk og vidensmæssigt. Der findes eksisterende teknikker og viden, som kan bruges til at hjælpe fremtidens kvægbrug med afgræsning. Projektet samler viden og teknik fra ind- og udland, viderudvikler, dokumenterer praktisk brug og rentabilitet og demonstrer, hvad det kan. Forventet resultatet er bedre viden og dokumentation om teknik til afgræsning, initiering af nye tiltag og bedre kontakt mellem leverandører og aftagere af tekniske løsninger. 7. Projektets formål (Kopi af de linjer fra ansøgningen, som beskriver projektets formål) Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og demonstrere hvorledes forskellige nye teknologier og viden kan understøtte, at der fortsat kan gennemføres en rationel og bæredygtig malkekvægsproduktion baseret på afgræsning. For at opnå dette hovedformål videreudvikles, implementeres og dokumenteres bestående teknikker, som hvert har et delformål: 1. Hensigtsmæssig planlægning af effektiv ko trafik ved hjælp af integreret design for logistik 2. Præsentation og implementering af brugbart belægningsmateriale til drivveje 3. Implementering, præsentation og demonstration af intelligente låger, der (automatisk og programmerbart) kan føre køerne til de steder, driftsledelsen ønsker 4. Registrering af koens inde og ude tid samt græsningstid 5. Udvikling af koncept til måling af græstilbud og græsoptag ved brug af optisk græsmåler 6. Implementering og demonstration af sensor til måling af tyggetid Målet er at udvikle færdige tekniske løsninger som kan assistere, automatisere og dokumentere afgræsning til moderne malkekvægsbedrifter. Målgruppen for dette udviklingsog demonstrationsarbejde er erhvervet, der producerer udstyret, landbruget, der vil bruge det, samt forbrugeren 8. Projektets forløb, fremdrift og resultater Punkterne bør besvares så kortfattet og præcist som muligt, men stadigt dækkende.

3 A. For hver afrapporteringsperiode angives et kort resumé af projektets hovedresultater og hovedkonklusioner (i alt max. 2 sider). AP1 Der er blevet udarbejdet et spørgeskema, som er brugt ved besøg hos 5 landmænd. Skemaet blev udarbejdet efter besøg hos 2 landmænd.. Skemaet er brugt som samlende opgørelse over, hvor de største udfordringer på kvægbrugene er. Resultaterne af undersøgelsen er sammenskrevet i et notat, som bruges i rådgivningssammenhæng, og til at underbygge de områder, der skal findes yderligere oplysninger om i projektet. Der er lavet artikler, som landmændene kan bruge til inspiration. Artiklerne er publiceret i Økologi og Erhverv i marts 2012, og i Boologisk Tidsskrift i maj I konkrete tilfælde er logistikken forbedret, f.eks. med bedre drivveje, materiale til stabilisering og ændret markinddeling. Nogle konklusioner fra undersøgelsen: Trafikken går i stå ved overgange mellem underlag Køer i store flokke går 1-3 ved siden af hinanden, drivveje kan derfor være lidt smallere f.eks 2-3 m, når vi kommer lidt væk fra udgange fra stalde og ved udgange fra markerne. Gode erfaringer med gummibånd som materiale til drivveje Drivveje skal laves så regnvand kan løbe væk Mange problemer med klovbrandbylder ved våde forhold Ingen tung trafik på drivveje, dvs. undgå kørsel med maskiner Lave systemer og management, så vi undgår, at dyrene klumper sig sammen på små arealer. AP2 Der er etableret to forskellige typer drivveje: asfalt og gummibånd. Dette blev foretaget i begyndelsen af Foreløbigt ser det ud til, at køerne foretrækker gummimåtterne. Der blev optaget en video af køerne ved brug af drivvejene. I 2012 fortsætter observationerne. Der bruges videooptagelser for ikke at forstyrre dyrene, og adfærden undersøges ved forskellige vejrforhold (regn, tørvejr, varm sol). Desuden er der på bedriften færiste, som hjælper til den interne logistik og tværgående trafik. Der er ved etablering af drivvejen indarbejdet en bedre udnyttelse af markerne rundt om ejendommen. Der vil blive udarbejdet et faktaark der beskriver hvordan drivvejene er etableret. AP3 To intelligente låge-systemer er udviklet og taget i brug på to demonstrationsejendomme. Låge 1 skifter automatisk retningen af kotrafikken til anden fold på et programmeret tidspunkt. Dette system gør det muligt for driftslederen at styre, hvor køerne græsser, og gør det nemmere at identificere de køer, som ikke har været til malkning i AMS. Det kan tage lang tid for en besætning at vænne sig til nye lågesystemer, og tålmodighed er nødvendigt. Systemet virker nu efter hensigten, og bedriften følges mht. yderligere logistiske forbedringer. Låge 2 registrerer, hvornår en ko kommer ind i stalden, samtidig med at de bestående grazeway låger registrerer, hvornår koen går ud. Dette viser driftslederen, hvor lang tid den enkelte ko er ude, og giver et overblik over den potentielle græsningstid. Yderligere kan der identificeres adfærdsforstyrrelser i flokken, hvilket kan tyde på klov- og benproblemer eller andet, som kræver ekstra opmærksomhed. Låge 3 er under udvikling, da det viste sig, at en direkte opkobling til malkerobotten ikke er muligt på en afstand længere end ca. 100 m. Selvom der bruges glasfiberkabler, kan afstanden ikke være større end m. En løsning, som skal kunne bruges i AMS besætninger med græsningsarealer, vil kræve en intelligent låge som typisk kan stå 1-2 km væk fra gården. Der udvikles nu et trådløst system, der forventes at blive taget i brug september AP4 1. Brug af elektronisk identifikation Vi ønsker at afprøve hvor godt og sikkert elektroniske øremærker (EØ) kan bruges til at registrere inde- og udetid under praktiske forhold. Vi har aftalt med landmand Christian Thomsen, Vinderup, at opsætte udstyr til at måle tidspunkter for køernes indgang og udgang af hans kostald. Christian

4 Thomsen har ca. 250 konventionelle malkekøer og AMS. Køerne har alle EØ, og de har fri udgang mellem stald og græsmark. Køerne lukkes ud efter morgenmalkning og ind igen til aftenmalkning, og der imellem kan de frit gå ud og ind ad en 2,35 m bred port. Det er de nødt til at gøre, da der ikke findes vandtrug i marken. Der er konstrueret og opstillet et slusesystem med en udadgående og to indadgående kanaler á 80 cm, og med vippelåger for at sikre ensrettet trafik. Hver kanal har en Allflex panelantenne til registrering af EØ. Efter nogle dages tilvænning har køerne accepteret slusesystemet. Målingerne er stadig i gang, og der sker stadig tilretninger, men en manuel gennemgang af et enkelt døgns (30. juni 2012) registreringer viser, at det er lykkedes at registrere ud- og indgang for alle 229 køer, der blev malket den dag. Med en enkelt undtagelse blev alle udgange om morgenen opfanget, og alle indgange om aftenen. Antal udgange pr. ko fordeler sig som vist i tabel 1: Antal udgange ? I alt Antal Pct 62,4% 30,6% 2,2% 0,4% 0,0% 0,4% 3,9% 100,0% Tabel 1. Fordeling af antal udgange den 30. juni Som det ses af tabel 1 blev 62% af køerne på græs indtil aftenmalkningen. 31% af køerne havde to udgange. Ud over at køernes individuelle rytmer kan følges, giver ind- og udregistrering også tal på den tid, dyrene har været ude hver dag (tabel 2). Tabel 2. Logfil fra RFID ID tag registrering ved stalddøren; for hver dato og hver ko udskrives tiden, koen har været ude (kolonne outtime) 2. Accelerometre Ved montering af accelerometre, der opsamler data som kan downloades f.eks. ved malkning, kan køernes individuelle græsningstid registreres (fig.1).

5 Fig 1. Afgræsningstid i timer målt for 18 køer med accelerometre i demobrug efterår I samarbejde med værten og foderspecialister konkluderes, at måleresultater kan bruges til: identifikation af dyrenes ædetid, estimering af besætningens adfærd fra dag til dag, mulighed for daglig tilpasning af mængden af suppleringsfoder i stalden. Ud over græsningstid har et eksperiment i foråret 2012 vist, at bidfrekvensen kan beregnes, og dette gør det muligt at beregne, hvor meget græs køerne egentlig æder. Accelerometre kan også forbindes med Wireless Sensor Networks, og laboratorietests har vist, at 10 sensorer kan sende deres registreringer 9 gange per sekund (9 Hz) til en modtagerantenne. Dette gør online registrering muligt. AP5 Den New Zealandske Rappid Pasture Meter (RPM) kan udstyres med GPS. Et digitalt markkort kan indlæses, og derefter sektioneres. Målingerne af græsmarken kan således adresseres til marksektioner. Dette blev konkluderet i Græshøjdemåleren er blevet brugt til at måle græstilbuddet i marken, som er en vigtig parameter i styringen af afgræsningsmarken. Den gennemsnitlige højde måles, men den kan imidlertid dække over vidt forskellige strukturer af grønsværen. Grønsværen kan være jævn, men der kan også være områder, som er græsset i bund og andre områder, som er vraget. I 2012 undersøges derfor mulighederne for at anvende måleren til at beskrive markens struktur, som vil være en vigtig information til styringen. To afgræsningsmarker følges gennem sæsonen. Som eksempel er resultater fra en mark vist i fig. 2, hvor køerne startede afgræsningen den 2. juni. Vi målte den 6. juni, hvor marken var ret ujævn; det ses af den mindre stejle kurve i fig. 2. Køerne græssede marken ned, hvilket ses af målinger den 11. juni, hvor kurven er forskudt mod venstre. Det ses også, at køerne græssede hele marken lige meget, da kurven er parallelforskudt. Køerne blev taget af marken den 12. juni, hvorefter den blev afpudset. Marken fik ro til genvækst og blev nu meget mere ensartet, hvilket ses af den stejle kurve den 21. juni. Figuren viser, hvor stor en andel af marken græshøjden der er større end en specifik højde. F.eks. var 88, 37 og 77 % af arealet højere end 10 cm den 6., 11. og 21. juni henholdsvis.

6 Fig 2. Procent af græsmarken (y-aksen) højere end en specifik højde (x-aksen) AP6 Den 4. februar 2011 startede projektet med et første opstartsmøde, hvor alle retningslinjer og arbejdspakker blev drøftet. WEBSTECH var ikke til stede, da virksomheden ikke officielt var blevet godkendt af GUDP sekretariatet. Der blev aftalt at hver AP leder bilateralt skulle informere projektlederen om fremgang og resultater, og det blev ligeledes aftalt, at der kun skulle afholdes to møder om året, et i begyndelsen af sæsonen og et i slutningen. I løbet af året har der været flere bilaterale møder mellem projektlederen og AP lederne. Den 17. november blev der afholdt opsamlingsmøde fra det første år, og det blev aftalt, at Voyager ikke gennemføres og at græsmåleren (AP5) starter registrering for markvariationer i Der meddeles, at WEBSTEC ikke har kunnet levere sensorerne pga. forsyningsproblemer i Japan. Grundet forlængelse af projektets varighed t/m august 2013 skal der afholdes møde i august 2012 for at drøfte fremgang og tiltag frem til forår Evt. afprøvninger i september er dermed stadig en mulighed. B. Ændringer i forhold til oprindelige planer angives med en kort og præcis tekstforklaring (max. ½ side) samtidig med at det markeres tydeligt i milepælsskemaet (pkt. I) samt leveringsoversigten (pkt. J). Det automatiske hegnssystem Voyager, som skulle leveres af Lely Danmark A/S, er taget ud af deres produktliste og derfor ikke med i AP 3 (I 3 og J 3.1). Til gengæld har Lely ydet en ekstra indsats i konstruktionen af to intelligente låger (2+3), hvoraf den ene forsynes med trådløs kommunikation til AMS-styrings computeren. Da WEBSTECH overtog deltagelse i projektet fra SmarterFarming forventedes det, at deres sensorer var funktionsdygtige og kunne bruges til både positionering i stalden og ud- og indgang til stalden (milepæl 4.2). Desværre blev leverancerne af komponenterne til sensorerne voldsom forsinket, hvilket har ført til en ændring af AP 4 mht. opgaverne (I. 4.2 og J 4.2). I stedet for at vente til de trådløse online sensorer er færdige, besluttede vi at eksperimentere videre med bestående sensorer til at udvikle modellering af græsoptag. Hertil skulle accelerometerdata korreleres til bidantal. I foråret 2012 er eksperimentet gennemført og en algoritme til beregning af bidantal udviklet (I 4.5 og J 4.4;4.5). Resten af 2012 er indtil videre brugt til at klargøre WEBSTECH sensorerne til praktisk afprøvning og implementering.

7 C. Beskrivelse af, hvorledes planer for implementering af resultater eller kommercialisering er udført (max. 1 side). Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og demonstrere hvorledes forskellige nye teknologier og viden kan understøtte, at der fortsat kan gennemføres en rationel og bæredygtig malkekvægsproduktion baseret på afgræsning. Ved at etablere anlæg af drivgange, intelligente låger, sensorregistreringer samt græshøjdemåling hos igangværende landbrug opnås en direkte forståelse for praktiske implementeringsproblemer. Ved at vise anlæggene frem ved åbent-hus arrangementer og markvandringer, samt omtale dem i den landbrugsfaglige presse, møder og workshops, gøres samtlige landbrug opmærksom på eksistensen og værdien af disse anlæg. De forskellige anlæg, som er etableret i 2011 (gummiveje, asfalt, logistikforbedring, registrering af græsningstid) og 2012 (intelligente låger, RFID registrering, logistikforbedring) vil blive valideret, og deres praktiske anvendelighed evalueret. Løbende er og vil anlæggene og metoderne blive præsenteret i fagpressen og på workshops og konferencer. På kommercielt side er etablering af anlæggene og teknikken sket ved intensiv dialog med fremstillingsindustri og erhverv (brugere). Allerede fra starten af etableringen af gummidrivveje i 2011 viste der sig stor erhvervsinteresse, og således kan det konstateres, at der på mange landbrug allerede nu (DD 2012) er etableret gummidrivveje. Ligeledes har omtale af asfalt som belægning ført til tiltagende brug. Etableringen af de intelligente låger med Lely har resulteret i et nyt software og fornyet fokus fra hovedkoncernen (Holland) på lågerne i marken. Allflex har været behjælpelig med at etablere antennerne til modtagelse af køernes øremærkeid, hvilket også har ført til fokus på praktiske managementtiltag. WEBSTECH har ikke kunnet levere de sensorer, der oprindeligt var tiltænkt til registrering af køernes adfærd til online registrering og positionering i stalden. Derfor er fokus i projektet rettet mod at udvikle sensorerne til det ønskede formål, hvilket i høj grad vil være med til at understøtte evt. kommerciel produktion. D. Beskrivelse af tiltag i forbindelse med modning af forretningsplaner (max 1 side). Opdaterede forretningsplaner vedlægges. (Gælder ikke for xxx ansøgninger, hvor forretningsplaner ikke indgik i ansøgningen, samt for netværksprojekter, hvor der ikke skal udarbejdes/laves forretningsplaner). Projektet har ikke haft en forretningsplan. E. Beskrivelse af projektets planer for det kommende år. Hvis der er under 1½ år til afslutning af projektet, skal planerne frem til afslutning af projektet beskrives (max. 1 side). Der er 13 måneder tilbage af projektperioden. Ud over registreringerne ved de allerede etablerede anlæg (gummidrivgange to steder, asfalt et sted, logistikforbedringer tre steder, intelligente låger to steder, RFID registrering af udetid to steder, græshøjdemåling et sted) resten af 2012 og foråret 2013, vil der i efteråret 2012 i samarbejde med WEBSTECH blive startet et eksperiment, hvor accelerometre egnet til at registrere både græsningstid og bidfrekvens afprøves med Wireless Sensor Networks. I efteråret 2012 vil de indsamlede registreringer blive bearbejdet og præsenteret på en markvandring. Ligeledes i efteråret 2012 vil der blive udviklet interface til illustration af, hvordan driftslederen hver dag kan blive præsenteret for de registrerede parametre. Yderligere vil der i foråret 2013 starte sensorregistrering på landbrug, hvor registrering af græsningstid og estimeret græsindtag direkte vil indgå i managementet. Samtlige erfaringer og tiltag vil blive beskrevet i fagpressen og lagt ud på hjemmesiden.

8 F. Redegørelse for evt. projekt- eller budgetændringer, herunder årsagen til behov for ændringer, som har krævet godkendelse fra GUDP. Bemærk at projekt- og budgetændringer skal ansøges separat (ikke i denne statusrapport) i en mail til GUDP-kontoret (jf. bilag 2 i tilsagnsskrivelsen) og skal være godkendt, før ændringer kan implementeres. Angiv godkendelsesdato for ændringer. Der har ikke været anmodning om budgetændringer, men det kommer der i juli 2012, hvor 2 måneder VIP bedes overført til driftsomkostninger på grund af sensorafprøvningen. Desuden er der enkelte projektændringer i forhold til AP 3 og AP 4. Disse har ved en fejl ikke været meldt i forvejen. Det drejer sig om følgende ændringer: I AP 3.1 har leveringen af Voyager, automatisk indhegning, ikke været muligt på grund af Lely s beslutning om ikke at markedsføre udstyret. I stedet er aktiviteten med de intelligente låger udvidet. I AP 4 har forsinkelsen af leveringer fra WEBSTECH betydet, at positioneringen i stalden er bortfaldet (milepæl 4.2) og fokus på sensorregistreringerne er ændret fra praktisk implementering til teknisk optimering. G. Vurdering af projektets fremdrift og forventede effekter samt samarbejdet mellem projektets deltagere i forhold til oprindelige planer (max. ½ side). De områder og AP, som ikke er nævnt, forløber efter de oprindelige planer. AP3: Strategiændringen hos Lely mht. den automatiske hegnspæl blev først formidlet i begyndelsen af 2012, hvilket har forsinket implementeringen af de intelligente låger, som skulle erstatte den manglende teknik. Dette skyldes til dels at Lely koncernen i NL ikke altid er hurtig i deres kommunikation med den danske gren af koncernen. AP 4: Sensorerne, som skulle leveres af WEBSTECH til trådløst at kunne registrere køernes adfærd online, skulle bygges i foråret Pga. tsunamien i Japan blev levering af prints til sensorerne voldsomt forsinket. Først i foråret 2012 har projektet således modtaget sensorerne. De er ved at blive testet og tilpasset brug på levende dyr, og logningssoftware, som løbende kan registrere de indkomne data, er ved at blive programmeret. H. Redegørelse for kommunikation fra projektet, herunder referencer. Det tager tid, før de etablerede anlæg og teknikker er en del af den daglige drift. Registrering af effekterne og mulige forbedringer kan først begynde efter der er opnået stabilitet. Derfor er erfaringerne kun i begrænset omfang blevet beskrevet for offentligheden. Tiltag, hvor resultater af Teknik til Afgræsning er brugt; Økologi og erhverv, se bilag på hjemmeside EGF, se bilag på hjemmeside Kvæginfo, se bilag på hjemmeside samt link landbrugsinfo Hjemmeside Markvandring Workshop, se bilag på hjemmesiden

9

10 I. Liste med milepæle (Ifølge Gantt diagram fra ansøgningens budgetskema) AP nr. planlagt år/kvartal for opnåelse af milepæl ifgl. ansøgningen år 1 år 2 år 3 år 4 Status for milepæle (angiv + eller -) Opnået Forsinket 1) Beskrivelse af milepæl Nyt tidspunkt Kvartal angives Case beskrivelse af fem demobrug x Optimeringsmodellering x Implementering af forbedringer x +/- Løbende, fortsætter efteråret Afslutning af praktiske indsamlinger x Etablering af asfalt drivveje x + Opgivet 2) Etablering af gummi drivveje x + Etablering af Voyager 3.2 Installering af separationslåge og transponder- x antenne 3.3 Implementering af forbedringer Afslutning af anden sæson og rapportering x Etablering af modtagerantenner i to demobrug x Etablering af opsamling staldpositioner og registrering ude/inde tid x +/ Ude-inde tid 4.5 Beregning af bidfrekvens med accelerometer (Ny) x + Markedsføres ikke mere Staldpositioner opgivet

11 4.3 montering af accelerometre på forsøgsbesætning x x +/ Design interface for driftslederen x Indlæsning af markkort og start af målinger med x + RPM 5.2 Skemalagt brug af RPM til afgræsning x Opstart og fordeling af opgaver x Evaluering første år x Opstart og planlægning 2. sæson Planlægning demonstrationsdage/website/temamøder x +/ Opsamling og rapportering 2. sæson x Koordinering af publikationer x - (indsæt flere rækker efter behov) 1) Forklaring her, hvis en milepæl ikke nås til planlagt tid: 3.2 problemer med godkendelse af moderkoncernen Lely 3.3 giver først mening efter erfaring med brug 4.1 modtagerantenner er etableret på laboratoriet i maj 2012 og testes til implementering 4.2 accelerometre kan vise om koen æder, RFID viser om den er i stalden eller ude. Testes efterår eksperiment med estimering af græsindtag, søges omlægning af budget fra måneder til drift 4.4 design af interface er udsat, da vi har valgt at få overblik over de indkomne registreringer først 6.4 der planlægges yderligere temamøde og demonstration i ) Forklaring her, hvis en milepæl opgives. Bemærk at der kræves separat godkendelse 3.1 Lely markedsfører ikke længere Voyager systemet til automatisk indhegning 4.2 Forsinkelsen af leveringer fra WEBSTECH bevirker, at positioneringen i stalden er opgivet

12 J. Liste med leveringer (Ifølge Gantt diagram fra ansøgningens budgetskema) AP nr. Planlagt år og kvartal for levering ifgl. ansøgning år 1 år 2 år 3 år 4 Status for leveringer (angiv + eller -) Opnået Forsinket 3) Nyt Kvartal tidspunkt Beskrivelse af leveringstype angives 1.1 Logistikproblemer beskrives x Optimeret kotrafik på 5 gårde x x Forventet effekt af etablerede drivveje x To års erfaring med gummi og asfalt på drivveje x - rapporteret 3.0 Funktionsdygtig opstilling af automatisk registrering x x +/ Opgivet 4) 3.1 Hvad kan automatisk indhegning? - Voyager forhandles ikke mere 3.2 Elektronisk registrering af koens færden x Udfordringer til brug af IT i management of afgræsning 4.0 Funktionsdygtig opstilling af sensormålerudstyr i to besætninger x + workshop x +/- Kun i en besætning pga. forsinkelse 4.1 Elektroniske øremærker kan benyttes bedre (artikel) x Opstilling af antennerne har været forsinket

13 4.2 Registrering af adfærd i stalden, er det brugbart (artikel) 4.3 Måling af græsningstid, erfaringer fra demobrug x Måling af græsoptag vha accelerometereksperiment x - (ny) 4.5 Måling af græsoptag vha accelerometer i besætning x - (ny) 5.0 Opsætning af græsmåler til strategisk afgræsning x Græsmåler i strategisk afgræsning x Græsmåler, græsningstid og udetid til management x + formål 6.1 Oprettelse af hjemmeside x Praktiske manualer og retningslinjer mht. drivveje og x - belægning 6.3 Demonstrationsdage x x +/- 6.4 Temadag om afgræsning i praksis x x Systemanalyse af afgræsning med og uden AMS i x - store besætninger (indsæt flere rækker efter behov) 3) Forklaring her, hvis en levering ikke nås til planlagt tid: 3.0 En enhed er opstillet i Juni 2012, anden enhed (ekstra indsats fra Lely) opstilles august Beskrivelse af erfaringerne vil først give mening ved længere tids registrering 4.1 Artikel skrives efterår 2012, nye antennesystemer er kommet på markedet. 4) Forklaring her, hvis en levering opgives. Bemærk at der kræves separat godkendelse. 3.1 Lely markedsfører ikke længere Voyager systemet til automatisk indhegning 4.2 Forsinkelsen af leveringer fra WEBSTECH bevirker, at positioneringen i stalden er opgivet - pga skift til WEBS- TECH